Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 83

Formanden: Medarbejdervalgte skal være på

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er et plus for bestyrelsesarbejdet.

Jens Borelli-Kjær, tidligere bestyrelsesformand for den mindre elektronikvirksomhed Topsil Semiconductors, mener, at det danske system med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fungerer godt, og at det er et plus for bestyrelsesarbejdet. Men det kræver også at de medarbejdervalgte virkelig lægger sig i selen, siger han i dette interview.

Hvordan får virksomheden og bestyrelsen – set gennem dine formandsbriller – mest udbytte af de medarbejdervalgte?

Det er klart, at bestyrelsen får mest ud af aktive bestyrelsesmedlemmer, der har sat sig godt ind i tingene og som har nogle relevante kompetencer. Jeg har oplevet medarbejdervalgte, der næsten ikke sagde noget på bestyrelsesmøderne. Men det er sjældent, da det jo normalt ikke er de stille, der stiller op til valg til bestyrelsen. Medarbejdervalgte kan have nogen meget relevante kompetencer, ikke mindst når virksomheden står overfor udfordringer, der skal håndteres praktisk.

Hvor synes du at de medarbejdervalgte typisk kan bidrage mest i bestyrelsesarbejdet?

De har jo en indsigt fra dagligdagen i virksomheden, som de eksterne medlemmer ikke har. De har viden fra de forskellige dele af virksomheden, hvor den ekstra viden kan være nyttig for bestyrelsen. Så her kan de helt bidrage med ekstra viden og erfaring. Det handler i høj grad om forhold som den daglige produktion, hvor de typisk også vil blive mere inddraget end eksempelvis i en gennemgang af finansieringsanalyser, som nok er mere abstrakt. Det er klart, at når vi snakker produktionsforhold kigger jeg mere hen til de medarbejdervalgte, end når vi snakker internal rate of return.

Er det din opfattelse at medarbejdervalgte ofte har medarbejderkasketten på – på bekostning af, hvad der er godt for virksomheden?

Når der i bestyrelsen drøftes nedskæringer eller omstruktureringer, er det jo normalt fordi der er et behov. Og det kan de medarbejdervalgte sagtens forholde sig til. Derfor tror jeg ikke, at der normalt er stor opposition fra de medarbejdervalgte. Men i sidste ende handler det meget om ledelsens stil, og derudover er nogle brancher jo også mere fagforeningstunge end andre. Det er afgørende, at bestyrelsen ikke bliver en kampplads. Et medarbejdervalgt medlem, som føler, at han eller hun skal varetage medarbejdernes tarv, har misforstået sin rolle. Han eller hun i er i bestyrelsen på fuldstændigt de samme vilkår som alle andre. Bare med nogle andre kompetencer.

Er det en fordel eller en ulempe, at det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem også er tillidsmand?

Der kan være både fordele og ulemper. På den ene side kan det blive vanskeligere at holde kasketterne adskilt i og udenfor bestyrelseslokalet. Hvor skal de lægge deres loyalitet: hos virksomhed eller hos kollegerne? På den anden side vil den ekstra viden, som tillidsmanden har opnået på bestyrelsesmødet eksempelvis om nedskæringer og omstruktureringer gøre det lettere at forstå, hvorfor det sker.

Undersøgelsen viser, at der i mange bestyrelser holdes formøder uden de medarbejdervalgte. Hvad siger du til det?

Jeg kan forestille mig, at det måske er formandsskabets formøder, forud for bestyrelsesmøderne, som opfattes som ”møder uden de medarbejdervalgte”. Men formøderne bruges jo typisk til at få agendaen til bestyrelsesmødet på plads og få afstemt forventningerne til bestyrelsesmødets forløb og vægten af de enkelte emner.

Hvordan ser du på den medarbejdervalgtes dilemma mellem at skulle være ”chef” for den adm. direktør i bestyrelseslokalet den ene dag og almindelig ansat næste dag?

Hvis der opstod situationer, hvor det medarbejdervalgte medlem følte situationen var ubehagelig og afholdt sig fra at sige sin mening på grund af frygt/ bekymring for ledelsens efterfølgende reaktion, og det kom mig som formand for øre, ville det helt klart være noget jeg som formand skulle bore lidt dybere i. Jeg ville nok tage en snak med direktøren for at klargøre spillereglerne, som skal holdes. Men der hvor jeg er formand, har jeg svært ved at forestille mig, at det skulle kunne ske. Formanden må tage action, hvis der opstår problemstillinger.

Tror du generelt, at virksomhederne gør nok for at uddanne de medarbejdervalgte?

Mit indtryk er, at både store og små virksomheder sikrer, at de medarbejdervalgte kan deltage i kurser og efteruddannelse, specielt for nyvalgte, og det synes jeg også er det helt rigtige. Vi er interesserede i, at de medarbejdervalgte bliver klædt bedst muligt på til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Og jo bedre uddannede de er, jo mere kan de bidrage med.

 

For og imod medarbejdere i bestyrelsen 1/

Skal virksomhedens ledelse og beslutningstagningen bredes ud til ikke kun at tage højde for aktionærernes interesser, men også de øvrige interessenter, herunder medarbejdere, kunder, leverandører, kreditorer og det omgivende samfund?

Det er essensen i debatten omkring stakeholder value kontra shareholder value. Ved fokus på stakeholderne identificeres de interessegrupper, som selv har interesse i en fremgangsrig og positiv udvikling af selskabet, og som derfor bør indgå i ledelsens over- vejelser ved formulering af selskabets strategi og den daglige ledelse.

I tidsskriftet ”Corporate Governance – The International Journal of Business in Society”  skriver forskere fra Wolverhamton Business School, at eksperter gennem tiden har vist bekymring over den konventionelle teori for virksomheder ved at stille følgende spørgsmål: ”Who should control the firm? What should be the objective of the firm? Why are the suppliers of capital allocated control rights rather than other stakeholders in the firm, in particular employees?

Bestyrelsen og aktionærerne: I den konventionelle vestlige selskabsret er det normen, at selskabets bestyrelse primært skal varetage selskabets ve og vel. Traditionelt udlægges det som, at bestyrelsen alene skal varetage aktionærernes interesse. Ifølge artiklens forfattere er der en stigende erkendelse af, at selskabet har forpligtelser langt ud over hensynet til aktionærerne.

Blandt forskere har der i mange år været kritikere af det traditionelle principal-agent paradigme, som tager udgangspunkt i rendyrket shareholder-tænkning. Kritikerne argumenterer for en teori, som tager udgangspunkt i, at selskabet opererer i en kompleks sammenhæng med forskellige interessenter, og at selskabets aktiviteter har betydelig indflydelse på samfundet og miljøet.

Da selskaber har langt mere magt og indflydelse end de individer, som er afhængig af dem, er det også i samfundets interesse, at der findes et effektivt system, som fremmer ansvarlighed i de enkelte virksomheder, hedder det.

Forfatterne fokuserer særligt på hensynet til virksomhedens medarbejdere. De lægger vægt på, at de færreste selskaber kan få succes uden veluddannede, kompetente og engagerede medarbejdere. De erkender, at enhver stakeholdergruppe kan påpege egen vigtighed. Men det er trods alt medarbejderne, som fremstiller produkterne eller leverer den service, som skaber overskud på bundlinjen.

Forfatterne påpeger, at medarbejderne er direkte påvirket af næsten enhver beslutning i bestyrelseslokalet. Medarbejderne anvender i gennemsnit ca. 88.000 timer af deres liv i virksomhederne, alligevel er de ofte ekskluderet fra afgørende beslutninger i virksomheden, hedder det.

Medarbejdernes livskvalitet og velfærd er afhængig af deres jobsituation, og forkerte ledelsesbeslutninger i virksomhederne går oftest mest ud over medarbejderstaben.

Medarbejderne bliver hårdest ramt: Det engelske LO, The Trade Union Congress (TUC) vurderer, at medarbejderne som regel bliver hårdere ramt end aktionærerne i situationer med nedskæringer og omstruktureringer. Investorerne spreder som regel deres risiko ved at placere deres kapital i en række forskellige virksomheder. Den mulighed har medarbejderne ikke, fordi de ikke uden videre kan hoppe fra den ene arbejdsplads til den anden.

TUC skriver om medarbejdernes udsathed: ”They invest their labor, time, skill and their commitment in the company, and cannot diversify this risk. If this investment goes wrong, for whatever reason, employees and their families pay a heavy price – the loss of employment and loss of incomeskills, confidence and health, that this can bring.

Især i lande med angelsaxisk ledelsesform er det opfattelsen, at medarbejdernes deltagelse i ledelsen giver konflikter og derfor ikke er til gavn for selskabet. Erfaringerne fra lande med medarbejderindflydelse bekræfter imidlertid ikke denne opfattelse, vurderer forskerne. Blandt andet Danmark og Tyskland har lovreguleret medarbejderdeltagelse i bestyrelsen.

Denne artikel er den første af 3 om ”fordele og ulemper ved medarbejderindflydelse” :

For og imod medarbejdere i bestyrelsen 1/

Fordele og ulemper ved medarbejdervalgte 2/

For og imod medarbejdervalgte 3/

Fordele og ulemper ved medarbejdervalgte 2/

Medarbejdernes deltagelse i selskabets ledelse følger meget forskellige traditioner i forskellige dele af den vestlige verden.

Eksempelvis i Danmark og Tyskland har medarbejderne lovfæstet deres rettighed til valg af repræsentanter i bestyrelser for virksomheder over en vis størrelse. Mens det i engelske og amerikanske selskaber er et relativt ukendt fænomen og altså ikke en lovfæstet ret. Der er da også både fordele og ulemper ved medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, ifølge artiklen ”Employee roles in governance” i det internationale tidsskrift ”Corporate Governance–The International Journal of Business in Society.

Vi har tidligere bragt første artikel i denne serie, og den trak linjerne op i den gammelkendte debat om shareholder value kontra stakeholder value.

Hensyn til andre end aktionærerne: Forfatternes holdning er, at selskabets bestyrelse bliver nødt til også at tage hensyn til andre interessenter end alene aktionærerne. Og de peger på medarbejderne som en af de vigtigste interessentgrupper.

Deltagelse af medarbejdere i bestyrelsen giver selvfølgelig både fordele og ulemper. Af fordele nævnes følgende:

     • Bedre beslutninger: Medarbejdere i bestyrelsen kan give bedre beslutninger. De ansatte har ofte viden om forhold i virksomheden, som den øverste ledelse ikke har. Det kan give en mere nuanceret og grundig debat om forholdene.

     • Større engagement: Medarbejderne vil ofte være mere villige til at implementere beslutninger, som de selv har været med til at beslutte. De vil have en bedre fornemmelse af, hvad der forventes af dem, og ved selv at have påvirket beslutningen vil de føle sig mere ansvarlige overfor udførelsen.

     • Større kreativitet: At medarbejderne oplever, at de deltager i beslutningsprocessen, kan fremme deres kreativitet, arbejdsglæde og give følelsen af respekt på arbejdspladsen.

     • Bedre Kommunikation: Medarbejderdeltagelse kan forbedre kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen: De ansatte vil i højere grad kommunikere med hinanden i stedet for at kommunikationen skal gå gennem ledelsen. Det sparer tid og giver mere effektive arbejdsprocesser.

     • Selvstyrende medarbejdere: Deltagende og engagerede medarbejdere vil i højere grad kunne fungere i selvstyrende grupper frem for under mellemledere. Det kan spare mellemledere og lønomkostninger – og være med til at tillære ansatte lederegenskaber.

     • Færre arbejdskonflikter: Deltagelse giver medarbejderne en følelse af magt og værdighed, og det kan reducere behovet for at vise magt gennem konflikter og arbejdsnedlæggelser.

     • Større loyalitet: Deltagelse giver større loyalitet og identifikation med organisationen og selskabet.

     • Bedre forhold til fagforeninger: En åben, konstruktiv og positiv dialog mellem tillidsfolk og ledelsen kan smitte positivt af på dialogen mellem fagforeningerne og virksomheden.

Som ulemper ved medarbejderdeltagelse i selskabets ledelse nævnes følgende:

     • Mindre informerede bestyrelsesmedlemmer: Medarbejdervalgte kan være dårligere informeret om virksomhedens omverdensforhold end topledelsen. Og forudsætningerne bag deres holdning til afgørende beslutninger kan være meget forskellige. Værdien af, at medarbejderne bliver ekstra motiverede ved deltagelse i bestyrelsen kan være større end deres bidrag i beslutningsprocessen.

     • Bordet fanger: Når der først er skabt tradition i virksomheden for medarbejderdeltagelse, kan det være vanskeligt efterfølgende at afvikle ordningen.

     • Modstand mod forandringer: Forandringsangste medarbejdergrupper kan gøre fælles front og gå imod topledelsen ved overvejelser om større forandringer i virksomheden.

     • Bestyrelsesposter en sovepude: Ikke alle medarbejdervalgte bliver nødvendigvis motiveret til at engagere sig stærkere i virksomheden og arbejde for øget kreativitet og bedre resultater for virksomheden.

     • Reduceret forhandlingsstyrke: Deling af fortrolige oplysninger med selskabets medarbejdere giver fagforeningen ekstra forhandlingsstyrke i en konfliktsituation, så virksomheden måske taber opgøret. På den anden side kan et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen også betyde, at fagforeningen mister sin berettigelse og legitimitet.

Denne artikel er den anden af 3 om ”fordele og ulemper ved medarbejderindflydelse” :

For og imod medarbejdere i bestyrelsen 1/

Fordele og ulemper ved medarbejdervalgte 2/

For og imod medarbejdervalgte 3/

For og imod medarbejdervalgte 3/

Indflydelse til medarbejderne, blandt andet i form af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, giver færre konflikter i virksomhederne.

I hvert fald har der gennem en periode på 20 år været systematisk færre arbejdsnedlæggelser i Tyskland, hvor der er stærk medarbejderindflydelse, end i England uden medarbejderindflydelse.

Der kan imidlertid også være andre forklaringer, idet der er andre forskelle mellem de to ledelsessystemer, blandt andet ejerstrukturer, selskabsregulering og struktur på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af artiklen Employee roles in governanceI det internationale tidsskrift ”Corporate Governance–The International Journal of Business in Society.”

Vi har tidligere bragt 2 artikler i denne serie, der trækker linjerne op i den gammelkendte debat om shareholder value kontra stakeholder value – med hovedvægt på medarbejder- indflydelse.

Kortsigtet tænkning i England og USA: Artiklens forfattere mener, at den anglo-saksiske ledelsesmodel (som anvendes i England og USA) har fremmet kortsigtet ledelsestænkning, hvor forskellen mellem ledelsens og de menige ansattes aflønning er vokset markant mere end i Tyskland. Holdningen er, at mange børsnoterede selskaber i England og USA er domineret af selvsupplerende oligarki-bestyrelser, som alene tænker i shareholder value.

Forfatterne peger på, at den kortsigtede tænkning ofte betyder, at selskaberne glemmer langsigtede hensyn i form af investeringer, forskning & udvikling og hensyn til medarbejderne i nedgangstider. De fremhæver, at engelske selskaber i afmatningsperioder ofte opretholder udbyttet til aktionærerne, mens de fyrer medarbejdere med kompetencer og viden om selskabet, som er opbygget over mange år.

Med dette udgangspunkt har forfatterne sammenlignet medarbejderindflydelsen i England og Tyskland, der altså har vidt forskellige ledelsessystemer. I England har der generelt været skepsis overfor fagforeninger og medarbejdervalgte i bestyrelsen – af frygt for massive arbejdsnedlæggelser. Historien viser imidlertid noget andet:

I Tyskland med markant medarbejderrepræsentation i bestyrelserne benyttes strejkevåbenet kun som den allersidste nødløsning. I perioden 1989-1993 var der pr. 1000 ansatte i Tyskland 20 strejkedage, mens der i England var 70.

Forfatterne vurderer, at tyske virksomheder tænker mere langsigtet. De har tålmodige ejere, typisk banker og krydsejerskab med andre erhvervsvirksomheder, og i mindre grad institutionelle investorer. Medarbejderne er væsentligt længere i selskabet, ofte hele arbejdslivet. Det giver en mere varig opbygning af human kapital, hvor ledelsen er indstillet på at investere i uddannelse af medarbejderne.

Medarbejderrepræsentation i Tyskland: I større tyske erhvervsvirksomheder sidder medarbejderne på halvdelen af sæderne i bestyrelsen, og fagforeningen får nogle af disse stole.

Med andre ord kommer der langt mere fokus på selskabets langsigtede udvikling og bevarelse af arbejdspladser, angiveligt nogle gange på bekostning af kortsigtede aktionærinteresser. Tyskland har også et relativt stift arbejdsmarked, hvor det kræver en længere proces omkring varsling af fyringer og afskedigelse af medarbejdere.

I England er forholdene markant anderledes. Der tages måske nok hurtigere strategiske beslutninger i bestyrelsen, også omkring nye produktionsprocesser, markeder og produkter. Der er ikke samme tradition for langvarige ansættelser. Det er lettere at afskedige, og medarbejderne skifter også selv oftere arbejdsplads.

Det giver virksomhederne mindre incitament til at investere i videreuddannelse af medarbejderne, fordi det måske ikke kommer virksomheden til gavn. På grund af kortere arbejdsperioder har også medarbejderne, herunder mellemledere, mere kortsigtet fokus på at skabe resultater. Kritikerne af den engelske model mener, at manglende hensyn til andre interessenter betyder, at virksomheden ikke har styr på vigtige risikoforhold.

Grundfilosofien i den ”tyske” model er, at informerede medarbejdere understøtter virksomheden og også den generelle samfundsvelfærd. Den betyder også, at aktionærernes interesse ikke altid står øverst på dagsordenen, men medarbejderne og fagforeningerne er ”sociale partnere” i erhvervslivet. Kritikerne af den tyske model mener, at den kan fremme konservative strategier, hæmme teknologiudvikling og udløse overdrevne hensyn til medarbejderne.

Denne artikel er den tredje af 3 om ”fordele og ulemper ved medarbejderindflydelse” :

For og imod medarbejdere i bestyrelsen 1/

Fordele og ulemper ved medarbejdervalgte 2/

For og imod medarbejdervalgte 3/

“>

Oplys om medarbejdervalgte i årsrapporten

Gode råd til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, bestyrelser og direktører om, hvordan de kan få mere ud af samspillet.

Søren Rasmussen underviser medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på LO-Skolen i Helsingør. I denne kommentar giver han, baseret på sin mangeårige erfaring, gode råd til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, bestyrelser og direktører om, hvordan de kan få mere ud af samspillet. Han forslår, at de medarbejdervalgte og direktøren snakker sammen før bestyrelsesmødet, og at de medarbejdervalgtes rolle i bestyrelsen beskrives i årsrapporten

Ifølge Nørby udvalgets revision fra 2005, er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke uafhængige af selskabet. De er i kraft af deres ansættelsesforhold afhængige af selskabets ledelse, hvorfor Nørby udvalget anbefaler det enkelte selskab at se på behovet for, at systemet med medarbejdervalgte forklares i årsrapporten. Det er en rigtig god idé.

Som underviser af medarbejdervalgte på LO Skolen, møder jeg ofte  medarbejdervalgte som er usikre på deres rolle i bestyrelsen. Især når det gælder nybegyndere. De føler, og måske med rette, at de har en vis forpligtelse til at skulle repræsentere kollegerne, som har valgt dem ind i bestyrelsen. De føler måske også, det er bedst ikke at gøre sig upopulær hos direktionen.

Varetager selskabets interesser: I undervisningen lægger vi meget vægt på at forklare, at den medarbejdervalgte har til opgave, på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at varetage selskabets interesser. Også selvom det kan få konsekvenser for kollegerne, som måske står foran en afskedigelse. Også selvom det aktuelt kan skabe kritisk dialog med aktionærvalgte eller direktører.

De medarbejdervalgte sidder ikke i bestyrelsen for deres egen skyld. Eller for honorarets og prestigen. Hvis ikke de medarbejdervalgte selvstændigt og offensivt kan bidrage med egne strategiske idéer og visioner til selskabets bedste, må de hellere overlade pladsen til andre. I undervisningen råder vi derfor til, at de medarbejdervalgte de første år arbejder med følgende forhold:

     • At finde ud af sproget i bestyrelsen.

     • At sætte sig ind i de formelle forhold som for retningsorden og vedtægter.

     • At gennemlæse bestyrelses- og revisionsprotokol så langt tilbage, man kan få lov til.

     • At læse de sidste fem års regnskaber.

     • Og at spørge direktionen om ikke-forståelige emner i det formelle.

Det er vigtigt, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hurtigt kommer ind i arbejdet og bidrager reelt i bestyrelsesarbejdet. Forsøger at gøre sig professionelle. Herunder kende sin branche. Kende markedsforhold. Men måske først og fremmest at kunne stille kvalificerede forslag og deltage aktivt og offensivt i debatten om selskabets mål og strategi.

Direktionen skal føle og være overbeviste om, at de medarbejdervalgte bruger deres bestyrelsesposter i selskabets tjeneste. Men det gælder også den anden vej. Det er den bedste garanti for, at direktion og medarbejdervalgte kommer i øjenhøjde og ingen føler sig snigløbet, underlegen eller uværdigt nedvurderet. Men det kræver viden og træning.

En undersøgelse fra Handelshøjskolen i 2004 af Casper Rose og Hans Kurt Kvist fortæller, at de medarbejdervalgte følte, de havde mere indflydelse i bestyrelsen, efter de havde været på kursus i bestyrelsesfaget. Når den medarbejdervalget er kommet i øjenhøjde med aktionærvalgte og direktion, vil identifikations- og commitmentprocessen med selskabet for den medarbejdervalgte være kommet langt.

I denne proces kan det være formålstjenligt, at medarbejdervalgte og direktion orienterer hinanden inden bestyrelsesmødet. Dog uden det får karakter af direktiv eller pres fra direktionen. I udviklingsprocessen hjælper det for den medarbejdervalgte at få støtte fra direktionen til uddannelse og træning.

Det er disse positive erfaringer til fordel for selskabet, der kunne berettes om i årsberetningen. For at få beskrevet dybden af de medarbejdervalgtes afhængighed af selskabets ledelse.

Det kunne måske afsløre at afhængigheden er mere formel end reel, men på den anden side også lægge pres på de medarbejdervalgte for at demonstrere deres reelle uafhængighed og kvalifikationer.

Medarbejdervalgte kan styrke egen indflydelse

Koordinering internt mellem de medarbejdervalgte kan bidrage til, at de fremstår samlet, således at den øvrige bestyrelse vil lytte mere. Derfor bør de medarbejdervalgte „cleare“ deres holdninger, inden selve mødet går i gang.

I denne kommentar (2005) skriver lektor Caspar Rose, Ph.D., fra Handelshøjskolen i København, CBS, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bliver udfordret af tendenserne på det internationale finansmarked. Han har tillige udarbejdet en større undersøgelse om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som viser, at de kan gøre flere ting for at styrke deres indflydelse i bestyrelsen. 

Medarbejderne har nu i over 30 år haft ret til at lade sig repræsentere i virksomhedens bestyrelse. De nuværende regler giver de ansatte ret til at vælge en tredjedel af pladserne i virksomheder med over 35 ansatte. Systemet har levet sit eget stille liv uden den store opmærksomhed, men en ny empirisk undersøgelse, som jeg har udarbejdet sammen med Kurt Kvist sætter fokus på systemet, især i relation til diskussionen om god corporate governance.

Fra politisk side har man bevidst valgt ikke at ændre på systemet eller foretage en nærmere analyse af hensigtsmæssigheden i at lade medarbejderne være repræsenteret i danske bestyrelser. Dette kan imidlertid vise sig at være uholdbart i en tid, hvor landenes kapitalmarkeder bliver stadig mere integrerede.

Dette har den konsekvens, at virksomhederne i højere grad fokuserer på shareholder value tankegangen, sådan som den kommer til udtryk i USA og UK, og hvor medarbejderrepræsentation er et totalt ukendt fænomen.

Bestyrelsens sammensætning og funktion er et emne som Nørby rapporten beskæftiger sig indgående med. Paradoksalt nok indeholdt den første rapport ikke et ord om de medarbejdervalgtes rolle. I den nyeste udgave kritiserer rapporten indirekte systemet med de medarbejdervalgte i bestyrelsen, eftersom der peges på, at de ikke kan anses som uafhængige.

Derfor anbefaler rapporten, at man forklarer systemet til omverdenen. Det skinner således igennem, at man ikke er særlig begejstret for systemet, især af hensyn til udenlandske investorer, som ikke er bekendt med medarbejderinddragelse i virksomhedens bestyrelse.

Undersøgelsen fokuserer på to hovedspørgsmål. For det første søges det dokumenteret, om de medarbejdervalgte overhovedet har noget at sige, samt hvad indflydelsen i givet fald afhænger af. De medarbejdervalgte vil i sagens natur altid være i mindretal, og de kan derfor i princippet fryses ud af de generalforsamlingsvalgte.

For det andet søger forfatterne at belyse, om de medarbejdervalgte vægter hensynet til andre stakeholdere eller interessenter højere end bestyrelsen som sådan.

Medarbejdervalgte har andre interesser: Undersøgelsen viser, at de medarbejdervalgte vægter hensynet til andre interessenter end aktionærerne højere end bestyrelsen som sådan.

Dette gælder bl.a. hensynet til lokalsamfundet og sociale hensyn samt ikke overraskende; hensynet til virksomhedens ansatte. Generelt viser undersøgelsen, at de medarbejdervalgte, især i børsnoterede selskaber, i mange tilfælde har indflydelse på beslutningsprocessen.

Undersøgelsen viser samtidig, at graden af indflydelse ikke afhænger af personens stilling i virksomheden eller uddannelsesmæssig baggrund.

Derimod viser det sig, at deltagelse i bestyrelseskurser og i forskellige netværk, koordinering med de andre medarbejdervalgte samt det antal år, man har været medlem af bestyrelsen, har en positiv indflydelse på graden af indflydelse.

Deltagelse i bestyrelseskurser kan være med til at „klæde“ den enkelte medarbejderrepræsentant bedre på til opgaver f.eks. ved, at man bliver bedre til at læse regnskabet, forstå budgetter og strategiplaner.

Det kan ligeledes tænkes, at det enkelte bestyrelsesmedlem bliver mere afklaret over for sine rettigheder og pligter, f.eks. hvad kan man gøre, hvis man er uenig i et punkt på dagsordenen, dvs. dissens i bestyrelsesprotokollen, eller hvordan tavshedspligten skal håndteres.

Ved at man mere eller mindre formelt deltager i forskellige netværk med andre medarbejdervalgte fra andre virksomheder, kan man udveksle erfaringer og ideer, der kan forbedre muligheden for indflydelse f.eks. ved at gøre den øvrige bestyrelse opmærksom på, hvorledes man i andre virksomheder har håndteret et spørgsmål, der diskuteres i bestyrelseslokalet.

Koordinering internt mellem de medarbejdervalgte kan bidrage til, at de fremstår samlet og ikke virker fragmenterede, således at den øvrige bestyrelse alt andet lige vil lytte mere til medarbejderrepræsentanterne. Derfor bør de medarbejdervalgte „cleare“ deres holdninger, inden selve mødet går i gang.

Guide: Kunsten at fastlægge en arvefølge

Det er en delikat proces for en bestyrelse at have afløsere klar til CEO-posten. På den ene side er det noget, man hele tiden skal være opmærksom på, og processen bliver som sådan aldrig afsluttet. På den anden side skal man heller ikke overgøre det: Det kan demotivere både CEO’en og den eller de personer, man overvejer som afløsere.

I et resumé fra Global Strategic Leadership Forum beskrives det sådan, at der er tale om en kunstart mere end om en videnskab. En guide søger alligevel at systematisere bestyrelsens arbejde på dette felt i tre hovedpunkter:

Egenskaber og værdier hos en god CEO: En central del af bestyrelsens overvejelser er, hvilke særlige kvalifikationer, der er behov for hos toplederen, for at håndtere nutidens og fremtidens udfordringer for virksomheden. Det er imidlertid også her, det ofte går galt, fordi man tillægger de basale ledelseskvalifikationer for lidt vægt. Blandt disse kvalifikationer er social intelligens: En CEO skal kunne forstå og kommunikere med ansatte, ejere og kunder. Det er vigtigt, at man ser dybere i kandidatens track record på dette felt. Men det er naturligvis også et spørgsmål om at vurdere kandidaten i forhold til den kultur, der findes i og omkring virksomheden. Det er et andet punkt, hvor det typisk kan gå galt – kandidatens visioner og stil og skal passe ind i helheden.

Omvendt er det også i stigende grad vigtigt, at en CEO har hårde kvalifikationer i henseende til økonomien. Det sætter ham eller hende i stand til at forstå værdiskabelsen, samt at føre kvalificerede diskussioner med CFO’en, analytikere og kreditgivere. Den økonomiske forståelse må også række ud over virksomheden selv og omfatte de globale markeder. Endelig skal kandidaten som et minimum have en forståelse for store discipliner som myndighedsreguleringen og big data og andre moderne it-instrumenter.

Input fra nuværende CEO: Den nuværende CEO er formentlig den, der har det bedste indtryk af interne kandidater, og i mange tilfælde også af eksterne kandidater. Imidlertid har han eller hun også egne interesser, der kan sløre dømmekraften – eller viljen til at bidrage på en for virksomheden optimal måde. Derfor er holdningerne også stærkt delte i henseende til, i hvor høj grad den nuværende CEO skal involveres i arbejdet med at udpege sin egen afløser. De spænder fra, at CEO’en skal være central i arbejdet, til at han eller hun helt skal holdes uden for det. Under alle omstændigheder må CEO’en være bekendt med nødløsningen – hvem der tager over i tilfælde af pludselig sygdom og lignende – og det er også naturligt, at CEO’en selv vil have stærke meninger om sin afløser. En vis dialog med bestyrelsen vil derfor være relevant. Den kan eventuelt foregå diskret gennem formanden eller gennem et fremtrædende bestyrelsesmedlem, som CEO’en svinger godt med.

Selve transitionen: Den virkeligt ømtålelige del af arvefølgeprocessen begynder, når en arvtager er valgt, og slutter først et stykke inde i dennes ”regeringsperiode”. Det vil afhænge af situationen, hvornår det skal offentliggøres for CEO’en, den valgte afløser, de vragede interne kandidater og offentligheden, at der er truffet en beslutning. Som bekendt kan det være opslidende at være kronprins alt for længe; det er en position, der ofte bliver et magtmæssigt tomrum. Specielt hvis den øverste ledelse føler sig truet af en valgt efterfølger.

Svær er situationen også for dem, der er blevet vraget. Selv om de ikke er fundet egnede til CEO-posten, kan de være af stor værdi for virksomheden i deres nuværende positioner. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om de er skuffede, og enten mister motivation i deres daglige arbejde, eller decideret begynder at kigge sig om efter andre virksomheder, hvor der er plads til deres ambitioner.

Denne del er også vigtig af en anden grund: Bestyrelsen kan have set forkert i sit valg af afløser, så der hurtigt igen er brug for en udskiftning. Når et skifte er nært forestående, skal der altså meget hurtigt være en afløser på plads for den nye CEO. Bestyrelsen må i den første tid følge dennes arbejde nøje, og være parat til enten at foretage en ny udskiftning, eller at justere virksomhedens processer, så de passer bedre til den nye CEO.

Sten Thorup Kristensen

Ledelse udfordret under nutidens mekanisering

Tænk engang over, hvad den omdiskuterede algoritmehandel på aktiemarkedet nøgternt set er: Det er maskiner, der har overtaget en væsentlig del af arbejdet fra analytikere, porteføljemanagere, aktiechefer og så videre. Nemlig opgaven at holde øje med og justere ind efter de små, tilfældige kursudsving.

Tænk så også over, hvorfor algoritmehandlen er omdiskuteret. Kritikken mod den ligner meget den, man hørte fra maskinstormere under industrialiseringen. Ja, algoritmehandlen har medført nogle uheldige bivirkninger. Men det er antageligt langt hen ad vejen bivirkninger, man kan få ud af verden, når lovgivning og regelsæt er tilpasset den nye virkelighed. Derefter vil maskinernes indtog på aktiemarkedet have samme type af fordele som maskinernes indtog i produktionen i 1800- og 1900-tallet: Billigere og mere standardiserede produkter, der er tilgængelige for langt flere.

Maskiner overtager jobbene
Men det er klart, at maskinerne tager jobbet fra et antal personer på aktiemarkedet, og at dem, der er tilbage, må fokusere på andre mere strategiske elementer. Dén udvikling – at ledelsen bliver indsnævret til det strategiske niveau – er typisk i nutidens erhvervsliv, vurderer Tim Laseter, senior executive advisor i Strategy (tidligere Booz & Company) og professor ved University of Virginia’s Darden School. I en gennemgang tager han de virkeligt lange briller på, når han betragter fænomenet ledelse:

Det er velkendt, at den økonomiske udvikling har ændret arbejdsstyrken – først fra landbrug og andre primære erhverv til industri, og siden videre til service. Mindre fokus har der været på jobfunktioner. Her er der nærmest sket en eksplosion i andelen af arbejdsstyrken, der er beskæftiget med ledelse og lignende.

Før industrialiseringen var ansat ledelse begrænset til praktiske arbejdsledere. Ejeren, som også var direktør, tog sig af alt det, vi i dag kalder strategi. Det gjorde han på baggrund af en blanding af intuition og let tilgængelige data. Men som virksomhederne blev større, blev der behov for professionelle ledere. Ud fra dette behov opstod handelsskoler og højere uddannelsesinstitutioner på erhvervsområdet.

På disse skoler, fremhæver Tim Laseter, var – og er – det ikke intuitionen, der er afgørende. I stedet bliver alle elementer af ledelse oversat til systemer, man skal følge. Det hele iklædt en videnskabelig kappe, der det meste af tiden i virkeligheden er falsk: Videnskab består i at afprøve teser og kassere dem, hvis de ikke holder. I henseende til erhverv foregår denne afprøvning ikke på læreanstalter eller laboratorier, men i den virkelige verden, hvor virksomhedsledere sprænger rammerne fra de indlærte systemer og prøver noget helt nyt. Virker det, bliver de rige og berømte. Virker det ikke, lukker virksomheden.

Ledelsesmæssige discipliner bliver overflødige
Tim Laseter taler om den anden maskinalder: Hans pointe er, at i takt med at computerkraften bliver større – den fordobles stadig cirka hvert halvandet år – bliver stadigt flere af de ledelsesmæssige discipliner, der er indlært på skoler, overflødige. Ingen selv nok så dygtig analytiker kan hamle op med computere, der har adgang til ufattelige mængder af data, og som kan analysere dem i løbet af et splitsekund. Den moderne ledelses opgave består i stedet i at beslutte det, som computerne ikke kan gøre bedre.

Altså hvornår der skal skiftes spor og afprøves noget helt nyt.

Netop it-virksomheder har i mange tilfælde været gode til den disciplin; at tænke ud af boksen, så de ikke blot leverede ny teknologi eller eksisterende produkter på en anden måde, men bød ind med helt nye måder at organisere sig på. Amazon, Apple og Netflix er eksempler på it-virksomheder, der på denne måde har ændret verden.

Tim Laseter trækker pointen en tak længere: I USA har der siden Rockefeller og Carnegie været en tradition for, at succesrige erhvervsfolk efter karrieren donerer store dele af deres formue til velgørende formål. I moderne tid har f.eks. Bill Gates fulgt den tradition. Men Tim Laseter mener, at velgørenheden i den anden maskinalder vil være integreret i virksomhederne, frem for blot at bestå i uddeling af deres midler. I Danmark er der som bekendt en anden tradition, hvor borgere og virksomheder betaler en højere skat, men til gengæld giver mindre til velgørenhed. Det kunne være spændende med Tim Laseters bud på, hvordan denne danske tradition bliver påvirket af de ledelsesændringer, der følger af den voksende computerkraft.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Fem trin mod bedre beslutninger

Handlekraft hos topledelsen er en af de vigtigste egenskaber for at skabe værdi. Det gælder ikke blot på et personligt plan, men også i organisationer, hvor man risikerer, at forskellige beslutningstagere står i vejen for hinanden, eller hvor der slet og ret ikke er en kultur, der understøtter, at den enkelte medarbejdere træffer beslutninger i hverdagen. Tre erfarne konsulenter fra konsulenthuset Bain & Company har gennem deres karrierer arbejdet på at identificere, hvad beslutningskraft er – og hvordan man styrker den. Det er der kommet en guide på fem trin ud af:

1) Første trin er at finde ud af, hvor god beslutningskraften er. Naturligvis kender alle virksomheder både vellykkede og kiksede beslutninger fra egen verden, og begge dele vil forekomme. Men man kan benchmarke sig mod andre virksomheder med undersøgelser blandt medarbejderne: Hvor hyppigt synes de selv, de rammer plet med beslutninger? Er der bureaukratiske hensyn, der forsinker beslutninger? Og så videre. Hvis man herefter kan se et problem, kan man dykke dybere ned i, hvor dette ligger. Det kan f.eks. være, at beslutningskompetence er placeret på et uhensigtsmæssigt niveau, eller at medarbejderne er usikre på, hvad de må træffe beslutninger om, eller i det hele taget hvor i organisationen beslutninger skal træffes.

2) I andet trin skal man identificere et antal kategorier af beslutninger, der med en aktiv indsats skal forbedres. Det gør man ved dels at vurdere beslutningernes værdi, dels ved at vurdere behovet for topledelsens involvering. I det sidste ligger, at nogle beslutninger måske nok er vigtige, men at medarbejderne selv finder ud af dem. Værdien skal ikke måles som størrelsen af den enkelte beslutning om f.eks. opkøb, men som den aggregerede værdi af en bestemt type beslutninger. F.eks. kan en frontmedarbejders beslutning om at give en lille rabat til en potentiel kunde være af forsvindende ringe betydning i en koncern, mens selve det, at medarbejderne kan indgå i sådanne forhandlinger, er afgørende for hele koncernens eksistens.

3) Fastslå hvad der skal besluttes, af hvem, hvordan og hvornår. Specielt den første del skal man ikke gå for hurtigt hen over. I eksemplet fra punkt 2 er beslutningen måske ikke, om man skal yde en rabat, men om man på en eller anden måde skal imødekomme en kunde. I de fleste tilfælde vil det konkret være én person, der træffer en beslutning, men andre kan have roller med at levere input, analyser eller anbefalinger. Det er vigtigt, at holdet er klar over, hvem der har hvilke roller, hvordan opgaverne mellem dem er fordelt, og hvordan processen forløber: Mange træge beslutninger skyldes, at de forskellige aktører på grund af misforståelser venter på hinanden.

4) Som en mere langsigtet løsning er det værd at kigge på, om det er de rigtige personer, der tager beslutningerne. Den gammeldags organisation, hvor medarbejdere bliver forfremmet alene på grund af anciennitet eller meritter, er efterhånden sjælden, og de fleste chefer på højere niveau er udvalgt på grund af ledelsesmæssige kvaliteter. Men der bliver også truffet mange vigtige beslutninger på lavt niveau – som i eksemplet med rabatter givet i frontlinjen. Den personlige vinkel handler også om at tilse, at der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem kompetence og ansvar. Det kan f.eks. kræve en dybere overvejelse i forbindelse med it-beslutninger, hvor én afdeling kan have behov for et bestemt værktøj, som det imidlertid, set fra it-afdelingens synspunkt, også skal være muligt at installere og drive for omkostninger, der står mål med gevinsten.

5) Også det femte trin handler om at fremtidssikre beslutningskraften, men her ved at skabe en kultur, der understøtter den. Processen bliver bedre, hvis medarbejderne ikke blot opfatter dem som et sæt nye direktiver ovenfra, men som en lettelse i hverdagen. I den henseende skal man f.eks. undgå at sprede frustration ved at igangsætte initiativer, som aldrig bliver afsluttet, så medarbejderne oplever, at én dysfunktionel procedure bliver afløst af en anden. Man skal også sørge for at afskaffe gamle procedurer, så der ikke bliver endnu mere bureaukrati, medarbejderne skal forholde sig til. Og ikke mindst skal man undgå at springe over de organisationsændringer, der er ømtålelige. Det giver et dårligt indtryk om netop beslutningskraft, hvis det er åbenlyst for alle, at topledelsen selv har vist konfliktskyhed dér, hvor der var allermest brug for handling.

Sten Thorup Kristensen

Log ind