CEO’ens guide til at undgå tidsspilde

Har man ikke selv prøvet det, vil man næppe heller forestille sig det. Men en stor del af en topchefs arbejde er kedeligt, endda på den frustrerende måde. Topchefen, der skal omsætte beslutninger til handling, har grundlæggende kun et redskab: Kommunikation. Den samme besked skal gentages igen og igen. I sorte stunder kan det opleves sådan, at medarbejderne konspirerer om at overhøre det budskab, man sender til dem.

Sådan lyder problemformuleringen i en artikel i Harvard Business Review, hvor konklusionen er, at der er risiko for, at topchefen i denne situation ubevidst giver op. Forfatteren kommer dog topcheferne til hjælp med en guide til, hvordan topchefen kan holde næsen i sporet og undlade at lade sig distrahere.

Frigør dig fra personalet: Som ny CEO arver du en stab, der ikke nødvendigvis er dedikeret til den strategi, du selv kommer med. Du kan hurtigt komme til at bruge meget tid på at være kransekagefigur ved fejring af jubilæer, fødselsdage mv. Mange topchefer laver for sig selv en regel om, at mindst 40 procent af tiden skal gå med at eksekvere strategien. Ud fra det kan man så prioritere og uddelegere. Det kan dog også i nogle tilfælde være mere substantielle CEO-opgaver, der skal overlades til andre.

Undgå over-ledelse: En leder under dig kan være guld værd i arbejdet med at eksekvere strategien. Man han/hun kræver også dine ressourcer, og dette ikke altid til et i sammenhængen relevant formål. Enhver medarbejder, og herunder også lederne, har sin egen dagsorden, som også involverer egen karriere. For lederen kan tid tilbragt sammen med dig i sig selv blive oplevet som noget positivt, også når der skal prales over for ægtefællen derhjemme. Således må du, selv om det kan være brutalt, ikke blot vurdere om lederen yder en præstation, men også om denne præstation står mål med, hvor meget af din og virksomhedens tid, der går med at pleje ham/hende.

Gør det enkelt og effektfuldt: Nogle topchefer får skrevet deres grundlæggende strategiske budskab ned på et A4-ark, som de så får lamineret. Det kan synes gammeldags og lidt omstændeligt, men så meget mere vil det sende et budskab om, at det er vigtigt og skiller sig ud. En anden teknik er at formulere strategien eller visionen i nogle få sætninger, der gerne må være ligefremme på en måde, så man studser over det. En brasiliansk butikskæde fortæller f.eks. sine medarbejdere, at målet er “to give aspiring lower-class consumers the opportunity to own furniture, ‘white goods’ and consumer electronics by helping them solve their financing needs.”

Beløn de udførende: En af grundene til, at medarbejderne overhører de strategiske budskaber, kan være, at de alligevel ikke bliver belønnet for at udføre dem. De fleste vil naturligt komme til at hylde de kvikke hoveder, der har opfundet et produkt eller lagt en god strategi. Men medarbejderne på gulvet skal forstå, at de er afgørende for at omsætte de gode ideer til virkelighed, og at de bliver værdsat for deres indsats.

Stil spørgsmål i stedet for at give svar: I enhver organisation er det naturligt, at spørgsmål går opad i systemet. Bliver de ikke besvaret undervejs, ender de ultimativt på topchefens bord. James Allens erfaring er, at der også er mange topchefer, der lægger ud med en forventning om, at de – efter en vis indkøringsperiode – skal kunne besvare ethvert spørgsmål af bare lidt overordnet karakter. Senere finder de ud af, at det ikke lader sig gøre og blot overbebyrder dem. I stedet er tricket at sende et modspørgsmål nedad i systemet. Groft sagt: Hvis medarbejderen spørger, hvordan en opgave skal løses, skal modspørgsmålet være, hvad der vil bibringe værdi og understøtte strategien.

Overhør vrøvl fra coaches: Over det seneste årti har coaching været moderne. Men James Allen er ikke fan af det som generelt fænomen. Han mener, at coaches ofte siger det, som den coachede gerne vil høre, uanset hvor meget vrøvl, det er. Blandt de standardråd, James Allen advarer mod, er, at topchefens rolle skal være at have udsynet på virksomhedens vegne. Topchefen skal først og fremmest være god til de interne discipliner og til eksekvering. Ligeledes advares mod råd om at holde sig fra medarbejderne i frontlinjen og at undgå detaljer. Det lyder forjættende for den nye topchef, men en god general skal forstå, hvad der foregår på slagmarken.

Og først og sidst: Det er vigtigt at finde glæden i alt dette. Hvis det bliver ved med at være surt, er det uholdbart.