Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler

Petri: Nye profilkrav i bestyrelser åbner for flere kvinder

I dette interview fortæller managing partner Tobias Petri fra Heidrick & Struggles på baggrund af konsulenthusets årlige bestyrelsesundersøgelse, at nye tendenser i de store virksomheders rekrutteringsfokus nu åbner for flere kvinder i bestyrelserne. Traditionelt er nye medlemmer hentet fra C-level, altså topdirektionerne, og det begrænser rekrutteringspuljen. Men nu sker der et opbrud med denne tænkning.

Konsulenthuset Heidrick & Struggles årlige undersøgelse af bestyrelsestendenser i europæiske bestyrelser afslører store omvæltninger i den måde, danske og europæiske bestyrelser bliver fornyet på.

Markant ændrede omverdensforhold med corona, propper i logistikkæderne, mere fokus på sociale medier og samfundsansvar, e-handel og cybersecurity har stillet nye krav til bestyrelsernes sammensætning og kompetencer.

”I det hele taget ser vi en drejning over mod, at bestyrelserne i højere grad søger at arbejde for alle stakeholdere, og ikke kun shareholderne, altså aktionærerne. De seneste års globale omvæltninger har ændret synet på, hvad der ses som en optimal bestyrelse.”, siger Tobias Petri.

Generelt har der været flere udskiftninger i bestyrelser sidste år end tidligere år. ”Vi tror ikke, at det er en tilfældighed. Vi vurderer, at bestyrelserne har endnu mere fokus end tidligere på, om sammensætningen er den rette, og om kompetencerne afspejler de nye krav til bestyrelsernes viden og indsigt. Vi ser, at bestyrelserne indretter sig efter de nye krav, som stakeholderne stiller til selskabernes øverste ledelser, og hvor der er sket store forandringer de seneste år.”

Tobias Petri tolker bevægelsen som et udtryk for, at bestyrelserne erkender, at stakeholder-landskabet er bredere end den traditionelle aktionærtankegang. ”Meget tyder på, at den gamle definition af en optimal bestyrelse ikke længere holder stik. Flere og flere virksomheder forstår deres rolle i samfundet og deres interaktion med det offentlige og andre stakeholdere.”

Særligt har bestyrelserne fokuseret på at styrke deres kompetencer inden for generel bæredygtighed, ESG i bred forstand, social media & ecommerce, diversity og cybersecurity. ”De nye kompetencer, bestyrelserne går efter, ligger uden for den traditionelle fokus på finansiel performance, og handler i højere grad om andre temaer, eksempelvis om virksomheden har den transparens, etik og stakeholder management, som man ønsker.”

Petri påpeger, at den bredere ledelsesfokus i virksomhederne også i en række tilfælde har betydet, at der har været behov for udskiftning i den daglige topledelse. ”Vi har set eksempler på topchefer, som ikke har evnet at favne den nye bredere dagsorden, frem for ensidig fokus på bundlinjen, og det har givet anledning til udskiftninger.”

Han fremhæver også, at virksomhederne i den strategiske ledelse i dag også lægger langt større vægt på omdømme, værdier, ny teknologi og talentmanagement. ”Over de seneste år er der sket store omvæltninger i kravene til topledelsen, også fordi corona-lukningerne har nødvendiggjort, at ledelsen har arbejdet meget mere med, hvordan man kunne få organisationen til at fungere, motivationsmæssigt og engagementsmæssigt.”

”Behovet for at forny bestyrelsernes sammensætning og kompetencer har også betydet, at der er blevet bedre plads til nye bestyrelsesmedlemmer, som ikke kommer fra C-level, altså typisk CEO’er og CFO’er fra andre virksomheder.”

Videre siger Tobias Petri: ”Åbningen af bestyrelserne for andre fagkompetencer medfører nu, at der bliver plads til flere kvinder. Vi ser, at en stigende andel af de nye bestyrelsesmedlemmer, som ikke kommer fra C-suiten, er kvinder, og den tendens forventer jeg vil fortsætte. Blandt de nye bestyrelsesmedlemmer er der også en overrepræsentation af erhvervsfolk med internationale kompetencer og udenlandsk baggrund.”

Årets undersøgelse bekræfter dette billede, idet næsten alle nye mandlige bestyrelsesmedlemmer kommer fra C-level, mens kun 60 procent af kvinderne kommer med en toplederpost i bagagen.

”Alt andet lige vil det være lettere at finde kvalificerede bestyrelseskvinder med denne udvikling, da der fortsat er en begrænset pulje af kvinder med C-level erfaring. Bestyrelsesformændene skal jo balancere og sikre, at de indvalgte kvinder også har den nødvendige erhvervsmæssige tyngde i forhold til de kvalifikationsbehov, virksomheden har”, siger Tobias Petri.

Morten W. Langer

Guide: Sådan prioriterer Guldmedaljebestyrelsen sin tid

De ”dygtigste” bestyrelser bruger deres tid anderledes end de gennemsnitlige bestyrelser, viser en undersøgelse udført af konsulenthuset Russell Reynolds, der også tegner et billede af ændret fokus i bestyrelsen siden 2019. Corona og mere urolige omverdensforhold har medført ændringer på bestyrelsernes dagsorden.

Hvordan arbejder bestyrelserne i de selskaber, som over flere år har outperformet de nærmeste børsnoterede konkurrenter på aktieafkast, og hvor bestyrelserne selv vurderer, at de har en høj effektivitet? Det har Russel Reynolds kortlagt i 2019 og i 2022, hvor konsulenthuset også har forsøgt at identificere forskelle mellem tidsforbruget i den gennemsnitlige bestyrelse og altså i den såkaldte Guld-bestyrelse.

Kortlægningen viser, at strategisk planlægning og opfølgning på operationelle resultater står øverst på dagsordenen både tilbage i 2019 og i dag, samt i både den gennemsnitlige bestyrelse og superbestyrelsen. Men herefter hører lighederne op.

I det, konsulenthuset kaldet ”Gold Medal Boards”, er tidsanvendelsen på en række temaer anderledes end i den gennemsnitlige bestyrelse, som performer gennemsnitligt. Guldmedaljebestyrelserne har i højere grad fortsat med at fokusere på kerneopgaverne end de øvrige bestyrelser. Blandt andet fordi der er kommet mange andre og nye problemstillinger på dagsordenen i kølvandet på corona, opbrud i markedet og distribution og forsyninger, sociale udfordringer med nedlukninger og øget hjemmearbejde.

Guldmedaljebestyrelserne har altså i højere grad holdt snuden i sporet. De har fortsat haft mest fokus på overvågning af finansielle transaktioner, kapitalallokering, R&D & innovation, successionsplanlægning og eksterne stakeholderrelationer.

Den gennemsnitlige bestyrelse har i højere grad fokuseret på COVID-19 response strategi, overvågning af den finansielle rapportering og compliance relaterede aktiviteter.

Den har også arbejdet mere med ”meningsfuldhed og sociale værdier” i virksomhedens strategi og vision end guldmedaljebestyrelsen, som har nedprioriteret dette tema i bestyrelsesarbejdet.

I forhold til den gennemsnitlige bestyrelses dagsorden tilbage i 2019 er der også sket store forandringer. Ikke overraskende er sustainability rykket mange pladser op ad ranglisten over prioriterede dagsordener. Bundplaceringen i 2019 til purpose og sociale værdi er også hoppet nogle pladser opad, men det er stadig ikke et tema, der fylder meget i bestyrelsesarbejdet.

Særligt fremhæver konsulenthuset, at guldmedaljebestyrelser har mere fokus på successionsplanlægning for direktionen og bestyrelsen selv. Der arbejdes altså mere med at sikre den ”rigtige” direktion og bestyrelse med de kompetencer, som bedst fremmer selskabets udvikling.

Ifølge undersøgelsen arbejder 68 procent af guldmedaljebestyrelserne med en selvevaluering, som efter det oplyste meningsfuldt har forbedret bestyrelsens effektivitet, når det gælder adfærd i bestyrelsen, sammensætning og aktiviteter. Kun 57 procent af de gennemsnitlige bestyrelser svarer ja til dette.

Samme billede tegner sig, når spørgsmålet går på, om der sker selvevaluering af de enkelte bestyrelsesmedlemmers deltagelse og bidrag. Og mønsteret er endnu tydeligere, når det handler om, hvorvidt bestyrelsen arbejder seriøst og dybt med den løbende udskiftning i bestyrelsen.

Morten W. Langer

Guide: Undgå udbrændthed med inkluderende kultur

Næsten halvdelen af alle medarbejdere i erhvervslivet oplever at føle sig udbrændte, viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Boston Consulting Group. Udover det åbenlyse etiske dilemma er udbrændte medarbejdere også virkelig bad for business. Flere opsigelser samt nedsat moral, engagement og produktivitet koster dyrt på bundlinjen. Men der er løsninger.

Inklusion hænger sammen med udbrændthed: Udbrændte medarbejdere føler sig mere udenfor og generelt mindre inkluderede på arbejdspladsen. En inkluderende arbejdsplads er lig med medarbejdere, der føler sig værdsatte, respekterede, støttede – at de hører til.

Det leder til gladere medarbejdere, som går på arbejde med større motivation og højere produktivitet. Det betyder også, at de bliver længere tid i deres jobs.

Konsulenthusets undersøgelse viser, at sandsynligheden for udbrændthed stiger med faktor 1,2 til 2,6 gange, når inklusionen på en arbejdsplads vurderes lavt. Når graden af inklusion øges, fra den laveste kvartil til den højeste, halveres andelen af udbrændthed.

Det betyder altså, at et ekskluderende arbejdsmiljø bærer en stor del af ansvaret, når det kommer til udbrændthed – og bør derfor også være en del af løsningen, som ledelsen har stort fokus på.

Mens udbrændthed er udbredt blandt alle typer medarbejdere, er den langt højere for visse grupper. Kvinder, medlemmer af LGBTQ+ og personer med handicap oplever mere udbrændthed. Disse grupper rapporterer også lavere inklusion end medarbejdere i majoritetsgrupper.

Undersøgelsen omfatter 11.000 medarbejdere i otte lande (Indien, Australien, Canada, USA, Frankrig, UK, Tyskland, Japan), og den viser, at fire områder har stor indflydelse på medarbejderes generelle følelse af inklusion:

1) Adgang til ressourcer, 2) støtte fra ledelsen, 3) psykologisk tryghed og 4) lige muligheder for alle. Disse områder signalerer hvor meget eller hvor lidt, folk oplever inklusion på arbejdspladsen.

Virksomhedens ledere kan begynde med at fokusere deres opmærksomhed på netop disse områder og diagnosticere, hvor de ikke lever op til medarbejdernes behov. Det vil afsløre, hvor der skal investeres for at forbedre følelsen af inklusion og reducere udbrændthed. Her er de fire områder:

1) Adgang til ressourcer. At have adgang til ressourcer hjælper medarbejdere til at performe. At de kan fokusere på at gøre deres job ordentligt, være produktive og have succes med det de gør. Det kan f.eks. være fleksible arbejdstider, lærings- og udviklingsmuligheder eller mentorprogrammer. Det handler i bund og grund om, at virksomheden bør forstå de forskellige behov, der findes hos deres medarbejdere og sikre, at disse behov bliver opfyldt, så vidt muligt.

2) Støtte fra ledelsen. Med støtte fra ledelsen er medarbejdere bedre i stand til at navigere og udvikle deres karrierer. De bør føle, at virksomheden har deres ryg. At udvikle relationer til ledere og kollegaer er afgørende for følelsen af inklusion. At man føler sig støttet, værdsat og respekteret.

3) Psykologisk tryghed. Medarbejdere bør føle sig sikre og trygge ved at udtrykke deres tanker og idéer – selv når de er uenige med deres leder. Et psykologisk trygt arbejdsmiljø er altafgørende. Tidligere forskning fra BCG har vist, at teams, hvis ledere fremmer psykologisk tryghed, udviser større motivation og mindre frafald.

4) Lige muligheder for alle. Medarbejdere bør føle sig trygge ved at være deres autentiske selv, uden frygt for hvordan det kan påvirke deres karriere. Når medlemmer af marginaliserede grupper ikke ser sig selv afspejlet i den øverste ledelse, er det svært at tro på, at virksomheden er retfærdig. Det kræver et fair miljø med lighed for alle. Og det bør afspejles i virksomheden.

Se medarbejdere som kunder

At føle sig inkluderet betyder mange forskellige ting for mange forskellige mennesker. Derfor kan det også være en stor udfordring, for hvor starter man? Når alt kommer til alt, handler det om, at man lytter til sine medarbejdere løbende og løser deres udfordringer.

Virksomheder stræber ofte efter at opnå en omfattende viden om deres kunder. Man bør faktisk anvende samme taktik, når det kommer til sine medarbejdere. Man bør forstå sine medarbejdere og tilbyde fordele, der imødekommer deres behov – og identificere, hvor man kommer til kort.

MAL

Guide: 10 trin til en vellykket M&A-integration

Opkøb og fusioner kan være en genial måde at vækste og udnytte synergier på, men det kan også være dyrt, trække i langdrag og i sidste ende mislykkes. Når fusioner og opkøb mislykkes, skyldes det i 83 pct. af tilfældene problemer med integrationen. Men hvad gør de, der lykkes med integration, anderledes? Konsulenthuset Bain & Company  guider med ti trin, som de mest succesfulde holder sig til.

1) Start planlægningen hurtigst muligt. Mange virksomheder begynder ikke seriøst at tænke på, hvordan integrationen skal foregå, før aftalen er underskrevet – og det er alt for sent. Man bør bruge tiden under due diligence til at finde ud af, hvordan man bedst maksimerer værdien af sammenlægningen. Lægge planer, udtænke strategi, osv., så når aftalen er i hus, ved man hvilken retning, man skal gå.

2) Follow the money. Bag enhver solid aftale ligger en klart formuleret tese, der beskriver hensigten og potentialet ved det forestående opkøb eller fusion. De bedste integrationer sker ved, at man anvender denne tese til at udforme strategien for, hvordan man ser integrationsprocessen levere den ønskede værdi. Strategien bør fokusere på, hvor de største gevinster kan høstes.

3) Anvend AI og digitale værktøjer. I dag bruger førende virksomheder digitale værktøjer og kunstig intelligens til at gøre fodarbejdet. Det inkluderer hjælp til at sammenligne data på tværs af virksomheder, analysere kulturelle forskelle, udarbejde nye jobbeskrivelser og identificere risici, som kræver ekstra opmærksomhed fra ledelsen. Ud over at reducere omkostningerne skaber disse værktøjer stor værdi ved at give ledere indsigt til at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger.

4) Processen kan trække ud. Myndigheder er de seneste år begyndt at spille en mere aktiv rolle i at udfordre aftaler. Det resulterer i længere og mindre forudsigelige processer, som besværliggør fremtidig planlægning. Løsningen er at fokusere på den basale forretning. En lille gruppe ledere fastlægger prioriteter med støtte fra tredjeparts ‘clean teams’, der tager sig af det mest grundlæggende, indtil virksomheden er klar til at indsætte egne teams.

5) Prioritér. For at skabe størst mulig værdi under en integration, er det vigtigt at identificere de beslutninger, der vil tilføje mest værdi – og prioritere dem. Disse beslutninger bør være styrende for hele integrationsprocessen. Det er essentielt at fokusere på strategi og overblik fremfor hurtige og kortsigtede løsninger.

6) Et strategisk mindset. Fusioner og opkøb bør ikke betragtes som projekter, der blot kræver projektledere med en færdig køreplan for hver afdeling. Succesrige opkøb og fusioner tager en mere strategisk tilgang til integrationen. De fokuserer på at skabe alignment gennem hele virksomheden og sørger for, at alle medarbejdere forstår, hvorfor fusionen eller opkøbet er en god idé. Implementerer tværfunktionelle teams til at håndtere interne afhængigheder og sikrer krystalklar kommunikation på tværs af hele virksomheden.

7) Løs personaleudfordringer hurtigt. Det er vigtigt at udvælge personer fra begge virksomheder, der er entusiastiske omkring og kan bidrage til den nye vision. Sæt en frist for at besætte de øverste ledelsesniveauer og hold fast i den. Desuden vil konkurrenter aktivt forsøge at rekruttere de bedste kunder og medarbejdere. Jo hurtigere man udvælger de nye ledere, desto hurtigere kan man forhindre talent- og kundetab.

8) Byg bro over kulturkløfter. Ikke alle kulturelle forskelle behøver at blive adresseret, men nogle kan være kritiske. Hvad der kan virke som individuelle hændelser – som overskredne deadlines eller omstødte beslutninger – er ofte symptomer på forskellige arbejdsmetoder eller forventninger. Hvis de ikke håndteres, kan disse problemer føre til opsigelser og værditab. Løsningen er at tale åbent om de mest skadelige kulturelle problemer.

9) Vær realistisk omkring indtægtssynergier. Manglende realisering af forventede indtægtssynergier er en af de almindeligste årsager til, at fusioner og opkøb mislykkes. Det kræver en koordineret indsats at identificere og måle mulighederne på produktniveau og kundesegmenter, motivere og træne salgsteams samt muliggøre salgsoperationer på tværs af virksomhederne.

10) Investér i at opbygge en genanvendelig model.

Virksomheder med erfaring i fusioner og opkøb har en fordel, da de kan genanvende processer og lære af tidligere aftaler. Hvis man endnu ikke har denne fordel, kan man bruge det næste opkøb til at etablere det.

MAL

Guide: Fem forskellige AI-kvalifikationer på arbejdsmarkedet

Masser af virksomheder søger medarbejdere med forstand på AI, og masser af jobsøgere viser interesse – både for helt nye typer af jobfunktioner, men også for klassiske stillinger med et tilføjet AI-element. Imidlertid taler virksomheder og jobsøgere ofte forbi hinanden. Konsulenthuset Korn Ferry hjælper dem på vej ved at kategorisere fem jobtyper/funktioner inden for AI-universet, der aktuelt er almindelige i stillingsopslag.

AI er en realitet. Men det er også en realitet, at der for tiden er en usund hype omkring det. Er man i tvivl om dét, behøver man bare se på den mere letbenede markedsføring på internettet for at blive bragt ud af sin vildfarelse.

Mange mærkelige ting påstås at være udviklet ved hjælp af kunstig intelligens. Sælgerne ved, at det duperer forbrugerne. Desværre for de virksomheder, der faktisk arbejder seriøst med teknologien, er det også på arbejdsmarkedet, at man strør om sig med begreberne. Det gør det svært at finde de kandidater, der har de rette kvalifikationer til at udføre de opgaver, det handler om.

Den udfordring adresserer konsulenthuset i en guide, som starter med forhistorien: Da OpenAI i 2022 lancerede ChatGPT konkluderede andre it-virksomheder med det samme, at de var nødt til at gøre noget hurtigt, hvis de ikke skulle falde bagud. Det førte til øget efterspørgsel efter folk med forstand på AI. Dette er almindelig kendt.

Derimod er det mindre kendt, at denne proces stadig accelererer – ifølge Korn Ferry er der f.eks. i USA 42 pct. flere nye jobs i relation til udvikling af AI, end der var for et år siden, hvor teknologien jo ikke længere var spritny. Væksten i jobskabelsen er endnu større, når det kommer til støttefunktioner inden for f.eks. salg og økonomistyring.

Der har heller ikke været meget opmærksomhed omkring, at når der nogle gange er rekrutteringsvanskeligheder, skyldes det ikke, at der ikke er jobsøgere derude, der gerne vil arbejde med AI. Antallet af personer på LinkedIn, der nævner AI blandt deres kompetencer, er således steget med hele 142 pct. på et år.

Problemet for virksomhederne er, at disse profiler ofte er formuleret i generelle vendinger, der gør dem mere eller mindre meningsløse. At man f.eks. har ”omfattende erfaring med AI-modellering” kan dække over virkelig mange forskellige kompetencer. Korn Ferry søger at hjælpe både virksomheder og jobsøgere på vej ved at konkretisere fem kompetencesæt, som hyppigt er i spil:

1) Det bliver stadigt mere almindeligt, at virksomhederne bygger deres egne AI-modeller som modsætning til at købe sig ind på en platform. Til den opgave har man brug for nogle af de dygtigste programmører og softwareudviklere, som skal have kendskab til ikke blot opbygning af systemerne, men også til mere generelle discipliner, som cloud computing og cybersikkerhed.

2) Når den overordnede model er på plads, skal man bruge programmører med speciale i machine learning. Det er dem, der skal sørge for, at der bliver udviklet algoritmer til at fordøje data. De skal altså helt konkret kende de værktøjer, man bruger til programmering.

3) Udviklingen er endnu i et stadie, hvor mange ledere såvel som menige medarbejdere kun indser en lille del af potentialet i AI. Derfor er der brug for brobyggere. Det er folk, som har dyb indsigt i virksomhedens daglige drift, men som også har teknologisk forståelse – dels på et overordnet plan, men også på et praktisk plan, uden at de behøver at være i programmørernes superliga.

4) Der er brug for rigtig meget human intelligens for at skabe kunstig intelligens. Ifølge Korn Ferry består det mest almindelige AI-job i ”prompt engineering”. Det handler om at gøre datamængder spiseligt for AI-systemerne. Det kræver indsigt i de it-værktøjer, der anvendes, men kandidaten skal også have generelle kvalifikationer af den art, der kan beskrives med nogle klassiske ord fra jobopslag – kommunikation, kreativitet, samarbejdsevner og lignende.

5) Engang kunne man læse i jobopslag, at kandidater skulle have erfaring med at anvende tekstbehandling og/eller regneark. At ansøgere har disse kvalifikationer er i dag en selvfølge. Tilsvarende vil det nok om ikke så mange år være en selvfølge, at man har erfaring med at bruge AI-systemer.

Men der er vi ikke endnu, og det har bl.a. betydning ved rekruttering af mellemledere. Her nævner virksomhederne ofte, at ledere af ”gamle” funktioner, som marketing, økonomi eller HR, skal eller bør have erfaring med at inkludere AI-systemer i de daglige arbejdsgange.

Sten Thorup Kristensen

Interview med ISS-CEO: Autentisk ledelse reddede os i krise

Ifølge CEO Kasper Fangel var kulturen afgørende for, at ISS kom igennem en krise, hvor de på samme tid blev ramt af pandemien og IT-malware, der umuliggjorde ethvert overblik over, hvor slemt det stod til. Uden autentisk ledelse havde det ikke været muligt at skabe det psykologiske frirum, der fik dem gennem krisen, fortæller han til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Ikke alene blev ISS-koncernen som så mange andre virksomheder ramt hårdt af pandemien, og stort set samtidig blev koncernens IT-systemer lagt ned af et cyberangreb. Ikke alene svandt omsætningen ind, den øverste ledelse mistede også de vigtige redskaber til at overvåge og styre omsætning, likviditet og andre økonomiske nøgletal.

For CEO Kasper Fangel har netop den dobbelte krise defineret både ham som leder og koncernkulturen for fremtiden.

”COVID-19-pandemien var helt klart den krise, som jeg selv lærte mest af både som leder og personligt. Forestil dig at være i en global virksomhed, hvor netop kulturen er afgørende. Og lige pludselig så må folk ikke være på kontoret mere, fordi landet bliver lukket ned. For mange lande kom det fra den ene dag til den anden. Det blev så toppet op med en IT-malware, der ramte ind i os lige på det tidspunkt.

I realiteten sad vi og så på en forretning, der var enormt udfordret. Omsætningen faldt naturligvis. Og før landene kom ud med deres hjælpepakker, var scenariet, at ISS havde omkostninger, der var identiske med tiden før pandemien, men med en omsætning, der var drastisk faldende.

Samtidig havde vi ikke IT-systemer til at sikre og validere data på vores likviditet på grund af angrebet med IT-malware, som forplantede sig videre ud i organisationen. Så ja, det var en stor krise for os. Jeg lærte selv virkeligt meget som leder ved at hjælpe med til at styre ISS gennem den proces, det er der ingen tvivl om.”

ØU: Så ikke alene forsvandt omsætningen, ledelsen kunne heller ikke få overblikket over, hvor galt det stod til. Hvordan går man konkret til den opgave?

”Vi gjorde det, at vi fik ledelsen på kald ude i alle 60 lande, hvor ISS er til stede. Det var meget hands-on. Men skal det fungere, kræver det, at de centrale medarbejdere og chefer føler sig trygge ved at tale med den øverste ledelse. Det var udfordringen, for alle var jo bange. I den situation er du nødt til som leder at få folk til midt i en krise at slappe af, så de kan tænke rationalt og klart. Og du skal som leder bevare det kølige overblik i forhold til at fastholde netop den tilgang.

Her i dag synes jeg, at den krise, vi var gennem der, har gjort ISS meget stærkere, og det har gjort mig meget bedre som leder. Vi bruger i dag de situationer, vi var igennem under den dobbelte krise, som et bevis på, hvor stærke vi rent faktisk er som organisation. Altså når vi kunne komme igennem det, så er der ikke den ting, vi ikke kan løse som en organisation.

I dag står vi stærkere i ISS med nogle resultater, der er markant bedre, end hvor vi var i 2020. I år skal vi levere en operating margin på driften på over fem pct, og vi er godt på vej. Tilbage i 2020 lå den på nul.

Trods pandemiens mange frygtelige konsekvenser, kom ISS som organisation således styrket gennem den. Samtidig styrkede den på nogle områder vores forretningsmuligheder, for i dag tænker alle vores kunder på, hvordan de kan få deres medarbejdere tilbage ind på arbejdspladsen.

Kunderne investerer lige nu markant i attraktive bæredygtige arbejdspladser. Det betyder også, at vi har samtaler nu med stakeholders på kundesiden, som er på et helt andet niveau end tidligere. Det er ikke bare en procurementøvelse, hvor virksomhederne tænker på at få den lavest mulige pris. Det er meget mere value, som vores kunder har fokus på nu.”

Hvilke ledelsesredskaber anvendte du konkret for at få den nødvendige klarhed over krisen?

”For mig handlede det om at sikre, at både ledere og medarbejdere følte sig trygge, altså levere psykologisk sikkerhed. Det gjaldt om at skabe en ramme for folk, hvor de kunne være helt ærlige omkring det overblik, de havde. Hvad vidste de med sikkerhed, og hvad var de mindre sikre på? Hvor var manglerne i deres viden om situationen?

Det handlede om at skabe tryghed, når folk ringede ind. Alle var i tvivl om, om de havde et job i morgen. Man kunne fornemme tvivlen i deres øjne. Der var simpelthen rigtigt mange ting, de ikke vidste. Så fra starten talte jeg rent ud af posen med dem ved åbent at erkende, at der var mange ting, jeg heller ikke vidste eller var usikker på. Jeg gjorde en dyd ud af at tale med fuldstændigt åbent hjerte i det rum. Det var den opskrift, hvorved vi skabte klarhed og kontinuitet over for alle datterselskaberne.

Hvis man som leder skal skabe det rigtige overblik, uanset om der er krise eller ej, skal man arbejde på at skabe det rum, hvor folk kan være hudløst ærlige. Det virkede bedst for os og mig som øverste ansvarlige at kridte banen åbent op, så alle kunne se, hvor mine huller selv var.

Samtidig er jeg overbevist om, at det gælder om at have en tonalitet, der er afslappende og ikke kritisk. Man skal tværtimod hylde folk, når de er ærlige – også omkring de ting, som de ikke har kendskab til.”

Hvordan vil du opsummere, hvad der er din vigtigste ledelseserfaring fra COVID-krisen i forhold til at håndtere kriser eller en situation som i dag, hvor vi står overfor en lang række usikkerhedsmomenter?

”ISS er en global virksomhed, der opererer i mere end 60 lande med over 350.000 medarbejdere. Med så mange medarbejdere er det klart, at kulturen er afgørende på en anden måde, end den ville være i andre virksomheder.

Krisen har vist mig, at det er afgørende med en kultur, hvor der er åbenhed, og hvor der er plads til, at folk kan ytre deres bekymringer. Netop fordi det er alt for nemt at tro, at man kan sidde i København og have en god forståelse for alt, hvad der sker i de lokale markeder.

Det kan man ikke. Derfor er det en forudsætning for en virksomhed som vores, at der er en kultur, hvor folk tør ytre deres ærlige holdning til, hvordan de ser den nuværende kontekst, og hvordan de ser tingene på den længere bane. Og for mig kan vi kun skabe den kultur ved, at jeg prøver at være så autentisk som muligt som leder: Altså, what you see is what you get.

Jeg bruger meget tid på at lytte til folk, men jeg er også ærlig i min feedback tilbage til dem. Selvfølgelig på en måde, hvor det ikke er nedværdigende på nogen måde. Men hvor jeg søger at være motiverende. Jeg går meget op i, at alle har mulighed for at give input. Og når der så er givet input, så skal jeg og ledelsesteamet træffe en beslutning. Herefter er det afgørende, at folk også loyalt støtter op om den. Ellers kan vi ikke skabe nogen resultater.”

Er den kultur med autentisk ledelse afgørende også for succes – også når der ikke er krise?

”Det synes jeg, den er. Jeg synes, ærlighed og en åben kultur er afgørende. Som global virksomhed er vi eksponeret over for forskellige typer af risici, f.eks. i forhold til de geopolitiske forandringer og den usikre verdensøkonomi. Og hvis folk lokalt i vores markeder ikke tegner det reelle risikobillede op, der gælder for dem, så er der en risiko for, at vi træffer nogle beslutninger uden at kende de reelle risici. Hvis vi f.eks. er for fokuserede på tallene eller mulighederne, men ikke forstår de risici, der er, kan vi risikere at tage forkerte og dyre beslutninger. Netop derfor er en inkluderende kultur, hvor folk kan tale frit, så afgørende.”

Men den tilgang forudsætter, at du kan bygge bro over de kulturelle forskelle i de 60 lande, hvor I arbejder. Er det overhovedet realistisk med de naturligt store kulturelle forskelle landene imellem?

”Selvfølgelig er der nogle kulturelle forhold, som er specifikke for bestemte lande. Og der er også forskelligheder fra region til region i store lande. Men uanset disse forskelligheder er det min erfaring, at autentisk ledelse og personlighed fungerer på tværs af de kulturelle forskelle – hvad enten jeg taler med folk i Hong Kong, Norge eller USA.”

Hvilke andre ledelseserfaringer eller redskaber er særligt relevante for denne her usikre situation, vi står i geopolitisk som økonomisk?

”For mig har det været positivt overraskende at opleve i hvilket omfang, det er muligt at udøve reel ledelse på distancen. Der synes jeg egentlig, at pandemien har givet os noget, som jeg ikke tidligere troede ville være realistisk. Hvis nogen før pandemien havde sagt til mig, at vi kunne tage visse strategidiskussioner eller risikosamtaler virtuelt, ville jeg have afvist det blankt. Min holdning dengang ville have været, at du aldrig kan få et virtuelt rum til at virke med den nødvendige troværdighed.

Selvfølgelig er det også nødvendigt indimellem at rejse rundt til samtaler og møder, men pandemien har lært mig, at det er muligt at lede på distancen ved virtuelt at skabe det rum til dybe samtaler.”

Peder Bjerge

Guide: CEO-overvejelser før deltagelse i politisk debat

Erhvervslivets topchefer får i disse år en stadigt tydeligere og mere magtfuld stemme i den offentlige debat, blandt andet fordi virksomhederne forventes selv at engagere sig i spørgsmål om samfund, etik, ESG og kriseløsninger. Men hvornår skal topchefen engagere sig direkte i en offentlig politisk debat, og hvornår skal han lade være?

Et amerikansk konsulentfirma har for nylig via Harvard Law School publiceret en guide med overskriften ”What CEO’s must consider when wading into politics and policy discussions”. Artiklen er skrevet til et amerikansk publikum, men bliver stadigt mere relevant for topledelser i dansk erhvervsliv.Erhvervslivets topchefer får i disse år en stadigt tydeligere og mere magtfuld stemme i den offentlige debat, blandt andet fordi virksomhederne forventes selv at engagere sig

Grundlaget for at tage fat i denne problemstilling er, at store virksomheder i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til vigtige samfundsmæssige problemstillinger relateret til, hvordan virksomheden ønsker at blive opfattet af den brede offentlighed og andre stakeholdere. Samtidig ses store virksomheder også i stigende omfang at deltage ved løsningen af samfundets store problemer, ikke mindst i alvorlige krisesituationer, som vi så under corona.

Samlet set betyder det, at topledelserne bliver tvunget til at stikke næsen frem i den offentlige debat langt mere end tidligere, med mindre de ønsker at blive opfattet som utidssvarende ligeglade og kun med fokus på penge. Man taler om, at virksomheder i dag også skal have en licence to operate ved at engagere sig bredere end det.

Men hvornår og hvordan skal topchefen deltage i en politisk debat? Det er en vigtig overvejelse, fordi man også kan komme galt afsted. Forfatterne bag artiklen har spurgt investorer og fagfolk om, hvordan de ser på sagen. Hovedbudskabet er, at virksomheder også fremover skal indgå partnerskaber med det offentlige ved løsning af akutte kriser eller under sociale nødsituationer. De skal også tage ansvar for det samfund, de agerer i, ud fra, hvad deres vigtigste stakeholdere ønsker.

Det påpeges, at CEO’er ofte undgår at deltage i politiske diskussioner, selvom emnet og en beslutning har stor indflydelse på deres virksomhed. Budskabet er, at med omgivelsernes øgede fokus på corporate responsibility og ønsket om mere engagement fra erhvervslivet, så bør CEO’erne indtage en mere aktiv rolle i den offentlige debat. Vurderingen er, at topcheferne vil opleve et stadigt stærkere både indre og ydre pres for at komme på banen med klare holdninger til vigtige samfundsspørgsmål. Det fremhæves også, at yngre generationer under 40 har en langt klarere forventning om, at deres topchef kommer på banen med synspunkter om vigtige samfundsspørgsmål. Det fremhæves endvidere, at topcheferne nøje skal overveje, hvordan deres budskaber vil blive modtaget af ansatte, kunder, investorer, medier, politikere og andre stakeholdere. Synspunkter, som anses for at karambolere med vigtige interessentgrupper, skal overvejes grundigt.

Centrale spørgsmål er her: Hvordan vil de vigtigste interessenter reagere? Er der risiko for, at de vil vende ryggen til virksomheden og dens ledelse? Hvilke stakeholdere er vigtigst, og hvordan ser de på sagen? Hvad kan der gøres for at connecte bedre med dem?

Løbende dialog med stakeholders
Bundlinjen er i virkeligheden, at det er vigtigt for virksomheden at have løbende dialog med de vigtigste stakeholdere, ikke mindst for at forstå deres synspunkter. Hele kommunikationen skulle gerne understøtte den historie om corporate purpose, altså meningsfuldheden bag selskabets aktivitet og tænkning, som ledelsen gerne vil fortælle.

Der er ingen tvivl om, at stakeholderne ønsker mange flere synspunkter fra selskabernes topledelser i dag end tidligere. De enkelte grupper vil simpelthen vide, hvad virksomheden står for, og hvad den mener om vigtige samfundsspørgsmål. Emnerne kan være eksempelvis den aktuelle samfundsøkonomi og i hvilken retning, politikerne bør arbejde, ESG-spørgsmål, etiske spørgsmål, social velfærd og sundhed for de ansatte.

Forfatterne bag undersøgelsen skriver, at de generelt oplever en positiv effekt, når topcheferne fremlægger deres synspunkter om vigtige samfundsspørgsmål.

Stakeholderne ønsker at vide, hvad virksomheden og topledelsen står for, så der bliver normalt lyttet meget intenst på, hvad de siger. Det er også med til at tegne et klarere billede af, hvad det er for en virksomhed, og hvad den står for, lyder budskabet.

Morten W. Langer

Kerneværdier: Når gode intentioner ikke er nok

De fleste virksomheder har efterhånden formuleret deres kerneværdier. En form for kodeks, der understøtter den strategiske retning. Men hvordan sørger man for, at værdierne rent faktisk bliver gjort operationelle og efterlevet? Uden konkret handling risikerer de blot at blive en erklæring om gode intentioner – altså rent ud sagt varm luft.

Forfatteren til bogen ’Leading with Values’ mener, at det er vigtigt for virksomheder at kende og formulere deres kerneværdier. Han mener til gengæld også, at det er endnu vigtigere at føre disse værdier ud i livet – og at det kræver konkret handling og struktur.

De fleste virksomheder har formuleret et sæt af kerneværdier, som de stræber at leve efter. Værdierne udspringer ofte fra specifikke historier fra virksomheden om, hvad folk har gjort, og hvad der betyder noget. Altså det, man virkelig bekymrer sig om.

Værdierne kan også stamme fra topledelsen eller formes organisk blandt medarbejderne. Disse værdier er så skrevet ned i et manifest, måske efter en workshop. Men hvad sker der så, når workshoppen er overstået, alle er gået hjem og har glemt værdigrundlaget dagen efter?

Når alt kommer til alt, er sådanne værdier en erklæring om gode intentioner. Der står sjældent noget om, hvordan man vil efterleve de værdier, der bliver remset op. Hvordan man konkret vil arbejde med værdierne og levere på dem.

Forfatteren fortæller: ”Når en virksomhed begynder at sige, at de bekymrer sig om ting, så bør de måle på, om de rent faktisk gør det. Hvis det virkelig er noget, virksomheden værdsætter, og der er reelle intentioner og det ikke handler om greenwashing eller forsøg på at få virksomheden til at se godt ud, så er det vigtigt at måle det og forsøge at levere på det.”

Så, hvordan sørger man bedst muligt for, at virksomheden lever op til de værdier, som den tilskriver sig?

Han nævner to forskellige tilgange at håndtere menneskelig adfærd på.

Den inspirerende

Den første tilgang tager udgangspunkt i at inspirere og motivere mennesker. Overbevisningen er, at man som menneske kan blive drevet af et formål eller en idé, som er større end en selv. På grund af denne forpligtelse til noget større, vil man kunne navigere gennem både stormvejr og fristelser og dermed handle i overensstemmelse med de givne værdier.

Problemet er bare, at mennesker ikke er perfekte. Det kræver en slags overmenneske, der altid gør det rigtige hele tiden, hvis inspiration alene skal få folk til at agere på en bestemt måde.

Den strukturelle

En mere realistisk tilgang indebærer at skabe struktur. Den tilgang er mindre optimistisk omkring menneskets natur og tager udgangspunkt i, at mennesker har brug for rettesnore, fordi vi er fejlbarlige individer, der let bliver fristet. Det betyder, at man laver en plan for, hvordan man vil navigere og håndtere de fristelser, der potentielt kunne få medarbejdere til at gå imod de givne værdier.

Her kommer incitamenter, normer og autoriteter ind i billedet. Incitamenter har stor indflydelse på adfærd: Hvad bliver belønnet, hædret og fejret? Hvem bliver forfremmet, og hvilken opførsel har de? Dette skal naturligvis stemme overens med kerneværdierne.

På den anden side: Hvilken opførsel bliver straffet eller set ned på? Nogle gange er incitamenterne økonomiske, f.eks. kompensationsprogrammer. Andre gange er de direkte begrænsninger og juridiske regler. Det er den gamle teori om guleroden og pisken, der gør sig gældende her.

Konklusionen er altså, at hvis man virkelig ønsker at udøve sine kerneværdier, er det afgørende at skabe en organisation, der understøtter dem. Ikke kun med inspiration og motivation, men også med praktisk adfærd i virksomheden.

Det handler om at implementere strukturer, incitamenter og normer, der fremmer og belønner adfærd, der er i overensstemmelse med værdierne. Hvis ikke, vil værdierne hurtigt miste deres værdi og betydning. Uden en sådan støtte risikerer kerneværdierne blot at blive tomme ord uden reel betydning.

MAL

Bad bosses: Hvorfor udpeges stadig inkompetente topledere?

Charme, (for meget) selvtillid og lav følelsesmæssig intelligens. Det er nogle af de kendetegn, som mange topchefer desværre besidder. Men hvorfor bliver denne arketyper ved med at stige til tops i virksomhedernes hierarki, mens de potentielt dygtigere ledere efterlades hængende længere nede i hierarkiet, spørger McKinsey. Konsulenthuset peger på, at gode ledere har en høj følelsesmæssig intelligens, men at kvindelige ledere typisk løftes til tops ved at spille mændenes spil.

Meget tyder på, at virksomheder bliver ved med at sigte efter de forkerte kompetencer hos ledere ved forfremmelser eller nyansættelser. Charmerende, karismatiske ledere med pondus og et imponerende CV er evigt populære. Men det er altså ikke ensbetydende med, at de er gode og effektive ledere, mener forfatteren til bogen Why Do So Many Incompetent Men Become leaders? (And How to Fix It). I et nyligt afsnit af podcasten McKinsey Talks Talent dykker han ned i netop dette emne.

Forfatteren gør det klart, at følelsesmæssig intelligens (EQ) er en af de vigtigste ingredienser, når det kommer til effektivt lederskab. Hvis man skal lede andre mennesker, er det afgørende, at man også kan lede sig selv.

Det er vigtigt, at man kan styre sit temperament, at man har empati med andre, at man kan læse mellem linjerne, at man forstår hentydninger, og at man kan møde folk, hvor de ønsker at blive mødt – uanset om det er personligt eller via e-mail, Slack, etc.

Alle disse ting er vigtige. Og man ved fra forskning, at jo højere ens EQ er, jo større sandsynlighed er der for, at man gør disse ting. Og jo mere sandsynligt er det, at ens team er engageret, produktivt og klarer sig bedre end konkurrenterne.

I bogen henvises til, at kvinder og mænd gennemsnitligt har samme IQ, mens kvinder har en smule højere EQ på 15 pct. Det betyder i teorien, at hvis man fuldstændig ignorerede køn ved ledervalg, og kun fokuserede på de egenskaber, der har vist sig at føre til mere effektivt lederskab, ville man ende med flere kvinder i lederroller. Og faktisk også lidt flere kvinder end mænd. Det er paradoksalt, når man ser på situationen i dag.

En generel antagelse er, at fordi de fleste ledere er mænd, bør man gøre noget for at hjælpe kvinder, der ikke er lige så naturligt disponerede for at være gode ledere. Men det forholder sig faktisk omvendt. Der foregår en masse diskrimination, som ikke kun favoriserer mænd, men som i særdeleshed favoriserer overmodige, narcissistiske og inkompetente mænd, når det kommer til ledende stillinger.

Derfor er det ikke kun kvinder, men faktisk alle, der vil opnå bedre resultater, hvis man forfremmede medarbejdere til lederstillinger på basis af deres talent og potentiale. Der er mange kompetente mænd, som ironisk nok bliver overset til lederroller, netop fordi de har nogle af de egenskaber – empati, selvbevidsthed, integritet og ydmyghed – der i sidste ende gør dem til bedre ledere.

Men disse kvaliteter sætter dem ikke først i køen. Det vil sige, at hvis man lykkes med at spille inden for det nuværende regelsæt, kommer man længst. Og hvis man ikke gør det, bliver man måske aldrig valgt til en ledende stilling. Det er et dilemma.

Feminin ledelse er fremtiden

Ofte, når kvinder udnævnes til lederroller, er det ikke fordi man anerkender det, de bringer til bordet i form af EQ og menneskelige færdigheder. Det er snarere, fordi man går efter en profil af nogen, der biologisk er kvinder, men med maskulin adfærd.

Det, man kan kalde et Margaret Thatcher-fænomen. Pointen er, at målet ikke er at få flere biologiske kvinder i spidsen, men at få bedre ledere. Det kræver feminin ledelse og mere empati, uanset om den bliver udøvet af kvinder eller mænd – det er sådan set ligegyldigt.

Så, hvordan fikser man det?

Problemet håndteres ikke med en quick-fix løsning. Forfatteren fremhæver, at man i ansættelsessituationer bør lægge mindre vægt på ekspertise og erfaring. Mindre fokus på hårde færdigheder og mere fokus på bløde færdigheder. Større fokus på indlæringsevne, nysgerrighed, robusthed, selvbevidsthed, EQ, empati og integritet.

Grundlæggende skal ledere gøre andre mennesker bedre og hjælpe dem med at samarbejde effektivt. Hvis man begynder at se på rekruttering med nye briller, vil fremtidens ledere se meget anderledes ud, end flertallet gør i dag.

MAL

Log ind