Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Køb adgang
Log ud Log ind
Alle artikler

Realdania CEO: Sådan arbejder vi med bløde værdier i forhold til interessenter

Toplederinterview: For en af Danmarks største pengetanke, Realdania, er udfordringen at skabe et internt pres til erstatning for det pres, en kommerciel virksomhed har fra ejerne for at levere plus på bundlinjen, fortæller CEO Nina Kovsted Helk i dette interview. Til fagredaktør Peder Bjerge giver hun sin opskrift på at lede Realdania, der hvert år uddeler op mod en milliard kroner til bygge- og byudviklingsprojekter. Det handler om at skulle måle på ”bløde værdier”. Erfaringer, der også kan anvendes i kommercielle virksomheder i relation til virksomhedens interessenter.

I 2024 var Realdanias resultat efter skat 2,2 mia. kr. og egenkapitalen 28,6 mia. kr. Samme år uddelte Realdania lige under en mia. kr. til byggeprojekter over det meste af landet.

I spidsen står CEO Nina Kovsted Helk med ansvar for foreningens aktiviteter og for at skabe et investeringsafkast på milliardformuen. Mens det ikke er svært at måle udviklingen i antallet af medlemmer af foreningen Realdania eller afkast på formuen, er det langt sværere at opstille håndfaste KPI-værdier på de filantropiske aktiviteter.

Så hvordan går hun som topchef til opgaven som leder af en organisation, der ikke er drevet af kravet om sorte tal på bundlinjen?

”Her er det vanskeligere, fordi med filantropi har vi ikke et afkast eller har en bundlinje at måle efter. Her er det andre ting, vi skal forsøge at måle og veje. Noget kan måles. Vi kan registrere, hvor mange ansøgninger, vi får. Vi kan også se, hvor vi er til stede i landet. Vi kan også måle tilfredsheden blandt dem, vi arbejder sammen med.

Men når man arbejder med store samfundsdagsordener som f.eks. at skabe boliger til unge i hjemløshed eller at reducere ensomhed blandt ældre, bliver det straks vanskeligere at finde ud af, om det er resultaterne alene af det, vi laver, eller summen af rigtigt mange ting. Og det er typisk det sidste, når så store udfordringer rykker sig i enten positiv eller negativ retning”, siger hun.

Mens Realdania har et mål for, hvor mange penge foreningen skal uddele, er det straks sværere at måle, hvilken effekt de mange millioner kr. har i et givent projekt.

”Men vi forsøger at måle alle de steder, vi kan. Vi foretager f.eks. baselinemålinger, inden vi går ind i store indsatser, hvor vi hele tiden monitorerer udviklingen. Et eksempel er et projekt i Nakskov, hvor vi er inde med en massiv indsats i bymidten.

Efter nogle år kan vi nu se, at omsætningen af ejendomme stiger. Der er en øget tilflytning til bymidten. Men er det resultater af vores indsats alene? Nej, næppe. Men er vores projekt en del af årsagen? Ja, formodentlig. Og hvad stiller det så af krav til mig som CEO og til den øvrige ledelse?”

Skal skabe et internt pres

Som et svar tager Nina Kovsted Helk udgangspunkt i det, de fleste ville betegne som bløde værdier, nemlig om Realdania ses som en legitim partner, der opfører sig ordentligt i de projekter, man går ind i.

”Når vi dukker op i en kommune om et givent projekt, skal vi være enormt bevidste om den rolle, vi har. Folk vil jo helt naturligt gerne have fat i de penge, vi kommer med. Som leder kræver det, at man kontinuerligt italesætter behovet for at opføre sig ordentligt, og at man sikrer, at beslutninger ikke træffes af os, men lokalt. Efterfølgende kan vi så vælge at indstille til bestyrelsen om at give støtte eller ej.”

På dette punkt ser hun egentlig ikke den store forskel på hendes nuværende rolle og tidligere i karrieren som direktør for JJW Arkitekter, hvor ordentlighed også var afgørende.

”Til forskel fra nu levede vi i JJW Arkitekter af at have kunder, og der skulle være et plus på bundlinjen. Men derfor er det stadig en god idé at opføre sig ordentligt både udadtil og internt. Vi har i Realdania ikke opstillet krav til omsætning eller overskudskrav. Det pres et sådan krav kan give, skal vi selv generere, og det er en vanvittigt vigtig ledelsesopgave at sikre, at vi får flest mulige penge ud at arbejde og bruger færrest mulige penge på os selv.

Omvendt har vi økonomisk råderum til at være mere risikovillige, og har mulighed for at bruge længere tid på projekter, end hvis vi som virksomhed skulle sælge et produkt. Hvilket nogle gange er helt afgørende for den effekt det enkelte projekt skaber. Men det er en hårfin balance.”

Hvordan skaber man som leder det indre pres i en organisation, der ikke er nødt til at levere et plus på bundlinjen?

”Vi er så privilegerede, at der her i huset er en enorm stolthed og motivation for at gøre en forskel. Vi kan også se, at de projekter, vi går med i, gør en konkret forskel. Det betyder, at der er en dyb respekt for det internt. Vi skal f.eks. ikke være lønførende, selv om vi kunne være det.

Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor vi gør en positiv forskel, og hvor man kan bruge den fornødne ekstra tid til at blive klogere. Hvis marginerne er små i en virksomhed, skal man forsøge at ændre forretningsmodellen. Men det kan være svært, fordi i den situation har man sjældent det økonomiske råderum til det. Vi kan derimod tage os tiden til at blive klogere og afprøve nye veje, og den luksus opvejer, at vi ikke er lønførende og kravet om at holde omkostningerne nede.”

En strategisk retning

Nina Kovsted Helk understreger, at mens hun ikke oplever en intern modstand mod det krav, er hun til gengæld bevidst om, at ledelsen er nødt til at gentage budskabet med klare signaler. Hun fremhæver et eksempel fra tidligere i karrieren, hvor hun var nødt til at afskedige en række medarbejdere.

”Her havde vi en række mennesker siddende i opsagte stillinger. Her var det vigtigt for mig at tydeligt vise, at vi i øvrigt spænder livremmen ind. Og jeg fik flere reaktioner på, at jeg sparede torsdagskagen væk end meget af det andet, jeg var nødt til at gennemføre. Ikke desto mindre kan den slags signaler være vigtige at sende, også selv om kagen om torsdagen ikke fylder meget i budgettet.”

Hvilke ledelsesredskaber er de vigtigste i en organisation som Realdania, der ikke har en bundlinje?

”Uanset om jeg skulle lede Realdania eller en privat virksomhed, er det vigtige for mig, at jeg er tydelig omkring de mål og ambitioner, jeg og bestyrelsen har: hvor skal vi hen og hvad er vores mål? Det kan f.eks. være medlemsrekruttering i et enkelt år, men det kan også være en strategisk retning, hvor Realdania skal være om 10 år. Uanset hvad, er det afgørende at være tydelig og konsekvent.

Som et andet element er det vigtigt for mig som leder, at medarbejderne ved, hvem jeg er – at jeg er ordholden, og at jeg er mig selv. Jeg skal ikke overraske på den negative måde. Medarbejderne skal vide, hvor de har mig. Det betyder ikke, at jeg foretrækker blød ledelse. Det kan godt være svært og tungt ind imellem, men til gengæld ved de, hvor jeg er.”

Nina Kovsted Helk fremhæver også en universel ledelsesudfordring: ”At sidde i en lederstilling kræver i min optik, at man i sin iver efter at nå mål og effektivisere hele tiden husker sig selv på at lytte. Ideer, leverancer eller projekter bliver bedre, når der er flere hoveder om det. Vi kan mere i fællesskab, end vi kan alene. I en lederstilling er det så meget vigtigere, at man husker at tie stille og lytte indimellem. Selvfølgelig skal man som leder kunne træffe beslutninger, men det kan betale sig at vente lidt for at høre, hvad andre har at sige først.”

Hvordan gør man det?

”Jamen det kan godt tage lang tid at opbygge et team, der forstår, at når jeg siger, at jeg faktisk gerne vil have den ærlige mening eller faglige vurdering, så får man ikke hugget hovedet af, hvis man siger mig imod. Det er en universel ledelsesudfordring, som man hele tiden skal huske sig selv på.

Det er ikke af ond vilje, at man som leder nogle gange er hurtig til at træffe beslutninger, men man gør klogt i at få flere fagligheder med om bordet. Det lyder enormt let, men er det i virkeligheden ikke. Indimellem er man også nødt til at sætte en deadline.

Vi skal bare huske på, at vi lever i en resultatkultur, hvor det ses som positivt, at man kan træffe en hurtig beslutning. Men det er bare ikke altid sådan de bedste beslutninger træffes.

Jeg havde den fordel, da jeg overtog stillingen som CEO, at jeg kom fra organisationen: folk vidste, hvem jeg var. Omvendt lagde det et pres, at jeg skulle være ret tydelig fra starten på, hvad ambitionerne for Realdania var.”

Peder Bjerge

Guide: Sådan spiller bestyrelsen den nye CEO god

At udpege en ny CEO er bestyrelsens vigtigste opgave. Det kan have store konsekvenser, hvis der vælges forkert. Dog er en succes – eller fiasko – for den nye CEO ikke forudbestemt. Bestyrelsen har stor indflydelse på, hvordan det kommer til at udfolde sig. Derfor har konsulenthuset Spencer Stuart identificeret fem ‘best practice’-greb, som bestyrelser kan bruge til netop at spille den nye CEO god.

1) Skift fokus fra rekruttering til støtte. Når den nye CEO er valgt, og kontrakten er underskrevet, er det vigtigt, at bestyrelsen skifter mindset.

De foregående uger eller måneder er ofte gået med at afsøge markedet, rekruttere og interviewe. Men nu er den vigtigste opgave en anden: Nemlig at sikre, at den nye CEO kommer godt fra start og bliver sat ordentligt ind i tingene. For det er nemlig ikke altid ligetil. For mange nye CEO’er er rollen en stor omvæltning – både professionelt og privat. Nyt job betyder en ny hverdag, nye rutiner, nye relationer, og i mange tilfælde også øget ansvar. Det kan være både udmattende og stressende.

Problemet er, at bestyrelser ofte undervurderer, hvor stor denne omvæltning føles. Den nye CEO vil sjældent selv bringe det op. Derfor bør bestyrelsen være proaktiv: tilbyde støtte og hjælpe med at bære byrden. Signalere at de er der for at hjælpe. Sådanne samtaler kan samtidig være en oplagt mulighed for at etablere en tillidsfuld relation fra starten.

2) Skab individuelle relationer. Alle bestyrelsesmedlemmer bør opbygge en stærk personlig relation til den nye CEO – og det kan næsten kun gå for langsomt med at komme i gang. Det er vigtigt at lære CEO’en at kende både professionelt og personligt. Disse relationer danner fundamentet for den gennemsigtighed og tillid, der bør være mellem bestyrelse og CEO.

Mange bestyrelsesmedlemmer mener sikkert, at de har et godt forhold til deres CEO. I praksis er relationen dog ofte mere skrøbelig, end man gerne vil indrømme. Ved at mødes personligt kan man bedre forstå hinandens motivationer: Hvad har den nye CEO brug for hjælp til?

Og hvad kan det enkelte bestyrelsesmedlem bidrage med? Stærke relationer skaber tillid, og tillid skaber tryghed.

Den nye CEO kan slappe af i, at der ikke pludselig kommer et bagholdsangreb, men at feedback og eventuelle bekymringer bliver givet direkte og med gode intentioner.

3) Vær klar til at diskutere strategi. Udpegningen af en ny CEO er et oplagt tidspunkt til at ‘reset’ og starte på en frisk – en slags clean slate. Det giver en god anledning til at tage temperaturen på virksomheden, dens position og den strategiske retning.

Når den nye CEO er tiltrådt, kan bestyrelsen med fordel indlede en overordnet vurdering af virksomheden for at skabe en fælles forståelse af, hvor man står. Senere – typisk seks til ni måneder fremme – kan man arbejde mere detaljeret med strategien for fremtiden.

4) Gennemfør performanceevaluering. Alt for ofte sker det, at man ikke får skemalagt feedback ved en ny CEOs indtræden. Resultatet er, at måske vigtig kritik forbliver usagt. Det kan få vidtrækkende konsekvenser. I nogle tilfælde betyder det, at det bliver for sent at reagere, når problemerne endelig bliver italesat.

Derfor bør man allerede fra starten have en struktureret plan for feedback og evaluering. Bestyrelsen skal forstå den nye CEOs plan: strategien, hvordan den skal eksekveres, og hvad den forventes at skabe af resultater i løbet af de første tre år. Det er dette, evaluering og kompensation bør tage udgangspunkt i.

5) Evaluer om der er brug for udskiftning i bestyrelsen. Når der sker udskiftning på CEO-posten, bør bestyrelsen samtidig tage et grundigt blik i spejlet. Måske er der også behov for justeringer i bestyrelsen selv. De færreste bestyrelser er særlig grundige, når det gælder refleksion over egen sammensætning. Men det ændrer ikke på, at bestyrelsens sammensætning bør være en topprioritet.

En ny CEO bringer en ny profil ind i samarbejdet. Derfor er det naturligt at overveje, om den nuværende sammensætning stadig giver mening. På den måde kan en ny CEO fungere som katalysator for en grundig gennemgang af bestyrelsens kompetencer og komposition.

En anden – og mere kompleks – faktor er, om personligheder og arbejdsstil matcher. Særligt er problematisk, hvis relationen mellem den nye CEO og bestyrelsesformanden ikke fungerer. Én ting er dog sikker: Det hjælper ikke at ignorere problemet. Det ender sjældent godt.

MAL

Sådan håndterer bestyrelsen den digitale vidensudfordring

For få år siden var et almindeligt råd, at bestyrelser skulle rekruttere et medlem med særlig indsigt i den digitale verden. I dag er den almindelige konklusion, at det ikke er den rigtige løsning. Heldigvis er der mange måder, hvorpå bestyrelsesmedlemmerne, der typisk nærmer sig afslutningen af deres karriere, kan få viden om it. Nogle nedsætter f.eks. en ”skyggebestyrelse” af unge it-specialister, der allerede er ansat i virksomheden.

Hackerangreb er en af de største seriøse trusler, virksomhederne møder i dag. Indenfor de seneste år har f.eks. både A.P. Møller-Mærsk og Demant været hårdt ramt, og det har vi formentligt kun hørt om, fordi de på grund af børsregler var forpligtede til at oplyse offentligheden om det. Det reelle omfang af problemet er ukendt, men givetvis meget stort.

Bestyrelserne har længe vidst, at de var nødt til at forholde sig til problematikken. Men en fremgangsmåde med at få valgt et medlem med specifikke digitale kompetencer ind i bestyrelsen er gået af mode, rapporterer rekrutteringsfirmaet SpencerStuart på baggrund af interviews med 30 amerikanske og europæiske bestyrelsesformænd. Bestyrelsesformændene angiver to problemer med de dedikerede digitale specialister i bestyrelsen: Dels er området så bredt, at ingen blot tilnærmelsesvist kan være eksperter hele vejen rundt. Dels bliver et medlem, som kun har én relevant ekspertise, en satellit i bestyrelsen, som det udtrykkes. Skal arbejdet fungere, skal alle kunne følge med i de overordnede ledelsesmæssige discipliner. Klassisk ledelse er, hvad formændene nu satser på. Konsulenthuset gennemgår en række konkrete værktøjer:

Nedsæt en digital komite. Ligesom de større bestyrelser har komiteer for revision, aflønning osv, er der nogle, der nedsætter en komite til at gå mere i dybden med digitale muligheder og udfordringer. Her vil man typisk samle de medlemmer, der i større eller mindre grad har digitale kompetencer, måske suppleret med eksterne eksperter.

Giv bestyrelsesmedlemmerne en digital mentor.
Hvert medlem kan blive knyttet sammen med en leder fra organisationen, der til daglig arbejder med digitale spørgsmål. På den måde bliver forskellige synsvinkler og kompetencer i sidste ende samlet i bestyrelseslokalet.

Skru op for uddannelsen. Mange bestyrelsesmedlemmer bliver i forvejen tilbudt forskellige former for læring – f.eks. helt traditionelle kurser. Det kan også være en vej til at holde dem opdateret om aktuelle it-trends, uden at de behøver at blive eksperter.

Tilknyt et advisory board. Det er en dyr og ressourcetung, men også effektiv og stadigt mere udbredt løsning, at tilknytte et rådgivende organ på it-området. Det kan f.eks. være tre eller flere eksperter, der jævnligt mødes for at diskutere, hvordan de forskellige trends udvikler sig, og hvordan de kan være relevante for virksomheden.

Med formen får man adgang til et bredt spektrum af viden, og man kommer ud over problemet med it-specialister, der bliver valgt til bestyrelsen, men som kun åbner munden, når det handler om deres område, og som ellers er blinde passagerer. Men medlemmerne af det rådgivende organ vil naturligvis være dyre, og de skal have en vis indsigt i virksomhedens udfordringer, hvorfor man også skal have et formelt setup omkring fortrolighed og ansvar.

Kontakt eksterne eksperter. Mindre formelt og tungt end et rådgivende organ er det at tilkalde eksperter ved behov. Forskellige konsulenter kan tilkaldes i forskellige situationer, men det er som udgangspunkt en fordel, hvis det er den samme, man kan ringe til, hver gang det præcise emne f.eks. er it-sikkerhed.

Aktiver de unge medarbejdere. Når der er et problem i første omgang, er det fordi dem, der har nået en alder og erfaring, der sætter dem i stand til at lede en virksomhed gennem en bestyrelse, er for gamle til for alvor at kunne it. De helt unge har derimod fået det ind med modermælken, og i forhold til deres forældres eller bedsteforældres generation, der sidder i bestyrelsen, er de groft sagt alle it-eksperter.

Det udnytter f.eks. den danske bestyrelsesveteran Vagn Sørensen. Han beder nogle af de helt unge komme og tegne og fortælle bestyrelsen. Andre laver ”skyggebestyrelser”, hvor unge ansatte kan ”lege”, at de leder virksomheden; til inspiration for den rigtige bestyrelse.

Invester i opstartsvirksomheder. IT-giganterne bruger at købe, eller i hvert fald at sætte penge i, opstartsvirksomheder, for på den måde at få adgang til deres ideer og teknologi. Det trick kan virksomheder, der ikke tænker på sig selv som it-virksomheder, også bruge.

Sten Thorup Kristensen

Topchef og bestyrelse kan sammen booste strategiarbejdet

For en adm. direktør udgør bestyrelsen ofte en stor ressource af strategiske kompetencer. Men det er også en ressource, der ofte bliver spildt, fordi begge parter i en velment, men ikke altid berettiget, bestræbelse på at holde rollerne adskilt, ikke tør tage initiativet til en dialog. Det er faktisk direktøren, der mest oplagt bør tage initiativet, argumenterer tre topkonsulenter.

Med corporate governance-bølgen er bestyrelsesmedlemmernes ansvar ikke længere blot formelt, men også reelt. Og på de fleste måder er det godt, at tiden med hyggelige bestyrelsesmøder uden dybe diskussioner i røgfyldte lokaler er slut.

Men der er også nogle kvaliteter fra den gamle verden, der er røget ud med badevandet. Når topchefen ved, at han er til eksamen på hvert bestyrelsesmøde, bliver stemningen mindre afslappet, og topchefen selv vil føle sig mere ensom på sin bro i hverdagen. Det er med til at gøre arbejdet hårdere, så CEO ansættelser bliver i dag ofte afsluttet hurtigere, og CEO’ens lønkrav bliver også højere. Den stramme formelle omgangsform er måske allermest ærgerligt for strategiarbejdet, lyder budskabet. Topchef og bestyrelsesmedlemmer kan opleve det som akavet at trække på hinandens ressourcer. Men det er faktisk ikke sådan, at den gode selskabsledelse lodret forbyder topchefen at være en udfarende kraft, når bestyrelsen diskuterer strategi, fremhæver forfatterne fra konsulenthuset Deloitte.

De har en række forslag til, hvordan topchefen kan højne bestyrelsens arbejde med strategi:

Tag initiativet. Forfatterne har baseret deres anbefalinger på 50 interviews med bestyrelsesmedlemmer i store selskaber. Et ønske, der gik igen, var, at topchefen skulle tage initiativ og bringe strategiske emner på bordet. Det er især her, at begge parter kan føle, at det er den omvendte verden i forhold til, hvordan det burde være. Men fakta er, at topchefen for det første typisk har langt den største viden om forretningen, og for det andet at mange bestyrelsesmedlemmer er grønne, rent strategisk. Hvis topchefen er stærk, vil bestyrelsesmedlemmerne også tendere hen imod at tie og samtykke. I det tilfælde kommer en samtale kun i gang, hvis topchefen selv starter den.

Vær fuldstændig transparent. De hyppige fyringer, der er tidens standard på direktionsgangene, vil måske forlede topchefer til at holde ubekvem viden tilbage. Men det er en forkert strategi, som tværtimod kan gøre bestyrelsen mindre tryg ved sin topchef, og åbenhed er vigtig i de strategiske diskussioner. Eventuelt kan topchefen med jævne mellemrum – det er et oplagt emne på første møde efter generalforsamlingen – pointere, at han ønsker at være åben og ærlig, og at han ønsker sig det samme retur.

Benyt gnidninger konstruktivt. I enhver bestyrelse opstår der uenigheder og spændinger. Det er ikke i sig selv negativt, men tværtimod en naturlig ting, der følger med, når man sammensætter en bestyrelse efter, at den skal tælle forskellige kompetencer og baggrunde. Topchefen tænker måske, at det kun kan være skidt for ham – han er jo ikke mødeleder i bestyrelsen, så han kan nemt komme på mellemhånd. Men han kan vise respekt for forskellige synspunkter på samme tid; også i en erkendelse af, at nogle spørgsmål har mere end ét rigtigt svar.

Gør arbejdet til en oplevelse. For en bestyrelsesformand er det vigtigt at have kontakt, også uformel sådan, med de menige medlemmer imellem møderne. Det er mere ømtåleligt for topchefen, der naturligvis skal undgå at træde ind på sin formands domæne. Men de sociale og personlige kontakter er vigtige. De kan eventuelt finde sted i formandens nærvær.

Komprimer informationer til bestyrelsen. En af fordelene ved moderne teknologi er, at man nemt og hurtigt kan sende uanede mængder af informationer. Men det kan også være en ulempe. Man glemmer nemt, at der er grænser for, hvor meget modtageren kan kapere. Den gode topchef, der holder sin bestyrelse orienteret, skal lære at begrænse sig – at kondensere de vigtige oplysninger ned på så lidt plads og i en så tilgængelig form som muligt.

Tal med om udnævnelser. Det er også en ømtålelig sag, hvis topchefen har indflydelse på, hvem der bliver indstillet som nye medlemmer, og på den måde ”infiltrerer” sin egen arbejdsgiver. Men det er tilladt, at topchefen melder klart ud til nomineringskomiteen, hvis han mener, at nogle specifikke kompetencer mangler i den eksisterende bestyrelse.

Nøglen til succesfuld transformation hos mellemledere

Topledelsen udarbejder typisk planerne for forandringer i virksomheden. Og mellemlederne er typisk dem, der skal udføre forandringerne i praksis. Ifølge konsulenthuset Bain & Company er dem, der skal implementere planerne ret ofte ikke enige i, hvor godt den nye forandring fungerer.

Det er langt fra usædvanligt, at virksomheder annoncerer, at de vil forny sig. Gennemgå en transformation. Der skal skæres ind til benet – nogle ting skal ændres, andre udfases, organisationen skal laves om. Naturligvis med ambitionen om at gøre den bedre, øge konkurrencekraften og lønsomheden.

Målet med organisatorisk fornyelse er at selve arbejdet – arbejdsgange, arbejdsprocesser – foregår på en mere hensigtsmæssig måde. Men netop her opstår udfordringen: Medarbejdere ser ofte på forandringerne med andre øjne end ophavsmændene.

En ny undersøgelse fra Bain & Company, baseret på svar fra knap 1.000 ledere og medarbejdere, viser, at 88 pct. af lederne forventer, at den nye struktur vil indfri høje ambitioner. Blandt medarbejderne deler kun 36 pct. den tro.

Der eksisterer altså en markant kløft mellem dem, der udarbejder strukturen, og dem, der skal arbejde i den. Det peger på en forventningskløft, der kræver opmærksomhed: den praktiske implementering – “walk the talk”-delen.

Mange ledere antager, at tingene vil finde deres naturlige leje undervejs. Man finder ud af det. Men uden en klar plan vil medarbejdere have en tendens til at falde tilbage i gamle vaner. Hvis man vil ændre strukturen, må man også ændre adfærd, rutiner og ways of working.

Selvom intentionerne bag en strukturel ændring er gode, er sandsynligheden for, at resultatet ikke helt matcher forventningerne relativt høj. Erfaringer viser, at særligt tre faldgruber går igen.

For det første lægger ledere ofte langt større vægt på at designe den nye struktur end på at føre den ud i livet. Selve designet fejler som regel ikke noget. Udfordringen opstår i overgangen til virkeligheden: Hvordan skal arbejdet helt konkret foregå i hverdagen?

For det andet overvurderer mange ledere kvaliteten af deres egen kommunikation. Over 80 pct. af lederne mener, at de kommunikerer effektivt og tilbyder den nødvendige støtte i forbindelse med en restrukturering. Kun 57 pct. af mellemlederne er enige.

For det tredje handler kommunikationen – selv når den er tydelig – ofte mere om selve strukturen, end om hvordan man skal arbejde inden for den. Medarbejderne får at vide, hvad der ændrer sig, men ikke nødvendigvis hvordan de skal gribe det an.

Samtidig undervurderer mange virksomheder behovet for konkret støtte. Ledere bør sikre, at medarbejderne forstår, hvordan deres dag-til-dag-opgaver ændrer sig: hvilke arbejdsprocesser justeres, hvordan samarbejdet skal fungere, og hvordan beslutninger træffes fremover. Det handler om at gøre forandringen håndgribelig.

Bain & Company foreslår at arbejde struktureret med det, de kalder ‘20-200-2000 framework’, hvor hele virksomheden tager aktivt ejerskab på hvert sit niveau. De 20 øverste ledere står bag den nye struktur og sætter den strategiske retning. De definerer ambitionen og rammerne.

Men det er de 200 mellemledere, der bliver den afgørende motor i implementeringen. Det er dem, der omsætter den overordnede struktur til konkrete arbejdsgange, redefinerer processer og sikrer, at nye rutiner faktisk bliver en del af hverdagen. Og endelig er der de 2000+ medarbejdere, hvis dagligdag reelt ændrer sig – dem, der skal arbejde anderledes i praksis.

Hvis de 200 mellemledere ikke er tydeligt klædt på og engageret i opgaven, opstår der hurtigt friktion mellem strategi og virkelighed. Forandringen kan ikke bæres alene af topledelsen. Og den kan ikke overlades til medarbejderne selv at ‘finde ud af’.

Mellemlederne befinder sig derfor i centrum af denne udfordring. Det er dem, der forventes at omsætte den nye model til konkret praksis i hverdagen – samtidig med at deres egen rolle også er under forandring. De står dermed i en dobbelt position: De skal fungere som frontfigurer for forandringen, mens de selv forsøger at forstå, hvor deres egen rolle lander.

Resultatet kan være, at de føler sig overvældede og dårligt rustet til at lede andre gennem forandringen. Og når mellemledere udstråler usikkerhed, forplanter den sig hurtigt ned gennem organisationen.

MAL

Hvem skal tage beslutninger om AI-investeringer?

Hvorfor er nogle virksomheder rykket hurtigt frem med anvendelsen af AI i forretningsprocesser, mens andre forbliver i startfasen? Svaret ligger ifølge Deloitte i måden, der træffes beslutninger på i topledelsen – og hvem der har ansvaret.

Konsulenthuset har for nylig gennemført en undersøgelse, der dykker ned i sammenhængen mellem topledelsens arbejdsmetoder og opnåelse af AI-resultater. Mere konkret ses på, hvem i ledelsen, der tager ejerskab over teknologibeslutninger – og hvilken effekt det har på virksomhedens resultater.

Konklusionen er, at det har stor betydning, hvem der er involveret ved beslutninger, når AI skal drives fremad. De bedste resultater skabes gennem samarbejde i topledelsen – med flere relevante C-level topledere involveret.

Når flere medlemmer af direktionen, med forskellige fagkompetencer, engagerer sig i AI-investeringer, øges sandsynligheden for succes markant. Roller som CTO – chief technology officer, CFO og CSO – chief strategy officer – bidrager hver med unikke perspektiver på investeringer og projekter. Det er i samspillet mellem disse perspektiver, at virksomheder skaber det stærkeste fundament for succes med AI.

Deloitte har udarbejdet en analyse, baseret på en survey blandt 550 business- og techledere. Ud fra den kommer de med deres bedste råd til, hvem der skal ind over AI-investeringer og hvorfor.

Hvem skal egentlig sidde med ved bordet

… når der træffes beslutninger om AI-investeringer?

Undersøgelsen viser, at det fortsat er Chief Information Officers og Chief Technology Officers, der fungerer som de primære drivkræfter bag teknologiinvesteringer. Det er naturligt, da det er dem, der besidder den tekniske indsigt og har ansvaret for den digitale infrastruktur.

Imidlertid har AI hurtigt bevæget sig fra at være et rent IT-anliggende til at influere bredere i hele organisationen: Fra talent- og kompetenceagendaen til kundeservice og hele forretningsmodeller. Derfor handler beslutninger om AI ikke kun om teknologi, men også om strategi, økonomi, risikostyring og kunder. Af den grund bør man aktivt overveje, hvem der skal inddrages udover de gængse tech-ledere, CTO og CIO.

Først og fremmest

Man kommer ikke udenom, at CTO’en spiller en stor rolle. Virksomheder, hvor CTO’en har fuld beslutningsmyndighed, er mere end dobbelt så tilbøjelige til at opnå en avanceret AI-modenhed sammenlignet med virksomheder, hvor rollen har begrænset eller uden mandat. Teknisk lederskab er fundamentet for AI-investeringer. Det er ‘need to have’. Så kan man bygge ovenpå derfra.

CFO’ens involvering er også vigtig. Virksomheder, hvor CFO’en ikke har indflydelse, ligger kun omkring 18 pct. over middel i lønsomhed, mens tallet stiger til 42 pct., når CFO’en har fuld beslutningsmyndighed. Det er altså væsentligt, at CFO’en kommer på banen og også har medbestemmelse i sagen.

Det strategiske niveau bør der også tages højde for. CSO’en bør altså få en plads ved bordet. Analysen peger på, at virksomheder, der kun involverer deres CSO i begrænset omfang, sjældent præsterer stærkt på deres KPI’er.

Omvendt er virksomheder, der giver CSO’en reel beslutningsautoritet, op til 88 gange mere tilbøjelige til at opnå høj ROI på tværs af finansielle, kunde-, operationelle, medarbejder- og formålsdrevne målepunkter.

Samlet viser billedet, at succes med AI i høj grad afhænger af at give de rette ledelsesroller ansvar og medbestemmelse. De skal ind over beslutninger og processer, så der kan tages højde for de forskellige perspektiver. Når det tekniske, det finansielle og det strategiske forenes, bliver resultatet simpelthen bedre.

Kort sagt betyder det, at AI-investeringer ikke bør drives af én enkelt funktion. De mest succesfulde virksomheder behandler AI som et fælles ledelsesansvar.

Det betyder, at relevante C-level profiler – særligt CIO, CTO, CFO og CSO – bør være aktivt involveret og have både mandat og ansvar. Hver rolle bidrager med et nødvendigt perspektiv. AI-integration er derfor ikke et isoleret IT-projekt, men en tværfunktionel opgave, der kræver tæt samarbejde på tværs af topledelsen.

MAL

ESG-mål skal være individuelle, hvis de skal skabe værdi

Vi er endnu ikke nået dertil, hvor det kan påvises, at det giver et merafkast til aktionærerne i en virksomhed, når den handler samfundsansvarligt. Det skyldes dels, at det er teknisk svært at bevise denne sammenhæng, men det skyldes også, at mange virksomheder endnu løber efter målsætninger, der ikke er synderligt relevante for dem, mener tre Harvard-forskere.

Bladrer man tilbage til midten af 00’erne, kan man finde mange eksempler på, at amerikanske banker fik flotte CSR-ratings. De kunne f.eks. få point for at spare på forbruget af papir og andre fysiske ressourcer. Men bankernes brug af disse ressourcer er så beskedent, at det i den store sammenhæng aldrig rigtigt battede noget, uanset hvor dygtige de var til det.

Derimod havde bankerne i kraft af deres virksomhed stor mulighed for at gøre en social indsats i USA. Men dette var der ikke opmærksomhed på, og tværtimod formidlede bankerne de famøse subprime-lån, som endte med at sende mange familier fra hus og hjem.

Eksemplet bliver fremhævet af tre Harvard-folk Michael Porter, George Serafaim og Mark Kramer i artiklen ”Where ESG Fail”. De hævder, at selv om det talrige gange er vist, at der er en sammenhæng mellem en høj ESG-profil og et højt afkast, er det aldrig bevist, at denne sammenhæng er ligefrem. Bevisførelsen er vanskelig, fordi der også er en omvendt effekt, så den stærke og velindtjenende tenderer at give mere til samfundet og at løfte et større ansvar, end den svage virksomhed gør.

Forfatterne tror på, at det i de fleste tilfælde også vil styrke afkastet, at en virksomhed er samfundsvarlig. Men såvel for virksomhederne selv som for investorerne er hele CSR-tankegangen endnu så ny, at man kun i beskedent omfang ser og udnytter de muligheder, der findes.

Historien bliver ridset op: I CSR-bølgens barndom gik øvelsen, set fra investorernes side, ud på at fravælge de virksomheder, der ikke opfyldte kravene i en tjekliste. Det kunne f.eks. være producenter af våben eller tobak, eller det kunne være virksomheder, der brugte børnearbejdere, eller som var blevet straffet i miljøsager.

Denne tilgang havde dog en række problemer, f.eks. at våben og tobak nu engang er en del af verden, og at mange familier i ulande ville komme i alvorlige problemer, hvis børnene ikke længere kunne bidrage til husholdningen. Derfor blev der udviklet en positiv tilgang, hvor investorerne søgte virksomheder, der gjorde en positiv forskel ud fra de vilkår, der nu engang var. Virksomhederne kunne f.eks. sikre, at børnearbejderne også kom i skole, og i øvrigt virke til, at deres arbejdsvilkår blev bedre.

Men man er stadig langt fra i mål, mener Porter, Serafaim og Kramer, og det er her, eksemplet med de amerikanske banker kommer ind i billedet: Mange virksomheder spilder energien på tiltag, der ikke er særligt vigtige i netop deres situation.

Tag som eksempel to internationale koncerner; den ene en tekstilvirksomhed og den anden et olieselskab. Mangen en ansvarlig investor vil have på sin liste, at de selskaber, man investerer i, skal have en politik mod børnearbejde. Det er også højest relevant for tekstilvirksomheden, fordi tekstil ofte bliver produceret i lande, hvor børnearbejde er normalt. I oliebranchen er det derimod ikke noget problem, men hvad nu hvis det alligevel viser sig, at olieselskabet i et land får catering fra et firma, der engang imellem beskæftiger børn?

Olieselskabet kan godt blive ramt af grimme pressehistorier i sådan en situation, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det bruger tid og ledelsesmæssige ressourcer på at undgå dem. Det er meget mere relevant, at tiden og ressourcerne bliver brugt på miljømæssig bæredygtighed og på at nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer.

Investorerne må lære at skelne mellem de forskellige situationer, forskellige selskaber kommer i, og selskaberne må også selv lære at formidle, at der er hensyn, som de fuldt anerkender betydningen af, men som de alligevel fravælger for deres eget vedkommende.

Det samme ræsonnement, fremhæver forfatterne, gælder i den nyere tendens med, at virksomheder formulerer et dybere formål med deres eksistens. Hvis det er et formål, som en IR-afdeling blot har formuleret for at markedsføre sig overfor investorerne, skaber det ingen værdi for nogen – hverken økonomisk eller på anden måde. Værdiskabelsen forudsætter, at man i bestyrelsen har haft strategiske overvejelser om, hvad virksomhedens naturlige bidrag kan være.

Joachim Kattrup

Fremtidsledelse: En ny generation af robotter er på vej

Nutidens robotter vil snart fremstå primitive og forældede. Nye avancerede robotter er allerede ved at blive indfaset, og de vil give store besparelser og helt nye muligheder i produktionsprocesserne. Med dem vil man f.eks. kunne genoplive processer, der er droppet, fordi de indebar en uacceptabel sikkerhedsrisiko for de medarbejdere, der skulle udføre dem.

En robot er ikke bare en robot. Den kan være mere eller mindre avanceret, og lige nu sker der et teknologispring, som vil få de gamle robotter til at fremstå primitive og gammeldags. Produktionsvirksomhederne har store forventninger til det, viser et survey , som Boston Consulting Group (BCG) har udført.

Umiddelbart vil de avancerede robotter beskære erhvervslivets omkostninger med op til 15 procent, og kombineret med senere tilpasninger af produktionsfaciliteter og logistik, kan besparelsen komme helt op på 40 procent, lyder vurderingen. Det vil naturligvis også have betydning for beskæftigelsen, men ikke helt så dramatisk, som man kunne tro eller frygte.

Omkring halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer, at de vil reducere medarbejderstaben med mere end fem procent. Forventningen til jobtabet er størst i Asien og Europa og mindst i USA.

Begrænsninger kan overkommes
Skal man beskrive, hvad de avancerede robotter kan, som de hidtidige robotter ikke kan, kan man forestille sig et lager, hvorfra varerne bliver kørt ud på lastbiler. Det er allerede i dag fascinerende at se, hvordan robotter i et roligt tempo tøffer rundt på lageret og ”plukker” varer, som det hedder i den branche.

Men selv om der findes næsten fuldautomatiske lagre, er det en proces med begrænsninger. Så snart et eller andet ikke er helt strømlinet – f.eks. hvis en varestabel vælter – er robotten hjælpeløs. Det vil den avancerede robot ikke være. Den kan tilpasse sig den ændrede situation. Som denne tilpasningsevne bliver forfinet, vil der også være en masse ting i det nuværende setup, man kan skippe.

Robotten på lageret behøver f.eks. ikke længere magnetstriber i gulvet for at finde vej fra varen til lastbilen.

Det kan den lære sig selv. Springet er dog større, end det umiddelbart lyder, for det kræver en alt eller intet-løsning for virksomhederne. Det vil ikke længere være sådan, at robotterne overtager en del af det manuelle arbejde, som assistance til medarbejderne. Når robotterne selv skal tilpasse sig en given forhindring, må medarbejderne som hovedregel helt ud af processen.

Muligheden for at have processer, som hele vejen igennem er styret og udført af robotter, indebærer andre fordele for virksomhederne end blot den sparede løn. De vil f.eks. også kunne sætte robotter til at udføre farlige processer og dermed undgå ulykker med personskade.

Når virksomhederne begynder at tænke i den retning, er der måske processer, som tidligere er droppet, fordi risikoen ved dem var for stor, som de nu kan sætte i gang. Billedligt talt – der er en verden til forskel på, om det er et menneske eller en robot, der falder ned fra et stillads. Det første må ikke ske, det sidste er blot en økonomisk omkostning, som man kan kalkulere i forhold til andre måder at få opgaven udført på.

Omstillingsparate robotter
Også på andre fronter giver de avancerede robotter nye muligheder. Produktionsprocesser er indrettet efter at skulle køre i et løbende flow. Det er nødvendigt for at få mest muligt ud af de høje omkostninger til lønninger. Med avancerede robotter vil det i langt højere grad være muligt at skrue op og ned for produktionen, alt efter som det passer med udsving i efterspørgslen, skift i vejrlig eller andet. Robotten skal naturligvis også have ”løn”, når den står stille – der er afskrivninger på det dyre materiel. Men i sidste ende har robotten en levetid, der afhænger af antallet af præsterede arbejdstimer, i modsætning til medarbejderen, der også skal have løn under pauser og produktionsstop.

Robotterne vil også give en ny fleksibilitet i en anden dimension: Når de fleste virksomheder kun har et begrænset antal produkter på hylderne, er det i høj grad også fordi produktionen er blevet systematiseret af hensyn til medarbejderne. Robotterne kan nemmere omstille sig, og dermed kan produktudbuddet tilsvarende nemmere udvides, således at man i langt højere grad kan imødekomme kundernes individuelle præferencer.

Sten Thorup Kristensen

Jyske Bank CEO: Afgørende at gøre op med siloerne

Hvis Jyske Bank skal kunne håndtere de enorme forandringer – lige fra AI til global uro – som har ramt både banken og særligt erhvervskunderne, skal banken arbejde anderledes end tidligere, fastslår CEO Lars Stensgaard Mørch. Særligt AI vil vende bunden i vejret på alt fra it til medicinudvikling, vurderer han i dette interview med fagredaktør Peder Bjerge. Som øverste chef i banken har han derfor gennemført ændringer af organisationen i forhold til at skabe bedre sammenhæng på tværs og ruste banken til de forandringer, ny teknologi fører med sig.

”Vi har en rigtig god tradition med at invitere tidligere direktører ind til frokost, når vi har offentliggjort vores regnskab. Så holder jeg et oplæg, der lægger op til diskussion, hvor vi får alle de kloge ord fra vores forgængere i direktionen”, siger Lars Stensgaard Mørch, CEO og ordførende direktør i Jyske Bank.

Selv om han har sine forgængeres øjne på sig, har han stået for en omkalfatring af bankens organisation, så man er bedre rustet til fremtiden. I dag er det f.eks. ikke tilstrækkeligt at kunne knække kundernes regnskaber på yderste decimal, banken skal også kunne overskue komplekse markeder og nye teknologier.

”Vi har været igennem lidt af hvert de seneste år. Der har været COVID-19, krig på det europæiske kontinent, øget inflation, rentestigninger, materialemangel og stigende global usikkerhed. Oven i det skal vi også lægge det, som Økonomisk Ugebrev har interviewet flere erhvervsfolk som f.eks. Jukka Pertola om, nemlig AI og nye forretningsmodeller. Det er vi nødt til at kunne forholde os til.”

Lars Stensgaard Mørchs pointe er, at den teknologiske udvikling med AI og deraf følgende nye forretningsmodeller ikke kun stiller nye krav til banker som hans egen. Den kan i værste fald også vende bunden i vejret på erhvervskundernes markeder med nye forretningsmodeller for både dem og deres kunder.

”Her arbejder vi med, hvordan vi bedst muligt kan – på godt dansk – besvare de udfordringer, der kommer, så vi er tilstrækkeligt på tæerne. Her har vi arbejdet med at have kredit- og risikoteams, der hele tiden monitorerer, hvilke udsving i f.eks. materialepriser, som kan påvirke hele eller dele af kunderne. De arbejder så sammen med de kolleger, der arbejder direkte med kunderne, så vi sikrer, at de får stillet de rigtige spørgsmål, kommer ud til dem i tide og kan hjælpe dem, hvis de bliver særligt klemt på deres lager eller deres evne til at levere.”

I forhold til AI er der andre og måske endnu mere komplekse problemstillinger, som banken skal kunne overskue, understreger Lars Stensgaard Mørch.

”Ser vi på AI er der kunder, hvis patenter er i risikozonen, fordi det med AI bliver lettere at omgå patenter. Der er virksomheder, hvis forretningsmodel grundlæggende kan forsvinde. Og der er andre, som står med helt nye muligheder. I dag er der f.eks. ikke så mange, som arbejder med oversættelser mere. Vi ser det også med hele energiomstillingen, hvor nye teknologier og forretningsmodeller kommer ind fra højre. Sådan ser man det, branche for branche. Og for at kunne håndtere de ting, som kommer udefra, er det nødvendigt både at kunne den traditionelle kreditdisciplin og have et team, som virkelig forstår teknologien til bunds sammen med de udfordringer og muligheder, som følger.”

Hvordan er kravene til at forstå nye teknologier og forretningsmodeller ændret?

”De er absolut skærpet. Hvis du igen tager den grønne omstilling, var der for nogle år siden – lidt fortegnet – tale om store virksomheder, der købte en vindmølle her og der. Det var en kendt teknologi. Og som bank kunne man tage sikkerhed i møllen og den energi, den ville producere, og typisk lå der kontrakter fra aftagerne. I øvrigt var der som oftest tale om solide virksomheder, der ikke stod og faldt med, om energiprojektet lykkedes eller mislykkedes.

I dag er det mere komplekst. Vi taler nu om hele energisystemer, om de er leverancedygtige og skaber forsyningssikkerhed, når det regner eller blæser, når solen skinner, og om der er spidsbelastninger eller ej. Samtidig kommer nye faktorer ind som opkobling med batterier.

Du begynder at skulle kunne omdanne f.eks. vindenergi til andre typer energiformer, så du har energi, når solen ikke skinner, eller vinden blæser. Kort sagt, det at forstå, hvordan de nye faktorer passer ind i et bestående setup, er supervigtigt.”

Og øget anvendelse af AI gør vil ikke tingene mindre komplekse?

”Som jeg ser det, er det for sent at betragte f.eks. AI som noget, der engang kommer til at ændre tingene. Hvis du ser på it-virksomheder, regner de med at blive meget mere effektive i deres udvikling på tre års sigt. Vi ved, at medicinalvirksomheders patenter allerede nu kan omgås ved brug af AI. Du kan f.eks. tage det aktive molekyle i et medikament og omskrive det lige præcist nok til, at det ikke længere er omfattet af patenterne, men stadig har den samme funktion.

Den acceleration tror jeg vil blive endnu vigtigere at forstå. Det kan godt være, at du først ser det slå igennem i tallene om to, tre eller fire år i de forskellige brancher. Jeg mener faktisk, at udviklingen er længere fremme, end man umiddelbart kan se. Vi har endnu heller ikke set effekterne af de investeringer, som gøres nu. Så vi må formode, at der kommer endnu mere ud af tuben i løbet af de næste år. Det vil ændre markederne endnu mere på samme måde, som vi så, da internettet forandrede forretningsmodellerne.”

Ifølge Lars Stensgaard Mørch kræver det, at en bank som Jyske Bank er nødt til at opgive silotænkningen, man tidligere har arbejdet efter.

”Det er let at overse, men udviklingen stiller større krav til medarbejdere med de traditionelle kreditkompetencer, fordi de er nødt til at kunne følge med. Jeg så tidligere, at alle var så forhippet at få mere volumen inden for ny energi, hvor man skubbede de traditionelle kreditfolk lidt bagud i køen, og finansierede mindre solide strukturer og ikke havde forstået de dynamiske effekter i energisystemerne og teknologiens udvikling. Det gjorde man, fordi alle sagde: Det her bliver stort. Men man glemte nogle steder, at det også var et meget volatilt marked, hvor man i nogle perioder var nødt til at betale for at komme af med den strøm, der blev produceret.

Bundlinjen er, at man kan blive så forhippet på de store forandringer, at man glemmer det, kreditfolkene er megagode til, nemlig at sikre de solide strukturer til gavn for kunde, markedet og for banken. Så vi skal både bruge de klassisk dygtige bankfolk, og dem, der brænder for alt det nye. De folk skal du have ind i samme rum.

Hvordan skaber man de forandringer som leder – her er man jo inde og pille ved selve den kultur, en bank er bygget op omkring?

”Vi har valgt at gøre det at arbejde tværgående til et af vores vigtige emner i direktionen. Til sammenligning kunne du i gamle dage næsten betragte enhver filial i en bank som en virksomhed i sig selv. Den lavede alt fra et checkhæfte til pensionsopsparing.

I en moderne bank har man specialister, produkter, risikostyring, it-udvikling osv. i forskellige afdelinger. Værdikæden og kunderejsen er derfor brudt op. Og i de funktioner er man så specialiserede, at de faglige netværk, man sidder sammen i, er, hvad man lidt negativt kan kalde siloer.

Vi har arbejdet meget med at få det italesat med respekt. For i en bank uden fagligt dygtige fællesskaber tror jeg ikke, at mange har lyst til at arbejde, og jeg tror heller ikke, den vil kunne fungere i dag. Omvendt vil en bank, der ikke formår at binde disciplinerne og kunderejserne sammen, stivne og ikke fungere effektivt.

Realiteten er, at som bank er man nødt til at kunne følge kunderejsen på tværs af organisationen. Så vi har ændret organisationen af to omgange, senest her for tre uger siden for at få den horisontale organisation til at fungere bedre.

Målet lige nu for os er at få både den vertikale og horisontale organisation til at fungere godt. Det er nøglen for mig. Jeg kommer lige fra et møde, hvor jeg har takket en lang række teams for, at vi er lykkedes med at få skudt offentliggørelsen af regnskabet tre uger frem og leveret i samme gode kvalitet. Det var en tværgående indsats, som lykkedes, fordi vi arbejdede sammen på tværs med fagligheden i spil. Samarbejde på tværs er en afgørende faktor, og vi er begyndt at finde de gode stier.”

Er det en læring, du har taget med dig fra Danske Bank?

”Nej, det kommer af en oplevelse, som man har set i mange brancher gennem de seneste år, nemlig, at i takt med øget specialisering, bliver det tværgående ofte der, hvor kæden kan hoppe af. Og det tror jeg, er ultra udtalt i den finansielle sektor.

Vi har taget konsekvensen af det, hvor vi nu ændrer dele af vores økonomi- og performanceopfølgning. Før i tiden kørte det alene vertikalt ned i hvert rør, hvor vi har haft ressourcer at gøre godt med, men problemstillingen er, hvis ’hvert rør’ leverer en tiendedel af f.eks. et boligprodukt eller en investeringsløsning, er du som kunde jo ligeglad med, hvor gode hver silo er til at løse opgaven, du er kun interesseret i det samlede produkt: leverer de et samlet godt produkt? Er de hurtige til at svare?”

Peder Bjerge

Log ind