Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Køb adgang
Log ud Log ind
Alle artikler

CEO’erne fortæller: “Det ville jeg ønske, jeg havde vidst”

Konsulenthuset Spencer Stuart har talt med en række nuværende og tidligere CEO’er fra hele verden. De har spurgt, hvad der overraskede dem mest ved jobbet. Hvad de ville ønske, de havde vidst, før de satte sig i chefstolen. Budskaberne giver et ærligt indblik i, hvordan det er på toppen af karrierestigen, men også at det er starten på en ny læringsrejse.

  1. Sæt det stærkeste team. Topchef ét peger på vigtigheden af at få sat det stærkeste ledelsesteam allerede indenfor de første 3–6 måneder. Man bør ikke være bange for at rokere rundt. Det er trods alt teamet, der skal levere resultaterne. Derfor giver det mening at prioritere det helt fra start.
  1. Vær klar til at uddelegere. Topchef to fremhæver betydningen af at slippe kontrollen. Det er umuligt at være med i alt, hvad der foregår. Og det skal man være okay med. Man bør have fokus på at lede og fordele fremfor at kontrollere.
  2. Innovation kræver handling. Topchef tre fremhæver, at det er tydeligt, at gode idéer ikke bliver til noget af sig selv. Det kræver, at man arbejder for det: At man allokerer de nødvendige ressourcer og bakker det op med tydelig og klar kommunikation.
  3. Formål er vigtigt. Topchef fire understreger, at formålet med det hele er helt afgørende. CEO-rollen kan være ensom. Men hvis man føler, at arbejdet giver mening, at man skaber værdi, at man gør en reel forskel, bliver ensomheden mindre vigtig.
  4. Brug bestyrelsen. Topchef fem fortæller, hvordan hans fokus i starten lå på at imponere bestyrelsen fremfor at bruge den strategisk. Men det var en fejl. En åben og ærlig dialog med bestyrelsen giver adgang til værdifuld viden, hvis man er villig til at trække på den.
  5. Lyt til frontlinjen. Topchef seks prioriterer at være til stede i hele organisationen: lave kundekald, lytte med ved dørene, følge med i hvad der foregår. Det giver indsigt, læring og et langt stærkere beslutningsgrundlag. At være tæt på dem, der er tættest på kunderne, kan gøre en stor forskel.
  6. Kom ud internationalt. Topchef syv beskriver, hvordan arbejde i forskellige lande har givet ham mulighed for at eksperimentere, fejle og lære. Den erfaring – og de perspektiver – var ikke kommet på samme måde, hvis karrieren var blevet i hjemlandet.
  7. Undersøg skjulte antagelser. Topchef otte har erfaret, at skjulte antagelser ofte står i vejen for fælles forståelse. Hendes filosofiuddannelse har vist sig nyttig, fordi den hjælper med at stille de grundlæggende spørgsmål, der sikrer en fælles platform og fjerner misforståelser.
  8. Det bliver intenst. Topchef ni erkender, at han undervurderede hvor intenst jobbet er: rejseaktivitet, weekendarbejde og udfordringer, der hober sig op. En stor læring er, at man ikke kan være alle steder på én gang.
  9. Troværdighed er afgørende. Topchef ti pointerer, at troværdighed kommer af konkrete resultater. De erfaringer, man tager med sig, giver tyngde i rollen – og gør, at ens ord vejer tungere.
  10. Vælg dine kampe. Topchef elleve mener, at man som CEO skal vælge sine kampe med omhu. Det kræver en portion diplomati at vide, hvornår en sag skal tages op – og hvornår det bedst kan betale sig at træde et skridt tilbage.
  11. Tag udfordringen op. Topchef tolv beskriver, hvordan hans instinkt ofte er at løbe direkte mod en udfordring. Den tilgang kan inspirere et team og vise vejen frem: se problemet i øjnene i stedet for at vige udenom.
  12. For at forstå sit team, skal man forstå sig selv. Topchef tretten peger på, at det starter med at kende sig selv: drivkræfter, styrker, svagheder. Uden den forståelse bliver det svært at motivere og inspirere et team.
  13. Drop micro-managing. Topchef fjorten fremhæver tillid. Medarbejdere bør have frihed til at levere på deres egen måde, så længe retningen er klar. Micro-management er sjældent den rette løsning.
  14. Tålmodighed er en dyd. Topchef femten minder om, at beslutninger og læring sker i forskelligt tempo. Medarbejdere med mindre erfaring skal have plads til at vokse – også selvom det nogle gange tager længere tid end forventet.

MAL

Guide: Fem kompetencer, der sikrer din karriere mod AI

“AI kommer til at overtage vores jobs!” Det er i hvert fald det, vi får at vide i medierne. Det er kun en halv sandhed. Alligevel har konsulenthuset Korn Ferry set på, hvordan man kan gøre sig selv uundværlig på arbejdspladsen, set i lyset af AI’s ankomst.

Der findes efterhånden mange frygtindgydende overskrifter, der forudsiger, hvor mange jobs AI ville kunne erstatte i fremtiden. Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange i dag går rundt med en reel frygt for at miste deres job.

Hvis man ikke befinder sig i den gruppe af mennesker, der er bange for at blive jobløse, går man måske alligevel med en usikkerhed omkring, hvordan AI kommer til at påvirke ens arbejdsdag. Det er heller ikke så underligt, for det kommer AI højst sandsynligt til.

Så hvordan sikrer man sig i en AI-fremtid? Kan man overhovedet sikre sin jobsituation?

Drop frygten

Det første man bør gøre, er at droppe frygten. Det er måske nemmere sagt end gjort, men frygt er ikke en holdbar strategi. AI-toget er kørt, og det kommer ikke til at stoppe igen. Teknologien er kommet for at blive.

Det er langt mere proaktivt at omfavne udviklingen. Lære at arbejde sammen med den. Gøre AI til en samarbejdspartner – en ven frem for en fjende. Det er netop sådan, man sætter sig selv i den bedst mulige situation.

Konsulenthuset har i den forbindelse listet fem færdigheder, der er særligt brugbare, netop nu, hvor AI for alvor gør sit indtog.

People-smart. Mange tror fejlagtigt, at hvis de skal sikre deres karriere mod AI, bør man lære at kode eller kaste sig ud i noget andet teknisk. Men det er faktisk en misforståelse. De færdigheder, som AI ikke kan røre ved, lægger sig opad vores menneskelige styrker: kommunikation, samarbejde, forhandling. Alt det, der sker mellem mennesker.

Så netop de menneskelige evner kommer i endnu højere kurs. AI kan meget – rigtigt meget – men ikke erstatte mennesker med følelser, fornemmelser, ægte dømmekraft. Kreativitet og omsorg. Og heldigvis for det.

Kend dit felt. Jo bedre man kender sit eget område, jo mere værdi kan man få ud af AI. Det hænger ret simpelt sammen: jo mere man ved, desto bedre prompts, altså instruktioner, kan man skrive. Jo lettere er det også at evaluere output og tage stilling. Det er svært at få gode svar, hvis man ikke ved, hvad man leder efter.

Stærk faglighed er derfor lige så vigtigt, som det plejer. Også selvom man har AI ved sin side, der i bund og grund ved det hele. Men for at bearbejde den viden og bruge den, kræver det, at man selv har sin faglighed i orden.

Tænk data, ikke AI. Uden data, ingen AI. Derfor bør man begynde at tænke i data. Hvordan kan data hjælpe med at løse konkrete udfordringer? Det handler om at kunne bruge data, fortolke data. Data er fundamentet for AI, så når man forstår det, forstår man også AI på et lidt dybere niveau. Derved bliver det også nemmere at spotte bias og andre udfordringer, som teknologien kan bære med sig.

Gå forrest. Indtil videre er det kun omkring ét ud af fem AI-pilotprojekter, der bliver taget videre og skaleret ud i resten af virksomheden. Men det er netop dét, der skal til, for at AI for alvor kan gøre en forskel på bundlinjen.

Derfor er der brug for medarbejdere, der går forrest i at anvende AI-værktøjer. Som bruger deres kreativitet til at få mest muligt ud af teknologien. Medarbejdere, der har de optimistiske og positive briller på. Medarbejdere, der kan se mulighederne i teknologien og er nysgerrige på at anvende den, vil klart have en fordel.

Selvfølgelig er der udfordringer ved AI-værktøjerne, som man bør sætte sig ind i og være kritisk overfor, men det er ikke noget, man som bruger af værktøjerne bør stirre sig blind på og af den grund undgå at anvende dem.

Eksperimentér og gentænk. Lige nu er det især i høj kurs at være villig til at eksperimentere, engagere sig og tage risici. Der skal tænkes nyt. Det kræver medarbejdere, der tør se deres egne vaner udefra og gentænke workflows og processer. AI udvikler sig konstant, og det bør vi også.

En nylig undersøgelse viste, at én ud af seks medarbejdere faktisk følte sig nødsaget til at se ud, som om de brugte AI eller virkede opdaterede – alene fordi de vidste, det faldt i bedre jord hos deres chef. Det siger noget om, at vi i høj grad taler om et mindset: Villigheden til at lære, tilpasse sig og prøve sig frem.

MAL

Guide: Sådan tiltrækkes og fastholdes talenter

Ingen kan spå om fremtiden. Men man kan gøre forsøget, anfører rekrutteringsfirmaet Korn Ferry i en guide, hvor det giver sit bud på nye tendenser omkring pleje og fastholdelse af talenter. Velkendt er det, at kampen om den dygtige arbejdskraft bliver hårdere og hårdere. Så det gælder om at ramme de virkemidler, som tiltrækker og fastholder de mest talentfulde.

Korn Ferry gennemgår de ti tendenser omkring tiltrækning og fastholdelse af talenter i denne guide :

Ledelse med et meningsfuldt formål: For ikke så længe siden var det ledelsens opgave at fastlægge en strategi for så at beordre/motivere medarbejderne til at føre den ud i livet. Det har de nye generationer på arbejdsmarkedet ændret på: De lægger stor vægt på, at deres arbejde har en dybere mening, hvilket igen giver en fordel for de virksomheder, der kan definere et højere meningsfuldt formål med deres aktiviteter.

Færre hemmeligheder om aflønningen: I USA angiver 71 procent af de ansatte andre primære mål med deres arbejde end blot høj aflønning. Det gør lønnen til en mere triviel ting. Tidligere normer om, at man holder lønnen fortrolig, er under opløsning. Mange overholder stadig normen. Men det er blevet mere acceptabelt at tale med kolleger om sin løn. Virksomheder kan overveje at tage det i opløbet og indføre en grad af transparens om lønningerne.

Mangfoldighed bør ikke bare være snak: Mangfoldighed har været et af de store ledelsestemaer det seneste årti. Og det er ikke kun i Danmark, at mangfoldigheden på ledelsesniveau i forhold til køn og etnicitet ikke for alvor er slået igennem. Det forbliver dog en god idé for virksomheder at prøve at knække koden, og på den måde nå ud til et større rekrutteringspotentiale.

Slut med at male med den brede pensel: Den lave arbejdsløshed i mange vestlige lande gør det svært at gennemføre store ansættelsesrunder. Men selv når det er muligt, foretrækker virksomhederne at lade ansættelser ske efter specifikke behov i de forskellige afdelinger, og i øvrigt at prioritere direkte værdiskabende funktioner fremfor servicefunktioner. Virksomhederne bør i højere grad have en overordnet politik for, hvem man vil ansætte, og en politik for, hvordan man kan gøre det.

Niche-trend for de mest efterspurgte: Der er en undtagelse fra ovenstående: Når det eksempelvis gælder meget efterspurgte it-specialister, tager virksomhederne dem gerne ind uden de store yderligere overvejelser, og også inden der konkret er brug for dem. Der er ikke nødvendigvis øget lønkonkurrence. Men man kan være mindre kræsen i rekrutteringsprocessen, og man kan også være large med andre goder end løn.

Kunstig intelligens vinder frem i HR: På virksomhedernes karrieresites kan AI hjælpe med til at sortere kandidaterne og til at oplyse disse om, hvor de mest sandsynligt vil have held med at søge, og hvilke kompetencer de med fordel kan dyrke, f.eks. gennem kurser. AI bruges nu også til at forudsige, hvilke medarbejdere der sandsynligt snart vil sige op, hvis ikke man tilbyder dem noget andet eller mere.

Uddannelse på jobbet: Virksomhederne har stadig behov for nye kompetencer, f.eks. til at håndtere ny teknologi, men med manglen på arbejdskraft har de på den anden side ikke lyst til at tage tid ud af kalenderen til at sende medarbejderne på efteruddannelse. Deraf er født programmer, hvor medarbejderne kan lære nyt, samtidig med at de passer deres daglige arbejde.

Uendelig transformation: Samtidig med ovenstående er der imidlertid opstået et nyt behov for efteruddannelse, temadage og lignende: Mange virksomheder har konkluderet, at deres vilkår hele tiden ændrer sig, og at de altså også selv må være i kontinuerlig udvikling. Ikke bare i henseende til konkrete produkter, men også i henseende til kultur og kompetencer.

Flere nomader på arbejdsmarkedet: I millennials-generationen, som efterhånden er den største på arbejdsmarkedet, er det en udbredt tendens, at mange ikke går efter et fast arbejde. Virksomhederne må afgøre med sig selv, hvordan de forholder sig til det: Skal de alligevel prøve at fastholde nomaderne med ekstra goder, eller skal de indrette sig efter, at de kun bliver der i kort tid?

Topledere forsvinder i stort tal: Direktører og bestyrelsesmedlemmer tilhører ofte de store efterkrigsgenerationer, og de begynder at kunne øjne pensionsalderen – hvortil kommer, at et stigende antal af dem bliver presset ud, fordi deres moral ikke matcher de yngre generationers. Det gør overvejelser om arvefølgen i virksomhederne mere presserende.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Profilen på den ”rigtige” digitale marketingdirektør

I den nye digitale verden har arbejdet med marketing fået langt flere facetter, og mange topchefer kæmper med at finde den rette direktør til at stå i spidsen for det. En prioritering af de mulige kvaliteter, som kandidaterne kan have, kan føre til et lykkeligere ægteskab mellem virksomhed og CMO’en, Chief Marketing Officer.

Hvor der er to personer i direktionen, som typisk taler forbi hinanden, så er det topchefen – CEO’en – og marketingdirektøren – CMO’en. Da det jo er førstnævnte, der sidder for bordenden, er det sidstnævnte, der enten bliver skubbet ud eller trækker sig, når relationen går helt skævt. CMO’en er den post i direktionen, der hyppigst bliver skiftet ud på, oplyser Bain & Company i en analyse , og ”levetiden” for en CMO er tilmed faldende – fra gennemsnitligt 31 måneder i 2017 til blot 28 måneder i 2018.

Alt for hurtige udskiftninger er naturligvis uhensigtsmæssige, og Bain & Companys budskab går derfor ud til topchefen. Det er nemlig som regel ham eller hende, den er gal med, lyder konsulenthusets budskab.

CMO’en får skylden
Konkret stammer en stor del af striden mellem CEO og CMO fra det forhold, at kunderne stadig er på vej over på digitale platforme – en verden som i sig selv er foranderlig. Det stiller stadigt nye krav til marketingindsatsen. CMO’en ved, hvor svært det er, og vil mønstre al sin faglighed.

Hvis det fungerer, er alt naturligvis fint. Men hvis det ikke fungerer, vil CEO’en tendere til at koge spørgsmålet ned til, om CMO’en når de ønskede resultater, og hvis ikke, da se sig om efter en ny.

Den opgave kan være mere end svær, for i mange brancher findes der endnu ikke nogen formel for, hvordan man gør i den digitale verden. Dermed er det heller ikke altid oplagt hvem, man skal sætte i spidsen for det. Det er ikke som for 20 eller 30 år siden, hvor f.eks. en virksomhed, der sælger forbrugsvarer, ”bare” skulle få lavet nogle gode tv-reklamer.

I sin søgning efter egnede kandidater vil CEO’en typisk se tre arketyper:

Den visionære, som er den første blandt de kreative i marketingteamet. I tv-reklamernes tid var det ham eller hende, som selv udtænkte, hvilken målgruppe der skulle rammes med hvilke budskaber, og som kunne have en god sparring om den konkrete udførsel med reklamebureauet. I nutiden vil den kreative selv udtænke, hvor på nettet man finder de potentielle kunder, og hvordan man rent faktisk får dem til at købe noget.

Den professionelle, som gennem første del af sin karriere har prøvet kræfter med alle væsentlige discipliner indenfor marketing. Det er en tilgang, som nogle af de allerstørste producenter af forbrugsforvarer, som Procter & Gamble og Coca-Cola, har sværget til, når de skulle rekruttere til øverste ledelseslag i marketingafdelingen.

Den digitale troldmand er den sidste arketype, som er kommet til. Det er typen, som kan sine digitale markedsføringskanaler på fingrene, og som også forstår teknikken bag dem, og dermed hvordan de kan udvikle sig. Nogle virksomheder er faktisk gået helt bort fra at have marketingdirektører – de ser det som en rent teknisk disciplin og ansætter i stedet en flok it-specialister, som f.eks. kan placeres under CMO’en.

CEO’en, der er i færd med at rekruttere, vil ideelt set gerne have alle tre arketypers kvaliteter. Men den slags ideelle kandidater findes stort set ikke, så kunsten er at prioritere, ud fra hvad situationen nu er. Bain & Company nævner nogle eksempler:

En kombination af den visionære og den professionelle kan være den bedste løsning, hvis virksomheden først og fremmest lever af sit brand, og det er det, som skal flashes og vedligeholdes. I det tilfælde er det mindre vigtigt, om den digitale markedsføring er optimal. Hvis kunderne kan lide markedsføringen, skal de nok finde produktet.

Hvis virksomheden omvendt skal erobre verden via nettet, kan en kombination af den visionære og den digitale troldmand være løsningen. Ulempen ved den er, at den kan være relativt dyr: Der mangler en til at holde styr på omkostningerne, og de enkelte tiltag vil meget ofte kunne måles som profitable i sig selv, så de er et argument for at bruge flere penge.

Er brandet veletableret og med mindre behov for vedligeholdelse – som det typisk gælder for virksomheder med kunder, der køber relativt sjældent – er kombinationen af den professionelle og den digitale troldmand værd at fokusere på.

Sten Thorup Kristensen

Jukka Pertola skeptisk: AI ingen game changer … Endnu

Som bestyrelsesformand i en række store danske virksomheder – fra Tryg til COWI – har Jukka Pertola længe haft AI øverst på dagsordenen. Han er ikke i tvivl om, at den nye teknologi rummer et stort potentiale. Men han advarer mod at falde for hypen om, at AI vil vende alle forretningsmodeller på hovedet. Indtil videre har vi endnu til gode at se kunstig intelligens som en game changer, siger han i dette interview med fagredaktør Peder Bjerge.

”Det er lang tid siden, at vi har set så voldsomme forandringer i verden, som vi ser lige nu.”

Jukka Pertola står med et unikt indblik i, hvordan så forskellige kræfter som kunstig intelligens, handelskrige, vaklende forsyningskæder, global usikkerhed og en økonomisk nedtur har ramt dansk erhvervsliv indenfor få år.

Ikke alene er han bestyrelsesformand i Tryg, GN Group og Siemens Gamesa. Han har også siddet i bestyrelser for danske og udenlandske virksomheder i mange forskellige industrier og brancher – lige fra pharma til rumteknologi.

Kunstig intelligens er længe udpeget som en massiv forandrende kraft med enormt økonomisk potentiale. Blandt andet har forsikringskoncernen Tryg annonceret et stort sats på integrering af AI som kernen i ny teknologisk platform i et partnerskab med den indiske leverandør TCS.

Men nu er bølgen ved at vende. Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev er investorerne langt mere skeptiske overfor potentialet i AI. Nye analyser peger på, at virksomheder har vanskeligt ved at udnytte AI effektivt. Også Jukka Pertola advarer mod at falde for den massive hype, som har omgivet AI indtil for nylig.

Indtil videre kan han ikke se, at kunstig intelligens vil ændre forretningsmodeller grundlæggende på linje med f.eks. SAP: Den tyske ERP-leverandør gik fra salg af software til kundernes egne servere til i stedet at lade kunder abonnere på systemerne i skyen.

”Bare for en fem-syv år siden var det meget oppe i tiden, at alle forretningsmodeller ville blive ændret af IoT (internet of things, red.), blockchain, AI og you name it. Alle talte om, at vi stod overfor et fuldkomment paradigmeskifte. Men på mange områder er det ikke sket endnu”, siger Jukka Pertola.

Et stort kompliceret it-maskineri

I den forbindelse understreger han, at en bestyrelses centrale opgave netop er at have fokus på risikostyring i forhold til nye teknologier.

”Vi bør bruge meget energi på at definere virksomhedens risikoprofil, så vi er forberedt på, hvis der sker noget kritisk. Og ny teknologi er en del af vores strategiske arbejde, hvor vi arbejder med, hvordan vi investerer vores ressourcer og penge. Også hvordan virksomheden arbejder sammen med strategiske partnere.

Den slags diskussioner er vigtige at få taget i bestyrelseslokalet. Hos Tryg anvender vi nu AI som et værktøj i dagligdagen til at tage sig af vores kundeservice og til at effektivisere vores interne processer til at håndtere eksempelvis forsikringssnyd. Vi anvender AI i stort omfang, og har gjort det i ganske lang tid – også uden at det er blevet hypet. Et forsikringsselskab er et stort kompliceret it-maskineri, hvor det har været en naturlig udvikling at anvende AI som et værktøj bedst muligt.

Hos GN Store Nord med produktion af høreapparater anvender vi machine learning og kunstig intelligens til at forbedre produkterne for folk, der har svært ved at høre. Det kan hjælpe dem til at forstå talt sprog bedre specielt i baggrundsstøj.

Små høreapparater indeholder, på trods af deres størrelse, ret meget datakraft, og de er i stand til at bruge AI og lære hele tiden. På den anden side har vi så stort et behov for datacentre, at man taler om, at de skal udvides med et areal på størrelse med Manhattan.”

Mener du, at AI hen ad vejen vil tvinge Tryg eller GN Store Nord til at skulle gentænke deres forretningsmodeller?

”Jeg ser det ikke helt så radikalt. Den basale forretningsmodel vil nok nogenlunde forblive den samme. Men i takt med software og computerteknologi udvikler sig, kan vi anvende det til at blive mere effektive i at drive den eksisterende forretning.

Men måske også gøre nye ting, som vi ikke kunne gøre før. Men jeg må også sige, at jeg ikke kan se nogen 100 pct. revolution, hvor det hele bliver anderledes.

Vi har forsøgt i vores strategiarbejde og risikoanalyse at gennemgå, om der er noget, vi har overset. COWI arbejder med design af nogle af de største og mest avancerede broer i verden. Her bruger vi i stigende grad kunstig intelligens til at hjælpe ingeniørerne til at designe den bedste bro. Den slags teknologi er baseret på sandsynlighedsberegninger. Den kan i sig selv ikke anvendes til selve designet af en bro.

I stedet kan AI bruges til at sikre, at broen kan holde tæt på 100 pct. til ekstreme og usandsynlige belastninger. Min pointe er, at man skal være kritisk i forhold til, hvordan man bruger teknologier.

De seneste år har vi set så mange teknologier blive hypet. Vi så det med blockchain, som angiveligt var lige ved at overtage det og forandre internettet totalt. Jeg kan også nævne 3D-printing, hvor man talte om, at man snart ville kunne printe huse. Og det blev ikke til realiteter.

Vi skal have lidt is i maven, når vi investerer i nye teknologier. Vi skal være hurtige og agile til at implementere de ting, som vi kan anvende med fordel. Men det er også en bestyrelses rolle at bruge den ekspertise, vi har om bordet, sammen med ekstern ekspertise til at sparre med ledelsen for på den måde at finde ud af, hvilken vej vi skal gå.”

Erhvervslivet er blevet mere kritiske i forhold til deres brug af AI. Er der ikke også risiko for, at bestyrelsen og den daglige ledelse bliver for forbeholden i sin brug af nye teknologier som AI?

”Ja, men når det er sagt, er det på den anden side naturligvis også bestyrelsens ansvar og opgave at sørge for, at der ikke opstår et moment, hvor der kommer en masse ny teknologi, der kunne forandre vores forretningsmodel totalt. I modsætning til hvad man kunne tro, sker det ikke så ofte, men det er stadig noget, man skal være på vagt overfor.

Det er en rigtig vanskelig opgave at forudse det og vurdere potentialet: Bliver det til noget? Og hvad er risikoen ved implementeringen? De overvejelser fylder meget i bestyrelsesarbejdet. Det er enormt vigtigt at være en aktiv partner for den operative ledelse.

Hvis vi hver gang bare talte teknologier ned, og sagde, nej, det bliver aldrig til noget, risikerer vi at få en ledelse, der vil holde den slags langt væk fra bestyrelsen. Man skal finde en balance i bestyrelseslokalet, hvor man baserer sig på tillid mellem bestyrelsen og ledelsen.

Direktøren skal være i stand til at bringe vanskelige spørgsmål – dem, der gør ondt – frem til bestyrelsen, hvor man kan have en åben og transparent diskussion også om de komplicerede emner.”

Ro på: Vi har set det før

Det nævnes ofte, at erhvervslivet i disse år står midt i den perfekte storm. Men det er Jukka Pertola ikke umiddelbart enig i.

”Der er elementer, som er helt nye, og ting, som ligner noget, vi har set før. Netop derfor er det vigtigt at have en bestyrelse, der består af eksterne folk med lang erfaring i at drive virksomheder i andre brancher. Den viden og erfaring skal man bruge maksimalt til at supplere direktøren.

Jeg ser ikke tingene helt så dramatisk. Her skal man måske se på min baggrund: Jeg arbejdede mange år i Siemens, som er en virksomhed, der tænker meget langsigtet. I Siemens arbejder man meget bevidst med at identificere de afgørende megatrends i verden og deres konsekvenser og definere forretningsmodeller ud fra dem.

Ser man tingene i et længere perspektiv, kan man lettere overskue de mulige afgørende skift, som man måske har set før, men så langt tilbage, at de ikke længere er en del af virksomhedens corporate memory.

Det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at vi ser handelskrig eller konflikter mellem landene, eller geopolitiske spændinger. Men når det er sagt, er det længe siden, at vi har set det så voldsomt, som vi oplever det lige nu.

Dog vil jeg sige, at i de bestyrelser jeg sidder i, har vi stadig ro i systemet på trods af, at der er mange udfordringer i verden. Jeg er ikke så nervøs. Vi har stadig ganske godt styr på tingene. Så kan jeg kun håbe, at det ikke bliver de sidste famøse ord fra mig.

Igen skal man som bestyrelse bevare det langsigtede fokus og se tiltag i sammenhæng med den langsigtede strategi. Ofte er det vigtigste, når der opstår den slags pludselige kriser eller situationer, at man skal hjælpe ledelsen til at holde sit langsigtede fokus på strategien for kerneforretningen og sikre den bliver gennemført på den rigtige måde.”

Peder Bjerge

Styrken i at være en ‘likeable’ leder

En ægte leder behøver ikke puste sig op og udgyde frygt for at skabe respekt. De mest succesfulde ledere er nemlig likeable. De er velansete, sympatiske og behagelige – og det smitter af på resten af organisationen, skriver konsulenthuset Egon Zehnder.

Det har længe været en antagelse, at en ægte leder er en hård negl, har spidse albuer, når der er brug for det, og måske ligefrem er usentimental. At sådanne karaktertræk kræves for at kunne drive en virksomhed fremad. At være sympatisk eller behagelig blev ofte forvekslet med at være ‘for blød’. Men dette syn på toplederen bliver udfordret.

Flere og flere eksempler viser, at nogle af de mest velansete og succesfulde ledere er dem, der udstråler empati og god vilje – og ikke frygt og hård autoritet. Disse likeable ledere formår at skabe kulturer, hvor medarbejdere bliver længere, trives bedre og præsterer stærkere. Konsulenthuset er dykket ned i research og tendenser på området og peger klart på én konklusion: Likeable er vejen frem.

Når en leder udstråler venlighed, smitter det af på resten af virksomheden. Medarbejdere møder deres leder – og hinanden – med den samme følelse, som de selv bliver mødt med. De spejler den. Det er en rullende effekt: Når venlighed er det, man bliver mødt med, er venlighed det, man selv får lyst til at give videre. Så stiger lysten til at hjælpe hinanden og gøre det bedste for teamet som helhed.

Det kaldes ‘emotional contagion’ direkte oversat til følelsesmæssig smitte – et fænomen, hvor man utilsigtet spejler følelser. Og netop derfor er det vigtigt, at smitten er positiv. For den kan selvfølgelig også gå i den anden retning, hvis det er frygt eller usikkerhed, der præger kulturen.

Det er ikke kun topledere, der har gavn af en sympatisk tilgang. Alle medarbejdere kan styrke deres karriere ved at gå den vej. Som Egon Zehnder skriver: Hvem sætter ikke pris på en behagelig kollega, der er nem at arbejde sammen med?

Det handler i høj grad om emotionel intelligens – EQ. At være bevidst om og kunne regulere egne følelser. Og at forstå følelserne hos dem omkring én. Mennesker med høj EQ klarer sig ofte bedre. De er mere innovative, mere tilfredse i deres arbejdsliv og bliver typisk stærkere ledere.

Likeability kan også have en strategisk effekt udadtil, når man taler brand management. Forbrugere interesserer sig i dag langt mere for, hvem der står bag de produkter, de køber, og de services, de bruger.

En rådden kultur bliver hurtigt afsløret. Konsekvensen kan nemt være, at kunder vender sig mod konkurrenterne, hvis de ikke kan lide, hvad de ser. Likeable ledere fremstår overfor offentligheden som mere kompetente og troværdige. De styrker virksomhedens omdømme og forstærker i sidste ende kundernes loyalitet.

Innovation kræver mod – og mod kræver, at man tør tage risici uden frygt for at fejle. Her kommer psykologisk sikkerhed ind i billedet. Det er en kultur som bygger på ærlighed og tillid. Hvor ideer og konstruktiv kritik kan deles åbent, uden at man skal bekymre sig om hånende kommentarer eller rullende øjne. Når medarbejdere føler sig trygge, tør de tage chancer, teste nye løsninger, eksperimentere.

Der findes ikke én lige vej til at blive mere likeable. Mennesker er forskellige, og likeability kan ikke trylles frem med et fingerknips. Det tager tid. Det handler om at være konsistent i sin måde at opføre sig på og om at skabe små, men vedvarende, ændringer i sin adfærd.

Der er dog et par tydelige greb, som gør en reel forskel. For det første: Lyt til medarbejderne – deres idéer, deres input, deres bekymringer. Det bliver helt sikkert værdsat i den anden ende.

For det andet: Anerkend deres indsats. Send en takkemail, ros dem offentligt, eller markér en indsats med en lille gave eller note. En lille gestus kan gøre en stor forskel. Derudover kan uformelle check-ins være en praktisk metode at ty til. Som leder er det en nem måde at gøre sig selv mere tilgængelig på, og medarbejdere føler sig langt mere set og hørt.

Selvom man er en venlig og behagelig leder, ændrer det ikke ved, at man stadig er virksomhedens øverste chef – den, der tager de endelige beslutninger. Likeability er ikke det samme som passivitet. Det er ikke ensbetydende med, at man bør være en pushover.

Tværtimod: Gode, likeable ledere holder høje standarder, sætter klare forventninger og er ikke bange for at tage modige beslutninger. Likeability og stærkt lederskab udelukker ikke hinanden – de er ofte hinandens forudsætninger.

MAL

Guide: Angsten for at netværke

Brug dit netværk til positive og konstruktive ting – ellers kan det være svært overhovedet at skabe netværket. Det er i kort form budskabet i en undersøgelse fra Harvard Business School. Det har gennem de seneste årtier været en dyd at have et stort netværk, og medierne bringer jævnligt artikler om, hvem i erhvervsliv, administration og politik, der omgås hinanden. Men en ting er at tale om det som fænomen – noget andet at gøre det i praksis. Undersøgelsen viser nemlig, at mange føler et stærkt ubehag, når de tager aktive skridt for at pleje eller udvide netværket. De føler sig faktisk ”beskidte” i en så bogstavelig forstand, at de har lyst til at tage et bad bagefter.

Forskerne bag undersøgelsen slår fast, at det er et emne, der kræver dybere undersøgelser. Men de har fundet en undtagelse fra det generelle ubehag ved at netværke: Det opleves kun rigtigt slemt, når man gør det af pligt eller som et defensivt træk, f.eks. for ikke at miste sin position. Er man derimod ude i et ærinde, hvor man prøver at skabe noget nyt og gavnligt, virker det ikke i nær samme grad forkert bevidst at pleje relationer, der kan fremme projektet.

Netværk opad eller nedad Det synes også at gøre en klar forskel, om man netværker opad eller nedad i ledelseshierarkiet, så at sige. En af forskernes tests foregik i et advokatfirma, hvor de ansatte i et spørgeskema blev bedt om at beskrive deres følelser ved at netværke. Jo mere negative ord, de satte på, jo mindre tjente de ind til at firmaet. Der var også den sammenhæng, at seniorparterne havde det bedre med at netværke, end juniorpartnere havde det. Så langt kunne det for så vidt forklares med, at dem, som fakturerede mange timer til høj pris, og som nåede status som seniorpartnere, havde mindre skam i livet. Men resultatet var det samme i et forsøg med studerende, der helt vilkårligt blev tildelt roller som over- og underordnede i et fiktivt firma. Dem, som spillede chefer, havde det nemmest med at netværke.

En tredje test gør det muligt, at læseren selv kan vurdere, hvordan han eller hun selv har det med at netværke. I denne test blev godt 300 personer bedt op om at genkalde sig en af fire situationer: Hvor de bevidst havde søgt netværk for at fremme professionelle mål, hvor det samme var sket tilfældigt ved f.eks. et møde, hvor de bevidst havde søgt at skabe personlige venskaber. Og endelig hvor de tilfældigt havde dannet nye venskaber. Efter at have tænkt på disse virkelige begivenheder, skulle deltagerne indsætte manglende bogstaver i ord, f.eks. S..P. Blandt dem, som bevidst havde ”mænget sig”, blev det typisk til ordet ”soap”. Andre kom mere typisk i tanke om ”ship” eller andre ord. Det synes altså at blive oplevet som lidt værre bevidst, at søge professionelle end private venskaber.

Macbeth-effekten Forbindelsen til sæbe og renlighed i netop denne test kan synes søgt. Men det er tidligere dokumenteret, at vi føler trang til at vaske os fysisk efter at have gjort ting, vi finder urent i en moralsk forstand. Det hedder Macbeth-effekten efter Shakespeares karakter, der efter at have deltaget i et plot ønskede at vaske ikke-eksisterende blod af hænderne. Når folk alligevel går op mod deres natur og bevidst netværker, er det naturligvis fordi der ligger en belønning i det – eller i hvert fald, at de tror, at de får en sådan belønning i form af en bedre karriere. Den nye undersøgelse indgår således i et helt forskningsfelt, der handler om virksomheders krav og forventninger til deres ansatte, og hvordan de ansatte håndterer det i forhold til deres egen moral. Det giver særligt nogle tankevækkende resultater i henseende til virksomheders etiske regelsæt – et område, som forskerne bag den nye undersøgelse tidligere har kigget på.

Nogle virksomheder søger at holde sig på en ekstra ren sti ved ikke blot at betone, at der er ting, som medarbejderne ikke må gøre, men også at motivere dem til at handle særligt moralsk. Men det stiller medarbejderne i flere dilemmaer, fordi det ikke er entydigt, hvad der er moralsk. Så skal de i den enkelte situation gøre, hvad de selv mener er bedst? Eller hvad de tror, ledelsen vil opfatte som bedst, og følgelig belønne dem for? Medarbejderne vil ubevidst holde et internt regnskab og føle ubehag, hvis de gør noget, som de selv anser som forkert. Det taler imod at anvende den proaktive tilgang til virksomhedsetik – i stedet skal medarbejderne blot lodret have at vide, hvad de ikke må gøre i virksomhedens navn.

Sten Thorup Kristensen

De første syv sekunder af dit jobinterview er afgørende

Mødet med den – forhåbentligt – kommende arbejdsgiver kan være en følsom sag. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvem man konkret skal møde. En vigtig detalje er også, at man skal give sig tid til at betragte den fysiske indretning af virksomheden, ligesom hvis det var et hjem, man besøgte. Og så er de første syv sekunder ved dit jobinterview afgørende, hedder det.

Du har sikkert prøvet situationen: Du ankommer til et jobinterview, og umiddelbart er der noget, der distraherer dig. Det kan være noget så banalt som antallet af personer i lokalet. Eller du finder en af de tilstedeværende særligt tiltrækkende eller det modsatte.

Du føler måske, at det kun er en lille distraktion, som der hurtigt bliver lagt låg på – men så tager du overvejende sandsynligt fejl. Forskning viser, at det første indtryk bliver dannet i løbet af blot syv sekunder. Her afgør man, om den, man står overfor, er sympatisk, udfarende, kompetent og så videre. Og det gælder begge veje. Så firmaets folk danner sig også et indtryk af dig de første syv sekunder.

Naturligvis kan det første indtryk justeres i løbet af et bekendtskab. Men det bliver det ikke i løbet af en jobsamtale, og slet ikke hvis der i løbet af de syv sekunder har været en let akavet situation, som er velegnet til at bedømme andre menneskers personlighed.

Netop derfor er det vigtigt at være godt forberedt, også på det personlige plan, inden man træder ind i mødelokalet til en jobsamtale, fremhæver Korn Ferry i en guide .

Nedbring risikoen
Man kan ikke helt afværge risikoen for, at samtalen begynder skævt. Men man kan nedbringe risikoen for det. Det gælder, uanset om det handler om første job i karrieren eller en direktørstilling. Rekrutteringsfirmaet giver syv tips til, hvad forberedelsen kan bestå i.

Hvem skal du møde? Du skal ikke lade dig spise af med en melding om, at du skal møde et udvalg. Måske vil den rekrutteringsansvarlige umiddelbart undre sig over, at du spørger til navn og stilling på de tilstedeværende. Men det er almindelig høflighed at oplyse det. Du kan også spørge, om der er noget særligt, du skal vide om de deltagende fra virksomhedens side.

Gør dit hjemmearbejde. Google og sociale medier giver rigelige muligheder for at researche på dem, du skal møde. Hvor har de gået i skole? Hvad har de lavet tidligere i karrieren? Har de været involveret i offentlige kontroverser? Har du fælles bekendte med dem?

Søg efter fælles interesser. Måske har nogle af de deltagende gået på samme skole som dig, eller de deler samfundsinteresser eller interesse for sportsgrene. I så fald giver det dig en chance for at åbne samtalen et positivt sted. Det skal dog være ærligt, pointerer Korn Ferry – hvis man prøver at foregive en stærk interesse for et eller andet, vil det som regel blive spottet. Det ligger til den menneskelige natur at have antennerne ude, når man møder en fremmed.

Undersøg selskabet. Igen er google og sociale medier en stor hjælp. Vær også sikker på, at du som minimum har læst alt under menupunktet ”om” samt de seneste pressemeddelelser på hjemmesiden. For børsnoterede virksomheder er det også muligt at finde de seneste regnskaber og fondsbørsmeddelelser.

Hvis du kan finde noget, du ærligt kan relatere til, vil det også være en god måde at starte samtalen på. Det kan lyde banalt, men hvis f.eks. virksomheden p.t. er udfordret af et større sagsanlæg, og du tidligere har arbejdet med noget tilsvarende, er der straks fælles fodslag.

Se dig omkring i lokalet. Når man går ind i mødelokalet, vil man måske føle det naturligt og høfligst først at fokusere på de personer, man skal møde. Men man efterlader sig selv sårbar, hvis man ikke giver sig selv mulighed for at orientere sig i lokalet. Hvordan er det indrettet? Hvilken kunst hænger på væggene?

Omkring høfligheden i det fremhæver Korn Ferry, at man vil gøre det samme, hvis man første gang går ind i et andet menneskes hjem, og der vil det faktisk virke uhøfligt ikke at gøre det. Interiøret kan også være det emne, man åbner samtalen med, f.eks. hvis man (igen ærligt) kan lide kunsten på væggene eller det, der bliver serveret.

Tilsvarende kan personlig fremtræden og familierelationer også blive en del af samtalen. Men her skal man være mere på listefødder, og som gæsten i rummet skal man ikke tage initiativ til at gå ud ad den bane. Derimod kan man naturligvis følge med, hvis en af de andre gør det.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Fem principper til forandring og fornyelse

Ifølge Forbes har mange virksomheder ladet deres ‘business-building muscles’ forfalde. De er simpelthen ikke stærke nok til at udvikle og skalere nye idéer. Udvikler man sig ikke løbende, bliver man overhalet, glemt eller irrelevant. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

Forbes peger i en ny artikel på, at virksomheder skal – og bør – blive ved med at genopfinde sig selv, at ‘re-invente’ virksomheden. Det handler om at køre i to spor: Holde den etablerede forretning kørende, mens man samtidig opbygger og skalerer nye beslægtede forretningsben.

Det går ikke kun at læne sig op ad den eksisterende forretning. At tænke ud af boksen, udse sig nye markeder og konstruere nye forretningsmodeller er uendelig vigtigt, hvis man gerne ser, at virksomheden også eksisterer om ti år. Ser man på de mest succesfulde, fundamentale lærestykker, som virksomheder har formået at følge, deler de typisk fem principper:

Et helt tydeligt og klart ‘why’. Det starter med formål. Man bør kunne formulere helt klart og tydeligt, hvilken retning man gerne ser, at forretningen bevæger sig i. Hvad ser anderledes ud i fremtiden? Hvad har forandret sig og hvorfor? Visualisér det.

Når visionen står skarpt, bliver det også nemmere at tage beslutninger. Det bliver tydeligere, hvad der bør ændres, justeres eller i nogle tilfælde helt ofres for at komme i mål. Og lige så vigtigt: At sikre, at alle forstår visionen og bakker op omkring den.

Villighed til at ændre i ledelsesteamet. Der findes mange måder at være en dygtig leder på. Men ikke alle ledere er dem, der trives bedst i et miljø, hvor man bygger noget nyt op fra bunden. Her bliver man konstant testet – og man skal helst synes, det er sjovt, motiverende og meningsfuldt.

Tempoet er højt, læringskurven stejl. Det kræver både at være okay med at fejle, starte forfra, indrømme at man er på dybt vand og alligevel forsøge at padle videre.

Nogle gange er den første leder, man vælger til opgaven, heller ikke den, der skal skalere det. Nogle gange var det slet ikke den rigtige profil til at begynde med. Det er helt ok. Men det kræver villighed til at skifte ud, omrokere og løbende tune teamet, så det passer til det stadie, virksomheden faktisk er på.

En motorvej for ny forretning. Momentum er vigtigere end perfektion – og intet dræber momentum hurtigere end hierarki og bureaukrati. Derfor bør man skabe de bedste betingelser for, at nye forretningsdele kan udvikle sig uden at drukne i et administrativt helvede.

Det handler om at bygge motorveje for de nye idéer: Hvor de glider let gennem systemet uden lyskryds og køer. Hvor kontrolfunktioner fungerer som acceleratorer, ikke som flaskehalse. Hvor hvert team ved præcis, hvem de skal gå til, når der opstår problemer – og hvor problemerne faktisk bliver løst, i stedet for at forsvinde ned i en bunke af andre opgaver. Man skal vide, hvad der bør prioriteres, og hvad der kan vente.

Fleksible ressourcer – i budgetter og mennesker.

Når mulighederne opstår, og et projekt begynder at tage form – eller måske ligefrem stikker af – skal der være råderum til at følge med. Både økonomisk og menneskeligt. De førende virksomheder sørger for at skabe plads i deres budgetter, så der kan justeres hurtigt, når et initiativ viser sig at bære frugt.

Lige så afgørende er det at have adgang til den nødvendige human capital. Man bør ikke være bundet af næste års ansættelsesrunde eller interne procedurer, der forsinker momentum. Man skal kunne hyre ind, når behovet opstår – ikke måneder senere. I sidste ende handler det om at følge de muligheder, der viser sig, i stedet for blot at følge den oprindelige plan.

Rutiner og disciplin. Der bliver ofte talt om, hvor vigtigt det er at være åben, give plads til innovation, eksperimentere, fejle og være fleksibel – og det er alt sammen sandt. Men en anden sandhed er, at rutiner og disciplin også spiller en stor rolle.

Succes med et pilotprojekt forbliver nemlig netop det – et pilotprojekt – hvis man ikke formår at skalere det. Hvis man ikke kan tilpasse det bredere og få det til at leve i hele organisationen. Og det er her, mange kommer til kort.

De førende virksomheder forstår at justere deres forretning, så nye initiativer kan få fodfæste. De skaber en playbook for udførelse, så der er en klar vej fra idé til praksis. Det kræver både tålmodighed og vedholdenhed – men det er også her, det langsigtede aftryk bliver skabt.

MAL

Log ind