Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler

Jobindex CEO: Vi slår tech-giganterne på lokal kundeservice

Uanset om det er en finanskrise, COVID-19 eller den aktuelle krise, skal man som CEO altid have medarbejdere og ressourcer klar til at gribe de muligheder, selv en økonomisk nedtur åbner, lyder budskabet fra Kaare Danielsen, CEO i Jobindex. Han er vant til at navigere i op- og nedture. Afgørende for at klare sig gennem usikkerhed og trusler fra tech-giganter med gigantiske budgetter er at have adskillige alternative planer klar i skuffen, fortæller han fagredaktør Peder Bjerge.

Når krisen rammer eller usikkerhed om fremtiden lurer, kan det være fristende at skære omkostningerne til.

Ifølge Kaare Danielsen kan den automatreaktion afskære en virksomhed fra at udnytte de muligheder, en krise eller økonomisk nedtur åbner for. Han fremhæver som et eksempel finanskrisen som et afgørende vendepunkt i konkurrencen med konkurrenter med meget mere kapital end hans danske forretning.

”Det var ganske voldsomt at miste halvdelen af vores omsætning fra det ene år til det andet under finanskrisen. Under COVID mistede vi også det halve af vores omsætning. Men det var fra den ene dag til den anden. Til gengæld var det forholdsvis hurtigt overstået.

Det var finanskrisen bestemt ikke. Men her holdt vi fast i, at hver gang, der er en ændret situation, åbner der sig nye muligheder, mens andre bliver lukket. Så ja, vi blev hårdt ramt, mens vores konkurrenter faktisk blev endnu hårdere ramt.

Selvfølgelig er det sjovt at skovle penge ind på at sælge en masse jobannoncer. Men under krisen var der til gengæld en bunke jobansøgere på markedet, og dem kunne vi så gafle i stedet. Vi var de eneste, der fortsatte vores TV-markedsføring i 2009. Det lykkedes os at få lige så mange TV-spots i 2009 som i 2008, men for det halve budget, fordi vi fik bedre priser og skar dem ned fra 30 til 20 sekunder.

Det betød, at folk, der ledte efter et job, vænnede sig til at bruge os i stedet for konkurrenterne. Det var i virkeligheden der, vi løb fra de store konkurrenter som StepStone, der havde meget mere kapital end os.

Allerede i 2011 var vi tilbage på samme omsætning som i 2008, mens de andre aldrig kom sig efter finanskrisen. Man skal dog gøre sig klart, at sådant kræver, at man tænker tre til fire år frem, og har ressourcerne til at tænke langsigtet.”

Hvordan håndterer man som CEO at drive en virksomhed i et marked, der er blandt de første til at blive ramt af en krise?

”Det første, jeg siger til nye medarbejdere, er, at hvis de godt kan lide rolige og stabile forhold, så er de kommet det forkerte sted hen.

Jobmarkedet er rigtig meget konjunkturfølsomt. Samtidig skal man tage højde for en kombination af internetmarkedet, hvor der sker store teknologiske forandringer, og rekrutteringsmarkedet, der svinger 10 gange mere end BNP-tallene. Det giver en ekstrem usikkerhed, og har gjort det igennem alle de 29 år, jeg har ledet Jobindex.”

Kaare Danielsen fremhæver, at han og Jobindex i dag står i et så usikkert marked, at virksomhederne holder sig tilbage med at investere – både i nye medarbejdere, annoncer og konferencer.

”Konjunkturerne, de går op og ned. Det er jeg ikke så nervøs for. Jeg har mere været nervøs i forhold til en stigende udenlandsk konkurrence fra tech-giganter som Microsoft, LinkedIn og Google, der f.eks. har lanceret Google for Jobs. Nu er vi allerede pludselig oppe at konkurrere med nogle spillere i en helt anden skala end tidligere, hvor vi før fint kunne klare os mod aviserne, fordi vi havde lidt bedre programmører og systemer. Det er jeg ikke sikker på er nok i dag, når vi står overfor Google og Microsoft. Skal vi ind i et slagsmål med dem om AI (kunstig intelligens, red.), har de langt flere ressourcer end os.”

Det lyder som en næsten umulig konkurrence. Hvordan håndterer du så store strukturelle forandringer i markedet?

”I den situation må man prøve at finde et eller andet sted, hvor der er plads i markedet. Uanset om udviklingen går i retningen af noget godt eller skidt, giver det altid nogle nye muligheder. Vi kan ikke konkurrere mod Google og LinkedIn på AI eller kvaliteten af vores programmører.

Til gengæld har vi noget, som de ikke har, nemlig medarbejdere i Danmark, som arbejder med markedet for rekruttering, hvad hverken Google eller LinkedIn har. De kan ikke rådgive kunderne, som vi kan. Deres lokale kundeservice er yderst begrænset og mere generisk. Så vi satser på, at der vil være kunder, der efterspørger, at vi er til stede fysisk.

Igen gælder det hele tiden om at være bevidst om, når markedet åbner nye muligheder, og hvordan vi udnytter det. Det er sådan noget, vi har været gode til, nemlig at forudse, hvordan udviklingen ser ud de næste fire til fem år: Hvordan skal vi navigere i det hajfyldte farvand?”

Hvad er så dine vigtigste ledelseserfaringer i det usikre marked, I står overfor nu?

”Generelt i forhold til usikkerhed er man nødt til at operere med mange forskellige planer. Det er ikke nok med en plan A. Jeg har også en plan B og også gerne en plan C, D og E. Der skal være mange forskellige muligheder at agere efter.

Hvad der så kommer til at ske afhænger jo af udefrakommende begivenheder. Vi kan f.eks. gå tilbage til starten af Ukraine-krigen i slutningen af 2022. Der var mine medarbejdere meget nervøse, fordi jobmarkedet faldt kraftigt. Jeg var nødt til at stille mig op foran dem med budskabet: Der er tre muligheder. Enten så fortsætter det nedad. Det kan også være, at der pludselig kommer fred i Ukraine og markedet går op, hvad jeg ikke tror på. I stedet mener jeg, at vi kommer til at se en blød landing. Og det viste sig også at være tilfældet. Men vi havde da også en plan for, hvad vi skulle gøre, hvis markedet fortsatte nedad. Som under finanskrisen sørgede vi også for at have lidt ekstra medarbejdere, hvis markedet pludselig skulle begynde at stige igen. Så det gælder om at være forberedt på lidt af hvert, uanset hvad der sker.

Samtidig skal man have nogle medarbejdere, der er indstillet på at flytte sig hurtigt. Da krigen brød ud, troede jeg, at den ville være overstået allerede indenfor nogle dage eller uger. Men da jeg så, at det ville trække ud, og vi ville få ukrainske flygtninge, gik jeg ned i udviklingsafdelingen og sagde: Nu skal vi lancere et jobsite for jobs til ukrainere. Det jobsite på ukrainsk fik vi i luften 14 dage efter, krigen var brudt ud. Det viser værdien af at have en organisation, der kan rykke hurtigt, når det skal være.”

Hvordan går du rent praktisk til det at arbejde med forskellige scenarier?

”Først og fremmest må vi ikke være forudindtagede i forhold til, hvad der kan ske. I stedet er vi åbne overfor, at der kan ske forskellige ting, og vi skal have lidt redundans som f.eks. lidt ekstra medarbejdere, hvis der pludselig bliver brug for det. Men det vigtigste er at indstille sig mentalt på, at der kan ske mange forskellige ting, og det ofte ikke er os, der bestemmer, hvad der kommer til at ske.

Jeg havde på et tidspunkt en salgsdirektør, der havde en anden holdning til ledelse. Han mente, at det var forkert: Man sætter i stedet et mål, hvor man skal være om fem år, og så gør man de ting, der er nødvendige for at nå det. Sværere er det ikke. Den tilgang tror jeg ikke på.

Selvfølgelig skal vi have med, at han var direktør for salg, hvor det er lidt nemmere at planlægge. Han lavede bl.a. en tegning, som han hængte op i salgsafdelingen. Den viste en by af guld ude i horisonten og en vej, der viste, hvordan man skulle komme derhen med mål for salg, kvalitet osv.

Min reaktion – som chef for bl.a. rekrutteringsafdelingen – var at lave plakater, hvor der også var en by af guld ude i horisonten. Desværre var der en jungle mellem byen og os. Min pointe var, at vi ikke vidste, hvordan vi bedst kunne tjene penge på rekruttering. Mit budskab var, at vi ved godt, hvor vi skal hen. Det springende punkt er, hvordan vi kommer derhen. Og den bedste strategi til at komme igennem en jungle er at sende mennesker ud i forskellige retninger. Hvis man så finder et eller andet sted, hvor der er hul igennem, er det den vej, man går. Det er ligesom at være med i en Indiana Jones-film. Man ved nogenlunde, hvordan filmen ender, man ved bare ikke, hvad der sker i næste scene.”

Hvordan får du dine medarbejdere med på rejsen gennem et så konjunkturfølsomt marked?

”Du er nødt til at skabe trygge rammer. I dag er der ikke nogen, som er nervøse for, at firmaet går neden om og hjem. Det kan godt være, at der sker nogle ting ude i markedet, men vi er i stand til at håndtere dem. Uanset hvad LinkedIn og Google gør, så skal vi nok finde en vej ud.

Og selv om du i dit stille sind kan have dine tvivl om, hvordan det nu går, er det ikke noget, man skal fortælle medarbejderne om. Ellers gør man dem nervøse. Medarbejderne kan sagtens håndtere forandringer, men bare ikke usikkerhed. Du er nødt til at sige til dem, at vi alle sammen nok skal komme igennem det her.”

Peder Bjerge

DeepSeek: Faldende AI-omkostninger åbner nye døre

Den kinesiske virksomhed DeepSeek satte ild under AI-diskussionen, da de for nylig lancerede deres lavpris AI-model – en model, der er langt billigere, end hvad man før har set. Debatten er hermed skudt i gang: Hvad betyder de faldende AI-omkostninger for investeringer og markedet generelt? Det ser finanshuset Goldman Sachs nærmere på.

Der bliver brugt enorme summer på at udvikle AI-teknologi. I 2022 brugte Amazon, Alphabet (Google), Meta og Microsoft tilsammen over 116 milliarder dollars på kapitaludgifter, herunder AI-infrastruktur.

Kun to år senere, i 2024, var dette tal næsten fordoblet til 200 milliarder dollars. Disse hastigt stigende investeringer i AI har rejst spørgsmål om, hvorvidt sådanne udgifter er bæredygtige og rentable på lang sigt.

Det har før været et stort samtaleemne, men især set i lyset af nye lavprisalternativer som DeepSeek, virker diskussionen mere relevant end nogensinde før. Det egentlige spørgsmål er, om de store summer, der allerede er brugt på AI, nu er til ingen verdens nytte, fordi teknologien bliver billigere hurtigere, end man havde forventet?

Til det spørgsmål har Goldman Sachs dog et enigt podcastpanel, der svarer nej. De mener faktisk det modsatte – at de faldende omkostninger på AI kun vil styrke værdien af alle de enorme kapitalinvesteringer.

Finansfolkene vurderer, at der længe har været to store økonomiske bekymringer omkring AI:

1 De enorme omkostninger ved at bygge AI-infrastruktur, især træning af avancerede sprogmodeller.

2. Skepsis om, hvorvidt AI nogensinde ville blive billigt nok til at blive udbredt i stor skala. De mener nu, at DeepSeeks lave priser viser, at udfordringerne begynder at blive mindre. Hvis prisen på AI falder, kan teknologien blive mere tilgængelig for flere virksomheder, hvilket kan føre til både øget udbredelse og yderligere innovation. Det er altså et win for markedet generelt.

For AI-konkurrencen virksomhederne imellem er det en anden sag.

Selvom faldende AI-omkostninger kunne antyde, at behovet for store investeringer vil aftage, tyder meget på, at virksomhederne snarere vil ændre deres investeringsstrategier end skære ned på udgifterne.

På kort sigt vil kapitaludgifterne forblive høje, især for virksomheder, der konkurrerer om at opbygge de mest avancerede AI-modeller. På længere sigt kan den stigende effektivitet af AI-træning føre til en gradvis reduktion i de enorme kapitaludgifter, men det afhænger af, hvordan teknologien udvikler sig.

Prisfald skaber nye muligheder

Traditionelt har AI-modeller krævet enorme computerressourcer, især under træning, hvilket har gjort udviklingen ekstremt dyr. Det har begrænset adgangen, da det kun har været de største teknologiselskaber, der havde råd til at være med.

DeepSeek har dog introduceret en mere effektiv træningsmetode, der kan reducere behovet for investeringer i hardware og infrastruktur. Altså et fald i produktionsomkostninger. Når produktionsomkostninger falder, stiger forbruget ofte tilsvarende. Det samme gælder for AI.

Lavere priser vil føre til øget anvendelse. Det kan skabe en helt ny bølge af innovation. Det betyder dog ikke, at virksomheder vil investere mindre i AI – mere sandsynligt vil de investere anderledes. DeepSeeks succes kan således føre til endnu større AI-investeringer, men med smartere og mere målrettede strategier.

Podcasten forudser altså, at de store kapitalinvesteringer i AI vil fortsætte, men at virksomheder vil ændre deres tilgang. I stedet for at bruge milliarder på egen infrastruktur, kan flere virksomheder vælge at leje AI-kapacitet eller benytte mere effektive træningsmetoder. Lavere priser vil også gøre AI mere tilgængeligt for små og mellemstore virksomheder, hvilket vil øge udbredelsen af teknologien.

Selvom nogle spekulerer i, om AI-investeringerne har været for store, tyder det altså på, at faldende priser faktisk vil skabe endnu flere muligheder. Teknologien er nu mere tilgængelig, hvilket kan føre til en eksplosion i innovation og nye forretningsmodeller.

DeepSeeks lave priser viser, at AI’s udvikling stadig er i sin spæde start, og at fremtidige investeringer vil handle om at udnytte teknologien på den mest effektive måde.

MAL

Sådan håndterer bestyrelsen en whistleblower-ordning

I oktober 2019 vedtog ministerrådet i EU et direktiv, som medfører, at enhver virksomhed med 50 eller flere ansatte er forpligtet til at oprette en whistleblowerordning. Direktivet ventes implementeret i dansk ret inden udgangen af 2021 – og derfor bør enhver bestyrelse overveje, hvordan en whistleblowerordning bedst etableres og administreres allerede nu, skriver Dan B. Larsen og Søren Wolder fra DAHL Advokatpartnerselskab.

De seneste år er antallet af virksomheder, der har indført whistleblowerordninger, steget betydeligt. Det er der flere årsager til.

For det første er alle finansielle virksomheder, advokat- og revisionsvirksomheder, spiludbydere m.fl. blevet underlagt at have en whistleblowerordning, hvis virksomheden har mere end fem ansatte. Det har utvivlsomt skubbet til udviklingen.

For det andet indfører flere og flere virksomheder CSR-programmer, hvor whistleblowerordninger også naturligt hører til.

For det tredje vedtog ministerrådet i EU i oktober 2019 et whistleblowerdirektiv, som medfører, at enhver virksomhed med 50 eller flere ansatte – og enhver kommune med flere end 10.000 indbyggere – er forpligtet til at oprette en whistleblowerordning. Også andre offentlige myndigheder får i et vist omfang pligt til at oprette tilsvarende ordninger. Den danske regering har to år til at implementere direktivteksten i dansk ret.

Men hvorfor indføre en whistleblowerordning, og hvornår bliver whistleblowing et bestyrelsesanliggende?

En whistleblowerordning skal sikre, at en ansat medarbejder – og eventuelt også eksterne personer i form af leverandører, tidligere ansatte mv. – anonymt kan rapportere om alle givne forhold af ulovlig karakter til repræsentanter, der er udpeget af virksomheden. Det karakteristiske ved ordningen er den beskyttelse, som en whistleblower skal ydes, når vedkommende rapporterer om et givet forhold.

Hvis en medarbejder anmelder en hændelse, der omfatter medarbejderens chefers adfærd, som – hvis anmeldelsen har sin rigtighed – vil indebære et strafbart forhold, siger det sig selv, at denne medarbejder næppe kan forventes at blive behandlet med fløjlshandsker. Derfor vil mange hændelser måske ikke blive rapporteret; medarbejderen kan risikere at miste sin ansættelse med indtægtstab eller jobskifte til følge.

Reglen i lov om finansiel virksomhed, der er gældende for danske pengeinstitutter § 75a, fastslår da også det grundprincip, at indberetninger skal kunne foretages via en selvstændig kanal og i anonym form. Det fremgår af lovens § 75b, at virksomheden skal sikre, at anmelderen ikke udsættes for en ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger af en foretagen anmeldelse. Tilsvarende bestemmelse findes i revisorloven § 28a, stk.2 og af hvidvaskloven § 36.

Teksten i whistleblowerdirektivet fra Ministerrådet i EU lægger op til samme beskyttelse.

Det er med andre ord hensigten, at anmelderen skal kunne anmelde en hændelse eller et forhold uden at møde repressalier i form af opsigelse, suspension, chikane eller udstødelse fra arbejdspladsen. Her bliver anonymiteten ofte helt afgørende for en ordnings effektivitet. Ordningen skal sikre, at der kan indgives mundtlige eller skriftlige anmeldelser eller begge dele. Ordningen skal administreres fast af en afdeling i virksomheden eller af eksterne ansvarlige, og der er fastsat en række procedurekrav for den interne håndtering af whistleblowerordningen.

Herudover gælder, at de persondataretlige krav til lovlig behandling af personoplysninger skal opfyldes. Da der som udgangspunkt er tale om behandling af oplysninger om strafbare forhold, stiller det særlige krav til håndteringen af oplysningerne og til den information, der skal meddeles til virksomhedens ansatte. Datatilsynets retningslinjer udstedt under den tidligere persondatalov om whistleblowerordninger må herunder forventes fortsat at skulle efterleves. I en række tilfælde vil implementeringen af en whistleblowerordning endvidere kræve varsling efter de overenskomster, der gælder på arbejdsmarkedet.

Bestyrelsens rolle – anmeldelser skal altid tages op til vurdering

Det siger sig selv, at en bestyrelse, der bliver gjort bekendt med et anmeldt forhold, bør tage enhver henvendelse herom alvorligt – uanset om der består en formel whistleblowerordning, eller om bestyrelsen modtager en anmeldelse direkte, og uanset om anmeldelsen er anonym eller ej.

Bestyrelsen bør straks tage en anmeldelse op til vurdering og beslutte, om der er behov for en undersøgelse af anmeldelsen og de omstændigheder, anmeldelsen grunder sig på. Med andre ord er et argument om, at anonyme rapporteringer er ubrugelige, udelukket!

Hvis en bestyrelse eller dennes formand undlader at reagere på en rapporteret hændelse, der senere viser sig at være rigtig, er risikoen for erstatningsansvar forøget. Et eksempel kan demonstrere, hvordan en anmeldelse kan udvikle sig fra at være et bestyrelsesanliggende til et potentielt bestyrelsesansvar:

En mellemstor produktionsvirksomhed har løbende underskud på driften. Likviditeten er ikke presset, og tilliden fra selskabets banker er fortsat intakt. Virksomheden, der primært

eksporterer teknologirobotter, har egen udviklingsafdeling, men virksomheden indkøber også software, som anvendes i produkterne. En medarbejder i økonomiafdelingen opdager, at virksomhedens lager af indkøbt software løbende opskrives, så værdien heraf ikke afspejler kostpris eller nettorealisationsværdi, men en værdi, der er betydeligt højere. Det påvirker resultatopgørelserne positivt, og pengestrømsopgørelserne i månedsrapporterne til bestyrelsen og banken viser, at pengebindingen i lageret tilsyneladende er stigende. Virksomheden har netop indført en whistleblowerordning, da den første anmeldelse lander. Bestyrelsesformanden modtager anmeldelsen via den aftalte kanal og spørger virksomhedens hovedaktionær og direktør, om det kan have sin rigtighed, at lageret af software løbende opskrives. Direktøren nægter ethvert kendskab til lageropskrivninger og forlanger at få at vide, hvem der har bragt sådanne rygter til torvs. Bestyrelsesformanden gør opmærksom på, at han selvsagt ikke kan afsløre kilden, men siger, at den anonyme henvendelse er utilstrækkelig. Bestyrelsesformanden lader sig stille tilfreds med direktørens forklaring og undlader at orientere sine bestyrelseskolleger og henlægger derefter anmeldelsen.

8 måneder senere går virksomheden konkurs. Bedraget opdages.

I en situation som denne ville en række spørgsmål melde sig: Fortsatte bestyrelsen en reelt underskudsgivende drift uden at tage sig i agt for en anmeldelse af et muligt bedragerisk forhold, der viste sig at være rigtig? Kunne bestyrelsen have opdaget den rette sammenhæng ved at inddrage eksterne folk, f.eks. revisionen, og have foretaget en undersøgelse? Kunne et bedrag være opdaget, og ville banker og øvrige kreditorer herved have undgået at lide det yderligere tab, der var forbundet med fortsat fejlagtig underskudsgivende drift?

Memory Card Technology-sagen viser, hvor vigtig en whistleblowerordning er

I Memory Card Technology-sagen var b.la. netop denne problemstilling til afprøvelse, uagtet at der ikke var etableret nogen whistleblowerordning.

Bestyrelsesformanden havde fået en skriftlig opsigelse fra selskabets økonomidirektør, som han selv havde været med til at ansætte. Økonomidirektøren følte utryghed i samarbejdet med den adm. direktør og såede tvivl om lagerværdierne, som han ikke kunne gennemskue, fordi han ikke fik de ønskede oplysninger. Bestyrelsesformanden fulgte op på henvendelsen fra økonomidirektøren og drøftede sagen med virksomhedens administrerende direktør og majoritetsaktionær, som slog det hen med løbende it-problemer og kaldte samarbejdet med

økonomidirektøren for dårligt. Det viste sig senere, at virksomhedens adm. direktør havde begået bedrageri.

Bestyrelsens øvrige medlemmer blev frifundet i Landsretten, da de ikke kendte til sagen, og der ikke forelå bevis for, at kreditgivningen ikke ville være fortsat, selvom bedraget var blevet opdaget. Konkursboet ankede sagen mod bestyrelsesformanden på grund af den viden, han var kommet i besiddelse af ved økonomidirektørens henvendelse. Bestyrelsesformanden blev frifundet i Højesteret, da han nok havde begået en fejl ved at undlade at oplyse de øvrige bestyrelsesmedlemmer om henvendelsen fra økonomidirektøren, men Højesteret fandt ikke fejlen så graverende, at den kunne udløse et egentligt erstatningsansvar for bestyrelsesformanden.

Moralen er, at whistleblowing i høj grad kan blive et bestyrelsesanliggende, og at enhver ansvarlig bestyrelse bør overveje at etablere en whistleblowerordning. For det første beskytter ordningen mod de individer, der måtte have interesser, som ikke er sammenfaldende med virksomhedens. Og for det andet bør enhver bestyrelse huske på, at en manglende whistleblowerordning kan føre til, at anmeldelse af et påstået ulovligt forhold går til andre end virksomhedens øverste ledelse, f.eks. pressen eller direkte til finansieringskilder eller offentlige myndigheder.

Forfatterne er Dan B. Larsen og Søren Wolder, begge advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab.

Analyse: Hjemmearbejde kan medføre massivt spild af tid

De fleste oplever nok, at de får lige så meget eller mere fra hånden derhjemme, end når de møder op på kontoret. Men i hvert fald i én stor virksomhed, der undersøgte sagen omhyggeligt, er denne konklusion i bedste fald betinget af, at medarbejderne arbejder mange flere timer. Særligt den interne kommunikation, herunder med chefen, tager langt mere tid, når det skal foregå fra hjemmekontoret.

Da coronakrisen ramte verden i 2020, var det for de fleste nærmest en åbenbaring, hvor meget arbejde der med nutidens teknologi kan udføres på afstand.

Og hjemmearbejdet vandt popularitet, ikke bare fordi det var mere sikkert i forhold til smittespredning. Medarbejderne fik også mere tid sammen med familien, de sparede mange timer på pendling og forretningsrejser. Og når teknologien var taget i brug, var det også muligt at ”mødes” med kunder eller leverandører, som man hidtil kun havde været på mail med.

For arbejdsgiverne var det mere besværligt, men de så for sig muligheden for at spare dyr husleje i domicilerne, når corona ikke længere var en faktor.

Dér er vi så småt ved at være nu, og mange virksomheder planlægger at bruge hjemmearbejde i langt højere grad end før. Men noget tyder på, at man lige skal holde på hestene: En ny analyse , udført af forskerne på det økonomiske institut på University of Chicago, tyder på, at hjemmearbejdet også fører til mange ekstra arbejdstimer, som de ansatte før eller siden vil kræve løn for, selv om de før kunne nå de samme resultater på færre timer.

Med andre ord: Uanset at vi hver især måske nok oplever, at vi er lige så produktive som før, så er vi det i virkeligheden langt fra. Altså hvis analysens konklusioner kan udstrækkes til at være generelle.

Analysens datagrundlag stammer fra 10.000 af 150.000 ansatte i en fremadstormende asiatisk it-konsulentvirksomhed. Den bliver holdt anonym, men der er sandsynligvis tale om en af de virksomheder, som europæiske og amerikanske virksomheder ofte outsourcer it-arbejde til. For denne virksomhed har det hele tiden været naturligt at måle medarbejdernes aktivitet – simpelthen ved at se, hvor ofte og på hvilke tidspunkter på døgnet, de klikker med musen. Samtidig er opgaverne relativt veldefinerede. Derfor har man, også inden coronaen, målt, hvor meget arbejdstid der går med at nå virksomhedens forskellige små og store målsætninger.

Disse registreringer fortsatte man, da medarbejderne blev sendt hjem i marts 2020. Og det billede, der viste sig, var, at medarbejderne, når de arbejdede hjemmefra, var aktive i flere timer – både indenfor og udenfor deres formelle arbejdstid. Alligevel faldt deres produktion markant. Bundlinjen var altså, at både virksomheden og medarbejderne tabte. Og måler man produktivitet, som det skal – output pr. time – faldt det meget markant; med op mod 20 procent.

Hverdagens kontakter slugte tiden
Det var især alle hverdagens kontakter med kolleger og til dels samarbejdspartnere, der slugte den ekstra tid. Den tid, medarbejderne brugte med deres nærmeste chef, blev øget med 50 procent. Antallet af kolleger, man var i kontakt med, blev øget med 24 procent.

Det afspejler formentligt, at meget af den kommunikation, der før blev klaret med en hurtig samtale i kantinen, eller måske blot et indforstået blik, nu krævede en formel opkobling.

Den slags er så tidsforbrugende, at det sår tvivl om billedet af, at den hjemmearbejdende medarbejder har bedre vilkår til at fordybe sig i sine opgaver. Selv om antallet af arbejdstimer voksede fra 45 til 49, faldt antallet af fokustimer fra 34 til 33.

Det kan selvfølgelig også skyldes, at fokustimerne er mere effektive, når de foregår i hjemmets ro. Men det må undersøges dybere, og det er i hvert fald ikke entydigt så-dan, at koncentrationen er større i hjemmet.

Som det kunne forventes, var det de erfarne medarbejdere, der var bedst til at undgå produktivitetstab under hjemmearbejdet. Dette sandsynligvis fordi de i højere grad ved, hvad der forventes af dem, og hvilke kolleger de skal gå til med spørgsmål. Dermed bruger de mindre tid på interne kontakter. Men så meget større har produktivitetstabet altså været for de relativt nyansatte.

Sten Thorup Kristensen

Fremtidsarenaer: Industrier vil revolutionere global økonomi

18 udvalgte markeder vil ændre måden vi lever, arbejder og interagerer på. Sådan skriver McKinsey i deres rapport ‘The Next Big Arenas of Competition’ som tager et kig ind i fremtiden.

Fremtidens arenaer, industrier, markeder, hvad end man vil kalde dem, er karakteriseret ved høj vækst og dynamik. McKinsey opdeler de 18 arenaer i tre forskellige kategorier:

DE FORTSÆTTENDE ARENAER. E-handel er stadig en af de hurtigst voksende industrier på globalt plan. Stadigt flere har adgang til internettet, online shopping er nemmere end nogensinde, og der er hele tiden forbedringer inden for logistik.

Elbiler forbedres konstant med længere rækkevidde, bedre batterier og lavere omkostninger. Der har været mange lovgivningsmæssige incitamenter for at fremme overgangen til elbiler, hvilket har skabt, og stadig skaber, gunstige vilkår for markedet.

Cloudtjenester gør det muligt for virksomheder at lagre og behandle data eksternt. De næste år vil bringe endnu større fokus på edge computing, hybride cloud-løsninger og øget cybersikkerhed.

Halvledere som f.eks. mikrochips har stor betydning for teknologisk innovation. AI, cloud computing og IoT (Internet of Things) er afhængig af halvlederindustrien. Der investeres derfor massivt i forskning og udvikling for at skabe hurtigere og bedre løsninger.

SPIN-OFF ARENAER. AI-tjenester er i dag en drivkraft for innovation næsten alle steder. Løsninger i fremtiden vil blive både mere udbredte og sofistikerede.

Digital annoncering på platforme som Google eller Facebook anvender avancerede algoritmer til at levere personaliserede annoncer og målrettede kampagner. Fremover vil der dog være øget fokus på privatlivsbeskyttelse og regulering.

Streamingplatforme som Netflix, Disney+ og YouTube fortsætter med at vokse med nye abonnementsmodeller og originalt indhold. I fremtiden vil vi se mere personaliseret indhold med AI-baserede anbefalinger.

NYE ARENAER. Selvkørende biler har potentiale til at revolutionere transportindustrien ved at forbedre sikkerhed, reducere trafikpropper og gøre transport mere tilgængelig. Men de er stadig under udvikling med pilotprojekter. De næste år vil regulering og teknologiudvikling afgøre, hvor hurtigt de bliver indført i markedet.

Rumsektoren oplever en opblomstring drevet af private aktører som SpaceX og Blue Origin. Vi vil se flere kommercielle rumrejser, satellitkommunikation og potentielle missioner til andre planeter. Rummet ses som en ny økonomisk arena med muligheder for minedrift og turisme.

Cybersikkerhed bliver stadigt mere relevant med et stigende antal cybertrusler. Virksomheder investerer derfor kraftigt i sikkerhedsløsninger.

Avancerede batterier er afgørende for overgangen til en grønnere fremtid inden for transport og vedvarende energi. Udviklingen af batteriteknologi betyder hurtigere opladning og bedre holdbarhed.

Gamingindustrien oplever stor vækst med nye teknologier som cloud-gaming, augmented reality (AR) og virtual reality (VR). De kommende år vil bringe en stærkere integration med sociale medier og metavers-platforme.

Robotter kan udføre komplekse opgaver i produktion, sundhedsvæsen og logistik, hvilket øger produktiviteten og reducerer omkostninger. Fremadrettet vil vi se større autonomi og samarbejde mellem robotter og mennesker.

Bioteknologi muliggør udviklingen af bæredygtige løsninger inden for landbrug, medicin og miljø. De næste år vil medføre fremskridt inden for personlig medicin.

Modulær konstruktion oplever stigende interesse på grund af behovet for hurtigere og mere bæredygtige byggeprojekter. Byggeelementer fremstilles på fabrikker og samles på byggepladsen. Dette koncept reducerer spild, forbedrer kvaliteten og øger skalerbarheden.

Atomkraft som energiproduktion kan levere ren og pålidelig energi, der kan erstatte fossile brændstoffer. Fremtiden indebærer investeringer i mere sikre og effektive reaktordesigns, der kan supplere vedvarende energikilder.

Dronetransport og fremtidens luftfart kan reducere trafikbelastning og transporttid i storbyområder. Teknologier som eVTOL (elektriske lodrette start- og landingsfly) bliver stadig mere realistiske med pilotprojekter.

Medicin mod fedme og relaterede sygdomme er i stigende efterspørgsel. Nye behandlinger for fedme og metaboliske lidelser åbner op for store markeder.

MAL

Guide: Sådan navigeres magtspillet i bestyrelsen

Omkring bestyrelsesbordet samles ofte erfarne erhvervsfolk, som har et omfattende netværk, udstråler autoritet og besidder stor indflydelse. Men hvordan påvirker magtdynamikkerne mellem dem bestyrelsens arbejde? Konsulenthuset Russell Reynolds dykker ned i magtens betydning i bestyrelseslokalet.

Magt er lig med evnen til at kontrollere andres handlinger. Ofte opnår man magt gennem social indflydelse. Det vil sige evnen til at påvirke, inspirere og overtale andre.

En person, der mestrer dette, vil typisk opfattes som magtfuld, da stærke interpersonelle færdigheder skaber en opfattelse af autoritet og derved – magt.

Bestyrelser er ideelt set designet som flade hierarkier, hvor alle er ligeværdige. Alligevel kan der opstå forskellige magtdynamikker, som skaber spændinger.

For at forstå magtforhold, især i en arbejdsmæssig kontekst, refererer man ofte til fem forskellige former for magt (French og Raven i 1959). Nemlig legitim magt, belønningsmagt, tvangsmagt, referencemagt, ekspertmagt.

Disse magtformer kan anvendes til at analysere, hvordan individer opnår og udøver magt, og i denne sammenhæng, hvordan magt påvirker relationer og dynamikker i bestyrelsen. De fem former for magt kan beskrives således:

Legitim magt: Denne type magt udspringer af en persons position, stilling og autoritet. Den opstår, når en leder er blevet tildelt en formel myndighed eller et ansvar.

Belønningsmagt: En leder besidder belønningsmagt, når vedkommende har mulighed for at tilbyde fordele, incitamenter og belønninger. Kort sagt handler det om at motivere andre ved at tilbyde en ‘gulerod’ som incitament.

Tvangsmagt: I modsætning til belønningsmagt, der tilbyder en gulerod, handler tvangsmagt om at anvende ‘pisken’. Det indebærer brugen af disciplinære tiltag, sanktioner og straf.

Referencemagt: Denne magtform bygger på en persons evne til at påvirke, inspirere og overtale andre gennem stærke interpersonelle færdigheder.

Ekspertmagt: Ekspertmagt er baseret på en persons viden, kompetencer og færdigheder. Det giver autoritet og indflydelse, da andre anerkender personens ekspertise og søger vejledning.

Magtforhold i en bestyrelse kan have stor indflydelse på, hvordan der tages beslutninger, og dermed være afgørende for hele virksomhedens retning. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på magtubalancer.

De mest magtfulde medlemmer har mulighed for at styre, hvilke emner der prioriteres, og hvilke der nedprioriteres. De har større mulighed for at sætte en dagsorden – ligegyldigt om den giver mening eller ej.

Man kommer heller ikke uden om, at interpersonelle dynamikker spiller en stor rolle. Karismatiske og vellidte medlemmer med naturlig autoritet har en fordel.

Man skal blot være opmærksom på, at mindre magtfulde medlemmer kan føle sig presset til at følge de mere indflydelsesrige medlemmers holdninger. Det kan altså ske, at en bestyrelse er præget af enighed – måske for stor enighed – hvilket kan være et tegn på, at alternative holdninger ikke er velkomne.

Dette kan ske helt utilsigtet. Især hvis personer i høje magtpositioner tidligt i processen sætter en bestemt retning, kan det begrænse diskussioner unødigt. Det kan i værste fald fører til, at nogle medlemmer bare stemmer i kor, i stedet for at komme med saglige argumenter og alternative synspunkter. Det er derfor afgørende at skabe en kultur, hvor alle opfordres til at bidrage med deres holdninger. En anden løsning er, at man udpeger et indflydelsesrigt medlem til at fungere som djævlens advokat.

En anden væsentlig faktor er adgangen til information. Hvis ikke alle bestyrelsesmedlemmer har ligelig adgang til information, eller bliver orienteret på lige fod, kan det begrænse deres evne til at stille kritiske spørgsmål og komme med værdifuldt input. Informationsasymmetri kan i værste fald føre til dårlige beslutninger og fejltagelser.

Også diversitet spiller en vigtig rolle i kvaliteten af beslutningsprocessen. En mangfoldig bestyrelse, der bevidst er sammensat af medlemmer med forskellige erfaringer, kompetencer og baggrunde – såsom køn, socioøkonomisk status, etnicitet etc. – kan normalt bidrage med bredere perspektiver og mere nuancerede beslutninger.

Magtdynamikker i bestyrelsen kan have en betydelig indflydelse på beslutningstagningen, og det er afgørende, at man er opmærksom på de negative konsekvenser af ikke at være bevidst omkring det.

MAL

Guide: Hastværk er lastværk i digital transformation

En ”gammel” virksomhed skal handle hurtigt, når der er udsigt til angreb fra unge digitale konkurrenter. Men ikke så hurtigt, at man ikke når at tilpasse det grundlæggende fundament. Den erkendelse har bredt sig i det globale erhvervslivs top, vurderer konsulenthuset Bain & Company, der beskriver fire generelle træk i disse års digitale transformationer.

Amazon er tidens mest succesfulde tech-virksomhed. Men det er en misforståelse, at den uden videre kan sætte de fleste konkurrenter til vægs med et fingerknips.

Det har taget Amazon 25 år at nå til den aktuelle styrkeposition, og selv i dag er det ikke sådan, at man bare lige erobrer et nyt marked. At det forholder sig sådan, er en erkendelse mange ”gamle” virksomheder også har gjort sig.

Bain & Company undersøger jævnligt, hvordan virksomheder forholder sig til digitale transformationer, og for ikke så mange år siden svarede stort set alle, at handlekraft og hastighed var de afgørende parametre, hvis man skulle holde de digitalt fødte virksomheder stangen. Men de senere år er holdningen nuanceret noget, noterer konsulenthuset sig. Det er stadig udgangspunktet, at der ikke er tid til at ligge på den lade side. Men der er en erkendelse af, at der også skal være tid til at tilrette virksomhedens kultur og infrastruktur – og at der er tid til det, fordi det heller ikke er så nemt for de nye tech-virksomheder, som det kan se ud på overfladen. Bain & Company oplister i en artikel på baggrund af de seneste undersøgelser fire generelle træk ved de seneste års digitale transformationer:

Man tager sig tid til det fundamentale: I dag er alle større virksomheder i en vis forstand digitaliserede. Men i praksis står mange af dem på bar bund, især indenfor fremstillingsvirksomhed. De har måske allerede for årtier siden taget de første robotter ind, og ser man ud i fabrikshallen med alle robotarmene, der flytter, skruer og svejser, aner man ikke uråd.

Men ofte er det kun selve produktionsprocessen, der er digitaliseret. Der mangler indsamling og brug af data, og det kan gøre en enorm forskel i konkurrencen. Bearbejdning af data gør det f.eks. muligt at forudsige og afværge problemer i leverandørkæden. Trenden lige nu er, at de virksomheder, der er bagud, ikke prøver at komme på omgangshøjde i ét hug. I stedet begynder de dataindsamlingen der, hvor det giver bedst afkast på investeringen, gør sig erfaringer, og udbreder det så til resten af organisationen.

Der bliver ryddet op i gamle og nye it-systemer: For mange globale koncerner er problemet ikke, at de har manglet opmærksomhed på eller investeringer i it. Det er i stedet at få overblik over, hvad de har gang i. Tænk f.eks. på en koncern indenfor forbrugsgoder. Datterselskaberne i de enkelte lande har måske udviklet løsninger, der passede til den lokale tradition og smag. Samtidig er nye selskaber med egne it-systemer købt til. Det hele er meget svært at overskue fra koncernledelsens side. Derfor opretter man afdelinger, der kan skabe et overblik, og som f.eks. kan identificere de bedste løsninger, der er udviklet lokalt, for så at introducere dem til resten af koncernen.

Man køber tid med ad hoc-systemer: En tredje kategori af virksomheder, der har været tidligt i gang med digitalisering – og det er nu deres problem, så at sige. Hen ad vejen har de, lag på lag, forbedret deres oprindelige systemer. Det kan langt hen ad vejen fungere fint, og det er mindre risikabelt end at skifte det hele ud på en gang. Men lag på lag-strategien indebærer en anden risiko – nemlig at systemet bliver for trægt og omstændeligt, og at hjørner af systemet bliver for langsomt i forhold til kundernes forventninger. Her er det almindeligt, at man isolerer disse områder, og så laver særlige systemer til dem. Det er heller ikke optimalt, men det giver tid til at udtænke en god varig løsning, hvor koncernens it-systemer igen er et samlet hele.

Går i offensiven gennem datterselskaber: I nogle tilfælde kaster koncernledelsen håndklædet i ringen og konkluderer, at det simpelthen ikke er muligt for den samlede organisation at nå samme momentum, som små rapfodede opstartsvirksomheder har. Sådan er forholdet f.eks. jævnligt mellem de traditionelle finansielle virksomheder og de så såkaldte fintechs.

Men hvad gør man så? Man opbygger eller køber sin egen fintech, forkæler den med penge og frihed til udvikling, og håber at den vil slå de øvrige fintechs på feltet af banen. Hvis det lykkes, kan man tage den derfra og overveje, om moderselskab og fintech skal integreres – måske med den sidstnævnte som den reelt fortsættende part.

Sten Thorup Kristensen

IT-kriminalitet – en stadigt større udfordring for bestyrelsen

Der er ingen tvivl om, at øget hjemmearbejde har fungeret som en katalysator for udviklingen i it-kriminalitet og gjort det endnu nemmere for cyberkriminelle at tilegne sig adgang til virksomhedens vigtige data og it-infrastruktur. Michael Rehling og Henrik Ottosen fra DAHL Advokatpartnerselskab giver her fem gode råd til, hvordan bestyrelsen kan gribe problematikken an.

En rapport fra PWC viser, at hele 60 pct. af alle danske virksomheder blev udsat for en eller anden form for cyberkriminalitet i løbet af 2020.

Er man ikke forberedt på cyberangreb, har det ofte store og uoprettelige konsekvenser for virksomheden. Fortroligt data, herunder data om virksomhedens kunder, forretningsprocesser og medarbejdere kan blive stjålet og videredelt offentligt. Cyberkriminelle kan også kryptere vigtige data for at blokere driftskritiske systemer og forsøge at afpresse virksomheden for betydelige beløb.

Både bestyrelsen og direktionen bærer ansvaret for it-sikkerheden, og dermed for at der foretages de rette foranstaltninger for at forebygge et cyberangreb. Virksomhedens ve og vel er dog i sidste ende altid bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen bør derfor have de rette kompetencer eller redskaber til at forstå og vurdere virksomhedens it-sikkerhedsniveau for at kunne levere en målrettet indsats mod cyberangreb. Dette indebærer også, at bestyrelsen løbende bør sikre indsigt i virksomhedens digitale sårbarheder og aktuelle trusler, herunder konsekvenserne af et angreb.

Denne indsigt har direktionen til ansvar at fremskaffe i form af en risikovurdering, som beskriver hvilke trusler og sårbarheder, virksomhedens it-sikkerhed står overfor. Direktionen bør således altid føre en effektiv og løbende kontrol med de risici der er for et eventuelt cyberangreb, og rapportere til bestyrelsen.

Tilstrækkelig og relevant rapportering er altafgørende, da bestyrelsen ikke kan udfylde sin tilsynsopgave uden at forstå det aktuelle risikobillede, herunder konkrete trusler og mangler i it-sikkerheden. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen får information nok til at forstå, hvad der ligger bag det, der rapporteres, og hvordan det stemmer med den overordnede cyberstrategi.

Her er fem overvejelser man som bestyrelsesmedlem bør forholde sig til for at øge virksomhedens it-sikkerhed og sikre sig mod cyberangreb:

  • Få udarbejdet en risikovurdering: At få skabt overblik over hvilke måder din virksomhed kan blive udsat for cyberkriminalitet på er første skridt på vejen til at styrke virksomhedens cybersikkerhed. Udarbejdelse af en risikovurdering indebærer, at virksomhedens it-infrastruktur, arbejdsgange og forretningsprocesser undersøges for at finde ud af, hvor der er størst risiko for, at virksomheden kan blive ramt af et cyberangreb. Når man kender de svage punkter og det overordnede risikobillede, kan man herefter iværksætte konkrete initiativer til at øge sikkerheden, der hvor der er sikkerhedshuller. Man bør overveje at få foretaget en risikovurdering af virksomhedens centrale arbejdsgange og it-infrastruktur for at stå stærkere mod cyberangreb.
  • Opdatering af sikkerhedssystemer: Med udspring i risikovurderingen bør der foretages kontrol af virksomhedens sikkerhedssystemer, så man kan sætte ind de steder, hvor der er brug for sikkerhedsopdatering og vedligeholdelse af it-udstyr. Standarder her kan være et nyttigt redskab at gøre brug af til at strukturere, prioritere og dokumentere arbejdet med it-sikkerheden og databeskyttelse. Især benyttelse af den internationale ledelsesstandard for informationssikkerhed, ISO/IEC 27001, har vundet stor udbredelse. Man bør overveje en struktureret indsats med en standard som rammeværk for arbejdet med it-sikkerhed, så man kan dokumentere, at man arbejder struktureret med informationssikkerhed.
  • Uddannelse af medarbejdere og awareness: Selv i tilfælde hvor virksomhedens væsentligste risici er afdækket, og hvor virksomhedens it-systemer er fuldt opdateret, er det afgørende at virksomhedens ansatte trænes i at undgå adfærd, der kan resultere i et cyberangreb. Uddannelse, træning af og videndeling mellem bestyrelsen og medarbejderne omkring hvilken adfærd og it-vaner der kan lede til cyberangreb, og hvilke der styrker virksomhedens cyber- og informationssikkerhed, kan hjælpe virksomheden med at forhindre et fremtidigt cyberangreb.
  • Virksomhedens standardaftaler: Risikoen for cyberangreb kan ikke elimineres. Man må derfor forvente, at cyberangreb som udgangspunkt betyder, at virksomheden ikke opnår ansvarsfrihed overfor sine kontraktsparter, herunder kunder og leverandører, hvis cyberangrebet medfører, at virksomheden ikke kan levere- eller modtage ydelser som aftalt. Man bør derfor overveje at minimere risikoen for tab, hvis uheldet er ude, ved at virksomhedens standardaftaler omfatter en regulering af cyberangreb. Dette kan i praksis gøres på flere måder. Husk i den forbindelse at inkludere cyberangreb og sikkerhedsbrud som forårsages af virksomhedens medarbejdere, da denne type sikkerhedsbrist er særdeles hyppigt forekommende og kan give anledning til tvist. For virksomheder der beskæftiger sig med levering af it-ydelser, herunder it-driftsydelser, er dette punkt særligt vigtigt, da denne type virksomheder er helt afgørende afhængig af en fungerende it-understøttelse, samtidig med at it-virksomheder ofte er i besiddelse af og behandler særligt følsomme oplysninger for sine kunder.
  • Forsikring: Det må overvejes, om man kan reducere risikoen for tab ved at tegne en forsikring. Mange forsikringsselskaber tilbyder i dag en forsikring mod tab, som forårsages af et cyberangreb, eksempelvis driftstab i forbindelse med genopretning af it-systemer og data, samt de omkostninger der følger til undersøgelse og genopretning af sikkerhedsbruddet. En sådan forsikring dækker sjældent virksomhedens fulde tab, men kan i visse situationer ses som den sidste sikkerhedsline, hvis virksomhedens øvrige foranstaltninger ikke slår til.

Forfatterne er Michael Rehling og Albert Kusk, begge advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab.

COWI CEO: ”Kæmper man imod naturkræfter, bliver man jo træt”

Toplederinterview: Voldsomme forandringer politisk som økonomisk er en grundpræmis, som den moderne leder er nødt til at indstille sig på som en ny normal, mener Jens Højgaard Christoffersen, koncernchef for COWI. ”Det handler om ikke at blive forfærdet over forandringer, men grundlæggende sige til sig selv, at det ikke nødvendigvis er noget negativt”, siger han i interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Uanset om man ser dette som et usikkert marked eller ligefrem en krise, er den moderne topchef nødt til at erkende, at han eller hun skal operere i en anden virkelighed end tidligere, lyder pointen fra Jens Højgaard Christoffersen, CEO i COWI. I dag er verden langt mere volatil og foranderlig end længe, hvilket skærper kravene til topchefers evne til at fokusere deres virksomheder, mener han.

”Som den første vigtige ledelseserfaring i et usikkert marked – eller ligefrem under en krise – er det vigtigt, at man som leder og som virksomhed holder fast i virksomhedens visioner og værdier.

Også selvom det skulle risikere at koste noget, især på den korte bane. Det er først, når der er noget på spil, eller det koster noget, at man kan se, om vision og værdier er retningssættende. Hvis man har en vision som virksomhed, som man kan leve op til uden omkostninger, er det tomme ord og slogans.

Dette er så meget desto vigtigere i forhold til min anden pointe, nemlig at vi i dag skal leve med større volatilitet end tidligere. Det er mere en grundlæggende præmis i vores tid end et forbigående fænomen.

Hvis et problem ikke kan løses eller omgås, er det en præmis og ikke et problem. Og volatiliteten er noget blivende, vi som ledere skal lære at håndtere. Vi kommer ikke tilbage til et stabilt marked igen.

Ligesom computernes regnekraft er steget eksponentielt siden slutningen af 60’erne, gælder det samme for en lang række andre forhold i samfundet og markedet. Det gælder både væksten i formelle krav, som f.eks. til ESG, og mulighederne fra ny teknologi, som f.eks. generativ AI. Det skal vi som ledere forholde os til.”

Hvor har du hentet de erfaringer?

”For år tilbage var jeg leder i vores datterselskab i Tanzania med 100 medarbejdere, som arbejdede inden for flere områder både i Tanzania og de omkringliggende lande. Her lærte jeg, at ting kan forandre sig hurtigt, og at der kan opstå mange overraskelser. Men jeg lærte også at holde fast i ikke at lade mig frustrere over det, men i stedet arbejde med det og se det som muligheder og udfordringer, der skulle løses – ikke som noget forbigående.

Jeg prøver stadig at holde fast i den tilgang. Det handler om ikke at blive forfærdet over forandringer, men grundlæggende sige til sig selv, at det ikke nødvendigvis er negativt. Det er ikke altid let, men at have et positivt og optimistisk mindset kan åbne for nye muligheder, selv når tingene ikke går som forventet.

Hvis man kæmper imod naturkræfter, bliver man jo træt på et tidspunkt. Og nogle af de ting, vi ser i verden omkring os, har næsten, i citationstegn, karakter af naturkræfter. Jeg mener, at man skal prøve at vende det rundt og konstatere, at det er noget, man skal kunne leve med og arbejde med – og finde mulighederne i det.”

Den pointe minder meget om Nassim Talebs analyse i f.eks. bøgerne The Black Swan og Antifragile. Er det en lignende analyse, du er kommet frem til?

”Præcist. I de sidste fem år har vi oplevet både en pandemi og en stor krig i Europa. Generativ AI er slået igennem. Ja, vi har haft kunstig intelligens i mange år, men generativ AI er jo relativt nyt. Vi har også set adskillige af de såkaldte 100-årshændelser på klimaområdet.

Hvis vi accepterer præmissen om, at der er flere faktorer, der udvikler sig eksponentielt, er det interessante ikke, hvor hurtigt det går, men hvor langsomt det starter. Hvis du ser på en kurve over eksponentiel udvikling, sker der faktisk ikke ret meget i begyndelsen, men pludselig tager det fart.

Eksempelvis på klimaområdet, hvor vi nu er nødt til at handle, selvom det kan være svært at se den umiddelbare effekt. Man kan spørge: Hvor meget betyder det lige nu? Svaret er, at det på et tidspunkt kommer til at betyde rigtig meget.

Det samme gælder AI. Det fik enorm opmærksomhed for et års tid siden, og nu begynder nogle at tale om det som ’sidste års hype’ – som om det måske ikke var så banebrydende alligevel.

Jeg mener derimod, at det kommer med stor kraft på et tidspunkt. Derfor er det afgørende at fokusere på, om en udvikling er forbigående, eller om der er tale om noget, der bevæger sig eksponentielt og fundamentalt ændrer måden, vi fungerer på som samfund eller virksomheder.”

I denne serie har Klaus Holse, formand for DI, fremhævet, at hans generation af topchefer er opvokset med lave renter, åbne grænser og stabile politiske forhold. Man kan stille spørgsmålet, om de overhovedet er klædt på til at håndtere den nye virkelighed?

”Jeg kan godt følge hans ræsonnement med, at verden er mere foranderlig nu, og at man som leder ikke er vokset op med noget, der minder om de sidste fem år med pandemi, krig og handelshindringer. Jeg forstår godt præmissen, men jeg er dog mere optimistisk i forhold til de yngre ledere, der er vokset op med en helt anden digital baggrund end os lidt ældre.”

Hvis vi holder fast i din præmis med en øget volatilitet og eksponentiel udvikling, hvilke krav stiller det til topchefer i dag?

”Lad mig starte et lidt andet sted: For mange år siden inviterede en topchef i en af Danmarks største entreprenørvirksomheder mig på kaffe fredag eftermiddag en gang imellem og tog sig tid til at forklare sit syn på ledelse og strategi.

Noget af det, han lagde rigtig meget vægt på, var, at man som leder i entreprenørmarkedet skulle overveje, om forandringer var forbigående, eller om de var kommet for at blive. Hvis der var tale om forandringer i stor skala, skulle man investere næsten hvad som helst i maskiner og udvikling af rationelle produktionsprocesser, og hvis ikke, var det bedre at indleje kapacitet.

Jeg kan huske, at han for 15-20 år siden arrangerede et besøg på en fabrik, der havde automatiseret produktionen af betonpæle til byggeriet. Virksomheden fortsatte målrettet med at investere i effektivisering og kunne derfor forblive markedsledende.

For nu at vende tilbage til dit spørgsmål: Jeg tror, at man som virksomhed er nødt til at begrænse, hvad man forsøger at overskue. I COWI er vi dygtige til mange forskellige ting, men vi er nødt til at være mere fokuseret på de aktiviteter og den service, der er vigtigst for kunderne.

Man skal passe på med at forsøge at dække for bredt et område, for i lyset af forandringshastigheden risikerer man at fejle, hvis man som virksomhed eller leder forsøger at følge for mange forretningsområder eller teknologier. Og det er en af de sværeste ting som leder: Fravalg er ofte sværere end tilvalg.

Men det er en afgørende præmis i en tid med større volatilitet og hurtigere udvikling, at man er meget klar på, hvor man vil være i front, og tør fravælge områder, der måske virker spændende, men som ikke er kritiske. Det gælder især i et usikkert marked, som det vi ser i dag.”

I et marked med usikkerhed eller store forandringer, i hvor høj grad kan man uddelegere for at agere hurtigt og agilt?

”Jeg tror meget på det engelske koncept lead by intent, hvor det er bedre at få ledere på alle niveauer til at træffe mange nogenlunde gode beslutninger, der alle peger i den rigtige retning, end at træffe færre, men ”perfekte” beslutninger. Det er også sådan, jeg arbejder som chef for COWI.

Vi skal arbejde med empowerment, forstået på den måde, at så længe folk har klare rammer, evner og selvtillid, skal de kunne handle individuelt, så længe de forstår virksomhedens overordnede retning. Omvendt, hvis man uddelegerer uden at forklare retningen, går det galt.

Derfor er man nødt til at starte med at skabe en fælles forståelse af, hvilken retning vi bevæger os i. Hvis det lykkes, kan man med fordel overlade mange decentrale beslutninger til ledere og medarbejderne, også selvom alting ikke bliver perfekt.

I topledelsen træffer vi jo heller ikke perfekte beslutninger. Men så længe, der er en fælles retning, som alle er enige om – både i forhold til etik og forretning – så fungerer det.”

Omvendt ser man ofte i usikre markeder, at virksomheder centraliserer beslutningsprocesser. Hvordan ser du på det?

”Det afhænger af, hvor erfarne medarbejderne og lederne er. Jeg tror ikke, der findes en fast formel for, hvordan man skal gøre det. Jo mere erfaring og viden, der er i organisationen, desto mere giver det mening at arbejde med empowerment og uddelegering. Det er jeg helt overbevist om.

Som en del af et lederteam skal man også være meget bevidst om, hvor dybt man forstår, hvordan virksomheden skaber værdi. Og den forståelse skal man kunne formidle til medarbejderne på en måde, der giver dem sikkerhed om retningen.

Peder Bjerge

Log ind