Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Køb adgang
Log ud Log ind
Alle artikler

Jukka Pertola skeptisk: AI ingen game changer … Endnu

Som bestyrelsesformand i en række store danske virksomheder – fra Tryg til COWI – har Jukka Pertola længe haft AI øverst på dagsordenen. Han er ikke i tvivl om, at den nye teknologi rummer et stort potentiale. Men han advarer mod at falde for hypen om, at AI vil vende alle forretningsmodeller på hovedet. Indtil videre har vi endnu til gode at se kunstig intelligens som en game changer, siger han i dette interview med fagredaktør Peder Bjerge.

”Det er lang tid siden, at vi har set så voldsomme forandringer i verden, som vi ser lige nu.”

Jukka Pertola står med et unikt indblik i, hvordan så forskellige kræfter som kunstig intelligens, handelskrige, vaklende forsyningskæder, global usikkerhed og en økonomisk nedtur har ramt dansk erhvervsliv indenfor få år.

Ikke alene er han bestyrelsesformand i Tryg, GN Group og Siemens Gamesa. Han har også siddet i bestyrelser for danske og udenlandske virksomheder i mange forskellige industrier og brancher – lige fra pharma til rumteknologi.

Kunstig intelligens er længe udpeget som en massiv forandrende kraft med enormt økonomisk potentiale. Blandt andet har forsikringskoncernen Tryg annonceret et stort sats på integrering af AI som kernen i ny teknologisk platform i et partnerskab med den indiske leverandør TCS.

Men nu er bølgen ved at vende. Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev er investorerne langt mere skeptiske overfor potentialet i AI. Nye analyser peger på, at virksomheder har vanskeligt ved at udnytte AI effektivt. Også Jukka Pertola advarer mod at falde for den massive hype, som har omgivet AI indtil for nylig.

Indtil videre kan han ikke se, at kunstig intelligens vil ændre forretningsmodeller grundlæggende på linje med f.eks. SAP: Den tyske ERP-leverandør gik fra salg af software til kundernes egne servere til i stedet at lade kunder abonnere på systemerne i skyen.

”Bare for en fem-syv år siden var det meget oppe i tiden, at alle forretningsmodeller ville blive ændret af IoT (internet of things, red.), blockchain, AI og you name it. Alle talte om, at vi stod overfor et fuldkomment paradigmeskifte. Men på mange områder er det ikke sket endnu”, siger Jukka Pertola.

Et stort kompliceret it-maskineri

I den forbindelse understreger han, at en bestyrelses centrale opgave netop er at have fokus på risikostyring i forhold til nye teknologier.

”Vi bør bruge meget energi på at definere virksomhedens risikoprofil, så vi er forberedt på, hvis der sker noget kritisk. Og ny teknologi er en del af vores strategiske arbejde, hvor vi arbejder med, hvordan vi investerer vores ressourcer og penge. Også hvordan virksomheden arbejder sammen med strategiske partnere.

Den slags diskussioner er vigtige at få taget i bestyrelseslokalet. Hos Tryg anvender vi nu AI som et værktøj i dagligdagen til at tage sig af vores kundeservice og til at effektivisere vores interne processer til at håndtere eksempelvis forsikringssnyd. Vi anvender AI i stort omfang, og har gjort det i ganske lang tid – også uden at det er blevet hypet. Et forsikringsselskab er et stort kompliceret it-maskineri, hvor det har været en naturlig udvikling at anvende AI som et værktøj bedst muligt.

Hos GN Store Nord med produktion af høreapparater anvender vi machine learning og kunstig intelligens til at forbedre produkterne for folk, der har svært ved at høre. Det kan hjælpe dem til at forstå talt sprog bedre specielt i baggrundsstøj.

Små høreapparater indeholder, på trods af deres størrelse, ret meget datakraft, og de er i stand til at bruge AI og lære hele tiden. På den anden side har vi så stort et behov for datacentre, at man taler om, at de skal udvides med et areal på størrelse med Manhattan.”

Mener du, at AI hen ad vejen vil tvinge Tryg eller GN Store Nord til at skulle gentænke deres forretningsmodeller?

”Jeg ser det ikke helt så radikalt. Den basale forretningsmodel vil nok nogenlunde forblive den samme. Men i takt med software og computerteknologi udvikler sig, kan vi anvende det til at blive mere effektive i at drive den eksisterende forretning.

Men måske også gøre nye ting, som vi ikke kunne gøre før. Men jeg må også sige, at jeg ikke kan se nogen 100 pct. revolution, hvor det hele bliver anderledes.

Vi har forsøgt i vores strategiarbejde og risikoanalyse at gennemgå, om der er noget, vi har overset. COWI arbejder med design af nogle af de største og mest avancerede broer i verden. Her bruger vi i stigende grad kunstig intelligens til at hjælpe ingeniørerne til at designe den bedste bro. Den slags teknologi er baseret på sandsynlighedsberegninger. Den kan i sig selv ikke anvendes til selve designet af en bro.

I stedet kan AI bruges til at sikre, at broen kan holde tæt på 100 pct. til ekstreme og usandsynlige belastninger. Min pointe er, at man skal være kritisk i forhold til, hvordan man bruger teknologier.

De seneste år har vi set så mange teknologier blive hypet. Vi så det med blockchain, som angiveligt var lige ved at overtage det og forandre internettet totalt. Jeg kan også nævne 3D-printing, hvor man talte om, at man snart ville kunne printe huse. Og det blev ikke til realiteter.

Vi skal have lidt is i maven, når vi investerer i nye teknologier. Vi skal være hurtige og agile til at implementere de ting, som vi kan anvende med fordel. Men det er også en bestyrelses rolle at bruge den ekspertise, vi har om bordet, sammen med ekstern ekspertise til at sparre med ledelsen for på den måde at finde ud af, hvilken vej vi skal gå.”

Erhvervslivet er blevet mere kritiske i forhold til deres brug af AI. Er der ikke også risiko for, at bestyrelsen og den daglige ledelse bliver for forbeholden i sin brug af nye teknologier som AI?

”Ja, men når det er sagt, er det på den anden side naturligvis også bestyrelsens ansvar og opgave at sørge for, at der ikke opstår et moment, hvor der kommer en masse ny teknologi, der kunne forandre vores forretningsmodel totalt. I modsætning til hvad man kunne tro, sker det ikke så ofte, men det er stadig noget, man skal være på vagt overfor.

Det er en rigtig vanskelig opgave at forudse det og vurdere potentialet: Bliver det til noget? Og hvad er risikoen ved implementeringen? De overvejelser fylder meget i bestyrelsesarbejdet. Det er enormt vigtigt at være en aktiv partner for den operative ledelse.

Hvis vi hver gang bare talte teknologier ned, og sagde, nej, det bliver aldrig til noget, risikerer vi at få en ledelse, der vil holde den slags langt væk fra bestyrelsen. Man skal finde en balance i bestyrelseslokalet, hvor man baserer sig på tillid mellem bestyrelsen og ledelsen.

Direktøren skal være i stand til at bringe vanskelige spørgsmål – dem, der gør ondt – frem til bestyrelsen, hvor man kan have en åben og transparent diskussion også om de komplicerede emner.”

Ro på: Vi har set det før

Det nævnes ofte, at erhvervslivet i disse år står midt i den perfekte storm. Men det er Jukka Pertola ikke umiddelbart enig i.

”Der er elementer, som er helt nye, og ting, som ligner noget, vi har set før. Netop derfor er det vigtigt at have en bestyrelse, der består af eksterne folk med lang erfaring i at drive virksomheder i andre brancher. Den viden og erfaring skal man bruge maksimalt til at supplere direktøren.

Jeg ser ikke tingene helt så dramatisk. Her skal man måske se på min baggrund: Jeg arbejdede mange år i Siemens, som er en virksomhed, der tænker meget langsigtet. I Siemens arbejder man meget bevidst med at identificere de afgørende megatrends i verden og deres konsekvenser og definere forretningsmodeller ud fra dem.

Ser man tingene i et længere perspektiv, kan man lettere overskue de mulige afgørende skift, som man måske har set før, men så langt tilbage, at de ikke længere er en del af virksomhedens corporate memory.

Det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at vi ser handelskrig eller konflikter mellem landene, eller geopolitiske spændinger. Men når det er sagt, er det længe siden, at vi har set det så voldsomt, som vi oplever det lige nu.

Dog vil jeg sige, at i de bestyrelser jeg sidder i, har vi stadig ro i systemet på trods af, at der er mange udfordringer i verden. Jeg er ikke så nervøs. Vi har stadig ganske godt styr på tingene. Så kan jeg kun håbe, at det ikke bliver de sidste famøse ord fra mig.

Igen skal man som bestyrelse bevare det langsigtede fokus og se tiltag i sammenhæng med den langsigtede strategi. Ofte er det vigtigste, når der opstår den slags pludselige kriser eller situationer, at man skal hjælpe ledelsen til at holde sit langsigtede fokus på strategien for kerneforretningen og sikre den bliver gennemført på den rigtige måde.”

Peder Bjerge

Styrken i at være en ‘likeable’ leder

En ægte leder behøver ikke puste sig op og udgyde frygt for at skabe respekt. De mest succesfulde ledere er nemlig likeable. De er velansete, sympatiske og behagelige – og det smitter af på resten af organisationen, skriver konsulenthuset Egon Zehnder.

Det har længe været en antagelse, at en ægte leder er en hård negl, har spidse albuer, når der er brug for det, og måske ligefrem er usentimental. At sådanne karaktertræk kræves for at kunne drive en virksomhed fremad. At være sympatisk eller behagelig blev ofte forvekslet med at være ‘for blød’. Men dette syn på toplederen bliver udfordret.

Flere og flere eksempler viser, at nogle af de mest velansete og succesfulde ledere er dem, der udstråler empati og god vilje – og ikke frygt og hård autoritet. Disse likeable ledere formår at skabe kulturer, hvor medarbejdere bliver længere, trives bedre og præsterer stærkere. Konsulenthuset er dykket ned i research og tendenser på området og peger klart på én konklusion: Likeable er vejen frem.

Når en leder udstråler venlighed, smitter det af på resten af virksomheden. Medarbejdere møder deres leder – og hinanden – med den samme følelse, som de selv bliver mødt med. De spejler den. Det er en rullende effekt: Når venlighed er det, man bliver mødt med, er venlighed det, man selv får lyst til at give videre. Så stiger lysten til at hjælpe hinanden og gøre det bedste for teamet som helhed.

Det kaldes ‘emotional contagion’ direkte oversat til følelsesmæssig smitte – et fænomen, hvor man utilsigtet spejler følelser. Og netop derfor er det vigtigt, at smitten er positiv. For den kan selvfølgelig også gå i den anden retning, hvis det er frygt eller usikkerhed, der præger kulturen.

Det er ikke kun topledere, der har gavn af en sympatisk tilgang. Alle medarbejdere kan styrke deres karriere ved at gå den vej. Som Egon Zehnder skriver: Hvem sætter ikke pris på en behagelig kollega, der er nem at arbejde sammen med?

Det handler i høj grad om emotionel intelligens – EQ. At være bevidst om og kunne regulere egne følelser. Og at forstå følelserne hos dem omkring én. Mennesker med høj EQ klarer sig ofte bedre. De er mere innovative, mere tilfredse i deres arbejdsliv og bliver typisk stærkere ledere.

Likeability kan også have en strategisk effekt udadtil, når man taler brand management. Forbrugere interesserer sig i dag langt mere for, hvem der står bag de produkter, de køber, og de services, de bruger.

En rådden kultur bliver hurtigt afsløret. Konsekvensen kan nemt være, at kunder vender sig mod konkurrenterne, hvis de ikke kan lide, hvad de ser. Likeable ledere fremstår overfor offentligheden som mere kompetente og troværdige. De styrker virksomhedens omdømme og forstærker i sidste ende kundernes loyalitet.

Innovation kræver mod – og mod kræver, at man tør tage risici uden frygt for at fejle. Her kommer psykologisk sikkerhed ind i billedet. Det er en kultur som bygger på ærlighed og tillid. Hvor ideer og konstruktiv kritik kan deles åbent, uden at man skal bekymre sig om hånende kommentarer eller rullende øjne. Når medarbejdere føler sig trygge, tør de tage chancer, teste nye løsninger, eksperimentere.

Der findes ikke én lige vej til at blive mere likeable. Mennesker er forskellige, og likeability kan ikke trylles frem med et fingerknips. Det tager tid. Det handler om at være konsistent i sin måde at opføre sig på og om at skabe små, men vedvarende, ændringer i sin adfærd.

Der er dog et par tydelige greb, som gør en reel forskel. For det første: Lyt til medarbejderne – deres idéer, deres input, deres bekymringer. Det bliver helt sikkert værdsat i den anden ende.

For det andet: Anerkend deres indsats. Send en takkemail, ros dem offentligt, eller markér en indsats med en lille gave eller note. En lille gestus kan gøre en stor forskel. Derudover kan uformelle check-ins være en praktisk metode at ty til. Som leder er det en nem måde at gøre sig selv mere tilgængelig på, og medarbejdere føler sig langt mere set og hørt.

Selvom man er en venlig og behagelig leder, ændrer det ikke ved, at man stadig er virksomhedens øverste chef – den, der tager de endelige beslutninger. Likeability er ikke det samme som passivitet. Det er ikke ensbetydende med, at man bør være en pushover.

Tværtimod: Gode, likeable ledere holder høje standarder, sætter klare forventninger og er ikke bange for at tage modige beslutninger. Likeability og stærkt lederskab udelukker ikke hinanden – de er ofte hinandens forudsætninger.

MAL

Guide: Angsten for at netværke

Brug dit netværk til positive og konstruktive ting – ellers kan det være svært overhovedet at skabe netværket. Det er i kort form budskabet i en undersøgelse fra Harvard Business School. Det har gennem de seneste årtier været en dyd at have et stort netværk, og medierne bringer jævnligt artikler om, hvem i erhvervsliv, administration og politik, der omgås hinanden. Men en ting er at tale om det som fænomen – noget andet at gøre det i praksis. Undersøgelsen viser nemlig, at mange føler et stærkt ubehag, når de tager aktive skridt for at pleje eller udvide netværket. De føler sig faktisk ”beskidte” i en så bogstavelig forstand, at de har lyst til at tage et bad bagefter.

Forskerne bag undersøgelsen slår fast, at det er et emne, der kræver dybere undersøgelser. Men de har fundet en undtagelse fra det generelle ubehag ved at netværke: Det opleves kun rigtigt slemt, når man gør det af pligt eller som et defensivt træk, f.eks. for ikke at miste sin position. Er man derimod ude i et ærinde, hvor man prøver at skabe noget nyt og gavnligt, virker det ikke i nær samme grad forkert bevidst at pleje relationer, der kan fremme projektet.

Netværk opad eller nedad Det synes også at gøre en klar forskel, om man netværker opad eller nedad i ledelseshierarkiet, så at sige. En af forskernes tests foregik i et advokatfirma, hvor de ansatte i et spørgeskema blev bedt om at beskrive deres følelser ved at netværke. Jo mere negative ord, de satte på, jo mindre tjente de ind til at firmaet. Der var også den sammenhæng, at seniorparterne havde det bedre med at netværke, end juniorpartnere havde det. Så langt kunne det for så vidt forklares med, at dem, som fakturerede mange timer til høj pris, og som nåede status som seniorpartnere, havde mindre skam i livet. Men resultatet var det samme i et forsøg med studerende, der helt vilkårligt blev tildelt roller som over- og underordnede i et fiktivt firma. Dem, som spillede chefer, havde det nemmest med at netværke.

En tredje test gør det muligt, at læseren selv kan vurdere, hvordan han eller hun selv har det med at netværke. I denne test blev godt 300 personer bedt op om at genkalde sig en af fire situationer: Hvor de bevidst havde søgt netværk for at fremme professionelle mål, hvor det samme var sket tilfældigt ved f.eks. et møde, hvor de bevidst havde søgt at skabe personlige venskaber. Og endelig hvor de tilfældigt havde dannet nye venskaber. Efter at have tænkt på disse virkelige begivenheder, skulle deltagerne indsætte manglende bogstaver i ord, f.eks. S..P. Blandt dem, som bevidst havde ”mænget sig”, blev det typisk til ordet ”soap”. Andre kom mere typisk i tanke om ”ship” eller andre ord. Det synes altså at blive oplevet som lidt værre bevidst, at søge professionelle end private venskaber.

Macbeth-effekten Forbindelsen til sæbe og renlighed i netop denne test kan synes søgt. Men det er tidligere dokumenteret, at vi føler trang til at vaske os fysisk efter at have gjort ting, vi finder urent i en moralsk forstand. Det hedder Macbeth-effekten efter Shakespeares karakter, der efter at have deltaget i et plot ønskede at vaske ikke-eksisterende blod af hænderne. Når folk alligevel går op mod deres natur og bevidst netværker, er det naturligvis fordi der ligger en belønning i det – eller i hvert fald, at de tror, at de får en sådan belønning i form af en bedre karriere. Den nye undersøgelse indgår således i et helt forskningsfelt, der handler om virksomheders krav og forventninger til deres ansatte, og hvordan de ansatte håndterer det i forhold til deres egen moral. Det giver særligt nogle tankevækkende resultater i henseende til virksomheders etiske regelsæt – et område, som forskerne bag den nye undersøgelse tidligere har kigget på.

Nogle virksomheder søger at holde sig på en ekstra ren sti ved ikke blot at betone, at der er ting, som medarbejderne ikke må gøre, men også at motivere dem til at handle særligt moralsk. Men det stiller medarbejderne i flere dilemmaer, fordi det ikke er entydigt, hvad der er moralsk. Så skal de i den enkelte situation gøre, hvad de selv mener er bedst? Eller hvad de tror, ledelsen vil opfatte som bedst, og følgelig belønne dem for? Medarbejderne vil ubevidst holde et internt regnskab og føle ubehag, hvis de gør noget, som de selv anser som forkert. Det taler imod at anvende den proaktive tilgang til virksomhedsetik – i stedet skal medarbejderne blot lodret have at vide, hvad de ikke må gøre i virksomhedens navn.

Sten Thorup Kristensen

De første syv sekunder af dit jobinterview er afgørende

Mødet med den – forhåbentligt – kommende arbejdsgiver kan være en følsom sag. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvem man konkret skal møde. En vigtig detalje er også, at man skal give sig tid til at betragte den fysiske indretning af virksomheden, ligesom hvis det var et hjem, man besøgte. Og så er de første syv sekunder ved dit jobinterview afgørende, hedder det.

Du har sikkert prøvet situationen: Du ankommer til et jobinterview, og umiddelbart er der noget, der distraherer dig. Det kan være noget så banalt som antallet af personer i lokalet. Eller du finder en af de tilstedeværende særligt tiltrækkende eller det modsatte.

Du føler måske, at det kun er en lille distraktion, som der hurtigt bliver lagt låg på – men så tager du overvejende sandsynligt fejl. Forskning viser, at det første indtryk bliver dannet i løbet af blot syv sekunder. Her afgør man, om den, man står overfor, er sympatisk, udfarende, kompetent og så videre. Og det gælder begge veje. Så firmaets folk danner sig også et indtryk af dig de første syv sekunder.

Naturligvis kan det første indtryk justeres i løbet af et bekendtskab. Men det bliver det ikke i løbet af en jobsamtale, og slet ikke hvis der i løbet af de syv sekunder har været en let akavet situation, som er velegnet til at bedømme andre menneskers personlighed.

Netop derfor er det vigtigt at være godt forberedt, også på det personlige plan, inden man træder ind i mødelokalet til en jobsamtale, fremhæver Korn Ferry i en guide .

Nedbring risikoen
Man kan ikke helt afværge risikoen for, at samtalen begynder skævt. Men man kan nedbringe risikoen for det. Det gælder, uanset om det handler om første job i karrieren eller en direktørstilling. Rekrutteringsfirmaet giver syv tips til, hvad forberedelsen kan bestå i.

Hvem skal du møde? Du skal ikke lade dig spise af med en melding om, at du skal møde et udvalg. Måske vil den rekrutteringsansvarlige umiddelbart undre sig over, at du spørger til navn og stilling på de tilstedeværende. Men det er almindelig høflighed at oplyse det. Du kan også spørge, om der er noget særligt, du skal vide om de deltagende fra virksomhedens side.

Gør dit hjemmearbejde. Google og sociale medier giver rigelige muligheder for at researche på dem, du skal møde. Hvor har de gået i skole? Hvad har de lavet tidligere i karrieren? Har de været involveret i offentlige kontroverser? Har du fælles bekendte med dem?

Søg efter fælles interesser. Måske har nogle af de deltagende gået på samme skole som dig, eller de deler samfundsinteresser eller interesse for sportsgrene. I så fald giver det dig en chance for at åbne samtalen et positivt sted. Det skal dog være ærligt, pointerer Korn Ferry – hvis man prøver at foregive en stærk interesse for et eller andet, vil det som regel blive spottet. Det ligger til den menneskelige natur at have antennerne ude, når man møder en fremmed.

Undersøg selskabet. Igen er google og sociale medier en stor hjælp. Vær også sikker på, at du som minimum har læst alt under menupunktet ”om” samt de seneste pressemeddelelser på hjemmesiden. For børsnoterede virksomheder er det også muligt at finde de seneste regnskaber og fondsbørsmeddelelser.

Hvis du kan finde noget, du ærligt kan relatere til, vil det også være en god måde at starte samtalen på. Det kan lyde banalt, men hvis f.eks. virksomheden p.t. er udfordret af et større sagsanlæg, og du tidligere har arbejdet med noget tilsvarende, er der straks fælles fodslag.

Se dig omkring i lokalet. Når man går ind i mødelokalet, vil man måske føle det naturligt og høfligst først at fokusere på de personer, man skal møde. Men man efterlader sig selv sårbar, hvis man ikke giver sig selv mulighed for at orientere sig i lokalet. Hvordan er det indrettet? Hvilken kunst hænger på væggene?

Omkring høfligheden i det fremhæver Korn Ferry, at man vil gøre det samme, hvis man første gang går ind i et andet menneskes hjem, og der vil det faktisk virke uhøfligt ikke at gøre det. Interiøret kan også være det emne, man åbner samtalen med, f.eks. hvis man (igen ærligt) kan lide kunsten på væggene eller det, der bliver serveret.

Tilsvarende kan personlig fremtræden og familierelationer også blive en del af samtalen. Men her skal man være mere på listefødder, og som gæsten i rummet skal man ikke tage initiativ til at gå ud ad den bane. Derimod kan man naturligvis følge med, hvis en af de andre gør det.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Fem principper til forandring og fornyelse

0

Ifølge Forbes har mange virksomheder ladet deres ‘business-building muscles’ forfalde. De er simpelthen ikke stærke nok til at udvikle og skalere nye idéer. Udvikler man sig ikke løbende, bliver man overhalet, glemt eller irrelevant. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

Forbes peger i en ny artikel på, at virksomheder skal – og bør – blive ved med at genopfinde sig selv, at ‘re-invente’ virksomheden. Det handler om at køre i to spor: Holde den etablerede forretning kørende, mens man samtidig opbygger og skalerer nye beslægtede forretningsben.

Det går ikke kun at læne sig op ad den eksisterende forretning. At tænke ud af boksen, udse sig nye markeder og konstruere nye forretningsmodeller er uendelig vigtigt, hvis man gerne ser, at virksomheden også eksisterer om ti år. Ser man på de mest succesfulde, fundamentale lærestykker, som virksomheder har formået at følge, deler de typisk fem principper:

Et helt tydeligt og klart ‘why’. Det starter med formål. Man bør kunne formulere helt klart og tydeligt, hvilken retning man gerne ser, at forretningen bevæger sig i. Hvad ser anderledes ud i fremtiden? Hvad har forandret sig og hvorfor? Visualisér det.

Når visionen står skarpt, bliver det også nemmere at tage beslutninger. Det bliver tydeligere, hvad der bør ændres, justeres eller i nogle tilfælde helt ofres for at komme i mål. Og lige så vigtigt: At sikre, at alle forstår visionen og bakker op omkring den.

Villighed til at ændre i ledelsesteamet. Der findes mange måder at være en dygtig leder på. Men ikke alle ledere er dem, der trives bedst i et miljø, hvor man bygger noget nyt op fra bunden. Her bliver man konstant testet – og man skal helst synes, det er sjovt, motiverende og meningsfuldt.

Tempoet er højt, læringskurven stejl. Det kræver både at være okay med at fejle, starte forfra, indrømme at man er på dybt vand og alligevel forsøge at padle videre.

Nogle gange er den første leder, man vælger til opgaven, heller ikke den, der skal skalere det. Nogle gange var det slet ikke den rigtige profil til at begynde med. Det er helt ok. Men det kræver villighed til at skifte ud, omrokere og løbende tune teamet, så det passer til det stadie, virksomheden faktisk er på.

En motorvej for ny forretning. Momentum er vigtigere end perfektion – og intet dræber momentum hurtigere end hierarki og bureaukrati. Derfor bør man skabe de bedste betingelser for, at nye forretningsdele kan udvikle sig uden at drukne i et administrativt helvede.

Det handler om at bygge motorveje for de nye idéer: Hvor de glider let gennem systemet uden lyskryds og køer. Hvor kontrolfunktioner fungerer som acceleratorer, ikke som flaskehalse. Hvor hvert team ved præcis, hvem de skal gå til, når der opstår problemer – og hvor problemerne faktisk bliver løst, i stedet for at forsvinde ned i en bunke af andre opgaver. Man skal vide, hvad der bør prioriteres, og hvad der kan vente.

Fleksible ressourcer – i budgetter og mennesker.

Når mulighederne opstår, og et projekt begynder at tage form – eller måske ligefrem stikker af – skal der være råderum til at følge med. Både økonomisk og menneskeligt. De førende virksomheder sørger for at skabe plads i deres budgetter, så der kan justeres hurtigt, når et initiativ viser sig at bære frugt.

Lige så afgørende er det at have adgang til den nødvendige human capital. Man bør ikke være bundet af næste års ansættelsesrunde eller interne procedurer, der forsinker momentum. Man skal kunne hyre ind, når behovet opstår – ikke måneder senere. I sidste ende handler det om at følge de muligheder, der viser sig, i stedet for blot at følge den oprindelige plan.

Rutiner og disciplin. Der bliver ofte talt om, hvor vigtigt det er at være åben, give plads til innovation, eksperimentere, fejle og være fleksibel – og det er alt sammen sandt. Men en anden sandhed er, at rutiner og disciplin også spiller en stor rolle.

Succes med et pilotprojekt forbliver nemlig netop det – et pilotprojekt – hvis man ikke formår at skalere det. Hvis man ikke kan tilpasse det bredere og få det til at leve i hele organisationen. Og det er her, mange kommer til kort.

De førende virksomheder forstår at justere deres forretning, så nye initiativer kan få fodfæste. De skaber en playbook for udførelse, så der er en klar vej fra idé til praksis. Det kræver både tålmodighed og vedholdenhed – men det er også her, det langsigtede aftryk bliver skabt.

MAL

AI analyseoverblik: Hvem høster gevinsterne?

AI er en såkaldt ‘general-purpose’ teknologi, hvilket betyder, at det har potentiale til at ændre hele økonomier og indretningen af samfundet. Der er allerede udarbejdet et væld af analyser og undersøgelser, der forsøger at forstå, hvad denne udvikling kommer til at betyde. BNP Paribas har sammenfattet et literature review, der ser på de vigtigste pointer og tegner et samlet billede af AI’s betydning for fremtiden.

Selve AI-markedet er i dag stærkt koncentreret omkring en håndfuld dominerende aktører – Google, Microsoft, Amazon, OpenAI, Meta og Tencent.

De sidder på den største mængde data, de største talenter og de største økonomiske ressourcer. De sætter retningen og bestemmer tempoet for udviklingen. Kort sagt, det er dem, der kører showet.

Det gør det også svært for nye spillere at træde ind på markedet, da adgangsbarriererne er ekstremt høje. Denne tilstand fører til globale skævheder: Europa halter fortsat markant efter USA og Kina, både når det gælder investeringer, forskning og adgang til nødvendig computerkraft.

Det rejser spørgsmål om konkurrencekraft, teknologisk suverænitet og, i sidste ende, hvem der får del i de økonomiske gevinster, som AI lover.

Når man dykker ned i litteraturen, handler det meget om at forstå effekterne på produktiviteten. Her er man ret enige i, at der er gevinster at hente. Spørgsmålet er bare hvor store de er.

Antagelserne varierer, og derfor spænder estimaterne bredt. Det betyder dog ikke, at alle brancher får lige meget ud af det. Tværtimod. Sektorer som finans og sundhedsvæsen står til at mærke betydelige produktivitetsforøgelser allerede på kort sigt, fordi en stor del af deres arbejde kan digitaliseres eller understøttes af avancerede analyseteknologier.

Omvendt vil områder som landbrug og ældrepleje kun opleve begrænsede effekter i første omgang – primært fordi arbejdet her ofte er fysisk, personligt relationsbåret og sværere at automatisere.

Geografisk tegner sig et lignende mønster. Avancerede økonomier vil høste de største gevinster. Simpelthen fordi de har et teknologisk forspring.

Et af de studier, der bliver fremhævet, peger på, at AI vil kunne løfte BNP med omkring 5,4 pct. i USA og 4,4 pct. i Europa, mens vækstøkonomier i gennemsnit lander omkring 3 pct. og lavindkomstlande omkring 2,2 pct.

Også på medarbejderniveau er der forskelle. AI bliver ofte omtalt som en ”skill-biased technology” – altså en teknologi, der i særlig grad øger produktiviteten hos medarbejdere med højere uddannelse. Det kan potentielt øge kløften mellem højt og lavt kvalificerede.

Der er altså risiko for øget polarisering. De højt kvalificerede, der kan bruge AI strategisk, tager en større del af kagen. Samtidig fortsætter mange lavtlønnede i job som f.eks. omsorg og rengøring – men ofte uden tilsvarende lønstigninger.

Den udvikling kan få større samfundsmæssige konsekvenser. For hvis gevinsterne primært ender hos et mindre segment af medarbejdere eller virksomheder, risikerer man at skabe øget social ulighed – og modstand mod teknologien.

AI vil transformere jobs – ikke eliminere

Når man taler om AI’s indvirkning på arbejdsmarkedet, rejser det naturligt store spørgsmål om, hvordan man arbejder i dag – og hvordan man kommer til at arbejde i fremtiden. Historisk set har teknologiske spring altid betydet, at nogle job forsvinder, mens andre opstår.

Over tid har nettoeffekten typisk været positiv. Dog kan overgangsfasen være hård: Medarbejdere mister deres arbejde, skal omskoles og finde vej ind i nye, fremvoksende industrier. Det er en proces, som sjældent er friktionsfri.

Hvor stor og hvor hurtig AI’s effekt bliver, er stadig svært at forudsige. En vigtig nuance i litteraturen er dog, at selvom man ofte hører om massive jobtab, peger forskningen på, at langt de fleste jobs ikke vil blive erstattet af AI.

De fleste analyser viser, at teknologien primært vil automatisere dele af et job – ikke hele jobbet. Kun omkring 3,3 pct. ifølge nogle studier og op mod 7 pct. ifølge andre, vurderes at blive fuldt automatiseret. AI vil altså transformere langt flere jobfunktioner, end den vil eliminere.

Det betyder også, at flere sandsynligvis kommer til at bruge mere tid på opgaver, der ikke kan automatiseres: kreativitet, relationer, beslutningstagning og andre funktioner, hvor menneskelig dømmekraft er i fokus.

MAL

Guide: Transformation forudsætter udvikling af personalet

Når en virksomhed ændres gennemgribende, vil medarbejderne typisk have brug for nye værktøjer, både fagligt og menneskeligt. Det må ledelsen tage højde for ved selv at gå foran og deltage i medarbejderudvikling – ellers sender det et forkert signal. Dette er anden artikel om ”ti snubletråde for en succesfuld transformation”, baseret på en artikel fra to forskere fra IMD. Første artikel finder du her.

I tidens omskiftelige verden melder virksomheder ofte ud, at de vil transformere sig selv, eksempelvis gennem en fusion, en omstrukturering eller en større digital transformation. Ifølge nylige undersøgelser er det dog kun hver fjerde transformationsproces, der når alle sine mål, og mange fejler helt.

Professorerne Michael Watkins og Dr. Janet Spencer fra IMD har i artiklen ”Ten Reasons Organizational Transformation Efforts Fail” identificeret de typiske problemer, som spænder ben for de gode intentioner. I seneste udgave beskrev vi de første fem snubletråde, og her følger en beskrivelse af de sidste fem:

For lidt fokus på virksomhedens kultur: Transformation af en virksomhed vil næsten uundgåeligt også indebære en nødvendig gentænkning af dens kultur. Det kan være en af de ting, som ledelsen ubevidst viger tilbage fra, dels fordi den også selv er påvirket af virksomhedens eksisterende normer, dels fordi det er mindre håndgribeligt end så mange andre opgaver under transformationen. Den fornødne kulturelle ændring kan dog også være ganske konkret, hvis transformationen f.eks. indebærer en anden tilgang til kunderne. Så kan man oplære især sælgerne i, hvordan de nu skal gøre. Det er dog vigtigt, at man ikke tror, det er gjort med sådan en oplæring. Den skal følges op med f.eks. kommunikation om succeshistorier fra ”marken”.

Mangelfuld feedback: En transformation er en omfattende proces, og begynder det først at gå skævt, kan det være svært at rette op på. Artiklens forfattere sammenligner det med en sejlbåd, der kan komme ud af kurs. For at undgå dette, må man være omhyggelig og systematisk med, at ledelsen får og opsamler feedback. Kernen i det kan være et simpelt whiteboard, hvor man hakker af, efterhånden som kort- og langsigtede delmål bliver opnået.

Men for at det skal fungere, skal de relevante medarbejdere også instrueres i, hvad de præcist skal melde tilbage om. Det er også vigtigt, at processen indeholder en fleksibilitet: Man skal sætte tid af til at træde et skridt tilbage og vurdere, om der er behov for at justere den oprindelige plan.

Momentum går tabt: Menneskers hverdag er bygget op omkring vaner, og der vil være en naturlig tendens til, at medarbejderne først stritter imod, men derefter hurtigt etablerer en ”ny normal”. Det sidste kan være lige så problematisk som det første, for rigtige transformationer tager år at gennemføre. Det er altså vigtigt at holde momentum. I den henseende skal ledelsen være forsigtig med, at den ikke for tidligt kommer til at kommunikere et budskab, som medarbejderne vil tolke sådan, at alt nu er på plads. En konkret trussel mod momentum er, at nøglemedarbejdere skifter roller – nogle forlader helt virksomheden; og andre skal flyttes til nye funktioner indenfor virksomheden.

Manglende fokus på farten i transformationen:
Selv om der skal være en erkendelse af, at en transformation tager tid, skal det heller ikke være en sovepude: Organisationen skal forstå, at der skal være en fremdrift. Flere ting kan stoppe denne. Herunder at mellemledere er usikre på, hvad der forventes af dem, at gamle beslutningsprocesser bliver afskaffet, uden at nye er på plads, at personlige relationer mellem medarbejdere bliver brudt, og at hele organisationen hænger i et limbo i den periode, der går fra topledelsen lægger den strategiske retning, til denne er konkretiseret overfor medarbejderne.

Utilstrækkelig talentpleje: Når man rykker rundt på medarbejderne, vil disse ofte have brug for nye kompetencer. Det gælder ikke blot de rent faglige kundskaber. Hvis den nye organisation f.eks. er mindre hierarkisk og har færre ledelseslag, skal medarbejderne også vænne sig til, at de ikke bare kan spørge deres daglige chef – de skal også formå at kommunikere på tværs og nogle gange endda lave en form for lobbyarbejde for at få deres synspunkter hørt. Derfor vil en eller anden form for medarbejderudvikling være påkrævet. Det er vigtigt, at dette også omfatter de øverste ledelseslag, og dette på en synlig måde, således at de menige medarbejdere ikke oplever, at det bare er dem, der skal kostes rundt med.

Sten Thorup Kristensen

Den ægte virksomhedskultur kommer frem, når chefen ikke er der

Boganmeldelse: Kultur er den stærkeste kraft i universet, og den gennemsyrer den måde, din virksomhed drives på, især når du ikke er der. Det er den måde, medarbejderne reagerer på, når ingen holder øje med dem. Virksomhedskultur handler om, hvad du gør – hvem du er. Sådan lyder det i bogen ”What you do is Who you are” af Ben Horowitz, medstifteren af Intel og venturefonden Andreessen Horowitz.

Da forfatteren etablerede sit første firma, talte han med en stribe erhvervsledere og alle sagde, hvor vigtig virksomhedskultur er. Men næsten ingen kunne sige noget konkret om, hvad det betyder, og hvordan man får den kultur, man gerne vil have. Han brugte 18 år på at finde svaret, og dette svar videreformidler han så i sin seneste bog. Ben Horowitz startede med at søge svar på en række indlysende spørgsmål:

Skal man straks besvare et telefonopkald eller en email? Skal man bo på det dyreste eller billigste hotel? Skal man gå hjem til familien kl. 17 eller kl. 20? Alt det vedrører kultur og holdninger til medarbejdere, ledere og virksomheder. Men svarene siger ikke noget om betydning af virksomhedskultur. Han nåede frem til, at der ikke er enkle svar, for det afhænger af personerne og virksomhedens situation.

En virksomhedskultur kan f.eks. aldrig være den samme i Amazon og i Apple. Amazon bygger på at gøre tingene effektivt og billigt, altså er sparsommelighed i højsædet. Apple lever derimod i kraft af innovation og kreativitet, og dets produkter kan derfor være dyre. Derfor skal sparsommelighed ikke være målet for medarbejderne. Når Apple har brug for at have verdens bedste designere, skal Apple også kunne flotte sig med et nyt hovedsæde til 35 milliarder kr. På USA’s vestkyst var der tidligere et slags virksomheds hierarki som i middelalderen med konger, fyrster, vasaler og soldater. I 1960’erne troede den unge Bob Noyce ikke på den ledelsesform. Han var med-udvikler af de første mikrochips, og han skabte en helt anden kultur i den virksomhed, hvor han arbejdede. En leder skal coache, ikke styre. Han skabte en kultur, hvor alle var ”in charge”, og hvor Noyce var der for at hjælpe. Nogle af medarbejderne brød ud og lavede deres egne firmaer, og pludselig var Silicon Valley startet, baseret på den kultur, Noyce stod for. Siden grundlagde han Intel sammen med en kollega.

De byggede Intel på et lighedsprincip. Medarbejderne var i ét stort rum med brugte kontormøbler. Mellemledere havde enorm indflydelse. Forretningen blev drevet frem af forskning. Hvis der er noget, der karakteriserer Silicon Valley, er det netop idé-udvikling. Men det interessante er, at innovative ideer altid er præget af flere fejltagelser end succeser, og at de altid er kontroversielle. Hvis de er lette at begribe, er de jo ikke innovative.

Dermed nåede Horowitz frem til noget centralt om virksomhedskultur: Det drejer sig om egenskaber, dvs. om at gøre noget, ikke om værdier, som alle bare taler om. Gode intentioner er ikke nok. Det er først, når de er omsat i konkrete handlinger, at de er værd at beskæftige sig med.

Han beskæftiger sig indgående med to krigerkulturer, nemlig samuraierne, der regerede Japan i 700 år, samt Djengis Khan, der skabte verdens største imperium. Og så nævner han f.eks. også en amerikansk bandeleder, Shaka Senghor, der sad 19 år i fængsel, dømt for mord. Han viste en enestående evne til at få kriminelle til at skabe et stærkt team – men også at ændre en fængselskultur til det bedre via sit team.

Kernen i de voldelige eksempler er, at lederne forstår at ændre sig selv og at skabe en kultur, der handlede mere om at præstere noget, der er vedholdende end at komme med flotte programerklæringer. Djengis Khan var f.eks. ligeglad med folks kultur og ”klasse”. Det afgørende var, om de ”var med på holdet.” Samuraierne fulgte otte egenskaber, f.eks. mod, ære, loyalitet og retfærdighedssans.

Gennem sine egne investeringer nåede Horowitz frem til, at respekten handler om virksomheden og ikke om ejeren. Hvis ejeren ikke dur, mens virksomheden har et godt potentiale, må investoren have mod til at sige sandheden til ejeren, uden dermed at ødelægge virksomheden. Man skal gøre det rigtige, og man skal hele tiden gøre noget, det understøtter virksomhedens overlevelsesevne. Dét er kultur. Ikke bare at gøre de ansatte tilfredse. Kultur er ikke snik-snak. Derfor skal en leder også bygge på de personer, der får tingene gjort, uanset deres titel og position og lade dem få kompetence. Lederen skal sørge for, at enhver har ret til at ytre sig, men i sidste ende er det lederen, der bestemmer.
What you do is Who you are, Ben Horowitz, 273 sider, William Collins, 14,57 GDP på Amazon.

Hugo Gaarden

SAP Chef: Ny forretningsmodel håndteres som en krise

Toplederinterview: Gennem 40 år havde den tyske ERP-leverandør SAP med succes solgt ERP-systemer i den absolutte top af erhvervslivet. Alligevel valgte SAP at gå over til en abonnementsbaseret forretningsmodel. Skiftet er en del af en global trend, men er bestemt ikke uden risici. Faktisk skal man som leder håndtere det som en krise, understreger Helle Dochedahl, SAP-chef for Norden og Baltikum. Udfordringen ligger i at overbevise Ikke blot kunder, men også medarbejdere, om at en så fundamental forandring er den rigtige, fortæller hun fagredaktør Peder Bjerge.

Globalt forventes abonnementsøkonomien at vokse med næsten 16 pct. hvert år frem mod 2034, viser en analyse. Den vækst er langt fra et nyt fænomen. I 2020 viste en anden rapport fra ERP Today, at dette marked i de forløbne ti år var vokset med 435 pct.

I stedet for at sælge en licens eller ydelse én gang har abonnementsmodellen flere fordele. Ikke alene fastholder den kunderne. Den giver også en mere forudsigelig omsætning. Men et skifte fra en traditionel forretningsmodel er ikke uden hurdler, lyder det fra Helle Dochedahl, øverste chef for den tyske ERP-leverandør SAPs aktiviteter i Norden og Baltikum.

I oktober 2020 faldt SAP’s aktiekurs med over 20 pct. på én dag, efter SAP annoncerede, at koncernen ville accelerere sit sats på cloud-abonnementer. Ikke bare markedet, men også medarbejdere, så skiftet som unødigt risikabelt.

”Den forandring kan minde om en krise. Vores medarbejdere har i gennemsnit en meget høj anciennitet. Og der er en meget høj grad af loyalitet overfor SAP. Men de skulle bevæge sig fra at sælge og implementere løsninger fra én måde til en helt anden tilgang.

Det var en kriseoplevelse for mange af dem. Og mange kunder oplevede det som en forstyrrelse, fordi deres relation til os blev en anden. Vi mente, at det var en bedre relation. Men det var jo ikke en, som kunderne selv havde valgt til”, siger Helle Dochedahl.

SAP havde et solidt greb med kunder som Danfoss, Lego og Salling Group. Så hvorfor risikere disse kunderelationer?

”Det er et spørgsmål om at have den fornødne robusthed og bevare sin relevans i en verden, som bliver stadig mere foranderlig hele tiden. Den hastighed, hvormed verden flytter sig på, accelererer konstant.

Så det handler om at være klar til at håndtere det næste, som måtte komme, og det man kan med en cloud-løsning, hvor der er større muligheder for fleksibilitet end, hvis du selv skal drifte systemerne på egne servere. I stedet overlader du det til os i SAP, så du kan koncentrere dig om din kerneforretning. Det er den korte historie.”

Rusker op i 40 år gammel forretningsmodel

Ifølge Helle Dochedahl er fordelen for kunderne, at deres SAP-software hurtigere bliver opdateret til nye regelsæt, hvorfor hele compliancedelen bliver lettere at håndtere for virksomhederne. I forhold til et øget fokus på at implementere AI i kundernes forretningsprocesser, bliver det også nemmere, lyder hendes pointe.

SAP Cloud ERP-software har indbygget AI, og muligheder for at kunderne kan udvide løsningerne med deres egne AI scenarier. Ligger virksomhedsdata på servere i en kælder, er de som oftest i siloer og sværere at tilgå. Det gør effektiv forretnings AI til en umulighed.

”Omstillingen til at sælge og levere cloudløsninger er ikke direkte en krise. Men det er stadig en stor forandring, når man rusker op i en forretningsmodel, der har virket godt i 40 år. Ser vi tilbage på den industrielle revolution, så var det også voldsomt. Det betød, at mange mennesker blev arbejdsløse, fordi de ikke formåede at omstille sig. Det samme gælder de virksomheder, der ikke klarede at omstille sig.”

Hvordan forberedte du dig som topleder til den transformation?

”Når en kæmpe og fundamental forandring rammer en global organisation, er det en krise i sin natur. I min rolle er jeg en slags sandwich mellem den overordnede ledelse og min del af organisationen. Personligt har jeg det sådan, at jeg ikke kan få nok af forandringer. Min pointe er, at jeg altid er i krisemode, hvor jeg simulerer, hvad kan der ske i forhold til fremtiden, både i forhold til min egen organisation og resten af SAP.

Jeg gør meget ud af at tale med mine medarbejdere om, at vi skal være klar til kriser. De kan komme ind fra højre. Vi kan få en finanskrise eller COVID-19, som vi skal være klar til at håndtere. Den tilgang gælder også medarbejderne, hvis roller kan ændre sig radikalt. Som leder gælder det om at få medarbejderne til at være i krisemode, hvad der måske lyder lidt hårdt. Men de skal være klar over, at vi skal sikre, at vores kunder er robuste i forhold til kriser i deres markeder. Og det vil også betyde, at vi selv er mere robuste i forhold til de kriser, der måtte ramme os.

I min ledelse bruger jeg dialog. Du er nødt til at tale med den enkelte medarbejder. Være på forkant. Der er ingen kommunikation, der kan blive for meget. Jeg vil gerne understrege, at det er ikke envejskommunikation. Det er: ”Hvordan har du det?” ”Hvad kan jeg gøre for dig?”

Det er reel interesse i det enkelte menneske. Og nogle gange er der i det nye ikke roller, der passer til de mennesker, og så må vi finde en anden vej sammen. Det gør vi meget ud af i SAP. Men i krisesituationer, eller når du flytter dig så meget, er det så meget mere vigtigt.”

Hvordan kommunikerer man et så radikalt skifte i forretningsmodel til medarbejderne?

”Vi havde bevæget os i den retning siden 2010, og lanceret vores Cloud ERP- løsning, i 2015. I 2020 meldte vi hårdt ud, at vi ville gå cloud-vejen 100 pct., og over tid ikke udvikle mere til løsninger udenfor clouden.

Den nat faldt vores aktiekurs med godt 20 pct. I en sådan situation skal man tro på det, man gør. Som jeg sagde, gælder det om at tale med medarbejderne. Vi er en tysk virksomhed, så kulturen er en anden end amerikanske tech-virksomheder. Der er mega-meget dialog.”

Kunder skal føle sig sikre og robuste

Helle Dochedahl medgiver, at hun som mellemleder i en global koncern ikke kan ændre strategien, men hun er en vigtig brik i processen med at få medarbejderne til at se sig selv i deres nye roller.

”Der bliver brugt meget tid på at tale om forretningsprocesser og -modeller, og om hvordan vi skal arbejde med kunderne. Det hele begynder med kunderne: Hvordan vil vi arbejde med dem i det nye paradigme. Hvad er det, vi gerne vil med kunderne? Hvad skal der til for, at de føler sig sikre og robuste, så de får værdi ud af vores løsninger?

Det er udgangspunktet for samtalerne, så alle forstår, at det er det, vi vil. Så det er ikke en inside out-proces, men outside in.

Ud fra det bliver det også nemmere at udforme, hvilke interne processer og roller vi skal have. Den dialog er afgørende.

Men tingene ændrer sig også undervejs. Vi lærer også af forløbet, så slutresultatet ser ikke ud, som vi havde forestillet os i begyndelsen. Det er ikke noget, som der kan lægges en femårsplan på. I stedet foregår det lidt i sprint.”

Men i den proces vil der også være medarbejdere, der ikke passer ind i de nye roller. Hvor mange var det?

”Ja, det er den hårde del af processen. Den kommer man ikke udenom i en sådan proces. Det er også derfor, jeg sammenligner det med den industrielle revolution. Der var jo også nogle, som ikke kunne omstille sig. Men vi går langt for at finde plads til den enkelte medarbejder: ”hvad kan du? hvad har du lyst til? Og hvad er der af muligheder?”

Men kan vi ikke finde et match, eller vil man ikke, så vil man jo ikke. Og så kan det være, at man ikke skal være her mere.

Jeg må blive svar skyldig på, hvor mange mennesker vi måtte sige farvel til i Danmark. Men det var forholdsvis få, da vi ellers skulle have meldt det ud. Jeg mener, at det svarede til almindelig afgang i en organisation som vores. I stedet for at det var folk, som normalt ville være gået på pension, er det så andre, som forlader os.”

Et fald i aktiekursen på 20 pct. kan vel umiddelbart opfattes som manglende tiltro til eller usikkerhed – omkring jeres skifte i markedet.

”Når man går over til en abonnementsmodel, er det en service, vi leverer. Det er en helt anden måde at arbejde sammen på, så vi ender faktisk med at være mere en sparringspartner for kunderne i modsætning til tidligere, hvor vi solgte løsninger: ”Det er det, som det kan.”

I dag sælger vi mere værdi, hvor vi også følger op på mål, fordi det er også vores ansvar, at de når de ting, som de har sat sig for. Det gør man i højere grad i en abonnementsordning. Det adskiller sig ikke meget fra dit Spotify-abonnement: Hvis du ikke er tilfreds, opsiger du det.

Det gælder også partnerskaber mellem virksomheder. I begyndelsen handler det derfor meget om at give tryghed og fortælle, hvad er det, de får ud af den nye model. Man kan sige, at det bliver langt mere en samtale om værdi end tidligere, hvor det mere handlede om ”Hvad kan den?”

Peder Bjerge

Log ind