Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler

CEO-interview Karlstromer: Fleksibilitet afgørende i kriser

Opgiv at forudsige fremtiden. I stedet er evnen til at agere hurtigt og fleksibelt selv som en stor koncern med tusinde medarbejdere afgørende i en økonomisk usikker virkelighed, lyder det fra GN Store Nords CEO Peter Karlstromer i dette interview. Men hvordan gør man det i en virksomhed med mere end 155 års akkumuleret historie, kultur og ikke mindst bureaukrati, spørger Økonomisk Ugebrevs Peder K. Bjerge.

Peter Karlstromer, CEO for GN Store Nord, fremhæver, at det første man som topleder – eller mellemleder – skal gøre sig klart, er, at ledelse handler om at mobilisere energi og mennesker til at bevæge sig i den samme retning. I løbet af det år, han indtil nu har bestridt posten som øverste operativ chef for den danske teknologikoncern, har han derfor brugt tid sammen med resten af ledergruppen på at diskutere de tre vigtigste faktorer for GN som virksomhed.

”Den første er at være virkelig optaget af kunderne. Det betyder, at man er nødt til at få alle medarbejdere til at udvise en ægte interesse for kunderne, forstå deres forretning, deres behov og også markederne bredt set – både hvor de er i dag, men også hvad vi mener vil ske i fremtiden. Det er her, det hele starter.

Den anden er generelt, men endnu vigtigere i dag med den usikkerhed vi står midt i, at få ting til at ske, at få eksekveret. Du kan tænke nok så mange fine og gode tanker. Men det nytter intet, hvis du ikke er i stand til at eksekvere. Altså hvis du ikke har en handlingsorienteret kultur og ledelse, betyder det ikke noget, hvor godt dit tankesæt er. Det kræver en enkel organisationsstruktur. Ellers er det ikke muligt for os at handle hurtigt. Vi skal have en kultur, der stræber efter enkelhed og undgår overdrevet bureaukrati.

Den tredje er god ledelse af mennesker. I sidste ende er vi omkring 7.000 mennesker, og vi har cirka 1.000 ledere. Vi skal virkelig sikre, at de er gode ledere, der inspirerer deres teams og sikrer, at vi får de resultater, vi ønsker. Vi har godt 1.000 teams i GN, hvor det er afgørende, at teamlederne forstår, hvor vi er på vej hen som virksomhed, hvor det er enkelt for dem at arbejde godt sammen.”

Hvordan kan man undgå bureaukrati til fordel for fleksibilitet i en virksomhed som GN med en 155 års historie bag sig?

”Du har helt ret. Hvis du ser på de markeder, hvor vi er til stede, er vi ikke den største virksomhed i alle disse sektorer. Vi skal være store nok til at være slagkraftige, men vores styrker skal være smidighed, hurtighed og eksekvering.

Vi indførte en ny styringsstruktur for cirka et år siden, hvor vi tog det gamle høreapparatfirma og lydfirma og skabte en koncernstruktur, hvor jeg blev udnævnt til koncernchef. Vi brugte det som en platform til at stille en masse vigtige spørgsmål: Hvordan skal vi operere? Og hvordan kan vi operere på en enklere måde?

Jeg mener, at vi virkelig har forenklet vores styring og den måde, vi tænker om vores virksomhed. Jeg tror, at retningen er tydeligt sat. Og vi har gjort nogle meget gode fremskridt. Men vi har stadig en del arbejde foran os for at nå derhen, hvor vi får fuldt udbytte af vores størrelse og kompetencer på tværs af virksomheden på en ubureaukratisk måde. Så det er noget, vi bruger meget tid på sammen. Især med mit ledelsesteam for at sikre, at det er gennemført i hele organisationen i alle kerneområder.”

Hvordan går du rent praktisk til værks for at skabe en enklere organisation?

”Jeg kan give dig et eksempel. Tidligere havde vi flere teams, der alle arbejdede med produktion, logistik og forsyningskæde. Nu har vi oprettet ét globalt team, der forsøger at finde fællesnævnere, så vi ikke gør tingene på så mange forskellige måder. Vi ser også på grænsefladerne mellem vores data- og driftsorganisation og vores tre divisioner – kommunikationsløsninger til virksomheder, udstyr til gaming og høreapparater. Vores kunder i disse tre markeder stiller selvsagt meget forskellige krav. Men i vores udvikling af den bagvedliggende teknologi er der mange fællesmængder. Vi forsøger at sikre, at disse grænseflader er så enkle som mulige.

Her er det vigtigt at sætte tonen fra toppen. Noget af det kan løses i topstrukturen, men derefter handler det om at bede vores medarbejdere om at komme med idéer til, hvordan vi kan blive hurtigere og mere enkle. Jeg tror, vi er godt på vej i den rigtige retning, men vi kan blive endnu bedre.”

Og det er ikke noget, man kan gøre natten over, formoder jeg?

”Det er nok både en forbandelse for gamle virksomheder og store virksomheder. Det sker meget nemt, at der opstår komplekse arbejdsgange, hvis ikke ledelsen presser på i den modsatte retning for at undgå det. Nu prøver vi virkelig at gøre den enkelhed til en styrende tanke i den måde, vi arbejder på.”

Som den tredje vigtige faktor for, at virksomheden fungerer godt, nævnte du i begyndelsen god ledelse som afgørende. Hvordan fremmer man det konkret ned gennem organisationen?

”En forudsætning for dette er at definere, hvad vi mener med god ledelse. Som jeg nævnte i begyndelsen, har vi diskuteret det meget i mit ledelsesteam, den øverste ledelse. De tre punkter, jeg opsummerede for dig, er faktisk, hvad vi vil holde alle ledere ansvarlige for.

Vi kalder det endda vores ledelsesforpligtelser. Det handler om passionen for vores kunder, ledelse med fokus på handling og at få tingene til at ske. Vi opsummerer det i sætningen ”Embrace to win”, som handler om stærk, inkluderende ledelse blandt folk i teams, så de kan bidrage. Det betyder, at vi med godt lederskab ønsker at skabe en mangfoldig arbejdsplads, der tiltrækker de bedste talenter over hele verden, herunder kvinder, mænd, nationaliteter osv., og sørge for, at de bliver værdsat for deres individuelle styrker og bidrag og arbejder godt sammen.

Vi har defineret det godt og lanceret det blandt de øverste 200 ledere i vores virksomhed. Kort efter har vi udvidet det til alle vores ledere, som udgør omkring 1.000. Nu gennemfører vi mange samtaler om dette, mange træningssessioner, og som i alle virksomheder bruger vi det som et vigtigt parameter, når vi ansætter eller forfremmer folk. Vi forsøger også at give hinanden feedback: Hvor står vi her? Hvad gør vi godt? Og hvad kan vi gøre bedre? Jeg tror, det handler meget om at skabe et fælles sprog og sige, at dette er, hvad god ledelse er. Det tager selvfølgelig tid, før alle lever op til denne standard, men vi støtter folk undervejs for at sikre, at de kan udvikle sig som ledere i denne retning.”

I vores serie med toplederinterviews har Klaus Holse, formand for Dansk Industri, peget på, at hans generation af top- ledere står i en uvant situation med geopolitisk og økonomisk usikkerhed. Hvad mener du om den pointe?

”Jeg tror, der er meget sandhed i det. Klaus er en klog mand, som også er næstformand i vores bestyrelse. Jeg læste også den artikel. Den var interessant. Jeg mener, at det er rigtigt, at der er nogle meget stærke kræfter i verden, der har skabt mere usikkerhed end tidligere.

Jeg vil undlade at kalde det en krise. Det er nok ikke sådan, jeg tænker på det, men mere som usikkerhed, hvor vi skal tage højde for flere ubekendte, end der har været i meget lang tid. Og jeg tror, at det virkelig har fået os til at spørge os selv, hvordan vi kan øge fleksibiliteten i vores forretningsmodeller for at sikre, at vi kan navigere bedre og hurtigere i denne noget usikre tid.

Min pointe er, at det er meget svært at sige, hvad der vil ske de næste tre, fem eller ti år. Vi forsøger at håndtere det ved at sikre, at vi har mere fleksibilitet i vores forretningsmodeller end måske tidligere.”

Hvilken krise eller udfordring i denne virksomhed har du lært mest af?

”Bredere betragtet er det i de virkeligt vanskelige tider, at man lærer meget. Her vil jeg fremhæve den første globale krise, hvor jeg var en mere senior leder, nemlig finanskrisen i 2007-2009. På meget kort tid gik verden fra en følelse af sikkerhed til en hel del usikkerhed med hensyn til det globale økonomiske miljø. Det fik mig til at tænke meget og reflektere meget. Jeg fik en dybere erkendelse af vigtigheden af fleksibilitet og evnen til at navigere i det eksterne miljø.

Hvis jeg så ser på GN, har vi i dag fået en stabil virksomhed, hvor vi er bevidste om de muligheder, vi har foran os. Men da jeg kom ind i virksomheden, havde den flere vanskeligheder. Vi kunne ofte læse i nyhederne om dem. Der var en vis usikkerhed blandt medarbejderne om, hvor vi var på vej hen: Hvordan skal vi tænke om vores virksomhed? Hvor godt eller hvor dårligt står det til, essentielt set?

For mig blev det ret hurtigt klart, at det er vigtigt med meget ærlig og direkte kommunikation både internt og eksternt om, hvor vi står, og hvordan vi tackler udfordringerne. Det gav folk håb om, at der var en vej frem. Jeg tror, vi har opnået det i høj grad over de sidste 12 til 18 måneder, og jeg føler mig meget godt tilpas med det.”

Peder Bjerge

Top AI-performers har seks særlige unikke træk

AI, kunstig intelligens, har fået meget opmærksomhed – rigtig meget. Men for mange virksomheder er det stadig svært at finde den reelle værdi i anvendelsen. Konsulenthuset Boston Consulting Group ser på, hvordan de dygtigste topledere og virksomheder formår at høste frugterne.

Masser af erhvervsvirksomheder har investeret, ansat medarbejdere og lanceret pilotprojekter inden for AI. Men kun 26 pct. af virksomhederne har endnu fundet ud af at bruge AI til at skabe faktisk merværdi.

Undersøgelsen viser, at det samlede aktionærafkast er 60 pct. højere, og de opnår 40 pct. højere afkast på investeret kapital. Disse virksomheder excellerer også på ikke-finansielle faktorer, såsom indsendte patenter og medarbejdertilfredshed. De er AI top-performers, og de har seks karakteristiske træk, der adskiller dem fra andre.

1) De fokuserer både på kerneforretning og støttefunktioner. En almindelig misforståelse er, at AI’s værdi hovedsageligt ligger i at effektivisere og reducere omkostninger i støttefunktioner. Men faktisk ligger den største værdi i kerneforretningen. Her genererer topperformers 62 pct. af værdien.

2) De er mere ambitiøse. Forventningerne til vækst fra AI i 2027 er for topperformers 60 pct. højere end andre virksomheder. Derudover forventer de at reducere omkostninger med næsten 50 pct.

Tre fjerdedele af de mest visionære virksomheder fokuserer på innovation i kerneforretningen. Til sammenligning gør kun 10 pct. af andre virksomheder det – og hvis de overhovedet bruger AI, er det primært til at forbedre produktiviteten.

3) De investerer strategisk i nogle få højt prioriterede muligheder. Topperformers forfølger i gennemsnit ca. halvt så mange muligheder som andre. De fokuserer altså kun på de mest lovende initiativer og forventer mere end dobbelt så stort afkast af investeringen i 2024 sammenlignet med andre virksomheder.

4) De benytter AI både til at reducere omkostninger og skabe indtægter. Næsten 45 pct. af topperformers anvender AI til at reducere omkostninger på tværs af afdelinger, sammenlignet med kun 10 pct. af andre virksomheder.

5) De fokuserer mere på mennesker og processer end på teknologi. Topperformers investerer 10 pct. af deres ressourcer i algoritmer, 20 pct. i teknologi og data og 70 pct. i mennesker og processer, hvilket ifølge BCG er de vigtigste faktorer der understøtter succes.

6) De har meget hurtigt rettet fokus mod Gen AI. Topperformers bruger både prædiktiv AI og Gen AI – og de er hurtigere til at indsluse det, hvilket åbner op for muligheder inden for content creation og sammenspil mellem andre værktøjer og platforme.

7 trin mod AI-værdi

Top-performers baner vejen for AI, men andre virksomheder kan stadig nå at indhente dem. Efter at have set på tilgangen til ekstra værdiskabelse hos de førende virksomheder, har BCG samlet en række råd til, hvordan man hurtigt og effektivt kan skabe værdi af AI:

1) Topledelsen skal gå forrest og sætte en modig strategi. Man bør være forberedt på at støtte op om initiativerne over flere år.

2) For at maksimere den potentielle værdi af AI bør man udvikle en afbalanceret portefølje af initiativer. Det kan omfatte effektivisering af daglige processer, transformation af hele forretningsfunktioner og nye forretningsmodeller.

3) Fokusér på få initiativer med stor effekt. Start eventuelt med implementering af ét til tre tiltag med høj ROI, der er lette at implementere.

4) Man bør sikre, at den nødvendige infrastruktur for disse initiativer er til stede. Især med hensyn til IT-systemer og adgang til data.

5) Identificér, hvor der mangler viden, og investér i at lukke en eventuel kløft. Det kan være nødvendigt først at fokusere på teknologiske og datarelaterede udfordringer, men kompetencer relateret til mennesker og processer er også vigtige.

6) Sørg for, at implementeringen fokuserer på hele transformationen – både mennesker og processer. Dette inkluderer at udvikle nye arbejdsmetoder, talenter, forny processer og forbedre beslutningstagning.

7) Sørg for at sikre ansvarlig implementering af AI i alle initiativer ved at skabe gennemsigtighed, kontrol og ansvar. Dette hjælper med at overholde etiske retningslinjer og lovkrav samt håndtere forretningsrisici.

MAL

Guide: Fem skridt til at gøre diversitet til økonomisk aktiv

Med manglen på arbejdskraft er diversitet gået fra at være Nice to Have til at være Need to Have. For mange virksomhedsledelser er det en brat opvågnen, for det er ikke en opgave, de bare kan udlicitere. Hvis de mener det alvorligt, er de nødt til at begynde hos sig selv.

Diversitet, både i relation til køn, alder og andre parametre, er et stort emne i samfundsdebatten, og der er utvivlsomt mange virksomheder, der ser det som en del af deres CSR-politik.

Argumenter om, at det også er vigtigt for at tiltrække arbejdskraft og altså har en direkte driftsmæssig betydning, har man i de fleste brancher nok hørt, men også trukket på skuldrene ad. Det har mest været en sag for de nicher, hvor der længe har været kamp om talenterne, f.eks. i it-funktioner.

Den situation har dog ændret sig pludseligt og markant i coronaens kølvand. Måske har pandemien kun fremrykket en situation, som alligevel var opstået i løbet af få år. Men uanset hvad, er det nu en klar økonomisk fordel, at virksomheder er konkurrencedygtige i kampen om den knappe arbejdskraft.

På den baggrund opregner konsulentfirmaet Heidrick & Struggles i en guide fem konkrete ting, virksomheder kan gøre for at gøre sig attraktiv overfor en så bred skare af jobansøgere som muligt.

Signalerne fra topledelsen: I mange virksomheder er det HR-afdelingen, der får til opgave at tegne en profil, der er åben for diversitet. Dette har dog ikke stor effekt. Nuværende såvel som potentielle medarbejdere kan godt gennemskue markedsføring og bevingede ord nederst i et jobopslag.

Hvad der virkelig tæller er udmeldinger fra topledelsen. Det er dem, man tager pejling efter. Men igen er det ikke nok, at lederne siger alle de moderigtige ord. Situationen kan være, at en virksomhed hidtil stort set kun har tiltrukket mandlige medarbejdere.

Det er der ikke nødvendigvis noget etisk forkert i. Men hvis man vil have kvinderne med, må man troværdigt signalere, at man vil ændre det, som hidtil har afholdt kvinder fra at søge.

At bygge inklusive tankesæt og processer: Som mennesker er vi kodet til at søge hen mod mennesker, vi har noget til fælles med i relation til historik, kultur og livsværdier. Derfor vil det ofte kræve en bevidst indsats at blive mere inklusiv.

Man må sætte sig ind i, hvilken virkelighed der gælder hos den gruppe, man gerne vil række ud til. Og heller ikke det gør hele tricket – man må prøve at forstå individets unikke livserfaring.

Alle skal kunne få et tilhørsforhold til virksomheden: Den traditionelle, danske julefrokost på arbejdspladsen har været et billigt, men effektivt, ledelsesgreb: Ledelsen viste sin påskønnelse til medarbejderne, som samtidig lærte nye facetter om hinanden. Mange virksomheder har, allerede inden me too og debatten om diversitet, måttet fire på konceptet. Eksempelvis når en stor del af medarbejderne er muslimer, vil en selskabelighed, der er baseret på indtag af alkohol og svinekød, skabe mere splittelse end sammenhold.

Det er et eksempel på, at man ikke skal lyve for sig selv og påstå, at det er nemt at skabe en arbejdsplads med plads til alle. Heldigvis er der andre redskaber i værktøjskassen end selskabeligheder. IT-udviklingen har f.eks. skabt en strøm af nye kommunikationsmuligheder, der gør det muligt for medarbejderne at få en stemme, både overfor ledelsen og overfor hinanden. Nogle virksomheder får f.eks. til internt brug fremstillet videosekvenser, hvor medarbejderne får illustreret, hvad kolleger i andre afdelinger, eller i andre lande, beskæftiger sig med.

Fjern snubletrådene: Ofte vil det være helt konkrete ting, der afholder grupper i samfundet fra at søge ind i en virksomhed – eller som motiverer dem til at søge væk fra den. Der behøver ikke at være tale om diskrimination eller krænkelser. Det kan også være simple ting i hverdagen, som bare er intetsigende for nogle grupper.

Som hvis den belønning, man giver en gruppe medarbejdere for godt udført arbejde, er billetter til en fodboldkamp. Det gælder om at identificere disse små ting, som i det lange løb kan have stor betydning.

Langsigtet arbejde med diversificeret ledelse: Konsulenthuset anfører også, at det på langt sigt bliver svært at overbevise medarbejderne om, at man mener diversitet alvorligt, hvis lederne selv kommer fra én homogen gruppe – hvilket ofte er tilfældet.

Sten Thorup Kristensen

Narcissistiske topchefer scorer lavt på afkast, men højt på ESG

Mange undersøgelse indikerer, at relativt mange topchefer er narcissister. Men i den aktuelle analyse kommer konklusionen på baggrund af en grundigere analyse end normalt. Men det er ikke nødvendigvis skidt, at det er sådan, for diagnosen indebærer også nogle konstruktive karaktertræk.

Det er en almindelig antagelse, at mange personer, som kommer op på de højeste poster i erhvervslivet, relativt ofte vil have en eller anden personlighedsforstyrrelse – mest typisk narcissisme, som er kendetegnet ved overdrevne forestillinger om egen betydning, et stort behov for andres anerkendelse og en mangel på empati.

Men har det noget på sig, og i så fald, hvilke konsekvenser har det?

Det har en gruppe forskere fra Stanford undersøgt over de seneste par år. Deres undersøgelse, hvis resultater er offentliggjort i artiklen Are Narcissistic CEOs All That Bad? viser, at ja, det er sandt, at der er en noget større andel narcissister blandt topchefer, end der er i befolkningen som helhed.

Og det har også klare tydelige konsekvenser for (eller i hvert fald sammenhænge med) deres virksomheders adfærd. Men det er ikke nødvendigvis skidt, at det er sådan. Når man i første omgang har fået idéen om, at der måske er en sammenhæng mellem topledelse og narcissisme, skyldes det, at denne personlighedsforstyrrelse alt andet lige vil motivere de pågældende til at gå mod toppen.

Her er der masser af opmærksomhed og anerkendelse, og selvbilledet om at være vigtig bliver bekræftet. Samtidig er der få skrupler overfor at bruge albuerne i forhold til konkurrenter eller andre, der står i vejen.

Men det er svært at skille tingene ad, for der er jo rent faktisk nogle, som også er ekstra dygtige, og som det derfor ikke er urimeligt at give ekstra anerkendelse. Forholder det sig sådan, er det tværtimod et tegn på en sund personlighed, at vedkommende selv forstår sin rolle i verden. Det er også naturligt, at de særligt dygtige får høje stillinger.

En del undersøgelser har tilsyneladende bekræftet, at der ikke desto mindre er ekstra mange regulære narcissister i topledelse. Men de er baseret på indirekte kilder eller grovkornede teknikker – f.eks. at tælle, hvor tit topcheferne siger jeg henholdsvis vi. Det er mere end svært at få topchefer til at gennemgå den udredning, læger og psykologer ville bruge overfor deres patienter.

Den nye undersøgelse fra Stanford er også baseret på indirekte kilder, men på en mere omhyggelig måde. Over sommeren 2020 har forskerne interviewet en række bestyrelsesmedlemmer om deres syn på topchefer, som de har arbejdet tæt sammen med gennem en årrække. Groft sagt har bestyrelsesmedlemmerne været stedfortrædere for topchefen i en klinisk udredning.

Ud fra denne proces kom man frem til, at ca. 18 procent af topcheferne er kendetegnet ved en grad af narcissisme, mod anslået fem procent i hele den amerikanske befolkning. Det viste sig også, at disse topchefers virksomheder har en markant anden performance end virksomheder, hvis topchefer ikke er narcissister.

Men afvigelserne er på de fleste punkter anderledes, end man umiddelbart skulle tro. Således scorer de narcissist-ledede virksomheder højest på både ESG- og governanceparametre – det sidste vurderet ud fra formelle regler i virksomheden. Det er overraskende for så vidt, at man ville forestille sig, at den selvoptagede og -glade chef var ret ligeglad med samfundsansvar og betragtede governanceregler som en sten i skoen.

Resultaterne kan dog hænge sammen med, at både ESG og governance er oppe i tiden, så ved at fokusere på de dele, kan topchefen få opmærksomhed fra omgivelserne.

Men de narcissist-ledede virksomheder giver også aktionærerne et markant lavere afkast end gennemsnittet, mens de selv får betydeligt højere løn end deres kolleger i andre virksomheder.

Det sidste kommer igen med et forbehold – hvor topchefen får høj løn, gør den næstkommanderende det typisk også. Så enten har den narcissistiske topchef indgået en alliance med sin højrehånd, eller også har han bare mere end andre været tiltrukket af den høje løn.

Forskerne vil, som det også ligger i deres forskningspapirs titel, ikke entydigt dømme de narcissistiske topchefer ude, trods det lavere afkast de præsterer. Det fremhæves, at hvor narcissisme med rette forbindes med noget negativt, så indebærer den også positive karaktertræk – særligt udadvendthed og åbenhed for nye ideer. Det kan sagtens være det, virksomheden har brug for.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Sådan styrker CEO’en tilliden til sit lederskab

Mange nye CEO’er undervurderer, hvor meget arbejde det kræver at opbygge tillid til deres lederskab i organisationen og overfor omgivelserne. Ivrige efter at komme i gang søsætter de nye projekter, før de har vundet fuld tillid fra deres omgivelser – og det kan føre dem i store vanskeligheder, ifølge en artikel i HBR.

Man kan ikke bebrejde nye CEO’er at ville levere en stærk performance fra starten – at nå det hele på den halve tid. Den gængse opfattelse er trods alt, at man har omkring 90 dage til at bevise sit værd. Men realiteten er, at det tager længere tid – meget længere tid. Som ny CEO skal man opbygge tilliden og troværdigheden fra bunden. Det viser sig, at det tager hele to år at opnå fuld tillid fra baglandet. Og det kræver et målrettet fokus. Sådan lyder nogle af budskaberne i artikel fra Harvard Business Review.

I løbet af de første to år af en CEO’s ansættelse er der ikke meget at måle på performancemæssigt. I den periode bliver den ny CEO’s ord og handlinger nøje overvåget, men det er generelt for tidligt at evaluere på konsekvenser.

Fra år tre ændrer tingene sig: CEO’er, der startede sammenligneligt, begynder gradvist at udvikle sig i to forskellige retninger: Højt præsterende eller lavt præsterende – og fra det punkt fortsætter kløften mellem de to ledelsestyper kun med at udvide sig.

Der er en vigtig lektion her: Hvis man er en ny CEO, der ønsker at maksimere værdien på lang sigt, bør man i løbet af de første to år tålmodigt forsøge at vinde tilliden fra alle interessenter. HBR har identificeret seks principper, som man kan anvende helt fra start i sin CEO-periode.

Sæt et passende tempo. Man bør fra start gøre det klart, at det er et maraton, man er i gang med at fuldføre – ikke en sprint. Hvis man springer i hovedløst med fuld fart for at levere hurtige resultater, gør man sig selv en bjørnetjeneste. Fokus på tålmodighed, udholdenhed og en langsigtet bæredygtig strategi bør prioriteres. At acceptere denne tanke og justere tempoet derefter vil give mulighed for at opbygge tillid hele vejen rundt.

Man bør befri sig selv fra tidspres ved at sikre, at alle interessenter forstår, at de befinder sig i begyndelsen af et maraton. Gøre det klart over for bestyrelsen, ejerfamilien og virksomheden, at strategien er langsigtet.

Vælg dine kampe. Som ny CEO kan man med fordel lancere et par nøje udvalgte initiativer for at opnå momentum. De lavthængende frugter. På den måde kan man hive nogle tidlige succeser i land, mens man bygger på fundamentet for de større strategiske tiltag. Sandsynligvis vil man fra dag ét blive bombarderet med henvendelser om, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør røres ved, og det er naturligt at føle sig presset. Men vigtigst, start småt, prioritér det allermest kritiske og følg til dørs.

Vælg dit team. Et af de første skridt som ny CEO bør være at sammensætte et powerhouse af et ledelsesteam. Alt for ofte udsætter den nye CEO denne opgave. Problemet er bare, hvis man ikke har sit team på plads, er det enormt svært at komme nogle vegne, og næsten umuligt at opnå tillid på tværs af virksomheden. Det kan være svært at afskedige medarbejdere, der har siddet i lang tid, ikke desto mindre er det vigtigt, at man kommer ud af starthullerne med den opgave.

Lær baglandet at kende. Start med bestyrelsen. Nye CEO’er forstår sjældent, hvor meget tid det faktisk kræver at forstå nuancerne i bestyrelsesarbejdet og udvikle et forhold til hvert af bestyrelsesmedlemmerne. Tilliden og støtten herfra er ekstremt vigtig. At opnå tillid fra medarbejdere er også afgørende og bør inkorporeres i dagligdagen. Hvad tænker de på, er bekymrede for, hvilke tendenser er der? Få dem til at føle sig hørt og set – det skaber tillid. Har man med et børsnoteret selskab at gøre, bør man naturligvis også involvere investorerne.

Kommuniker tydeligt. Klar kommunikation er afgørende for at opbygge tillid. Tillid opbygges ved ærlighed. Fokusér ikke kun på de positive vinkler, vær realistisk og udvis gennemsigtighed. Tag medarbejderne med på rejsen ved at fortælle om fremskridt og resultater. Derudover bør man blive ved med at gentage nøglepointer igen og igen, så alle i virksomheden er på samme kurs.

Prioriter selvudvikling. Der er så mange hensyn at tage som ny CEO, at de fleste glemmer deres egen udvikling. Men man bør fortsat prioritere egen læring. Det opbygger både selvtillid og tillid fra andre, når de kan se, at man fortsat går op i at forbedre sig selv. De fleste CEO’er, har gavn af at have en coach eller en rådgiver. Nogen der regelmæssigt kan holde et spejl op, hjælpe dem med at vokse, udfordre deres perspektiver.

MAL

Guide: Sammensæt dream-team bestyrelsen

Hvordan sammensætter man den perfekte bestyrelse? Et stort spørgsmål med et kompliceret svar. Den optimale bestyrelse er nemlig altid i forandring, dynamisk, under udvikling. Det kræver, at man løbende holder øje med kompetencehuller, tør udskifte dem, der ikke bidrager, og har en plan for succession. PwC guider til at optimere bestyrelsens sammensætning.

En bestyrelse er dynamisk. En samling af færdigheder, egenskaber, erfaringer, personligheder og perspektiver, som hele tiden er i bevægelse. Bestyrelsen bør hele tiden synkront følge med tiden og strategien, og rent praktisk betyder det, at man løbende bør tjekke op på, om det er de rigtige mennesker, der sidder i bestyrelseslokalet.

Men det er en øvelse som kun få bestyrelser ægte mestrer. Alt for ofte sker udskiftning af et bestyrelsesmedlem på en ad hoc-måde, uden en gennemtænkt plan for, hvad der skal ske på sigt.

Man får ikke vurderet hvilke kompetencer, der ville kunne gavne mest, og hvilken retning man gerne vil bevæge sig i. For ofte sidder bestyrelsesmedlemmer for længe, bidrager for lidt eller mangler de rette kvalifikationer til at stille ledelsen de gode spørgsmål. PwC foreslår at man gør følgende:

1) Vurder bestyrelsens kompetencer. Stil spørgsmålet: hvordan vil den ideelle bestyrelse se ud? Her kan man med fordel udarbejde en bestyrelsesmatrix, som kan hjælpe med at kortlægge bestyrelsens viden, kompetencer og baggrunde.

Når man vurderer bestyrelsens kompetencer, er målet at sammenligne de nuværende medlemmer med dem, der matcher virksomhedens fremtid. Man bør derfor identificere eventuelle huller, og lægge en plan for hvordan man rammer den ideelle sammensætning.

Man bør også overveje hvad den optimale størrelse er. Konsulenthuset skriver, at den skal være lille nok til at være effektiv, men stor nok til at varetage deres ansvar.

2) Få friske perspektiver. En god tommelfingerregel er at gå efter en tredjedel forholdsvis nye medlemmer, en tredjedel, der har siddet en mellemlang periode og en tredjedel erfarne medlemmer. I PwC’s undersøgelse nævner bestyrelsesmedlemmer, at der ofte er en modvilje mod at indlede svære diskussioner om at træde tilbage. Derfor er flere bestyrelser også begyndt at overveje obligatoriske pensionsaldre for at undgå, at medlemmer sidder for længe.

Man kan også guide bestyrelsesmedlemmers forventninger ved at blive bedre til at italesætte udskiftning. Derudover bør det ikke være normal praksis at antage, at man automatisk vil blive gennomineret hvert år. Det bør være noget, man gør sig fortjent til.

3) Få en bestyrelsesvurdering – og tag den seriøst.

Regelmæssige bestyrelsesvurderinger er værdifulde værktøjer — hvis de anvendes effektivt. Vurderinger af bestyrelsen, komiteer og individuelle bestyrelsesmedlemmer kan hjælpe med at forstå, hvilke færdigheder der mangler, om der er behov for coaching eller anden hjælp. Alt for få bestyrelser bruger disse vurderinger til at optimere bestyrelsens sammensætning.

4) Udvikl en successionsplan. Man bør have udviklet en langsigtet plan for afgående og tilkomne i bestyrelsen. En proaktiv tilgang er klart at foretrække, så man ikke er på bar bund, hver gang nogen træder af. Det er ideelt at have et perspektiv på tre til fem år for at kunne planlægge ordentligt og undgå at falde tilbage på en ad hoc-tilgang. At planlægge længere ud i fremtiden, giver tid til at rekruttere den rette kandidat med de rette færdigheder.

5) Rekrutter for at lukke kompetencehuller. Når det kommer til rekruttering, bør alle bestyrelsesmedlemmer være en del af pipelinestrategien og fremhæve potentielle kandidater. Men rekruttering skal række langt ud over bestyrelsesmedlemmernes egne netværk — det er vigtigt at undersøge flere muligheder. Nomineringskomiteen er generelt ansvarlig for at føre en løbende liste over potentielle kandidater og undersøge relationen nærmere. Målet er at have en liste af kandidater, hvis færdigheder, erfaring og karakter kan imødekomme de strategiske behov i de kommende år.

6) Øg gennemsigtigheden. I stigende grad er investorer og andre interessenter opmærksomme på bestyrelsens sammensætning. Mange investorer har også vedtaget politikker, der eksplicit støtter bestyrelsesdiversitet. Nogle overvejer endda at stemme imod nominerede medlemmer når de ser, at mangfoldigheden mangler, eller de har overskredet deres tid i bestyrelsen.

MAL

Den moderne arbejdsgiver skipper industrialderens jobtyper

Ligesom industrialiseringen medførte, at mange ansatte tilbragte dagen ved et samlebånd, giver nutidens digitalisering også anledning til mange nye jobs, der kan virke trivielle. Det kan på langt sigt være uhensigtsmæssigt for en virksomhed, der skal tiltrække arbejdskraft. Deloitte kommer med idéer til, hvordan man kan kombinere ny teknologi med mere interessante jobs.

Wolt er en meget innovativ virksomhed. Dens kerne er ny software, der i princippet forbinder enhver, der ejer en cykel, med mennesker som ønsker et måltid mad leveret til døren. Verden havde naturligvis også fungeret uden virksomheden. Men uden Wolt havde en efterspurgt bekvemmelighed i nutiden været dyrere, hvis den overhovedet havde eksisteret.

Trods denne innovative højde er langt de fleste jobs i Wolt uhyre simple. De går ud på at cykle rundt i byen med måltider. Det er et eksempel på, at en mekanisme fra industrialiseringens tidsalder også fungerer i den digitale tidsalder. Dengang, som nu, efterspørges arbejdskraft til at udføre simple handlinger, som er betingelsen for, at smart ny teknologi faktisk kan anvendes. Dengang stod arbejderne ved samlebåndet. Nu er de bude eller arbejder på pakkerier.

Konsulenthuset Deloitte filosoferer i en analyse over denne udvikling. Hvor de nye jobs måske har et ufortjent dårligt ry – mange er glade for disse muligheder for at tjene penge, ofte på en fleksibel basis – efterlader de også nogle uløste problemer.

Herunder ikke mindst dét, at de ikke tilfredsstiller andre behov end dét, der handler om penge. De nye generationer forventer i højere grad end de gamle at få meningsfuldhed og livsfylde ud af deres jobs. De moderne ufaglærte jobs i logistikkæder er meget synlige for offentligheden. Men også i en række andre sammenhænge er virksomheder fristet til at kondensere de jobfunktioner, som digital teknologi lægger op til. Det er grundlæggende denne fristelse, Deloitte advarer mod at falde for.

Frem for at skabe jobs, hvor de udførende udfylder teknologiens huller, skaber det større tilfredshed, hvis de ansatte oplever, at teknologien så at sige udfylder huller efter dem.

Tag f.eks. arbejdet i en bank. Blandt andet i kraft af kunstig intelligens vil maskiner kunne overtage en stadigt større del af kreditvurderingen. Men kunderne vil stadig gerne forelægge deres problemstilling for et rigtigt menneske, der så undersøger, hvad banken kan gøre, og vender tilbage med et svar.

Derfor er det logisk for banken at ansætte medarbejdere til at udføre denne opgave. Men for disse medarbejdere vil arbejdet hurtigt bliver kedeligt og monotont. Deres arbejde vil grundlæggende bestå i at få de oplysninger, maskinen skal bruge, ud af den ene kunde efter den anden.

Den hollandske bank ING har organiseret arbejdet på en anden led, der er mere givende for medarbejderne. Her arbejder de sammen i hold, der består af alt fra kunderådgiveren over marketingspecialister til programmører, og hvert hold har en målsætning.

Det kan f.eks. være at nå et givent resultat, målt på enten bundlinje eller markedsandel, overfor en bestemt kundegruppe. Hermed skal medarbejderen ved telefonen ikke bare samle input til konkrete låneansøgninger, men også lodde stemningen og efterspørgslen i markedet, som han så kan diskutere med sine kolleger med andre fagspecialer. Hos ING er holdene så yderligere samlet i ”stammer”, der adresserer forskellige markeder. Der er 13 stammer i alt, og det hele er understøttet af ledelsesinstrumenter, der sørger for løbende feedback til medarbejderne, så de ikke føler, at de sidder og arbejder ud i det blå.

Man kan gætte på, at det heller ikke hos ING foregår helt så strømlinet, som der er lagt op til. Hvis der kommer en økonomisk nedtur eller en hvidvasksag, som gør det nødvendigt at disciplinere medarbejderne og måske fyre nogle af dem, vil det være svært at opretholde en illusion om deres autonomi.

Men bankens fremgangsmåde kan måske inspirere andre, og der er også andre måder, hvorpå man kan skabe mere meningsfulde jobs – selv i klassiske produktionsvirksomheder. Deloitte nævner f.eks. virksomheden Morning Star, der forarbejder tomater. I denne virksomhed er der kun to lag i ledelsespyramiden – i det ene finder man topchefen, i det andet alle andre ansatte. Samtlige menige ansatte er altså formelt ligestillede, og de har heller ingen titler, der kunne markere et reelt hierarki. Det lyder måske hippie-agtigt, men det fungerer angiveligt .

Sten Thorup Kristensen

Fremtidens arbejdsmarked – en fest for alle?

Med et arbejdsmarked, der lige nu buldrer derudad, bliver det om muligt endnu sværere for topledelsen i en virksomhed at navigere og lægge kursen rigtigt, så virksomheden stadig bliver i stand til at tiltrække de dygtige og kvalificerede medarbejdere.

En ny rapport fra Deloitte og Kraka stiller det retoriske spørgsmål, om fremtidens arbejdsmarked bliver en fest for alle. Og man kunne fristes til at sige, at svaret er nej.

Der er nemlig betydelige udfordringer, der skal overvindes, når det kommer til ligestilling, dem på kanten af arbejdsmarkedet, mangel på arbejdskraft og dynamikken på arbejdsmarkedet.

Rapporten er forfattet af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Københavns Universitet og senior fellow i Kraka, Michael Svarer, professor på Aarhus Universitet og senior fellow i Kraka, Jørgen Søndergaard, senior fellow i Kraka og Peter Mogensen, direktør i Kraka, der argumenter for, at fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked kan være udfordret. Og det hjælper her kun lidt, at netop det danske arbejdsmarked og den danske flexicurity er internationalt berømt og har tjent som inspiration mange steder.

Flexicurity

Ifølge rapporten er der en faldende kompensationsgrad i dagpengesystemet, men det har dog ikke fået arbejdstagerne til at forlade systemet i stor stil endnu. Til gengæld er omfanget af private lønforsikringer steget ganske betydeligt, og danskerne lægger mere vægt på opsigelsesvarsler i dag end tidligere. De fire forfattere anbefaler derfor højere dagpenge de første tre måneder af ledighedsperioden, betinget på en stærk beskæftigelseshistorik kan styrke forsikringsdækningen i dagpengesystemet for en relativt beskeden offentlig udgift.

Ligestilling

Rapporten fokuserer desuden på, hvor langt vi er nået med ligestillingen, også i forhold til de andre nordiske lande. Ifølge rapporten vil danskerne have mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Danskerne bakker generelt op om politiske tiltag, som har til formål at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Det mest populære tiltag er et politisk indgreb, beregnet til at udjævne lønforskellen blandt offentligt ansatte i traditionelt mands- og kvindedominerede fag. Danskerne bakker således op om at finde en løsning på de problemer, der prægede den seneste offentlige overenskomstforhandling, og som resulterede i, at en ny kommission blev nedsat for at kortlægge lønforskellene mellem fagene. Der er også stor opbakning til øremærket barsel til mænd, konkluderer rapporten.

Men samtidig noteres det også, at der er forholdsvis lille opbakning til at indføre kvoter for, hvor mange bestyrelsesposter og lederstillinger der skal besættes af kvinder.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder er større i Danmark end i mange andre europæiske lande. Danmark sakker også bagud ift. andre nordiske lande, når det kommer til andelen af kvindelige ledere og kvindelige iværksættere.

Det går til gengæld fremad med ligestillingen i de store danske C25-irksomheder, hvor andelen af kvindelige direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer er steget betragteligt de seneste 10-20 år.

Hele rapporten kan læses her

Henrik Denta

Topleder interview med Per W. Hallgren: Hold det lange lys på

Selv når kriser strammer til, er det afgørende som topleder at holde et langsigtet fokus, uanset hvor mange kortfristede udfordringer, der presser sig på, understreger Per W. Hallgren, CEO i Jeudan, i dette toplederinterview. Friheden og evnen til at kunne agere langsigtet kræver dog, at ledelsen har lagt et solidt fundament, før kriserne indtræffer, understreger han overfor Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder K. Bjerge.

Ifølge Per W. Hallgren, CEO for den børsnoterede ejendomskoncern Jeudan, er forudsætningen for at bedrive ledelse – uanset hvilket økonomisk scenarie, der er tale om – at fire fundamentale byggesten skal ligge rigtigt. Uden dem giver det ingen mening at forsætte en samtale om ledelse i krisetider:

”Som det første skal driftsindtjeningen være passende og stabil. Ledelseserfaring handler i høj grad om, hvordan man navigerer. Det gør man ud fra et fundament, hvor indtjeningen er vigtig. Eksempelvis inden for fast ejendom kan der være flere forretningsmodeller, hvor én af dem er, at man lever af at købe og sælge til lidt højere pris.

En anden forretningsmodel er, at man lever af driften. Når ejendomsmarkedet går i stå, bliver trading-virksomheder ret hårdt ramt. Mens en virksomhed, som har en industriel tilgang til og fokus på en robust driftsindtjening, står anderledes. Uden den kan man ikke navigere som leder. Og kan man ikke navigere, hører alt op.

Som den anden vigtige byggesten vil jeg fremhæve tilstrækkelige og stabile kapitalforhold. Det tredje element er en dækkende og ordentlig risikostyring. Og som det fjerde punkt er en eksekverbar strategi, der kan kommunikeres præcist. Alle fire byggesten skal man som topleder holde fast i – uanset konjunkturforhold.”

Hvilket af de fire dele har mest vægt i en økonomisk usikker tid?

”Man kan ikke prioritere den ene fra den anden her. Fordi det er jo netop i et vækstmarked, der er positivt, at man skal sørge for at skabe stabile og tilstrækkelige kapitalforhold. Som leder kan man ikke slippe lidt i håndtaget, fordi markedet er bedre.

På samme måde kan man heller ikke slække lidt på risikostyringen i gode tider, det dur ikke. I min optik kan man ikke skrue op og ned for risikostyringen afhængig af markedsforholdene. Risikostyringen skal konstant have det samme høje niveau.

Hvis man har styr på risici, mens det går godt, og fastholder det høje niveau, så er det nemmere at navigere, når markedet bliver lidt køligere som nu.”

Hvis vi har de fire faktorer af fundamentet på plads, hvad er så dine vigtigste ledelseserfaringer for at kunne håndtere et marked, som vi ser i dag?

”Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der understreger, at i et marked som nu, hvor det kan være lidt tåget, gælder det om at holde sig tæt på sine kunder. Med det mener jeg: Spørg og tal med kunderne. Lad være med alene at tro, at du ved, hvordan de har det. Derfor går jeg selv i direkte dialog med kunder hver uge. Også om de svære ting. Vores kunder kan hurtigt blive en ubekendt størrelse, hvis vi ikke taler om eller med dem. Så det med at holde blikket udadtil, og ikke kun indadtil, er afgørende.

Fasthold en dialog om, hvilke udfordringer de har. Hvis ikke du har den indsigt, kan du ikke hjælpe dem med at skabe de rammer, som gør dem i stand til det, de er bedst til, nemlig at bygge deres forretning. Med vores ejendomme skaber vi rammerne for deres forretning.

Det kræver en tæt dialog om, hvilke udfordringer, der fylder hos dem. Et eksempel er Dansk Industri, der hver tredje måned laver en virksomhedspanelanalyse, hvor de spørger virksomheder om, hvad der er de største barrierer for at komme videre. Og en af de ting, der står allerøverst, er adgangen til arbejdskraft.

Og det skal vi jo så som leverandører, udlejer, forstå: altså hvordan vi kan hjælpe dem som virksomheder med at skabe nogle arbejdspladser, der gør det nemmere at tiltrække den arbejdskraft, som virksomhederne mangler.

Som en anden afgørende ledelseserfaring er vigtige langvarige relationer. Og med det mener jeg, at langvarige relationer står over kortsigtede resultater. Jeg har altid troet på, at den mest robuste forretning er at finde langsigtede relationer, langsigtede beslutninger og handlinger. I ejendomsbranchen har det nogle gange været kendetegnende, at den opererer lidt kortsigtet.”

Hvad mener du konkret med at skabe langsigtede relationer?

”Med det mener jeg at skabe stabilitet for kunder, vores medarbejdere, for samarbejdspartnere og for vores ejere.

Det at være langsigtede, er ikke det samme som at være slap. Altså man kan sagtens være skarp – også i de langsigtede relationer.

Jeg tror på, at langsigtede relationer, og særligt langsigtede relationer mellem mennesker, er det, der skaber den gode forretning. Hvis jeg skal konkretisere det lidt, så er det f.eks., at når vi køber en ejendom, overtager vi den for at beholde den. Det betyder, at kunderne i den ejendom kan være sikre på, at vi er her i morgen og i overmorgen. Og de kan have tillid til, at vi går efter et langsigtet samarbejde med dem som kunder.

Som en tredje vigtig ledelseserfaring, vil jeg konkret for Jeudans vedkommende sige, at det er at prioritere kunder over ejendomme. Det skal du forstå på den måde, at hvis vi i dag er i stand til at sætte vores kunder i forreste række, kan vi også få et langsigtet kundeforhold til at vokse og udvikle sig. Skal jeg sige det kort, er vi bedst til kunder og dygtige til ejendomme. Husk på, at mennesker handler med mennesker. Og satte vi f.eks. ejendomme før kunderne, ville vi komme til at glemme kunderne.”

Men alle tre ledelseserfaringer – som at skabe langvarige relationer og sætte kunderne først – vil stort set alle ledere i denne interviewserie kunne skrive under på. Er de ikke selvfølgeligheder?

”Men det gør det ikke mindre vigtigt. Det, der gør forskellen, er ikke at blive fanget af det kortsigtede. Det afgørende er at kunne fastholde og eksekvere med et langsigtet fokus.”

Altså blot den gamle sandhed om, at det er nemt at sige, men svært at gøre i praksis?

”Ja, det er en meget god måde at udtrykke det på.”

Hvad gør det svært at gøre i praksis?

”Ja, det er et meget godt spørgsmål. Men når de mere kortsigtede udfordringer ligger lige foran dig på skrivebordet, er det svært at fastholde det langsigtede perspektiv. Man får løst sådanne udfordringer fra dag til dag, men det at fastholde det langsigtede fokus er ikke nemt, specielt når markedsforholdene er lidt mere kølige eller tågede som i dag. Her har vi en tendens til at løse de opgaver, der ligger lige foran os.

Og her er vi tilbage ved de fire dele af fundamentet, som skal være på plads. Hvis man har stabil driftsindtjening, har man muligheden for at kigge mere på det lange sigt. Det ligger i det stabile. Igen, som nævnt før, med et tilstrækkeligt kapitalforhold har man også mulighed for at holde det lange lys.”

Hvor har du opsamlet de erfaringer henne?

”Det ærlige svar ville være, at det ved jeg faktisk ikke. Men nu har jeg været med i 40 år, og så er der vel et eller andet, der er sat sig fast undervejs. Og jeg har jo prøvet flere kriser. Jeg har prøvet krisen i slutningen af 80’erne-start 90’erne. Jeg har prøvet efterdønningerne af dot.com-krisen omkring år 2000. Så kom finanskrisen, COVID-19 og på ryggen af den fik vi inflation og rentestigninger.

Jeg tror, at jeg gennem dem har gjort mig erfaringer med at manøvrere sig igennem dem. Og så er der nogle erfaringer, der måske har særlig stor betydning, nemlig de fire byggesten, som skal være på plads i fundamentet, særligt indtjening og risikostyring.

Der er måske nogle, der, når det går godt, tænker: Er det nu nødvendigt? Ja, det er det. Fordi det er det, som gør, at når det køler af, så har vi løbende et konstant overblik over alle risici. Og vi har fået det klarlagt og formidlet, og så videre. Så jeg tror, det at have været igennem de kriser har givet en række vigtige erfaringer.

Og så er det vigtigt at sige, at det er jo ikke noget, jeg alene har opsamlet. Jeg er virkeligt begunstiget af at have et godt hold af dygtige kolleger og medarbejdere. Det er langt fra en enkeltmandspræstation. Det er en holdindsats.”

Af de kriser du selv nævner, hvilke har du selv lært mest af?

”Jeg har lært af dem alle sammen. Umiddelbart er det svært at fremhæve en frem for de andre, Men når det går godt, så er det jo kreativiteten, der står forrest. Og når kriserne brager løs, er det jo særligt der, at erfaringerne skal bringes i spil. Men en vigtig erfaring er at være forberedt på, at kriserne kan opstå ret hurtigt. Sådan noget som COVID-19 kom f.eks. som lyn fra en himmel, en Black Swan.

Peder Bjerge

Log ind