Toplederinterview: Selvom rederiet Nordens CEO Jan Rindbo forudser langsigtet vækst i tørlastmarkedet, arbejder han alligevel med en konsekvent asset light-strategi, hvor rederiets flåde fortrinsvis består af skibe leaset mellem 20 dage og fem år. Det fortæller han Økonomisk Ugebrevs Peder Bjerge i dette toplederinterview. Langsigtet vækst udelukker ikke, at markedet kan svinge voldsomt på kort sigt. Rederiet har konstant fokus på, hvordan markedet udvikler sig indenfor få måneder eller endda i løbet af næste uge. Rindbo ser volatiliteten i sit marked som en forudsætning for at kunne profitere på en asset light-model.
I juli offentliggjorde D/S Norden salget af to skibe, en Supramax-bulk carrier og et MR-tankskib. Indenfor det sidste år har rederiet solgt 16 skibe og råder i dag samlet over 15 egne og 80 leasede. Det er en del af en strategi om så hurtigt som muligt at kunne skalere forretningen op eller ned alt efter, hvordan den usikre verdensøkonomi bevæger sig, lyder det fra CEO Jan Rindbo.
Den forretningsmodel forudsætter faktisk volatilitet for at få succes, da der skal kunne høstes gevinster på at lease, leje og sælge skibe alt efter, hvordan markedet bevæger sig på kort sigt.
”Norden har mere end 150 års historie og erfaring i at navigere i en verden, som jo er under forandring løbende. Jeg er godt klar over, at der er ekstra store spændinger for tiden. Men vi har faktisk arbejdet med en verden i forandring nu i noget tid. Jeg har været CEO i Norden i 10 år, og allerede da jeg startede, arbejdede vi med en forretningsmodel, der kunne sikre, at vi hurtigere kunne tilpasse os skiftende markedsomsætninger.
Det er en af de ting, vi gør stor brug af i dag. Det her med, at vi hele tiden skal kunne omstille os hurtigt med en forretningsmodel, hvor vi er asset-light og hurtigt kan tilpasse os ændringer i markedet.
Norden opererer i dag over 400 skibe i alt. Men direkte ejer vi mellem fire og fem pct. af de skibe, vi opererer. Resten lejer vi fra andre rederier, nogle på helt korte lejeaftaler på f.eks. 20 dage. De længste i form af leasingaftaler, der kan være op til fem år. Det betyder, at vi kan tilpasse vores flådesammensætning til de markedsomstændigheder, der er. Hvorimod hvis du ejer skibene, så er det jo mere en fastlåst position, du har.”
ØU: Mens rederiet hurtigt kan skalere ned i en krisesituation, medfører den strategi tilsvarende en risiko for, at omkostningerne ved at leje på korte kontrakter stiger tilsvarende i en opgangstid med stor efterspørgsel på skibene.
”Det er klart. Du er nødt til at tilpasse din omkostningsbase til den markedsrealitet, der måtte være. Hvis fragtraterne stiger, og du må forlænge dine lejeaftaler, giver det også en højere omkostning. Men her skal man trods alt huske, at ud af de 400 skibe, vi opererer, er det ca. 80 skibe, vi har på leasingaftaler, som typisk løber i fem år. Så det er lidt længere aftaler.
Det er vigtigt at have med, at vi har købsoptioner på disse skibe til en allerede aftalt pris. Det vil faktisk sige, at vi i opgangstider har stor fordel af at have adgangen til at kunne overtage disse skibe til en allerede aftalt pris. Omvendt har vi ikke den risiko i et nedgående marked, fordi man ikke behøver at eje skibet. Vi kan bare tilbagelevere skibet, når leasingaftalen er slut.
Sammenlignet med mere traditionelle rederier er den fleksibilitet, der er indbygget i vores forretningsmodel, et vigtigt værktøj, når man opererer i en verden, som for tiden er mere uforudsigelig end tidligere.
Godt 100 ud af de 400 er skibe vi har en eller anden form for ejerskab af. De 80 af dem på optionsbasis, hvilket vil sige, at vi ikke behøver at eje dem, hvad der er en stor fordel i nedgangstider. Så godt 75 pct. af flåden kan vi hele tiden tilpasse til de markeder, vi opererer i.
Hvorfor valgte du netop den asset light-strategi, da du tiltrådte for 10 år siden?
” Før jeg kom til, arbejdede vi allerede på den måde. Jeg valgte at udbygge og professionalisere den forretningsmodel, netop fordi vi konstant oplever større udsving i vores markeder end tidligere, hvorfor vi i højere grad har brug for at kunne tilpasse vores kapacitet til de markedsomstændigheder, vi opererer i. Vi sejler jo stort set med alt det, som man ikke kan putte ind i en container. I modsætning til containerfart sejler vi det, man kalder trampfart, hvor skibene sejler i taxafart. Vi sejler derhen, hvor kunderne har brug for os.
Modsat containerbranchen, hvor man groft sagt sejler busfart med faste ruter, sejler vi med råvarer og stykgods efter ordre. Det betyder, at vi er mindre sårbare end i containermarkedet. Tværtimod. Vi har et bredere udsnit af varer – lige fra jernmalm og bauxit til vindmøllevinger som projektlast.
Vi har også den fordel, at der ikke bliver bygget så mange nye skibe i vores segmenter. I containerbranchen har der været nogle meget, meget stærke år, og derfor er der foretaget meget store investeringer i containerbranchen, og derfor er værfterne fyldt op med nybygninger. Det skaber nogle gode betingelser for os, fordi der ikke kommer så mange nye skibe ind i vores segmenter.”
Hvilke scenarier arbejder I konkret med for fremtiden, og hvordan forbereder I virksomheden på disse?
”Situationen på markedet er ekstremt dynamisk. Vi prøver ikke at forudsige, hvordan det skal se ud de næste fem år, for der er så mange forskellige ting, der vil påvirke det. Med den fleksibilitet, vi arbejder med i en asset light-model, er vi nødt til at kigge lidt mere kortsigtet, fordi de her markeder er så dynamiske. Derfor skal vi have en holdning til, hvad der sker i næste uge, om en måned eller om seks måneder. Det er de scenarier, vi arbejder ud fra.
Langsigtet ser udviklingen mere positiv ud, fordi vi, trods al støj, ser et scenarie, hvor verdenshandlen er i relativt stabil vækst, også selvom der er meget snak om, at verden vokser mindre. Men igen, det er på den lange bane, at vi ser relativt stabil vækst i hvert fald de næste tre år frem. Blandt andet fordi der kommer relativt få nye skibe ind på markedet. Men det ændrer ikke på, at der er hurtige udsving på kortere sigt, hvorfor det er vigtigt for os hele tiden at have fingeren på pulsen på den korte bane, så vi kan regulere vores kapacitet hurtigt.
I og med vi lejer skibe ind og ud, har vi faktisk brug for noget volatilitet i markedet. Det er jo også noget af det, der er med til, at vi kan leje skibe billigt i dag for at kunne profitere på det, når markedet stiger i morgen. I vores forretningsmodel er volatilitet ikke en forhindring; det er faktisk noget, vi har brug for – noget, vi omfavner.”
Umiddelbart lyder det radikalt anderledes end den tilgang, mange CEO’er i denne artikelserie har til volatilitet som noget, man skal håndtere for at komme videre i stedet for et permanent markedsvilkår.
” Ja, men der tror jeg, at i shipping er vi vant til at arbejde med volatilitet. Det er jo ikke nyt for os. Og jeg mener, at den verdenssituation, vi står i, hvor mange udenfor vores branche føler, at den nuværende udvikling er meget anderledes, voldsom, usikker og uforudsigelig end tidligere set, er et grundvilkår for os i shippingbranchen.
Ok, så kan der godt være en grad mere af det i øjeblikket, men det her føles faktisk ikke helt unaturligt for os. Vi er vant til at arbejde med forskellige scenarier, vi er vant til at arbejde med produktivitet. Så derfor føles det for os ikke på den måde som en ny situation at stå i.”
Med en asset-light forretningsmodel er I vel heller ikke eksponeret i forhold til renteudsving på gæld?
”Med den fleksible forretningsmodel har vi en agil kapacitetsstyring, hvor vi i virkeligheden kan ændre vores markedsposition på meget kort sigt. Og så er det klart, ovre på den finansielle side, når man så kombinerer det med at have et selskab, som er gældfrit, har vi også en høj grad af finansiel fleksibilitet. En anden fordel ved leasingkontrakter er, at vi heller ikke har nogen eksponering til renteudsving.
Det gælder også i forhold til f.eks. inflation og lønomkostninger. Vi betaler en fast leasingomkostning på de her skibe, hvor det er det pågældende rederi, som leaser skibet, der også står for den tekniske drift, bemandingen osv.”
Hvad ser du som de største udfordringer for jer i jeres hovedmarked?
”Som sagt ser vi en relativt stabil vækst i vores markeder, og vi ser faktisk en god balance i forhold til udbuddet af nye skibe, fordi der ikke kommer mange nye skibe.
I stedet ser vi mere på regionale forskydninger som f.eks. begrænsning af vores muligheder for at sejle fragt gennem Rødehavet, øget efterspørgsel i Sydamerika og efterspørgsel efter den samme skibstype til bestemte lasttyper. Det kan regionalt også være nye miljøregler, som favoriserer skibe, der er mere brandstofeffektive, hvad der igen forskyder vores muligheder for at udnytte vores flåde.
Det er faktisk mere de faktorer, vi sidder og analyserer på, fordi de påvirker vores drift. Her ser vi også på konkret ventetid i havnene, som afgørende faktorer for hvor meget kapacitet, som løbende bliver trukket ud eller tilført markedet. Og det er jo lige præcis derfor, at vi hele tiden overvejer markedet mere kortsigtet, end man måske ser i andre brancher. I vores verden er det faktorer, der kan optræde meget pludseligt i stedet for noget, du kan analysere dig frem til på langt sigt.
Dette interview blev gennemført i juni før sommerferien.
Peder Bjerge
