Toplederinterview: De færreste virksomheder har reelt taget konsekvenserne af, at vi hastigt bevæger os ind i et univers, hvor AI gør effektivitet til hvermands eje, og menneskelig kreativitet bliver det afgørende konkurrenceparameter, fortæller Casper Kirketerp-Møller, CEO i energiselskabet Clever, til fagredaktør Peder Bjerge. I dag anvender langt de fleste erhvervsvirksomheder de samme grundlæggende strukturer som i 1900-tallet, vurderer han.
ØU har skrevet det mange gange: Virksomhedernes verden bliver angrebet på flere fronter på én gang. Global uro, kunstig intelligens og handelskrige vælter ind over dem. Hvor det hele fører hen, er der rigeligt af analyser og gætterier om.
Skal virksomhederne have en chance for at navigere nogenlunde sikkert gennem denne tsunami, skal de anvende deres bedste medarbejdere. Her er høj løn og brede skriveborde ikke nok. Skal medarbejderne kunne håndtere, at deres verden ligner kegler på en bowlingbane, skal de føle sig trygge, og deres chefer skal vise omsorg, så de ansatte føler sig set og hørt.
Vejen frem for de succesfulde virksomheder er altså ikke kun erhvervslivets medfødte strukturer med KPI-logik, bonusordninger og generel grådighed. Sådan lyder budskabet fra Casper Kirketerp-Møller.
”I den nye verden er den måde, du organiserer dig på, og den måde du som leder håndterer mennesker på, vigtigere end nogensinde”, siger medstifteren af energiselskabet Clever, og efter fusionen med Andel kommerciel direktør i koncernen.
Han mener, at problemet er, at de strukturer, erhvervsvirksomheder typisk er bygget op omkring, ofte hindrer den nødvendige transformation:
”Virksomheder har de sidste hundrede år vundet på at sælge commodities – simple produkter – enten at købe eller producere dem, for derefter at sælge dem og sende en faktura til kunden. Det var i en verden, der var mindre digital og havde færre apps. Det var strukturer udviklet i starten af 1900-tallet ud fra en ingeniørtankegang, hvor det handlede om at gøre hvert eneste procesled så effektivt som muligt. Men verden har ændret sig.
AI vil nu gøre effektivitet til en commodity, så du kan som virksomhed ikke længere vinde på effektivitet, fordi det vil være hvermands eje. Hvis du ser på en resultatopgørelse, vil det, som ligger i kapacitetsomkostningerne blive en standardvare. Du vil ikke længere kunne vinde over konkurrenterne ved at være god til at styre regninger, jura eller risikostyring. Den slags vil AI-agenter sørge for”, siger han.
Tidligere troede han, at det ville blive kampen om talenterne, der ville tvinge virksomheder til at organisere sig anderledes. Men i dag vil udviklingen i lige så høj grad blive drevet fremad af AI. Ifølge Casper Kirketerp-Møller er det den menneskelige faktor, der vil være udslagsgivende i konkurrencen. I stedet for de hårde målbare værdier, vil det være det kreative, emotionelle og det relationelle, som vil gøre udslaget.
”Paradokset er, at denne transformation i virksomhederne kræver, at vi ser nærmere på de organisationsmodeller, vi er vant til at arbejde med. Vi er nødt til at bevæge os væk fra de modeller, der er skabt ud fra ingeniørernes konstante effektiviseringer hen mod relationer og kreativitet.
Vi skal konstruere arbejdspladser, der stimulerer evnen til at få nye ideer, og bygge designsprog på tværs af kundeoplevelser. Det kan være en ladesøjle, der hænger sammen med din app og dit brand, så kunderne forstår det. Det er den slags, som kommer til at differentiere virksomheder fra hinanden.”
Selv tror Casper Kirketerp-Møller ikke, at mange virksomheder reelt har forstået den udvikling rigtigt og i hvert fald ikke taget konsekvenserne af den, når det kommer til den måde, de omgår deres medarbejdere på i det daglige.
”Du skal have bygget det ind i din forretningsmodel som en naturlig del af din proces, så logisk tænkende mennesker som økonomer – inklusive jeg selv – jurister og andre tager den udvikling til sig. Det store spørgsmål for mig er, hvordan vi organiserer os i den nye verden, vi kigger ind i, som er alt andet end det statiske univers, vi har været vant til.
Sammenlignet med virkeligheden for bare 20 eller 30 år siden bevæger verden sig jo sindssygt hurtigt. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi agerer i en dynamisk verden. Hvordan skaber vi rammerne for, at dine kolleger og organisationen kan agere i realtid?
Lige pludselig er der krig. Det næste øjeblik står vi midt i en pandemi. Så er der mangel på olie og gas. Nu skal du som virksomhed kunne løse problemer inden for – det som for mig føles – nærmest minutter eller timer, hvor du før havde måneder eller måske endda år.”
Føler sig hørt og set
Den gamle måde at lede på betyder, at medarbejderne let bliver klemte og måske endda ligefrem syge. Mange chefer tror, at de ansatte er til for at gøre noget for dem i stedet for det modsatte. Casper Kirketerp-Møller mener, at de bestående organisationsmodeller understøtter den måde at tænke på, hvor grådighed i form af forfremmelser, bonusser og titler opfattes som det vigtigste.
Han vurderer, at både ledere og medarbejdere hellere vil have omsorg og tryghed i et arbejdsmiljø, hvor de føler sig hørt og set. ”Topchefer som jeg selv, ryger ind i det samme spil eller de samme strukturer, som deres virksomheder har som omdrejningspunkt, nemlig at skabe overnormale profitter, for så bliver ejerne glade.
Problemet er, at du ikke kan blive ved med at skabe ekstraordinære resultater. Den grådighed giver os et ensomt liv, hvor en anden vej med omsorg og gavmildhed skaber relationer, der i sidste ende giver bedre mening som mennesker.”
Hvordan får man som chef organisationen til at bevæge sig i den retning?
”Det starter hos topchefen og i direktionen. Man er nødt til at se og forholde sig til de megatrends, og forstå, hvad de betyder for alle virksomheder og vores virksomhed i særdeleshed. Nu har jeg peget på en række mønstre, som alle peger i den samme retning.
Jeg deler gerne de synspunkter eller erkendelser, fordi en fælles erkendelse her i Danmark vil være en gave og konkurrencefordel for os. Men man er nødt til at tage udgangspunkt i, at det ikke længere er nok at dreje på de samme møtrikker som tidligere.
Du bliver nødt til at skabe relationer til kunder og kolleger. Og det er svært, fordi disse mere udefinerbare størrelser er noget, vi alt for længe har taget for givet. De er ikke lige sådan at måle på, som vi ellers er vant til at gøre med de sædvanlige metrikker, når vi skal finde frem til, om vi er effektive.
Men vi skal måske begynde at se os om efter nogle andre mål. Tag nu tillid, som er fundamentet for al kultur.
Det kan man umiddelbart ikke måle. Men måske kan man måle det i forhold til svære samtaler, man helst vil undgå. Hver gang du forsøger at undgå en samtale, skal du spørge dig selv, om tilliden er stærk nok til, at du kan tage den. Ligesom AI er der tale om nye møtrikker, et nyt sprog, vi skal udvikle.”
Hvordan ser du på AIs betydning for medarbejderne?
”Der vil helt sikkert være rigtigt mange jobs, som forsvinder inden for de næste fem år. Men der vil også opstå en masse nye jobs. Det har vi set tidligere med teknologiske landvindinger. Det er job, vi i dag ikke har uddannelser til.
Tag f.eks. en lederfunktion: På samfundsfagligt fakultet uddanner vi mennesker i økonomi, antropologi, psykologi og andet. Men de fag skaber jo ikke i sig selv en leder. På samme måde skal vi måske til at se på de nye jobs, som vi ikke kan se i dag. Og det kommer til at gå hurtigt.
Som et eksempel – prøv at forestille dig, at jeg for ti år siden havde sagt til dig, at om ti år vil Trump være valgt til USA’s præsident to gange, der vil være fuldtonet krig i Europa samt Mellemøsten, og der vil være en virus fra flagermus, som havde lagt verden ned i tre år.
Din reaktion ville være, at jeg måtte være vanvittig. Min pointe er, at vi ikke er i stand til at forestille os, hvad det er for en verden, vi ser ind i. Der vil komme en masse nye jobs til at skabe kunderejser, designsprog og mere til, som vil blive vigtigere end nogensinde før. Alt det vil kun mennesker kunne skabe.”
Hvordan tackler man den opgave som leder?
”Den udvikling kommer til at omhandle alle de sværeste ledelsesdiscipliner. Det vil være en transformation, som kommer til at gøre op med mange menneskers selvforståelse af, hvad de kan og ikke kan. Nogle mennesker skal ikke længere være en del af virksomheden, fordi der er brug for andre kompetencer.
Der vil være brug for medarbejdere med fokus på det menneskelige fremfor det tekniske. IQ-testen har levet rigtigt godt i 30 år, men jeg har næsten lyst til at sige, at den vil blive uvæsentlig, fordi det bliver sociale egenskaber, der vil kunne skabe sammenhængskraft på tværs af kolleger og kunder, fordi kultur bliver vigtigere end effektivitetsprocesser. Det sidste vil være mindre vigtigt, fordi det har vi AI til at styre.”
Peder Bjerge
