Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 3

Guide: Her er en køreplan for, hvordan man siger op

Er man dødtræt af sit arbejde eller voldsomt begejstret ved tanken om et nyt, kan det være fristende at storme ud ad døren. Lederekspert anbefaler dog, at man lige trækker vejret og slår koldt vand i blodet. Her er ni tips til erhvervsledere, der er klar til at tage det næste skridt i deres karriere.

Der kan være mange årsager til, at man beslutter sig for at sige sit nuværende job op. Måske har man brug for at prøve noget nyt. Måske har der været uoverensstemmelser og konflikter på arbejdspladsen eller med ens overordnede.

Uanset hvad, er det en fordel at få afsluttet samarbejdet på en positiv måde, hvor alle kan se hinanden i øjnene bagefter. Og ligeledes bevare et godt forhold til kollegerne. Man ved aldrig, hvornår de krydser ens vej igen.

Her er en køreplan, udarbejdet af ledelseseksperten John Quelch, for, hvordan man siger op – uden at brænde broer på vejen:

Tænk det godt igennem. Det kan være en fordel at starte med at vende ens tanker med en partner, et par tætte venner eller andre fortrolige. Få deres input. Tal med dem om muligheder og bekymringer. Overvej fordele og ulemper. Hvilke faktorer betyder noget, og hvilke betyder mindre? En opsigelse bør være en rationel og gennemtænkt beslutning, ikke en som bliver taget i følelsernes vold.

Tal med din leder. Før en opsigelse er det god skik at tale med sin chef og ytre tanker og betænkeligheder. Man kan lade sin leder vide, at man potentielt ser sig selv blive i virksomheden, hvis der sker ændringer i forhold til kompensation, karriereudvikling, arbejdskultur – i forhold til det, man er utilfreds med. Ens leder vil højst sandsynligt sætte pris på ærligheden og loyaliteten. Hvis de værdsætter ens arbejdsindsats, vil de sikkert komme med et tilbud for at fastholde en i virksomheden.

Styr narrativet. Har man besluttet sig for at sige op, er det kutyme, at arbejdsgiver udarbejder en offentlig skriftlig bekendtgørelse som tak for samarbejdet og ønsket om succes på rejsen videre. Her bør man godkende teksten, før den går ud til hele virksomheden.

Det er forventeligt, at mange efterfølgende vil spørge ind til den specifikke grund bag opsigelsen, så man gør klogt i at styre narrativet fra start af.

Undgå gerne intetsigende fraser, som f.eks. at man gerne vil ’afsøge nye veje’, da det kan lede til negative spekulationer om en anden sandhed.

Aftal timing. Overvej hvornår fratrædelsen skal annonceres. Det kan være i forbindelse med efterfølgerens annoncering, så de to bekendtgørelser samles. Det kan også være, at man ikke bryder sig om at dele opmærksomheden. Uanset hvad, er det smart at tænke igennem, hvad man foretrækker.

Assistér med rådgivning. Det er en mulighed at have forberedt et par navne på nogle kandidater, som man finder velegnede til at overtage ens job. Det er en sympatisk gestus at tilbyde, hvis HR eller ens leder efterspørger det. Man har selvsagt en unik indsigt i, hvad det kræver at sidde i lige netop den stilling, og den indsigt er meget værdifuld for virksomheden, når de skal ansætte en ny.

Planlæg ansigt-til-ansigt møder. Når det er blevet fastlagt hvornår ens fratrædelse bliver offentliggjort, bør man planlægge, hvem man gerne personligt vil fortælle om opsigelsen. De mennesker, man har arbejdet tæt sammen med og måske knyttet et personligt bånd til, vil sætte pris på at blive informeret ansigt-til-ansigt.

Fortsæt og færdiggør. Det er vigtigt at fortsætte rytmen i organisationen indtil sidste dag på jobbet. Alle planlagte møder bør man deltage i, og forpligtelser bør leves op til. Man bør ikke starte med at slække på sin arbejdsindsats, selvom udløbsdatoen nærmer sig. Undgå at opstarte nye initiativer, men begynd i stedet at afvikle, dag efter dag. Ryd op i så mange sager som muligt.

Forbered afslutning. Afsæt tid til at kolleger kan sige ordentligt farvel ved forskellige lejligheder. Det betyder noget at få sat et positivt punktum. Overvej derudover at forberede referencer til tætte kolleger, som har gjort indtryk. Afslut med et rent kontor, en renset computer og en rolig sidste dag uden de store indslag.

Tilpas og planlæg. Efter at have sagt farvel er det meget almindeligt, at man igen sætter spørgsmålstegn ved, om det var den rigtige beslutning. Man savner måske kollegerne, og grunden til, man tog beslutningen, virker pludselig mindre betydningsfuld. Det er hårdt at starte på en frisk, men det har man forhåbentlig overvejet før opsigelsen.

Morten W. Langer

Den traditionelle CEO-profil under forandring

Pandemien har betydet, at antallet af CEO-skift i de seneste år har været til den lave side. Men nu tør virksomhederne igen lægge en strategi for fremtiden, og det kan ses: Antallet af CEO-skift er stigende. Den nye CEO er yngre og kommer med et mere mangfoldigt sæt af erfaringer og kompetencer. Den traditionelle CEO-profil er under forandring.

Hvad kendetegner profilen på de nye CEO’er, og hvem er inde og hvem er ude? Det kortlægger konsulentfirmaet Spencer Stuart hvert år for de amerikanske S&P 500 virksomheder.

Kortlægningen afslører følgende tendenser: Sidste år var der næsten lige så mange CEO-skift, som før pandemien ramte. De seneste par år er de adm. direktører ellers generelt blevet siddende længere som topchef end normalt. Der har været brug for stabilitet og tryghed under de usikre tider. Nu har virksomhederne lagt coronakrisen bag sig, og de har langt hen ad vejen udskiftet det helt kortsigtede perspektiv med et mere langsigtet perspektiv, hvor lederskabet skal kunne håndtere de nye tendenser i virksomhedens omverden.

Den nye generation af adm. direktører repræsenterer en optimisme ved at have mindre topchef-erfaring i den klassiske forstand. Men vurderingen er, at de har et stort potentiale for at blive succesfulde ledere. De er klart yngre end deres forgængere. Og de kommer med en betydeligt mere divers rygsæk af erfaringer end den klassiske topchef. Her er de mest markante tendenser i 2022, som beskrevet af Spencer Stuart:

Antal CEO-skift tilbage til normalen. Antallet af CEO-skift er tilbage til præpandemiske niveauer. Det passer med, at der normalt går to år efter en krise, før få udskiftninger på topchef-niveau afløses af en ny bølge udskiftninger. Usikkerheden om fremtiden er aftagende, og bestyrelserne føler sig sikre til at tage større strategiske beslutninger om selskabets retning og fokusere på at skabe forandring og udvikling. Det kan meget vel udløse behovet for en anden CEO med andre kompetencer.

Interne kandidater er stadig de mest populære.
Det er stadig de interne kandidater, der oftest løber med CEO-titlen. Faktisk er det otte ud af ti gange en intern kandidat, der bliver udnævnt til ny CEO.

Det tal har ligget nogenlunde stabilt i flere år med undtagelse af udnævnelser af adm. direktører fra bestyrelsen, som steg under pandemien. Den manøvre bliver oftest anvendt som en slags bro-løsning i krisetider for at give stabilitet, når der ikke er andre relevante kandidater klar. Af samme grund sidder disse mellemløsninger ofte i kortere perioder end gennemsnittet.

Den nyvalgte CEO er yngre. Alderen på adm. direktører har været stigende over længere tid, og toppede i 2021 med en gennemsnitsalder på 56 år. Men alderen faldt markant sidste år, det største fald i over 20 år, med næsten 30 pct. af de nyudnævnte direktører under 50 år. Bestyrelser ser længere ud i fremtiden, hvor de ønsker topchefer, som har stor føling med tidens tendenser inden for digitalisering, både internt og eksternt, sociale medier, AI og kundeadfærd. Bestyrelserne er villige til at udnævne topledere med mindre erfaring, men med et stort potentiale.

Årsager til CEO-skifte. Klart størstedelen af skiftene sker som følge af, at den forrige CEO går på pension eller træder tilbage på grund af nyt job eller andet. Blot syv pct. siger op efter pres fra bestyrelsen, lyder vurderingen. Det sker typisk sjældent i kriseperioder, hvor bestyrelsen giver længere snor over for underperformance for at sikre en vis stabilitet i organisationen. Syv pct. stopper af helbredsmæssige årsager.

Stigning i CFO til CEO-udnævnelser. CEO’er kommer typisk fra andre c-level niveauer: COO, CFO eller divisions CEO. I få tilfælde vil man forfremme en medarbejder fra under c-level. Den almindeligste rute til CEO kommer fra COO-stillingen. Derudover ses en stor stigning i CFO til CEO-udnævnelser. Typisk vil man vægte faglige færdigheder i forhold til tidens mest presserende udfordringer. Og her giver det mening, at CFO’ens ekspertise prioriteres højt med udsigt til en økonomisk afmatning.

Lille løft i kønsdiversitet. Der er stadig stor ubalance i kønsdiversiteten på CEO-fronten. Dog ses et lille fremskridt: Godt hver ottende eller 13 pct. af alle nyudnævnte adm. direktører var kvinder mod seks pct. forrige år. Bestyrelser begynder at lægge mere mærke til ledere, der har et stort potentiale, frem for om de har taget den helt traditionelle ’rute’, hvilket giver en mere divers pulje af ledere.

Morten W. Langer

Virksomheder skal gøre brugen af AI nemt for sig selv

Selv blandt de største amerikanske virksomheder er det kun hver tiende, der for alvor er i gang med at tage generativ AI i anvendelse, viser nyt survey. Noget tilsvarende gælder givetvis herhjemme. I sidste ende handler det om at brase igennem forhindringerne – og når dette ikke er muligt, så finde en vej uden om dem, skriver BCG. Denne artikel indgår i artikelserien om erhvervslivets anvendelse af AI.

Større virksomheder kan løfte overskudsgraden med 2,5 til 5,0 procentpoint ved at bruge generativ AI, vurderer konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) i en analyse af mulighederne. Og det vil være en indtjeningsfremgang, der hurtigt slår igennem. Næsten en tredjedel kommer inden for det første halvandet år, lyder vurderingen.

I effektive konkurrencemarkeder, hvor flere spillere er fremme i skoene med anvendelse af AI, vil indtjeningsfremgangen snart blive spist op af lavere salgspriser. For dem, som ikke er fremme i skoene, kan det snart resultere i finansielle resultater, der er så ringe, at det er livstruende for de pågældende virksomheder.

Således skulle man tro, at alle virksomheder var med på vognen nu. Det er imidlertid langt fra tilfældet, viser BCG’s survey blandt store amerikanske virksomheder. Faktisk er det kun 10 pct. af dem, der kører derudad. De har oprettet og testet systemer, som de snart er klar til at skalere ud til hele virksomheden.

Yderligere 50 pct. af virksomhederne er i gang med pilotforsøg. Tilbage er hele 40 pct., som i praksis slet ikke er i gang endnu. At denne restgruppe er så stor, er ikke så overraskende, som man først tænker. De har gordiske knuder, der skal hugges over, før de kan komme i gang.

Konsulentfirmaet har nogle forslag til, hvordan det kan foregå i praksis: For knap halvdelen af virksomhederne i restgruppen er det et problem, at deres it-systemer ikke er up to date. De har måske, før generativ AI pludselig kom frem, levet fint med lidt ældre systemer, som ikke havde topkvalitet, men som til gengæld var pålidelige. Nu er mange af disse virksomheder ved at skaffe sig nye systemer. Men det er også en proces, der tager tid, før de er parate til næste fase.

BCG påpeger, at pilotprojekterne med generativ AI ikke behøver at afvente, at nye systemer er fuldt indfaset. I mellemtiden kan man f.eks. alliere sig med partnere, der er længere fremme, eller man kan erhverve standardiserede AI-systemer.

En endnu større andel af virksomheder har et endnu mere lavpraktisk problem: Deres ledere har simpelthen ikke de fornødne kompetencer på it-fronten. De har derfor også svært ved at identificere relevante AI-projekter. En løsning ligger dog lige for: Send de pågældende ledere på kursus.

Virksomheder, der er bagud på AI-fronten, skal også prøve at gøre det nemt og overskueligt for sig selv. De behøver ikke opfinde alting her og nu. De kan starte med at høste erfaringer fra nogle pilotprojekter, der er udvalgt, fordi de er nemme at gå til og kan påregnes at give et relativt stort udbytte.

Endelig anbefaler BCG at have fokus på governance. På en række områder arbejder virksomhederne allerede med kvalitetssikring. Det gælder f.eks. produktkvalitet, arbejdsmiljø og regnskabsaflæggelse. Tilsvarende bør man have en organisation, der holder øje med, at AI-projekter følger nogle kvalitetsnormer, og som samtidig indsamler de erfaringer, man gør sig hen ad vejen.

Det tager tid. Men der er stadig tid til at indhente de bedste. Og nu har man den fordel, at man kan iagttage, hvad det mere præcist er, der kendetegner frontløberne i forhold til generativ AI. BCG opregner fem punkter:

For det første har frontløberne nogle væsentlige og oplagte muligheder for at profitere af AI. Hver fjerde virksomhed, der sidder fast i startblokken, vurderes af BCG at være blandt dem, der kan se frem til et stort finansielt udbytte ved at nå i mål.

For det andet er frontløberne i forvejen stærke på it og digitalisering, både når det gælder den teknologi, man besidder, og den strategiske tænkning.

For det tredje har de visionære ledere, der dyrker en innovativ kultur.

For det fjerde har de en klar rollefordeling for de ansatte. De er gode til at tiltrække nye ansatte og at give allerede eksisterende ansatte nye kvalifikationer. Og de har tænkt over, hvordan det kan fremme medarbejdernes karriere at opnå kompetencer inden for AI.

Endelig for det femte har de udtænkt og implementeret processer for ansvarlig brug af AI.

Sten Thorup Kristensen

Guide: sådan kan CEO’en sikre øget tillid til topledelsen

Kun to ud af fem mellemledere føler sig trygge ved deres topledelse, og at den træffer de rigtige beslutninger. Generelt er tilliden til den øverste ledelse altså utrolig lav i mange virksomheder, skriver konsulenthuset Russel Reynolds. Det skal CEO’en gøre noget ved.

Som CEO er det afgørende at omgive sig med det rette ledelsesteam. Hvis man ikke har den rette sammensætning af mennesker omkring sig med kompetencer, erfaring og synspunkter, har man ikke de bedste forudsætninger for at drive virksomheden i den rigtige retning.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Så hvordan kan man som CEO forbedre performance hos sit ledelsesteam? Man kan starte med at se på de fem kritiske faktorer som Russell Reynolds oplister i en guide.

1) Engagement og ansvar. Engagement og ansvarlighed udgør fundamentale byggesten i ethvert vellykket lederteam. Forskning fra Russell Reynolds understreger denne dynamik. Engagement skaber bedre betingelser for at opnå både kortsigtede og langsigtede mål, bedre beslutningstagning og styrker overordnet fokus.

Men det er kun 39 pct. af mellemlederne, der føler, at deres toplederteam udviser stærkt engagement overfor virksomheden, og kun 30 pct af mellemlederne føler, at deres C-suite team tager ansvar for udvikling og præstationer. Ledere helt tæt på topledelsen er 4,5 gange mere tilbøjelige til at føle, at deres C-suite team udviser ansvarlighed og tager ejerskab. Dette peger på en klar sammenhæng mellem følelsen af engagement, ansvarlighed og personlig succes.

2) Sammensætning og struktur. Sammensætningen af den øverste ledelse er afgørende for at sikre at beslutninger træffes på grundlag af flere forskellige stemmer og input. Kort sagt, for at sikre bred repræsentation.

Alligevel føler kun 22 pct. af ledere, at deres C-suite repræsenterer en bred vifte af færdigheder, baggrunde og erfaringer, hvilket peger på et behov for forbedring. Dette indebærer også at sikre alsidighed i roller og tanker.

CEO’er, der er bevidste om vigtigheden af at sammensætte en mangfoldig C-suite og integrere forskellige synspunkter, vil være bedst rustet til at navigere på markedet. Mange ender med kun at fokusere på en specifik stilling uden at overveje dens indvirkning på teamet som helhed.

Men CEO’er bør tage et holistisk synspunkt og overveje, hvordan potentielle nye personligheder vil passe ind i eksisterende dynamikker.

3) Evne og færdighed. Det er afgørende, at C-suite teamet føler sig rustede til at træffe strategiske beslutninger. At de er i stand til at tilpasse sig nye retninger, især i tider præget af usikkerhed. Men kun 28 pct. af mellemlederne føler, at deres C-suite er i stand til at tilpasse sig nye omstændigheder og udvise modstandsdygtighed. Tilsvarende er det kun 28 pct. af ledere, der er enige om, at deres C-suite føler sig komfortable med at træffe strategiske beslutninger.

Denne mangel på tillid til ledelsens evner og færdigheder kan hæmme virksomhedens udvikling. Hvis lederteamet ikke tør træffe de nødvendige beslutninger for at sikre fremskridt, kan det resultere i en mangel på momentum og tab af fremdrift.

4) Kultur og adfærd. Højt præsterende C-suite-teams har en afgørende rolle i at være frontløbere for virksomhedskulturen. Denne kultur bør være præget af samarbejde, tillid og psykologisk sikkerhed, hvor medarbejderne føler sig værdsat og støttet i deres arbejde.

Manglende tillid i ledelsesteamet kan have vidtrækkende konsekvenser for hele virksomheden. Uden tillid kan medarbejdere opleve manglende motivation og undlade at tage ansvar. Alligevel er det kun 22 pct. af ledere, der føler, at deres C-suite-team udviser et højt niveau af tillid.

På samme måde er det en udfordring, at kun 26 pct. af ledere angiver, at deres team har en inspirerende vision, der harmonerer med virksomhedens værdier.

5) Kontinuitet og succession. Afgørende for virksomhedens langsigtede succes er at have en kontinuerlig pipeline af fremtidige ledere, der hele tiden udvikles. Højt præsterende C-suite-teams forstår dette og prioriterer derfor at udarbejde en omfattende efterfølgerplan, samtidig med at de at engagerer næste generations ledere.

Ifølge undersøgelsen føler kun 14 pct. af mellemlederne, at deres C-suite-team regelmæssigt gennemgår engagement, udvikling og fastholdelsesplaner. Hvis den næste generations ledere ikke føler, at de bliver investeret i, kan det have negative konsekvenser for motivation og lysten til at stige i graderne internt.

MAL

Guide: Kom forrest i køen til CEO-jobbet

Rejsen mod at blive CEO kan sammenlignes med at bestige Mount Everest: Udfordringerne bliver flere og større, jo tættere man kommer på toppen. Den sidste stigning er den hårdeste, selv for de mest erfarne ledere. Øg oddsene for at være succesfuld på rejsen med følgende fire råd.

Alles veje mod toppen i erhvervslivet ser forskellige ud. Men for de flestes vedkommende indeholder vejene kontinuerlig læring samt en bred vifte af forskellige lederstillinger. Det kræver, at man skal kunne tænke strategisk, bygge personlige relationer, tage forretningsmæssige risici, autenticitet, ydmyghed, objektivitet, robusthed, udholdenhed og beslutsomhed.

Enhver erhvervsleder, der stiler mod en CEO-titel to eller tre år ude i horisonten, står foran den sidste opstigning. En opstigning, der normalt er fyldt med udfordringer, lige som den på Mount Everest. Nogle ledere bliver kørt ud på et sidespor. Andre bliver hindret af eksterne omstændigheder. Andre igen bliver en del af toppen, kun for at finde ud af, at de ikke selv ønskede det i virkeligheden.

Der er ingen garantier for at opnå titel som CEO. Men disse fire råd vil med sikkerhed øge oddsene, vurderer konsulenthuset McKinsey.

Sæt spørgsmålstegn ved egen motivation og forventninger. Motivationen for at blive CEO er afgørende for, om det er det rigtige skridt at tage. Og her er det vigtigt at være helt ærlig med sig selv. Flere CEO’er beskriver jobbet som et forfærdeligt udfordrende og hårdt arbejde. At være adm. direktør for en stor virksomhed er et job på hundrede timer om ugen. Det tærer på din weekend. Det er superstressende.

Af disse grunde opfordres lederkandidaten til, at man tager et ærligt kig indad, før man endeligt beslutter sig for at arbejde hen mod det sidste skridt mod toppen.

Egoet vil være tilfredsstillet ved udnævnelsen, udsigten til den nye titel, medfølgende magt og opmærksomhed. Men kravene, ansvaret og arbejdsmængden, der følger med jobbet, vil hurtigt overdøve, hvis jobbet i virkeligheden ikke er valgt af passion, og ønsket om at gøre en forskel.

Man bør være drevet af noget større, have en vision for virksomheden, have en tro på, at man er den helt rigtige til at drive virksomheden videre i næste kapitel.

Vær modig, resultatorienteret og hav overblik. De mest effektive ledere evner både at levere på deres daglige arbejde, samtidig med at de kan tage et skridt tilbage og se det store billede. Samtidig er de modige og handlekraftige i begge scenarier.

Når det kommer til at have overblik, bør man som aspirerende CEO have indblik i, hvad fremtiden bringer for den branche, man er en del af. Altså hvor er verden på vej hen? Hvilke visioner har man for virksomheden, og hvordan spiller de sammen med den retning samfundet går i? Man bør ligeledes være på vagt over for at være for risikoavers. Der er tydelige beviser på, at adm. direktører, der ikke slår igennem ved at tage modige beslutninger, ofte vil blive overhalet af konkurrenterne. Og det er bestyrelserne godt klar over.

Tilpas kompetencer. Som CEO-kandidat er det vigtigt at have ydmygheden til at anerkende, hvad man er god til, og hvad man kan blive bedre til. Først bør man spørge sig selv, hvad virksomheden har allermest brug for i en ny leder, og derefter, om man selv besidder de kvaliteter og kompetencer på nuværende tidspunkt.

Det er svært at vurdere sig selv, da man let kan ligge under for et lettere skævvredet selvbillede. Af den grund bør man søge andres synspunkter, eksempelvis en mentor eller andre fortrolige.

Efter at have fastlagt, hvilke mangler der er at finde i ens profil, er det tid til at påbegynde læringsrejsen. Her vil man typisk kombinere lederskabscoaching, besøg i andre virksomheder og målrettede læselister.

Man bør øge sin synlighed for at sikre, at dem, der har brug for at vide det, er klar over, at man agter at gå hele vejen, men det må endelig ikke blive opfattet som et selvpromoverende projekt.

Forstå udvælgelsesprocessen. Bestyrelsens vigtigste enkeltstående ansvar er sandsynligvis udvælgelsen af CEO’en. Har man blikket rettet mod topposten, bør man huske på, at er man nået til det sted, hvor man kan se CEO-posten forude, er man meget nær toppen. Og det i sig selv er en bedrift.

For de få udvalgte, der klarer sig igennem, venter der dog et øjeblik, hvor der ikke er flere skridt at tage. De finder sig selv, bogstaveligt talt, på toppen.

Morten W. Langer

Topledelsernes hemmelige våben i krigen om talent

Mange ansatte i erhvervslivets virksomheder er tilfredse, men uengagerede. De skifter jobs som aldrig før. Virksomheder står tilbage og ved ikke, hvordan de skal fastholde deres medarbejdere. De strategier, de anvender, virker ikke. Men hvorfor? Fordi de bygger på en grundlæggende misforståelse af, hvad der motiverer mennesker til at arbejde, skriver Bain & Company.

Højere effektivitet og digitalisering af forretningsprocesser har efterladt mange medarbejdere med følelsen af at være afkoblet fra deres kolleger. De keder sig, føler sig udbrændte, og loyaliteten i forhold til deres arbejdsgiver er i bund.

Arbejdet ses i stigende grad som formålsløst og uden værdi for den pågældende medarbejder. De fleste virksomheders forsøg på at fastholde medarbejdere fejler, oftest har de minimal indvirkning på fastholdelsesraten, simpelthen fordi de bygger på en grundlæggende misforståelse af, hvad der motiverer mennesker til at arbejde.

De basale forhold (bl.a. løn) er afgørende for om medarbejdere er tilfredse eller utilfredse. Men det kreerer ikke højt engagement eller loyalitet. Det er, hvad der anses for ’need to have’ og ikke ’nice to have’, og er blot forudsætninger for, at jobbet overhovedet bliver taget i betragtning.

Stadie 1: Nederst i pyramiden findes de forudsætninger, der betyder, at medarbejdere er tilfredse i deres jobs. Det basale. Det omhandler eksterne faktorer som 1) et sikkert arbejdsmiljø, 2) at man har de ressourcer til rådighed, som det kræver, at man kan udføre sit job ordentligt, 3) at man har mulighed for at være effektiv uden for meget bureaukrati, og 4) at man er værdsat og får en løn, der stemmer overens med den værdi man omsætter for.

Stadie 2: På mellemstadiet i pyramiden findes de indre faktorer, der gør, at medarbejdere er engagerede i deres arbejde. Det er ensbetydende med, 1) at man har handlefrihed til at gøre sit job, 2) at man er en del af et dygtigt team, 3) at man er i en løbende læringsproces, og 4) at ens arbejde gør en forskel og har indvirkning på virksomheden.

Stadie 3: På det øverste stadie i pyramiden findes de inspirerede medarbejdere, som finder mening i deres job og ser et formål med det arbejde, de laver. De er inspirerede af deres ledere og finder deres job meningsfuldt.

Fejlforsøg på fastholdelse
Den typiske fejl, mange virksomheder kommer til at begå, er, at de skruer på ’stadie 1’ parametrene f.eks. højere løn eller større fleksibilitet. Problemet er, at det i størstedelen af tilfældene ikke virker.

Hvis man som medarbejder er tilfreds med kompensationen og de andre forudsætninger, der ligger i ’stadie 1’, er der ikke meget at hente dér – det er i hvert fald ikke det, der gør, at en medarbejder bliver eller går.

En anden typisk fejl virksomhederne begår, er at springe fra ’stadie 1’ til ’stadie 3’, hvor ledere forsøger at inspirere medarbejdere. Problemet er, at det er meget svært at inspirere medarbejdere, der ikke er engagerede i deres arbejde. Som medarbejder er det essentielt, at man føler, at ens personlige bidrag betyder noget og gør en forskel (stadie 2). Uden den følelse, giver det ikke mening at tale om virksomhedens sympatiske mission.

For at holde fast på dygtige medarbejdere kræver det arbejdsopgaver, der har et klart formål, som spiller sammen med virksomhedens mission. Derudover bør arbejdet være interessant, meningsfuldt og indebære udvikling og kontinuerlig dygtiggørelse. Konsulentfirmaet nævner tre handlinger, der skaber arbejdspladser med formål:

1) Gør arbejdet interessant. Det er svært for medarbejdere at finde formålet med deres arbejde, hvis de keder sig. Medarbejdere skal bruge det meste af deres tid på de udfordrende og spændende elementer af deres job og så lidt tid som muligt på rugbrødsarbejde.

2) Kæd jobs sammen med virksomhedens mission.
Medarbejdere bør føle, at deres job har et formål, og at de er ved at fuldføre en større mission sammen med resten af virksomheden.

3) Indbyg læring i arbejdet. Ingen ønsker at stagnere på deres arbejdsplads. De fleste medarbejdere ser gerne at de får mulighed for at udvikle sig og lære nye ting.

Virksomheder bør fokusere langt mindre på at give mere fleksibilitet og bedre løn, og i stedet rette deres opmærksomhed mod at forbedre selve arbejdets værdi. Hvis de gør det, vil de opdage, at arbejde med formål er det nye hemmelige våben til at vinde og holde på talent.

Morten W. Langer

Hent vores gratis White Paper om Talent-og karriereudvikling

White Paper om Talent- og Karriereudvikling

Bestyrelsen skal være hands-on under transformationer

Transformationer i store og mellemstore virksomheder er ofte udfordrende. Faktisk så meget, at omkring 70 pct. af dem ikke kommer særlig godt i mål. Det er der flere forskellige årsager til. Ifølge konsulenthuset Boston Consulting Group skal bestyrelsen spille en aktiv rolle i, hvordan transformationer udspiller sig. Generelt bør bestyrelsen blande sig meget mere, end de typisk gør, lyder budskabet.

Bestyrelsen kan højne oddsene for en succesrig transformation, hvis den er villig til at træde ud af den traditionelle rolle og gå meget mere hands-on til værks. Det betyder, at den skal gå fra blot at yde strategisk tilsyn til at blande sig direkte i det operationelle omkring selve transformationen. Det vil indebære at tage del i konkrete projekter, deltage regelmæssigt i møder og være mere tilgængelig for virksomhedens ledere.

BCG har opdelt bestyrelsens arbejde med transformationer i tre faser: før, under og efter. I alle tre faser har de identificeret en række initiativer, bestyrelsen kan tage udgangspunkt i.

Før: Planlæg, planlæg, planlæg. For det første skal bestyrelsen sikre, at ledelsesteamet har de nødvendige kompetencer til at gennemføre transformationsprogrammet. De kompetencer, det kræver at lede en virksomhed, er ikke nødvendigvis de samme som dem, det kræver at transformere den.

Nogle ledere kan have behov for ny læring. Det er også muligt at tilføje en Chief Transformation Officer til teamet. Desuden bør bestyrelsen tydeligt formulere begrundelsen og målet for transformationen, så alle i virksomheden forstår, hvorfor forandringen er nødvendig.

Kommunikationen bør foregå både internt og eksternt. Opbakning til transformationen er nødvending for, at den bliver en succes. Derudover bør ambitionsniveauet sættes højt. Transformationen skal være anstrengelsen værd. Man kan med fordel inkludere hurtige gevinster tidligt i forløbet for at skabe momentum. En af hovedårsagerne til, at mange transformationer mislykkes, er manglen på specifikke planer. Sørg for en plan med høj detaljegrad. Inkluder specifikke milepæle, ansvarsområder og KPI’er.

Endnu en vigtig faktor for succes: Incitamenter. Bestyrelsen bør sikre, at der er knyttet økonomiske benchmarks og målsætninger både på kort og lang sigt. Vederlagsudvalget bør justere incitamenterne før transformationen, for at sikre performance.

Endelig kræver transformationer ofte en upfront-investering. Bestyrelsen bør derfor sørge for, at der investeres tilstrækkeligt for at få de rette ressourcer på plads og muliggøre de nødvendige tidlige sejre, som kan frigøre kapital til efterfølgende faser af transformationen.

Under: Følg op og følg med. Når transformationen først ruller er bestyrelsens første prioritet at sikre, at den under hele forløbet holder sig velinformeret. Dette kræver regelmæssige opdateringer, dog ikke nødvendigvis med alle detaljer, men med de mest kritiske målinger.

Under transformationen bør bestyrelsen mødes langt oftere end normalt for at holde sig ajour med processen og sikre, at virksomheden forbliver på rette spor. Diskussionerne vil også ændre karakter på den måde, at de vil fokusere mere på operationelle detaljer og specifikke problemer end det strategiske overblik. Et andet greb, som bestyrelsen kan benytte sig af, er at danne et transformationsudvalg. Dette udvalg kan tage sig af de mere detaljerede aspekter af transformationen og sikre, at ikke hele bestyrelsen er involveret i alle beslutninger.

Det er også af vigtigt at holde interessenter løbende opdateret om, hvordan transformationen skrider frem. Hyppig og klar kommunikation, både internt og eksternt, er med til at sikre tilliden og forsikre om de fremskridt, der gøres, samt hvad der foregår bag kulisserne.

Efter: Lad forandringen slå rod. Når kernen af en transformation er overstået, typisk en periode på 18 til 24 måneder, er det afgørende, at bestyrelsen fortsætter med at spille en aktiv rolle for at sikre, at de opnåede resultater er varige. Alt for ofte sker det, at omkostninger sniger sig tilbage, og medarbejdere vender tilbage til gamle arbejdsmetoder. Nogle virksomheder vælger at beholde deres transformationsafdeling, selvom aktivitetsniveauet måske reduceres, for at fortsætte med at følge resultaterne.

Endelig er det vigtigt for bestyrelsen at tage et tilbageblik på transformationen og evaluere, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Det vil hjælpe med at informere fremtidige transformationsprojekter og sikre, at virksomheden fortsætter med at lære og udvikle sig over tid.

MAL

Hvorfor gode bestyrelser træffer dårlige beslutninger

På papiret består den perfekte bestyrelse af en god blanding af kompetencer, viden og erfaring, hvor mangfoldigheden er i top. Alligevel fungerer bestyrelsen ikke altid særligt godt i praksis. Men hvorfor? PwC beskriver fire adfærdsmæssige tendenser som kan være ødelæggende for bestyrelsens arbejde.

1) ”Threat rigidity”. I dag skal bestyrelsesmedlemmer konstant tage stilling til eksterne trusler. Det kan skabe en atmosfære af spænding og usikkerhed i bestyrelsen. Denne evige strøm af trusler kan have indvirkning på bestyrelsens evne til at træffe velovervejede beslutninger.

At investorer, medarbejdere, kunder og medierne også nøje overvåger virksomhedens handlinger gør ikke situationen mindre anspændt. Bestyrelsen kan hurtigt blive overnervøs for at træde forkert.

Forskning har vist, at under stress har teams tendens til at udvikle en mere rigid gruppedynamik. Man bliver mere snæversynet og ufleksibel. Dette fænomen, kendt som ’threat rigidity’, lukker døren for kreativitet og fleksibilitet, som ellers er nøgleelementer i at takle nye udfordringer.

Angst for det ukendte fører ofte til en stigning i risikoavers adfærd, hvilket kan betyde, at bestyrelsen vælger sikre, men måske ikke optimale, løsninger. For at komme disse udfordringer til livs er det afgørende, at bestyrelsen bevarer roen og undgår at træffe forhastede beslutninger. Lidt groft skitseret, bør man holde hovedet koldt og ikke lade sig stresse.

2) ”Escalation of commitment”. Nogle gange sker det, at der bliver truffet en beslutning, der set i bakspejlet, var forkert. Så må man stoppe op og forsøge at mindske skaden. Det kan dog være en udfordring at se på situationen med friske øjne, hvis man er personligt dybt investeret i den. Det kan hurtigt gå hen og tage overhånd og føre til en situation, hvor man fastholder en overbevisning på trods af manglende resultater.

Måske er man for involveret og for engageret. Og det kan blive forværret, hvis man er tidligere direktør for selskabet. Man har svært ved at erkende, at man ramte ved siden af. Denne tendens, også set i bestyrelseslokalet, er kendt som ‘escalation of commitment’.

Vi har en tendens til at forbinde vedholdenhed og udholdenhed med stærkt lederskab. Derfor kan det være svært at ændre kurs eller indrømme fejl. Men stærkt lederskab handler ikke om at holde ud for enhver pris, men om at være fleksibel og villig til at justere, når det er nødvendigt.

3) Undervurdering af kollektiv intelligens. Det er velkendt, at mangfoldighed i bestyrelsen bringer en række fordele med sig. Køn, race, etnicitet, alder og forskellige perspektiver bidrager til en mere nuanceret tilgang til problemløsning. Men ud over disse åbenlyse faktorer er der en dybere dimension af bestyrelsens sammensætning, der ofte undervurderes – nemlig den kollektive intelligens.

I enhver gruppe opstår der normer og uskrevne regler, der definerer måden, hvorpå gruppen fungerer. Denne kollektive intelligens kan være afgørende for kvaliteten af bestyrelsesarbejdet. Studier viser, at teams, hvor samtalefordelingen er relativt ligeligt fordelt, performer bedre end dem, hvor kun en eller få personer dominerer samtalen.

Ligeledes er teams, der er dygtige til at aflæse hinanden non-verbalt, mere effektive i deres samarbejde. Evnen til at forstå de usagte signaler – ansigtsudtryk, kropssprog, tonefald – kan være afgørende for at “læse lokalet” og træffe kloge beslutninger.

Når man rekrutterer nye bestyrelsesmedlemmer, bør man derfor tage højde for deres sociale intelligens. Man kan f.eks. teste kandidaternes evne til at håndtere reelle scenarier og deres forståelse af gruppedynamikker. Derudover bør man overveje, hvordan de potentielle nye medlemmers personligheder vil passe ind i de eksisterende dynamikker i bestyrelsen.

4) Mangel på psykologisk tryghed. En velfungerende bestyrelse kræver, at medlemmer føler sig trygge og komfortable i hinandens selskab. Dermed kan man uden tøven give input, deltage i diskussioner, udfordre status quo. Hvis miljøet derimod føles anspændt og konkurrencepræget, bliver det svært for bestyrelsesmedlemmer at udtrykke deres holdninger.

Forskning viser, at teams, der klarer sig godt, rapporterer flere fejl end andre. Forskellen er, at disse teams åbent og ærligt diskuterer de fejl, der er blevet lavet, og hvordan man undgår dem i fremtiden.

Alligevel viser en undersøgelse fra PwC, at mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmer har svært ved at udtrykke deres holdninger klart og tydeligt.

MAL

Guide: Ny æra kræver nyt lederskab

Hvordan ser lederskab ud i en æra, hvor turbulens og forandringer er normen? Ifølge McKinsey kræver det en omfattende ledelsesmæssig transformation, hvor man gør op med nogle af de outdatede holdninger, der stadig florerer på ledelsesgangene. Det betyder også et endeligt farvel til hierarki og bureaukrati.

Vi lever i en tid, hvor både udfordringer og muligheder kommer og går som aldrig før, en turbulent tid, så at sige. Så spørgsmålet er, hvilke organisationer der trives i sådanne urolige tider? I årtier har virksomheder været fokuseret på at bevare stabilitet og maksimere overskuddet for aktionærerne, som gik mindre op i den samfundsmæssige påvirkning. Men de fleste virksomheder har fundet ud af, at denne tilgang ikke passer i et 2023 med flere komplekse udfordringer – og sociale og miljømæssige krav kommer der ikke færre af.

Nye krav til virksomhederne betyder selvfølgelig også nye krav til toplederne. Tidligere har de mest anerkendte egenskaber hos ledere været domineret af maskuline værdier: stort fokus på indtjening, resultatorienteret, autoritær og kontrolleret. Disse karakteristika bør udvikle sig for at virksomheder også kan stå stærkt i fremtiden.

Henad vejen er der gradvist opstået en ny form for organisation, der sigter mod at være mere åben, fleksibel og tilpasningsdygtig. Konsulenthuset McKinsey mener, at denne nye tilgang er ved et vendepunkt, hvor flere virksomheder vil slutte sig til frontløberne, der allerede rider på bølgen.

Der fokuseres på at skabe bæredygtig og inkluderende vækst. Virksomhederne, der går forrest, udvikler nye arbejdsstrukturer med et netværk af selvstyrende teams. De fokuserer på samarbejde, autenticitet og co-creation. Konsulenthuset vurderer, at følgende fem skift omdefinerer lederskabet for en ny æra:

Fokus: Fra profit til indflydelse. Tidligere har virksomheder haft ensporet fokus på at maksimere profit. Selvom dette stadig er nødvendigt, er det ikke længere tilstrækkeligt. Nutidens virksomheder bør stræbe efter at maksimere værdi og indflydelse for alle – også til samfundet og planeten. For at sikre dette skifte bør ledere udvikle deres visionære evner: de bør skabe og forfølge et meningsfyldt formål. Hvor bevæger virksomheden sig hen, og hvad søger den at opnå?

Mennesker: Fra forventninger til helhed. Mange ledere har et ’arbejds-jeg’ og et ’personligt-jeg’. Nutidens ledere bør lære at bevæge sig ud over deres identitet som fagfolk og vise sig som et menneske, med modet til at være, og blive set som deres hele autentiske selv.

At bevæge sig mod en dybere personlig autenticitet er en nødvendig udvikling – en udvikling, der kun vil blive vigtigere i de kommende år, hvor automatisering kommer til at øge værdien af menneskeligt arbejde. Hensigten er, at bevæge sig ud over transaktionsbaserede relationer ved at lære hinanden at kende og dele værdier, tro, håb og frygt. Hvilken version af dig selv bringer du med på arbejde?
Organisation: Fra autoritet til partnerskaber.
Uigennemsigtige hierarkier og organisatoriske flaskehalse hører fortiden til. Nye måder at organisere arbejdet på udvikler sig stadig. Ved at skabe et netværk af selvstændige teams, der arbejder sammen med fokus på gennemsigtighed, tillid og samarbejde, får virksomheder en mere tilpasningsdygtig og effektiv organisationsstruktur.

Denne ændring kræver, at ledere går fra at modtage og give instruktioner op og ned ad hierarki-stigen til at være coaches, der guider selvstyrende teams. Denne tilgang kræver at man som leder giver lidt slip på magten.

Arbejdsgang: Fra kontrol til udvikling. Førende virksomheder i dag stræber efter at være i konstant udvikling: de udforsker, genererer ideer, eksperimenterer, skalerer op, skalerer ned og er altid i bevægelse. Ved at accelerere forandring og give plads til positive overraskelser og innovationer præsterer de konsekvent bedre end virksomheder, der forsøger at lægge den perfekte strategi og planlægge sig ud af alting. Det kræver, at ledere går fra at kontrollere – med fokus på risici – og i stedet motiverer med fokus på innovation og læring.

Værdiskabelse: Fra konkurrence til co-creation. I årtier har virksomheder fokuseret på at skabe konkurrencemæssige fordele for at opnå større andele af et allerede eksisterende marked. Selvom det stadig er essentielt at øge kundernes værdi, bør virksomhederne flytte fokus fra antagelsen om knappe ressourcer til at forstå og udnytte overfloden af tilgængelige muligheder ved at forme nye forretningsmodeller og systemer. Man går altså fra at optimere og eksekvere til at udøve dyb strategisk tænkning.

MAL

Log ind