Topchefer undervurderer betydningen af AI – for dem selv

Happy-go-lucky. Det er holdningen til generativ AI i virksomhedernes topledelser. I hvert fald hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Egon Zehnder. Blandt de 100 adspurgte koncerndirektører forventer næsten ingen, at deres egne jobs og positioner vil blive påvirket af AI-effekter. De tror – næppe helt realistisk – at det kun er længere nede i hierarkiet, at jobs vil forsvinde og krav til kvalifikationer blive ændret.

Samtidig med, at muligheder­ne i generativ AI fascinerer, har den nye teknologi også vakt bekymring – som noget meget usædvanligt endda også i Silicon Valley. Det har da heller ikke skortet på advarsler om betydelige risici. Og det står klart, at der helt ned på virksomhedsniveau vil være både positive og negative følger.

Men hidtil har der været ringe opmærksomhed på, hvordan erhvervsledere ser på det hele – selv om det i vidt omfang er dem, der er gatekeepere og kommer til at afgøre, hvordan generativ AI bliver taget i anvendelse.

Konsulentfirmaet Egon Zehnder har gennemført en un­dersøgelse med deltagelse af 100 koncerndirektører, fordelt på fire lande og seks sektorer. Konklusionen er umiddelbart bemærkelsesværdig: Toplederne ser ud til at kaste sig rime­ligt sorgløst ud i det hele. De ser langt større muligheder end risici. Og de risici, de ser, opfatter de hverken som røde eller gule lys. De ser nemlig kun en meget lille risiko for, at deres egne helt personlige positioner kommer i fare.

Introduktionen af generativ AI vil med stor sikkerhed komme til at koste dyrt på toplinjen for mange virksom­heder. Mange leverer en ydelse, som kunderne snart vil kunne undvære, fordi de nemt og billigt fra deres egen laptop kan få noget, der er cirka lige så godt.

Men langt de fleste direktører regner med, at de selv er på vinderholdet. 85 pct. ser større muligheder end risici for deres virksomheder ved generativ AI. For deres egen personlige position er de endnu mere optimistiske. 91 pct. ser større muligheder end risici i forhold til egen position.

Det er imidlertid også her, at tallene bliver lidt mystiske. Direktørerne er fulde af begejstring. Men de synes ikke at have noget helt realistisk billede af, hvad det indebærer, hvis den nye teknologi fører til de ventede forandringer i erhvervslivet og samfundet i øvrigt.

Konsulenthuset McKinsey har anslået, at generativ AI kommer til at påvirke 40 pct. af de nuværende jobfunktio­ner. Mange jobfunktioner vil forsvinde eller skrumpe ind, og ud over det vil mange være nødt til at efteruddanne sig, hvis de skal bevare deres jobs.

Man kan måske godt forestille sig virksomheder, hvor jobfunktioner kun vil være marginalt forandrede. Men man må antage, at i langt de fleste virksomheder vil en større eller mindre del af medarbejderne blive påvirkede.

Alligevel er det kun 10 pct. af direktørerne, der ser om­lægning af personalet (”workforce displacement”) som en ri­siko. Det forekommer urealistisk, og endnu mere urealistisk forekommer det, at kun 5 pct. af direktørerne ser en risiko for, at ændringerne kommer til den stol, de selv sidder på.

Hvis nuværende afdelinger skal skæres ind til benet, fordi medarbejderne udfører rimeligt rutineprægede op­gaver, som snart kan automatiseres, vil der heller ikke være behov for lige så mange direktører. Ydermere vil dem, som var mest kvalificerede som topledere i en ver­den før generativ AI, ikke nødvendigvis være de mest kva­lificerede i en verden efter.

Samme lave tal går igen, når direktørerne skal forholde sig til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse. 10 pct. ser dette som en risiko for deres virksomheder ved anvendel­se af generativ AI, og 5 pct. som en risiko for dem selv. Hvis direktørernes vurdering her er virkelighedsnær, må man sige, at it-specialister, politikere, jurister og andre over en bred kam er helt galt på den.

Man skal ikke have arbejdet meget med f.eks. ChatGPT for at bemærke, hvor svær dens opgave er. Vé den virk­somhed, der i fremtiden kommer til at basere sine ydelser på enten falske oplysninger eller materiale, som andre har ophavsret til.

Også når det gælder fordelene, synes forventningerne at være i den optimistiske ende. 73 pct. af direktørerne forventer f.eks., at de vil blive mere effektive, og 57 pct. forventer, at AI vil hjælpe dem til at træffe bedre beslut­ninger. 48 pct. forventer, at risikostyringen bliver bedre.

Alt sammen kan godt være rigtigt. Men direktørerne synes ikke helt at tage højde for, at det samme vil gæl­de deres konkurrenter – altså ikke bare konkurrerende virksomheder, men også andre aspiranter til pladserne i direktionslokalet.

Sten Thorup Kristensen