Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsideÅrshjulIT & DigitaliseringEuropas AI-mulighed står stadig åben – men ikke for evigt

Europas AI-mulighed står stadig åben – men ikke for evigt

I AI-kapløbet er det amerikanske marked allerede stukket af, mens Europa halter bagefter. Teknologien er dog stadig i en tidlig fase, og derfor er løbet endnu ikke tabt for Europa. Men der skal arbejdes for det – og det kan kun gå for langsomt, vurderer konsulenthuset McKinsey.

Da OpenAI introducerede ChatGPT til offentligheden tilbage i november 2022 startede et boom. AI var pludselig på alles læber, og samtalen er endnu ikke stoppet.

Men det europæiske marked har endnu ikke gjort sit indtog. Mere end 90 pct. af finansieringen relateret til LLMs (large language models) siden 2022 har fundet sted uden for Europa. Europæiske virksomheder repræsenterer kun 25 af de 101 AI-modeller, der betragtes som bemærkelsesværdige af Stanford University AI Index.

Ergo, Europa sakker bagud – igen.

Der er flere muligheder for at indfange den økonomiske værdi, der følger med AI-teknologier. Værdikæden er spredt over otte segmenter: 1) Råmaterialer, 2) AI-halvlederudstyr, 3) AI-halvlederdesign, 4) AI-halvlederproduktion, 5) cloud-infrastruktur og supercomputere, 6) foundationmodeller (herunder LLMs), 7) AI-applikationer og 8) AI-tjenester.

Europa er for tiden konkurrencedygtig i fire ud af de otte segmenter. Til gengæld har man mindre end 5 pct. af den globale markedsandel i de resterende fire segmenter.

Den nærmest totale mangel på europæiske virksomheder i halvdelen af segmenterne kan resultere i store økonomiske tab. Det globale marked for gen AI-teknologier forventes at blomstre med en høj årlig vækst over de næste ti år, og hvis Europa ikke stiger på det tog, vil det ramme hårdt. Derfor er det op til Europas erhvervsledere og beslutningstagere at sørge for, at der er de bedste forudsætninger for at realisere det fulde potentiale af AI, før man overhales indenom. Men hvordan?

Europa står klart over for en række udfordringer, men de er ikke uoverkommelige. For at skabe bedre grundlag for gen AI kan europæiske ledere overveje følgende tiltag:

Opkvalificering af arbejdsstyrken. Inden 2030 forventes efterspørgslen efter teknologiske færdigheder at stige med 25 pct. sammenlignet med 2022. Der kommer altså et betydeligt skifte i de færdigheder, som er attraktive for arbejdsmarkedet. Det kommer muligvis til at kræve opkvalificering af 12 mio. arbejdstagere at høste de fulde produktivitetsgevinster af AI. Det svarer til 6,5 pct. af hele Europas arbejdsstyrke.

For at støtte op om denne enorme ændring kan politikere guide studerende og arbejdstagere i den rigtige retning. De kan også opmuntre til partnerskaber mellem universiteter og virksomheder.

Tiltræk og fasthold AI-talenter. Europa har lidt flere AI-professionelle end USA. Men 22 pct. af verdens førende AI-forskere har studeret i Europa og kun 14 pct. fortsætter med at arbejde der. Lønforskelle spiller en væsentlig rolle, for i 2023 var lønningerne for softwareudviklere i USA to til fire gange højere end deres europæiske kollegaers. Europa halter også efter USA i AI-relateret forskning med kun to universiteter i en rangering af topinstitutioner for AI-forskning.

Også europæiske arbejdstagere er langsommere til at inkorporere brugen af AI. Den seneste McKinsey Global Survey om AI viser, at medarbejdere i Nordamerika er 15 pct. mere tilbøjelige end deres europæiske kollegaer til at bruge AI regelmæssigt.

For at adressere disse forskelle kan politikere implementere tiltag for at øge Europas attraktivitet for toptalenter. Erhvervsledere kan fokusere på at opkvalificere medarbejdere i brugen af gen AI. Mere generelt kan tiltag som forenkling af erhvervsregler og styrkelse af støtten til opstartsfinansiering også være gavnlig.

En helhedsorienteret tilgang. Forskning viser, at 90 pct. af AI-projekter står stille i eksperimenteringsfasen. Mange virksomheder mislykkes i deres gen AI-transformation ved at starte for småt eller sprede ressourcerne for meget. Succesfulde virksomheder fokuserer i stedet på nogle få nøgleområder og så følge dem helt til dørs.

Hjælp virksomheder med at navigere i regulering.

Nyeste McKinsey-forskning viser, at otte ud af ti europæiske virksomheder rapporterer, at de ikke fuldt ud forstår EU’s AI-lovgivning. Og 70 pct. finder den kompleks. Denne forvirring har konsekvenser. Meta stoppede for eksempel for nylig udrulningen af sin multimodale model i EU, angiveligt på grund af mangel på forudsigelighed i det regulative miljø.

Den situation kan nemt komme til at udfordre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder, når adgangen til de største AI-værktøjer reduceres.

MAL

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang
Er du allerede abonnent?

Man har talt om kunstig intelligens (AI) i flere år, men først efter den store interesse for ChatGPT, der nærmest dukkede op ud af ingenting, er AI blevet hvermandseje og noget, vi kan beslutte at implementere allerede i morgen – hvis vi har ressourcerne til det og en plan for, hvordan vi bedst får udbytte af det.
Nogen sagde, at internettet kun var en døgnflue. De fik ikke ret. Nu siger nogen, at kunstig intelligens er en døgnflue. De får næppe heller ret!


Artikler i temaet:

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind