Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsideÅrshjulIT & DigitaliseringAI’s skjulte vindere: De høster de største AI-gevinster

AI’s skjulte vindere: De høster de største AI-gevinster

Det er ikke nødvendigvis tech-virksomhederne, der udvikler AI, som bliver fremtidens store vindere på kunstig intelligens. Men snarere dem, der forstår at bruge teknologien bedst. Det er her de skjulte vindere ligger – og også de måske mest oversete investeringsmuligheder, skriver finanshuset Morgan Stanley i ny rapport.

Virksomhederne, der kommer til at skabe forandring, er ikke kun dem, der udvikler teknologien, men i lige så høj grad dem, der forstår at udnytte den. Altså AI’s indirekte vindere – de virksomheder og sektorer, der høster gevinsterne uden nødvendigvis selv at være tech-virksomheder. Morgan Stanley kalder det i rapporten det for ‘second-order effekter’ – de afledte effekter af en ny teknologis muligheder.

Historisk er det ofte sådan, at de bedste investeringer findes et skridt længere ude. Da Wi-Fi blev udbredt, var det ikke producenterne af netværksudstyr, der tjente mest. Det var virksomheder som Netflix, der forstod at bygge nye forretningsmodeller i kølvandet på den nye teknologi.

Det samme mønster tegner sig nu med AI: På kort sigt er markedet optaget af teknologien i sig selv. Men på længere sigt ligger den virkelige værdi hos de virksomheder, der virkelig formår at bruge teknologien og bygge oven på den. Finanshuset peger derfor på en vigtig pointe: For investorer og beslutningstagere er det ikke nok at følge med hos tech-virksomhederne. Man bør identificere de selskaber, der forstår virkelig at integrere AI i deres forretningsmodel. Det er her, fremtidens innovatører findes.

For at identificere de brancher og virksomheder, der ligger lunt i svinget til at brilliere med AI, har Morgan Stanley brugt forskellige analysemetoder. Blandt andet deres eget analyseværktøj ‘Culture Quant’, som er udviklet i samarbejde med forskere fra Harvard Business School.

Det bruges til bedre at forstå værdien af menneskelig kapital. Altså medarbejderes evner og trivsel. Kort sagt, måler man virksomhedskultur på en systematisk måde. Det er nemlig rigtig svært at sætte tal på medarbejderes viden, kreativitet og engagement. Derudover har Morgan Stanley også brugt det de kalder for ‘Automation Wave Model’. Modellen er udviklet på baggrund af forskning fra blandt andet Oxford-professorer. De har analyseret risikoen for automatisering for 702 forskellige jobtyper.

Deres vurderinger bygger blandt andet på, hvor rutinepræget jobbet er, graden af kreativitet, og hvor vigtig menneskelig interaktion er. Resultaterne spænder vidt: I den ene ende har telemarketing en automatiseringsrisiko på 100 pct., mens tandlæger ligger i den modsatte ende med 0 pct.

Automatisering vil ske i bølger

Modellen forudsiger, at automatisering ikke vil ske på én gang, men i bølger. I stillinger med høj risiko – defineret som en automatiseringssandsynlighed på 75 pct. eller mere – antages det, at omkring halvdelen vil blive delvist eller helt automatiseret på mellemlang sigt. Man ser allerede tydelige tegn på denne udvikling. Flere virksomheder reducerer bemandingen i callcentre og kundeservice, hvor AI-drevne løsninger nu i mange tilfælde leverer bedre resultater end menneskelige medarbejdere.

Hvis de 1.000 største globale virksomheder i analysen formår at realisere dette potentiale, er 1,7 mio. stillinger i risikozonen for automatisering. Det svarer til omkring 207 mia. USD i lønudgifter, som på sigt kan reduceres eller omfordeles. Og ikke mindst en markant højere værdiansættelse.

Men det er vigtigt at understrege, at mange job ikke vil forsvinde – de vil blot ændre karakter. I stedet for at blive erstattet, vil mange medarbejdere begynde at arbejde sammen med teknologien. Ifølge World Economic Forum er billedet i dag, at:

  • 47 pct. af opgaverne løses primært af mennesker
  • 22 pct. håndteres udelukkende af teknologi
  • 30 pct. løses i samspil mellem mennesker og teknologi Ser man frem mod 2030, forventes andelen af opgaver udført af teknologi alene at stige til 34 pct., mens menneskets andel falder til 33 pct. Resten vil være hybridroller, hvor mennesker og teknologi samarbejder.

For investorer, beslutningstagere og ledere betyder det, at de største muligheder ikke kun ligger hos dem, der skaber teknologien, men i høj grad hos dem, der formår at tilpasse sig, udnytte potentialet og bygge forretning ovenpå den.

Det er disse indirekte vindere, der vil definere næste fase af vækst i en verden præget af AI og automatisering.

MAL

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang
Er du allerede abonnent?

Man har talt om kunstig intelligens (AI) i flere år, men først efter den store interesse for ChatGPT, der nærmest dukkede op ud af ingenting, er AI blevet hvermandseje og noget, vi kan beslutte at implementere allerede i morgen – hvis vi har ressourcerne til det og en plan for, hvordan vi bedst får udbytte af det.
Nogen sagde, at internettet kun var en døgnflue. De fik ikke ret. Nu siger nogen, at kunstig intelligens er en døgnflue. De får næppe heller ret!


Artikler i temaet:

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind