Hvis man gerne vil være helt sikker på, at ens virksomhed ikke kommer i offentlighedens søgelys for skatteunddragelse, skal man ansætte en kvindelig CFO – og true hende med fyring, hvis der viser sig at være slinger i valsen. Det er, populært sagt, konklusionen i en ny undersøgelse fra fire internationale forskere.
Det er vigtigt at forstå konklusionen præcist, for teknikken virker nemlig kun, hvis der er en personlig risiko for CFO’en. Det er kun denne faktor, og ikke en særlig kvindelig følelse af ansvar over for virksomheden eller samfundet, der får CFO’er af hunkøn og af hankøn til at reagere forskelligt. Til gengæld får den personlige risiko dem så til at reagere meget forskelligt. Sammenlagt er der således 17 % mindre sandsynlighed for, at en kvindelig CFO vil benytte sig af skattely, end for at en mandlig CFO vil gøre det. Men det er et sumtal, der også inkluderer virksomheder med meget lav risiko for de ansatte, og i dem, hvor der er høj risiko, er forskellen altså væsentligt større.
Forskel i risikoaversion
Konklusionen synes at gælde, uanset hvilken baggrund de kvindelige CFO’er har, og hvilke vilkår de arbejder under. Faktorer som alder, anciennitet, aflønning, besiddelse af aktier i virksomheden, forholdet til CEO’en eller virksomhedens generelle corporate governance-stade synes således ikke at gøre nogen forskel i henseende til de kvindelige CFO’ers tendens til at undgå enhver afprøvning af skattelovgivningen.
Tidligere forskning har vist, at der er forskel i mænds og kvinders risikoaversion. Det gør sig gældende over en bred kam – i jobbet, i private investeringer, i henseende til simple færdselsregler og så videre.
Ifølge forskningen føler kvinder i højere grad end mænd et egentligt ubehag i usikre situationer, og de ser i højere grad end mænd risikable situationer som trusler end som udfordringer. Ydermere synes kvinder generelt at have mindre selvtillid end mænd.
Forskerne ønskede at teste, om disse træk også gjorde sig gældende ved økonomiansvarliges håndtering af skat, og i givet fald hvordan. Det har interesse, fordi netop skat er et område, hvor risikobilledet er meget mudret. Grænserne mellem, hvad der er fuldt acceptabelt, hvad der er ildeset, og hvad der er decideret ulovligt, er således flydende. Det er for eksempel ikke ulovligt at have aktiviteter i et skattely. Men det kan være forbundet med ulovligheder, og under alle omstændigheder vil mange i omgivelserne regne det som suspekt og umoralsk.
Virksomheden finder selv grænserne
Virksomhederne må altså selv lægge et snit, hvor de undersøger, hvad der er legalt, og hvor de afgør, hvad de selv finder moralsk. Uden denne øvelse kan virksomhederne omvendt komme til at snyde sig selv. Der kan således også være et økonomisk tab ved at tilknytte en CFO med for høj risikoaversion, eller ved at udsætte en CFO for særlig høj personlig risiko.
Brugen af skattely er blot en af de tre parametre, forskerne har brugt til at måle CFO’ernes villighed til at afsøge grænser på skatteområdet. De to andre er henholdsvis skønsmæssig værdiansættelse af aktiver og indregning af forventede, fremtidige skattefordele. På alle tre parametre finder forskerne, at de kvindelige CFO’er er de forsigtigste.
Kønsforskning er et felt med mange faldgruber, da de forskelle, man finder, i stedet for at være knyttet til kønnet kan være knyttet til rekrutteringen. I dette tilfælde kunne det være, at der ved tilfældige sammenfald var flere kvindelige CFO’er i nogle brancher, hvor skatteopgørelsen er mere entydig, eller at virksomheder, der har søgt en forsigtig CFO, har haft en fordom om, at kvinder ville være bedre egnede.
Forskerne har testet grundigt for sådanne fejlkilder, bl.a. ved at matche sammenlignelige virksomheder med en CFO af hvert sit køn, og ved at se på tilfælde, hvor en mandlig CFO er blevet skiftet ud med en kvindelig, eller omvendt. Konklusionen fra indledningen overlever disse test. Det samme gælder tests for, om resultatet skulle være forårsaget af, at nogle mænd er særligt overmodige – noget, som også er fremgået af anden forskning.
Sten Thorup Kristensen
