Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 30

Toplederfokus i 2024 handler om omkostninger, dernæst vækst

2023 var på flere punkter et udfordrende år for erhvervslivet. Til gengæld virker stemningen for det kommende år til at være mere optimistisk. Der er i høj grad stadig fokus på at reducere omkostninger. Men øget økonomisk robusthed skaber også nye muligheder for vækst og en mere offensiv strategi. Her er konsulenthuset BCG’s bud på, hvordan ledere bør prioritere i 2024.

Konsulenthuset har undersøgt hvilke succesfaktorer, der er afgørende for at lykkes i 2024 i en undersøgelse fra december 2023 med 600 topledere fra hele verden. Formålet var at få indsigt i, hvad der står øverst på deres dagsorden, og hvilke udfordringer, lederne forventer at stå overfor det kommende år. Hint: det handler meget om omkostninger.

Mere optimisme over hele linjen. Helt overordnet har lederne et klart mere optimistisk syn på udsigterne end i 2023. Selvom det geopolitiske landskab stadig er uforudsigeligt og usikkert, er pessimismen reduceret globalt. Dette afspejler sig i en stigende tillid blandt ledere, der igen tør lave langsigtede investeringer. Flere føler sig også langt bedre forberedte på de kriser, der måtte opstå.

Lederne ser dog fortsat risiko for en recession, øget inflation og stigende rentesatser. Denne forsigtighed skyldes den fortsatte uforudsigelighed i makroøkonomien. Der er stadig stort behov for scenarieplanlægning og risikostyring for at mindske eventuelle uvejr i fremtiden. Til trods for den generelle optimisme er der altså stadig en erkendelse af, at der fortsat er usikkerheder, og det er vigtigt at forblive på vagt.

Omkostningsstyring er første prioritet. På tværs af kontinenter og brancher prioriterer virksomheder i 2024 besparelser som det vigtigste. Mange virksomheder opnår de første omkostningsbesparelser uden den store kamp. Mere end otte ud af ti ledere formår at leve op til, eller endda overstige, de besparelsesmål, man har sat.

Desværre kæmper en betydelig del af virksomhederne med at opretholde besparelserne over tid. Omkostninger har det med at komme snigende tilbage. Nedskæringer opleves også at have negative konsekvenser for virksomhedens drift og begrænser væksten.

Hvis man vil opnå holdbare og vedvarende besparelser, handler det om at holde virksomheden lean og fleksibel. Dette kan opnås ved at fokusere mere langsigtet og generelt se mere holistisk på omkostningsstrukturen. Fokus for 2024 er altså på strømlining af organisationen og prioritering af ressourcer.

Holistisk tilgang til omkostninger. Vedvarende omkostningsstyring og kontinuerlighed er nøgleelementer, når det kommer til en varig reducering af omkostninger. Det er ikke blot et spørgsmål om at gribe de lavthængende frugter – det handler om at skabe en kultur, hvor kontinuerlig forbedring er indlejret i alle niveauer af virksomheden.

Selvfølgelig bør man tage de hurtige gevinster med – man bør bare ikke stoppe ved dem. Ved at optimere arbejdsgange løbende kan virksomheder frigøre ressourcer gennem besparelser og geninvestere dem i områder, der driver vækst, såsom AI, talentudvikling og fremtidssikring af forsyningskæder. Vækst er topledernes næsthøjeste prioritet for året 2024 efter omkostningsbesparelser.

Kultur i fokus. For at opnå en kultur, hvor kontinuerlig forbedring er en integreret del af hverdagen, skal medarbejdere føle sig trygge ved at eksperimentere og fejle, samtidig med at de får støtte til at implementere nye arbejdsmetoder. Dette kræver, at ledere balancerer mellem omkostninger og vækstambitioner, samtidig med at de tildeler ressourcer og ansvar på en hensigtsmæssig måde.

Medarbejderne skal føle sig inkluderet i processen og have en følelse af ejerskab og ansvar. Løbende feedback og klare forventninger er afgørende for at sikre, at alle trækker i samme retning. Udførelsen afhænger af, at man formår at omdanne de strategiske prioriteter til håndtérbare operationelle handlinger og overvåger fremskridt nøje.

Medarbejdere bør holdes ansvarlige for deres handlinger, samtidig med at der skabes et miljø, hvor læring og forbedring er velkomne. En holistisk tilgang til omkostningsstyring indebærer således ikke blot at skære ned, men også at investere i virksomhedens fremtidige succes gennem en kontinuerlig forbedringskultur.

MAL

Sådan spotter du, hvis en vigtig medarbejder er på vej ud

En dygtig og ambitiøs medarbejder på holdet stiller store krav til sine kolleger. Hans eller hendes chef opfatter det som en del af sit arbejde at beskytte og fastholde disse kolleger, men er i øvrigt glad for at se dynamik og initiativ. Adfærden kan imidlertid også være et tegn på, at medarbejderen er frustreret og går med overvejelser om at finde et andet job i en anden virksomhed.

Om det nu skyldes pandemien, eller om der bare er tale om et tilfældigt sammenfald, så synes der over det meste af den vestlige verden at være sket et regimeskifte på arbejdsmarkederne, når det gælder jobadfærd: Der er ikke arbejdskraft nok, og de virksomheder, der er mindst attraktive at være ansatte i, kan være truet på livet. De kan ikke længere betale sig fra det ved dyre nyrekrutteringer. Noget må altså gøres for at begrænse køen ved udgangen. I en guide fra PwC tages fat i en problemstilling, som forekommer i selv de bedste virksomheder: At en vigtig medarbejder, f.eks. et ungt ledelsestalent, bliver mismodig og søger nye græsgange. I guiden peges på fem signaler på, at denne situation kan være ved at opstå:

Mistet tillid. Når en virksomhed stiller særlige forhåbninger til en medarbejder, kan man være næsten sikker på, at denne opbygger sine egne håb og forestillinger om den fremtidige karriere. Disse håb gør virksomheden klogt i at prøve at forstå. For hvis de bliver skuffede, kan medarbejderen tabe tillid til sine overordnede.

Et forventet, men udeblevet, avancement skal altså forklares. Særligt ærgerligt vil det være, hvis forfremmelsen blot afventer en bestemt betroet post, mens medarbejderen selv tror, at han bliver forbigået. Tabet af tillid kan også opstå, hvis det er den nærmeste overordnede, der bliver skiftet ud, og medarbejderen ikke kan gennemskue den nye chefs intentioner.

Uklare karriereveje. Når man endnu er relativt ung og kan se tilbage på forfremmelser med få års mellemrum, virker det nemt at se, at det peger opad. Men jo højere, man kommer op, jo længere vil der også typisk være mellem forfremmelserne. Og så kan medarbejderen godt ende med at konkludere, at karrieren er gået i stå.

I den situation kan et skifte til en anden virksomhed virke som det oplagte svar på at få karrieren i gang igen eller måske bare på at finde den sidste stilling frem mod pensioneringen, hvis medarbejderen er nået til den konklusion, at han eller hun er nået så højt, som evnerne og ambitionerne rækker.

Skæv balance mellem arbejde og privatliv. Opfattelsen af at have nået sit arbejdsmæssige zenit er almindelig i en karriere: Måske kunne man teoretisk nå højere op. Men som årene går, kommer andre værdier – typisk familiemæssige – til at fylde mere, så man ikke vil ofre så meget som i sine unge dage.

Denne personlige vinkel må virksomheden være opmærksom på, for medarbejderen kan naturligvis være meget værdifuld, selv om han ikke længere har helt så store ambitioner som tidligere og heller ikke længere vil acceptere en arbejdsuge på +50 timer.

Mangel på personlig interesse. Interessen for medarbejdernes personlighed er ikke kun vigtig som noget konkret. Helt grundlæggende har vi alle behov for at blive set for, hvem vi er inderst inde. I længden vil en medarbejder således være utryg ved en chef, der kun ser sine underordnede i arbejdspladsens eget lys.

Aggressiv adfærd. Den ambitiøse medarbejder vil ofte blive oplevet som belastende af kollegerne, som føler sig presset til at holde et højt tempo eller at vie særlig opmærksomhed til de opgaver, der vedrører den ambitiøse kollega. En sådan adfærd kan være udtryk for simpel ivrighed, og så er det chefens opgave at beskytte medarbejderne – og virksomheden – mod den.

Men det kan også være udtryk for frustration, hvis medarbejderen ikke føler, han eller hun kommer nogen vegne eller ikke lever op til ledelsens forventninger. Er den følelse baggrunden, kan et næste skridt fra medarbejderens side være en opsigelse.

Den fødte leder er helt af sig selv opmærksom på de beskrevne tegn på utilpashed hos en medarbejder. Men der er langt mellem de fødte ledere, og de øvrige har brug for løbende coaching for at være opmærksom på faresignalerne, lyder vurderingen.

Ydermere anbefales det, at man holder relativt stor åbenhed omkring emnet karriereudvikling, herunder ved at tale om tidligere karriereskridt. På den måde får den frustrerede medarbejder anledninger til at sige ligeud, hvad der er i vejen.

Sten Thorup Kristensen

Hent vores gratis White Paper om Talent-og karriereudvikling

White Paper om Talent- og Karriereudvikling

Topchefers baggrund gør en verden til forskel

Bestyrelser ser oftest rigtigt, når de gambler på, at et ungt talent kan gå direkte ind på topchefposten. Derimod er det undtagelsen, at menige direktionsmedlemmer med årelang erfaring klarer sig mere end middelmådigt efter en forfremmelse, viser analyse fra SpencerStuart, som dog pointerer, at man ikke skal lade sig afskrække af generelle dårlige odds.

Ifølge et gammelt 60’er-hit er nøglen til at blive en lykkelig mand, at man gifter sig med en grim kvinde. Af den danske version fremgår, at det også gælder den anden vej rundt, så kvinder skal lede efter kedelige mænd, hvis de vil sig selv det bedste.

En bestyrelse, der skal finde en ny topchef, skal imidlertid tænke omvendt: Den er bedst tjent med at ansætte den ”smukkeste” bedste kandidat, som i sin tidlige karriere har duperet omverdenen mest. At forfremme den driftssikre og loyale CFO forekommer måske at være det trygge valg, men det er statistisk set det modsatte.

Konklusionen fremgår af en analyse fra SpencerStuart baseret på en gennemgang af 1300 CEO-skift. De har inddelt de nye CEO’er i fire grupper efter deres baggrund: CFO, COO, CEO for et stort datterselskab og endelig en position under direktionsniveau. Det var, som det ses i grafikken, den sidste gruppe, der klarede sig suverænt bedst. 41 procent landede i den øverste kvartil vurderet på præsterede resultater på topposten.

Omvendt var det blot otte procent af de tidligere CFO’er, der leverede toppræstationer. Det vil sige praktisk talt ingen, når man tager højde for, at der også er held og uheld med i spillet. En middelmådig CEO, hvis selskab har medvind fra markedet, kan opnå gode resultater, og vice versa. Hvis en ny CEO blev valgt tilfældigt, ville man forvente det omvendte resultat. Nemlig at dem med erfaring fra højeste niveau ville præstere bedst. Men pointen er naturligvis, at valget ikke er tilfældigt. Når de mindst erfarne er bedst, er det fordi, bestyrelserne har spottet, at de var særlige talenter.

Særligt ledelsestalent vil også hyppigt være baggrunden for at blive udnævnt til CEO i et stort datterselskab, hvilken er den næstmest succesfulde gruppe. COO’er og især CFO’er bliver derimod ikke ansat i deres respektive stillinger på baggrund af deres toplederevner, men i højere grad på baggrund af deres fagkompetencer.

SpencerStuart pointerer, at et talent ikke altid vil brillere, eller at en CFO altid vil floppe. Et odds er ikke en skæbne, som det udtrykkes. Og der er ting, som bestyrelsen kan gøre for at hæve sandsynligheden for, at det unge talent får succes, ligesom man kan gøre meget for at få den tidligere CFO til at fungere i CEO-jobbet.

I særdeleshed kan kandidaterne selv gøre meget for at leve op til deres gode odds og at bryde deres dårlige odds. CFO’er var i gamle dage mest over-bogholdere, men udviklingen, hvor stadigt mere forretningsudvikling foregår ved tilkøb af aktiviteter, har givet dem en større og større plads i det strategiske maskinrum. Derfor er det ofte også logisk, når bestyrelsens første tanke ved topchefens fratrædelse er at forfremme CFO’en.

Men det ligger stadig i CFO’ens rolle at tænke konservativt og defensivt, og at se verden gennem en prisme af tal. Inden en forfremmelse skal både bestyrelsen og CFO’en gøre op med sig selv, om det er realistisk at udvide perspektivet, så kandidaten har modet og evnerne til at foretage store satsninger, og dels tale med – og forstå – interessenter, der har andre perspektiver end de umiddelbare finansielle resultater. Begge dele er afgørende for at blive en god CEO.

For COO’s er forholdet et lidt andet. Er de i spil til CEO-posten, har de typisk været dygtige til at få produktionen til at fungere, hvilket særligt er kommet til udtryk, når der har været benspænd fra omgivelserne, f.eks. forsyningsvanskeligheder eller mangel på arbejdskraft. Denne kortsigtede handlekraft må de dog supplere med længere perspektiver, hvis de også skal være gode CEO’er.

Sten Thorup Kristensen

Studie: Generativ AI løfter hurtigt kvalitet af nyansatte

En amerikansk undersøgelse viser, at nyansatte medarbejdere i en kundeservicefunktion øgede deres produktivitet med over en tredjedel, da de fik AI til hjælp. For de erfarne medarbejdere var forskellen derimod minimal, og måske endda negativ. På længere sigt vil det også være en bekymring, hvordan organisationen opbygger de kompetencer, som AI trækker på. Guiden er en del af Bestyrelsesguidens artikelserie om anvendelse af AI i erhvervslivet.

Meget har været sagt om produktivitetsgevinsterne ved brug af generativ AI. Da teknologien endnu er i sin spæde barndom, har det imidlertid ikke været muligt at dokumentere postulaterne. Men nu begynder studierne herom så småt at pible frem. Et af dem er beskrevet i et arbejdspapir fra tre forskere fra Stanford University i december 2023. Det giver i høj grad grobund for optimisme, samtidig med at det illustrerer grænser for festen.

De tre forskere finder således en produktivitetsfremgang på hele 14 pct. i en kundeservicefunktion tilknyttet en større – men unavngivet – amerikansk softwarevirksomhed. De omhandlede medarbejdere besvarer dagen lang henvendelser på chat fra kunder.

De har nu generativ AI til at komme med forslag til, hvordan de besvarer den enkelte kunde. Deres produktivitet er målt på tre forskellige parametre, som så efterfølgende er vægtet sammen: Den tid, det tager at afslutte en chatsamtale, antallet af afsluttede chats pr. time (medarbejderne kan have flere aktive chats ad gangen), og antallet af chats, der er succesfulde i den forstand, at kundens problem blev løst.

Ud over den produktivitetsfremgang, der kan måles og gøres op i tal, er der også en klar forbedring af den service, kunderne oplever. Efter at generativ AI er indført, er der færre kunder, der bliver ubehagelige overfor servicemedarbejderne, og der er færre krav om at tale med servicemedarbejdernes overordnede.

Man må formode, at der også er blevet længere mellem de kunder, der ikke får løst deres problem, eller som af anden grund ikke er tilfredse, uden at de på nogen måde giver det til kende. De færre klager gør det også nemmere at holde på personalet.

En tredje fordel er, at kunderne i højere grad får samme svar, når de stiller spørgsmål om det samme emne. De er ikke så afhængige som før af, at det tilfældigvis er en dygtig og erfaren medarbejder, de kommer i kontakt med.

Men studiet viser også, at det næsten udelukkende er de ”dårlige” medarbejdere, der bliver hjulpet af AI. Det gør de til gengæld også i meget høj grad. ”Dårlige” er sat i anførselstegn, fordi det ofte er erfaringen, der gør forskellen. Forskerne finder, at nyligt ansatte øger det antal kunder, de håndterer, med hele 34 pct., og en medarbejder med to måneders anciennitet er nu lige så produktiv som en medarbejder med seks måneders anciennitet.

For erfarne medarbejdere finder forskerne kun en minimal produktivitetsgevinst. Faktisk ser den ud til at hælde nedad for de allermest erfarne og dygtige: De bremser op, når de ser, at det nye AI-redskab foreslår et svar, som er mangelfuldt, eller hvor de kan se, at det var muligt at tilbyde en endnu bedre service end den, kunden bad om.

Dette sidste forhold rejser et penibelt spørgsmål: Alt andet lige er det naturligvis fint, at de nyansatte medarbejdere, med hjælp fra generativ AI, hurtigt kommer op i gear. Men hvis de dybest set blot skriver af, vil de så nogensinde opnå de kompetencer, som de erfarne medarbejdere har opnået på den hårde måde – ved at sætte sig ind i stoffet og forstå hvilke kunder, der kan være problematiske?

Hvis svaret er nej, risikerer virksomheden på den lange bane at tabe kompetencer. Det er ikke nødvendigvis fatalt, og måske kan der korrigeres for det ved at tilrettelægge jævnlige kvalitetssikringsforløb, hvor man går maskinens forslag efter i sømmene. Men det vil også kræve ressourcer, som vil trække fra i det samlede regnestykke, når produktivitetsgevinsten skal gøres op.

Netop dette peger forskerne også på i deres konklusion, hvor de samtidig nævner et andet forhold, som kan reducere produktivitetsgevinsten: Som alle, der har prøvet at kontakte en hjælpelinje, ved, er der gode grunde til, at man kan blive vred og komme til at lade det gå ud over den uskyldige servicemedarbejder i den anden ende.

Hvis kunderne derimod begynder at forvente god betjening, er det meget tænkeligt, at de vil kontakte hjælpelinjen oftere. Så kan det ende med, at ingen medarbejdere kan spares væk, men at det tværtimod er nødvendigt at ansætte flere af dem.

Sten Thorup Kristensen

”Som leder kan du ikke strække våben og sige: jeg kan ikke mere”

Eric Lagier, medstifter af ventureselskabet byFounders, har flere af sine ledelseserfaringer fra sin tid i forsvaret, og det har også præget hans ledelsesfilosofi: ”En leder er nødt til at gå forrest som det gode eksempel. Også selvom han har en dårlig dag. Du kan ikke bare strække våben og sige: Nu kan jeg ikke mere”, fortæller han til fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.

Eric Lagier, medstifter af ventureselskabet byFounders i 2017, har hentet sine ledelseserfaringer fra flere forskellige vækstlag i erhvervslivet. Både som ansat i startups som Skype og Tradeshift, som iværksætter med Memolane og nu som ventureinvestor med byFounders.

”Som den første ledelseserfaring vil jeg nævne det at gå forrest og være et forbillede. Det er en erfaring, jeg gjorde mig meget tidligt som 21-årig reserveofficer for en deling på 36 personer, hvor jeg var yngre end de fleste i delingen. Her lærte jeg, at hvis de skulle respektere mig som leder, var jeg nødt til at gå forrest, når opgaver skulle løses.

Samtidig er det som leder afgørende, at man tør tænke stort og visionært. Det er et af de største problemer, vi har i Danmark. Kulturelt sætter vi en masse begrænsninger for os selv, fordi man ikke skal tro, at man er mere end andre. Man skal heller ikke slå et for stort brød op, lyder et ordsprog. Der er en masse ordsprog, der alle sammen peger i retningen af, at man ikke må stikke ud. Alt sammen begrænser det vores mulighed for at bygge succesvirksomheder.”

Eric Lagier påpeger også, at det er afgørende at være åben for at inddrage medarbejdere i beslutningsprocessen. Det sikrer, at man som team får et langt engagement og de bedste resultater.

”Og så er det også vigtigt, at man som leder er oprigtig. Afgørende er også en høj grad af personlig integritet. Uanset, hvor store udfordringerne er, skal alle de folk, der er omkring dig, kunne stole på, at du gør det, du siger. De skal vide, hvem du er som person.”

Eric Lagier fremhæver også, at det er vigtigt at vise tillid og give plads til medarbejdere og lederne i de virksomheder, venturefonden byFounders investerer i.

”Det optimale for en leder er at få andre til selv at tage ansvaret og initiativ. Det kræver, at man selv er villig at give det nødvendige rum til det. Kun på den måde får du et team, der løfter i flok.”

Hvad betød det konkret, at du i en alder af 21 år som officer fik ansvaret for en deling på 36 soldater?

”At få det ansvar i så ung en alder kræver sit. Nogle af de ting, jeg meget tidligt lærte, var, hvor vigtigt det var for, at jeg kunne holde overblikket, tage initiativ og beslutninger – og ikke mindst være i stand til at motivere holdet selv i meget pressede situationer.

Som leder skal man være opmærksom på, at det ofte kan være en meget ensom position, man er i. Der hviler et kæmpe pres på én, for selv på en dårlig dag skal du som leder være ”klar til kamp”. Du kan ikke bare strække våben og sige: Nu kan jeg ikke mere. Du er pisket til hele tiden at bevare overblikket og føre resten af gruppen fremad. Det er ikke for alle.

Jeg tror, at vi først inden for de seneste par år har fået forståelse og respekt for den rolle. I byFounders tilbyder vi stifterne i de virksomheder, vi investerer i, at deltage i et coaching program med både individuel og gruppe coaching. Ved at italesætte de udfordringer, man møder som ny leder, finder de ud af, at de er ikke alene. Der er folk, de kan række ud til for at få hjælp.”

Som officer og befalingsmand lærte du vel også, hvornår man skal træde et skridt tilbage, når holdet selv er i stand til at løfte opgaverne uden at have ledelse tæt på?

”Det kommer tilbage til det med at vise tillid og give plads. Det handler også om at give feedback, så de forstår, hvordan de kan gøre det bedre, og hvornår de gør det godt. Det var en af mine meget tidlige ledelseserfaringer fra forsvaret: Din autoritet har aldrig noget at gøre med, hvad du har af stjerner eller striber på skuldrene. I stedet handler det om at gå forrest som det gode eksempel. Og at du kender dig selv godt nok til, at du i nogle tilfælde kan finde andre, som kan løse opgaven bedre end dig.”

Hvor meget betyder ledererfaring for at håndtere en situation, hvor jeres porteføljeselskaber udfordres i det nuværende marked?

”Vi er en venturefund etableret af iværksættere for at hjælpe næste generation af iværksættere. Netop nu er vi i en markedssituation, hvor den meget høje rente gør det sværere at skaffe kapital. Men I og med, at vi som erfarne iværksættere og ledere har oplevet at være i samme situation tidligere, kan vi bistå lederne i de virksomheder, vi investerer i. Vi har specifikt sat fokus på omkostningsniveau på bekostning af vækst. De skal gå efter at tjene penge frem for at vokse hurtigt.”

I forhold til din anden vigtige ledelseserfaring, hvorfor er janteloven et problem for en leder?

”Når vi alle sammen oplever, hvad skadefryd er. Når folk griner, når man fejler, og at man ikke må tro, at man er noget specielt, er det et kæmpeskridt for en leder at turde træde ud af mængden, stille sig frem på scenen med budskabet: Jeg vil ændre verden.

For det første sker det ikke uden, at andre peger fingre. Og for det andet, hvis det ikke lykkes, reagerer de med et ”ha-ha, hvad sagde vi”. Det lægger nogle enorme begrænsninger på folk. I byFounders ser vi det som en af vores største opgaver at få de virksomheder, vi investerer i, til at være endnu mere ambitiøse. Vi skal simpelthen være bevidste om at turde tænke større, hvis vi vil have succes.”

I samme forbindelse kan man sige, at det at tænke visionært er blevet et modeord. Hvordan går man konkret til den opgave som leder?

”Det, vi så ganske langsomt er ved at lykkes med i Danmark, er, at vi har fået flere og flere rollemodeller såsom Mette Lykke fra Too Good to Go, Jeppe Rindom fra Pleo, Casper Rasmussen fra Monta, m.m., der har vist, at de ved at tænke stort har skabt fantastiske resultater. Det, kan vi se, motiverer andre til at tage risici. Tidligere var kriteriet for succes ikke særlig højt. Her har vi gennem rollemodeller som Zendesk og SiteCore vist, at man kan lykkes som leder ved at tænke stort.”

Lad os gå tilbage til nummer fire, hvor du nævner personlig integritet som afgørende. Hvordan bringer man konkret sin personlighed i spil som leder?

”Som det vigtigste skal man være meget bevidst om, hvilke styrker og svagheder man har som person. Hvis man gør det, kan man udnytte selv svagheder positivt ved at sætte et hold omkring sig, der komplementerer ens egne begrænsninger. Herved står man endnu stærkere.

Med tiden finder vi ud af, hvad vi er gode til og mindre gode til. Det skal man reflektere over og udnytte. For mig f.eks. er mine styrker at tage initiativ og bevare overblik. Samtidig ved jeg også, at når vi kommer ind på drift, skal jeg have personer omkring mig, der fokuserer på det, fordi jeg hele tiden går efter at drive byFounders fremad.”

Som den femte erfaring fremhæver du det at vise tillid som afgørende. Hvordan holder man som investor balancen mellem kontrol og tillid i forhold til de virksomheder, man investerer i?

”Når vi i byFounders investerer i en virksomhed, gør vi meget ud af at finde ud af, om stifter eller lederen er en leder, vi vil kunne arbejde sammen med. Vil vedkommende være i stand til at lytte til os uden at miste evnen til selv at tage initiativ og drive virksomheden fremefter?

På intet tidspunkt ønsker vi at gå ind for at tage kontrol med virksomheden. Er vi nødt til det, har vi virkelig fejlet. Vi kan se, at de iværksættere, vi arbejder sammen med, når de får kapital og råderum til at lede deres startup, blomstrer op. Vi bliver ofte positivt overrasket over, hvor godt de udnytter de muligheder, de får. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor det ikke går, som vi havde planlagt, men det er vigtigt, at vi faciliterer, at de kan blive ved med at drive deres startups fremad.

Vi kaster meget sjældent håndklædet i ringen i forhold til de virksomheder eller teams, vi investerer i, fordi vi gør meget ud af at styrke de teams. Det er klart, at en startup uvægerligt vil mangle kompetencer fra start. Når det kun er to personer og en god idé, vil de mangle en række kompetencer.

Her har vi en fordel i, at ud over den kapital, vi kommer med, har vi også et byFounders Collective, der består af nogle af Nordens mest erfarne iværksættere, der har været fantastiske ledere. Dem bringer vi ofte i spil. Et eksempel er en dating-app udviklet på Island, Smitten, hvor vi har Heine (Zachariassen, red.) fra Vivino til at repræsentere byFounders i bestyrelsen.”

Hvad er de største forhindringer, du har oplevet som leder?

”En af mine største udfordringer som leder er, at jeg nemt kan blive utålmodig. Og derfor kan jeg blive frustreret, når ting kompliceres unødigt strategisk. Jeg har tydeligvis et iværksætterdrive, og når jeg oplever, at der lige pludselig ikke er tilstrækkelig fremdrift, kan jeg godt blive utålmodig. Jeg forventer meget af mig selv, så derfor forventer jeg også meget af andre. Hvis vi således arbejder sammen som et team, kan vi nå meget langt.”

Peder Bjerge

Guide: Bestyrelsens fokuspunkter i 2024

2023 har, på samme måde som de foregående år, været et turbulent et af slagsen. Geopolitiske uro­ligheder, skærpede ESG-krav og klimarelaterede ud­fordringer, sociale mediers påvirkning af virksom­hedskommunikation og generativ AI’s kommercielle betydning er alle temaer, bestyrelsen bør interessere sig for i det nye år. 2024 forventes at være mindst lige så udfordrende som det forgangne år. PwC peger på fem tendenser, der kommer til at have ekstra stor be­tydning for governance i 2024.

1) Et ustabilt geopolitisk mil­jø. Geopolitiske spændinger skaber usikkerhed i verden, især med konflikter som kri­gen i Ukraine og det, der foregår i Israel og Gaza.

Ledere står overfor udfordringen med at lægge stra­tegier i det komplekse miljø. Scenarie- og kriseplanlæg­ning er afgørende for at afklare risici og muligheder samt mindske potentielle trusler. Det kræver forberedelse og et fokus på modstandsdygtighed for bedst muligt at kunne håndtere den uforudsigelige fremtid.

Briefinger om geopolitik kan hjælpe ledere med bedre at forstå, hvordan disse komplekse faktorer påvirker stra­tegier både på kort og lang sigt.

2) Betydningen af ESG-økonomi. Virksomheders fo­kus på bæredygtighed er i høj grad blevet drevet af com­pliance og regler, men nu er der en stigende opmærksom­hed på at måle effekten af de bæredygtige tiltag. At se på ESG i et bredere perspektiv end blot regulativt.

Skiftet er kommet i kølvandet på den evigt stigende in­teresse, der gør, at ESG nu også har effekt på bundlinjen. Bestyrelser er derfor i gang med at se på, hvordan man generelt kan blive mere bæredygtig og hvilken effekt, det vil have økonomisk.

Det er ikke længere tilstrækkeligt, at ledelsen blot fast­sætter ESG-mål. Bestyrelser skal stille konkrete økonomi­ske spørgsmål og overvåge ESG-rapportering, kontrol og processer. De skal se fremad og se muligheder. Med flere reguleringer undervejs bliver det afgørende for at navige­re i den stigende betydning af ESG-økonomi.

3) Stigende aktionæraktivisme. Aktiviteten blandt aktionærer, der kræver etisk handling fra virksomheder­ne, stiger.

Ved at være opmærksom på tendenser indenfor akti­visme kan virksomheder proaktivt takle problemstillinger, der tiltrækker opmærksomhed.

Disse udfordringer fortjener opmærksomhed og bør afspejles i virksomhedens strategi. For at imødekomme aktionærerne bør bestyrelsen aktivt engagere sig for at skabe en åben dialog og forstå deres perspektiver.

Dette er afgørende for at håndtere den stigende kom­pleksitet af aktionæraktivisme og sikre, at virksomheden bevæger sig i en retning, der er i overensstemmelse med både dens egne værdier og aktionærernes forventninger.

4) Integration af strategi og risikostyring. I en ver­den, hvor risikolandskabet ændrer sig hurtigere og mere dramatisk end nogensinde før, kræver det, at man holder sig opdateret konstant. Nye teknologier og geopolitiske kriser bringer både risici og muligheder – og de bør in­tegreres i strategien. Risikostyring bør konsekvent være en central del af dagsordenen, især med fokus på mod­standsdygtighed.

Man bør forsøge at se udfordringer som muligheder. Et skift fra et defensivt til et offensivt mindset. En krise kan også være en strategisk mulighed for at styrke virksomhe­dens position, hvis man tager de rette briller på.

Det kræver selvfølgelig, at man har den rette ledelse til at beskytte virksomheden og samtidig skabe den strategi­ske værdi. Dette integrerede syn på strategi og risikosty­ring er nøglen til at navigere i et meget komplekst marked.

5) Øget fokus på bestyrelseskultur. I sidste ende er bestyrelsens evne til at være effektiv afgørende, uanset emnerne der diskuteres. Det kræver en sund bestyrelses­kultur og stærk kommunikation at kunne træffe velinfor­merede beslutninger. Bestyrelser bør nøje evaluere deres egen kultur for at sikre, at de drager fordel af alles erfaring og stiller relevante spørgsmål.

I komplekse og kritiske perioder er det afgørende at inddrage alle stemmer. Hvis der ikke allerede er en vur­deringsproces på plads, bør man kraftigt overveje at im­plementere den for at identificere og dække eventuelle mangler i kompetencer og færdigheder. Dette øgede fo­kus på bestyrelseskultur er afgørende for at sikre en effek­tiv og dynamisk ledelse.

MAL

Firmaturen som platform for inspiration og sammenhold

Når en firmaudflugt er planlagt med omhu og kreati­vitet kan den udvikle sig fra blot at være en årlig hyg­getradition til at være en strategisk platform for inspi­ration, sammenhold og vækst. Forbes kommer med input til den bedste firmaudflugt. Her er syv idéer til at få mest muligt ud af den næste firmatur.

De fleste er blevet vant til at ar­bejde i en hybrid stilling, hvor man skifter mellem det virtuelle og det fysiske. En dag sid­der man hjemme og holder Teams-møder, næste dag er man på kontoret og vender verdenssituationen med sine kolleger ved kaffemaskinen.

Det fungerer for det meste godt, og mange sætter pris på den medfølgende fleksibilitet. Men der er noget ved fysisk nærhed, som er umuligt at erstatte. Måske er det en af grundene til, at firmature nu gør comeback.

At være sammen fysisk skaber en anden forståelse. Det opbygger tillid, når man ser hinanden i øjnene. Kre­ativiteten blomstrer, og samtaler flyder bedre. At komme væk fra den daglige rutine tilbyder en værdifuld mulighed for at opbygge engagement, tillid og motivation blandt medarbejdere – hvis det gøres rigtigt.

Der er stor forskel på en spændende velplanlagt tur – og et proppet konferencerum med en uendelig lang Pow­erPoint-præsentation. Her er syv idéer til at få mest muligt ud af den næste firmatur.

1) Fokuser på formålet. Man bør ikke gå glip af den gyldne mulighed, der er på en sådan tur for at engagere teamet i virksomhedens overordnede mål og visioner. Det handler om at træde et skridt tilbage og sørge for, at der under udflugten også skabes forbindelse til virksomhe­dens kerneværdier. Det betyder, at man under planlæg­ningen ikke kun bør fokusere på format – hvor, hvornår og hvordan turen skal tage form – men også tage højde for formålet og gå ind i virksomhedens ‘why’.

2) Afdæk forventninger. Ofte gider medarbejdere ikke sidde og lytte til lange præsentationer. De vil hellere genoplades og motiveres. Den bedste måde at sikre sig, at man ikke rammer helt ved siden af i planlægningen af en virksomhedstur, er simpelthen at spørge. En god gam­meldags forventningsafstemning. Snak med teammed­lemmer på enkeltmandshånd, hør hvad de forventer, og hvad de gerne vil have ud af turen. Det gør det nemmere at planlægge en meningsfuld tur.

3) Autentiske fortællinger. Intet fanger som en god historie. Autentiske fortællinger resonerer langt stærkere end statistik og generiske præsentationer. Et eksempel på, hvordan det kan gøres: Et ledelsesteam diskuterer, hvordan de bedst muligt kan inspirere den næste genera­tion af talenter. I stedet for at vælge den nemme løsning – en copy-paste PowerPoint-præsentation – valgte ledelsen at dele ud af deres personlige fortællinger om, hvad der havde inspireret dem selv tidligere i deres karriere.

4) Skab ægte forbindelser. Formel networking og small talk er fint, men relationer, hvor man kommer lidt mere ind på livet af hinanden, kan noget andet. For at skabe rammerne for en mere fortrolig stemning kan det være en god idé at tilføje en smule struktur til program­met. Især hvis man har at gøre med store forsamlinger, kan det være en fordel at organisere sig i mindre grupper.

5) Wow-øjeblikke. Stærke minder dannes af unikke oplevelser og overraskelser, som man ikke havde set kom­me. Hvis arrangementet skal have den ekstra wow-faktor, skal man tænke ud af boksen. Det kan være gæsteoptræ­dener, overraskelser eller en helt unik aktivitet, som alle kan deltage i. The sky is the limit. Noget, folk fortsætter med at tale om langt ud i fremtiden. Det kan være uventet eller uforglemmeligt.

6) Tid til refleksion. Det er vigtigt at inkludere pauser – åndehuller, hvor teamet bare kan være til og absorbere det hele. At være udenfor i naturen er oplagt. Naturen har en positiv indvirkning på mange ting, herunder humør og kreativitet. Man kan for eksempel planlægge vandringer i en skov, meditation på stranden eller noget helt tredje. Ofte er det disse øjeblikke, folk husker tilbage på.

7) Tillid og sammenhold. Autenticitet trives i tillid. Det er alfa og omega, når det kommer til at åbne dialoger om følsomme emner. Et eksempel: En virksomhed besluttede at sætte mere fokus på mangfoldighed, lighed og inklusi­on. De ville gå dybere ind i emnerne ved selv at dele per­sonlige historier om inklusion og eksklusion. De erkendte, at de ville berøre personlige og følsomme emner, derfor hyrede de en coach til at hjælpe dem med at guide diskus­sionen. Resultatet var, at de turde gå meget ind i det og være modige i deres samtaler.

MAL

Topchefer undervurderer betydningen af AI – for dem selv

Happy-go-lucky. Det er holdningen til generativ AI i virksomhedernes topledelser. I hvert fald hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Egon Zehnder. Blandt de 100 adspurgte koncerndirektører forventer næsten ingen, at deres egne jobs og positioner vil blive påvirket af AI-effekter. De tror – næppe helt realistisk – at det kun er længere nede i hierarkiet, at jobs vil forsvinde og krav til kvalifikationer blive ændret.

Samtidig med, at muligheder­ne i generativ AI fascinerer, har den nye teknologi også vakt bekymring – som noget meget usædvanligt endda også i Silicon Valley. Det har da heller ikke skortet på advarsler om betydelige risici. Og det står klart, at der helt ned på virksomhedsniveau vil være både positive og negative følger.

Men hidtil har der været ringe opmærksomhed på, hvordan erhvervsledere ser på det hele – selv om det i vidt omfang er dem, der er gatekeepere og kommer til at afgøre, hvordan generativ AI bliver taget i anvendelse.

Konsulentfirmaet Egon Zehnder har gennemført en un­dersøgelse med deltagelse af 100 koncerndirektører, fordelt på fire lande og seks sektorer. Konklusionen er umiddelbart bemærkelsesværdig: Toplederne ser ud til at kaste sig rime­ligt sorgløst ud i det hele. De ser langt større muligheder end risici. Og de risici, de ser, opfatter de hverken som røde eller gule lys. De ser nemlig kun en meget lille risiko for, at deres egne helt personlige positioner kommer i fare.

Introduktionen af generativ AI vil med stor sikkerhed komme til at koste dyrt på toplinjen for mange virksom­heder. Mange leverer en ydelse, som kunderne snart vil kunne undvære, fordi de nemt og billigt fra deres egen laptop kan få noget, der er cirka lige så godt.

Men langt de fleste direktører regner med, at de selv er på vinderholdet. 85 pct. ser større muligheder end risici for deres virksomheder ved generativ AI. For deres egen personlige position er de endnu mere optimistiske. 91 pct. ser større muligheder end risici i forhold til egen position.

Det er imidlertid også her, at tallene bliver lidt mystiske. Direktørerne er fulde af begejstring. Men de synes ikke at have noget helt realistisk billede af, hvad det indebærer, hvis den nye teknologi fører til de ventede forandringer i erhvervslivet og samfundet i øvrigt.

Konsulenthuset McKinsey har anslået, at generativ AI kommer til at påvirke 40 pct. af de nuværende jobfunktio­ner. Mange jobfunktioner vil forsvinde eller skrumpe ind, og ud over det vil mange være nødt til at efteruddanne sig, hvis de skal bevare deres jobs.

Man kan måske godt forestille sig virksomheder, hvor jobfunktioner kun vil være marginalt forandrede. Men man må antage, at i langt de fleste virksomheder vil en større eller mindre del af medarbejderne blive påvirkede.

Alligevel er det kun 10 pct. af direktørerne, der ser om­lægning af personalet (”workforce displacement”) som en ri­siko. Det forekommer urealistisk, og endnu mere urealistisk forekommer det, at kun 5 pct. af direktørerne ser en risiko for, at ændringerne kommer til den stol, de selv sidder på.

Hvis nuværende afdelinger skal skæres ind til benet, fordi medarbejderne udfører rimeligt rutineprægede op­gaver, som snart kan automatiseres, vil der heller ikke være behov for lige så mange direktører. Ydermere vil dem, som var mest kvalificerede som topledere i en ver­den før generativ AI, ikke nødvendigvis være de mest kva­lificerede i en verden efter.

Samme lave tal går igen, når direktørerne skal forholde sig til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse. 10 pct. ser dette som en risiko for deres virksomheder ved anvendel­se af generativ AI, og 5 pct. som en risiko for dem selv. Hvis direktørernes vurdering her er virkelighedsnær, må man sige, at it-specialister, politikere, jurister og andre over en bred kam er helt galt på den.

Man skal ikke have arbejdet meget med f.eks. ChatGPT for at bemærke, hvor svær dens opgave er. Vé den virk­somhed, der i fremtiden kommer til at basere sine ydelser på enten falske oplysninger eller materiale, som andre har ophavsret til.

Også når det gælder fordelene, synes forventningerne at være i den optimistiske ende. 73 pct. af direktørerne forventer f.eks., at de vil blive mere effektive, og 57 pct. forventer, at AI vil hjælpe dem til at træffe bedre beslut­ninger. 48 pct. forventer, at risikostyringen bliver bedre.

Alt sammen kan godt være rigtigt. Men direktørerne synes ikke helt at tage højde for, at det samme vil gæl­de deres konkurrenter – altså ikke bare konkurrerende virksomheder, men også andre aspiranter til pladserne i direktionslokalet.

Sten Thorup Kristensen

Hver anden bestyrelse bidrager svagt til værdiskabelse

Bestyrelsesnetværket BoardPartner har taget tempe­raturen på bestyrelsesarbejdet i danske SMV-virksom­heder baseret på 1354 svar fra personer i og omkring virksomheders bestyrelser. Undersøgelsen viser, at 47 pct. af direktørerne og 42 pct. af ejerlederne vurderer, at ”deres” bestyrelser bidrager ”under middel” eller ”lavt” til værdiskabelsen. Men bestyrelsesformænde­ne ser helt anderledes på det.

85 pct. af de adspurgte bestyrelsesfor­mænd synes grundlæggende, at besty­relsen bidrager godt eller rigtig godt til selskabets værdi­skabelse. Men deres egne direktører eller ejerlederne i virksomheden ser helt anderledes på det. Meget tyder så­ledes på, at der er behov for en høj grad af forventnings­afstemning mellem formanden og den daglige ledelse. I hvert fald synes der at være forskel på direktørens og ejer­ledelsens ambitioner – i forhold til det, bestyrelsen leverer.

Til gengæld er der stor forskel på ejerlederens og di­rektørens vurdering afhængigt af, hvor seriøst bestyrel­sen arbejder. Boardpartner har med afsæt i syv ”gode” bestyrelsesvaner forsøgt at definere bestyrelsernes A- og B- hold. A-holdene er defineret efter, om de arbejder med seks eller syv af de gode bestyrelsesvaner, og B-holdene arbejder med færre end seks vaner.

De syv vaner handler om følgende: A-bestyrelserne planlægger i højere grad året vha. et årshjul. De afholder flere møder. De har formaliseret risikoarbejdet, både mht. til traditionelle risici, men også IT og Cyber. De afholder i højere grad strategimøder. De gennemfører også i højere grad bestyrelsesevalueringer. Og de er oftere i dialog med virksomhedens ledelse.

Billedet er, at jo flere af de gode vaner, bestyrelsen arbej­der med, jo højere score får den for at bidrage til virksom­hedens værdiskabelse. Lav og under middel værdiskabelse er på ca. 45 pct. for de bestyrelser, der kun arbejder med én til to af de syv gode vaner. Men andelen falder til 15 pct. for de bestyrelser, der arbejder med fire eller fem af de gode vaner, og kun hver tiende bestyrelse får en ringe bedøm­melse, når de overholder seks eller syv af de gode vaner.

Undersøgelsen viser også, at bestyrelsens honorar vokser med virksomhedens størrelse. Det er således ikke overraskende, at bestyrelsesmedlemmer i større virksomheder får mere i honorar end bestyrelser i mindre virk­somheder. Det gennemsnitlige honorar for menige med­lemmer i virksomheder med en omsætning over 250 mio. kr. er 112.500 kr. I virksomheder med en omsætning på 100-250 mio. kr. 80.000 kr., og i virksomheder med en om­sætning på 10-50 mio. kr. 50.000 kr.

Overraskende er bestyrelseshonoraret også i startup virksomheder 50.000 kr., mens det er 35.000 kr. i selskaber under 10 mio. kr. Undersøgelsen viser også, at honorarer i startups er øget fra i gennemsnit 30.000 kr. i 2020, svaren­de til en vækst på over 60 pct. Udviklingen kunne indikere stigende forståelse for at tiltrække stærke fagkompetencer i startups, hvor der tidligere måske mere er satset på gratis tantebestyrelser eller aps’er uden bestyrelser.

Særligt i de store virksomheder med en omsætning over 250 mio. kr. er bestyrelseshonoraret øget markant: fra 70.000 kr. i coronaåret 2020 mod 90.000 kr. i 2019, men med en stigning til 112.500 kr. i 2023.

Der er også tendens til, at bestyrelser med højere ho­norarer leverer øget værdiskabelse. Ifølge rapporten vok­ser honoraret med virksomhedens størrelse (målt i om­sætning). Men honoraret for A-hold, for både formænd og medlemmer, ligger også højere end honorar for B-hold.

Det kunne tyde på, at det er lettere at tiltrække profes­sionelle kompetente bestyrelsesmedlemmer ved at tilbyde et mere konkurrencedygtigt honorar. Men det kan også være, at de laveste honorarer gives til såkaldte tantebesty­relser, som sidder der mere af navn end af gavn, og derfor ikke har samme fokus på bestyrelsens arbejdsprocesser.

Dette billede understøttes af, at bestyrelsesmedlemmer med flere bestyrelsesposter typisk får et højere honorar end medlemmer med en enkelt bestyrelsespost. Med flere bestyrelsesposter vil man typisk have eller få mere erfaring.

Morten W. Langer

Fakta om undersøgelsen: Bestyrelsesrapporten 2024 er udar­bejdet af Bestyrelsesnetværket BoardPartner, en erhvervsfor­ening for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesrapporten er baseret på 1.354 bestyrelsesposter fordelt med 425 rapporte­ret af bestyrelsesformænd og 586 rapporteret af bestyrelsesmed­lemmer. Ejerledere og ansatte direktører har indrapporteret 343 bestyrelser, hvor de er medlem af bestyrelsen eller rapporterer til denne. 158 af bestyrelsesposterne er i Startup virksomheder.

Log ind