Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 23

Tim Frank Andersen: Sådan genopfandt jeg mig selv som leder

Som en af pionererne i den danske internet-opstart har Tim Frank Andersen været med til at stifte en lang række virksomheder. Med sin sidste virksomhed Liveshopper havde han valgt at inddrage medarbejderne så meget som muligt i den daglige drift. Det kom virksomheden til gode, da han måtte skalere ned og reelt indenfor kort tid afskedige alle undtagen stifterne. Fagredaktør Peder Bjerge har talt med Tim Frank Andersen.

Har man oplevet tiden, da internettet for alvor slog igennem efter dot.com euforien i dansk erhvervsliv, er Tim Frank Andersen et velkendt navn. Han var med til at opbygge nogle af de første danske og nordiske internetvirksomheder. Men han er stadig aktiv: De sidste par år har han været i fuld gang med at opbygge en ny virksomhed, som han her fortæller om.

Hvornår gik du i din karriere fra at være iværksætter til at være egentlig leder? ”Her skal vi lige først være enige om, hvad vi snakker om. Jeg har for relativt nylig – for et par år siden – startet en ny virksomhed, som hedder Liveshopper. Det er første gang, at jeg i løbet af min karriere har skabt en softwarevirksomhed helt fra bunden, hvor vi fik tilført kapital udefra.

Før da har jeg været med til at stifte en række virksomheder. Nogle af dem er jeg kommet ind i, da de var blevet etableret. Langt de fleste af dem har vi skabt gennem bootstrapping (altså uden ekstern kapital udefra, red.). Her adskiller Liveshopper sig klart.”

Lad os tage udgangspunkt i den sidste virksomhed. ”Vi er tre stiftere af Liveshopper. Vi er egentlig gået til idéen på hver vores måde. I min research på, hvem der havde den bedste Liveshopping platform, stødte jeg på to gutter: Marc og Brian. De havde bygget en tidlig liveshopping platform til Årstiderne, som de selv ejede, men de havde ikke nogen forretningsplan. Den kom jeg så med.

Vi blev enige om at slå pjalterne sammen og stifte Liveshopper. Det spændende for mig var, at alt det, jeg har lært gennem de sidste 25-30 år om at stifte nye virksomheder, udvikle dem, få dem til at vokse og sælge dem, kunne jeg sætte i spil her.

Kort fortalt leverer vi en platform, der gør det muligt for online butikker at gå live med video, hvor de præsenterer produkterne, som forbrugerne kan købe, mens de ser videoen. Det kalder man liveshopping, som er et voksende fænomen. I Kina står det for 10-15 pct. af al online salg. Herhjemme har Dansk Erhverv netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at en ud af fem danskere har liveshoppet indenfor de sidste tre måneder.”

Hvordan adskilte den nye virksomhed sig fra de andre, som du har været med til at stifte? ”Som sagt har vi i langt de fleste virksomheder, jeg har været med til at stifte, selv finansieret væksten uden at tage ekstern kapital ind. Med Liveshopper stod det ret hurtigt klart, at vi var nødt til at få kapital ind for at kunne vokse hurtigt nok.

Det andet, som har adskilt denne startup fra de tidligere, har været, at det var en software as a service-virksomhed, hvor vi skulle sælge abonnementer. Det har jeg heller ikke prøvet før. Så der var en række forhold, hvor jeg var en total novice og skulle lære det hele fra bunden.

Men der var også andre forhold, hvor jeg kunne trække på mine erfaringer fra tidligere, herunder som leder. Jeg skulle bl.a. for alvor aktivere mit netværk for at få Liveshopper hurtigt ud over rampen.”

Hvordan udnyttede du dit netværk?
”Her har jeg trukket på en række personer med erfaring. Jeg har brainstormet med dem for at få en bedre forståelse for, hvordan man egentlig gør det her bedst. Det har været en fin oplevelse at læne sig op ad kompetente folk.

Forholdsvist tidligt var vi i stand til at rejse kapital. Her skal man gøre sig klart, at det altid tager lang tid, seks til ni måneder, før det kommer på plads. Her tabte vi noget momentum i forhold til dem, der fik kapital hurtigere end os. Men det lykkedes os i foråret sidste år at rejse et tocifret millionbeløb fra e-handelsvirksomheden Boozt.

Derefter begyndte vi for alvor at bygge en organisation, hvor vi indtil da blot havde været os tre stiftere. Ifølge aftalen med Boozt skulle vi have en organisation, der kunne håndtere de kunder, som de måtte komme med. Så på kort tid voksede vi fra tre til 10 ansatte, hvor der så kom de klassiske ledelsesopgaver i forhold til at finde de rigtige folk, og hvordan du leder dem. Her kunne jeg for alvor trække på min erfaring som leder gennem mange år.”

I et så lille team er det vel afgørende, at medarbejderne kan fungere sammen i en typisk hektisk startup-fase. Så hvilke profiler gik du efter som leder?

”I virkeligheden er det vigtigste element her det hold, du bygger. For de skal vitterligt fungere sammen som et hold. For at spare tid var det vigtigt at få erfarne medarbejdere ind, som kunne selv. Samtidig var det lige så afgørende at få uprøvede unge medarbejdere, der kom med frisk energi. Det mix syntes jeg, at vi ramte ret godt.

Jeg mener også, at vi var sindssygt heldige med at få ansat de rigtige folk til et hold, som virkelig havde lyst til at arbejde sammen. Måske har oplevelsen af, hvor godt et hold, vi var, været den mest positive oplevelse. I den proces handler det meget om at være klar i forhold til, hvad er det for nogle værdier, vi stod for, og så lade det gennemsyre alt, hvad vi gjorde. Så medarbejderne fra starten vidste, hvad det er for en ledelseskultur, vi står for i virksomheden.”

Er der et bestemt mix af erfarne kræfter og nye uprøvede, man som leder skal gå efter? ”Det tror jeg først er relevant, når en virksomhed bliver lidt større. Vi nåede ikke at blive mere end 10 personer. Her arbejder jeg med et wingman-princip, hvor en erfaren medarbejder kan have en, måske to, yngre kræfter tilknyttet. Man skal gøre sig klart, at som nystartet virksomhed kan det være meget svært at tiltrække de rigtige folk. De kender ikke brandet. De kender ikke produktet. Det er også behæftet med en vis usikkerhed, om virksomheden overhovedet kan overleve.”

Hvordan finder man som iværksætter medarbejdere, som kan leve med den usikkerhed? ”I virkeligheden tror jeg meget på relationer: Altså at det er folk, som har en relation til nogle i dit netværk. Alle de folk, der var inde over virksomheden, var nogle, der enten kom fra etablerede jobs i større virksomheder eller direkte fra en uddannelse. Der var ingen af dem, som havde erfaring med at arbejde i en startup.

Så i starten brugte vi en del kræfter på at tale om det: Hvad betyder det, at vi er en startup? Og hvad indebærer det for jer som medarbejdere i forhold til, at I er nødt til at tage et større ansvar, end I er vant til fra større virksomheder? De budskaber blev der taget ekstremt godt imod. Et andet af de principper, vi arbejdede med, var at holde en meget høj grad af åbenhed. Det vil sige, at vi lagde stort set alt på bordet overfor alle medarbejdere en gang om ugen. Så alle vidste, hvor vi stod.

Så da vi senere kom i vanskeligheder, var der en stor accept af det, fordi de vidste, hvorfor vi var kommet derhen. Selvfølgelig gør du dig også sårbar, fordi du lægger alt på bordet. Men omvendt giver den åbenhed en masse tillid. Og medarbejderne tager et større medansvar for at få det til at lykkes.

Det fik en stor betydning, da vores investor viste sig ikke at kunne levere det forventede salg. Den væsentligste grundpræmis i vores forretningsplan faldt dermed bort, så vi var nødt til at skalere ned igen. Vi har derfor været nødt til at opsige alle medarbejdere igen, så nu er vi tilbage til kun at være os tre, der stiftede virksomheden.”

Det lyder som en rutsjetur, der ville noget.
”Ja, det har været helt vildt. Og for os stiftere har det været en rutsjebanetur først at skulle finde folk og få dem med ombord og forklare dem præmisserne for, at vi lykkes. Da vi så kunne se, at de præmisser ikke holdt, har vi som ledelse reageret med rettidig omhu og skaleret ned i tide, så vi ikke risikerer at skulle gå i betalingsstandsning. Vi har gjort en dyd ud af at behandle folk ordentligt, og det har betydet, at vi har kunnet afvikle i god ro og orden uden at nogen føler sig dårligt behandlet eller er sure, og vi har kunnet bevare vores gode relation med alle, så vi videre frem kan trække på dem.

Det hele er foregået over ekstremt kort tid. Vi nåede knapt nok at været bemandet i et år. Det er selvfølgelig frustrerende, men personligt har det også været spændende at sige: nu lægger vi en plan, hvor vi kører med en enorm burn rate, fordi vi ved, at salget skal komme på den og den måde. Men når salget så ikke kommer som aftalt, så bryder planen til gengæld også sammen ret hurtigt.”

Hvordan går man til det som erfaren leder?
”Lad være med at udskyde det i en tro på, at det nok skal fikse sig. Alle var godt klar over, at det ikke havde noget med dem at gøre. De kendte tallene, så de vidste, at tog vi ikke konsekvenserne, ville vi køre ud over klippen.

Vi havde forleden sommerfest, som blev afholdt hjemme hos den første, vi ansatte, og som også var den første, vi måtte afskedige. Alligevel tog hun initiativet og lagde hus til festen. Alle ti kom, spiste, hyggede og snakkede. Alle har fået jobs bagefter. Det er jo sindssygt dygtige folk, så der er ikke nogen, der er efterladt på perronen. At vi kunne det, er en cadeau til den måde, vi havde drevet biksen på.”

Peder Bjerge

Guide: AI marketing revolutionen er allerede i gang

Erhvervslivets marketingchefer bør begynde at integrere AI i arbejdet med at markedsføre selskabets produkter og services, vurderer konsulenthus. Mulighederne for at optimere marketingkronerne er markant større end risiciene. Markedsføring er typisk en kombination af både kreativt og datadrevet arbejde, hvilket gør det til et oplagt sted at starte AI-rejsen.

Mange virksomheder er allerede i gang med at overveje, hvordan de skal bruge kunstig intelligens, AI, til at optimere og effektivisere. En undersøgelse blandt 600 virksomheder viser, at 39 pct. allerede brugte eller overvejede at bruge AI til udarbejdelse af markedsføringsmateriale – og det giver mening, skriver konsulenthuset Bain.

AI’s evne til at engagere kunder, personalisere indhold og reducere både omkostninger og kompleksitet, stemmer nemlig utrolig godt overens med de opgaver, der ligger indenfor marketingfeltet. Der er også store effektivitetsbesparinger at hente ved at implementere det i kundeservice. Her kan kundeoplevelsen personaliseres, antal besvarelser øges og medarbejdere med kundekontakt støttes.

Selvfølgelig er der også risici at forholde sig til. Blandt andet datasikkerhed, generering af unøjagtigt indhold og utilsigtet bias. Ophavsret er også i gråzonen. AI-teknologien kan nemlig genbruge eksisterende materialer på en måde, der overtræder skaberens immaterielle rettigheder. Det er ligeledes uklart, hvor meget man selv vil være i stand til at påberåbe sig ophavsret over indhold genereret via de nyeste AI-værktøjer.

Disse faktorer kan få nogle CMO’er til at tøve, men det vil muligvis skabe en endnu større trussel at forholde sig afventende.

Trods bekymringerne ser det ud til, at AI vil transformere, hvordan marketingmedarbejdere arbejder. Frontløberne vil snart begynde at nyde godt af øget brandengagement, accelereret vækst, tidsbesparelser, fordele ved talentrekruttering og lavere omkostninger, mens konkurrenter, der tøver, vil gå glip af fordelene.

CMO’er kan trække på fem gyldne regler, ved implementering af AI:

Kunden i fokus
AI giver helt nye muligheder for, hvordan man kan engagere og interagere med kunder. Og netop kundefokus bør i sidste ende gennemsyre alt, hvad man foretager sig. Derfor bør CMO’er altid vende tilbage til spørgsmålet: “Hvordan kan dette forbedre vores kunders og medarbejderes liv?”

En holistisk tilgang
For at få maksimalt udbytte af de muligheder, AI medbringer, bør man anlægge en holistisk tilgang på arbejdet med AI. Naturligvis udnytte AI-værktøjer til de åbenlyse opgaver, som at generere kreative billeder og udkast til tekster, men også tage skridtet videre og anvende AI’s evne til at forbedre bagvedliggende processer, muliggøre næsten øjeblikkelig testning og styrke beslutningstagning.

Det fulde potentiale
CMO’er bør sørge for en afbalanceret tilgang mellem hurtige gevinster og mere komplekse projekter. Ved at identificere lavthængende frugter kan man opnå hurtige resultater og opbygge tillid til teknologien. Samtidig bør man tage fat på større og mere komplekse projekter for at udnytte det fulde potentiale.

Hold det dele internt
For at opnå konkurrencemæssige fordele og beskytte kerneforretningen bør man holde de højest prioriterede og mest strategiske AI-projekter internt. Ved at opbygge intern ekspertise og holde kontrollen over vigtige anvendelser, kan virksomheder bedre imødekomme kundebehov og bevare fortrolighed omkring deres forretningsmodeller.

Showcase for AI med CMO’en i front
Indenfor B-t-C brancher er marketing blevet et særligt hot spot for AI på grund af det oplagte match i at håndtere både kreativt og datatungt arbejde. Det giver CMO’er en unik mulighed for at fremvise deres evner i en mere innovativ kontekst. Dog bør CMO’er ligeledes agere brandbeskyttere, håndtere risici samt etablere retningslinjer (i samarbejde med det juridiske team) indenfor områder som intellektuel ejendomsret og databeskyttelse.

MAL

Lars-Christian Brask: Det lærte jeg fra mine 71 erhvervsroller

Som Liberal Alliances erhvervsordfører i Folketinget har Lars-Christian Brask mange erfaringer fra vidt forskellige dele af erhvervslivet at trække på. Han har en lang karriere bag sig både som iværksætter og som leder i bankverdenen. Læs, hvad han fortalte fagredaktør Peder Bjerge om sine ledelseserfaringer som iværksætter.

Lars-Christian Brasks LinkedIn-profil fortæller, at han har eller har haft 71 forskellige roller gennem sin karriere. Alt lige fra bankelev i Jyske Bank, over iværksætter med egen bank og restauranter i London til tour-manager for bands som Aqua. Også motorsport er det blevet til. Og nu sidder han i Folketinget for Liberal Alliance, hvor han også gør brug af de ledelsesredskaber, han har taget til sig fra uddannelser og praktisk erfaring som iværksætter.

Hvor langt henne i din karriere som iværksætter gik du over til at være egentlig leder? ”Jeg har haft en ret blandet karriere. Ud over, at jeg har stiftet virksomheder som iværksætter, har jeg også været bankdirektør og været inde i musikbranchen, med i bestyrelser og nu også medlem af Folketinget. Min første virksomhed stiftede jeg, da jeg var 13 år. Det gik ud på at bringe morgenbrød ud. Jeg havde lavet en aftale med en bagermester om at købe brødet af ham, pakke det i hans bageri og bringe det ud til kunder søndag morgen. Vi lovede kunderne, at hvis vi fik ordren senest lørdag kl. fire, ville vi bringe det ud inden kl. ni om søndagen. Da jeg var 13, var det mest en enmandshær, men jeg havde dog to ansatte.

Senere kom jeg ind i sportsverdenen, hvor jeg som 16-årig fik nogle lederroller, som kom mig til gavn senere. Jeg fik lederuddannelser under Dansk Idrætsforbund og Dansk Bordtennis Union. Det gav mig en forståelse for ansvar og de forskellige former for motivation, der kan drive ansatte eller frivillige.

Men sådan rigtig hardcore chef blev jeg først som 25-årig, da jeg blev aktiechef i et stort vekselererfirma i København. Men ellers har jeg både været passiv og aktiv investor ud over at være ejer/leder som iværksætter med motorsport, restauranter og dotcom i England. Både da jeg stiftede min egen bank i England, og også da jeg skulle starte en afdeling af en amerikansk bank i England.”

Ud over sportsverdenen, hvor har du ellers hentet dine lederkompetencer? ”Jeg har været på management school i Bruxelles og taget mange andre lederuddannelser, bl.a. på CBS og i England. Men helt fra start begyndte det, da jeg var bankelev i Jyske Bank, hvor der løbende var kurser, som også kom ind på ledelse.

Ud over det læste jeg også HD på CBS, som giver dig en vis indsigt i, hvad det er, vi laver som ledere, som f.eks. virksomhedsøkonomi. Her var også meget fokus på virksomhedsstart. Dengang kaldte man det ikke iværksætteri. Det hjalp mig, fordi det klædte mig på til senere.

Men der, hvor jeg har fået mest ud af det, har været, at jeg har været i jobs, hvor jeg kunne bruge det, jeg havde lært. For din uddannelse giver dig ikke ret meget, hvis ikke du får lov til at prøve det af i det virkelige liv. Hvis ikke du har en erfaring at bygge det på, nytter det heller ikke meget. Det er i virkelighedens verden, at du begår fejlene, som du rigtigt lærer noget af.”

Er det mest gennem learning by doing, du har hentet dine lederkompetencer? ”Ja, fordi jeg har haft mange utroligt gode chefer, som jeg har kunnet spejle mig selv i og lære af. Altså chefer, som både var resultatorienterede, men som også forstod, hvordan det var at lede: altså at få det bedste ud af forskellige mennesketyper. Den læring har jeg selv taget til mig, nemlig at stort set alle mennesker kan bidrage med noget. Sætter du dem på den rigtige hylde, kan de hver især gøre en kæmpe forskel.

Jeg havde f.eks. en rigtig god chef, da jeg flyttede til London, hvor han beskyttede mig ved at tage sig af mine blinde vinkler og lod mig give den fuld gas der, hvor jeg kunne blive en stjerne. Jeg havde også en rigtig god chef i San Francisco. Han sagde, at jeg skulle fokusere på mine styrker i stedet for svaghederne.”

Er det vigtigere end at bruge kræfter på at forbedre de svage punkter? ”Det er i hvert fald en læring. Men hvis du er megasvag på personaleledelse, nytter det ikke noget, at du er supergod til salg. Så skal du ikke være leder. Så det kommer lidt an på, hvor dine svage punkter er. Jeg har f.eks. ret hurtigt fået en assistent til at styre min kalender, fordi en ting er, at jeg har tid til noget. Det skal også ind i en kalender.

Det er jeg ikke ret god til. Men det er ikke noget, som er karrierehæmmende. Det kan løses ret let, og så kan jeg bruge tiden på at være sammen med medarbejdere eller kunder.”

I denne serie har vi talt med en række iværksættere, der har sat andre til at varetage opgaver, de selv var svage til. Er det lektien? ”Det er privilegeret, når du når til det niveau, hvor du kan ansætte folk, som kan komplementere dig. Men som iværksætter har du ikke nødvendigvis råd til at hyre en HR-chef eller en COO. Så hvis du er pivsvag på de felter, kan det være en udfordring.

Omvendt skal vi heller ikke forsøge at være andre end dem, vi er. Vi skal netop forædle vores styrker. Men er du meget svag på økonomi, er det svært at være virksomhedsleder eller iværksætter. Så er det mere end vanskeligt at finde ud af, hvad du skal tage for dine produkter i markedet.

Og hvis du skal have folk til at gå i den rigtige retning som iværksætter, kræver det altså, at du også kan noget personaleledelse, noget pli og fairness. Men i takt med, at virksomheden bliver større, kan man jo godt finde folk til at aflaste en på de felter, hvor man ikke er stærk.

Men er du iværksætter, skal du leve med, at du er den første, som medarbejderne kigger på, fordi du formentlig også er den største aktionær: De ser efter, hvad du gør, hvad er rigtigt for dig, og hvilken stil har du. Det er jo dig, der i sidste ende træffer beslutningerne. Så kort sagt, du må ikke have for mange huller i dine kompetencer.”

Anvender du de ledelseskompetencer i dag i dit hverv, som medlem af Folketinget? ”Ja, her handler det først og fremmest om at kunne forstå situationen rigtigt hos de mennesker, som du har med at gøre. Det handler også om at sørge for, at der er en god stemning blandt folk. Det kan være på en udvalgsrejse eller i et forhandlingslokale. Samtidig gælder det lige som i erhvervslivet, at der skal være noget til både køber og sælger. Der sker ikke noget, hvis ikke både køber og sælger er glade. Også det at være resultatorienteret, altså være bevidst om, hvad det er, at vi vil opnå. Hvad skal der til for at lykkes?”

Hvis vi ser på de virksomheder, du har stiftet, hvilke ledelsesmæssige beslutninger har været afgørende for succes?

”Jeg kunne pege på min restaurant, Grano i England, der efter et år vandt prisen som den bedste italienske restaurant samt bedste vinkælder i London. Det er immervæk et område, hvor man kunne spørge, hvorfor skulle en dansker sammen med to italienere stifte en restaurant. Er der ikke nok restauranter i London? Er konkurrencen ikke for hård? Er der virkelig behov for endnu en italiensk restaurant der?

Men vi havde fundet et område i London, hvor der lå ret mange store virksomheder, men faktisk ikke nogen god frokostrestaurant. Og er der noget, som store virksomheder gør, så er det at tage deres kunder ud til frokost. Så der var et behov for en god restaurant med gode vine, hvor de kunne invitere deres kunder hen uden at skulle køre seks eller ti km efter at finde noget godt.

Samtidig var det et område, hvor der var en begyndende kundegruppe af folk fra den øvre middelklasse, der var begyndt at flytte dertil. Så vi tænkte: hvis vi laver den rigtige restaurant, hvor vi begynder som frokoststed, kan vi også begynde at tiltrække de lokale.

Idéen kom sig af, da jeg selv skulle finde et sted at spise frokost. Her mødte jeg to italienere, der lige var begyndt for sig selv. Og ham, der stod i køkkenet, han ville være anerkendt som den bedste italienske kok i London, mens den anden, der stod i front, han ville være så rig, at han kunne købe sig en Ferrari. Der var bare det rigtige drive her. Igen handler det om at have den rigtige idé og finde de rigtige mennesker til at eksekvere den.

Eller det kan være dengang, jeg stiftede Creditsafe i England, en online service til at tjekke kreditkvalitet, altså ligesom Experian og Dunn & Bradstreet. Ideen var at udnytte de muligheder, der lå i at anvende internettet, hvor vi kunne købe og hente information hurtigt. Vores konkurrenter faxede deres rapporter eller sendte dem med post. Hos os kunne kunder få kreditinformation på sekunder online.

Men jeg vidste jo nul og ingenting om kreditinformation, så jeg skulle ud at afsøge markedet for at finde de rigtige mennesker til det. Jeg skulle både gøre mit hjemmearbejde og spørge nogle headhuntere. Når man så får den første og anden medarbejder, kender de også nogle, som kunne være gode at få fat i. Det udviklede sig derfra.”

Peder Bjerge

Ringe CEO’er bliver sjældent opsagt hurtigt nok

For bestyrelsen, virksomheden og ejerne er det kostbart at udnævne en forkert CEO: Fald i aktiekurs eller markedsværdi, tab af forretningsmæssigt momentum og lavere tillid til både virksomheden og ledelsen. Alligevel er mange børsnoterede virksomheder ikke forberedt på at foretage hurtige ændringer i ledelsestoppen, og de ender ofte med at betale dyrt for deres manglende planlægning.

En af bestyrelsens fornemste opgaver er at ansætte den helt rigtige CEO. En uhyre vigtig beslutning, som kan have store konsekvenser for virksomhedens fremtid. Ikke desto mindre er mange virksomheder langsomme i optrækket, når det kommer til at afskedige CEO’er, der ikke lever op til forventningerne. Fire ud af ti adm. direktører bliver i deres job, selvom de over en periode på fem år leverer en ’worst-in-class’ præstation baseret på afkast af aktiver, skriver forskere i en analyse på Stanford Business, Den manglende handlekraft på CEO-udskiftningsfronten lader til at hænge sammen med, at bestyrelser ligeledes undlader at udarbejde en successionsplanlægning. Det kan der være flere grunde til. Det bliver måske ikke prioriteret, da det kan være et ubekvemt emne at bringe op – det kommer hurtigt til at lugte af utilfredshed fra bestyrelsens side. Personlige relationer kan også få bestyrelsesmedlemmer til at være mere tolerante overfor CEO’en, end de burde være.

En indikator på, om bestyrelsen har styr på sin successionsplanlægning, er, om der ved CEO-afgang udpeges en permanent eller midlertidig efterfølger. Udpegning af en midlertidig leder antyder, at man nok ikke har lagt en plan for CEO-udskiftning i bestyrelsen.

At starte søgningen efter en erstatning, når man først har fjernet en adm. direktør, er for sent. Det er en længere og tidskrævende proces, som ikke bør forhastes.

En undersøgelse, udarbejdet af Rock Center for Corporate Governance og konsulentfirmaet Heidrick & Struggles, viste, at kun halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne følte sig klar til at udpege en varig CEO-efterfølger, hvis de skulle. Selvom det ikke er unormalt at indsætte midlertidige ledere, betyder det ikke, at det er uden konsekvenser. Midlertidige ledere er statistisk set negativt forbundet med virksomhedens præstation, og det øger risikoen for langsigtet fiasko. Så det kan altså godt betale sig at være på forkant med udviklingen. Virksomheder med en virkelig god successionsplan bør være i stand til at udpege en permanent efterfølger næsten med det samme.

Uigennemsigtighed i CEO’ers afgang
For selskabets interessenter og offentligheden kan det være vanskeligt, eller umuligt, at gennemskue den faktiske årsag til en afgående CEO. Sjældent vil ordet ’fyring’ være i spil og alt for ofte tales der i floskler og intetsigende talemåder. Sprogbruget er typisk meget tvetydigt, når afgangen af en adm. direktør beskrives, hvilket gør det svært at fastslå, hvad der egentlig er sket.

Virksomheder siger normalt, at CEO’en er “gået på pension”, “har sagt op” eller “er trådt tilbage efter gensidig aftale”, når de rent faktisk er blevet tvunget ud. Som aktionær kan man godt stå tilbage med en undren over, hvad der i virkeligheden er sket.

Netop derfor har finansjournalisten Daniel Schauber skabt et værktøj, der er udviklet til at læse mellem linjerne, kaldet Push-Out Score. Værktøjet undersøger omstændighederne omkring en adm. direktørs afgang for at bestemme sandsynligheden for, at han blev fyret, eller om der er tale om frivillig afgang.

Her er der påvist en stærk sammenhæng mellem aktiekursens seneste udvikling og sandsynligheden for, at en topleder bliver presset til at træde tilbage. Tidligere CEO’er med lave Push-Out Scores (der indikerer frivillig afgang) leverede aktionærafkast på omkring et solidt plusafkast i tre år op til deres afgang, sammenlignet med et afkast på over minus 40 pct. for dem med høje Push-Out Scores (der indikerer ufrivillig afgang).

En konkret måde at få sat skub i successionssnakken er at give incitamenter til CEO’en for at spille en mere aktiv rolle i talentudvikling og planlægning ved f.eks. bonuspakker. Det giver en klar indikation om, hvor seriøst man tager emnet og opfordrer til, at der bliver skredet til handling.

De virksomheder, der tager talentudvikling på øverste niveau alvorligt og arbejder med det kontinuerligt, står med en klar fordel. På den måde vil man altid have ledertalenter i pipeline, når der igen er brug for et CEO-skift.

MAL

Ungt CEO-talent bruger CEO-far som sparringspartner

Toplederinterview om praktisk ledelse: Selvom den unge CEO i vækstvirksomheden Norlase, Oliver Hvidt, er udpeget som et af Danmarks største ledelsestalenter, søger han især råd og viden fra sin far, den tidligere CEO i bl.a. B&O og Brüel & Kjær, Kalle Hvidt Nielsen. Mentorforholdet viser, hvordan unge erhvervsledere kan anvende erfarne erhvervsfolk som sparringspartnere til at udvikle deres ledelseskompetencer, og hvordan de kan forholde sig til strategiske problemstillinger, skriver fagredaktør Peder Bjerge i dette lederinterview.

På mindre end ti år er teknologivirksomheden Norlase gået fra tre mand i en kælder til 54 ansatte mestendels i USA og Danmark. Selv om Oliver Hvidt knapt er fyldt 30 år, er han som CEO blevet sat til at styre virksomhedens vækst på bl.a. det vigtige amerikanske sundhedsmarked. Og er senest udpeget som et af fremtidens ledelsestalenter af Berlingske Tidende.

Men selv et ledelsestalent har brug for nogen at spørge til råds. Og det er ofte hans far, Kalle Hvidt Nielsen, nuværende CEO i DPA Microphones og tidligere CEO i virksomheder som B&O og Brüel & Kjær. Han har givet sin søn nogle af de vigtigste råd til, hvordan han bedst håndterer jobbet som. Det vender vi tilbage til.

Hvor langt henne i din startups levetid gik du fra at være iværksætter til at være egentlig leder? ”Jeg var en del af ledelsen fra starten af, selvom der ikke var meget at lede, fordi i begyndelsen var vi bare tre ansatte i en kælder på DTU. Så det første skridt for mig i retningen af egentlig ledelse var tilbage i 2018, da vi var ved at nærme os markedet i USA og skulle samarbejde med de amerikanske sundhedsmyndigheder. Der flyttede jeg til USA for at tage ansvaret for at opbygge et amerikansk datterselskab.

Det var første gang, at jeg havde medarbejdere, der rapporterede til mig. Det helt store skift kom i slutningen af 2019, hvor jeg blev CEO for hele virksomheden. Her kunne jeg mærke, at der skete et skifte til, at jeg brugte størstedelen af mit fokus og min tid på ledelse, at få resten af teamet til at lykkes, og hvor resten af ledelsesteamet rapporterede til mig.”

Hvad lærer du om ledelse i din tid i USA?
”Jeg har haft fordel af at arbejde med ledelse i en relativt ung alder. På det tidspunkt var jeg 24-25 år. Det stod meget klart for mig, at der var meget, jeg havde brug for at lære. Jeg tror, at det var meget naturligt for mig at give mine medarbejdere en masse tillid og plads. Det har jeg oplevet som et vigtigt ledelsesredskab, fordi gør man det rigtigt, får man en masse tillid og motivation retur.”

Men amerikansk virksomhedskultur er ganske anderledes og ofte meget mere hierarkisk orienteret. Kolliderer det ikke med en typisk dansk tilgang til ledelse? ”Det er helt rigtigt, at der er mange kulturelle forskelle på det punkt. Vi har nemmere ved at opbygge et tillidsforhold i Danmark. I USA er kommunikationen typisk meget mere direkte. Det tror jeg faktisk har været meget vigtigt for mig, fordi vi er en international organisation, hvor vi nok har en masse amerikanske medarbejdere, men vi har også ansatte med andre baggrunde. Det har været en fordel for mig, fordi en af nøgleudfordringerne for os lige nu er, hvordan sikrer vi, at alle de forskellige kulturer kan blive ved med at spille sammen, altså at skabe en virksomhedskultur, vi kan samles om på trods af, at folk kommer med forskellige bagager.

Min erfaring med ledelse af amerikanske medarbejdere er, at det tager lidt længere tid, før de finder ud af, at man rent faktisk mener det. Men jeg synes, rent menneskeligt går det nemmere, hvis man lykkes med at opbygge et tillidsforhold, hvor man nok gør tingene lidt anderledes end i en traditionel virksomhed. Men fordelen for dem er rent faktisk, at de får mere frihed og mulighed for at sætte deres erfaringer og kompetencer i spil, end de har oplevet tidligere i hierarkiske organisationer. Over tid er det noget, også amerikanerne køber ind på.”

Hvordan går man konkret til værks for at opbygge den tillid? ”Mange af de ting handler om konsistent over tid at vise, at man mener det. I det første lange stykke tid vil mange amerikanske medarbejdere have det sådan, at ja det lyder fint, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg bare tromlet.

Særligt i pressede situationer er det så vigtigt at holde fast i, at ja vi tager stadig dine synspunkter alvorligt. Og ja, vi vil stadig hellere bruge den ekstra tid, der skal til for at afstemme en kurs, som vi alle sammen kan købe ind i. Så man opbygger tilliden i den løbende eksekvering. Er man så en lille startup, kommer der naturligt mange situationer, hvor man har mulighed for at vise, at man mener det, man siger, alvorligt.

I min erfaring tager mellem et og to år, før de medarbejdere for alvor har købt ind på den danske måde at gøre tingene på. Det er en gradvis, langsigtet proces. Men omvendt skal man også gøre sig klart, at der altså også er noget, som danskerne kan lære af amerikanernes virksomhedskultur. Man kan hurtigt rynke på næsen af det som dansker. Men bruger man tid på at finde ud af, hvad en amerikansk medarbejder oplever i en dansk virksomhed, vil man se, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til at gå rundt om den varme grød med alt for subtil kommunikation.

Nogle gange skaber det forhindringer, der ikke behøvede at være der. Mens vi i Danmark er vant til at formulere os meget blødt og underforstået, kan det, når man får lejlighed til at se det udefra, gå op for en, hvor vanskeligt det kan være at kapere for udlændinge. Så jeg tror, at for os som international startup gælder om at kombinere det bedste fra de to kulturer.

Tag for eksempel, når en dansk medarbejder har givet en præsentation. Så siger man, at det gik super, men der var bare lige et par ting, hvor det kunne være bedre. Her ville amerikanerne direkte sige, at det der var bare ikke godt nok. Her er man som dansk-amerikansk virksomhed nødt til over tid at nærme sig en fælles forståelse af kommunikationen.”

Har du taget den amerikanske måde at kommunikere på med dig ind i jobbet som CEO? ”Ja, i stigende grad, men det er noget, jeg arbejder med. Det er noget, jeg gerne vil forfine, og hvor jeg ser noget potentiale. Det kan være enormt effektfuldt at kommunikere mere direkte, især overfor folk, der ikke er vant til det. Men der er også nogle faldgruber. Hvis man skal gøre det i en dansk kontekst, skal man være erfaren i at kommunikere. Man skal bl.a. kunne se, om de pågældende kan tage det, så det bliver forstået rigtigt. Man er nødt til erkende, at jo mere man ved om det, jo mere kompliceret er det.

Jeg føler stadig, at jeg er i en læringsproces, hvor jeg kan blive overrasket over, hvad personen på den anden side af bordet tænker.”

Når man som du er blevet CEO for 54 medarbejdere i så ung en alder, hvordan går man så til opgaven med at opbygge de rigtige kompetencer? ”Jeg har hele tiden været enormt heldig, at vi har en meget erfaren bestyrelse at støtte os til. Her kan vi både trække på erfaringer med at styre startups og meget store globale virksomheder. Ud over det har min far (Kalle Hvidt Nielsen, red.) også været topleder i dansk erhvervsliv gennem mange år.

Han har bl.a. været CEO i Bang & Olufsen og Brüel & Kjær sammen med en række bestyrelsesposter. Så her har jeg meget viden og erfaring at trække på. Og for at det ikke skal være løgn er han også gået med i bestyrelsen i Norlase, hvor vi hele tiden har satset på at have en blanding af danske og amerikanske kompetencer.

Han har lært mig, at der er ingen ”secret sauce” som topleder. Det er nok noget, jeg har fået ind tidligt i mit mindset. Jeg kan huske engang, mens jeg stadig studerede, hvor vi talte om en stor børsnoteret virksomhed, der på daværende tidspunkt var i problemer. Vi talte om hvordan det kunne gå så dårligt for virksomheden, når nu de havde en erfaren topledelse.

Min fars svar var, at erfaring ikke er nogen garanti for succes. Faktisk kunne han sagtens forestille sig, at jeg eller mine studiekammerater kunne have gjort det bedre end de erfarne topledere. Han sagde det ikke for at pumpe min selvtillid op, men mere henkastet. Det var meget tankevækkende.

Selvfølgelig er der mange ting, man kan med erfaring og gode folk omkring sig. Men i sidste instans handler det om at tænke rationelt og sørge for, at man har de gode folk med sig. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt kommer en eller anden gylden åbenbaring, når du har x års erfaring. Jeg tror, at det handler om noget så basalt som at forsøge at gøre sit bedste.”

Peder Bjerge

Guide: Sådan håndterer du en dårlig chef

En god leder støtter op, kommunikerer effektivt og gør dit arbejdsliv lettere. Desværre er ikke alle chefer gode ledere. I en Korn Ferry undersøgelse sagde ca. 60 pct. af de menige medarbejdere, at de på et tidspunkt havde forladt en stilling på grund af en dårlig chef. Læs her hvordan du kan håndtere situationen, hvis du er en af de uheldige med en umulig chef.

Under pandemien blev det kutyme at arbejde hjemmefra. Og mange er kun delvist vendt tilbage på kontoret. Det er der mange grunde til. Nogle bekymringer går på, at medarbejdere er nervøse for at dumme sig socialt – sige noget upassende eller være pinlige. Ofte er de bekymrede for, om de er i stand til at balancere karriere og fritid. Men en af deres største bekymringer er, at de igen skal arbejde sammen med deres chef, ansigt til ansigt.

Selvfølgelig behøver chefer, der er fysisk til stede, ikke at være dårlige. Der er mange måder at være uretfærdig, stædig, fornærmende eller nedladende på, både online og personligt. Men medarbejdere, der har arbejdet hjemmefra i de sidste to-tre år, har i det mindste ikke skullet se deres chef fysisk i øjnene. Her er nogle tips til, hvordan du kan håndtere situationen, hvis du har en dårlig chef.

Få et andet perspektiv. Hvis du oplever, at din chef håndterer situationer dårligt – ved at råbe, glemme at videregive informationer eller nedgøre dig foran kolleger, kan det være en god idé at snakke med nogen udefrakommende.

Spørg en person, der er udenfor situationen, om deres vurdering af sagen. Beskriv en typisk stressende situation, hvor du kan fortælle, hvad din chef sagde, hvordan du reagerede, og hvordan situationen udviklede sig. Spørg ind til hvad du kunne have gjort anderledes.

Det kan også være hensigtsmæssigt at diskutere situationen med en fortrolig kollega, som har siddet med til møder med både dig og din chef. På den måde kan du få testet dit perspektiv.

Overvej dit reaktionsmønster. Helt udramatisk kan du starte med at observere, hvordan din chef foretrækker at arbejde og sammenligne det med din egen foretrukne måde at arbejde på. Vurdér forskelle, hvor I har sammenstød, og om du kan gøre noget for at tilpasse din arbejdsform.

Det er en simpel refleksionsøvelse, som man kan give et skud. Hvis det er muligt, er det altid bedst at holde bolden på egen banehalvdel.

Det kan også være, at I har et reaktionsmønster, der aktiverer hinanden uhensigtsmæssigt. For eksempel, hvis du og din chef begge bliver hurtigt oprevet, kan en lille uenighed hurtigt eskalere. Eller hvis din chef er nedladende, kan det påvirke dig til at blive defensiv.

Lad aldrig din chefs dårlige opførsel være en undskyldning for din egen dårlige opførsel. Alt for ofte begynder folk at føle sig berettigede til at slække, tage længere frokostpauser eller stoppe med at præstere på grund af deres dårlige chef. Hold fokus på din egen præstation og lad dig ikke slå ud af kurs.

Prøv med forsoning. Tag et møde med din chef, bare jer to. Det kan være befriende at anerkende, at der er tidspunkter, hvor I ikke arbejder godt sammen. Lad din chef vide, hvordan du gerne vil forbedre jeres samarbejde, og hør omvendt, om din chef har nogle løsningsforslag.

Alene det at sætte sig i rolige omstændigheder og være ærlige kan løsne en anspændt stemning, som har bygget sig op. Hold fokus på hvad I vil gøre for at rette op på situationen og se fremad.

Tal med HR. Hvis du ikke er i stand til at løse tingene med din chef, kan det være på tide at tale med virksomhedens HR-afdeling eller personalechef. Fortæl HR, hvad der er foregået, og hvad du har gjort for at forsøge at løse situationen.

Bed om råd til, hvordan du kan arbejde konstruktivt med din chef. HR vil med sandsynlighed forsøge at redde forholdet, så du bliver nødt til at fortælle, hvad du har gjort for at løse situationen.

Søg efter et nyt job. Til sidst, hvis alt andet glipper, er der kun én mulighed tilbage. Efter at have bedt andre om råd, været selvreflekterende, talt med din chef, talt med HR – og der stadig er status quo, er det måske tid til at overveje at søge et nyt job.

Det er vigtigt at understrege, at der er forskel på at have uoverensstemmelser med sin chef og have en decideret giftig chef. At arbejde med en giftig chef er ikke godt hverken for din karriere eller allervigtigst, dit helbred.

Der er ingen skade i at erkende, at du har forsøgt at finde en løsning, men at det bare ikke fungerede.

MAL

Jeg ansatte en leder, så jeg kunne forblive som iværksætter

Morten Schantz, som er bestyrelsesformand for crowdlending platformen Lendino, er nu i færd med at få succes med sin anden fintech-startup efter salget af den første. Hans opskrift på at få succes er at fjerne så meget som muligt af hierarkierne for at give medarbejderne plads til at tage ansvar. Og så i øvrigt undgå at gå i vejen for dem som leder, fortæller han til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.

Efter studier som aktuar og senere datalog blev en ung Morten Schantz ansat i det nu hedengangne forsikringsselskab Hafnia. Her lærte han, hvad man bestemt ikke skal gøre, hvis man vil have succes.

I dag er hans opskrift på succes at fjerne så meget hierarki som overhovedet muligt, så de bedste medarbejdere bliver sat på de opgaver, de er bedst egnede til. Og selvom han ejer trefjerdedele af fintech-virksomheden Festina Finance, mener han, at han skal holde sig væk fra ledelsen af selskabet. Selskabet, der udvikler softwareløsninger til privatøkonomisk rådgivning i finanssektoren, leverede i 2021 et bruttoresultat på 67 mio. kr. og en bundlinje på ni mio. kr.

Formandsposten i Lendino har ikke hindret fremdriften i hans egen virksomhed, der netop har solgt sin software til en af Hollands største forsikringskoncerner, der med hans ord har en omsætning på størrelse med den samlede danske forsikringsbranche.

Hvor langt henne i din første startups levetid gik du fra at være iværksætter til at være egentlig leder? ”Det føler jeg faktisk aldrig rigtig, at jeg gjorde. Efter jeg i en kort periode var ansat i forsikringsselskabet Hafnia, fik jeg en kollega med ind i det nye firma, hvor han blev egentlig leder. På den måde kunne jeg opføre mig som iværksætter. Det var egentlig rigtig rart.

Jeg betragter mig ikke som leder. Jeg har meget stor antipati mod hierarkier, og ledere taler direkte ind i hierarkier. Så i begge mine startups har jeg forsøgt at holde organisationerne ultraflade, hvor vi har taget en masse beslutninger via konsensus med kompetente folk, som ikke nødvendigvis var mig.”

Man kan vel ikke komme udenom, at qua dit ejerskab er det i sidste ende dig, som bestemmer?

”Jeg tænker aldrig på den måde. Og jeg trækker heller ikke leder- eller ejerkortet. Måske har jeg gjort det, når det var et spørgsmål, om vi skulle på den ene eller anden restaurant. Men ellers har jeg aldrig gjort det med ting, som har med driften af virksomheden at gøre.

Jeg forstår fuldstændig, at medarbejderne godt ved, at det er mig, som ejer trefjerdedele af virksomheden. Også selvom de skulle sige et eller andet meningsfuldt, som jeg om ikke er enig i, men accepterer. Men jeg føler aldrig, at jeg har sagt, at nu gør vi sådan og sådan. Selvfølgelig er jeg bevidst om, at man godt kan sige det indirekte ved at foreslå noget, hvor folk synes, at det er en god ide, fordi det er mig. Så ja der er en eller anden form for overlap mellem ejer og leder.”

Hvorfor har du fravalgt lederpositionen?
”For det første bliver medarbejderne meget bedre, når de selv tager beslutningerne, og føler, at det er deres beslutninger. De bliver sygt meget mere loyale overfor beslutningerne, når de selv har truffet dem – end, hvis det er en ordre. Samtidig har jeg været så heldig at arbejde sammen med rigtigt gode folk, der har taget gode beslutninger, hvor jeg ikke har haft behov for at skære igennem. Jeg ved godt, at jeg de facto er leder, men det er ikke noget, jeg arbejder aktivt hen imod. Tværtimod arbejder jeg aktivt væk fra det.”

Hvorfor ser du hierarkier som noget negativt?
”Grunden til, at virksomheder har hierarkier, er, at folk godt kan lide dem. Så kan de måle sig selv i forhold til de mennesker, som de har under sig. Men det er bare superineffektivt i forhold til at opnå resultater. Med hierarkier får du skabt kunstige barrierer, som folk er nødt til at overtræde for at få noget fra hånden.

Når virksomheder har indrettet sig med hierarkier, ser jeg som regel en masse spildte ressourcer, der lapper vildt over hinanden, fordi mange medarbejdere i de forskellige afdelinger kan noget af det samme.

I stedet bør man se virksomheden som en stor sø af ressourcer, som man kan trække på til at få løst en opgave ved at hente netop de tre medarbejdere ud, som vil være bedst til at løse en konkret opgave. Jeg ser manglen på hierarkier som langt den bedste måde at køre en virksomhed på.”

Var det en erfaring, som du havde taget med dig fra din korte tid i Hafnia? ”Ja, det var et skræmmeeksempel. Den måde, organisationen var indrettet på, var, at man skulle løse en opgave i forhold til den afdeling, man nu var placeret i, og de chefer, man havde. I stedet burde man se på, om opgaven nu var fornuftig eller hvem der var den bedste til at løse den. Jeg var der ikke længe. Men erfaringen sidder stadig hårdt i mig.”

Har det aktive fravalg af hierarkier og fravalg af lederrollen været vigtig for, at du har haft succes med dine startups? ”Det føler jeg helt sikkert, at det har. Netop fordi vi tiltrækker superkompetente folk, som godt gider at yde en god indsats. Og i sidste ende er det jo det, som tæller. Det kan da godt være, at jeg er god til matematik, men jeg kan ikke alene drive en virksomhed.

Jeg ved, at det lyder som en floskel, men i sidste ende er det de mange dygtige medarbejdere, som tæller. Hvis de bliver mere effektive ved at få et personligt ansvar for beslutningerne, tæller det langt mere, end hvis jeg selv blev 10 eller 20 pct. bedre.”

Har der været andre forhold, som har været afgørende for succesen? ”Jeg tror, at jeg har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt ved et par lejligheder. Samtidig tror jeg, at jeg er ok i min omgang med mennesker. Og det har hjulpet mig i rigtig mange situationer. Ud over det har jeg været god til at uddelegere, hvad der har betydet, at jeg har givet opgaver videre til gode folk, som har taget bedre beslutninger, end jeg selv ville have gjort.

Min styrke har været, at jeg har haft tilstrækkeligt med is i maven til, at jeg turde det. Hvis folk så kvajer sig, så tager vi bolden derfra, hvor den nu ligger. I princippet er det i sidste ende mit ansvar, at vi kommer videre.”

Er der andet, der har bidraget til, at du fik succes med dine to virksomheder?

”Jeg tænker, at jeg er meget ærekær i forhold til at levere. Og det har været en rød tråd i forhold til mange af de ting, jeg har haft med at gøre. Hvis jeg har lovet et eller andet, leverer jeg 10 pct. mere. Det har givet mig en masse gode samarbejder med mine kunder. De har altid været glade, fordi de altid følte, at de fik lidt mere for deres penge. Det er lige så vigtigt som gode medarbejdere.”

Hvor har du oplevet de største forhindringer undervejs som iværksætter eller leder? ”Det er svært at sige, fordi jeg egentlig ikke oplever, at jeg har haft forhindringer undervejs. Det er alt sammen uden en langsigtet strategi. Jeg har ikke lagt planer om, at jeg skal nå det og det på et eller andet tidspunkt. Og det gør, at man ikke rigtigt reflekterer over problemer, som i stedet opleves som naturlige bump på vejen.

Jeg er klar over, at det lyder fuldstændigt vandet, men det sværeste ved at drive forretning er i virkeligheden at få et godt forhold til sine medarbejdere og kunder. Selvfølgelig skal man kunne sælge sine ting, men jeg har haft de samme kunder i rigtig lang tid. Og det er en meget stor fordel, fordi det kræver forbavsende lidt salg, så vi i stedet kan koncentrere os om det faglige, hvad der i virkeligheden er det, som vi er bedst til.”

Hvad er det vigtigste, du har lært om at tiltrække kunder som startup? ”Mit råd er, at man skal sørge for at udvikle sine produkter eller services hurtigere end markedet og de nærmeste konkurrenter. I starten var reaktionen fra kunderne, at du laver nok software, der er bedre end de store firmaer. Men jeg køber det ikke af dig, fordi du er en lille prut. Og det er risikabelt at satse på en lille leverandør. Men udvikler du hurtigere end de andre gør, bliver forskellen til sidst så stor, at de ikke har råd til at se bort fra dig. Når de så køber ind på dig, skal du blot sørge for at holde den kadence.”

Peder Bjerge

Guide: Kom AI-regulering i forkøbet

Trods EU’s Artificial Intelligence Act stadig kun er på forslagsstadiet, bør virksomheder ikke vente med at gennemgå deres anvendelse af kunstig intelligens, AI. De, der formår at betragte den kommende bølge af regulering som en mulighed snarere end en trussel, vil have et forspring. Ved at starte nu kan virksomheder hjælpe med at forme det reguleringsmæssige landskab i stedet for at blive overvældet af det.

Regulering af kunstig intelligens snakkes der meget om for tiden, og med rette. Forbrugere og virksomheder har fået øjnene op for de utallige muligheder AI tilbyder. Især efter sidste års lancering af ChatGPT er debatten stukket helt af.

AI er uden tvivl et magtfuldt værktøj og en kompleks størrelse med ukendte konsekvenser for individer og samfundet. Det er svært at forstå, hvordan det fungerer og omfanget af konsekvenserne for samfundet. Både virksomheder og regeringer har derfor en klar interesse i at beskytte mod AI-fejl, såsom bias i algoritmer eller forkerte resultater. Men hvordan forbereder man sig på regler, der kun lige er begyndt at tage form? Ifølge BCG bør man forberede sig på AI-regulering ved benyttelse af retningslinjerne i Responsible AI Initiative (RAI). RAI er bygget op omkring en række principper, der lægger vægt på ansvarlighed, gennemsigtighed, sikkerhed og inklusion i udviklingen samt implementeringen af algoritmer, kort sagt etik. Det er et framework for både skabere og brugere af AI, og hensigten er at bistå begge grupper med fremtidens regulering. EU’s Artificial Intelligence Act er stadig på forslagsstadiet, men organisationer bør ikke vente på, at reguleringen træder i kraft, før de begynder at implementere deres egne RAI-initiativer. RAI kan hjælpe virksomheder med at skalerer deres AI-indsats, identificere og løse problemer tidligt og derved minimere utilsigtede konsekvenser.

Markeder, regler og virksomheders behov relateret til AI varierer betydeligt, så der er ikke en standard tilgang til RAI. Men organisationer, der omfavner fem nøgleprincipper, er bedre forberedt på enhver AI-regulering, og de har et bedre udgangspunkt for at udnytte potentialet til fulde.

1) Styrk RAI-lederskab. En hovedansvarlig for RAI (typisk en Chief AI Ethics Officer) spiller en afgørende rolle i at holde initiativet på rette spor.

De bedste RAI-ledere har en bred vifte af kompetencer indenfor det juridiske, det tekniske og det forretningsmæssige. De formår at udarbejde en strategi for, hvordan AI potentialet bliver udnyttet i overensstemmelse med virksomhedens værdier, samtidig med at man overholder de kommende reguleringer.

2) Udvikl et etisk AI-framework. I kernen af RAI ligger en række principper, et etisk AI-framework, som virksomheder bør kreere og integrere i deres kultur. Dette lægger et solidt fundament for at imødekomme nye krav, uanset hvilken form de tager. Sådan et framework kan bl.a. indeholde løsninger til mindskning af bias, databeskyttelse og øget gennemsigtighed. Når virksomheder forklarer hvordan deres AI fungerer, opbygger de tillid og øger antallet af interessenter, der anvender AI.

3) Inkluder mennesker i processen. De fleste AI-reguleringer i støbeskeen kræver menneskelig involvering, som også er et kerneprincip i RAI. Man bør designe AI-systemer, der styrker, men ikke erstatter, menneskelig kapacitet.

4) Udfør RAI-gennemgange. For at opdage og løse problemer så tidligt som muligt i udviklingsfasen bør man sikre, at de centrale RAI-principper, såsom gennemsigtighed og inklusion, er indlejret i processerne, når man arbejder med algoritmer. Derudover bør man have et værktøj, der reviderer ikke kun algoritmerne, men også forretningsprocesser og resultater. Disse gennemgange bør være kontinuerlige og udføres gennem udvikling, prototype og implementering.

5) Deltag i RAI-økosystemet. RAI-økosystemet er stort og vokser hurtigt og er et naturligt sted at finde partnere, kunder og organisationer, der kan hjælpe med at udvikle og skalere AI-anvendelser. Det fremmer samarbejde og deling, og spreder ’best practise’ indenfor RAI. Gennem delte erfaringer kan økosystemet give indsigt i at begrænse risici og maksimere fordelene ved AI.

Kløften mellem ambition og reel implementering er ofte stor. Usikkerhed om omfanget af kommende regler bør ikke være en undskyldning for at udsætte integrering af RAI-praksisser. Ved at starte nu vil virksomheder have et bedre fundament for at leve op til fremtidig regulering og en mere gennemarbejdet AI-løsning med øget troværdighed.

Morten W. Langer

Louise Herping Ellegaard: Det lærte jeg som iværksætter

Som medstifter af den succesfulde startup Clio, der i 2018 blev solgt til Bonnier-koncernen for et større millionbeløb, har deltager i ”Løvens Hule” Louise Herping Ellegaard tilegnet sig ”de nødvendige” ledelseskompetencer hen ad vejen. Læs hvordan hun gik til opgaven med at udvikle sig som leder, fortalt til fagredaktør Peder Bjerge.

Louise Herping Ellegaard er i dag kendt som en af de erfarne iværksættere og investorer i tv-programmet Løvernes Hule. Men hendes kompetencer er tillært på den hårde måde. Som blot 26-årig stiftede Louise Herping Ellegaard e-læringsplatformen Clio, som hun og hendes medstiftere i løbet af 12 år udviklede fra umoden startup til et salg til den svenske mediekoncern Bonniers for et større ukendt millionbeløb. Hendes succes blev blandt andet mulig gennem en løbende erkendelse af, hvilke ledelsesredskaber der virkede, og hvad der ikke virkede i forhold til de medarbejdere, som kom til under udviklingen af virksomheden.

Hvor tidligt gik du fra at være iværksætter til at være egentlig leder? ”I Clio fik vi hurtigt ansat folk. Faktisk allerede efter et år. I begyndelsen var det unge studentermedhjælpere, vi havde. Efter halvandet til to år henne i vores udvikling begyndte vi at ansætte ”voksne” mennesker. Vi var alle sammen førstegangsledere i slutningen af 20erne og kunne ikke forstå, at de her medarbejdere ikke bare arbejdede lige så hårdt for virksomheden, som vi gjorde.

Vi fandt senere ud af, at en almindelig lønmodtager er anderledes skruet sammen end en iværksætter. Der er meget stor forskel på at eje arbejdspladsen selv og blot være en del af arbejdspladsen som ansat. Det tog sin tid for os at lære, men da vi fandt ud af, hvordan folk er skruet sammen oppe i hovedet, og hvordan man kan motivere folk, blev vi til sindssygt gode ledere.”

Hvordan lærte du det?
”Du ved, når man laver fejl som iværksætter, lærer man hurtigt at vurdere, hvad gik godt, og hvad gik mindre godt. Og var det ikke så godt, prøver man noget andet næste gang. Det var learning-by-doing. Vi var da også på nogle ledelseskurser. Men det var meget de løbende erfaringer, der gjorde den største forskel.”

Du nævnte, at der er forskel på at eje en virksomhed og være ansat. Overvejede I at gøre medarbejdere til medejere for at øge deres motivation? ”Det var slet ikke noget, som var moderne i 2006, da vi startede. Alt sådan noget er kommet indenfor de seneste år. Det var ikke på tale. Samtidig bliver folk jo også i dag beskattet i hoved og røv med den type aktier. Så det var slet ikke noget, vi overhovedet havde på radaren. Det, som vi arbejdede med, var sådan noget med barns første sygedage, pension, barsel, fri telefon eller internet, hjemmearbejdsplads, fleksible arbejdstider osv., som mange andre først begyndte at anvende under Corona-lockdown.”

Det lyder meget leverpostejsagtigt. Kan man virkelig få medarbejderne til at brænde for deres arbejde eller opgaver i en startup på den måde? ”Ja, først og fremmest handler det om selv at komme frem til den erkendelse som ejer/leder, at dine medarbejdere er motiveret af noget helt andet, end du selv er. Derfor giver det overhovedet ingen mening at tilbyde det fryns, som du selv synes er fedt. Du bliver nødt til at finde ud af, hvad dine medarbejdere synes er fryns. Det er sådan noget, du finder ud af hen ad vejen. Og det øjeblik det går op for dig, hvad folk i virkeligheden vil have, og bruger det aktivt, er du milevidt fremme. Det er i bund og grund et psykologisk spil at være leder. Det handler om at spotte spillereglerne.”

Men de spilleregler er vel ikke ens for alle. Også medarbejdere er vel forskellige i forhold til, hvad der motiverer dem hver især? ”Lige præcis. Det er det, man i teorien kalder situationsbestemt ledelse. Det er et begreb, jeg har lært bagefter. Der er mange ting, som vi har lært hen ad vejen og implementeret, og bagefter lært, at hov, Gud, det har også et teoretisk navn i fagbøgerne. Jeg har altid godt kunnet lide ledelsesdelen. Det er vildt spændende. Det har altid drevet mig.”

Du nævnte learning-by-doing og ledelseskurser. Har der været andre steder, hvor du har hentet ledelseskompetencer? ”Jeg har haft nogle studiejobs, hvor jeg har haft nogle ledere, som var gode, og nogle, der var knap så gode. Så jeg tror, at det i lige så høj grad har været en erkendelse af, hvordan vil jeg ikke være. Det er den eneste tidlige erfaring, jeg kunne trække på.

Så har jeg læst ledelsesbøger, men i bund og grund har jeg for det meste bare prøvet mig frem. Det har været det vigtigste i min metode. Men jeg synes, at der efterhånden skete et skifte, da jeg selv regnede reglerne ud. Lige der synes jeg, at der kom et kæmpe skred i min udvikling som leder; altså som jeg nævnte før: at møde medarbejderne på medarbejdernes banehalvdel.”

Kan du give et eksempel på en form for ledelse, hvor du fra starten kunne sige, at det er ikke mig, og det bliver det heller aldrig? ”Jeg havde engang en medarbejder, der syntes, at jeg blev for venlig eller personlig. Jeg har altid givet meget af mig selv og været meget transparent. Jeg har fx ikke været bleg for at acceptere venneanmodninger fra medarbejdere på sociale medier. For jo mere jeg kender det hele menneske, jo bedre. Så kan jeg mandag morgen ved den første kaffekop spørge til, hvordan det så gik med at være sammen med svigerfamilien i sommerhuset i løbet af weekenden. På et tidspunkt havde jeg en medarbejder, der hellere ville have en mere formaliseret ledelse, lidt mere corporate. Men det gider jeg ikke. Jeg giver mig selv helt, og jeg tager også den hele medarbejder. Det er en 100 pct. vi-kender-hinanden-godt-ledelse.

Hvis vi har haft medarbejdere, der er gået ned med stress eller sådan noget, har jeg taget det nært. For mig er det vigtigt at vide, om du som medarbejder har det godt, eller om der er knas på hjemmefronten af en eller anden art.” Hvilke ledelsesmæssige beslutninger har været afgørende for, at Clio fik succes? ”Jeg synes, at det må være vores insisteren på at være transparente. Jo mere kontekst, man kan give sine medarbejdere, jo mere køber de ind på værdierne. Jo mere information, man giver folk, jo tryggere bliver de ved de beslutninger, der skal tages. Plus at de på den måde er med til at træffe nogle beslutninger, fordi de kan komme med input på et mere oplyst grundlag. Derfor er jeg en meget transparent leder. Det har jeg fundet ud af fungerer bedst for mig. Så undgår man, at der bliver muggen i krogene.”

Hvorfor er det vigtigt for succes?
”Mennesker er ikke robotter. De sætter sig jo ikke ind ved samlebåndet, går i gang, indtil det er fyraften. De har brug for et formål med det, de laver. Derfor.”

Hvor har du oplevet de største hindringer af ledelsesmæssig eller strategisk karakter? ”Det er nok mest, når jeg f.eks. har været uenig med mine partnere i Clio, forstået på den måde, at vi på et tidspunkt ikke var enige om, hvordan vores regler for barsel skulle være for medarbejderne. De havde et mere økonomisk perspektiv, hvor jeg havde et mere menneskeligt perspektiv. Sådan nogle ting kunne vi være uenige om. Og så er det to mod en, og jeg havde kun en tredjedel af ejerandelene, så sådan var det. Det er et konkret eksempel på, hvor vi på et ledelsesmæssigt plan har været uenige.”

Har du nogensinde været ved at kaste håndklædet i ringen? ”Nej, aldrig. Det hele gik jo så godt, at jeg aldrig kom i nærheden af at give op.”

Hvad er de to vigtigste ting, du som iværksætter har lært om ledelse og at drive virksomhed? ”Det er først og fremmest det, jeg var inde på tidligere, at almindelige medarbejdere ikke nødvendigvis er motiverede på samme måde som ejerne. Der er en anden grund til, at de står op om morgenen. Og det er også okay.

Som det andet har jeg lært, hvor langt man kan gå med sine medarbejdere, hvis man bare er transparent. Da vi f.eks. gik ind i Sverige med et datterselskab, kom vi ind på markedet på absurd kort tid indenfor deadline og budgettet. Årsagen var, at folk var med på toget. Og det var de, fordi jeg var så åben om, hvad der skulle ske.

Vi løftede virkelig i flok, og det havde medarbejderne virkelig respekt for. Netop fordi de vidste præcist, hvorfor vi var på vej herhen. Jeg synes, at det er fascinerende, hvor langt man kan komme som flok. Jeg tror, at det er, hvad man kalder empowerment.

Hvis man nu er nødt til at komme med en kontraordre, fordi der er kommet nye data eller informationer, så man er nødt til at gå til højre i stedet for at gå til venstre, ved medarbejderne, hvorfor det sker. Og så køber de ind på det, og føler ikke, at de har spildt kræfterne eller tiden. Der er ikke noget værre end at have lavet spildt arbejde. Nogle gange sker det, fordi man ikke har overblik over fremtiden. Hvis medarbejderne ikke får de nødvendige informationer, fordi man ikke er transparant nok, giver det mistrivsel på arbejdspladsen. Det er ikke råd til i en iværksættervirksomhed.”

Peder Bjerge

Log ind