Kunstig intelligens kan fremme den grønne omstilling

Drift af AI – kunstig intelligens – er voldsomt energiforbrugende og dermed i sig selv en klimabelastning, så længe fossile brændstoffer står for en stor del af energiforsyningen. Men AI kan også være et vigtigt redskab for virksomheder, der skal reducere deres klimaaftryk, påpeger konsulentfirma. BCG skønner, at den nye teknologi næsten kan halvere den udledning af CO2, virksomhederne giver anledning til. Denne artikel er en del af Bestyrelsesguidens serie om Kunstig Intelligens.

Den menneskelige intuition har stor betydning for, hvordan vi diskuterer klimaløsninger. Det er åbenlyst CO2-udledende at flyve eller at bygge med beton og stål, så begge dele er der meget fokus på. Aktiviteter, hvor CO2-udledningen er mindre åbenlys, men nok ikke så stor, går derimod under radaren. Det gælder f.eks. vores brug af streamingtjenester og alt andet, vi tilgår via vores pc’er eller smartphones, og som bliver holdt i gang af gigantiske datacentre.

Konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) gør i en guide opmærksom på, at også AI umiddelbart udløser en stor klimaregning. Når ”maskinen” så fikst kan give fyldige besvarelser på ethvert spørgsmål, er det fordi den uophørligt gennemtrawler enorme mængder af data. Derfor må den samfundsansvarlige virksomhed også tænke to gange, før den stiller en AI-drevet løsning til rådighed for sine kunder.

Den gode nyhed er, at AI også kan bruges til at nedbringe udledningen af klimagasser. Enhver virksomhed, der har forsøgt at opgøre den udledning, den giver anledning til, ved, hvor svært dette er. Endnu sværere er det at gøre denne del af regnskabsaflæggelsen entydig og operativ i den forstand, at det kan være svært at sammenkæde en given handling med dens klimaeffekt.

Her kan AI komme til hjælp, netop i kraft af dens evne til at få en mening ud af store datasæt. Et eksempel: En virksomhed planlægger en produktionslinje, som er relativt energiintensiv, men som kan skrues op og ned med en dags varsel. Man kan følge vejrudsigterne for at se, hvordan sol og vind vil udvikle sig en dag frem, og dermed hvornår der vil være billig grøn strøm i nettet.

Men mange andre forhold end blot vejret har betydning for, om den grønne strøm også er tilgængelig.

Bl.a. andres forbrug har også betydning. Med AI vil man formentligt snart have bedre prognoser for, hvornår man kan forbruge energi i større mængder uden at give anledning til ekstraordinær CO2-udledning.

AI ventes også at styrke forskningen generelt, og i henseende til klima er ikke mindst den meteorologiske forskning vigtig. Det handler om meget mere end at optimere værdien af vindmøller og solceller.

I marts og april 2023 silede regnen ned i Danmark. Man skal forestille sig, at kunstig intelligens oven på denne våde omgang havde kunnet forudsige den lange tørkeperiode, der fulgte efter. Landbruget, turismen og mange andre brancher kunne have forberedt sig på det og på den måde optimeret deres ressourceanvendelse.

En tør forsommer i Danmark er et beskedent problem i forhold til det, som sandsynligvis venter i de kommende årtier. En klimapolitik handler ikke blot om at nedbringe udledningen af klimagasser, men også om at tage højde for de klimaforandringer, der sandsynligvis kommer under alle omstændigheder.

Her kan AI være med til at forudsige perioder med ekstrem varme, oversvømmelser og andre situationer, både på kort og på langt sigt. Denne viden kan spare virksomhederne for mange penge, når de skal planlægge, hvor de skal drive fremtidens aktiviteter.

Svære beregninger
Sammenlagt vurderer BCG, at AI-redskaber kan reducere virksomheders CO2-udledninger med helt op til 40 pct. Det tal skal nok af mange grunde tages med et stort gran salt – der er som bekendt stor forskel på virksomheder, og AI hjælper heller ikke i sig selv, men i sammenhæng med noget andet.

Man ender igen med det sædvanlige problem med klimaregnskaber, hvor flere forskellige parter tager ansvaret for samme udledning og efterfølgende igen æren for at reduktionerne, således at totaltallene bliver meningsløse. Men at der er potentiale, og at det er stort, er der ikke megen tvivl om.

Meget af det handler også om tiltag, der ligger uden for virksomhedernes egen direkte kontrol, men hvor de kan koble sig op på andres tiltag, eller selv bidrage til dem.

Sten Thorup Kristensen