Kommer AI til at presse inflationen ned? Ikke ifølge AI selv

Der eksisterer for tiden en stærk konsensus om, at AI-effektiviseringer vil trække inflationen ned. Det er AI selv dog ikke helt enig i. Deutsche Bank har spurgt deres eget AI-værktøj dbLumina om fremtidsudsigterne for inflation, og svaret er overraskende.

Der hersker ingen tvivl om, at kunstig intelligens er en af de mest transformative teknologier i vores tid. Nu har Deutsche Bank sat sig for at undersøge effekten af AI på inflation. Den tyske storbank beskriver, hvordan der er en stærk markedskonsensus om, at AI vil presse inflationen ned og dermed også bidrage til lavere renter. Spørgsmålet er om AI selv deler denne overbevisning?

Deutsche Bank har valgt at benytte forskellige AI-modeller, blandt andet deres egen dbLumina, til at vurdere sandsynligheden for forskellige inflationsscenarier. Interessant nok tegner der sig et mere nuanceret billede af fremtiden.

Fortællingen på nuværende tidspunkt går ud på, at AI vil lægge en dæmper på inflationen. Det er der både gode og stærke argumenter for. Man forventer at teknologien kommer til at erstatte en del arbejdskraft, hvilket vil reducere virksomhedernes omkostninger.

Samtidig vil en højere produktivitet presse omkostninger ned. En potentielt øget arbejdsløshed vil skabe lavere lønpres. Samtidig ser man mulighed for, at AI vil skabe øget konkurrence, som kan sætte yderligere pres på priser og marginer. Der er altså meget der peger på, at AI over tid vil bidrage til lavere inflation og dermed også lavere renter.

Men tingene er sjældent så simple. Rapporten fremhæver nemlig flere væsentlige kræfter, som kan trække i den modsatte retning. For det første nævnes det efterspørgselschok, som er ved at udforme sig. En markant stigning i investering af chips, software, datacentre og energiinfrastruktur. Det kan i sig selv skabe et inflationspres. Samtidig kan et stigende energiforbrug, blandt andet til datacentre, presse priserne yderligere op.

Den politiske håndtering af situationen vil også spille en rolle. Hvis AI skulle føre til højere arbejdsløshed, vil man sandsynligvis aktivt forsøge at stabilisere gennem finanspolitik eller pengepolitik. Det kan i praksis lægge en bund under inflationen.

Hvad siger AI selv?

Deutsche Bank har spurgt sin egen AI-model, dbLumina, hvordan den ser inflationen udvikle sig på kort sigt – det næste år – og lang sigt – de næste fem år. Og sjovt nok er modellen ikke enig med den almene opfattelse.

På kort sigt vurderer dbLumina, at der er størst sandsynlighed for, at AI kommer til at bidrage til en højere inflation. Tallene ser således ud: 40 pct. sandsynlighed for at inflationen vil stige, 35 pct. for at der vil være minimal effekt, 20 pct. for et mindre fald og 5 pct. for et større fald.

Ser man fem år frem i tiden, ser tallene lidt anderledes ud. Her vurderer dbLumina, at der er størst sandsynlighed for, AI vil påvirke inflationen med et mindre fald. Dog ligger tallene meget tæt op ad hinanden med 25 pct. sandsynlighed for en stigning i inflationen, 25 pct. for minimal effekt, 30 pct. for et mindre fald og 20 pct for et større fald.

Der viser sig altså ikke et entydigt billede af, hvad fremtiden vil bringe. Dog er sandsynligheden for en lavere inflation grundet AI større på lang sigt end på kort sigt.

For at teste de ovenstående resultater opstillede Deutsche Bank samme problemstilling til ChatGPT og Claude. Begge AI-værktøjer lagde sig rimelig tæt på hinanden. På kort sigt forventede modellerne generelt minimal effekt. Lidt anderledes end dbLumina, der forudsagde størst sandsynlighed for en højere inflation – dog minimalt.

På længere sigt peger de i retning af lavere inflation – og det er alle tre AI-modeller ret enige i.

Billedet er dog ikke entydigt, som mange i markedet ellers forventer. Rapporten peger på tre mulige tolkninger:

Den ene er, at AI ganske enkelt tager fejl – og at konsensus stadig har ret. Det virker dog usandsynligt, ellers er AI’s evner i den grad blevet overvurderet.

En anden er, at markedet tager fejl. Man undervurderer, hvor stærke de modsatrettede kræfter er.

Den tredje, og nok den mest realistiske, er, at sandheden findes et sted midt imellem.

Samlet udfordrer analysen den simple fortælling om, at AI som teknologi vil presse inflationen ned. I stedet tegner sig et billede af en teknologi, der både kan øge og dæmpe inflation – afhængigt af tidshorisont, implementering og politisk respons.

MAL