AI: Fire økonomiske fremtidsscenarier

Fremkomsten af kunstig intelligens (AI) minder meget om internettets revolution i slutningen af 1990’erne. Dengang vakte internettet stor begejstring og blev betragtet som “the next big thing”. Om AI kommer til at have samme økonomiske effekt er stadig for tidligt at sige noget om. Til gengæld har Rabobank opstillet fire mulige scenarier for markedets modtagelse af AI. Nogle mere optimistiske end andre.

Selvom hypen omkring AI er stor, er det for tidligt at bekendtgøre, hvordan det vil forandre vores samfund. Der er mange usikkerheder og mange ubekendte faktorer. Flere initiativer befinder sig stadig i deres spæde faser. Mange forretningsmodeller er endnu ikke fuldt udformede.

Teknologien har langt fra nået sit fulde potentiale. Sandheden er, at det stadig kan tage årtier, før man kan drage endelige konklusioner om AI’s reelle indflydelse. Finanshuset har i den forbindelse udarbejdet fire mulige fremtidsscenarier for AI.

Produktivitet og efterspørgsel stiger.

I det første scenarie antages, at der vil blive foretaget store investeringer i AI. Det vil blive udbredt hurtigt og anvendt af mange – produktiviteten vil stige. AI vil især hjælpe med vejledning og beslutningstagning, hvilket kommer til at gøre det muligt for en større del af arbejdsstyrken at udføre opgaver og træffe beslutninger, der tidligere var forbeholdt eksperter.

Det vil fjerne dyre flaskehalse og generelt transformere den måde, man tænker på menneskelig ekspertise. Nogle ekspertområder vil blive irrelevante, mens andre vil få endnu større værdi. Samlet set vil den menneskelige ekspertise blive udvidet til en bredere gruppe, hvilket forbedrer både lighed og produktivitet – og skaber en radikal omstrukturering af arbejdsmarkedet.

Alt i alt antages det, at AI-revolutionen både vil øge produktiviteten og reducere uligheden, hvilket giver virksomheder mulighed for at producere og sælge flere varer og tjenester. Det vil sætte økonomien på en højere vækstrate og åbne op for større potentiale på lang sigt.

Produktivitet stiger, efterspørgsel hænger efter.

I det andet scenarie antages det stadig, at AI-værktøjer øger produktiviteten. Dog sker implementering i meget højt tempo med en meget stejl læringskurve. AI-værktøjer bliver hurtigt tilgængelige til lave priser, hvilket betyder, at der ikke kommer det forventede boom i AI-investeringer, som i første scenarie.

Mange opgaver, der tidligere krævede menneskelig kreativitet, bliver i stedet overtaget af ChatGPT-lignende værktøjer. De medarbejdere, der ender med at miste deres job, har svært ved at finde nye kvalificerede stillinger. Deres færdigheder bliver forældede.

Der er dog stadig job i sektorer, der er mindre påvirket af AI, såsom servicejobs. Men mange vil ende i lavere betalte jobs. Nogle vil drage fordel af AI, men størstedelen vil ikke opleve de store gevinster.

Efterspørgsel stiger, produktivitet hænger efter.

Scenarie tre trækker paralleller til internetrevolutionen i slutningen af 1990’erne, hvor store investeringer og hurtig udvikling af teknologi skabte stor optimisme. Ligesom i det første scenarie ser vi store investeringer og en stigning i efterspørgslen. Men på trods af dette kæmper virksomhederne for at finde de nødvendige ressourcer til at imødekomme den stigende efterspørgsel.

AI bidrager endnu kun begrænset i store dele af økonomien. Den samlede produktivitet viser sig kun at stige marginalt. Selvom generativ AI er spændende og sjovt at eksperimentere med, er teknologien stadig upålidelig og indebærer en vis risiko.

Den kan dog sagtens bruges til kreative opgaver, hvor der er mennesker involveret. Men realiteten er, at anvendelse af AI er langt mere udfordrende, end man oprindeligt havde forudset. Som resultat er udrulningen af AI begrænset til et mindre antal sektorer og jobs.

Stagnation.

I dette relativt dystopiske scenarie fører fremkomsten af AI ikke til et produktivitetsboom, men derimod til en forværring af samfundsmæssig ulighed. Teknologien er nyttig, men dens gevinster er fordelt ujævnt. Det giver en konkurrencefordel til et begrænset antal virksomheder og en lille del af arbejdsstyrken – dem, der fuldt ud forstår at udnytte AI.

Som følge heraf mister mange arbejdstagere deres tidligere beskæftigelse og tvinges til at finde ringere betalte jobs i andre sektorer. Der er en voksende kløft mellem dem, der drager fordel af AI, og dem, der ikke gør. Det skaber social utilfredshed og uro, som ender i reguleringer, der begrænser den videre udbredelse af AI.

MAL