Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 89

Kundefokus en mangelvare i bestyrelseslokalet

Hvem har reelt magten over virksomhedens fremtid? Er det aktionærerne, ledelsen eller medarbejderne? Da jeg i 90’erne læste på CBS, blev vi tudet ørerne fulde om, at virksomhederne for at overleve var nødsaget til at omstille sig fra at være produktions- til markedsorienterede. Tendensen har siden bredt sig til topledelserne, hvor stadigt flere marketeers finder vejen til direktionerne. Godt halvdelen af Fortune 1.000 virksomhederne har i dag en CMO – chief marketing officer – i topledelsen, men kompetencerne mangler stadig i bestyrelserne, skriver tidligere direktør Claus Mossbeck i denne kommentar. Han ejer netværket Tatarklubben, som forbinder og udvikler 1.000 ledere inden for marketing og kommunikation for top 1.000 brands i Danmark.

Hvis det i sidste ende er kunderne, som sidder med magten over virksomhedernes fremtid, så har landets bestyrelser et stort problem; nemlig at de personer, som har den markedsmæssige forståelse, slet ikke er repræsenteret.

Mange vil nok spørge: skal vi nu til at have specialister i bestyrelseslokalet? Mit svar er, at det har vi haft til alle tider. For er advokater, revisorer og økonomer ikke specialister? Samtidig er der en klar tendens til, at vi går endnu videre i den retning, altså væk fra en bestyrelsesmodel efter tysk forbillede med fokus på, at bestyrelsen har en kontrollerende funktion (lovgivning og aktionærers interesser), over imod den amerikanske model med del og fuldtidsarbejdende bestyrelsesmedlemmer som tager aktivt del i strategiprocessen.

Når den strategiske forretningsudvikling i stadig højere grad sker i bestyrelseslokalet, er der behov for andre kræfter fremadrettet. For hvem tør med sine sansers fulde brug sætte et hold bestående af en ingeniør, advokater og revisor i spidsen for en udvikling af virksomhedens nye forretningsstrategi?

Hvor virksomheder i iværksætterfasen har brug for fagspecialister, som kan tilføre billig  rådgivning til væsentlige stabsfunktioner, så nødvendiggør kommercialiseringsfasen, at der kommer stærke markedsorienterede kræfter ind i bestyrelsen. Først i vækstfasen er der behov for generalister såsom adm. direktører, der havde prøvet internationaliserings øvelsen før.

Finanskrisen viste, at der er et stort kompetencemæssigt underskud i bestyrelserne for ejerledede virksomheder. Den eksisterende bestyrelse består ofte af familie, venner eller andre, som er afhængige af ejerlederen. I langt de fleste tilfælde kan det bedre betale sig at have eksterne kritiske sparringspartnere frem for dem, som har hjertet med sig og måske ikke kan sige nej, når det egentlig er nødvendigt.

Men også store, globale kapitalejede virksomheder kan med fordel få tilført et større kundefokus. En af verdens hurtigst voksende virksomheder, amerikanske Amazon, har således som erklæret hovedmål at blive verdens mest kundeorienterede virksomhed.

Hvem repræsenterer kundens interesser? Derfor bør landets bestyrelsesformænd ved næste evaluering kigge rundt i lokalet og stille spørgsmålet, hvem der repræsenterer ikke blot aktionærernes og medarbejdernes, men også kundens, interesser.

Hvis denne person ikke allerede findes, anbefaler jeg, at man leder efter rette vedkommende hos virksomheder som på forretningsmodellen ligner ens egen. Virksomheder, som succesfuldt har gennemført en transformationsproces hen imod et større kundefokus. Typisk vil ankerpersonerne på disse processer være at finde blandt de marketing og kommunikations direktører, som har formået at arbejde sig ind i direktionerne.

Disse profiler vil kunne se på alle virksomhedens processer med en mere kommerciel vinkel og sikre et mere markedsorienteret fokus. Ikke blot lavpraktisk, hvor de eksempelvis kan agere tovholder på bestyrelsens strategidag i forhold til positioneringen (fokus/ placering, konkurrenceparametre, markedsføring/ salg). Men de vil også kunne udfordre selve virksomhedens eksistensberettigelse ved at sikre, at vision og mission indeholder et løfte – ikke blot til aktionærerne, men også til kunderne.

Ingen nemme veje til F&U-succes

Apple er verdens mest innovative virksomhed, og hvem beundrer ikke virksomheden for dens evne til at skabe produkter, der ændrer verden – og som skaber formuer til aktionærerne? Men faktisk er det hverken iderigdom eller penge, der gør virksomheder innovative, påviser årets udgave af undersøgelsen ”The Global Innovation 1000” fra Booz & Co., som også står bag Apples fornemme rangering.

Konklusionen er, at der er ikke nemme veje til at være i front med at bringe nye produkter til markedet – i stedet er det hårdt arbejde og god organisering af forsknings- og udviklingsarbejdet, så ideerne bliver omsat til virkelighed i form af markedsklare produkter, der gør tricket. Apple er kun på en 53. plads, når det gælder udgifter til forskning og udvikling. Samme mønster ser man for andre af de virksomheder, der ligger i toppen i henseende til innovative evner. De ligger normalt ikke i toppen når det gælder udgifterne til innovation.

Nok så overraskende viser en specialanalyse, at heller ikke virksomhedernes evne til at generere ideer til nye produkter giver noget stort afkast – om overhovedet noget – når det kommer til stykket. De virksomheder, der er særligt gode på denne front, har ganske vist større vækst i både omsætning og resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA). Men når det gælder aktiekurserne, ligger de faktisk en anelse bagefter de virksomheder, der selv angiver at være dårlige til idégenerering.

Belønning for udvikling af idéer Derimod er belønningen i form af højere aktiekurser meget klar for de virksomheder, der angiver at være gode til at udvikle på ideerne. Disse virksomheder har i øvrigt også højere vækst i omsætning og EBITDA end deres konkurrenter. Undersøgelsen giver ikke noget klart svar på, hvorfor væksten i omsætning og driftsresultat hos de bedste idémagere ikke bliver belønnet med højere aktiekurser. En del af forklaringen kan være investorernes risikoaversion oven på finanskrisen, der har betydet, at vækstudsigter ikke bliver belønnet af investorerne i samme grad som tidligere. Et andet oplagt bud – som også må være i hvert fald en del af forklaringen – er, at væksten bliver spist op af udgifter, der slår igennem som afskrivninger, så der ikke er tilsvarende vækst på den endelige bundlinje.

Undersøgelsen tyder altså på, at den allerførste del af forsknings- og udviklingsindsatsen er meget dyr, i forhold til det afkast, den giver. Hvorimod afkastet i forhold til investeringen er højere i de senere udviklingsfaser. Dette forhold bringer fokus på, om virksomhederne agerer optimalt i de første forsknings- og udviklingsfaser. Kun 43 % af respondenterne i undersøgelsen mener, at deres virksomheder er effektive til at få ideer. Booz & Co. anfører, at det også er et område, hvor mange har kastet håndklædet i ringen, i erkendelse af de høje omkostninger, og i stedet forlader sig på at købe sig til idéerne, f.eks. gennem opkøb af mindre virksomheder i deres brancher.

Men undersøgelsen indikerer, at man kan have opgivet for hurtigt. I hvert fald er virksomhederne meget konservative i deres tilgang til at generere nye ideer. F.eks. har open source-teknikken, hvor man lægger sine aspirationer åbent frem og inddrager brugere, bl.a. på sociale medier, været meget hypet i medierne og på læreanstalter. Men i praksis er det, selv blandt de største virksomheder, kun hver sjette, der bruger det i en eller anden grad. I stedet forlader man sig på traditionelle instrumenter som markedsundersøgelser, tilbagemeldinger fra kunder og sessioner med brainstorm blandt virksomhedens medarbejdere.

Men for den vigtige fase med udvikling af ideerne, når de er opstået, kan Booz & Co. altså ikke, på basis af sin undersøgelse, give bedre råd end at tilknytte gode folk, og at være tro mod virksomhedens sjæl og strategi.

Sten Thorup Kristensen

Medarbejdervalgte efterlyser kulturskift

Samarbejdet mellem medarbejdervalgte og eksterne bestyrelsesmedlemmer har fundet en god balance i mange selskaber.

Men der er også steder, hvor de eksterne bestyrelsesmedlemmer burde lukke mere op for de medarbejdervalgtes reelle deltagelse i bestyrelsesmøderne. Læs her nogle gode råd om, hvordan samarbejdet kan komme til at glide, og hvordan dagligdagen håndteres i nogle virksomheder.

Nyhedsbrev for Bestyrelser har drøftet resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen med en stribe medarbejdervalgte, og her er nogle af deres generelle refleksioner, som ikke specielt handler om deres egne virksomheder.

Fra Cheminova siger medarbejdervalgt medlem Jørn Sand, at formøder mellem de eksterne nok er mest udbredt i de mindre familieejede selskaber og ikke i de børsnoterede selskaber. Han afviser, at der er forskel på, hvad de medarbejdervalgte og de eksterne bestyrelsesmedlemmer får at vide op til de formelle bestyrelsesmøder.

Til gengæld lægger han vægt på en god dialog med den adm. direktør før møderne. ”Det er vigtigt, at man har en god dialog med sin adm. direktør, og at man før møderne kan gå ind og spørge til økonomiske og regnskabsmæssige forhold i det skriftlige materiale, som der kan være behov for at få forklaret. Hvis man er i tvivl om, hvad det lige handler om, kan man måske få en uddybende forklaring af direktøren før mødet. Denne mulighed ser vi som et gode,” siger han.

Fra GKN Wheels Nagbøl vurderer Villy Jørgensen, at der i mindre og mellemstore virksomheder nok ofte holdes formøder mellem de eksterne bestyrelsesmedlemmer, og at det nok betyder, at de medarbejdervalgte ikke får det hele at vide. Han mener, at det ville være til gavn for virksomhederne, hvis de medarbejdervalgte blev fuldt orienteret om forholdene, da de så ville kunne deltage mere kvalificeret i debatten om, hvordan bestyrelsen skal forholde sig til problemstillingerne.

”Nogle bestyrelser har måske svært ved at lukke de medarbejdervalgte helt ind i arbejdet ved at give fuldstændig information. Der er nok behov for en holdningsændring i mange bestyrelser. De eksterne bestyrelsesmedlemmer glemmer nok, at arbejdspladsen er vores liv, og at vi har en meget stærk interesse i at sikre, at det går godt for virksomheden. Vi er nede i tingene til hverdagen, så vi kan selvfølgelig bidrage med en anden viden, end den, de eksterne bestyrelsesmedlemmer har. Hvis tingene ikke kører optimalt, risikerer vi at miste vores arbejde,” siger Villy Jørgensen.

Det handler også om, at de medarbejdervalgte seriøst arbejder på at sætte sig ind i tingene, og deltager aktivt på bestyrelsesmøderne, lyder budskabet. ”Det kan være vanskeligt, fordi de eksterne har en anden uddannelse og en anden indsigt. Der er dog sket meget de seneste ti år, og åbenheden mellem de eksterne og medarbejdervalgte er blevet meget bedre, og de medarbejdervalgte har også forstået helt klart, at de ikke specielt repræsenterer medarbejderne, men skal varetage virksomhedens tarv,” siger Villy Jørgensen.

Bestyrelsesarbejde er tidskrævende: De medarbejdervalgte erkender, at det ikke holder, hvis man tror, at deltagelse i bestyrelsesarbejdet er noget, man klarer med venstre hånd. Budskabet er, at det er meget tidskrævende, og at der også følger meget ansvar med opgaven. Så det handler på ingen måde bare om et bestyrelseshonorar. ”Arbejdet som bestyrelsesmedlem kræver, at man sætter sig ind i tingene, at man har en mening om tingene på bestyrelsesmøderne, og at man er parat til at være uenig med de andre bestyrelsesmedlemmer,” siger Villy Jørgensen.

De medarbejdervalgte føler, at de kan bidrage med mest til bestyrelsesarbejdet indenfor produktionsmæssige forhold, hvor de ofte allerede har stor indsigt. ”Det skulle jo gerne være sådan, at hvert enkelt medlem af bestyrelsen har en særlig kompetence, de bidrager med. Vi har eksempelvis medlemmer, der har forstand på blandt andet økonomi, landbrug og CSR. Og jeg har forstand på produktionen. Man skal være indstillet på inde i sit hoved, at man har sine egne kompetencer, og at man er ligeså god som de bestyrelsesmedlemmer, der er aktionærvalgte. Der er ingen tvivl om, at jeg taler med tungere vægt i bestyrelsen, når der drøftes produktion,” siger Jørn Sand.

De medarbejdervalgte mener, at efteruddannelse især indenfor økonomi og regnskab er afgørende. ”Man skal huske på, at 80 % af tiden handler om økonomi. Men det er ikke nok, at man har sin egen kompetence. Det er vigtigt at uddanne sig indenfor økonomi og regnskab, så man kan komme på omgangshøjde med de aktionærvalgte. Det er utroligt vigtigt, at man som medarbejdervalgt forstår at stille de rigtige spørgsmål,” siger Jørn Sand. De medarbejdervalgte mener, at der kun er en vej frem. Nemlig at deltage i efteruddannelseskurser, der udbydes om økonomi og regnskab.

I de fleste virksomheder har man fundet en god balance med den adm. direktør, som den ene dag er chef for medarbejderne, og den næste dag står som ansat af bestyrelsen. ”Det er afgørende, at man forstår at holde tingene adskilt. Det duer ikke med et kammeratligt forhold, men der skal være gensidig respekt for ens forskelligheder og indsigt. På bestyrelsesmødet er rollefordelingen på én måde, og i dagligdagen en helt anden. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dette,” siger Villy Jørgensen.

Den medarbejdervalgte har to kasketter på: Til emnet siger Jørn Sand: ”Man skal være helt klar oven i sit hoved, at man i de to situationer har to forskellige kasketter på. Det er vigtigt, at man har en fandens god dialog med den adm. direktør, både i det daglige og på bestyrelsesmødet. Nogle bestyrelser vælger jo også at holde dele af bestyrelsesmødet uden den adm. direktør, og her er der mulighed for uformelt at drøfte forhold omkring den daglige ledelse, hvis der skulle være forhold. Det kan godt være relevant at diskutere overordnede ledelsesforhold i bestyrelseslokalet, og hvis der er behov for det, kan formanden så efter mødet tage en snak med direktionen.”

Om deltagelse i bestyrelsens arbejde omkring omstruktureringer og reduktion af medarbejderstaben siger Villy Jørgensen, at der skal man som medarbejdervalgte huske, at man sidder der for at varetage virksomhedens tarv. ”Ofte er det sådan, at det kan være ubehagelige beslutninger nu og her. Men på sigt er det jo hensigten at sikre, at virksomheden er effektiv og konkurrencedygtig, og det kan i sidste ende giver endnu flere arbejdspladser,” siger Villy Jørgensen.

Om information fortæller Jørn Sand, at man efter bestyrelsesmøderne orienterer medarbejderne via samarbejdsudvalget: ”Som medarbejdervalgt har man jo samme tavshedspligt som andre bestyrelsesmedlemmer. Vi har fået indført, at der efter bestyrelsesmøderne holdes et samarbejdsudvalgsmøde, hvor tillidsfolkene orienteres om, hvad der er sket på bestyrelsesmøderne. De medarbejdervalgte og direktøren aftaler på forhånd, hvad der kan meldes ud. Men det er rigtigt, at medarbejdervalgte ikke kan sige noget om bestyrelsesarbejdet, så det er heller ikke altid at deres arbejde værdsættes af de øvrige ansatte. Det gør det vanskeligt, når ens kolleger ikke ved, hvad man laver i bestyrelsen,” siger Jørn Sand.

Til hvordan man kan arbejde for, at MAB’ene er aktive på bestyrelsesmøderne, oplyser Jørn Sand (der har siddet ni år i bestyrelsen), at man som nyt bestyrelsesmedlem godt kan være meget tilbageholdende med at sige noget på møderne, indtil man finder ud af, hvad det hele handler om. ”Så de første 2-3 år var jeg heller ikke så aktiv på bestyrelsesmøderne. Man skal have opbygget ekstra kompetencer og en selvtillid for at deltage aktivt, og det kan godt tage et stykke tid. Og så skal man også være parat med fingeren oppe, ellers er toget kørt.”

 

Ligestilling i bestyrelsen – i teori og praksis

Alle medlemmer af det øverste ledelsesorgan har samme retstilling.

Denne ligestilling omfatter både rettigheder og pligter, bl.a. beføjelsen til at kræve oplysninger om selskabet, pligten til at deltage i arbejdet, reglen om at iagttage tavshedspligt, retten til at stemme og kravet på honorar. Udgangspunktet er således klart, skriver juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting fra CO-industri og partner, advokat Martin Lavesen, DLA Piper Advokatfirma i dette indlæg om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers deltagelse i bestyrelsesarbejdet, herunder problemstillingen med formøder.

Medarbejderrepræsentanter skal deltage i bestyrelsesarbejdet på lige fod med generalforsamlings-valgte medlemmer. Der eksisterer da heller ikke indskrænkninger i medarbejderrepræsentanters strafferetlige eller erstatningsretlige ansvar. Uagtet, at det måske kan være svært for medarbejderrepræsentanter at skaffe sig et overblik over selskabets forhold, så påhviler denne forpligtelse medarbejderrepræsentanterne. Hvis en medarbejderrepræsentant ikke kan leve op hertil, så må vedkommende undlade at kandidere til/udtræde af bestyrelsen.

Medarbejderrepræsentanterne har ikke nogen særlig forpligtelse til at sikre medarbejdernes interesser, men skal varetage selskabets interesser. I praksis fremstår dette – og ligestillingen generelt – ikke altid klart for alle interessenter, særligt i relation til temaer såsom information, inddragelse og indflydelse.

Bestyrelsen kan sætte sig ind i hvilken som helst sag og kan træffe afgørelse i alle sager. Såfremt der er uenighed om, hvordan der skal forholdes i en konkret sag, finder selskabsloven, selskabets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden anvendelse, hvorfor disse bør kendes af alle bestyrelsesmedlemmer.

Den information og det materiale, som bestyrelsesmedlemmerne modtager, skal være relevant og pålideligt. Godt materiale gør det lettere at træffe gode beslutninger. I visse selskaber udleveres alt for meget materiale, hvilket ødelægger overblikket, og i andre udleveres nærmest intet materiale.

Det påhviler bestyrelsen at fastlægge rammerne for, hvilken information bestyrelsen ønsker tilvejebragt, og i hvilken form denne skal leveres. Alle bestyrelsesmedlemmer har krav på at modtage samme information, således at alle har samme beslutningsgrundlag, idet informationen ofte er fortrolig. Denne informationsret skal ses i lyset af, at bestyrelsen – ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse – skal sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal bl.a. påse, at bogføringen er tilfredsstillende, og at der sker fornøden rapportering om finansielle forhold.

En del medarbejderrepræsentanter har jævnligt oplevelsen af, at bestyrelsen – eller i hvert fald de selv – ikke bliver informeret godt nok til at kunne træffe de ”rigtige” beslutninger for selskabet. Medarbejderrepræsentanterne må i sådanne tilfælde ikke lade sig spise af med utilstrækkelig information fra direktionen. Medarbejderrepræsentanterne bør derimod konkret efterspørge et ordentligt skriftligt beslutningsgrundlag udarbejdet af direktionen og bør anmode om, at beslutningen udskydes til, at materialet er blevet gennemgået i fred og ro. I modsat fald eksponerer hele bestyrelsen sig for et erstatningsansvar. Bestyrelsesmødet er det centrale element i bestyrelsesarbejdet, og der skal afholdes bestyrelsesmøde, når det er nødvendigt. Bestyrelsen må ikke træffe beslutning om et givet emne, uden – så vidt muligt – samtlige medlemmer på lige fod har haft adgang til at deltage i sagens behandling.

Bestyrelsen kan dog bemyndige et udvalg med en begrænset kompetence til at træffe afgørelse i enkelte sager eller særlige typer af sager. En vidtgående generel delegation af kompetence er derimod uforenelig med karakteren af bestyrelseshvervet.

Reglerne er klare, men desuagtet oplever mange medarbejderrepræsentanter, at der sker en ”omgåelse”, idet de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afholder formøder forud for bestyrelsesmødet og kommer til en enighed på disse formøder, hvorved bestyrelsesmødet kan få en ”pro-forma” karakter. Der er ikke noget til hinder for, at der foretages uformelle sonderinger udenfor bestyrelseslokalet. Men såfremt sonderingerne reelt udgør de drøftelser, som bør ske på bestyrelsesmødet, mister medarbejderrepræsentanterne muligheden for at udøve indflydelse på beslutningen, hvilket strider mod reglerne.

I sådanne tilfælde skal medarbejderrepræsentanterne råbe vagt i gevær ved at rette henvendelse til formanden for bestyrelsen. Det bør da fremhæves, at et af hensynene bag reglerne om medarbejderrepræsentation er formidling af medarbejdernes synspunkter, således at disse indgår i beslutningsgrundlaget. En forud koordineret indsats fra de generalforsamlingsvalgte medlemmer må ikke blive en ”sovepude” for medarbejderrepræsentanterne. En eftergivende og passiv holdning kan medføre et erstatningsansvar, og om nødvendigt må muligheden for at få indført en bemærkning i protokollen udnyttes.

Rollefordelingen mellem direktion og medarbejdervalgte, som også er ansatte, giver en ”krydsrelation” mellem direktør og medarbejderrepræsentanter, og der opstår typisk et særligt forhold mellem disse parter. Oftest er relationen god, og medarbejderrepræsentanterne orienterer direkte om forhold, der kan have indflydelse på kommende ledelsesbeslutninger. Det er ikke usædvanligt, at direktøren, og eventuelt formanden, med faste intervaller holder kontaktmøder med medarbejderrepræsentanterne.

Omvendt konstateres det også fra tid til anden, at direktionen chikanerer medarbejderrepræsentanterne. Dette er nogle gange alene grundet almindelig irritation over ordningen med medarbejderrepræsentation. En sådan opførsel er ikke acceptabel, og forholdet bør snarest bringes op i bestyrelsen.

En særskilt udfordring er, at mange medarbejderrepræsentanter finder det vanskeligt at tale frit og åbent i bestyrelsen, da der skal tages hensyn til direktøren. Dette gælder særligt, hvis direktøren samtidig er ejer, og uagtet at medarbejderrepræsentanterne er beskyttet i ansættelsen.

Medarbejderrepræsentanterne er da nødsaget til at være opgaven voksen og iklæde sig bestyrelseskapperne. Dette betyder, at medarbejderrepræsentanterne skal sikre, at der sker den nødvendige kontrol og ikke blot må lade stå til overfor den ”stærke” direktør. Dette følger nemlig også af princippet om ligestilling.

 

Arbejdsgivere opfatter MAB’ere som en gevinst

En bestyrelse er virksomhedens øverste ledelse, og man sidder der, fordi der er en forventning om, at man har noget at byde på.

En bestyrelse er ikke en uformel klub. En bestyrelse er virksomhedens øverste ledelse, og man sidder der, fordi der er en forventning om, at man har noget at byde på. Det betyder for det enkelte bestyrelsesmedlem også, at man kan dokumentere sine kompetencer og bringe dem aktivt og ansvarligt i spil i bestyrelsesarbejdet. Det gælder for alle bestyrelsesmedlemmer, også de medarbejdervalgte, skriver Birgitte Meisner Nielsen, tidligere souschef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv (nu administrerende direktør for Fonden Esrum Kloster & Møllegaard) i dette indlæg om arbejdsgiverens ønsker til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Det er ærgerligt, når Nyhedsbrev for Bestyrelsers undersøgelse peger på, at man som medarbejdervalgt medlem ikke oplever sig klædt ordentligt på i forhold til blandt andet budget og strategi. For man indgår faktisk på lige fod med resten af bestyrelsen.

Dansk Erhverv ser flere fordele ved at have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Først og fremmest den indsigt, man besidder som medarbejder og del af den daglige drift i organisationen.

Det kan være en uvurderlig indsigt, som kan lette eksempelvis implementeringen af strategiske indsatsområder. Virksomhedens direktør har brug for sparring på strategiske tiltag og forandringsprocesser, hvad enten sådanne handler om produktudvikling, markedet eller organisationsændringer.

Unikt kendskab til medarbejderne: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bid- rage med et unikt kendskab til, hvad medarbejderne vil tænke om disse ændringer, og hvad deres bekymringer konkret vil gå på. Vil de være bekymret for at blive afskediget, at mangle de rette kompetencer eller værktøjer eller andet? Alt sammen viden, som kan lette i forberedelsen af større organisatoriske tiltag og ændringer.

Vi ved dog også, at en del medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan have svært ved at trænge igennem med deres holdninger. Det hænger sandsynligvis sammen med den lidt komplekse situation.

Virkeligheden er jo den, at direktøren på et bestyrelsesmøde beretter om direktionens dispositioner over for bestyrelsen – herunder medarbejderen – som i den situation er en del af virksomhedens øverste ledelse. Når mødet er slut, og hverdagen melder sig, er rollerne vendt om igen. Med andre ord – som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal man kunne forvalte at have disse to kasketter på. Det kan være vanskeligt, men det er nu engang en del af opgaven. Det er en udfordring, som går igen i undersøgelsen.

Udsagn som ”at man ikke bliver set ned til, når man stiller spørgsmål”, ”at MAB’erne kan fremsætte kritiske kommentarer uden at blive banket på plads bagefter” og ”selv bidrage til udviklingen” peger på, at det ikke bare sådan lige kører af sig selv.

To af de problemer, som nævnes i undersøgelsen, og som kan gøre det vanskeligt for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer at fungere godt i bestyrelsesarbejdet, er ”hvis man ikke tør sige noget” og ”sproget”. Og det er ikke uvæsentlige pointer. Dem skal vi tage alvorligt.

Ingen tvivl om egne evner: Som medarbejderrepræsentant er man nødt til ikke at tvivle på egne evner, og om man kan magte opgaverne. For erfaringen viser, at langt de fleste medarbejderrepræsentanter kan bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet og virksomhedens udvikling. Men man skal også acceptere, at man måske starter i en bestyrelse, hvor de andre medlemmer kender hinanden i forvejen og har udviklet deres eget sprog. Det er ikke ond vilje. Der bruges bare ikke så mange ord på de enkelte sager. Tommelfingerreglen er her: er du i tvivl, så spørg. Det har du pligt til. Du kan jo ikke underskrive noget, du ikke har forstået.

En professionel ledelse kræver en professionel bestyrelse og vice versa. Den direktion eller topledelse, som bestyrelsen betror den daglige ledelse, kan gøre mere gavn og volde større skade end nogen anden enkeltparameter. Omdømmeværdien for virksomheden er omfattende – det har selvfølgelig en effekt på bestyrelsen.

Med andre ord – ud fra den klassiske antagelse om, at bestyrelsens vigtigste opgave overhovedet er at vælge den rette daglige topleder og at give vedkommende den rette sparring, så bør bestyrelsesarbejde være høj prioritet for alle bestyrelsesmedlemmer, også de medarbejdervalgte.

Pas på narcissister ved forfremmelse

Enhver blot lidt større virksomhed kender sikkert situationen: Man forfremmer en højt værdsat medarbejder til en lederpost, for så at erfare, at det går helt galt. Der kan være mange grunde til, at en dygtig specialist er uegnet til lederstillinger. Men Justin Menkes, konsulent hos Spencer Stuart og forfatter til bogen Better Under Pressure, advarer i Harvard Business Review mod et specielt personligt karaktertræk, der kan give dette udslag: Narcissisme.

Den korte historie er, at narcissisten frem for alt vil søge anerkendelse. Hvis han eller hun derfor gør det godt i en specialistfunktion, og får ros og beundring for det, vil det virke som en yderligere motivation til at gøre noget ekstra. Der er altså en god cirkel. Omvendt i lederfunktionen: Her forventes det, at man deler ære og anerkendelse med sine underordnede. Dette vil virke naturstridigt for narcissisten, som derfor bekæmper det. Med intern uro og dårlige resultater til følge. Opmærksomheden på dette vil virke demotiverende, og en ond cirkel er sat i gang.

Narcissisme handler om selvoptagethed. Men der skal mere til end blot den almindeligt menneskelig overvurdering af sig selv og undervurdering af andre, og det er ikke sådan, at alle, der har disse træk, skal sorteres fra ved forfremmelser. Derimod skal man kigge efter den virkeligt dybe overbevisning hos kandidaten om, at han eller hun er enestående, og at dette må manifesteres i dagligdagen. Her er nogle af de narcissistiske adfærdsmønstre , som forskerne Carolyn C. Morf og Frederick Rhodewalt opregner:

• Narcissisten vil bruge personlige relationer til at bevise egen fortræffelighed – også med hvad der set udefra ligner beskidte tricks, og selv om dette vil skade eller endda ødelægge relationen. Hvis narcissisten således bliver overgået eller matchet på sine fagligt set stærkeste sider, vil han eller hun i højere grad end andre føle mishag i al almindelighed mod udfordreren og give udtryk for dette – også direkte til udfordreren.

• Narcissisten besidder en blanding af meget høj og meget lav selvtillid. Billedet af egen fortræffelighed er i høj grad opnået uafhængigt af faktiske begivenheder. Disse har i stedet den effekt, at narcissten enten vil opleve sit selvbillede bekræftet, eller at det vil blive modsagt, så hun eller hun vil være opgivende og tungsindig. Narcissten vil således i højere grad end andre være nærtagende ved fiaskoer, mens han eller hun blot vil vise almindeligt godt humør ved successer.

• I en tid, hvor det er almindeligt at sætte socialpsykologiske termer på problematisk adfærd, og hvor der derfor nemt opstår forsimplede ”folkelige” oversættelser af de faglige termer, er det også vigtigt at slå fast, hvad narcissisme ikke er: Postulater om, at narcissister skulle have et særligt primitivt, og dermed skrøbeligt, mentalt univers, er ikke bekræftet i videnskabelige undersøgelser.

Ligeledes er det ikke underbygget, at narcissister generelt skulle være dårligere til at begå sig socialt end andre – når det kan se sådan ud, er det fordi narcissisten, i overensstemmelse med sin generelle selvopfattelse, selv overdriver sin betydning i sociale sammenhænge. Prøv også denne selv-test – eventuelt på en medarbejders vegne. Resultatet skal naturligvis tages med et gran salt, men den giver et indblik i, hvad narcissisme er i praksis. Samt hvor vanskeligt det er at skelne mellem ønsket omdømme og realitet, når det vedrører en selv eller personer, der står en nært.

Undersøgelser har fundet, at narcissister hurtigere end andre opnår forfremmelser tidligt i karrieren – formentlig på grund af den gode cirkel, hvor de bliver særligt motiverede af succes. Derimod går det langsommere for dem senere i karrieren, når de når så højt, at fiaskoerne uundgåeligt også melder sig. Der er dog ingen grund til blot at give fortabt, anfører Justin Menkes. I hvert fald til en vis grad er det, med den rette coaching, muligt at få narcissister til at fungere i ledelse.

Han anbefaler for det første, at man påpeger over for lederen med narcissistiske træk, at anerkendelse til de underordnede vil føre til større samlet succes, og dermed i anden omgang til større anerkendelse af lederen selv.

For det andet anbefaler han, at man konstant holder øje med – og standser – narcissistens tendens til at gøre sig selv til konge. Det skal ske med en argumentation, som ambitiøse mennesker – narcissister eller ej – finder logisk: Hvis de vil nå store resultater, så vil selvpromovering mest sandsynligt føre til det modsatte resultat af det ønskede.

Sten Thorup Kristensen

Medarbejdervalgte mest indflydelse på produktion

Langt over halvdelen af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vurderer, at samarbejdet med den øvrige bestyrelse tilfredsstillende.

61 % af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vurderer, at samarbejdet med den øvrige bestyrelse ”i meget høj grad” eller ”for det mest” fungerer tilfredsstillende, mens 18% mener, at samarbejdet fungerer dårligt. 76 % af de medarbejdervalgte mener, at der ”i meget høj grad” eller ”til en vis grad” bliver lyttet til dem ved bestyrelsesbordet, når de medarbejdervalgte har særlig viden om virksomhedens forhold, viser et rundspørge til 174 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, som Nyhedsbrev for Bestyrelser har udarbejdet i samarbejde med CO-Industri.

Til gengæld kniber det med tilliden mellem de medarbejdervalgte og de eksterne bestyrelsesmedlemmer, idet hele 65 % mener, at den øvrige bestyrelse holder formøder uden de medarbejdervalgte. Til dette spørgsmål svarer 32 % ”helt sikkert” og andre 33 % siger ”ja, givetvis” til, at der bliver holdt formøder.

I undersøgelsen spørges også ind til, hvad MAB’erne ser som afgørende forudsætninger for, at de medarbejdervalgte fungerer godt sammen med bestyrelsen. En meget stor andel af svarene kredser om, at der skal være tillid og respekt mellem parterne, og at de medar- bejdervalgte skal høres og behandles som ligeværdige i forhold til de eksterne bestyrelse medlemmer.

De medarbejdervalgte erkender dog også, at de skal kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet, og en vigtig forudsætning for dette er uddannelse, men også adgang til det nødvendige skriftlige materiale, så de har mulighed for at forberede sig grundigt til bestyrelsesmøderne.

På spørgsmål om, hvor MAB’erne mener, at de har størst indflydelse i bestyrelsesarbejdet, handler det ubetinget om de forhold, hvor daglig gang i virksomheden giver ekstra indsigt og erfaring i forhold til de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Særligt omkring produktionsforhold og til dels investeringer og omstruktureringer fremhæver MAB’erne, at de taler med særlig tung vægt til bestyrelsesmøderne.

28 % af de adspurgte vurderer, at de har ”meget stor indflydelse” eller ”stor indflydelse” i bestyrelsen omkring produktionsforhold, mens 19 % mener, at de har stor indflydelse på strategiplanlægning, investeringer og budgetter. Hele 60 % siger, at de ikke har indflydelse på budgetter og investeringer.

Generelt føler de fleste medarbejdervalgte sig godt klædt på med den information, de får præsenteret op til bestyrelsesmøderne. 69 % vurderer, at de generelt bliver orienteret tilstrækkeligt om virksomhedens udvikling og om omverdensforhold til at kunne træffe de ”rigtige” beslutninger om virksomhedens udvikling.

Alligevel nævner mange af de adspurgte, at de mangler yderligere information på en række konkrete områder: Hele 46 % af de adspurgte mener, at de mangler bedre information omkring selskabets likviditetsudvikling og bankvilkår for virksomhedens fremmedfinansiering. Bedst information er der ifølge undersøgelsen om salgsudvikling på produktområder, hvor kun 29 % siger, at de mangler bedre information.

Virksomheder mere bekymrede for omdømme

Lige efter finanskrisen var hovsa-ændringer i lovgivning eller regulering det risikoscenarie, erhvervslivets bestyrelser frygtede mest. I dag frygter bestyrelserne i højere grad alvorlige skader på virksomhedernes omdømme, viser en ny stor undersøgelse om bestyrelsernes arbejde med risikohåndtering. Tendensen slog igennem allerede sidste år, hvor 66 % pegede på omdømmet, såkaldt reputation risik, som et af de primære områder for bekymring, mens 59 % pegede på reguleringsmæssige forhold. Men i år er billedet endnu mere udpræget med procentandele på henholdsvis 69 og 61.

Tendensen synes at bidrage til at styrke virksomhedernes interne revisionsafdelinger. I hvert fald er det hele to tredjedele af bestyrelsesmedlemmerne i undersøgelsen, der vil udbrede den interne revisions ansvarsområde, og lige så mange vil udvide staben på området. I forhold til denne udvikling spiller den eksterne revisor kun en mindre rolle: Mindre end 40% regner med at købe flere tjenesteydelser udefra, og kun ganske få vil helt outsource området. En fjerdedel påtænker at øge hyppigheden af revisioner, hvad end den foretages af interne eller eksterne revisorer.

Danske selskaber følger international norm Undersøgelsen fra EisnerAmper LLP er foretaget blandt bestyrelsesmedlemmer i amerikanske virksomheder. Men Brian Christiansen, partner i PwC med ansvar for risk management-afdelingen, mener, at noget tilsvarende kan spores herhjemme. Det er i hvert fald erfaringen fra den globale undersøgelse om samme emne, som revisionshuset selv har gennemført: De danske respondenters besvarelser afviger ikke meget fra den internationale norm.

Det er da heller ikke noget tilfælde, at respondenterne i virksomheder med globale aktiviteter svarer det samme, uanset hvor deres hovedsæde ligger. ”Problemet ved at få ridser i omdømmet er, at det stort set er globalt med det samme. Mange siger, at der er flere og flere risici i verden. Men spørgsmålet er, om der vitterligt er det, eller om vi bare har et bedre kendskab til dem. Det handler ikke så meget om den virksomhed, der må hjemkalde nogle produkter med defekter. Det glemmer forbrugerne ofte hurtigt. Det er mere de store moralske dilemmaer, som ved olieudslip og lignende. Det er ikke, fordi der er kommet mere af den slags end tidligere. Nyheden spredes bare hurtigere – først og fremmest fordi der er kommet bedre teknik til at sprede det. Men dem, der følger virksomhederne, er også blevet bedre til at finde disse informationer,” siger Brian Christiansen.

Brian Christiansen peger også på et andet forhold, der gør, at omdømmet har støt voksende betydning. ”Efterhånden som verdens borgere bliver rigere og får de basale behov dækket, har de også råd til at tillægge de produkter, de køber, noget emotionelt. Men det er også afhængigt af, hvad de sælger. Hvis man laver medicin, legetøj eller andre ting tæt på hjertet eller med livet som indsats, så er der andre krav til etik og god opførsel, end hvis man laver mobiltelefoner eller computere. Hvis man laver unikke produkter dér, kan man stort set slippe af sted med hvad som helst,” siger han.

Forbrugertilfredshed i bred forstand Dykker man ned i tallene i undersøgelsen fra EisnerAmper LLP, fremgår det, at den største bekymring for omdømmet netop ligger ved forbrugernes tilfredshed i en bred forstand; det vil sige inklusive produkternes sikkerhed. Herefter kommer, at svindel eller anden uetisk adfærd skal tilsværte virksomhedens ry, og herefter igen om en bølge af negativ omtale, som ikke er knyttet til virksomhedens egne handlinger. Det kan f.eks. ske som følge af en politisk strømning, der får selve virksomhedens forretningsområde til at fremstå i et negativt lys. Derimod er der få, der er bekymret for, om miljømæssige spørgsmål skal skade omdømmet.

Efter omdømme og ændringer i lov og regulering handler det tredjevigtigste risikoområde for bestyrelsesmedlemmerne om topledelsen – at der er en arvefølge på plads. Også dette emne er rykket lidt op på dagsordenen, ifølge undersøgelsen. Et emne, der omvendt glider hastigt ned ad listen, er outsourcing. Her synes virksomhederne at have vænnet sig til den livlige flytning af produktion og serviceydelser. I hvert fald bliver dette sidste område nu kun regnet som et af de store risikoområder blandt 14 % af respondenterne.

Sten Thorup Kristensen

Retspraksis: Domstole skærper bestyrelsesansvaret

Bestyrelsesansvarsforsikringer og erstatningskrav.

Advokat Kjeld Søgaard har skrevet om det skærpede bestyrelsesansvar.  Artiklerne kommer blandt andet ind på følgende: Har familiemedlemmer i bestyrelsen lempeligere ansvar end andre. Kan man bare forlade bestyrelsen, når skuden begynder at „synke.“ Og forventede tendenser indenfor bestyrelsesansvaret.

Endnu indtil midten af 1980erne var bestyrelsesansvarsforsikringer her i landet sjældne. Dette hang utvivlsomt sammen med, at domstolene havde anlagt en meget lempelig bedømmelse af bestyrelsesmedlemmers ansvar, og at der i øvrigt af samme grund ikke ofte blev rejst sådanne krav.

Situationen ændredes brat i 1987, da et investeringsselskab brød sammen med et tab på 75 mio. kr. Konkursboet rettede et krav mod bestyrelsen på dette beløb for bl.a. dårlig ledelse af selskabet. Sagen blev forligt i 1990 med en samlet erstatning på 9,5 mio. kr.

Sammenbruddet af Nordisk Fjer i 1990 accelererede udviklingen. Og det medførte sammen med en række andre erhvervsskandaler, at især store erhvervsvirksomheder begyndte at tegne bestyrelsesansvars forsikringer.

Ansvarsforsikringerne medførte også, at der var penge til rådighed for utilfredse aktionærer og kreditorer, når det gik galt. Udviklingen hænger også sammen med de domme, som med Højesteret i spidsen indenfor de seneste år er afsagt, og hvor ansvaret er blevet skærpet i forhold til tidligere.

Dommene, som gennemgås i senere artikler, viser, at der også er behov for tegning af bestyrelsesansvarsforsikringer til mindre eller små erhvervsvirksomheder.  Forsikringsselskaberne har en betydelig interesse i, at disse forsikringer får en større udbredelse i erhvervslivet. Det vil nemlig give en bedre risikospredning og dermed på sigt et mere stabilt præmieniveau til glæde for alle forsikringstagerne.

Erstatningskrav i mindre virksomheder

Historien viser, at der selv i mindre erhvervsvirksomheder hurtigt kan oparbejdes underskud af relativ betydelig størrelse. Erstatningskrav vedrørende bestyrelsesansvar er typisk i millionklassen.

I en bestyrelsesansvarssag vedrørende et handelsforetagende, der efter en rekonstruktion hurtigt nåede en omsætning på over 100 mio. kr., men meget kort efter gik konkurs med en underbalance på 15 mio. kr., rejste konkursboet et krav mod bestyrelsen på underbalancen.

Sagen er under forligsforhandlinger med krav om betaling af et ikke uvæsentligt beløb. Sagen illustrerer, at man som bestyrelsesmedlem meget hurtigt kan komme i betydelige økonomiske vanskeligheder. Det må derfor anbefales, at det også overvejes at få tegnet bestyrelsesansvarsforsikringer selv i mindre virksomheder eller at gøre det til en betingelse, at der tegnes en sådan, hvis man skal indtræde i bestyrelsen.

Det sidste er det ikke ualmindeligt, at professionelle bestyrelsesmedlemmer stiller krav om. Den seneste domspraksis viser også, at bestyrelsesmedlemmer ikke længere kan forvente at blive dækket af en eventuel advokatforsikring. I erstatningsansvarsloven gives der uforsikrede medansvarlige adgang til efter en rimelighedsvurdering at krybe i ly af en forsikrets ansvarsforsikring.

I sagen om en professionel fodboldklub (beskrevet i UB nr. 04/2004) gav Højesteret adgang til, at de uforsikrede efter denne bestemmelse kunne vælte det økonomiske ansvar over på en advokats ansvarsforsikring. I en senere sag (Kingsrødsagen)
var bestemmelsen også påberåbt af to uforsikrede bestyrelsesmedlemmer.

Men Højesteret gav ikke adgang til, at de kunne benytte advokatens forsikring. Højesteret anfører blot, at „karakteren af de ansvarspådragende forhold“ ikke gav anledning til en friholdelse.
Man må antage, at Højesteret har set med alvor på, at bestyrelsen ikke søgte at sikre selskabet, siden der ikke blev givet friholdelse.

Resultatet er, at ikke-forsikrede bestyrelsesmedlemmer ikke uden videre fremover kan regne med, at et advokatbestyrelsesmedlems ansvarsforsikring vil redde dem.

Log ind