Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 76

Guide: Sådan rodfæstes mangfoldighed

Mangfoldighed er et af tidens store temaer, og ikke kun af idealistiske grunde: En virksomhed, der i praksis kun giver plads til f.eks. ét køn eller en etnicitet, begrænser den pulje, hvorfra man kan hente talenter. Men uanset om man arbejder for mangfoldighed af den ene eller anden grund, er der et stykke arbejde, der følger med.

Man skal også sørge for, at alle i praksis får mulighed for og ressourcer til at udfolde sit talent. Det er ikke nogen selvfølge, for undersøgelser viser, at de fleste føler sig mest trygge sammen med dem, der ligner dem selv. Korn Ferry Institute opstiller i en guide seks vigtige komponenter, man kan arbejde med, for at få mangfoldigheden til at slå rod i virksomheden:

Performance management: En medarbejder, der føler sig holdt uden for, vil typisk opleve en ubestemmelig følelse af frustration. Men problemet kan henføres til nogle specifikke mangler, f.eks. i adgangen til netværk eller chefer, i medarbejdernes egne sociale færdigheder og selvtillid eller i de tildelte arbejdsopgaver. Derfor er det en god ide at holde opmærksomhed på sådanne forhold i programmer for ledelsesudvikling. Har man en avanceret HR-afdeling, kan man ligeledes måle på grupper af medarbejderes performance i forhold til de resultater, de har vist ved tests under ansættelsen. På denne måde kan man se, om der er grupper, der falder bagud. Blot skal man være opmærksom på, at denne systematik, hvor man bedømmer grupper på f.eks. etnicitet, hurtig kan krydse grænsen til det uetiske.

Magt og afmagt: Fænomenet med, at de fleste spontant henvender sig til sine egne, kan starte en negativ spiral i det øjeblik, hvor flere personer fra en gruppe deler deres oplevelse af, at goder og muligheder går forbi dem. I det tilfælde kan ledelsen til gengæld næsten fysisk se problemet og gøre noget ved det, når de forskellige grupper begynder at undgå hinanden.

Ressourcer: Alle har brug for et sæt af ressourcer for at udføre deres arbejde. Det gælder både det håndgribelige i form af penge og kolleger og det uhåndgribelige i form af informationer. Sådanne ressourcer bliver imidlertid ofte fordelt ad uformelle kanaler, og her er der mange, som kommer til kort. Undersøgelser viser, at mange mister evnen til at formulere eller argumentere for et synspunkt, når de står over for en overordnet. Den overordnede, på et hvilket som helst niveau, må være sig denne psykologiske mekanisme bevidst og sørge for, at ressourcerne kommer derhen, hvor der sagligt set er behov for dem.

Kurser og efteruddannelse: En virksomhed, der aktivt arbejder med mangfoldighed, vil ofte iværksætte programmer, der skal styrke og udvikle virksomhedskulturen, herunder gennem kurser og seminarer. Men i denne sammenhæng skal man ikke overse, at også mere regulært faglige kursusaktiviteter kan have en plads i inklusionen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en gruppe, man ønsker at tiltrække, ikke har tradition for en uddannelsesretning, som er vigtig i virksomheden.

Samarbejde: Et samarbejde om konkrete projekter eller opgaver kan være det, som udbygger netværk og relationer i virksomheden. Derfor er det en god ide, at arbejdet med mangfoldighed når helt ned til den enkelte mellemleder, der skal sammensætte teams i forskellige sammenhænge.

Struktur og målopfyldelse: I enhver virksomhed vil det naturligt være en dyd, at arbejdsprocesser er strukturerede og har klare mål. I sammenhængen skal man imidlertid også være opmærksom på, at netop disse dyder kan være begrænsende, fordi de indeholder en firkantet opfattelse af, hvordan ”man” gør. Det er et vanskeligt punkt at arbejde med, og naturligvis kan man ikke sætte sig som målsætning at gøre processer ustrukturerede og mål uklare. Men man kan være opmærksom på, om medarbejderne har alternative forslag, der kan fungere og skal have en chance.

Korn Ferry Institute understreger, at arbejdet med konklusion naturligvis går begge veje – ikke kun fra virksomheden til medarbejderen, men også omvendt. Men de positive og negative karaktertræk og ambitioner, som medarbejderen kommer med, forventes man at have forholdt sig til i ansættelsesprocessen. Virksomheden må tilrettelægge sine politikker, så de fungerer i forhold til den stab, man nu engang har til rådighed.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Bestyrelsens rolle i værdiskabelsen

Et solidt branchekendskab, en god position i markedet og en optimal strategi for at få det ud over rampen – det er forhold som disse, de fleste bestyrelsesmedlemmer vil pege på, hvis de bliver spurgt, hvad der skaber værdi i deres virksomhed. Men de burde i højere grad kigge indad, argumenterer konsulenthuset Better Boards i en artikel i tidsskriftet Governance: Trods al snak om corporate governance er der rigtig meget værdiskabelse, der går tabt på grund af dårligt struktureret arbejde i bestyrelsen, eller fordi bestyrelsens arbejde aldrig får tilstrækkelig effekt ude i virksomheden. Forfatteren opstiller en proces i syv punkter for at gøre bestyrelsen mere værdiskabende.

Sammensætning af bestyrelsen: Det er almindelig anerkendt, at bestyrelser skal indeholde et sæt af forskellige kompetencer, hvortil kommer, at der kan være ønsker om en mangfoldig sammensætning af bestyrelsen. Ud fra de præmisser søger man de stærkeste navne, man kan få. Men kun sjældent kigger rekrutteringsfirmaerne på, om de valgte kandidater så også vil kunne arbejde godt sammen. Det burde have mere opmærksomhed, for ofte vil en bestyrelse sammensat af store egoer ikke fungere optimalt. Ligesom de faglige kompetencer skal supplere hinanden, skal de forskellige personligheder også gøre det.

Udnyt medlemmernes styrker: Igen noget, der lyder som en selvfølge, men som langt fra altid er det. At en medlem bliver valgt på grund af en speciel kompetence er ikke ensbetydende med, at denne kompetence så også bliver anvendt optimalt, eller at hverken medlemmet selv eller kollegerne har nogen egentlig bevidsthed om, hvordan den kan bruges. Det er således ofte ulejligheden værd at gennemgå, hvad de forskellige medlemmer kan, og hvordan dette kan bidrage til værdiskabelsen.

Klarhed om roller og ansvar: I forlængelse af foregående er det heller ikke givet, at det er klart defineret, hvem i bestyrelsen der har ansvar for hvad. Det har den konsekvens, at der opstår grå felter, hvor ingen tager ansvar, og disse grå felter vil naturligvis ofte være kendetegnet ved, at der er noget ubehageligt forbundet med dem. Så meget mere kan det give anledning til gnidninger, når noget går galt, fordi ingen har løftet et ansvar.

Formulering af en fælles vision: Formulerede visioner er ofte noget, man læser let hen over, fordi det fremstår som flotte og uforpligtende ord. Men tag ikke fejl: Når der er problemer, er det vigtigt, at der er en fælles og seriøs vision. En god ide er at kommunikere en sådan vision ud til diverse stakeholdere, der kan have forskellige interesser. På den måde får man testet, om visionen er gangbar hele vejen rundt.

Evnen til at løse konflikter mellem bestyrelse og daglig ledelse: Mange bestyrelsesinitiativer kører i grøften, fordi ikke blot direktørerne, men også lederne i de næste lag, med større eller mindre ret mener, at de ved bedst. Det er en tendens, der kun bliver værre af, at man naturligt nok prøver at hyre de personer, der har den bedste uddannelse og gode resultater i karrieren – de samme personer vil naturligt have en høj selvfølelse. Bestyrelsen må derfor gøre en aktiv indsats for ikke bare i teorien, men også i praksis, at være en respekteret part i beslutningsprocesserne. Et redskab kan f.eks. være at være proaktiv i arbejdet med virksomhedens kultur. Lederne vil også være ambitiøse på egne vegne, og hårde data, der kan vise et potentiale for både dem selv og virksomheden, vil blive respekteret og værdsat.

Strukturen i bestyrelsesarbejdet: Selv om der er mange formalia i bestyrelsers arbejde, er strukturen i dette arbejde ofte uformelt og baseret på traditioner og uskrevne normer. Det kan være uhyre svært at finde ind i, hvorfor der kan gå lang tid inden nyvalgte bestyrelsesmedlemmer kan levere i fuldt omfang. Derfor kan det være en god ide at gøre bestyrelsesarbejdet mere struktureret, end intuitionen umiddelbart tilsiger.

Opfølgning: I forlængelse af det foregående er det umagen værd at følge op på, hvordan bestyrelsesarbejdet så fungerer. Her kan den uformelle ramme til gengæld være glimrende. Mange problemer kan blive identificeret og løst i den afslappede stemning over en kop kaffe uden for bestyrelseslokalet.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Rapportering om virksomhedens kultur

Det har sin egen ironi, at man kan forudse et betydeligt kultursammenstød, når virksomhedskulturen om få år formentligt får sit eget afsnit i mange årsrapporter: Revisorer, der er vant til at beskæftige sig med ting, der kan måles og vejes, skal forholde sig til noget, som næsten pr. definition er umåleligt. Men arbejdet med at definere nogle rammer, som revisorerne kan arbejde indenfor, er i gang i Storbritannien, hvor netop en opgørelse af virksomhedskulturen er på vej ind i regelsættet om god selskabsledelse. Der er sat fire overskrifter på, og konsulenthuset Black Sun, som rådgiver virksomheder om deres kommunikation med stakeholdere, søger i et arbejdspapir at fylde dem ud:

Bæredygtighed og bestyrelsens rolle heri: Bæredygtighed er måske det, som revisorerne vil have sværest ved at forholde sig til, ikke mindst fordi det allerede er svært for virksomhedens bestyrelse og ledelse. Det handler nemlig i denne sammenhæng ikke blot om mindre CO2-udledning eller lignende, som man kan opstille konkrete måltal for. Det handler også om mere flyvske etiske værdier, ligestilling, sociale hensyn og så videre.

Nemmest er det faktisk, hvis der i året har været et klokkeklart brud på virksomhedens egne etiske retningslinjer. Så kan revisorerne granske i, hvordan ledelsen har håndteret det, herunder hvordan den daglige ledelse har kommunikeret til medarbejdere og offentlighed. Uden et klart holdepunkt i form af et brud på etikken er det sværere. Men revisorer kan f.eks. opgøre, om og i givet fald hvordan ledelsen har omtalt bæredygtighed i kommunikation til medarbejderne, og i givet fald hvor fyldigt det er i forhold til emner, der handler om den klassiske værdiskabelse, der kan måles i penge.

Medarbejdere: Fundamentet her er at beskrive f.eks. formulerede HR-politikker, ”arvefølgeplaner” for ledelsen, systemer for bonusaflønning, etiske retningslinjer for medarbejderne samt processer, der skal tilse, at disse så også bliver overholdt. Det vanskeligere er at opgøre, hvad effekten af det hele er, når det kommer til stykket. Som bekendt kan man skrive hvad som helst på et stykke papir.

Men revisorerne kan f.eks. se på, om strategi og værdier hænger naturligt sammen, eller om medarbejderne i praksis må vælge, om de vil følge strategien eller de formulerede værdier. I den sammenhæng man også se på, hvad måltal og bonusaflønning understøtter.

Indlejring: De engelske ord her er ”embedding and assurance”, og det handler om, hvor dybt arbejdet med virksomhedskulturen stikker. Altså igen i hvilken grad det reelt er pynt og flotte ord, som er glemt ved første forhindring. Her er der nogle ret håndfaste ting, som revisorerne kan forholde sig til. Har kulturen f.eks. været på bestyrelsens dagsorden, og i givet fald i hvilken form? Har bestyrelsen formuleret konkrete målsætninger? Har hotlines eller lignende, som whistleblowere kan kontakte, været anvendt? Har der været henvendelser fra stakeholdere vedrørende virksomhedens kultur?

Stakeholdere: Der er i denne sammenhæng tale om hele feltet af eksterne stakeholdere – kunder, leverandører, aktionærer og samfundet som helhed. Årsrapportens omtale på det punkt vil i sig selv på godt og ondt have en stærk signaleffekt. Er omtalen overfladisk, vil stakeholderne se det som et tegn på ringe interesse, og vice versa. Det er oplagt at begynde med at beskrive dialogen med stakeholdere i det forløbne år, herunder at pointere i hvilke tilfælde denne dialog er kommet i stand på virksomhedens initiativ.

Endvidere bør det beskrives, hvilke konkrete initiativer eller ændringer i processer og risikovurderinger, dialogen måtte have ført til. Man kan også f.eks. beskrive skattemæssige principper, altså i hvilket omfang man af princip ikke benytter muligheder for at reducere skattebetalingen på lovlig vis, eller andre forhold som på en konkret måde signalerer virksomhedens vilje til og ønske om at bidrage til det omkringliggende samfund, ud over den værdi, der ligger i virksomhedens produkter og ydelser. Man skal dog være opmærksom på, at en troværdig dialog med stakeholdere går begge veje og også handler om, hvad virksomheden ønsker af samfundet. En sådan beskrivelse vil være relevant for stakeholdere og vil øge troværdigheden.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Undgå at ansætte uhæderlige chefer

Forestil dig, at en potentiel ny sælger kommer til samtale. Hvad fortæller den mellemleder, der konkret foretager ansættelsen, i sin introduktion? Hvis han/hun betoner, at virksomheden agerer hæderligt og etisk forsvarligt i sit salgsarbejde, kan det meget vel være det, som får den uhæderlige kandidat til at opgive jobbet – og dermed spare virksomheden for fremtidige skandaler og omkostningstunge retssager.

Eksemplet bliver brugt i en guide, der handler om, hvordan virksomhederne undgår ”de rådne æbler” – de medarbejdere eller ledere, som en dag vil overtræde love og regler på den ene eller anden måde. Forfatteren, Destree Rickard, er selv tæt på problematikken i sin hverdag, da BarkerGilmore lever af at rekruttere compliance-ansvarlige til virksomhederne. Hendes overordnede pointe er, at mens compliance-afdelingerne allerede har tætte og naturlige forbindelser til finansielle og juridiske afdelinger, er det oplagt og hensigtsmæssigt, at de får et tilsvarende forhold til HR-afdelingerne.

Et proaktivt arbejde med at holde personalet på dydens smalle sti har grundlæggende to elementer: Det første er at undgå ansættelse af medarbejdere med lav personlig moral og integritet. Men det andet og endnu vigtigere er at formidle klart, hvilke etiske og legale rammer, medarbejderne skal holde sig indenfor.

Vi følger flokken

Talrige undersøgelser har vist, at mennesker har en meget stærk tilbøjelighed til at følge eksemplet fra deres overordnede ledere, eller bare fra flokkens normer, således at en medarbejder med lav personlig moral under den rette indflydelse ikke behøver udgøre noget problem, mens omvendt også meget moralske personer kan blive bevæget til at gøre noget forkert.

Meget vigtigt er således det meget omtalte begreb ”tone at the top”. Medarbejderne agerer ikke så meget efter, hvad de formelt får besked på, som hvad de fornemmer deres ledere forventer og selv gør. Det samme gør lederne op gennem hierarkiet, således at aben ender hos topchefen og bestyrelsesmedlemmerne. Et klart signal, enten i ord eller i handlinger, om at ledelsen har andre målsætninger end økonomisk fortjeneste, kan forebygge mange problemer i organisationen, og således på langt sigt alligevel give en økonomisk merværdi.

Men ”the tone at the top” er altså ikke det eneste redskab i værktøjskassen. Det kan heller ikke stå alene, fordi det ikke er alle medarbejdere, der følger det gode eksempel fra ledelsen. Nogle vil forsøge sig med urent trav, og HR-afdelingen kan, med bistand fra compliance-folkene, træne de ansættende mellemledere til at spotte disse ”rådne æbler”. Det er i denne sammenhæng, at det er vigtigt at betone virksomhedens etiske grundlag under ansættelsessamtaler.

Spørgsmål om personlig moral

Men lederen kan yderligere få et indblik i kandidatens personlige moral gennem spørgsmål som disse:
• Hvornår har du senest skulle træffe en vanskelig beslutning af etisk karakter?
• Beskriv den situation, hvor du har oplevet det stærkeste pres for at bryde med din egen moral.
• Har du nogensinde overværet en kollega eller leder handle på en måde, du fandt uetisk, og hvordan reagerede du på det?
• Har du nogensinde konkret lidt et tab ved at følge din moral? Hvad var du i den sammenhæng villig til at ofre?
• Etiske standarder og normer varierer fra land til land. Hvordan kan din virksomhed overkomme disse forskelle?
• Endelig, hvis ovenstående spørgsmål afslørede problemer: I fald vores selskab kom i problemer, ville du da være parat til at lyve for os?

Et yderligere fif er at tjekke referencer, og her ikke blot på klassisk vis at se, hvad der står i dem. Mere oplysende kan det være, hvilke personer der har skrevet anbefalingen, og hvad relationen er mellem personen, der har skrevet anbefalingen, og ansøgeren. Under alle omstændigheder må man gøre noget.

Destree Rickard er forbløffet over, hvor ofte en etisk test helt bliver udeladt, selv ved ansættelser på topniveau. Hun betoner, at næppe nogen vil komme pletfri gennem et etisk tjek. Det handler altså ikke om at finde dydsmønstret, men derimod om at sortere dem fra, som enten er uhæderlige af natur, eller som ikke formår at håndtere et pres mod den personlige etik.

Sten Thorup Kristensen

Bestyrelsens arbejde med talentudvikling

Selv om medarbejderstaben og dens kompetencer naturligvis alle dage har været central for en virksomheds værdiskabelse, er det først med corporate governance-bølgen, at talentplejen for alvor er rykket op på bestyrelsens dagsorden. Dermed er mange bestyrelser også endnu uvante med, hvordan de skal forholde sig til emnet. Det gælder også i danske bestyrelser, viser de seneste redegørelser om bestyrelsernes selvevalueringer.

Sidste år afholdt den amerikanske forening for bestyrelsesmedlemmer, NACD, i samarbejde med konsulenthuset Protiviti et større arrangement for at sætte en god standard på området. De 65 forsamlede erfarne bestyrelsesmedlemmer nåede frem til tre overordnede anbefalinger, der blev beskrevet i notatet ”Board Oversight of Talent Strategy”:

Opstil klare forventninger til en HR-strategi: I mange virksomheder er HR-funktionen stadig mere eller mindre blot en servicefunktion, der skal håndtere det praktiske omkring ansættelser, personalepleje, medarbejderudvikling og så videre. Men hvis man ikke allerede har gjort det, er det tid til at anlægge en strategi for, hvordan virksomheden bedst tiltrækker, fastholder og udvikler talenter. En sådan strategi, og bestyrelsens overvågning af den, skal række videre end til blot de direktører, der er så højt placerede, at bestyrelsen jævnligt møder dem. Også ledere to og tre lag nede i virksomheden bør være i bestyrelsens fokus; ikke blot fordi de er meget vigtige for, at ”maskinen” fungerer, men også fordi det er fra dette lag, man forhåbentlig kan finde mange af fremtidens topledere.

Apropos det sidste, er det vigtigt, at bestyrelsen husker, at det er et langsigtet arbejde. For eksempel kan det være et problem, hvis en stor del af mellemlederne har samme alder og/eller anciennitet, således at de risikerer at søge videre i karrieren samtidigt, og således at der engang i fremtiden kan opstå et hul i flowet af interne kandidater til de højeste ledelsesposter.

Yderligere bør talentudviklingen være et punkt på mere eller mindre hvert bestyrelsesmøde, men ikke nødvendigvis sådan, at man hver gang tager det fra toppen eller blot diskuterer de helt aktuelle problemstillinger, som direktionen bringer op. Formen kan være, at man vælger et nyt tema for hvert møde, eller at man diskuterer en i forvejen foretaget evaluering af f.eks. de 25 højst placerede chefer.

Giv ledelsen incitamenter: Især organisationer med en stærk topledelse risikerer at falde i den fælde, at udviklingen går i stå i det næste lag: Her opgiver man at nå topledelsens niveau, og topledelsen bliver måske også selv for ”selvfed”. Derfor kan det være en god ide at få arbejdet med talentudvikling skrevet ind i topledelsens grundlag for resultataflønning. I den henseende må man afveje, hvad man præcis ønsker at belønne, og hvor nemt det er at måle. Meget håndfaste parametre er f.eks. (lav) medarbejderomsætning eller medarbejdernes demografiske data.

Lidt sværere, men dog absolut muligt, er det at måle medarbejdernes tilfredshed og motivation. Sværest, men mest relevant, er det at vurdere kvaliteten af ”pipelinen” af kandidater til fremtidige topstillinger, eller værdiskabelsen fra ansatte, der er ”opdraget” i virksomheden. Men der findes altså subjektive metoder til at opgøre den slags, og disse metoder kan man forsøge sig med i virksomheden. Der må imidlertid også tilrådes omhyggelighed med disse incitamentsordninger, fordi der også kan være andre ting i spil end blot at få de bedste folk – f.eks. et ønske om større mangfoldighed i staben, om favorisere en lokal befolkning eller at tage sociale hensyn ved ansættelser.

Søg muligheder for, at bestyrelsesmedlemmer kan deltage i talentudviklingen: Dette tredje punkt kan være kontroversielt i nogle bestyrelser, og det er også i strid med nogle corporate governanceanbefalinger vedrørende skillelinjen mellem bestyrelsens og direktionens ansvarsområder. Men i nogle virksomheder har bestyrelsesmedlemmerne altså ikke blot møder med direktionsmedlemmerne, men også med ledere på lavere niveauer. Dette primært for at bestyrelsen skal få et tæt indblik i den daglige drift. Men det giver også bestyrelsesmedlemmerne mulighed for at rådgive direktionsmedlemmerne om, hvad de i de konkrete tilfælde kan gøre for at udvikle mellemlederne. Samme teknik kan bruges, hvis virksomheden har et specielt indsatsområde, f.eks. et nyt marked, som bestyrelsen jævnligt besøger.

Sten Thorup Kristensen

Store sprogforskelle i C20-formandsbreve

Carlsbergs, Trygs og TDC’s ledelsers aktionærbreve afviger markant i sprogtone fra de øvrige C20-selskaber. De tre selskaber benytter sig i overdreven grad af tone, ord og begreber, som indikerer beslutsomhed, infleksibilitet, fuldstændighed og belæring – i denne analyse kaldet Certainty-ytringer. Det viser denne sproganalyse, der er baseret på business intelligenceværktøjet DICTION, som tidskriftet Erhvervsfilosofi. dk har udarbejdet.

Det er vanlig skik, at direktører og/eller bestyrelsesformænd i landets toneangivende virksomheder i de årlige årsrapporter ridser resultaterne op og gør status over forretningen.

I sit aktionærbrev – letter to shareholders – vejer toplederen sine ord på en guldvægt for at ramme den rette balance, hvad angår signaler om magtfordeling mellem bestyrelsesformand og administrerende direktør, stabilitet i driften og optimisme med hensyn til fremtiden i forhold til investorer og andre interessenter, der kunne finde på at læse med.

Erhvervsfilosofi.dk har også læst med og satte sig for at analysere sprogtonen i landets største børsnoterede virksomheders aktionærbreve.

Med udgangspunkt i fem begrebskategorier – activity, optimism, realism, commonality og certainty – udsatte vi C20-indeksets letters to shareholders i de nyligt aflagte 2015-regnskaber for en teknisk sproganalyse. Vi benyttede tekstanalysesoftwaren DICTION.

Carlsbergs usikkerhed tales i stabilitetsdiskurs I casen Carlsberg har vi benyttet bestyrelsesformand Flemming Besenbachers chairman’s statement som grundlag for observation og sammenligning. Carlsberg står over for flere forretningsmæssige udfordringer, hvilket formanden da også adresserer i sit statement.

Især på det russiske marked har Carlsberg langtfra levet op til forventningerne. Det russiske marked – og i øvrigt det kinesiske – har ifølge Økonomisk Ugebrev hidtil kostet koncernen næsten 9 mia. kr. i afskrivninger på egenkapitalen. Såvel Carlsbergs CEO som CFO blev i det forgangne år udskiftet, hvilket umiddelbart kan signalere usikkerhed omkring de nye strategiplaner.

Flemming Besenbacher vælger imidlertid at omtale usikkerhederne i en stabiliserende sprogtone, og scorer derfor markant over normintervallet for certainty i analysen. Et globalt, men ’’kun’’ mellemstort bryggeri, der kæmper hårdt for markedsandele og er presset på vigtige markeder, har imidlertid brug for formuleringer, der signalerer stålfasthed og beslutsomhed frem for usikkerhed.

Certainty-ytringer kommer f.eks. til udtryk, når bestyrelsesformanden skriver: ’’The Supervisory Board is determined to improve the flat earnings trajectory of recent years. We are confident that ’’Funding the Journey and SAIL’22’’ (strategiplan, red.) will enable the Group to take advantage of the very strong fundamentals of our business and develop a business model capable of delivering sustainable value growth for our shareholders.”

Den samme absoluthed kan spores i formuleringerne omkring valget af hollænderen Cees ’t Hart som ny CEO: ”Cees ’t Hart brought with him strong international experience in fast-moving consumer goods and has initiated a number of important changes in the Group, all of which have the full support of the supervisory board.” Sprogbrugen vægter certainty gennem blandt andet brug af stærke understøttende adjektiver, som tilfører bedrifter eller planer større styrke – f.eks. strong og important.

Samtidig har Flemming Besenbacher fokus på helt fundamentale strukturer, som ikke i sig selv skaber resultater, men italesætter forretningsrammen – den nye plan, den nye chef – der skal til for at overkomme udfordringerne. Det er ikke fokus på forandringerne, men på byggestenene, der skal sikre forandringen. Carlsbergs bestyrelsesformands sprogbrug underdrives derfor også i andre sprogkategorier, herunder især kategorien activity, der i underdreven grad falder uden for normintervallet. Det samme gør sig i øvrigt gældende for de øvrige to selskaber med høj certainty-score: Tryg og TDC.

Alle tre virksomheder viser en activity-score under normen. Activity-kategorien identificerer sprogbrug, der ”indikerer bevægelse, forandring, ideer, der føres ud i livet, og undgåelse af træghed.” Sproganalysen viser dermed, at de tre virksomheder udviser stor beslutsomhed, tangerende det belærende, men uden at de sprogligt afspejler konkrete forandringer og bevægelser. Virksomhederne er altså resolutte, men semantisk betragtet ikke i bevægelse.

Joachim Kattrup Læs resten af analysen på Erhvervsfilosofi.dk

McKinsey: Her er den værdiskabende bestyrelse

Erhvervslivets bestyrelser anvender stadig mere tid på bestyrelsesarbejdet, ikke mindst på grund af flere bestyrelsesudvalg og en tættere dialog med selskabets daglige ledelse. McKinsey har taget temperaturen på dagens bestyrelse, og det globale konsulenthus har søgt at kortlægge, hvad bestyrelsen vurderer er vigtigste opgaver, og om bestyrelserne faktisk anvender tiden og ressourcerne i bestyrelseslokalet rigtigt. I den nyeste kortlægning bekræfter bestyrelserne som tidligere, at arbejdet med strategi er den vigtigste opgave. Men bestyrelserne vil stadig gerne have mere tid til arbejdet med strategi, som anses for at være mest værdiskabende.

McKinsey har gravet ned i, hvordan bestyrelser mere grundlæggende skaber værdi, ved at kortlægge, hvordan de enkelte bestyrelsesmedlemmer ser på samarbejdet i bestyrelsen, og effektiviteten ved løsning af konkrete opgaver relateret til typisk bestyrelsesarbejde. Ud af denne kortlægning er identificeret tre typer af bestyrelser: Den effektive bestyrelse. Den selvtilfredse bestyrelse. Og den stræbende bestyrelse.

Den ineffektive bestyrelse: McKinsey skriver at de ”ineffektive” bestyrelser rapporterer, at de har den laveste påvirkning på selskabets værdiskabelse. De har også den laveste effektivitet ved håndtering af de 37 konkrete opgaver, som de er bedt om at forholde sig til. Et eksempel er, at 70 % af de adspurgte oplyser, at de ikke overvåger, hvordan den daglige ledelse håndtere udførelsen af selskabets risikoovervågning.

Kun en minoritet af bestyrelsesmedlemmerne oplyser, at de håndterer denne opgave effektivt. Selv i de ineffektive bestyrelser oplyser 44 %, at de har en tilfredsstillende evaluering af den daglige ledelses performance. Og 42 % oplyser, at bestyrelsen er aktivt involveret i talentudviklingsprogrammer. Under halvdelen af medlemmerne af denne type bestyrelser er tilfredse med samarbejdskultur, gensidig tillid og respekten i bestyrelseslokalet.

Den selvtilfredse bestyrelse: Den selvtilfredse bestyrelse har et langt mere positivt syn på sine overordnede bidrag til værdiskabelsen. Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne mener, at de har stor positiv indflydelse på den langsigtede værdiskabelse. Men når konsulenthuset spørger ind til de 37 typiske bestyrelsesopgaver, mener mere end halvdelen af respondenterne, at bestyrelsen lever op til den definerede opgave: nemlig dels sikring af at den daglige ledelse overvåger den finansielle performance, fastlæggelse af selskabets overordnede strategi og formel godkendelse af ledelsens strategioplæg.

Den selvtilfredse bestyrelse dumper især på successionsplanlægning, og sikring af, at der er en ny CEO linet op til at overtage posten, hvis den gamle CEO må stoppe af den ene eller anden årsag. Kun hver femte siger, at bestyrelsen gennemfører faste periodiske evalueringer, dels af bestyrelsens arbejde og dels af direktionen, samt relationen mellem direktion og bestyrelse. Til gengæld har denne type bestyrelse en bedre fornemmelse af gensidig tillid og teamwork end den ineffektive bestyrelse.

Den stræbende bestyrelse: Den stræbende bestyrelse sætter barren højere end de andre bestyrelser. Men selvkritikken betyder også, at kun 26 % af medlemmerne i denne type vurderer, at den har meget stor positiv effekt på den langsigtede værdiskabelse. Andelen i den selvtilfredse bestyrelse var helt oppe på 44 %. Den stræbende bestyrelse rapporterer dog på de 37 målepunkter en langt højere score end de øvrige bestyrelsestyper.

Mere end halvdelen af respondenterne i denne gruppe mener, at deres bestyrelse er effektiv på 30 af de i alt 37 konkrete bestyrelsesopgaver. Medlemmerne af den stræbende bestyrelse mener, at de især er gode til strategiarbejdet og performance management. Eksempelvis 69 % mener, at deres bestyrelse er god til løbende at justere strategien efter ændringer i omverdensforhold. Tilsvarende er kun 35 % af de selvtilfredse bestyrelser og 2 % af de ineffektive bestyrelser gode til det.

De stræbende bestyrelser har en usædvanlig stærk kultur af tillid og gensidig respekt, og bestyrelsesmedlemmer og direktion udfordrer konstant hinanden for at finde de bedste løsninger. Interne evalueringer i denne type bestyrelse sker dobbelt så hyppigt som i de andre bestyrelsestyper. Medlemmerne i de stræbende bestyrelser bruger også mere tid på bestyrelsesarbejdet end i de andre bestyrelser: De anvender hele 42 dage om året på en bestyrelsespost, mens medlemmerne i den selvtilfredse bestyrelse kun anvender 28 dage.

Læs hele artiklen fra McKinsey om den værdiskabende bestyrelse her 

Guide: Tjekliste for bestyrelseskandidater 1/

Kravene til bestyrelsesmedlemmer bliver større og større, både fra myndigheder, aktionærer og fra den øvrige bestyrelse og selskabernes direktioner. Denne tendens betyder også, at den enkelte kandidat til en bestyrelsespost må tænke sig nøje om, før han eller hun accepterer kandidaturet.

Med en forhastet beslutning kan man skade sin egen karriere, og i værste fald ifalde et juridisk ansvar. Her er nogle råd til bestyrelseskandidater:

Grundlæggende research: Det første skridt er relativt simpelt og kan foregå hjemme ved pc’en. Det handler om at se, hvad der findes af nyere regnskaber, fondsbørs- og pressemeddelelser fra selskabet samt analyserapporter og mediehistorier.

Hensigten er ikke bare at forstå selskabet, men også at søge efter de skandaler og andre problemer, man måske selv kan blive involveret i. Det kan f.eks. være indgreb fra myndigheder, nye konkurrenter eller angreb fra aktivistiske aktionærer.

Personlige møder: Næste trin har samme researchmæssige hensigt, men foregår ved personlige møder med bestyrelsesformanden, men også med andre nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer.

De kan sætte farver og nuancer til det, man har læst sig til. PwC betoner, at telefonsamtaler nok er nyttige, men ikke gode nok til formålet. Der er behov for den fortrolighed, man kun kan opnå på tomandshånd.

Forstå stridspunkterne: De personlige samtaler skulle også gerne åbenbare, hvor gnidningerne i virksomheden er. Er der fraktioner i bestyrelsen? Har bestyrelsesformanden og topchefen et godt samarbejde?

I mange tilfælde vil der være bestyrelsesmedlemmer, som er indsat af bestemte aktionærer, og hvor dette kan være helt uproblematisk, er det vigtigt at forstå hvilke effekter, dette har på bestyrelsesarbejdet. Tilsvarende er det givtigt at forstå, hvilke uformelle relationer der findes mellem bestyrelsesmedlemmerne og mellem bestyrelsesmedlemmer og eksterne aktører.

Tjek de fratrådte: Der vil sandsynligvis være bestyrelsesmedlemmer eller direktører, der er fratrådt i nyere tid. Man bør undersøge, om der ligger nogen form for stridigheder bag dette – og i givet fald hvad substansen i disse stridigheder er.

Undersøg arbejdsbyrden: Tendensen med at stille større krav og forventninger til bestyrelsen betyder helt lavpraktisk, at denne får mere arbejde. Så en kandidat må forholde sig til ikke blot om der er medlemmer nok til at varetage opgaverne, men også om arbejdet er velstruktureret og omgangsformen hensigtsmæssig. Som bekendt kan dårlig organisation destruere meget af den værdi, der ligger i arbejdskraft, og dette gælder også bestyrelsers arbejdskraft.

Søg juridisk hjælp: Enhver bestyrelse er naturligvis ansvarlig for sine beslutninger, men dette ansvar kan være mere eller mindre ligefremt, alt efter hvilken myndighedsregulering, der gælder på selskabets område. Desuden vil hver bestyrelse have sit eget setup med forpligtelser, forsikringer og så videre. PwC tilråder, at man søger juridisk hjælp til at gennemgå disse forhold.

Undersøg compliance: I samme åndedrag bør kandidaten undersøge de systemer og procedurer, selskabet anvender for at leve op til love og regler. Dette er kompliceret, juridisk stof, og kandidaten forventes ikke at forstå det til bunds. Men man kan sætte sig ind i de overordnede træk.

Mest oplagt kan kandidaten undersøge, om der er uenigheder mellem selskab og revisor – eventuelt om en revisor er blevet fyret i nyere tid – og spørge ind til substansen i disse uenigheder.

Artiklen er baseret på et notat fra PWC 

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

Dedikerede strateger styrker performance

Udnævnelsen af Chief Strategy Officers (CSO’er) bliver stadig mere almindelige i det store erhvervsliv. Det er udtryk for at strategiarbejdet må professionaliseres yderligere, hvis en virksomheds strategi fortsat skal kunne gøres til en særlig konkurrencefordel.

I foråret 2015 blev Jakob Stausholm udnævnt til Chief Strategy and Transformation Officer i Maersk Line. Dermed var han ikke længere CFO, men kunne hellige sig arbejdet med det store containerrederis langsigtede planer og omstilling. Dermed fik også en af Danmarks mest toneangivende virksomheder et medlem af topledelsen, der skulle koncentrere sig om strategien.

I efteråret fulgte Carlsberg efter, da Massimo di Dia blev Chief Strategy Officer i den store bryggerikoncern, om end han ikke blev medlem af den øverste topledelse. Men han fik et betydeligt ansvar, refererer til koncernchefen, og kom dermed tæt på toppen af virksomheden.

Også TDC, DSB og Tryg Forsikring er blandt virksomheder, der har en Chief Strategy Officer. Men CSO’en er trods alt stadig et sjældent fænomen i de største danske virksomheder, selv om der langsomt kommer flere af dem. Når de skiftes ud er det sjældent så opsigtsvækkende, som når der udnævnes en ny CFO, for ikke at tale om en ny CEO.

CSO’en får stærkt stigende betydning
I en del store virksomheder får CSO’en imidlertid en stærkt stigende betydning, ikke alene for topledelsen men også for de bestyrelser, der i de seneste år er begyndt at beskæftige sig langt mere med virksomhedernes langsigtede strategier.

En undersøgelse, baseret på svar fra 109 internationale virksomheder, fra det tyske konsulentfirma Roland Berger og managementinstituttet ved universitetet i Skt. Gallen i Schweiz, viser ligefrem, at en dedikeret strategiekspert placeret tæt på eller i topledelsen styrker resultatskabelsen. Og stadig flere selskaber har et strategiudvalg tilknyttet topledelse eller bestyrelse.

”…having the CSO in top management contributes to a company’s success: We found that, among high performing companies, as many as one in four CSOs are members of the management board. In addition, nearly one in three companies has a strategy committee as a separate unit within its board of directors,” hedder det i undersøgelsen.

Årlige strategidage for topledelse og bestyrelse og strukturerede strategiprocesser er blevet almindelige i mellemstore og store virksomheder. Det er en positiv udvikling, skriver Roland Berger, men det betyder også, at:

”….a well-managed strategy process per se nowadays does little to keep a company ahead of the pack. Why? Because it has become a given, much like the strategic importance of IT and controlling did in the 1980s. In the future, the strategy process will be able to add considerable value only if it is continually developed and refined – in response to both trends and the specific corporate context.”

Nyt spring frem for strategiarbejdet Det er altså på tide, at strategiarbejdet tager et nyt spring frem, og det øger behovet for egentlige strategispecialister i topledelsen. At virksomheder imidlertid tøver med at udvide ledelsen med nye dyre specialister, der endda risikerer at bureaukratisere og komplicere strategiprocessen, er forståeligt. Netop derfor er det vigtigt at finde metoder til at måle CSO’ers værdiskabelse med, og det er, erkender Roland Berger-rapporten, måske ikke umiddelbart enkelt.

En vigtig forudsætning for at CSO’en kan få succes er, at hans eller hendes opgaver defineres omhyggeligt. I de fleste virksomheder ser CSO’en det som sin rolle at være en slags katalysator for de strategiske ideer, der opstår i en virksomheds specialiserede afdelinger og enkelte landeorganisationer. CSO’en skal, for at benytte et yndet ord, orkestrere disse ideer i en proces, der også vil involvere bestyrelsen. Derudover kan CSO’en også få en særlig opgave i at skabe et bedre beslutningsgrundlag for hele strategiprocessen for eksempel ved at forfine benchmarkingen af en virksomhed i forhold til marked og konkurrenter.

Det er måske ikke tilfældigt, at netop virksomheder som Maersk Line, Carlsberg og TDC, der hver for sig står over for store strategiske udfordringer, er blandt pionererne, når det gælder udnævnelse af CSO’er.

Morten A. Sørensen

Log ind