Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsidePraktisk BestyrelsesarbejdeForbered virksomheden på 2020’ernes dagsordener

Forbered virksomheden på 2020’ernes dagsordener

Med en forventet sammensmeltning af den digitale og den fysiske verden i det kommende årti får de fleste globale techgiganter nye store udfordringer. De skal ud på et for dem ukendt territorium, mens ”gamle dages” giganter til gengæld får en ny chance. Skal de udnytte dén, skal de imidlertid oppe sig på den digitale front, vurderer Boston Consulting Group.

Her ved udgangen af 10’erne fremstår Amazon som verdens stærkeste, og af konkurrenterne mest frygtede, virksomhed. Det er ikke noget tilfælde. Amazon har sit udspring i den digitale verden, men den har formået at supplere de digitale styrkepositioner med meget dagligdags fysiske varer og ydelser. Amazon sidder på et kæmpestort distributionssystem, hvorfra bl.a. dagligvarer under virksomhedens eget brand bliver sendt ud til forbrugerne.

Tiderne skifter, påpeger konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) i en gennemgang af tendenser i 2020’erne: At en virksomhed er helt i front i dag, er ikke ensbetydende med, at den også vil være det om ti år. Helt ligesom de færreste af de virksomheder, der i dag er i den globale Top 10, målt på markedsværdi, var det for ti år siden.

BCG vurderer, at den helt overordnede trend, på vej ind i et nyt årti, er, at den digitale og den fysiske verden vil smelte sammen. Det kan give problemer for de virksomheder, der i dag kun er digitale. Og det kan give en ny chance til de gamle virksomheder fra den fysiske verden, der er blevet overhalet. Men de står kun til at vinde det tabte terræn tilbage, hvis de, samtidig med at holde fast i den fysiske verden, formår at matche nutidens tech-giganter på den digitale front.

BCG ser overordnet otte trends, som konsulenthuset vurderer vil sætte retningen for det globale erhvervsliv i 20’erne:

· Kunstig intelligens bliver hastigt bedre, og pionererne tænker videre end til, hvordan de kan bruge det til at spare omkostninger. De overvejer også, hvordan kunstig intelligens kan føde helt nye produkter og ydelser, og dermed skabe ny omsætning.

· Erhvervsmæssige økosystemer erstatter de klassiske virksomheder. Det vil sige, virksomhederne arbejder sammen på kryds og tværs, de deler viden, og i nogle tilfælde kan konkurrenten i ét segment være partneren i et andet.

· Som under industrialiseringen er teknologien nået til et punkt, hvor den ændrer såvel arbejdets natur som relationen mellem virksomhederne og deres ansatte og kunder.

· Kinas fortsatte fremgang udfordrer i stadigt højere grad de institutioner, vesten har sat op for den internationale samhandel.

· Den økonomiske vækst falder, efterhånden som befolkningen aldres, også i nogle af de tidligere udviklingslande, og der bliver færre på arbejdsmarkedet til at forsørge stadigt flere ældre.

· Den teknologiske udvikling giver anledning til social og politisk uro. Herunder rejses der spørgsmål om virksomhedernes ansvar for et bæredygtigt samfund.

· Aktivistiske investorer vinder frem, bl.a. fordi privat kapital fylder stadigt mere i mange lande.

· Kombinationen og samvariationen af alt det ovenstående gør prognoser og kvalitative forudsigelser usikre.

Med forbehold for det sidste – at det aldrig bliver som forudsagt, fordi uforudsete ting sker, eller uerkendte sammenhænge slår igennem – synes det klart, at virksomheder på nogle afgørende parametre må lære at tænke på helt nye måder.

BCG forudser, at konceptet stordriftsfordele bliver mindre fremtrædende. Det har været beskrevet på side ét i erhvervslederes grundbog gennem hele den industrialiserede tid. Her og nu, hvor enhver opstartsvirksomhed lægger vægt på skalerbare produkter eller services, synes det at have fået nyt liv. Men BCG forudser altså, at fokus i stedet vil skifte til skalafordele i virksomhedernes evne til at lære nyt, ud af de myriader af data, den moderne verden producerer.

BCG forudser også, at nogle defensive elementer i forretningsdrift vil blive vigtigere. Det handler ikke kun om at komme ud over stepperne og slå konkurrenterne – det vil være nok så vigtigt at være modstandsdygtig, når konkurrenterne kommer på banen med bedre ideer, produkter eller ydelser, end dem man selv har. Det vil ske, i en omskiftelig økonomi med erhvervsmæssige økosystemer, hvor man dårligt kan gennemskue, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Tiden vil også vise, hvordan myndighederne forholder sig sådanne økosystemer, som har det med at komme til at dominere markedet. Men de er sværere at bryde op ved lov end de historiske monopoler har været.

Sten Thorup Kristensen

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang
Er du allerede abonnent?

Man har talt om kunstig intelligens (AI) i flere år, men først efter den store interesse for ChatGPT, der nærmest dukkede op ud af ingenting, er AI blevet hvermandseje og noget, vi kan beslutte at implementere allerede i morgen – hvis vi har ressourcerne til det og en plan for, hvordan vi bedst får udbytte af det.
Nogen sagde, at internettet kun var en døgnflue. De fik ikke ret. Nu siger nogen, at kunstig intelligens er en døgnflue. De får næppe heller ret!


Artikler i temaet:

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind