Kampen om at udvikle den dominerende Large Language Model (LLM) intensiveres. Elon Musks virksomhed Grok har på få måneder rejst milliarder i et forsøg på at overgå rivalerne Gemini, Claude, ChatGPT og Llama. Men slaget er langt fra færdigt, intet er afgjort. Finanshuset ING har gennemgået den nuværende status i AI-kapløbet
USA sidder for tiden på de fem bedste sprogmodeller. Det skyldes blandt andet tilgængeligheden af computerkraft og størrelsen af investeringer: De er større end noget andet sted. Dermed vil USA sandsynligvis fortsætte med at være anfører på AI-markedet i den nærmeste fremtid.
Dermed vil USA også være bedre rustet end Europa til at høste de fordele, som AI fører med sig. Det er især produktivitetsforbedringer, det handler om. Allerede nu er der forskel i produktiviteten mellem USA og Europa til USA’s fordel. Og det ser ud til, at kløften kun vil vokse sig større de kommende år, i takt med at AI bliver implementeret og gevinster realiseret. Det er meget uheldigt for europæisk konkurrenceevne, hvor EU-bureaukratiet er begyndt at se problemet med den seneste rapport fra Draghi om planøkonomiske indsatser.
Men hvorfor halter Europa allerede bagud i AI-ræset?
Daniel Ek og Mark Zuckerberg har påpeget, at lovgivning er en af grundene til, at Europa ikke har lige så mange førende tech-virksomheder. Hvis Europa kan lægge sin lovgivning tættere op ad USA, vil det være bedre rustet til at drage fordel af AI.
Finanshuset mener, at regulering ikke er den eneste vigtige forskel mellem USA og Europa:
For det første er det amerikanske arbejdsmarked mindre stift. Det gør det lettere for amerikanske virksomheder at reducere arbejdsstyrken og mindre omkostningstungt at investere i teknologi, der kan erstatte arbejdskraft.
For det andet er der mere privatkapital investeret i nye teknologier i USA. Omvendt er det sværere at investere på tværs af grænserne i EU.
For det tredje spenderer den amerikanske regering meget mere på AI end de europæiske støtteordninger.
Det er klart, at de amerikanske reguleringer og initiativer også har ulemper og risici, men de forklarer, hvorfor USA er bedre positioneret til at profitere af AI end Europa. Der findes for tiden fem avancerede LLM’er:
- OpenAI’s GPT-4
- Anthropics Claude 3.5
- Googles Gemini 1.5
- Metas Llama 3.1
- xAI’s Grok-2
Alle fem modeller har krævet milliardinvesteringer for at nå dette niveau. Vi snakker beløb på 5-10-15 mia. USD. De kommer blandt andet fra giganterne Microsoft, Amazon og Google. Men dette er kun begyndelsen.
De store investeringer, der allerede er lagt, markerer nemlig ikke slutningen på finansieringen af LLM’er, men er snarere en advarsel om, hvor langt der er igen. Det er værd at bemærke, at OpenAI’s Sam Altman har sagt, at der er et investeringsgab på 7 billioner USD, der skal efterkommes, for at generativ AI kan nå sit fulde potentiale.
Selvom 7 billioner USD kan virke overdrevet, er det meget sandsynligt, at LLM’er fortsat vil tiltrække milliarder i investeringer de kommende år. Det er derfor ikke overraskende, at Alphabet, Amazon, Meta og Microsoft har forpligtet sig til at investere næsten 200 mia. USD i år (op fra 130 mia. USD sidste år).
Denne investering er primært rettet mod opførelsen af datacentre og køb af chips, som er nødvendige for at træne og implementere LLM’er. Selvom disse investeringer viser, at generativ AI har stort potentiale, medfører mere investering også større risiko. Og det kan tage år, før investeringerne giver afkast. Hvis investeringerne fører til overkapacitet (dvs. for meget computerkraft), kan det skabe betydelige risici for virksomhederne.
Omvendt er store investeringer i computerkraft gode nyheder for AI-startups. Mens de store tech-virksomheder producerer computerkraft (den nødvendige processorkraft og lagerkapacitet til at køre applikationer, behandle data og udføre komplekse beregninger), forbruger startups blot denne kapacitet, da de ikke har ressourcerne til at udvikle deres egen.
I de kommende måneder er det sandsynligt, at kløften i AI-fremskridt vil blive større både mellem lande og virksomheder. For virksomhederne er det endnu ikke klart, hvem der vil blive den dominerende aktør inden for sprogmodeller. USA er dog klart i en førende position.
MAL