Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 94

Optimalt samarbejde mellem bestyrelse og CEO

Selv en nok så kompetent bestyrelse har kun ringe effekt, hvis samarbejdet med den daglige ledelse og den adm. direktør ikke virker. Konsulenthuset Russel Reynolds Associates har identificeret 25 nøglepunkter for at få dette samarbejde til at fungere – delt op på opgaver for bestyrelsesformand, menige bestyrelsesmedlemmer og den adm. direktør, som vi her bringer en gennemgang af.

Det påpeges, at Russel Reynolds Associates har en holdning om kollektivets funktion i forbindelse med bestyrelsesarbejde, som andre konsulenter advarer imod. Det gælder særligt i de anbefalinger, der handler om at opbygge personlige relationer mellem direktionsmedlemmer og menige bestyrelsesmedlemmer. Her er der en anden skole, som tværtimod mener, at det er vigtigt at holde kommandovejen. Men det kan naturligvis også variere med kultur og tradition i det enkelte selskab.

Fælles opgaver:

• Alle forpligter sig til at arbejde for virksomhedens bedste.

• Opbyg tætte relationer – men samtidig sådan, at uafhængigheden ikke bliver sat over styr. Personlige venskaber skal ikke stå i vejen for at løse problemerne den dag, hvor en af parterne måtte svigte sit ansvar.

• Afstem forventningerne – hver især må give udtryk for såvel sine målsætninger som ressourcer, og siden overholde de løfter og aftaler, man har indgået.

• Afstem rollerne – det skal stå klart, hvilke opgaver hver især har og ikke har, og dermed også hvad man kan og vil forvente af hinanden.

• Kom til arbejdet med ydmyghed – det er en del af professionalismen, at man erkender sine svagheder og begrænsninger, og man ikke er bange for at få sine ideer og synspunkter afprøvet gennem kritiske spørgsmål.

• Læg vægt på ærlighed, tillid, gennemsigtighed og respekt. Vær også opmærksomhed på at modtage andres ideer og synspunkter på en måde, så de kan vise samme adfærd.

Bestyrelsesformandens opgaver:

• Udfyld rollen som rådgiver og mentor for den adm. direktør – ikke blot om strategien, men også om, hvordan den skal føres ud i livet i hverdagen. Den adm. direktør skal have nem adgang til bestyrelsesformanden.

• Stil skarpe spørgsmål til den adm. direktør – også når det kræver mod.

• Vis handlekraft, når den adm. direktør ikke lever op til det ansvar, han er blevet betroet. Bestyrelsesformanden skal være parat til at få snavs på hænderne.

• Hold balancen i spørgsmål om den adm. direktørs efterfølger og selskabets strategi. På det første område har bestyrelsesformanden ansvaret, og må derfor også i nogle tilfælde have en holdning til strategien – men uden at anfægte den adm. direktørs kompetence på dette felt.

• Vis tilstedeværelse og engagement i spørgsmål af stor betydning for virksomheden – også selv om de ikke kræver nogen egentlig beslutning fra bestyrelsen eller dens formand.

• Opbyg professionelle relationer til nøglepersoner i ledelsen.

• Vær altid tilgængelig for topledelsen, og kommuniker åbent, gennemskueligt og proaktivt.

De menige bestyrelsesmedlemmers opgaver:

• Vær bestyrelsesformandens rådgiver om strategien og dens udførelse. Ligesom bestyrelsesformanden skal være tilgængelig for den adm. direktør, skal de menige bestyrelsesmedlemmer være tilgængelige for bestyrelsesformanden.

• Stil bestyrelsesformanden kritiske og svære spørgsmål om strategien.

• Reager ved tegn på, at bestyrelsesformand eller adm. direktør ikke overholder sine forpligtelser.

• Stå sammen med bestyrelsesformanden om at vise engagement i forhold til virksomhedens aktiviteter.

Den adm. direktørs opgaver:

• Opbyg uformelle relationer til bestyrelsesmøderne – ikke kun på bestyrelsesmøderne, men også ved andre arrangementer og eventuelt på tomandshånd.

• Kommuniker åbent og proaktivt over for bestyrelsen, der ikke skal opleve at blive overrasket over begivenheder, der for længst er indtruffet.

• Søg hvert enkelt bestyrelsesmedlems rådgivning om strategien, således at eventuel uenighed om strategiske spørgsmål ikke kommer som en overraskelse, når disse formelt bliver fremlagt på et bestyrelsesmøde.

• Introducer øvrige medlemmer af topledelsen for bestyrelsen, og tilskynd disse direktører til at søge bestyrelsesmedlemmernes rådgivning, hvor det måtte være relevant. Denne opgave er bl.a. vigtig, for at bestyrelsen kan leve op til sin pligt til at holde en plan i tilfælde af din fratræden.

• Accepter fuldt ud tanken om, at bestyrelsen er uafhængig – også af dig. Medvirk til at skabe et godt samarbejde uden fraktioner i bestyrelsen.

• Vær på en gang fleksibel og klar i dine synspunkter. Tillad bestyrelsesmedlemmerne at stille kritiske spørgsmål til dine forudsætninger, og gør det samme over for dem.

• Undgå at politisere i bestyrelseslokalet, og værdsæt det i stedet, når bestyrelsesmedlemmer har evner, du ikke selv besidder. Forskellige tilgange blandt medlemmerne i bestyrelse og direktion er ikke en svaghed, men en styrke på holdet.

 

Forkert profil af bestyrelsen øger konkursrisiko

Store bestyrelser med mange fungerende adm. direktører fra andre selskaber med mangeårig erfaring, og som samtidig er uafhængige af selskabet, mindsker sandsynligheden for en konkurs, viser en amerikansk undersøgelse med titlen ”Corporate Board Attributes and Bankruptcy”, der er udarbejdet af to forskere fra Northeastern University i Boston. Baseret på databaser over regnskaber og stamoplysninger for 700 selskaber og konkursramte selskaber, undersøger de på en række parametre, om de konkursramte selskaber har særlige kendetegn i henseende til bestyrelsens sammensætning. Resultaterne er på flere områder overraskende i forhold til de corporate governance-idealer, der er oppe i tiden.

Ifølge undersøgelsen ser den ideelle bestyrelse nogenlunde sådan ud, for så vidt målsætningen er at undgå konkurs: Bestyrelsen er stor. Medlemmerne er vel oppe i årene. De er uafhængige af selskabet. De har erfaring som adm. direktør, men ikke fra det selskab, de sidder i bestyrelsen for. Flere af medlemmerne arbejder også sammen i andre bestyrelser. Og de bliver aflønnet med et fast honorar frem for bonusaflønning i form af aktier eller aktieoptioner.

Det med aktieaflønningen er et af de klareste resultater. I de konkursramte selskaber ejede de udefra kommende bestyrelsesmedlemmer således i gennemsnit 2,12 % af aktiekapitalen, mod blot 0,44 % i de selskaber, der fortsat lever. Et andet markant træk handler om det, amerikanerne kalder ”grå bestyrelsesmedlemmer”. Det er personer, der tidligere har været ansat i selskabet, men som nu er valgt ind i bestyrelsen, enten som en hædersbevisning, eller ud fra en tanke om, at de tilfører bestyrelsesarbejdet væsentlig erfaring. Det gør de givetvis også i mange tilfælde, men i den modsatte retning trækker, at nogle af dem ser bestyrelsesposten som et pensions gode, og dermed er dødvægt, eller at de gennem deres karriere har mistet evnen til at se selskabet udefra.

Under alle omstændigheder er der betydeligt flere grå bestyrelsesmedlemmer i de selskaber, der er gået konkurs, end i dem, der er overlevet. Forholdet går igen, når man analyserer på sammensætning af regnskabskomiteer og andre interne udvalg og arbejdsgrupper i bestyrelsen.

Det er derimod ikke sådan, at alder eller erfaring i sig selv trækker ned – tværtimod. Gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmerne i de overlevende selskaber var 60 år, mod 57 år i de konkursramte selskaber. Alder er i øvrigt i næsten samme omfang en positiv faktor for selskabets adm. direktør. Det synes også at være sådan, at jo flere der er til at bringe erfaring til bordet, jo bedre er det. I hvert fald er bestyrelserne i gennemsnit et medlem større i de overlevende end i de konkursramte selskaber.

Det er i den mere præcise sammensætning af bestyrelsen, at man finder de træk, der er overraskende i forhold til corporate governance-normer. Bl.a. nedbringer det konkursrisikoen, hvis nogle af bestyrelsesmedlemmerne tillige deler pladserne i andre bestyrelseslokaler. Det er ellers en praksis, der er omdiskuteret, og under visse forhold direkte ulovlig, i USA. Her må man ikke sidde i bestyrelsen for flere selskaber, hvis de konkurrerer mod hinanden. Forskerne antager, at samarbejdet i flere bestyrelser styrker kommunikationen, hvilket kommer begge virksomheder til gavns.

Et andet – måske – overraskende træk er, at det tilsyneladende nedbringer konkursrisikoen, hvis virksomhedens adm. direktør selv er medlem af andre selskabers bestyrelser. Her er den generelle antagelse ellers, at den adm. direktør så vidt muligt skal bruge sin tid i den virksomhed, han er ansat i. Det er da heller ikke sådan, at topcheferne i de overlevende selskaber farer fra det ene bestyrelsesmøde til det andet. Selv om der med en gennemsnitsalder på 55 år er mange af dem, der nærmer sig pensionsalderen, sidder de i gennemsnit i færre end én bestyrelse.

Den alternative forklaring kan være, at det ikke har været nogen god reklame for en bestyrelseskarriere, hvis kandidaten op til konkursen har præsteret dårlige nøgletal i egen virksomhed, hvilket jo typisk vil være tilfældet. Men under alle omstændigheder er topchefernes bestyrelsesarbejde positivt for de virksomheder, de på denne måde stiller ekspertise til rådighed for. Endelig nedbringer det risikoen, hvis bestyrelsesmedlemmerne bliver valgt for flere år ad gangen, således at kun nogle af dem er på valg ved den årlige generalforsamling. Det er en model, der bl.a. skal forhindre overtagelsesforsøg og indflydelse til oprørske aktionærer, og som sådan er den ikke velset i corporate governance-sammenhæng. Men den synes at føre til mere holdbare, langsigtede beslutninger.

Sten Thorup Kristensen

Den værdiskabende bestyrelse – fokus og arbejde

Mere end 90 % af bestyrelsesmedlemmerne i en amerikansk analyse svarer, at de syntes, at de gjorde et godt og fyldestgørende bestyrelsesarbejde. Så hvorfor overhovedet reflektere over bestyrelsens værdiskabelse og dens samarbejde med direktionen? Der er fire vægtige grunde til, at en sådan refleksion er nyttig, skriver professionelt bestyrelsesmedlem, Torben Ballegaard Sørensen, som netop har udgivet en bog om bestyrelsens værdiskabelse.

For det første fandt ledelserne af virksomhederne, at kun 20 % af deres bestyrelsesmedlemmer adderede nogen som helst værdi i forhold til de udfordringer, de stod med. Altså diametralt modsat bestyrelsens oplevelse.

For det andet skaber globaliseringen et markant stigende pres på ledelsen, herunder også bestyrelsen, med hensyn til at vælge og eksekvere den rette strategi.

For det tredje skaber væksten i mængden af ’regler for god bestyrelsesskik’ samt det stigende presse- og børshysteri øget fokus på historik og ’compliance’ – på bekostning af det fremadrettede perspektiv. Det øger risikoen for, at mange virksomheder af den grund taber kampen om fremtidens nye markeder.

For det fjerde mangler mange bestyrelsesmedlemmer inspiration til at balancere mellem kontrol opgaven og den fremadrettede kreative interaktion. Derfor er det nyttigt at se på den værdiskabende bestyrelse. Den bygger på samspillet (dialektikken) mellem to roller, to styrkeprofiler, to synsvinkler og to afstande til ’virkeligheden’. Flere hjerner opfanger og fortolker dagens hastigt varierende og uforudsigelige signaler bedre end én hjerne og sikrer en mere kompetent respons på komplekse udfordringer som strategi, innovation og organisation.

Kvalificeret sparring er værdifuld for al ledelse, men hvis bestyrelsen overvejende er passiv, har mange direktører kun VL-fæller, venner, ægtefællen (til tider kun hunden) at tale med. Hvordan kan bestyrelsen leve op til behovet for større interaktivitet? Værdifuld inspiration hertil kan hentes fra bl.a. bestyrelsesarbejdet i virksomheder ejet af kapitalfonde og andre veldrevne, aktive bestyrelser. En sådan inspiration giver anledning til fem forslag til ændret praksis:

Praksis 1: Giv bestyrelsen mere tid og båndbredde 
til at behandle virksomhedens fremtid. Delegér detaljeret historisk kontrol, status og formalia så vidt muligt. Under normale omstændigheder (krise undtaget) kan ’husholdningen’ behandles effektivt gennem god tilrettelæggelse og forberedelse, forudsat
at bestyrelsen har en dygtig CFO og administration samt eventuel revisionskomite til rådighed.

Praksis 2: Overvåg og styrk bestyrelsens personlige og faglige kvaliteter med henblik på at forbedre dens mulighed for effektivt at håndtere kombinationen af kontrol og fremtid. Nørby Udvalgets helt basale retningslinjer for god governance sætter en fornuftig standard for transparens, anciennitet, kompetence og evaluering. Brug dem til fornyelse og læring.

Praksis 3: Undlad at blive unødigt distraheret 
af kortsigtede regulative forhold, børs- eller pressehysteri. Virksomheden er naturligvis nødt til at respondere på relevante impulser, men det er vigtigt at bestyrelsen beskytter ledelsen mod overgearet kortsigtet turbulens. Bestyrelsen skal sikre arbejdsro, om nødvendigt ved at undlade kvartalsvise meddelelser.

Praksis 4: Styrk interaktiviten med ledelsen 
gennem engagement og aktiv dialog. Det kræver et højt niveau af tillid, åbenhed og målfællesskab. At gøre dette uden at skabe forvirring om bestyrelsens rolle og kontrolopgave forudsætter klarhed i roller og gensidig forståelse og respekt. Måden individerne reelt arbejder sammen på er vigtigere end de formelle processer.

Praksis 5: Fokuser bestyrelsens tid og indsats på fremtiden (uden at slippe kontrolopgaven). Bestyrelsen må ikke forblive i historikkens og reglernes komfortzone, men bevæge sig ind på det usikre område at deltage i skabelsen af fremtiden. Følgende fokusområder tildeles nogenlunde lige meget tid og attention i den værdiskabende bestyrelse:

5a: Deltag i udviklingen af strategien. Bestyrelsen adderer værdi ved at udpege retningen, inspirere, give sparring, og vejlede strategiprocessen. Blandt elementerne i strategiarbejdet, hvor bestyrelsen tilfører særlig værdi, er (i) aflæring af interne sandheder, (ii) fra ’rain-dance’ til kreativ udfoldelse, (iii) inspiration, refleksion og ’game-changing’ samt (v) højnelse af ambitionsniveauet.

5b: Følge op på eksekvering af strategien. Ofte overset kræver eksekveringen, at det rette ledelseshold sættes, at strategien oversættes til eksekverbare handleplaner, at der sikres ’alignment’, disciplin og ’sense of urgency’, og at der systematisk følges op på strategiens projekter.

5c: Følge op på drifts performance (KPIs), vel at mærke i en forenklet, ’levende’ og aktionsorienteret form med hold i den faktiske operation. Læg dertil bløde data og konkurrentinformation, men bliv ikke tabt i abstrakte regnskabsdetaljer.

5d: Overvågning af ’helbredsmarkører’ kan give tidlig varsel om mulig svækkelse af holdninger, adfærd og kultur. Disse vage signaler opdages sjældent, før de pludselig manifesterer sig i krise og er da ofte irreversible.

5e: Formalia og ordentlighed i husholdningen. 
Disse punkter omfatter bestyrelsens klassiske arbejdsopgaver – godkendelse af årsrapport, planer, politikker mv., og sikring af systemer, risiko styring og kontrol.

De fem fokusområder stiller krav til bestyrelsen; først og fremmest om sund fornuft og indlevelse. De kræver et åbent, tillidsfuldt og engageret samspil med ledelsen i stedet for adskilte lejre og pokerspil. Det afgørende er, at bestyrelsen gennem sin indlevelse og kompetence er i stand til at stille relevante spørgsmål – som stimulerer eftertanke og måske åbner nye perspektiver

Torben Ballegaards bog: ”The Value Adding Board – its focus and work”, kan bestilles som paperback eller e-bog på Amazon.com

Kundefokus en mangelvare i bestyrelseslokalet

Hvem har reelt magten over virksomhedens fremtid? Er det aktionærerne, ledelsen eller medarbejderne? Da jeg i 90’erne læste på CBS, blev vi tudet ørerne fulde om, at virksomhederne for at overleve var nødsaget til at omstille sig fra at være produktions- til markedsorienterede. Tendensen har siden bredt sig til topledelserne, hvor stadigt flere marketeers finder vejen til direktionerne. Godt halvdelen af Fortune 1.000 virksomhederne har i dag en CMO – chief marketing officer – i topledelsen, men kompetencerne mangler stadig i bestyrelserne, skriver tidligere direktør Claus Mossbeck i denne kommentar. Han ejer netværket Tatarklubben, som forbinder og udvikler 1.000 ledere inden for marketing og kommunikation for top 1.000 brands i Danmark.

Hvis det i sidste ende er kunderne, som sidder med magten over virksomhedernes fremtid, så har landets bestyrelser et stort problem; nemlig at de personer, som har den markedsmæssige forståelse, slet ikke er repræsenteret.

Mange vil nok spørge: skal vi nu til at have specialister i bestyrelseslokalet? Mit svar er, at det har vi haft til alle tider. For er advokater, revisorer og økonomer ikke specialister? Samtidig er der en klar tendens til, at vi går endnu videre i den retning, altså væk fra en bestyrelsesmodel efter tysk forbillede med fokus på, at bestyrelsen har en kontrollerende funktion (lovgivning og aktionærers interesser), over imod den amerikanske model med del og fuldtidsarbejdende bestyrelsesmedlemmer som tager aktivt del i strategiprocessen.

Når den strategiske forretningsudvikling i stadig højere grad sker i bestyrelseslokalet, er der behov for andre kræfter fremadrettet. For hvem tør med sine sansers fulde brug sætte et hold bestående af en ingeniør, advokater og revisor i spidsen for en udvikling af virksomhedens nye forretningsstrategi?

Hvor virksomheder i iværksætterfasen har brug for fagspecialister, som kan tilføre billig  rådgivning til væsentlige stabsfunktioner, så nødvendiggør kommercialiseringsfasen, at der kommer stærke markedsorienterede kræfter ind i bestyrelsen. Først i vækstfasen er der behov for generalister såsom adm. direktører, der havde prøvet internationaliserings øvelsen før.

Finanskrisen viste, at der er et stort kompetencemæssigt underskud i bestyrelserne for ejerledede virksomheder. Den eksisterende bestyrelse består ofte af familie, venner eller andre, som er afhængige af ejerlederen. I langt de fleste tilfælde kan det bedre betale sig at have eksterne kritiske sparringspartnere frem for dem, som har hjertet med sig og måske ikke kan sige nej, når det egentlig er nødvendigt.

Men også store, globale kapitalejede virksomheder kan med fordel få tilført et større kundefokus. En af verdens hurtigst voksende virksomheder, amerikanske Amazon, har således som erklæret hovedmål at blive verdens mest kundeorienterede virksomhed.

Hvem repræsenterer kundens interesser? Derfor bør landets bestyrelsesformænd ved næste evaluering kigge rundt i lokalet og stille spørgsmålet, hvem der repræsenterer ikke blot aktionærernes og medarbejdernes, men også kundens, interesser.

Hvis denne person ikke allerede findes, anbefaler jeg, at man leder efter rette vedkommende hos virksomheder som på forretningsmodellen ligner ens egen. Virksomheder, som succesfuldt har gennemført en transformationsproces hen imod et større kundefokus. Typisk vil ankerpersonerne på disse processer være at finde blandt de marketing og kommunikations direktører, som har formået at arbejde sig ind i direktionerne.

Disse profiler vil kunne se på alle virksomhedens processer med en mere kommerciel vinkel og sikre et mere markedsorienteret fokus. Ikke blot lavpraktisk, hvor de eksempelvis kan agere tovholder på bestyrelsens strategidag i forhold til positioneringen (fokus/ placering, konkurrenceparametre, markedsføring/ salg). Men de vil også kunne udfordre selve virksomhedens eksistensberettigelse ved at sikre, at vision og mission indeholder et løfte – ikke blot til aktionærerne, men også til kunderne.

Ingen nemme veje til F&U-succes

Apple er verdens mest innovative virksomhed, og hvem beundrer ikke virksomheden for dens evne til at skabe produkter, der ændrer verden – og som skaber formuer til aktionærerne? Men faktisk er det hverken iderigdom eller penge, der gør virksomheder innovative, påviser årets udgave af undersøgelsen ”The Global Innovation 1000” fra Booz & Co., som også står bag Apples fornemme rangering.

Konklusionen er, at der er ikke nemme veje til at være i front med at bringe nye produkter til markedet – i stedet er det hårdt arbejde og god organisering af forsknings- og udviklingsarbejdet, så ideerne bliver omsat til virkelighed i form af markedsklare produkter, der gør tricket. Apple er kun på en 53. plads, når det gælder udgifter til forskning og udvikling. Samme mønster ser man for andre af de virksomheder, der ligger i toppen i henseende til innovative evner. De ligger normalt ikke i toppen når det gælder udgifterne til innovation.

Nok så overraskende viser en specialanalyse, at heller ikke virksomhedernes evne til at generere ideer til nye produkter giver noget stort afkast – om overhovedet noget – når det kommer til stykket. De virksomheder, der er særligt gode på denne front, har ganske vist større vækst i både omsætning og resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA). Men når det gælder aktiekurserne, ligger de faktisk en anelse bagefter de virksomheder, der selv angiver at være dårlige til idégenerering.

Belønning for udvikling af idéer Derimod er belønningen i form af højere aktiekurser meget klar for de virksomheder, der angiver at være gode til at udvikle på ideerne. Disse virksomheder har i øvrigt også højere vækst i omsætning og EBITDA end deres konkurrenter. Undersøgelsen giver ikke noget klart svar på, hvorfor væksten i omsætning og driftsresultat hos de bedste idémagere ikke bliver belønnet med højere aktiekurser. En del af forklaringen kan være investorernes risikoaversion oven på finanskrisen, der har betydet, at vækstudsigter ikke bliver belønnet af investorerne i samme grad som tidligere. Et andet oplagt bud – som også må være i hvert fald en del af forklaringen – er, at væksten bliver spist op af udgifter, der slår igennem som afskrivninger, så der ikke er tilsvarende vækst på den endelige bundlinje.

Undersøgelsen tyder altså på, at den allerførste del af forsknings- og udviklingsindsatsen er meget dyr, i forhold til det afkast, den giver. Hvorimod afkastet i forhold til investeringen er højere i de senere udviklingsfaser. Dette forhold bringer fokus på, om virksomhederne agerer optimalt i de første forsknings- og udviklingsfaser. Kun 43 % af respondenterne i undersøgelsen mener, at deres virksomheder er effektive til at få ideer. Booz & Co. anfører, at det også er et område, hvor mange har kastet håndklædet i ringen, i erkendelse af de høje omkostninger, og i stedet forlader sig på at købe sig til idéerne, f.eks. gennem opkøb af mindre virksomheder i deres brancher.

Men undersøgelsen indikerer, at man kan have opgivet for hurtigt. I hvert fald er virksomhederne meget konservative i deres tilgang til at generere nye ideer. F.eks. har open source-teknikken, hvor man lægger sine aspirationer åbent frem og inddrager brugere, bl.a. på sociale medier, været meget hypet i medierne og på læreanstalter. Men i praksis er det, selv blandt de største virksomheder, kun hver sjette, der bruger det i en eller anden grad. I stedet forlader man sig på traditionelle instrumenter som markedsundersøgelser, tilbagemeldinger fra kunder og sessioner med brainstorm blandt virksomhedens medarbejdere.

Men for den vigtige fase med udvikling af ideerne, når de er opstået, kan Booz & Co. altså ikke, på basis af sin undersøgelse, give bedre råd end at tilknytte gode folk, og at være tro mod virksomhedens sjæl og strategi.

Sten Thorup Kristensen

Medarbejdervalgte efterlyser kulturskift

Samarbejdet mellem medarbejdervalgte og eksterne bestyrelsesmedlemmer har fundet en god balance i mange selskaber.

Men der er også steder, hvor de eksterne bestyrelsesmedlemmer burde lukke mere op for de medarbejdervalgtes reelle deltagelse i bestyrelsesmøderne. Læs her nogle gode råd om, hvordan samarbejdet kan komme til at glide, og hvordan dagligdagen håndteres i nogle virksomheder.

Nyhedsbrev for Bestyrelser har drøftet resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen med en stribe medarbejdervalgte, og her er nogle af deres generelle refleksioner, som ikke specielt handler om deres egne virksomheder.

Fra Cheminova siger medarbejdervalgt medlem Jørn Sand, at formøder mellem de eksterne nok er mest udbredt i de mindre familieejede selskaber og ikke i de børsnoterede selskaber. Han afviser, at der er forskel på, hvad de medarbejdervalgte og de eksterne bestyrelsesmedlemmer får at vide op til de formelle bestyrelsesmøder.

Til gengæld lægger han vægt på en god dialog med den adm. direktør før møderne. ”Det er vigtigt, at man har en god dialog med sin adm. direktør, og at man før møderne kan gå ind og spørge til økonomiske og regnskabsmæssige forhold i det skriftlige materiale, som der kan være behov for at få forklaret. Hvis man er i tvivl om, hvad det lige handler om, kan man måske få en uddybende forklaring af direktøren før mødet. Denne mulighed ser vi som et gode,” siger han.

Fra GKN Wheels Nagbøl vurderer Villy Jørgensen, at der i mindre og mellemstore virksomheder nok ofte holdes formøder mellem de eksterne bestyrelsesmedlemmer, og at det nok betyder, at de medarbejdervalgte ikke får det hele at vide. Han mener, at det ville være til gavn for virksomhederne, hvis de medarbejdervalgte blev fuldt orienteret om forholdene, da de så ville kunne deltage mere kvalificeret i debatten om, hvordan bestyrelsen skal forholde sig til problemstillingerne.

”Nogle bestyrelser har måske svært ved at lukke de medarbejdervalgte helt ind i arbejdet ved at give fuldstændig information. Der er nok behov for en holdningsændring i mange bestyrelser. De eksterne bestyrelsesmedlemmer glemmer nok, at arbejdspladsen er vores liv, og at vi har en meget stærk interesse i at sikre, at det går godt for virksomheden. Vi er nede i tingene til hverdagen, så vi kan selvfølgelig bidrage med en anden viden, end den, de eksterne bestyrelsesmedlemmer har. Hvis tingene ikke kører optimalt, risikerer vi at miste vores arbejde,” siger Villy Jørgensen.

Det handler også om, at de medarbejdervalgte seriøst arbejder på at sætte sig ind i tingene, og deltager aktivt på bestyrelsesmøderne, lyder budskabet. ”Det kan være vanskeligt, fordi de eksterne har en anden uddannelse og en anden indsigt. Der er dog sket meget de seneste ti år, og åbenheden mellem de eksterne og medarbejdervalgte er blevet meget bedre, og de medarbejdervalgte har også forstået helt klart, at de ikke specielt repræsenterer medarbejderne, men skal varetage virksomhedens tarv,” siger Villy Jørgensen.

Bestyrelsesarbejde er tidskrævende: De medarbejdervalgte erkender, at det ikke holder, hvis man tror, at deltagelse i bestyrelsesarbejdet er noget, man klarer med venstre hånd. Budskabet er, at det er meget tidskrævende, og at der også følger meget ansvar med opgaven. Så det handler på ingen måde bare om et bestyrelseshonorar. ”Arbejdet som bestyrelsesmedlem kræver, at man sætter sig ind i tingene, at man har en mening om tingene på bestyrelsesmøderne, og at man er parat til at være uenig med de andre bestyrelsesmedlemmer,” siger Villy Jørgensen.

De medarbejdervalgte føler, at de kan bidrage med mest til bestyrelsesarbejdet indenfor produktionsmæssige forhold, hvor de ofte allerede har stor indsigt. ”Det skulle jo gerne være sådan, at hvert enkelt medlem af bestyrelsen har en særlig kompetence, de bidrager med. Vi har eksempelvis medlemmer, der har forstand på blandt andet økonomi, landbrug og CSR. Og jeg har forstand på produktionen. Man skal være indstillet på inde i sit hoved, at man har sine egne kompetencer, og at man er ligeså god som de bestyrelsesmedlemmer, der er aktionærvalgte. Der er ingen tvivl om, at jeg taler med tungere vægt i bestyrelsen, når der drøftes produktion,” siger Jørn Sand.

De medarbejdervalgte mener, at efteruddannelse især indenfor økonomi og regnskab er afgørende. ”Man skal huske på, at 80 % af tiden handler om økonomi. Men det er ikke nok, at man har sin egen kompetence. Det er vigtigt at uddanne sig indenfor økonomi og regnskab, så man kan komme på omgangshøjde med de aktionærvalgte. Det er utroligt vigtigt, at man som medarbejdervalgt forstår at stille de rigtige spørgsmål,” siger Jørn Sand. De medarbejdervalgte mener, at der kun er en vej frem. Nemlig at deltage i efteruddannelseskurser, der udbydes om økonomi og regnskab.

I de fleste virksomheder har man fundet en god balance med den adm. direktør, som den ene dag er chef for medarbejderne, og den næste dag står som ansat af bestyrelsen. ”Det er afgørende, at man forstår at holde tingene adskilt. Det duer ikke med et kammeratligt forhold, men der skal være gensidig respekt for ens forskelligheder og indsigt. På bestyrelsesmødet er rollefordelingen på én måde, og i dagligdagen en helt anden. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dette,” siger Villy Jørgensen.

Den medarbejdervalgte har to kasketter på: Til emnet siger Jørn Sand: ”Man skal være helt klar oven i sit hoved, at man i de to situationer har to forskellige kasketter på. Det er vigtigt, at man har en fandens god dialog med den adm. direktør, både i det daglige og på bestyrelsesmødet. Nogle bestyrelser vælger jo også at holde dele af bestyrelsesmødet uden den adm. direktør, og her er der mulighed for uformelt at drøfte forhold omkring den daglige ledelse, hvis der skulle være forhold. Det kan godt være relevant at diskutere overordnede ledelsesforhold i bestyrelseslokalet, og hvis der er behov for det, kan formanden så efter mødet tage en snak med direktionen.”

Om deltagelse i bestyrelsens arbejde omkring omstruktureringer og reduktion af medarbejderstaben siger Villy Jørgensen, at der skal man som medarbejdervalgte huske, at man sidder der for at varetage virksomhedens tarv. ”Ofte er det sådan, at det kan være ubehagelige beslutninger nu og her. Men på sigt er det jo hensigten at sikre, at virksomheden er effektiv og konkurrencedygtig, og det kan i sidste ende giver endnu flere arbejdspladser,” siger Villy Jørgensen.

Om information fortæller Jørn Sand, at man efter bestyrelsesmøderne orienterer medarbejderne via samarbejdsudvalget: ”Som medarbejdervalgt har man jo samme tavshedspligt som andre bestyrelsesmedlemmer. Vi har fået indført, at der efter bestyrelsesmøderne holdes et samarbejdsudvalgsmøde, hvor tillidsfolkene orienteres om, hvad der er sket på bestyrelsesmøderne. De medarbejdervalgte og direktøren aftaler på forhånd, hvad der kan meldes ud. Men det er rigtigt, at medarbejdervalgte ikke kan sige noget om bestyrelsesarbejdet, så det er heller ikke altid at deres arbejde værdsættes af de øvrige ansatte. Det gør det vanskeligt, når ens kolleger ikke ved, hvad man laver i bestyrelsen,” siger Jørn Sand.

Til hvordan man kan arbejde for, at MAB’ene er aktive på bestyrelsesmøderne, oplyser Jørn Sand (der har siddet ni år i bestyrelsen), at man som nyt bestyrelsesmedlem godt kan være meget tilbageholdende med at sige noget på møderne, indtil man finder ud af, hvad det hele handler om. ”Så de første 2-3 år var jeg heller ikke så aktiv på bestyrelsesmøderne. Man skal have opbygget ekstra kompetencer og en selvtillid for at deltage aktivt, og det kan godt tage et stykke tid. Og så skal man også være parat med fingeren oppe, ellers er toget kørt.”

 

Arbejdsgivere opfatter MAB’ere som en gevinst

En bestyrelse er virksomhedens øverste ledelse, og man sidder der, fordi der er en forventning om, at man har noget at byde på.

En bestyrelse er ikke en uformel klub. En bestyrelse er virksomhedens øverste ledelse, og man sidder der, fordi der er en forventning om, at man har noget at byde på. Det betyder for det enkelte bestyrelsesmedlem også, at man kan dokumentere sine kompetencer og bringe dem aktivt og ansvarligt i spil i bestyrelsesarbejdet. Det gælder for alle bestyrelsesmedlemmer, også de medarbejdervalgte, skriver Birgitte Meisner Nielsen, tidligere souschef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv (nu administrerende direktør for Fonden Esrum Kloster & Møllegaard) i dette indlæg om arbejdsgiverens ønsker til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Det er ærgerligt, når Nyhedsbrev for Bestyrelsers undersøgelse peger på, at man som medarbejdervalgt medlem ikke oplever sig klædt ordentligt på i forhold til blandt andet budget og strategi. For man indgår faktisk på lige fod med resten af bestyrelsen.

Dansk Erhverv ser flere fordele ved at have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Først og fremmest den indsigt, man besidder som medarbejder og del af den daglige drift i organisationen.

Det kan være en uvurderlig indsigt, som kan lette eksempelvis implementeringen af strategiske indsatsområder. Virksomhedens direktør har brug for sparring på strategiske tiltag og forandringsprocesser, hvad enten sådanne handler om produktudvikling, markedet eller organisationsændringer.

Unikt kendskab til medarbejderne: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bid- rage med et unikt kendskab til, hvad medarbejderne vil tænke om disse ændringer, og hvad deres bekymringer konkret vil gå på. Vil de være bekymret for at blive afskediget, at mangle de rette kompetencer eller værktøjer eller andet? Alt sammen viden, som kan lette i forberedelsen af større organisatoriske tiltag og ændringer.

Vi ved dog også, at en del medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan have svært ved at trænge igennem med deres holdninger. Det hænger sandsynligvis sammen med den lidt komplekse situation.

Virkeligheden er jo den, at direktøren på et bestyrelsesmøde beretter om direktionens dispositioner over for bestyrelsen – herunder medarbejderen – som i den situation er en del af virksomhedens øverste ledelse. Når mødet er slut, og hverdagen melder sig, er rollerne vendt om igen. Med andre ord – som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal man kunne forvalte at have disse to kasketter på. Det kan være vanskeligt, men det er nu engang en del af opgaven. Det er en udfordring, som går igen i undersøgelsen.

Udsagn som ”at man ikke bliver set ned til, når man stiller spørgsmål”, ”at MAB’erne kan fremsætte kritiske kommentarer uden at blive banket på plads bagefter” og ”selv bidrage til udviklingen” peger på, at det ikke bare sådan lige kører af sig selv.

To af de problemer, som nævnes i undersøgelsen, og som kan gøre det vanskeligt for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer at fungere godt i bestyrelsesarbejdet, er ”hvis man ikke tør sige noget” og ”sproget”. Og det er ikke uvæsentlige pointer. Dem skal vi tage alvorligt.

Ingen tvivl om egne evner: Som medarbejderrepræsentant er man nødt til ikke at tvivle på egne evner, og om man kan magte opgaverne. For erfaringen viser, at langt de fleste medarbejderrepræsentanter kan bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet og virksomhedens udvikling. Men man skal også acceptere, at man måske starter i en bestyrelse, hvor de andre medlemmer kender hinanden i forvejen og har udviklet deres eget sprog. Det er ikke ond vilje. Der bruges bare ikke så mange ord på de enkelte sager. Tommelfingerreglen er her: er du i tvivl, så spørg. Det har du pligt til. Du kan jo ikke underskrive noget, du ikke har forstået.

En professionel ledelse kræver en professionel bestyrelse og vice versa. Den direktion eller topledelse, som bestyrelsen betror den daglige ledelse, kan gøre mere gavn og volde større skade end nogen anden enkeltparameter. Omdømmeværdien for virksomheden er omfattende – det har selvfølgelig en effekt på bestyrelsen.

Med andre ord – ud fra den klassiske antagelse om, at bestyrelsens vigtigste opgave overhovedet er at vælge den rette daglige topleder og at give vedkommende den rette sparring, så bør bestyrelsesarbejde være høj prioritet for alle bestyrelsesmedlemmer, også de medarbejdervalgte.

Pas på narcissister ved forfremmelse

Enhver blot lidt større virksomhed kender sikkert situationen: Man forfremmer en højt værdsat medarbejder til en lederpost, for så at erfare, at det går helt galt. Der kan være mange grunde til, at en dygtig specialist er uegnet til lederstillinger. Men Justin Menkes, konsulent hos Spencer Stuart og forfatter til bogen Better Under Pressure, advarer i Harvard Business Review mod et specielt personligt karaktertræk, der kan give dette udslag: Narcissisme.

Den korte historie er, at narcissisten frem for alt vil søge anerkendelse. Hvis han eller hun derfor gør det godt i en specialistfunktion, og får ros og beundring for det, vil det virke som en yderligere motivation til at gøre noget ekstra. Der er altså en god cirkel. Omvendt i lederfunktionen: Her forventes det, at man deler ære og anerkendelse med sine underordnede. Dette vil virke naturstridigt for narcissisten, som derfor bekæmper det. Med intern uro og dårlige resultater til følge. Opmærksomheden på dette vil virke demotiverende, og en ond cirkel er sat i gang.

Narcissisme handler om selvoptagethed. Men der skal mere til end blot den almindeligt menneskelig overvurdering af sig selv og undervurdering af andre, og det er ikke sådan, at alle, der har disse træk, skal sorteres fra ved forfremmelser. Derimod skal man kigge efter den virkeligt dybe overbevisning hos kandidaten om, at han eller hun er enestående, og at dette må manifesteres i dagligdagen. Her er nogle af de narcissistiske adfærdsmønstre , som forskerne Carolyn C. Morf og Frederick Rhodewalt opregner:

• Narcissisten vil bruge personlige relationer til at bevise egen fortræffelighed – også med hvad der set udefra ligner beskidte tricks, og selv om dette vil skade eller endda ødelægge relationen. Hvis narcissisten således bliver overgået eller matchet på sine fagligt set stærkeste sider, vil han eller hun i højere grad end andre føle mishag i al almindelighed mod udfordreren og give udtryk for dette – også direkte til udfordreren.

• Narcissisten besidder en blanding af meget høj og meget lav selvtillid. Billedet af egen fortræffelighed er i høj grad opnået uafhængigt af faktiske begivenheder. Disse har i stedet den effekt, at narcissten enten vil opleve sit selvbillede bekræftet, eller at det vil blive modsagt, så hun eller hun vil være opgivende og tungsindig. Narcissten vil således i højere grad end andre være nærtagende ved fiaskoer, mens han eller hun blot vil vise almindeligt godt humør ved successer.

• I en tid, hvor det er almindeligt at sætte socialpsykologiske termer på problematisk adfærd, og hvor der derfor nemt opstår forsimplede ”folkelige” oversættelser af de faglige termer, er det også vigtigt at slå fast, hvad narcissisme ikke er: Postulater om, at narcissister skulle have et særligt primitivt, og dermed skrøbeligt, mentalt univers, er ikke bekræftet i videnskabelige undersøgelser.

Ligeledes er det ikke underbygget, at narcissister generelt skulle være dårligere til at begå sig socialt end andre – når det kan se sådan ud, er det fordi narcissisten, i overensstemmelse med sin generelle selvopfattelse, selv overdriver sin betydning i sociale sammenhænge. Prøv også denne selv-test – eventuelt på en medarbejders vegne. Resultatet skal naturligvis tages med et gran salt, men den giver et indblik i, hvad narcissisme er i praksis. Samt hvor vanskeligt det er at skelne mellem ønsket omdømme og realitet, når det vedrører en selv eller personer, der står en nært.

Undersøgelser har fundet, at narcissister hurtigere end andre opnår forfremmelser tidligt i karrieren – formentlig på grund af den gode cirkel, hvor de bliver særligt motiverede af succes. Derimod går det langsommere for dem senere i karrieren, når de når så højt, at fiaskoerne uundgåeligt også melder sig. Der er dog ingen grund til blot at give fortabt, anfører Justin Menkes. I hvert fald til en vis grad er det, med den rette coaching, muligt at få narcissister til at fungere i ledelse.

Han anbefaler for det første, at man påpeger over for lederen med narcissistiske træk, at anerkendelse til de underordnede vil føre til større samlet succes, og dermed i anden omgang til større anerkendelse af lederen selv.

For det andet anbefaler han, at man konstant holder øje med – og standser – narcissistens tendens til at gøre sig selv til konge. Det skal ske med en argumentation, som ambitiøse mennesker – narcissister eller ej – finder logisk: Hvis de vil nå store resultater, så vil selvpromovering mest sandsynligt føre til det modsatte resultat af det ønskede.

Sten Thorup Kristensen

Ligestilling i bestyrelsen – i teori og praksis

Alle medlemmer af det øverste ledelsesorgan har samme retstilling.

Denne ligestilling omfatter både rettigheder og pligter, bl.a. beføjelsen til at kræve oplysninger om selskabet, pligten til at deltage i arbejdet, reglen om at iagttage tavshedspligt, retten til at stemme og kravet på honorar. Udgangspunktet er således klart, skriver juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting fra CO-industri og partner, advokat Martin Lavesen, DLA Piper Advokatfirma i dette indlæg om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers deltagelse i bestyrelsesarbejdet, herunder problemstillingen med formøder.

Medarbejderrepræsentanter skal deltage i bestyrelsesarbejdet på lige fod med generalforsamlings-valgte medlemmer. Der eksisterer da heller ikke indskrænkninger i medarbejderrepræsentanters strafferetlige eller erstatningsretlige ansvar. Uagtet, at det måske kan være svært for medarbejderrepræsentanter at skaffe sig et overblik over selskabets forhold, så påhviler denne forpligtelse medarbejderrepræsentanterne. Hvis en medarbejderrepræsentant ikke kan leve op hertil, så må vedkommende undlade at kandidere til/udtræde af bestyrelsen.

Medarbejderrepræsentanterne har ikke nogen særlig forpligtelse til at sikre medarbejdernes interesser, men skal varetage selskabets interesser. I praksis fremstår dette – og ligestillingen generelt – ikke altid klart for alle interessenter, særligt i relation til temaer såsom information, inddragelse og indflydelse.

Bestyrelsen kan sætte sig ind i hvilken som helst sag og kan træffe afgørelse i alle sager. Såfremt der er uenighed om, hvordan der skal forholdes i en konkret sag, finder selskabsloven, selskabets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden anvendelse, hvorfor disse bør kendes af alle bestyrelsesmedlemmer.

Den information og det materiale, som bestyrelsesmedlemmerne modtager, skal være relevant og pålideligt. Godt materiale gør det lettere at træffe gode beslutninger. I visse selskaber udleveres alt for meget materiale, hvilket ødelægger overblikket, og i andre udleveres nærmest intet materiale.

Det påhviler bestyrelsen at fastlægge rammerne for, hvilken information bestyrelsen ønsker tilvejebragt, og i hvilken form denne skal leveres. Alle bestyrelsesmedlemmer har krav på at modtage samme information, således at alle har samme beslutningsgrundlag, idet informationen ofte er fortrolig. Denne informationsret skal ses i lyset af, at bestyrelsen – ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse – skal sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal bl.a. påse, at bogføringen er tilfredsstillende, og at der sker fornøden rapportering om finansielle forhold.

En del medarbejderrepræsentanter har jævnligt oplevelsen af, at bestyrelsen – eller i hvert fald de selv – ikke bliver informeret godt nok til at kunne træffe de ”rigtige” beslutninger for selskabet. Medarbejderrepræsentanterne må i sådanne tilfælde ikke lade sig spise af med utilstrækkelig information fra direktionen. Medarbejderrepræsentanterne bør derimod konkret efterspørge et ordentligt skriftligt beslutningsgrundlag udarbejdet af direktionen og bør anmode om, at beslutningen udskydes til, at materialet er blevet gennemgået i fred og ro. I modsat fald eksponerer hele bestyrelsen sig for et erstatningsansvar. Bestyrelsesmødet er det centrale element i bestyrelsesarbejdet, og der skal afholdes bestyrelsesmøde, når det er nødvendigt. Bestyrelsen må ikke træffe beslutning om et givet emne, uden – så vidt muligt – samtlige medlemmer på lige fod har haft adgang til at deltage i sagens behandling.

Bestyrelsen kan dog bemyndige et udvalg med en begrænset kompetence til at træffe afgørelse i enkelte sager eller særlige typer af sager. En vidtgående generel delegation af kompetence er derimod uforenelig med karakteren af bestyrelseshvervet.

Reglerne er klare, men desuagtet oplever mange medarbejderrepræsentanter, at der sker en ”omgåelse”, idet de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afholder formøder forud for bestyrelsesmødet og kommer til en enighed på disse formøder, hvorved bestyrelsesmødet kan få en ”pro-forma” karakter. Der er ikke noget til hinder for, at der foretages uformelle sonderinger udenfor bestyrelseslokalet. Men såfremt sonderingerne reelt udgør de drøftelser, som bør ske på bestyrelsesmødet, mister medarbejderrepræsentanterne muligheden for at udøve indflydelse på beslutningen, hvilket strider mod reglerne.

I sådanne tilfælde skal medarbejderrepræsentanterne råbe vagt i gevær ved at rette henvendelse til formanden for bestyrelsen. Det bør da fremhæves, at et af hensynene bag reglerne om medarbejderrepræsentation er formidling af medarbejdernes synspunkter, således at disse indgår i beslutningsgrundlaget. En forud koordineret indsats fra de generalforsamlingsvalgte medlemmer må ikke blive en ”sovepude” for medarbejderrepræsentanterne. En eftergivende og passiv holdning kan medføre et erstatningsansvar, og om nødvendigt må muligheden for at få indført en bemærkning i protokollen udnyttes.

Rollefordelingen mellem direktion og medarbejdervalgte, som også er ansatte, giver en ”krydsrelation” mellem direktør og medarbejderrepræsentanter, og der opstår typisk et særligt forhold mellem disse parter. Oftest er relationen god, og medarbejderrepræsentanterne orienterer direkte om forhold, der kan have indflydelse på kommende ledelsesbeslutninger. Det er ikke usædvanligt, at direktøren, og eventuelt formanden, med faste intervaller holder kontaktmøder med medarbejderrepræsentanterne.

Omvendt konstateres det også fra tid til anden, at direktionen chikanerer medarbejderrepræsentanterne. Dette er nogle gange alene grundet almindelig irritation over ordningen med medarbejderrepræsentation. En sådan opførsel er ikke acceptabel, og forholdet bør snarest bringes op i bestyrelsen.

En særskilt udfordring er, at mange medarbejderrepræsentanter finder det vanskeligt at tale frit og åbent i bestyrelsen, da der skal tages hensyn til direktøren. Dette gælder særligt, hvis direktøren samtidig er ejer, og uagtet at medarbejderrepræsentanterne er beskyttet i ansættelsen.

Medarbejderrepræsentanterne er da nødsaget til at være opgaven voksen og iklæde sig bestyrelseskapperne. Dette betyder, at medarbejderrepræsentanterne skal sikre, at der sker den nødvendige kontrol og ikke blot må lade stå til overfor den ”stærke” direktør. Dette følger nemlig også af princippet om ligestilling.

 

Log ind