Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 19

Guide: Seks arketyper af ansatte – hvor hører du til?

Alle vil gerne have meningsfuldt arbejde, og for mange unge er det et decideret krav. Men det er vidt forskelligt, hvad den enkelte medarbejder ser som meningsfuldt i tilværelsen. Og det er ikke bare et spørgsmål om politiske overbevisninger, men også om personlighedstyper. Find dig selv, din allierede og din rival i de seks arketyper, som konsulenthuset Bain har identificeret.

De unge på arbejdsmarkedet kræver, at deres arbejdsdag skal opleves som meningsfuld. Og da de ofte har nemt ved at finde job andetsteds, er man nødt til at lade dem få deres vilje. Mens arbejdsmarkedet er blevet strammere, er virksomhederne tudet ørerne fulde af dette budskab.

Men det er nemmere sagt end gjort at gøre arbejdspladsen meningsfuld. Konsulenthuset Bain behandler emnet i rapporten The Working Future: More human, not less, og som vi skrev i forrige udgivelse, må arbejdsgivere bl.a. tage højde for, at de ansattes værdier ændrer sig over tid. Specielt tager værdierne nogle store ryk ved monumentale begivenheder, som f.eks. finanskrisen, coronaen og senest krigen i Ukraine.

Men der er mere i det, for selv i udgangspunktet er der store individuelle forskelle indenfor en generation. Hvad den ene oplever som meningsfuldt, er for den anden bare en frustrerende pligt. Man er altså nødt til at se på, hvordan dem, man har ansat, tænker. Bain har identificeret seks arketyper:

Operators ser arbejdet som en biting – et nødvendigt onde i tilværelsen, man må prøve at få det bedste ud af. Men netop derfor bliver de også en rygrad i virksomheden: Det er dem, som sørger for, at det fungerer socialt, de bidrager ofte meget konstruktivt i teams, og de udfører deres opgaver samvittighedsfuldt.

For dem selv er bundlinjen, at de finder meningen med tilværelsen andre steder, så når de kommer på arbejde, vil de gerne have stabilitet og forudsigelighed, mens de går mindre op i status og selvstændighed.

Givers er først og fremmest motiverede af at se, at deres arbejde konkret hjælper andre. Derfor finder man dem også i stort tal på skoler og i sundhedsvæsenet, hvor eleven/patienten er meget synlig. Set fra et arbejdsgiversynspunkt har de to store fordele: De er ikke nøjeregnende med lønnen, og de tænker typisk langsigtet. Ulempen kan være, at de sætter klienten så højt, at de glemmer arbejdsgiverens interesser.

Artisans (ca. kunsthåndværkere) søger opgaver, der fascinerer dem. Her bliver opgaven og udfordringen det centrale, mens det altruistiske element er stort set fraværende. Artisans motivation sætter dem ofte i stand til at løse meget svære opgaver, hvilket bliver beundret – og det er netop denne beundring, de søger. Derimod går de ikke op i formel status, og de hverken deltager i eller efterspørger rygklapperi. Hvor dette er positive egenskaber, indeholder det også kimen til noget asocialt, som er negativt.

Explorers søger frihed og oplevelser. Det er dem, der lader sig lokke af en spændende opgave, der er offentlig opmærksomhed om, og som forsvinder igen, når denne opmærksomhed ebber ud. Jobbet i sig giver dem således ikke meget identitet. Deres motivation er at være med, hvor det sker. Hvor det hele kan lyde meget overfladisk og selvisk, er eksistensen af explorers meget vigtig. Det er dem, der gør det muligt for en virksomhed, der er i vælten, at skrue op for aktiviteterne i en fart.

Strivers er den almindelige arketype for højtstående chefer. De stræber efter et højt mål i livet og efter den høje status og løn, der følger med. Undervejs er de villige til at acceptere vilkår, som vil få de fleste andre arketyper til at stå af, f.eks. perioder med ekstrem arbejdsbyrde, monotoni eller kritik. Et træk ved dem, man skal være opmærksom på, er, at de måler den succes, de stræber efter, relativt i forhold til dem, der er eller kunne være ligestillede. I en vurdering af aflønningen handler det således for strivers mindre om, hvad de kan eller ikke kan gøre med pengene, men om hvorvidt beløbet er større eller mindre end det, kolleger får.

Pioneers er derimod iværksætternes arketype. De har ikke bare en mission, men en vision for verden. Denne vision har hyppigt et altruistisk element, men først og fremmest er den eksklusiv. Pioneers identificerer sig fuldstændigt med jobbet, og de er mere risikovillige og tænker mere langsigtet end alle andre arketyper. Alle disse ekstremer indgår, når en konklusion skal gøres op: Pioneers kan ende med at blive betragtet som helte, der ændrede verden, eller de kan lide fuldstændigt skibbrud, hvis deres vision ikke holder eller bliver kørt over af udviklingen.

Sten Thorup Kristensen

Psykologisk adfærd ved administrativt rutinearbejde

Besparelser på administration er populære hos aktionærer. Men de kan være dyre, demonstrerer en britisk undersøgelse. Administrative medarbejdere, der udfører rutinemæssigt arbejde, bliver efter få timers koncentreret arbejde trætte i hovederne, hvorefter de griber til løsninger, der er nemme – uanset om de er uhensigtsmæssige for virksomheden og kunden.

Når en børsnoteret virksomhed melder ud, at den iværksætter et program for at spare omkostninger, vil det typisk have en positiv kurseffekt. Naturligvis kan en virksomhed sande til i overflødigt bureaukrati, men en britisk undersøgelse viser, at sammenhængen langt fra er entydig.

Det kan være, at forbedringen af bundlinjen kun er midlertidig, og at sparede omkostninger efter kort tid vil blive modsvaret af mindre omsætning, eller af tab andre steder i resultatopgørelsen.

Det er ikke mindst i banksektoren, at der over de seneste årtier – og især efter finanskrisen – har været den ene sparerunde efter den anden. Det er der gode grunde til. Bankydelserne er blevet mere skrabede og ny regulering og digitalisering har givet omfattende mulighed for selvbetjening. Og måske fik mange banker også rigeligt med fedt på kroppen i de glade dage i begyndelsen og midten af 00’erne.

Det er netop en bank, forskerne Tobias Bear og Simone Schnall fra Department of Psychology ved Cambridge University, tager udgangspunkt i. De har fået stillet materiale til rådighed fra alle sager i marts 2016, hvor kunder bad banken om henstand eller en anden afbetalingsordning end den allerede aftalte. To tredjedele af disse ansøgninger blev behandlet automatisk af algoritmer, andre kunne afgøres på stedet af f.eks. frontpersonale i filialer. Tilbage stod ca. 26.000 sager, som en stab på 41 medarbejdere skulle forholde sig til.

Hver af disse medarbejdere skulle afgøre ca. 30 sager pr. arbejdsdag. Med den mængde siger det sig selv, at der indgår en del rutine. Men immervæk var der tale om reelle beslutninger – ellers kunne algoritmerne have klaret dem. Materialet viser, at dagen startede godt. De første tre timer blev mange ansøgninger godkendt. Men senere på dagen – især i den første time efter frokosten – faldt godkendelsesprocenten markant. Medarbejderne, der nu var trætte i hovederne, forfaldt simpelthen til den nemme løsning, det er at sige nej. Først i den sidste time inden fyraften steg deres mentale overskud, og godkendelsesprocenten steg igen.

Der er et mønster i, hvilke ansøgninger, der i særlig grad blev afvist i de dårlige timer. Det var f.eks. ikke specielt fra de ansøgere, der uden at få lov til det havde misligholdt deres låneaftaler. Hvordan det gik, kan man følge, fordi datasættet stammer helt tilbage fra marts 2016.

I princippet kunne det godt tænkes, at de mange afvisninger fra middagstrætte medarbejdere kom banken til gode. Men det modsatte var tilfældet, og det i meget markant grad.

Tabet fra de overfladiske beslutninger var hele ni gange så højt som de pågældende medarbejderes løn. Tabene opstod f.eks., fordi en kunde, der ikke får mildere afbetalingsordning, efter noget tid helt mister betalingsevnen, fordi kunden bliver hæmmet i sin vækst, der også ville komme banken til gode, eller fordi kunden skifter til en anden kreditgiver.

På trods af det store tab vil forskerne ikke umiddelbart gå videre til den konklusion, at banken skulle have undladt at effektivisere behandlingen af ansøgningerne. Men virksomheder må som minimum være på det rene med, at samlebåndsarbejdet har nogle ulemper, som man på en eller anden måde må tage højde for.

Man kan f.eks. arbejde med pauser og skiftende arbejdsopgaver over arbejdsdagen, ligesom medarbejdere et stykke hen ad vejen kan trænes til at undgå den nemme, men forkerte, afgørelse.

Måske har det hjemmearbejde, der er blevet almindeligt under coronakrisen, også hjulpet netop i tilfælde som dette. Som bekendt førte hjemmearbejdet i nogle tilfælde – overraskende for virksomhederne – til højere effektivitet, og det skyldes måske bl.a., at medarbejderne kan lægge pauserne efter, hvor de har brug for det, og ikke efter hvornår de undgår et misbilligende blik fra chefen.

Sten Thorup Kristensen

Tobias Bear og Simone Schnall: Quantifying the cost of de- cision fatigue: suboptimal risk decisions in finance. Royal Society Publishing.

Evaluering: 9 ud af 10 CEO’er ønsker udskiftning i bestyrelsen

Alle medarbejdere og ledere har en chef, de refererer til, og som løbende evaluerer og vurderer deres arbejde. Men for bestyrelsen, som det allerøverste led, er det anderledes. Der er ingen over, andre end aktionærerne. Derfor må bestyrelsen evaluere sig selv. Men det er ikke altid lige nemt, skriver PwC.

Problemet med selv-evaluering ligger i selve ordet. Man skal gøre det selv. Og det er ikke nemt at forsøge at se objektivt på sig selv og sine kollegaer. Alligevel bør man ikke afskrive en bestyrelsesevaluering, for der er mange fordele at hente, og den kan gøre en stor forskel for bestyrelsens overordnede præstation, mener PwC.

Bestyrelsesevaluering kan hjælpe bestyrelsen med at identificere mangler i bestyrelsens kompetencer, så man har en bedre sammensat bestyrelse. På den måde sørger man for, at bestyrelsen har alle de nødvendige færdigheder og erfaringer til at støtte op omkring virksomhedens strategi. Det kan også hjælpe til at forbedre gruppedynamikker. I sidste ende, forbedrer det både den individuelle og den samlede bestyrelses præstation.

Derfor bør man foretage bestyrelsesevaluering. Individuelle evalueringer af bestyrelsesmedlemmer er med til at afdække, hvilken værdi hvert enkelt medlem bidrager med i bestyrelseslokalet. Gennem anonymiseret feedback kan typisk bestyrelsesformanden få indsigt i de enkelte medlemmers styrker og svagheder, og hvor de brillerer, og hvor der er plads til forbedring. Det er et godt værktøj til at identificere medlemmer, der er uengagerede, dovne, og ikke lever op til forventningerne.

Disse evalueringer er også et signal til investorer om, at formanden er dedikeret omkring opgaven at holde bestyrelsens medlemmer ansvarlige for deres præstationer.

Ifølge PwC’s forskning er der et klart ønske blandt de daglige ledelser om mere udskiftning i bestyrelsen. 89 pct. mener, at mindst ét medlem bør udskiftes, mens 41 pct. mener, at to eller flere bør træde tilbage. Til sammenligning mener 48 pct. af bestyrelsesmedlemmerne selv, at der er behov for udskiftning, men kun 4 pct. ser behov for at udskifte mere end to medlemmer.

Dette indikerer, at der er forskel i opfattelsen af behovet for fornyelse mellem den daglige ledelse og bestyrelsen.

Undersøgelsen viser også, at bestyrelsesmedlemmer ofte er tilbageholdende med at trække sig frivilligt, hvilket kan være en kilde til frustration blandt ledende medarbejdere, som oplever, at nogle af medlemmerne sidder for længe.

Hvorfor er nogle bestyrelser alligevel tilbageholdende? Mange mennesker undgår at modtage feedback. Især når den er anonym og ikke nødvendigvis positiv. Det gælder også for bestyrelsesmedlemmer, der ofte ser evalueringer som en trussel mod bestyrelsens dynamik og kultur. Der er en frygt for, at den gode stemning kan blive udfordret.

Blandt de almindeligste grunde til tilbageholdenhed er, at 53 pct. mener, at de eksisterende bestyrelses- og udvalgsvurderinger allerede er tilstrækkeligt robuste. Mens 25 pct. frygter, at evalueringerne vil have en negativ indvirkning på bestyrelsens kollegiale samarbejde. Derudover anser 23 pct. indsatsen som større end fordelen, mens 20 pct. angiver modstand fra bestyrelsesformanden som en hindring. Endelig er 8 pct. af bestyrelserne ikke om bord på grund af modstand fra CEO’en, og 4 pct. mener, at evalueringerne er for tidskrævende.

Hvordan sikrer man den mest effektive evalueringsproces? For at opnå brugbare resultater i bestyrelsesevalueringer er fortrolighed, objektivitet og ærlighed afgørende. Desværre viser PwC’s forskning, at mange evalueringer lider under uærlige svar. For at imødegå dette bør bestyrelser overveje at inddrage en uafhængig tredjepart til at facilitere processen, hvilket dog kun en fjerdedel af bestyrelser gør i dag. Bestyrelsesmedlemmer vurderes typisk ud fra:

  • Mødedeltagelse
  • Grad af forberedelse
  • Aktiv deltagelse under møder
  • Evne til at kommunikere og udtrykke idéer
  • Villighed til at lytte og anerkende andre synspunkter
  • Forståelse af virksomheden og industrien
  • Evne til at arbejde sammen med andre bestyrelsesmedlemmer og ledelsen
  • Hvad bestyrelsesmedlemmet gør godt
  • Hvad bestyrelsesmedlemmet bør gøre anderledes
  • Overordnet bidragsniveau De mest effektive bestyrelser etablerer en evalueringsproces, der inkluderer en solid opfølgning. Dette indebærer, at resultaterne omsættes til konkrete tiltag med løbende forbedringer.

MAL

Headhunter: her er de fem vigtigste karakteristika for topledere

Den erfarne headhunter Lars Esholdt udpeger fem karaktertræk, som er blandt de vigtigste for at få succes som topleder. Det er det, han i særlig grad ser efter, når han skal finde egnede kandidater til jobs i erhvervslivets top. ”Det værste, medarbejdere ved, er uforudsigelige ledere. De skaber frygt, angst og usikkerhed. Det er ikke godt”, fortæller han til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Hvad skal der til for at få succes i erhvervslivets absolutte top? Det spørgsmål har mange rigtige svar og ikke et enkelt facit, man nemt og bekvemt kan sætte to streger under. I løbet af denne serie har en lang række CEOs og bestyrelsesformænd givet deres bud på de vigtigste ledelseserfaringer. Mens en del erfaringer går igen, er der også mange anderledes ledelseserfaringer imellem. En af dem kommer fra Lars Esholdt.

Den erfarne headhunter Lars Esholdt har i mere end 15 år drevet Esholdt Executive Search AS, ESDA International, og før det var han hos Korn Ferry og stiftede Human Capital Group, som blev solgt til Korn Ferry. Når han rekrutterer kandidater til erhvervslivets top, peger han på følgende fem karaktertræk:

1. En leder skal være forudsigelig og stabil
”Mange siger, at fleksibilitet er det vigtigste. Her ser jeg lidt anderledes på det”, siger han.

”Meget vigtigt er, at en leder er forudsigelig. Det er en meget effektiv indikator for succes. Her kan du sige, at et ord som stabilitet er et andet, som hører til i den kategori. Det er ikke bevist, at ekstroverte ledere leverer bedre resultater end introverte ledere. Det er en total illusion, der omkranser begrebet den sociale leder. Nøgleordet er snarere forudsigelighed og stabilitet. Det gælder i forhold til virksomhed og marked, ligesom det gælder i forhold til andre ledere, medarbejdere og andre interessenter.

Forudsigelighed er ekstremt vigtig som egenskab, hvor enkelte topledere kontinuerligt må arbejde med sig selv for at holde det. Mange har en bevidst eller ubevidst opfattelse af, at ledelse er en gave. Men det er mere en profession, hvor du meget bevidst må arbejde med at kende dig selv så godt som muligt.

Det værste, medarbejdere ved, er uforudsigelige ledere. De skaber frygt, angst og usikkerhed. Det er ikke godt. Her er medarbejdere og markedet to sider af samme sag, de kan tåle utroligt mange karaktertræk, men de skal bare være stabile set over tid. Der er absolut mange erhvervspersonligheder i Danmark, hvor du kunne sige, at de ikke er det eller det andet. Nej, men det er forudsigeligt og stabilt. Omverdenen ved, hvad de har at forholde sig til. Her kan de placere sig i forhold til det.”

2. Er du ydmyg nok?
”Det nytter ikke at åbne et vindue, når hele væggen er virkeligheden. En leder forventes at have respekt for kompleksitet, sammenhænge og have den rigtige attitude i forhold til kompleksitet og problemløsning. Hvis stabilitet og forudsigelighed hænger sammen i den første kategori, så er ydmyghed nok kodeordet i denne sammenhæng; er du som leder ydmyg nok, ved du godt, at du ikke kan drive showet selv. I stedet skal du være det samlende punkt for en ledergruppe.

Er du ikke ydmyg nok, tror du, at du i virkeligheden kan drive det hele selv. Og i det tilfælde har du ikke noget at gøre som leder. Enerådende ledere passer i enkelte faser, i afgrænsede sektorer og på givne tidspunkter, men at møde omverdenen med en mangfoldig ledelsesstruktur er i hvert fald en vinderopskrift, især hvis virksomheden også skal leve videre, efter at du er gået. Ellers bliver det katastrofalt. Du gør simpelthen ikke dit job godt nok, hvis du ikke forstår at håndtere den komplekse virkelighed både overfor din egen ledergruppe og omverdenen. Hvis du har den fornødne ydmyghed, vil du også benytte den samlede ledergruppe i forhold til at drive virksomheden fremover. Det hænger sammen med næste punkt, nemlig altid at ansætte ledere, som er bedre end dig selv.”

3. Ansæt altid ledere, som er bedre end dig selv
”Det er bare desværre ikke altid virkeligheden. Det modsatte, nemlig at ansætte ledere dårligere end dig selv, har man et begreb for, The syndrome of the emotional pygme, som jeg selv meget godt kan lide.

Hvis vi trækker det ind i erhvervslivet igen, så er det at samarbejde med virksomheder, som er bedre og mere fuldkomne, end du selv er, og din virksomhed er, positivt.

Fordi det at udfordre sig selv og sin virksomhed er i længden den eneste måde at skabe varige værdier på. På ledelsesniveau handler det om, at jo mere, du skal strække dig i forhold til kompetencer og den øvrige ledergruppe, jo bedre er det for dig. Jo mere, du skal anstrenge dig i forhold til konkurrenter, jo mere udvikler du dig også. Findes de ikke i Danmark, må du møde dem internationalt. Hvis du ikke gør det, rådner du langsomt, men sikkert. Så det at hyre medarbejdere og ledere, som er bedre, end du selv er, er ekstremt vigtigt.

4. Hav et bredt eget liv
”Det at have en egen bred kreds i dit eget liv, udenfor virksomheden, er også en meget vigtig parameter at se på, når man leder efter kandidater til chefposter. Så mit budskab er: Gå ud i de små klubber og vær med i mange forskelligartede aktiviteter. Behold fodfæstet og tag vare på de mennesker, som respekterer dig for den person, du er og ikke det, du gør. Her tænker jeg, at det, som det egentlig handler om, er, at ledelse kræver nysgerrighed. Og omgang med for homogene miljøer er jo ikke udviklende.

Husk på, at det at være leder afkræver et samfundsengagement, særligt lige nu. Så en forståelse for andre sammenhænge er en forudsætning for at drive lederskabet. En topleder er en værdiskaber og et kulturelt fyrtårn, fordi han tegner virksomheden i form af branding. Medarbejdere og aktionærer forventer at kunne være stolte over både virksomheden og topchefen som et fyrtårn.

Mange, eller i hvert fald en del, ledere bevæger sig i enormt små kredse, hvor man på en måde mangler forståelsen eller respekten for bredden og måske også kompleksiteten. Det er lidt som at spise på en Michelin-restaurant, hvor tjeneren synes, at han er finere end dig, som er gæsten. Han synes egentlig, at du er en lazaron og en frygteligt udannet person, fordi du ikke holder perfekt på glasset eller gaflen, selv om det er dig, som betaler regningen og i sidste instans hans løn. Det er fordi, han identificerer sig med de mennesker, som ellers kommer på restauranten. Det svarer til, at en leder identificerer sig med andre topledere og ikke bredden i den virkelighed, han og virksomheden er en del af. Hvis ikke han eller hun formår at bevæge sig udenfor kredsen af topledere, ender vedkommende med at være dum.

Jeg tror, det er vanskeligt at gøre noget ved den indavl på de ledelsesniveauer, men det har noget at gøre med et niveau af ansvarlighed og det at have empati til at forstå helheden. Det kan da godt være, at det rent økonomisk kan være nødvendigt at foretage ændringer som at afskedigede medarbejdere. Men det er også nemmere at kommunikere, hvis du har en grundlæggende forståelse for, hvad der foregår på de forskellige niveauer i virksomheden.

HD-uddannelsen, hvor du er ude i en virksomhed, bliver du ikke dummere af. Den gamle teknikumuddannelse som ingeniør fostrede nogle ledere, som også havde en forståelse for folkene på gulvet. Det kan godt være, at de ikke behøver at identificere sig med de medarbejdere, men de kan i hvert fald respektere dem, fordi de kender deres virkelighed.

Et ord som respekt er et ord, der på fuld fart er på vej ind igen. Du behøver ikke at være en leder, som alle kan lide, men du skal være en leder, som alle respekterer. Der er jo en grund til, at ledere tjener så mange penge. Så må man omvendt også forvente noget mere af dem, nemlig at mestre en profession som ledelse. Du er jo ikke leder, fordi det står på dit visitkort. Det er noget, du konstant skal arbejde med for at blive bedre som leder.”

5. Har du et tilstrækkeligt selvværd?
”At være leder er kun til låns i et begrænset tidsrum. En kandidat til et sådant job, skal være bevidst om, at en toplederstilling ikke er et job for livet, og det gælder om at bruge den tid til at skabe sunde forretningsmæssige principper og trivsel. Det er det, vi forventer, at topledere skal kunne. Hvis du bare skal lægge en mursten i bygningen af et stort hus, efterlader du alligevel noget, hvor du har bidraget til vækst og medarbejdernes udvikling. De to ting hænger vældigt godt sammen.

Det kan kun opnås gennem det, som vi var lidt inde over i begyndelsen, nemlig en tilstrækkelig selvindsigt og et reelt selvværd. Desværre er selvværd ikke noget, du får gennem langvarige akademiske uddannelser. Selvindsigt kan du erhverve dig. Men selve selvværdet er unikt og helt vildt vigtigt hos en topleder, for har du ikke det kloge sind og tålmodet til at udvikle andre på en positiv måde og for virksomheden en hensigtsmæssig måde, er du ikke den rigtige til jobbet.”

Peder Bjerge

Undgå at drukne i meningsløs kommunikation

I mange virksomheder udgør møder og elektronisk kommunikation en stor del af hverdagen, og det er kun blevet værre af de digitale mødeformer, der er blevet almindelige under coronaen. Ofte kan effektiviteten hæves drastisk ved at konkretisere, hvad hensigten med al denne kommunikation egentlig er – hvad det f.eks. mere præcist betyder, når en leder får ”ansvaret” for at træffe en beslutning.

I et gennemsnitligt kontormiljø er der fænomenalt meget tidsspilde. Møder har alle dage været en tidsrøver. Nogle gange er de nødvendige og effektive, men mange andre gange er de slag i luften – mere eller mindre en bevidst eller ubevidst undskyldning for ikke at gøre noget og bare spille bolden rundt.

De moderne kommunikationsmidler har gjort ondt værre. De er smarte, når de fungerer, men der er intet nemmere end at sætte en masse mennesker cc på en mail uden at skelne mellem, hvor vigtig informationen er for dem endsige at følge op på, om de faktisk har gjort noget ved den.

Værre endnu er det blevet med den praksis, der er opstået under coronaen. Det kan spare en masse tid at holde et møde digitalt i stedet for fysisk. Men bekvemmeligheden inviterer også til at holde møder, der reelt ikke er vigtige, og det er sværere end ved et fysisk møde at fornemme, om deltagerne også er til stede mentalt.

McKinsey har undersøgt , hvordan man kan få noget mere effektivt ud af al denne kommunikation på alskens platforme. Som udgangspunkt deler konsulenthuset kommunikationen op i tre kategorier efter formål: At træffe beslutninger, at udvikle noget nyt og at dele viden og informationer.

At træffe beslutninger. Kommunikation vil ofte munde ud i en fælles forståelse om, at der skal træffes en beslutning om et eller andet. Men bemærk formuleringerne omkring det: Ofte hedder det, at X er ”ansvarlig” for beslutningen, og at Y og Z skal ”konsulteres”. Men hvad betyder det reelt? Må X træffe beslutningen på egen hånd? Har Y og Z vetoret? Hvis ja, og en af dem bruger denne ret, hvad skal der så ske?

McKinsey foreslår, at man sætter tid af til så vidt som muligt at gøre det klart, hvem der har beslutningsret og -pligt på hvilke områder, herunder hvad der ligger i, at visse personer skal konsulteres. Det skal skrives ned, så alle kan slå op, hvem der er ansvarlige for hvad.

Udviklingsarbejde. Uanset hvor i spændet man befinder sig, er virksomhedens bureaukrati en fælles udfordring. Dette bureaukrati kan heller ikke bare skippes. En opfunden genstand skal f.eks. passe ind i virksomhedens øvrige sortiment, der skal være budgetteret med midler til udviklingen og så videre.

Der er altså ikke noget quickfix. Men konsulentfirmaet foreslår, at man kigger på at dele medarbejderne op i mindre grupper af f.eks. 10-20 medarbejdere, der får et selvstændigt ansvar. Det kan frigøre den kreative energi.

Det står ikke i modsætning til central ledelse og heller ikke hård ledelse – f.eks. at pålægge grupperne et budgetansvar. Men ledelsen skal i højere grad drejes hen ad coaching af medarbejderne, som også skal overbevises om, at de faktisk har fået en handlefrihed, og som skal beskyttes mod de tyranner, der måtte vise sig at være i grupperne, hvor de spreder dårlig stemning.

Deling af viden og information. Mange møder, fysiske eller virtuelle, er slet ikke tænkt til at føre til en beslutning. Her er der blot et antal medarbejdere, der skal informeres om et eller andet, f.eks. en ny taktik på et marked eller nye opbygninger i bogføringen.

Men netop det, at der ikke som sådan er en konklusion, fører nemt til, at møderne bliver alt for langstrakte, og at de bruger alt for mange medarbejderes tid.

McKinsey minder om, at medarbejdere får løn, så at lade dem sidde med i et møde for at få fuld information om et emne, der kun berører dem perifert, er lige så meget et finansielt spild som at købe råvarer for dyrt. Altså – til en start skal der ryddes ud i deltagerlisterne.

Herefter kan der opnås meget ved at sætte en tidsramme på møderne, ved at bede medarbejderne bruge ti minutter forinden til at læse grundlæggende materiale igennem, og ved at begrænse spørgetiden.

Møder med envejskommunikation kan i mange tilfælde helt undværes og erstattes af videoer og memoranda. Visse virksomheder eksperimenterer også med at gøre en eller to dage om ugen mødefrie, netop for at presse mellemledere til at overveje, om der er andre måder end mødet at kommunikere på.

Sten Thorup Kristensen

Bestyrelsen afgør selv nødvendig information

Bestyrelsesskolen: Bestyrelsen skal selv afgøre, hvilke informationer, den ønsker, for at være i stand til at passe arbejdet på forsvarlig vis. Bestyrelsens information er derfor en vigtig del af ledelsens planlægningsproces. For det enkelte bestyrelsesmedlem er det nemlig vigtig at gøre sig klart: Rapportering til bestyrelsen er noget, bestyrelsen beslutter med det formål at følge med i virksomheden. Det er bestyrelsens ansvar, at den træffer sine beslutninger på grundlag af informationer, der er relevante, rettidige, korrekte og fyldestgørende, hedder det i denne lektion af Bestyrelsesskolen.

De Kritiske Succes Faktorer, det vil sige de forhold, der er afgørende for en gennemførelse af de driftsmæssige planer, er sammen med risikovurderingen (usikkerheden) udgangspunktet for at fastlægge en plan for rapportering til bestyrelsen. Ud over rapportering om virksomhedens løbende økonomiske udvikling og budgetopfølgning, kan der være tale om forhold som ordreindgang, opnåelse af forhandleraftaler, etablering af nye kontorer eller afdelinger, ansættelse af en ny medarbejderkategori o.s.v.

Risikovurderingen er en vigtig del

Også risikovurderingen er en vigtig del af informationsplanen: Hvad kan gå galt? I rapporteringen til bestyrelsen er det nødvendigt, at der foretages en risikovurdering af de kritiske forhold for virksomhedens udvikling. Ethvert budget eller plan bør være forsynet med en risikovurdering. Ikke alle områder i en virksomhed er lige sårbare. Det er således de dele eller processer i virksomheden, der er kritiske, der skal overvåges.

Da dette kan variere fra periode til periode (år til år), vil det ofte være nødvendigt at revurdere rapporteringens indhold hvert år, således at den retter sig mod netop de væsentlige forhold i den pågældende periode. Ofte ses desværre, at den samme rapportering kører videre år efter år. Der bør naturligvis være en ensartet kernerapportering for at fastholde kontinuiteten. Men den øvrige rapportering bør skifte fra periode til periode afhængig af de aktuelle problemer. For at være sikker på at fange signalet og reagere hurtigt, må ledelsen gøre sig klart, hvorledes svigt i de kritiske succesfaktorer viser sig. Hvordan skal vi måle afvigelser? Det er vigtigt, at der for hver væsentlig KSF´er fastsættes målinger, der gør hurtig indgriben mulig. Disse målefaktorer betegnes ofte Key Performance Indicators (KPI).

Ikke kun oplysninger fra bogholderiet

Al rapportering behøver ikke at være tal hentet fra bogholderiet. Statistik fra andre dele af virksomheden kan være mere vigtig som beslutningsgrundlag. Eksempelvis kan antallet af ordrer, der ikke leveres til tiden være en kritisk faktor, som ledelsen bør følge med i. Men den information fremgår ikke nødvendigvis af informationer i bogholderiet. Her vil virksomhedens ledelse ofte stå med et dilemma med at skulle balance mellem relevans og pålidelighed.

Mange meget relevante oplysninger kan antagelig kun frembringes med stor pålidelighed ved at anvende forholdsvis mange resurser og måske med en forsinkelse, som forringer relevansen. Ledelsen må så finde balancen mellem relevans og pålidelighed under hensyntagen til de styringsmæssige konsekvenser i forhold til risikoen for fejl i materialet. Brugen af nøgletal er ofte en god måde at få overblik over et område, hvor man så kan dykke dybere ned i de underliggende tal, hvis nøgletallet ikke svarer il forventningerne.

Formålet med nøgletal er på tilsvarende måde som intern rapportering nemlig enten et styringsoverblik eller et kontroloverblik. Nøgletallene kan anvendes til at illustrere:

  • Økonomisk effektivitet
  • Risiko
  • Kapacitetsudnyttelse
  • Kapitalindsats

Finansanalytikerforeningen i Danmark har udgivet en anbefaling og en række nøgletal rettet mod de finansielle markeder, og det er disse nøgletalsdefinitioner, der anvendes generelt.

Endvidere er det formålstjeneligt at anvende forskellige diagrammer til at illustrere de talmæssige oplysninger. Mange bestyrelsesmedlemmer er ikke nødvendigvis ”talmennesker” og de vil have behov for at få tallene tydeliggjort gennem kurver, søjler eller ”lagkager”.

Danske Commodities CEO: Ny virkelighed kræver mere agilitet

De seneste ti år har energihandleren Danske Commodities skullet operere i et marked i nærmest konstante omvæltninger. CEO Helle Østergaard Kristiansen giver sit bud på, hvordan man som topleder skal håndtere det, som hun ser som en ny virkelighed. Interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Helle Østergaard Kristiansen står som CEO i Danske Commodities midt i nogle store makroøkonomiske og geopolitiske forandringer, som i særlig grad påvirker virksomhedens forretningsmodel og ikke mindst stiller særlige krav til hende som øverste leder:

”Der er en lang række forandringer, som påvirker vores forretningsmodel. Der er først og fremmest hele den grønne omstilling. Inflation og renteniveauer påvirker også vores forretning i forhold til, hvor attraktivt det er at investere i fornybar energi. Også stigende finansieringsomkostninger er vigtige.

Oven i det har vi den geopolitiske situation med Rusland, og som konsekvens at Europas import af russisk naturgas er blevet kraftigt reduceret. Når vi nævner den aktuelle geopolitiske situation, kommer vi heller ikke udenom, at cybersikkerhed er blevet endnu mere vigtig.

Samtidig betyder den stigende efterspørgsel på højtspecialiserede medarbejdere i energibranchen også, at det kan være svært at besætte særligt nichestillinger. Så det er jo en lang liste af ting, vi skal agere i som virksomheder i dag.”

Hvilke redskaber er de vigtigste som leder for at håndtere den virkelighed?

”En virksomhed skal hele tiden være relevant i forhold til den verden, den er en del af. Det betyder, at man som leder konstant skal være klar til at tilpasse strategien derefter. Som konsekvens skal man være i stand til som CEO at tage beslutninger. Også selvom de er svære. Også nogle gange, når man ikke har beslutningsgrundlaget i anden decimal. For det kan man ikke altid have som CEO. Der må man også nogle gange basere sine beslutninger, selvfølgelig både på analyser af fakta, men også på erfaring og mavefornemmelser.

Jeg har jo en lang historik med den her virksomhed. Det betyder, at jeg kender markederne rigtig godt. Det betyder også, at vi kan omstille os hurtigt, at vi er agile. Netop i den økonomisk usikre situation er det utroligt vigtigt at kunne navigere igennem de forandringer, vi ser nu. Og her er det en fordel for mig både at kunne trække på mine erfaringer fra virksomheden, og den risk management-baggrund, jeg har.

I den forbindelse er det også vigtigt at holde fast i, at jeg leder en virksomhed med dybe rødder i digitalisering og en tech-baseret forretningsmodel. Det i sig selv gør os simpelthen mere agile i forhold til at omstille os som selskab.”

Så vigtigheden af agilitet er for dig en af de vigtigste ledelseserfaringer?

”Ja, det er fuldkommen afgørende at være agil som virksomhed. Ellers risikerer man at blive irrelevant som virksomhed i forhold til den verden, som man er en del af. Man skal altid forsøge at gøre sig til en del af løsningen og tilpasse strategien derefter. Så som leder håber jeg på, at mine medarbejdere vil beskrive mig som en beslutningsdygtig CEO. Det er vigtigt at kunne tage beslutninger, også selvom de er svære.”

Det lyder lidt som om, virksomheder som Danske Commodities lige nu er ramt af den perfekte storm?

”Det tænker jeg faktisk ikke. Jeg tænker mere, at det er en ny virkelighed. Det, vi ser nu, kommer vi også til at se fremadrettet. Både ledere og virksomheder skal gøre sig klar på, at de står midt i en ny virkelighed.

Som leder skal man konstant formå at tilpasse virksomheden til det marked, man er en del af. Og selvom det måske lyder lidt old school, så går det jo aldrig af mode at have fokus på sin competitive edge. Det handler basalt set om hele tiden at have øje for, om man som virksomhed har den rigtige relevans i markedet i forhold til ens forretningsmodel og de produkter, man tilbyder.

Samtidig er det jo meget vigtigt, at man er i stand til at kombinere agiliteten og forandringsvilligheden med et meget tydeligt formuleret formål med virksomheden som et forankringspunkt for medarbejderne. Det kræver, at man som virksomhed har en klar strategi, som medarbejderne kan identificere sig med. Og så selvfølgelig skabe en god og attraktiv arbejdsplads.”

Hvilken krise har du lært mest af i forhold til det krisemarked, vi står midt i netop nu?

”Jeg vil sige, at de sidste ti år har været en lang periode, det har understreget vigtigheden af at være så agil som muligt. Lad mig bare kort opsummere: I 2014 var vi jo igennem en hård, men nødvendig konsolidering af virksomheden, hvor vi måtte afskedige 25 pct. af medarbejderne. Vi var nødt til at finde tilbage til det, som gjorde os relevante i markedet, altså vores competitive edge.

Og i 2019 blev vi solgt til Equinor for tre mia. kroner. For mig var salget kulminationen på et års intenst arbejde, hvor jeg som CFO dengang ledte salgsprocessen. Kort tid efter, vi blev en del af Equinor, blev vi lige som resten af verden i 2020 konfronteret med en corona-krise, hvor vi lynhurtigt skulle gentænke vores måde at arbejde på.

I 2022 fulgte Ruslands invasion af Ukraine, som førte til sanktioner på russisk gas, hvor vi måtte ud af alle kontrakter med russiske modparter i løbet af meget kort tid. Så kom forsyningskrisen i Europa med stigende energipriser, hvad der betød, at energihandelsselskaber som Danske Commodities stod over for en likviditetskrise.

De høje priser betød, at vi skulle bruge kæmpestore mængder af likviditet for bare at være aktive på markedet. Her var det en fordel at være en del af Equinor, som i den periode stillede en likviditetsramme på 75 mia. kr. til rådighed for os. Med forsyningskrisen fulgte også samme år en omdømmekrise for vores branche, da de usædvanlige markeder generede en høj indtjening for mange selskaber.”

Hvordan navigerer man som topchef i et forløb som det, du beskriver her?

”Her er det enormt vigtigt at have en kompetent organisation omkring sig, hvilket jeg har været heldig at have. Samtidig er det særligt afgørende, at man opbygger en vis form for robusthed. Mens alle de her ting sker, må man ikke miste fokus på bolden, så at sige. På den ene side skal man håndtere og forholde sig til de her forskellige kriser. På den anden side skal man bibeholde et stort fokus på at drive virksomheden videre, også selv om de kriser jo nærmest hele tiden har overlappet hinanden.”

Betyder det så, at virksomheden og du som CEO har været i konstant kriseberedskab?

”Her tænker jeg nok ikke, at det er en form for kriseberedskab, vi arbejder i, fordi det er en ny virkelighed. I dag er det en del af det, at vi skal drive en virksomhed, der er globalt funderet og bliver påvirket af makroøkonomiske ændringer. Så for mig er det mere en ny hverdag, end det er en krisefortælling. Jeg vil hellere sige, at intensiteten ændrer sig løbende, og det skal man kunne håndtere både som CEO og som organisation.”

Hvordan undgår man som CEO, at den konstante intensitet eller stress ikke udmatter organisationen?

”Spørgsmålet er godt, men svaret er det samme som før, nemlig at have den rigtige organisation og de rigtige kompetencer med sig. Og i stedet for at italesætte det som nye kriser, skal man se det som en del af vores hverdag, en del af vores job, en del af den virkelighed, vi agerer i.”

Hvordan sikrer man, at man kan hente de rigtige kompetencer til organisationen i et arbejdsmarked med en generation Z, der efterspørger noget andet og mere end blot mere i løn?

”Ja, det er jeg enig i. For os er det jo at gøre tydeligt, at vores opgave som virksomhed er at være en del af den grønne omstilling og skubbe den i den rigtige retning i så højt et tempo som muligt. Den grønne omstilling er ekstremt vigtig for at kunne tiltrække medarbejdere. Og jeg kan mærke, at det er noget, der er rigtig, rigtig vigtigt for vores medarbejdere og vores organisation at være en del af det.

Samtidig er det også afgørende for vores ejer Equinor, et af verdens største energiselskaber. Med det selskab som moderselskab har vi nogle muskler og en kapital bagved os, som gør at vi faktisk kan være med til at skabe forandringer. Netop dette er afgørende for at kunne levere det formål til virksomheden, både i forhold til at tiltrække nye medarbejdere og motivere alle os, som arbejder her.”

Som du selv nævnte, var I ude i, om ikke en shitstorm så en omdømmekrise med de store indtjeninger i forbindelse med den nye virkelighed på energimarkedet. Hvordan håndterer man det i forhold til at rekruttere de rigtige talenter?

”Den store interesse kom primært fra danske medier. Det fyldte ikke lige så meget uden for Danmark, så det var et meget dansk fokus, og blot fire pct. af vores forretning er i Danmark. Så det var der, hvor det havde størst betydning i forhold til at rekruttere medarbejdere.

Hvordan man håndterer det? Jamen, man forsøger at håndtere det så godt som muligt, vil jeg sige, ved at forsøge at have en klar kommunikation i forhold til de agendaer, der udfælder sig i sådan en situation. Det var noget, vi tog meget alvorligt, og vi prøvede at bringe noget transparens i diskussionen, men samtidig opererer vi i en teknisk branche med en kompliceret forretningsmodel, som kan være svær at forklare på en enkel måde.”

Peder Bjerge

Guide: Undgå disse tre faldgruber ved CEO-skifte

Om et CEO-skifte bliver en succes eller fiasko afhænger af mange faktorer. Men der er især tre faldgruber, som bestyrelsen, ifølge konsulentfirmaet Russell Reynolds, gør klogt i at undgå.

Et generationsskifte i topledelsen, også kendt som CEO-succession, er en kompleks og udfordrende proces. Men det er også en mulighed for fornyelse: Ny energi og friske perspektiver. En omfattende undersøgelse med data fra over 13.000 CEO-skift gennem fire årtier konkluderer, at CEO-skift kan skabe positivt momentum, fremme innovation og føre til væsentlige strategiske ændringer.

Manglende forberedelse kan medføre betydelige risici og omkostninger. For eksempel viser en undersøgelse af verdens 2.500 største børsnoterede selskaber, at virksomheder i gennemsnit mister 1,8 mia. USD i aktionærværdi, når de uventet må afskedige deres CEO.

Processen med at vælge en ny CEO kan let blive afsporet af mange faktorer, herunder psykologiske forudindtagede præferencer, som ifølge Russell Reynolds Associates kan udfordre selv de mest erfarne ledere og virksomheder. Disse psykologiske aspekter fører ofte til, at man træffer det forkerte valg. Nedenfor præsenteres tre typiske faldgruber ved CEO-skifte.

Faldgrube 1: Introducer successionsemnet tidligt for nuværende CEO. Selvom bestyrelsesmedlemmer er klar over, hvor stor betydning et CEO-skifte har for virksomheden, udskyder de ofte diskussionerne til fordel for mere presserende emner.

En undersøgelse fra Russell Reynolds Associates i 2022 viste, at CEO-skifte lå helt nede på en niendeplads over bestyrelsernes prioriterede emner. Derfor bør bestyrelser starte samtalerne om den fremtidige CEO i bedre tid. Typisk er der tre naturlige tidspunkter, hvor bestyrelsen kan nævne emnet for første gang:

1) På den nye CEO’s første dag. Dette kan måske virke mærkeligt, men det hjælper med at normalisere diskussioner om CEO-skifte fra start af.

2) Efter den første evaluering. Hvis det ikke gøres fra starten, er den anden naturlige milepæl lige efter den første evaluering.

3) Ved midtvejsevalueringen af strategiplanen. Dette giver anledning til bestyrelsen om at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende CEO er den rette person til at udføre den næste strategi.

Faldgrube 2: Udarbejd et blueprint. Når tiden er inde til at vælge den næste CEO, begår bestyrelsen ofte en af to fejl: Nogle bestyrelsesmedlemmer foretrækker kandidater, der er et spejlbillede af forgængeren, især hvis den nuværende har en stærk track record. Andre modarbejder den tendens ved at søge en modsætning af forgængeren.

Begge dele er hverken rigtigt eller forkert. Grundlæggende handler det om, hvorvidt bestyrelsen er enige om, hvilken type person, der vil være den bedste CEO for virksomheden i den kommende periode. De bør lave et blueprint over den ideelle CEO.

Hvis bestyrelsen springer blueprint-trinet over, fører det ofte til uenighed om, hvad de søger. Ofte viser uenigheden sig først, når bestyrelsen er langt inde i processen, har mødt kandidater og ikke kan blive enige med hinanden om, hvem der er den mest egnede kandidat.

Det er ikke nødvendigt at udelukke den nuværende CEO ved udviklingen af blueprintet. Faktisk vil den nuværende CEO sandsynligvis have indsigt i, hvad virksomheden har brug for på den fremtidige vej, og hvilke karakteristika, evner og erfaringer, der vil være nødvendige.

Faldgrube 3: En fair og effektiv proces. Enhver form for forandring er forstyrrende. Virksomhedens flow vil blive brudt, og der vil måske opstå uro omkring, hvem den næste CEO bliver. Der vil opstå sladder om hvilke kandidater, der er med i slutræset, og hvilke konsekvenser det vil have for virksomheden, strategien og de enkelte medarbejdere. Hvis denne periode håndteres dårligt, kan det resultere i uengagerede ledere, sladder og mistro til virksomhedens bestyrelse.

Derfor bør de kandidater, der ikke blev valgt, informeres om beslutningen med rettidig omhu og gives mulighed for at drøfte muligheder eller usikkerheder omkring deres fremtid. Altså, de bør få en retfærdig proces.

Endelig må den afgående CEO heller ikke overses. Afgående CEO oplever ofte en række både positive og negative følelser i forbindelse med, at de træder af. De føler sig ofte marginaliseret, når annonceringen er foretaget. Og alligevel er deres rolle ikke helt slut, da de sandsynligvis skal støtte den nye CEO i en overgangsperiode.

MAL

Karriereudvikling øverst på HR-dagsorden. Her er tre taktikker.

Coronatidens nedlukninger og efterfølgende større udbredelse af hjemmearbejde har gjort mange yngre medarbejdere usikre på, hvor de står i karrieren. Heldigvis kan de nye digitale redskaber også bruges til at rette op på dette, så karriereudviklingen faktisk bliver mere effektiv, end den var før.

Alle ved det: I en tid med mangel på arbejdskraft må virksomheder gøre sig lækre som arbejdsgivere. Og det hensyn er bare blevet endnu større post-corona, hvor det ikke bare handler om at kunne hyre og fastholde ansatte, men også om at få dem til at møde op på kontoret og holde kontakten til deres kolleger.

Derimod vil det nok overraske de fleste, hvad den vigtigste komponent i disse bestræbelser er. Ifølge Heidrick & Struggles er det hverken kontorindretning eller personalearrangementer. Det er noget mere praktisk anvendeligt for medarbejderne: Karriereudvikling. Ifølge en guide på konsulentfirmaets hjemmeside det konkrete enkeltpunkt, som flest HR-chefer (godt en tredjedel) peger på som det vigtigste lige nu.

Det er især de yngre generationer på arbejdsmarkedet, der er optagede af, at de bevæger sig fremad i karrieren. Sådan vil det altid være, men lige nu er der god grund til, at de er bekymrede. De har arbejdet hjemmefra gennem et par år, og de kan have svært ved at vurdere, hvor de står.

I den situation lader de sig endnu mindre end sædvanligt spise af med højtidelige forsikringer og politikker fra arbejdsgivernes side. De vil have noget konkret. Konsulentfirmaet foreslår tre taktiske greb til at tilfredsstille denne efterspørgsel:

Overvej virtuelt lederskab: Det første greb er simpelt: Når man arbejder hjemmefra, er det mindre vigtigt, at man er fysisk tæt på sin arbejdsplads. Dermed kan man også stille medarbejderne lederstillinger, de tidligere var afskåret fra af rent geografiske årsager, i udsigt – og endda selv få en smidigere organisation.

Det vil naturligvis sjældent være ideelt, at en chef ikke kan være jævnligt sammen med sine medarbejdere. Men i en kortere periode går det ofte alligevel, og det kan være langt at foretrække, hvis alternativet er at rekruttere en helt ny chef udefra, mens den interne kandidat selv siger op fra virksomheden.

Hjælp medarbejdere til at hjælpe sig selv: En ambitiøs medarbejder vil i langt de fleste tilfælde selv arbejde med udviklingen af sin karriere (og hvis ikke, kan det næsten være lige meget). Det er altså ikke bare et spørgsmål om, hvordan virksomheden kan løfte medarbejderen frem, men også hvordan den kan understøtte det, som han eller hun selv gør.

Her kan de digitale kommunikationsformer, som vi har vænnet os til, igen bruges. Mentorprogrammer er blevet nemmere at opsætte og vedligeholde, fordi det ikke længere er så vigtigt, at parterne mødes fysisk jævnligt, eller overhovedet. Man kan altså forbinde medarbejderen under udvikling med den helt rigtige mentor, uanset hvor i verden denne befinder sig. Man kan også oprette fora, hvor medarbejdere på tværs af organisationen kan inspirere og støtte hinanden.

Et godt og tidløst råd er at følge de største talenter ekstra tæt – f.eks. med udviklingssamtaler hvert halve år. Det er måske noget, virksomhederne tenderer mod at forsømme i hverdagens travlhed, men i den nuværende situation er det ekstra vigtigt at huske det. Og igen, de digitale løsninger giver mulighed for at invitere flere, som kunne have relevante input til medarbejderen, med til udviklingssamtalerne.

Bliv bedre til den digitale kommunikation: En forsknings- og udviklingsafdeling fortalte om et problem, den konstaterede under coronaen: Når møderne var digitale, blev forskerne endnu mere fokuserede på at præsentere data og tekniske detaljer for cheferne – som på deres side var frustrerede, fordi de især gerne ville høre om bundlinjen; altså de muligheder og udfordringer, produkterne under udvikling førte med sig.

Anekdoten er meget typisk: Selv om de digitale møder har fordele, har de også ulemper; herunder at man har svært ved at fornemme hinanden. Det skal man arbejde med, hvis de digitale møder for alvor skal have brugbarhed i sammenhæng med karriereudvikling.

Et forslag er simpelthen at holde kurser i, hvordan man deltager i et digitalt møde. Alle kan finde ud af at logge sig på, men det handler også om at kende de tilknyttede features, der kan få en diskussion til at forløbe smidigt, og at forstå de psykologiske begrænsninger i mødeformen.

Sten Thorup Kristensen

Log ind