Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsidePraktisk BestyrelsesarbejdeBestyrelsens ArbejdsprocesserUndgå at drukne i meningsløs kommunikation

Undgå at drukne i meningsløs kommunikation

I mange virksomheder udgør møder og elektronisk kommunikation en stor del af hverdagen, og det er kun blevet værre af de digitale mødeformer, der er blevet almindelige under coronaen. Ofte kan effektiviteten hæves drastisk ved at konkretisere, hvad hensigten med al denne kommunikation egentlig er – hvad det f.eks. mere præcist betyder, når en leder får ”ansvaret” for at træffe en beslutning.

I et gennemsnitligt kontormiljø er der fænomenalt meget tidsspilde. Møder har alle dage været en tidsrøver. Nogle gange er de nødvendige og effektive, men mange andre gange er de slag i luften – mere eller mindre en bevidst eller ubevidst undskyldning for ikke at gøre noget og bare spille bolden rundt.

De moderne kommunikationsmidler har gjort ondt værre. De er smarte, når de fungerer, men der er intet nemmere end at sætte en masse mennesker cc på en mail uden at skelne mellem, hvor vigtig informationen er for dem endsige at følge op på, om de faktisk har gjort noget ved den.

Værre endnu er det blevet med den praksis, der er opstået under coronaen. Det kan spare en masse tid at holde et møde digitalt i stedet for fysisk. Men bekvemmeligheden inviterer også til at holde møder, der reelt ikke er vigtige, og det er sværere end ved et fysisk møde at fornemme, om deltagerne også er til stede mentalt.

McKinsey har undersøgt , hvordan man kan få noget mere effektivt ud af al denne kommunikation på alskens platforme. Som udgangspunkt deler konsulenthuset kommunikationen op i tre kategorier efter formål: At træffe beslutninger, at udvikle noget nyt og at dele viden og informationer.

At træffe beslutninger. Kommunikation vil ofte munde ud i en fælles forståelse om, at der skal træffes en beslutning om et eller andet. Men bemærk formuleringerne omkring det: Ofte hedder det, at X er ”ansvarlig” for beslutningen, og at Y og Z skal ”konsulteres”. Men hvad betyder det reelt? Må X træffe beslutningen på egen hånd? Har Y og Z vetoret? Hvis ja, og en af dem bruger denne ret, hvad skal der så ske?

McKinsey foreslår, at man sætter tid af til så vidt som muligt at gøre det klart, hvem der har beslutningsret og -pligt på hvilke områder, herunder hvad der ligger i, at visse personer skal konsulteres. Det skal skrives ned, så alle kan slå op, hvem der er ansvarlige for hvad.

Udviklingsarbejde. Uanset hvor i spændet man befinder sig, er virksomhedens bureaukrati en fælles udfordring. Dette bureaukrati kan heller ikke bare skippes. En opfunden genstand skal f.eks. passe ind i virksomhedens øvrige sortiment, der skal være budgetteret med midler til udviklingen og så videre.

Der er altså ikke noget quickfix. Men konsulentfirmaet foreslår, at man kigger på at dele medarbejderne op i mindre grupper af f.eks. 10-20 medarbejdere, der får et selvstændigt ansvar. Det kan frigøre den kreative energi.

Det står ikke i modsætning til central ledelse og heller ikke hård ledelse – f.eks. at pålægge grupperne et budgetansvar. Men ledelsen skal i højere grad drejes hen ad coaching af medarbejderne, som også skal overbevises om, at de faktisk har fået en handlefrihed, og som skal beskyttes mod de tyranner, der måtte vise sig at være i grupperne, hvor de spreder dårlig stemning.

Deling af viden og information. Mange møder, fysiske eller virtuelle, er slet ikke tænkt til at føre til en beslutning. Her er der blot et antal medarbejdere, der skal informeres om et eller andet, f.eks. en ny taktik på et marked eller nye opbygninger i bogføringen.

Men netop det, at der ikke som sådan er en konklusion, fører nemt til, at møderne bliver alt for langstrakte, og at de bruger alt for mange medarbejderes tid.

McKinsey minder om, at medarbejdere får løn, så at lade dem sidde med i et møde for at få fuld information om et emne, der kun berører dem perifert, er lige så meget et finansielt spild som at købe råvarer for dyrt. Altså – til en start skal der ryddes ud i deltagerlisterne.

Herefter kan der opnås meget ved at sætte en tidsramme på møderne, ved at bede medarbejderne bruge ti minutter forinden til at læse grundlæggende materiale igennem, og ved at begrænse spørgetiden.

Møder med envejskommunikation kan i mange tilfælde helt undværes og erstattes af videoer og memoranda. Visse virksomheder eksperimenterer også med at gøre en eller to dage om ugen mødefrie, netop for at presse mellemledere til at overveje, om der er andre måder end mødet at kommunikere på.

Sten Thorup Kristensen

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind