Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 33

Lone Fønss Schrøder: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Lone Fønss Schrøder har arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem i flere ”gamle” erhvervsvirksomheder som IKEA, Aker og Volvo Cars, men erfaringerne herfra kan også anvendes i hendes nuværende position som CEO i blockchain-selskabet Concordium med Lars Seier som hovedaktionær. Også her er det afgørende at finde de helt rette profiler hos nye ansatte: ”Jeg er meget opmærksom på at få frasorteret folk med narcissistiske eller psykopatiske personprofiler”, fortæller hun i dette interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

I rollen som CEO for Concordium, der har lanceret en ny blockchain (groft sagt en slags digital tingbog, red.) under navnet Concordium og snart en ny kryptovaluta, GTU, trækker Lone Fønss Schrøder på ledelseserfaringer opsamlet i virksomheder, der synes verdener væk fra de nye IT-teknologier, Concordium er født af. Hun mener dog, at hun kan anvende erfaringerne fra de ”gamle” virksomheder i den nye digitale verden.

1. Sæt et ordentligt team
”Når jeg siger, at det at sætte et team, er afgørende, handler det om at kende den enkelte person til bunds. Det har jeg taget med mig fra Maersk og IKEA. Og nu bruger jeg det i Concordium. Basalt set handler det om at teste den enkelte medarbejder, så du er klar over deres personlighed; hvordan motiverer man dem bedst muligt, og hvordan de arbejder. Samtidig skal man også teste deres kognitive niveau. Vi arbejder i Concordium med noget af verdens mest avancerede software, så her skal medarbejderne have et meget højt kognitivt niveau.

Du kan aldrig sige, at der er en ideel medarbejder. I alle tilfælde kommer det an på, hvad du skal bruge personen til. En jagerpilot skal have en noget anden personprofil end en kreativ reklamemand. Så du skal være meget bevidst om, hvad er det for et team, du skal have sammensat. For mig er det noget af det allervigtigste i ledelse.

Vi har valgt at benytte systemet Predictive Index til at teste medarbejderne, fordi det har en meget stor erfaringsbase. Med det system kan man teste personlighedsprofilen og intelligensniveauet – om vedkommende er detaljeorienteret, har sociale kompetencer eller er strategisk orienteret – så man som leder kan få klarhed over, om personen passer til lige det job eller til den diversitet i teamet, man gerne vil have.

Kobler man det med intelligensniveauet, altså det kognitive, får man et godt billede af den person. Kan hun eller han godt lide at træffe beslutninger, skal det helst være fulgt af en evne til at forstå konsekvenserne af de trufne beslutninger. Der findes mange forskellige systemer, men nu har jeg en god erfaring med lige det system. Vi brugte det meget i Maersk Air til at ansætte piloter. Når vi havde luftkaptajner, som i årevis havde præsteret godt – måske havde de fungeret som instruktører – brugte vi dem som idealprofiler.

Samtidig havde jeg den luksus i Concordium, at jeg stort set kunne sætte teamet fra starten. Det har gjort, at vi har været i stand til at levere et utroligt komplekst produkt på kort tid, som i dag står fuldkommen, som vi havde forestillet os, at det skulle være. Meget er foregået her under COVID-19, hvor vi sidder på de her endeløse videoopkald, hvor man skal finde en løsning på komplicerede problemer, uden det sociale element. Her har den måde, vi har sat teamet på været afgørende for, at det er gået så godt.

Det andet, jeg har været meget opmærksom på, er at få frasorteret folk med narcissistiske eller psykopatiske personprofiler. Hvis ikke man får sikret sig det, får det skabt nogle ekstremt usunde dynamikker for de folk, som arbejder omkring dem. Det er meget svært at fungere sammen med sådan en persontype i teamet. Det er vi også meget bevidst om, når vi sætter holdet.”

2. Skab et samlet mål alle kan forstå
”Det handler om, at man bygger et mål sammen, at man har en fælles vision. Jeg taler ikke om, at man skal trække noget ned over hovedet på folk, men at man sammen som virksomhed formulerer visionen. Med det har man et tydeligt mål at arbejde hen imod som organisation.

Skal jeg tage Concordium som et eksempel, har vi haft et ekstremt veldefineret mål, nemlig at vi skal levere en blockchain med de og de karakteristika. Det har vi nået. Det næste er at få vores token, altså vores kryptovaluta, børsnoteret. Som det sidste er det at opgradere vores software med forskellige nye funktionaliteter.

Selv arbejder jeg meget med at give mine medarbejdere et holistisk billede, så de ikke sidder hver for sig i en silo, men i stedet forstår, hvor deres del passer ind i helheden. Meget ofte er det netop de spørgsmål, som du ikke vidste eksisterede, der er vigtige. Det er ikke nok at kunne svare på de spørgsmål og analyser, du har foran dig. Arbejder du sammen med folk i et team, får du belyst tingene fra så mange sider, at de spørgsmål du ikke rigtigt fik stillet, også kommer frem.

Noget af det har jeg lært i Maersk. Her sad jeg i mange år i vores globale remuneration committee, hvor vi havde 130.000 mennesker igennem hvert år. Her fik jeg oparbejdet et grundigt håndelag for den slags sammen med vores superdygtige HR-folk. En af dem har jeg faktisk fået med mig i Concordium, så der er faktisk en rød tråd tilbage til mine helt tidlige dage i Maersk.”

3. Skal du arbejde i sekvenser eller parallelt?
”Denne erfaring handler i bund og grund om tiden eller det, som tit kaldes time to market. Der er tendens til, at man i virksomheder arbejder i sekvenser med først projekt nr. et, så nr. to osv. Men det er ikke altid, at der er en logisk forklaring på, at man arbejder på den måde.

Selvfølgelig er det fint, hvis et element skal være færdigt, før du kan bygge videre på det. Så er sekvenser udmærkede, men mange opgaver kræver det egentlig ikke.

I stedet kan man gøre det hele samtidigt, altså parallelt, så man er i stand til at levere mindre dele løbende. Man skal kort sagt være bevidst om, hvorfor man planlægger på netop den måde. Oftest er der måske tale om en mental begrænsning, man kommer til at lægge ned over sin planlægning. Noget som måske slet ikke var nødvendigt.”

4. Arbejd globalt og vær i bevægelse
”IKEA, Maersk og Volvo Cars er alle virksomheder, som har været i stand til at forny sig selv. Et godt eksempel er IKEA med deres democracy design og deres digitalisering. Det samme gælder også Volvo Cars. Hvis man kigger på 2010, hvor de nuværende ejere overtog virksomheden, var flagskibsproduktet en sedan som S90 med dieselmotor. Nu er vores flagskibe elektriske biler med autonomous driving-funktionaliteter. Den transformation er sket på ganske få år, så man er i stand til i dag at stå som en af de fremmeste producenter af elektriske biler.

Jeg har altid arbejdet i globale virksomheder. Jeg lever også selv globalt. Dengang jeg i 2013 var med til at udarbejde Danmarks eksportkanon, talte vi meget om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Eksporten af produkter er afgørende for Danmarks BNP. Det danske marked er så lille et marked, at de færreste store virksomheder kan leve af kun at servicere det danske marked. Med andre ord er det afgørende, at man som leder og virksomhed tænker globalt fra starten.

Så det at tænke globalt er for mig noget meget naturligt. Det har arbejdet med de virksomheder givet mig. Samtidigt er det med hele tiden at være i bevægelse også noget, jeg har taget med mig fra de store virksomheder, jeg har arbejdet for. Nemlig at din største konkurrent måske ikke engang er født endnu. Du kan slet ikke tåle at hvile på laurbærrene. I dag er man nødt til at agere som en stor virksomhed fra dag et. Det betyder rigtigt meget, at man ikke er nødt til at stoppe op for at kunne skalere virksomheden sidenhen.”

5. Udnævn din medarbejdere til chefer tidligt
”Generelt synes jeg, at man i de fleste virksomheder alt for ofte udnævner sine medarbejdere for langsomt. Man vægter lang erfaring alt for tungt, mener jeg.

Unge mennesker er branddygtige. Det er en anden ting, jeg taget med mig fra Maersk. Her udnævnte vi folk meget hurtigt. Jeg blev selv administrerende direktør som
28-årig. Jeg havde mange kolleger, der i en ganske ung alder sad som chefer i vanskelige markeder over hele verden. For os var det så naturligt, fordi der var tale om en virksomhed i ekspansion.

Jeg tror, at mange virksomheder ville udvikle sig hurtigere, hvis de udnævnte deres folk hurtigere. Så kunne de have nogle eksperter, som kunne være med til at hjælpe, hvis der er behov for det. De kan være ryggraden, hvis der bliver behov for det. Vil man ekspandere, skal man udnævne de unge meget hurtigere end i dag. Samtidig bliver du også i stand til som virksomhed at holde længere på dine talenter. Jeg tror, at i de kommende år vil der være virkeligt rift om talenter.”

Hjemmearbejde er kommet for at blive, men bør gentænkes

Både medarbejdere og deres arbejdsgivere har gennem coronakrisen lært, at der er en række fordele ved hjemmearbejde. Men Boston Consulting Group advarer mod at stivne i en praksis, der er opfundet af nød i nogle hektiske uger i foråret 2020. Det er tid til at analysere, hvordan man bruger hjemmearbejde optimalt.

I coronaens tid har virksomhedsledere filosoferet meget over fremtiden for hjemmearbejde. Nu, som krisen (forhåbentligt) klinger ud, er denne fremtid ankommet, og der skal træffes konkrete beslutninger.

Et godt bud er, at størstedelen af virksomheder i et eller andet omfang lader hjemmearbejde fortsætte. Men, anfører Boston Consulting Group (BCG) i en guide , det er en god idé at tage stilling til, ikke blot om man skal lade medarbejdere arbejde hjemmefra, men også under hvilken form.

Selv om der er er høstet mange gode erfaringer, er de høstet under tvang. Det har også sat sig i rutinerne. Men nu, hvor hjemmearbejdet ikke længere er et krav fra myndighederne, men et tilvalg, man kan foretage for sin egen skyld, er der måske ting, man vil gøre anderledes.

BCG anbefaler mere eller mindre virksomhederne at begynde forfra og analysere, hvor egnede deres processer er til hjemmearbejde. Mange faktorer spiller ind her, f.eks. hvor standardiserede medarbejdernes opgaver er, hvor meget de har behov for at kommunikere, og om fjernarbejde indebærer en it-mæssig sikkerhedsrisiko.

Virksomhederne skal også gøre sig klart, hvad deres egen situation er. Hvis de f.eks. er i hård kamp om kvalificeret arbejdskraft, kan det afgørende i beslutningen om hjemmearbejde eller ej være, hvad medarbejderne ønsker. Hvis det er vigtigt for dem at spare omkostninger til husleje, kan situationen være en ganske anden.

Endvidere anbefaler BCG, at man nok er lydhør overfor den enkeltes ønsker og behov, men at man ikke desto mindre arrangerer hjemmearbejdet for den naturlige enhed, som kan være alt fra en arbejdsgruppe til en hel afdeling.

Det er nemmere sagt end gjort, fordi medarbejdere kan have en rolle at spille i flere naturlige enheder, og det vil således være en opgave for de relevante ledere at tænke nærmere over, hvordan processerne i virksomheden faktisk fungerer.

Når man har besluttet, hvem man vil give mulighed for at arbejde hjemme, opstår spørgsmålet om, hvordan det skal foregå i praksis. Der er nærmest uendeligt mange variationer. BCG mener, at virksomhederne skal holde sig til nogle få stykker – måske blot to eller tre. På den måde bevarer man overblikket, og man nedsætter risikoen for, at hjemmearbejdet bliver et skalkeskjul for pjækkeri. De muligheder, man tilbyder, kan f.eks. være en til tre faste hjemmearbejdsdage pr. medarbejder om ugen eller mulighed for hjemmearbejde ved bestemte typer af opgaver.

Virksomheden skal også være opmærksom på, at medarbejderne ikke ender med at være delt op i to ”klasser” – dem, som mest arbejder hjemme, og dem, som mest kommer på kontoret. Nogle dogmer kan hjælpe med at undgå, at det ender sådan. F.eks. råder BCG til, at man så vidt muligt undgår møder, hvor nogle er fysisk til stede, mens andre deltager via en netforbindelse. Enten møder alle fysisk op, eller også deltager alle digitalt.

I det ovenstående er der i flere omgange lagt op til, at der er meget faste spilleregler, og at hjemmearbejdet skal kombineres med disciplin. Omvendt er det også vigtigt, at systemerne ikke stivner. Derfor skal der løbende afprøves nye arbejdsformer. Men det kan stadig godt ske i en kontrolleret form, så grupper af medarbejdere bliver udvalgt til eksperimenter, som man så efterfølgende evaluerer.

Afslutningsvist minder BCG om, at en beslutning om, at en større del af arbejdet skal foregå pr. distance, gør justeringer på en række andre områder relevante. Det gælder f.eks. efteruddannelse. Ikke mindst ledere kan have behov for at lære, hvordan de motiverer og styrer medarbejdere, som ikke længere sidder ved siden af dem i hverdagen.

Endvidere skal man huske, hvad hjemmearbejdet indebærer i henseende til teknologi. Medarbejderne skal ikke bare have gode pc’er og headsets til hjemmearbejdspladsen. Man skal heller ikke fedte med den software, der anvendes til møder, og det kan f.eks. være relevant at investere i en af de apps, der gør det muligt for den enkelte medarbejder at få et overblik over, hvad kollegerne beskæftiger sig med på en given dag.

Endelig kan det være, at personalehåndbogen skal gennemgås med et tættekam, fordi en række regler og politikker er fastlagt med den udgangspunkt, at medarbejderne som en selvfølge møder på arbejde hver dag.

Sten Thorup Kristensen

Fagligt netværk godt for bestyrelsesarbejdet

Som tillidsmand har man en viden, der er nyttig for virksomhedens bestyrelse, som skal forholde sig til hele virksomhedens virke.

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet og politisk ansvarlig for forbundets uddannelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hilser debatten om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB’ere) meget velkommen. Men han afviser, at det er problematisk både at være bestyrelsesrepræsentant og tillidsmand. Tværtimod, skriver Michael Budolfsen.

Professor Steen Thomsen, Handelshøjskolen i København, siger til Ugebrev for Bestyrelser,  at det er „dårlig corporate governance, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også er tillidsmænd.“

“Jeg er lodret uenig i den holdning, der er udtryk for en forældet opfattelse af, hvilke funktioner man har som tillidsmand. Det er faktisk en fordel, hvis man som MAB’er samtidig er tillidsmand, fordi ens faglige netværk og tætte kontakt til kollegerne kan være af stor værdi for bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet.”

Finansforbundet har omkring 200 MAB’ere i finansielle virksomheder. Langt størsteparten er tillige tillidsmænd.

Dobbeltfunktionen sikrer, at de beslutninger, der træffes i og af bestyrelsen, på en langt bedre måde implementeres i virksomheden.

Bestyrelsen har ansvaret for såvel aktionærerne, kunderne som medarbejderne. Hvad der er godt for virksomheden, bør også være godt for kunderne. Men absolut også for medarbejderne, der ofte er grundlaget for selve virksomheden.

Gammeldags indstilling: At påstå, at det er uhensigtsmæssigt med dobbeltfunktioner er en gammeldags måde at betragte tillidsmandsinstitutionen på.

Som tillidsmand har man ofte en viden, der gør en til en meget kvalificeret sparringspartner i det daglige, hvilket også er nyttig for virksomhedens bestyrelse, der jo skal forholde sig til hele virksomhedens virke.

Jeg kender ikke til eksempler fra den finansielle sektor på, at man som tillidsmand har ført en mere traditionel arbejdskamp op på bestyrelsesniveau. Tværtimod er sammenfaldet af interesser mellem bestyrelsesarbejdet og det faglige arbejde større end det modsatte, når det gælder om at udvikle virksomheden. Finansforbundet gør meget ud af, at uddanne MAB’erne, så de er kvalificeret til hvervet. Er der problemer, er årsagen ikke manglende kvalifikationer hos MAB’en. Det er nok snarere den måde, som bestyrelsen arbejder på, der ind imellem kan skabe problemer.

I den sammenhæng er jeg enig med Steen Thomsen i, at særligt bestyrelsens formand har et meget stort ansvar for at involvere hele bestyrelsen, så hele bestyrelsen kan bidrage med viden og indsigt i virksomhedens hverdag.

Men at medarbejderne i nogle situationer kan have interesser, der ikke er sammenfaldende med aktionærernes, betyder ikke, at man kan klandre MAB’erne for, at bruge deres viden om mere konkrete medarbejderforhold i bestyrelsessammenhæng. Faktisk er det en fordel for bestyrelsens beslutningsgrundlag, når det sker, og det har intet med en faglig kamp i bestyrelseslokalet at gøre.

Bestyrelsen repræsenterer alle: MAB’erne ved, at bestyrelsen repræsenterer hele virk- somheden, og bestyrelsens beslutninger træffes, fordi bestyrelsen – forhåbentligt – vil virksomheden, dvs. aktionærerne, kunderne og medarbejderne, det bedste.

I den sammenhæng skal man ikke underkende betydningen af det netværk, en tillidsmand har. Et netværk, der klæder medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen godt på. Så godt, at mange bestyrelser nødigt vil være den viden foruden.

Dertil kommer, at de beslutninger, der træffes i bestyrelsen, kan MAB’ere med et fagligt netværk langt nemmere være med til at synliggøre og kommunikere ud til kollegerne.

Efter min mening er der derfor ingen modsætningsforhold i både at være tillidsmand og MAB. Man bliver ikke uden videre tillidsmand eller fællestillidsmand i en finansiel virksomhed. Det kræver opbakning blandt kollegerne, og passer man ikke til tillidshvervet, eller mister man opbakningen, så bliver man ikke genvalgt som tillidsmand.

Har man kollegernes tillid til at kunne være tillidsmand, så kan virksomheden være sikker på, at man er en god og værdig medarbejdervalgt bestyrelsesrepræsentant. Måske endda bedre end de, der ikke har et fagligt netværk i ryggen.

McKinsey: Nordiske virksomheder ved at tabe førerposition

Nordiske virksomheder, herunder danske, er dygtige til at købe op. Men de er alt for dårlige til at investere i anden form for udvikling. Der bliver brugt for få penge på sagen, og de penge, som bliver brugt, går ofte til projekter med relativt lavt potentiale, konkluderer konsulenthuset McKinsey i en analyse af store nordiske virksomheder.

De store danske børsnoterede selskaber er meget succesfulde i en europæisk sammenhæng: I forhold til Danmarks størrelse har vi uforholdsmæssigt mange selskaber med i eliteligaen af europæiske børsnoterede selskaber. Billedet skabes blandt andet af vedvarende stærk performance i Novo Nordisk, DSV Panalpina og Vestas.

Men der er ikke plads til at hvile på laurbærrene. Hvis ikke Danmark og det øvrige Norden skal falde alvorligt bagud over de kommende årtier, skal der gøres noget ved væksten i de enkelte selskaber, fremgår det af en analyse fra McKinsey.

Danmarks aktuelle succes er baseret på, at en stribe selskaber er superprofitable, og derfor bliver værdiansat højt i forhold til deres størrelse. Men kun ét dansk selskab, nemlig Mærsk, har fundet vej til det globale Fortune 500, hvor størrelse og ikke markedsværdi er kriteriet. De øvrige nordiske lande har også hvert et selskab med i klubben – Nokia fra Finland, Volvo fra Sverige og Equinor fra Norge. For blot 15 år siden var der 13 nordiske selskaber i Fortune 500. Der er umiddelbart ikke nogen god pipeline til at forbedre billedet. Ifølge en opgørelse fra Financial Times kniber det gevaldigt med at øge antallet af større nordiske vækstselskaber. På det punkt ligger vi dårligere end alle de store vesteuropæiske lande.

Der skal altså andre boller på suppen, hvis Norden fortsat skal have en høj erhvervsmæssig profil i verden. Det er en udfordring, der ligger på de enkelt selskabers borde – eller mere præcist på bestyrelsernes borde.

McKinsey beskriver opgaven ud fra en omfattende analyse af, hvad der kendetegner den bedst performende femtedel af verdens selskaber. Konsulenthuset definerer følgende fem typiske karakteristika for disse virksomheder:

Systematiske M&A-aktiviteter: Selskaberne foretager løbende opkøb – i snit ét større opkøb om året, som hvert er mindre end 30 procent af selskabernes egne markedsværdier, men som over et årti sammenlagt forøger markedsværdierne med minimum 30 procent.

Intelligent anvendelse af ressourcer: Mange koncerner afsætter hvert år et mere eller mindre fast beløb til udviklingsarbejde i de enkelte datterselskaber og afdelinger. Dette er uhensigtsmæssigt og rigidt. De bedste koncerner afsætter minimum 60 procent af de samlede udviklingsmidler til en pulje, der år for år kan flyttes rundt efter, hvor den vurderes at gøre mest gavn.

Store udviklingsbudgetter: De bedste selskaber afsætter en 1,7 gange større andel af omsætningen til udviklingsarbejde end deres gennemsnitlige peer-gruppe.

Stærk udvikling i produktiviteten: De bedste selskaber er i top 40 procent i deres branche på produktivitetsudvikling i koncernfunktioner, administration og salg, og i top 30 procent på nytænkning omkring lønninger og lønstrukturer.

Tjek på driftsmarginalen: De bedste selskaber er også i den bedste tredjedel i deres brancher i henseende til udvikling i driftsmarginalen – altså den del af omsætningen, der er til rådighed for investeringer og udbyttebetalinger.

Ifølge McKinsey er nordiske virksomheder generelt gode til opkøb og produktivitetsforbedringer. Derimod kniber det gevaldigt med investeringerne internt – både når det gælder størrelsen og den målrettede anvendelse af dem.

Det sidste fører konsulenthuset frem til en filosofisk betragtning : Allerede i 1500-tallet kunne europæiske geografer tegne ret præcise kort af deres verdensdel, selv om de, set med nutidens øjne, kun havde primitive redskaber til rådighed. Derimod var deres forestillinger om Afrika og Asien både vinde og skæve.

At dét var tilfældet kunne de godt have gættet sig til, da de brugte langt mindre energi på opmålingen af de fremmede kontinenter. Men de gættede det ikke. De anvendte deres kort over Afrika og Asien med samme selvtillid, som de anvendte de langt mere omhyggeligt udfærdigede kort over Europa.

McKinsey mener, at noget tilsvarende gør sig gældende, når en bestyrelse diskuterer strategi: Når det, man har tæt på sig, fungerer fint, ligger det til den menneskelige natur at antage, at alt det, der ligger længere væk, kan tolkes og anskues på samme måde.

Sten Thorup Kristensen

I en digital verden er risikostyring nødvendig i enhver virksomhed

I Danmark har vi en meget åben og tillidsfuld kultur. Det er vores styrke i mange sammenhænge, men i den digitale verden skaber det udfordringer. Disciplin, kontrol og faste systemer er afgørende begreber, hvis virksomheden skal lykkes med digitaliseringsrejsen, skriver Frans Skovholm fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Digitaliseringen har igennem mange år tilført en væsentlige bedre bundlinje for produktionsvirksomheder som følge af omkostningsbesparelser, bedre kvalitet og en nedbringelse af fejl. Dette er sket ud fra en standardisering af systemer og kontroller ved alle led i produktionskæden.

Der er således ikke plads til, at én medarbejder får ansvaret for udviklingen og gennemførelsen af ét led i produktionskæden. Der er klare beskrevne processer og kontroller, som sikrer, at uanset hvem der udfører processen, har processen den rette kvalitet i alle led.

Når vi overlader store komplekse it-systemer til den enkelte medarbejder, har vi tillid til, at den enkelte medarbejder selv ”finder ud af det”. Vi har således tillid til, at når medarbejderen har fået sit opdrag, bliver opgaven løst efter de krav og standarder, som vi har opsat.

Men gør de det? I realiteten ved vi det ikke, og dermed lever vi efter mantraet ”intet nyt, er godt nyt”. For når kunderne og samarbejdspartnerne ikke brokker sig, så må de jo være tilfredse.

Det er efterhånden ved at gå op for flere og flere virksomheder, at det skaber stor værdi at have systemer for risikostyring og kvalitet omkring deres håndtering af informationer og it-sikkerhed.

Vi oplever en stigende efterspørgsel i SMV-segmentet på ledelsessystemer, hvor kravene til risikostyring og kvalitet bliver fastlagt og ensrettet, så processerne i større grad er systemafhængig – og ikke personafhængig. Denne efterspørgsel på ledelsessystemer har særligt fået kraftig medvind med indtoget af GDPR de seneste par år.

Trin for trin: Start med strategien for informationssikkerhed
Når nu digitaliseringstoget buldrer derudaf og skaber stor værdi på den korte bane, skal vi hele tiden have et øje på, om vi har et ”passende” sikkerhedsniveau. Det gælder både, at vi har de rigtige it-tekniske sikkerhedsforanstaltninger, men i lige så høj grad, at vores medarbejdere kender deres retningslinjer og procedurer for at overholde sikkerhedskravene.

Når man skal arbejde med udvikling af et ‘compliance’-program, anbefaler vi, at virksomheder begynder med en klar strategi for, hvordan de forholder sig til informationssikkerhed og håndtering af it-systemer. Herved skabes der den rigtige grobund for, at strategien for vækst kan blomstre.

Når strategien for informationssikkerhed er på plads, kan der arbejdes med udvikling af retningslinjer og procedurer for de enkelte områder, som følger strategien.

I den forbindelse kan man udarbejde tjeklister, som understøtter medarbejderens kvalitet i arbejdet. F.eks. kan man ved indkøb af nye it-systemer udfærdige procedurer, som indeholder en tjekliste, hvor de vigtigste spørgsmål er blevet besvaret. Det kunne være:

  1. Har vi lavet en it-teknisk risikovurdering af det nye system?
  2. Hvem i virksomheden skal have adgang?
  3. Skal der behandles fortrolig information?
  4. Kan vi begrænse mulighederne i systemet pr. default?
  5. Bliver der behandlet persondata?
  6. Kan vi logge på et læsbart niveau?
  7. Skal der indgås databehandleraftale?

Til at sikre at retningslinjerne overholdes kan man implementere faste kontroller, hvor det på jævnlig basis kontrolleres både at retningslinjerne og procedurerne overholdes. Endvidere kan det også kontrolleres, at de it-tekniske systemer er opdateret og forsat sikrer den fornødne sikkerhed.

Frans Skovholm er juniorpartner i DAHL Advokatpartnerselskab.

Bestyrelsens dilemma, når der skal findes plads til ejerens umulige søn

I familieejede virksomheder er det ikke ualmindeligt, at næste generation involveres i virksomheden. Ofte vil dette være en god beslutning, men det medfører også en række dilemmaer som i sidste ende må håndteres i bestyrelsen – særligt hvis der er flere ejere, skriver Henrik Ottosen og Dan B. Larsen fra DAHL Advokatpartnerselskab.

De fleste kender sikker Francis Ford Coppolas ”Godfather”-trilogi om Corleone-familien, hvor Michael Corleone spillet af Al Pacino bliver det nye familieoverhoved efter den aldrende Don Vito Corleone. I forbindelse med generationsskiftet i Corleone-familien bliver den ældre bror, Frederico ”Fredo” Corleone imidlertid forbigået.

Fredo Corleone bliver i filmene beskrevet som familiens loyale, men samtidigt uduelige og pengeforbrugende, søn. Efter være blevet fravalgt som nyt overhoved i familien må Fredo Corleone nøjes med en række små og ubetydelige jobs i familien. Loyaliteten bliver derigennem sat mere og mere på prøve, indtil Fredo Corleone til sidst ender med at forråde Corleone-familien.

Bestyrelsens dilemma
Opbygningen i danske virksomheder minder heldigvis sjældent om den, man oplever i Godfather-filmene. Dette ændrer dog ikke på, at Fredo-effekten er et reelt dilemma i mange virksomheder – og dermed også ofte noget bestyrelser bliver konfronteret med.

Ejeren af virksomheden vil ofte have en interesse i at inddrage næste generation i virksomheden drift og udvikling. Uanset om næste generation en dag skal overtage ejerskabet af virksomheden, er det dog ikke ensbetydende med, at de også skal overtage ledelsen.

Det første dilemma opstår, hvis familierelationen bliver den bærende kvalifikation. Først og fremmest vil det nemlig være skadeligt for

virksomheden, hvis næste generation alene på den baggrund opnår en position i virksomheden, som vedkommende ikke har evnerne til.

Helt åbenlyst er det skadeligt for virksomheden, hvis en beslutningstager mangler de nødvendige kompetencer til at træffe de rigtige beslutninger. Dette medfører dårlige beslutninger, som skader virksomheden.

Derudover vil det oftest være skadeligt for organisationen, hvis det er tydeligt, at en leder har opnået en position, som vedkommende ikke har evnerne til. Dygtige medarbejder – som måske endda selv føler sig forbigået til den pågældende position – vil ofte kunne se problemet, men vil opleve frustrationerne over ikke at kunne gøre noget ved det.

Særligt skadeligt bliver det, hvis den pågældende tillader sig en adfærd, som ikke tillades blandt andre ansatte.

Det andet dilemma – som også udspiller sig i ”Godfather” – opstår i den situation, hvor ejeren ikke tillægger næste generation de nødvendige egenskaber til at drive virksomheden, og derfor kun tildeler familiemedlemmerne en mindre betydningsfuld eller decideret underordnet stilling. Dilemmaet bliver selvfølgelig særligt tydeligt, hvis den pågældende person ikke er enig i beslutningen og føler sig forbigået.

For det første vil en person i denne situation ofte tillade sig nogle beføjelser, som ikke normalt vil følger med denne position eller stilling. Dette er åbenlyst uhensigtsmæssigt.

Derudover vil vedkommendes eventuelle overordnede hurtigt ende i en låst situation. Det er sjældent nogen ønskeposition at være overordnet for en person, som har familiemæssige bånd til ejeren, eller måske endda er en del af ejerkredsen. Situationen forværres kun, hvis vedkommende føler sig forbigået og ikke er tilfreds med sin underordnede rolle. Derved risikerer man også at miste en ellers dygtig leder, hvis den overordnede kører træt i situationen.

Anbefalinger til bestyrelsen
Bestyrelsens udgangspunkt må altid være virksomhedens bedste. Det forhold, at en ejer ønsker at næste generation skal indtræde i virksomheden, bør give anledning til en række overvejelser i bestyrelsen. Dette gælder specielt i den situation, hvor der er flere ejere.

Overvejelser, som bestyrelsen bør have sig særligt for øje:

  • Ansættelsen af familiemedlemmer bør ske efter samme standarder og krav til kvalifikationer som almindelige medarbejdere,
  • Familiemedlemmer bør ansættes på samme vilkår, og være underlagt samme regler, kontroller, overvågning, ansvar og præstationskrav som øvrige medarbejdere,
  • Hvis familiemedlemmet skal indgå i virksomheden med henblik på at overtage ledelsen på sigt, bør der laves en klar karriereplan. En sådan kan med fordel udarbejdes i samarbejde med bestyrelsen og eksterne rådgivere,
  • Hvis familiemedlemmet skal ”beskæftiges” med en mere underordnet rolle, skal det sikres, at familiemedlemmet er indforstået med rollen. Hvis det pågældende familiemedlem fremadrettet skal eje en del af virksomheden, bør det overvejes, om dette skal ske gennem et aktivt ejerskab. Dette vil nemlig ofte være uhensigtsmæssigt.
  • Overvej konsekvenserne, hvis ansættelsen af familiemedlemmet ikke fungerer. Er bestyrelsen så klar til at drage konsekvenserne?

Er der flere ejere i virksomheden, bør der udarbejdes egentlige retningslinjer for ansættelsen af familiemedlemmer, sådan at ansættelsen af familiemedlemmer i højere grad sker til gavn for virksomhedens drift og vækst end af hensyn til ejerens familie.

Forfatterne er Henrik Ottosen og Dan B. Larsen, der begge er advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab.

Sådan håndteres turen tilbage til den digitale hverdag

Boomet i udbredelsen af digitale løsninger er slut – det har faktisk været aftagende gennem nogen tid, viser en analyse. Dermed må f.eks. virksomheder, der gerne vil have deres kunder til at gå online, igen kæmpe for at få dem til faktisk at gøre det. For nogle brancher, f.eks. dagligvarehandel, kan det blive en stor udfordring at forsvare coronakrisens landvindinger.

Coronakrisen har været herlig for mere eller mindre alt, der har haft med digitalisering at gøre. Mange ellers konservative forbrugere og virksomheder, der har nølet med at tage digitale redskaber til sig, blev tvunget til at springe ud på det dybe vand – og opdagede, at det slet ikke var så slemt. Og de virksomheder, der leverer hard- eller software til al denne nye kommunikation, har stortrivedes.

Men med normaliseringen oven på vaccinerne kommer hverdagen tilbage, advarer McKinsey i en ny analyse . Nogle fremskridt på den teknologiske front er varige, men andre er det ikke.

Alle parter vil møde hårdere konkurrence fra den fysiske verden. Den proces er faktisk for længst begyndt, viser analysen – selvom der har været stor smittespredning og mange nedlukninger i den forgangne vinter, har både virksomheder og deres kunder i mindre grad brugt digitale løsninger i deres interaktion i halvåret fra december til og med april, end de gjorde i begyndelsen af coronakrisen.

Virksomheder, der nu skal foretage deres næste skridt, må til en start gøre sig klart, hvad der mere præcist drev det digitale boom i forårsmånederne 2020. Det er der en del myter om, eller i hvert fald rigeligt unuancerede syn på. Et sindsbillede på situationen dengang var de mange millioner almindelige borgere, der pludselig var tvunget til at være hjemme, og som således, berøvet muligheden for at gå til fester, sport, teaterforestillinger og så videre, tegnede et abonnement på Netflix, som derved oplevede et boom i efterspørgslen. Måske var det sådan, det var. Men det er et mindretal af borgerne, der husker det sådan – og det er deres erindring, der er vigtig, fordi den vil afgøre, hvordan de agerer fremadrettet.

Når folk i McKinsey-analysen bliver spurgt om den primære årsag til, at de er skiftet til digitale løsninger, er det kun lidt under halvdelen (45 pct.), der peger på restriktioner i forbindelse med COVID-19. Næsten lige så mange (43 pct.) angiver, at det var fordi den digitale løsning var nemmere at bruge og mere tilgængelig.

Det er mere udpræget i nogle brancher end andre, og indenfor underholdning er det meget udpræget. Så de fleste nye brugere af net-tv oplever det sådan, at de er kommet til, fordi der var nogle programmer, de gerne vil se.

Også ved køb af digitale bankydelser er bekvemmelighed den klart mest almindelige beskrivelse, selv om det næppe refererer til Skandinavien, men mere til markeder, hvor der i forvejen var ringe gennemslag for f.eks. digitale betalingsmetoder.

Virksomheder kan regne med at beholde digitale kunder, der er kommet ind i ”butikken”, fordi de kan lide de digitale ydelser. Anderledes tungt står det til, hvis kunderne opfattede dem som en nødløsning under en pandemi. Sådan er det især i uddannelsessektoren, hvor læreanstalterne er gået over til fjernundervisning, til udbredt frustration for eleverne.

Men samme tendens er meget tydelig indenfor dagligvarehandel. F.eks. kan de store aktører i den branche i Danmark, der har foretaget store investeringer i nethandel, langt fra være sikre på, at det ikke falder tilbage til at være en nicheydelse til et lille mindretal af kunderne.

Et andet træk, man må hæfte sig ved, er, at den stigende brug af digitale ydelser ikke primært skyldes, at de mest konservative segmenter har været tvunget til at anvende dem. Faktisk er det omvendt, så størstedelen af væksten skyldes merforbrug fra de segmenter, der også forinden var mest digitale:

De unge, de veluddannede og de velhavende. Især aldersparameteren slår stærkt igennem. En oplagt tolkning er igen, at nødsituationen har været vigtig. Mange af de nye digitale brugere kendte udmærket mulighederne i forvejen, og havde også selv prøvet dem. De foretrak bare at bruge løsninger fra den fysiske verden, og dem vil de sandsynligvis vende tilbage til, når de får muligheden for det.

McKinseys budskab er, at virksomheder, der ønsker at møde deres kunder online, ikke skal lade sig forblænde af, hvor nemt det har været det seneste år. De skal tilbage til gamle dyder, hvor de f.eks. gør sig umage med brugervenligt design, og hvor den vrede eller forvirrede kunde kan komme i kontakt med et rigtigt menneske i kundeservice.

Sten Thorup Kristensen

Automatisering skal skabe innovation – ikke kun spare

Selvom alle kan se teknologi ændre verden, tilsiger toplederes instinkt stadig ofte at fokusere på, hvordan teknologi kan være en genvej til besparelser. Under coronakrisen blev mange tvunget til at anlægge et bredere perspektiv. Og det står de sig godt ved at holde fast i efterfølgende, hvor den afgørende udfordring meget vel kan blive optimering af den knappeste ressource – arbejdskraft.

Man fornærmer næppe Discovery ved at fastslå, at det ikke er finkultur og banebrydende dramatik, selskabet lever af. Programmerne på dets kanaler og streamingtjenester er mest sport og reality; produceret efter stramme skabeloner og beregnet på en afslappende stund, hvor seerne kan drømme, eller glæde sig over, at der er andre derude, der dummer sig mere, end de selv gør.

Men hvor enkelt det end ser ud på overfladen, er det et kæmpemæssigt puslespil at samle det. Discovery er kunde hos ca. 600 indholdsleverandører, og som man kan forestille sig, har de hver deres præferencer i henseende til software, videoformater og så videre.

Discovery fik styr på det hele med en cloud-løsning, hvor leverandørerne skal aflevere deres produktioner ind i en skabelon, så de kan gå mere eller mindre direkte til udsendelse.

Bain & Company nævner eksemplet i en analyse , hvor emnet er automatisering. Konsulenthusets pointe er, at det ikke bare er et spørgsmål om at spare omkostninger. Med en cloud-løsning kan man reducere sin pengebinding, og måske også spare omkostninger over tid.

Men der kan følge en række andre fordele med. I Discoverys tilfælde var det altså en meget bedre styring af de daglige processer. I andre tilfælde kan det f.eks. være muligheden for hurtig opskalering, der gør det muligt at vinde markedsandele.

Måske vil man tænke – ”Jamen, en cloud-løsning er da ikke en automatisering. Det er grundlæggende bare en server, man deler med andre, så det er mere rationelt.”

Men netop den tankegang er noget, man må overvinde, mener Bain & Company. Den stammer fra den umiddelbare impuls, at den eneste, eller i hvert fald langt den vigtigste, grund til at indføre ny teknologi, er at spare omkostninger. Men nok så vigtigt er det, at man har fokus på, hvordan den nye teknologi – hvad end den er funderet i cloudløsninger, AI eller noget tredje – på godt og ondt kan ændre fundamentet for virksomheden og dens branche.

Konsulenthuset foreslår en proces på tre punkter, som ledelsen kan anvende, når den skal forholde sig til en ny teknologi, som den er stødt på i sin jagt på besparelser:

1. Vurder, om teknologien vil medføre nye muligheder, trusler eller begge dele for virksomheden. Overvej om kunden vil have en anden oplevelse af produktet, og om teknologien kan skabe et spillerum for nye aktører, der kan tage markedsandele.

2. Se de daglige processer ovenfra. Det er sjældent sådan, at den optimale anvendelse af ny teknologi er et antal rationaliseringer, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden. Måske skal processerne overordnet lægges helt om.

3. Se forandringen som koncernledelsens ansvar. Selv om teknologier baseret på f.eks. cloud og AI bliver mere og mere almindelige, og dermed også i højere grad hverdag for mellemlederne, bør topledelsen ikke fralægge sig ansvaret for, at de bliver implementeret ordentligt.

Konsulenthuset anfører også, ikke uden patos, at mange virksomheder set i bakspejlet ville ønske, at de havde tænkt på den måde allerede inden coronakrisen. Her var der i den allertidligste fase fokus på besparelser, mens dagsordenen hurtigt svingede over til at få det bedste ud af de ændringer, der skete i markedet, bl.a. udløst af en ændret forbrugeradfærd.

Konsulenthuset mener, at disruptive chok bliver mere og mere almindelige – naturligvis ikke alle i coronaens skala, men brexit og ekstremvejr er andre eksempler.

Om verden bliver mere og mere urolig, eller om vi bare har glemt, hvordan vi oplevede fortidens problemer, dengang de var nye, kan man diskutere. Men sikkert er det, at dagsordenen hele tiden skifter, og at nye udfordringer kommer til. I skrivende stund ser det ud til, at vi er på vej ind i en hæsblæsende højkonjunktur. Det kan i givet fald gøre mangel på arbejdskraft, og især arbejdskraft med høje kompetencer, til et alvorligt problem for virksomhederne.

Det er også en af de vinkler, Bain & Company nævner: I den aktuelle situation kan det at frigøre HR-ressourcer internt være den ekstragevinst ved automatisering, som den typiske topledelse skal være allermest opmærksom på.

Sten Thorup Kristensen

Lars Marcher: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Efter en lang karriere som CEO både i Danmark og internationalt, senest som koncernchef for medicinalkoncernen Ambu, bruger Lars Marcher i dag sine ledelseserfaringer som rådgiver for andre topchefer og som professionelt bestyrelsesmedlem. Som topleder er det vigtigt at opstille et fremtidigt drømmemål for virksomheden: ’Dream the endgame’, siger Lars Macher, der her fortæller om sine vigtigste ledelseserfaringer til fagredaktør Peder Bjerge.

Lars Marcher anvender i dag sine ledelseserfaringer fra virksomheder som Ambu og Apple som professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver for andre CEO’er. Han er mest kendt som tidligere koncernchef for Ambu, men han har en 35 år lang karriere som leder og topchef bag sig, både i Danmark og udenfor landets grænser. Når Lars Marcher skal udpege sine vigtigste ledelseserfaringer, fremhæver han som det første, at man som CEO skal sørge for at gøre sit forarbejde ordentligt, inden man skrider til strategi og handling.

1. Analyse, strategi og eksekvering
”Hvis jeg skal sætte ord på de tre vigtigste elementer, nemlig analyse, strategi og eksekvering, har jeg gennem mange år lært, at hvis ikke du har analysen rigtig – altså ikke har analyseret markedet, konkurrencesituationen eller andre forhold til perfektion – vil du dels risikere at tage en forkert beslutning, dels udforme en strategi på et forkert grundlag. Derfor bruger jeg selv ufattelig meget tid, måske mere end de fleste, på at gennemføre min analyse. Det er ligesom at bygge et hus. Fundamentet skal være sikkert. Man skal pilotere og sikre sig, at det kan stå i lang tid, inden man begynder at bygge huset. Under dette punkt hører også den strategiske retning. Det er så let at sige ordet ’strategi’, men i min verden er det noget, som er forankret i organisationen.

Jeg har tidligere været med til at lægge strategier, som egentlig mest var et bestyrelsesanliggende og ikke et kompas for organisationen og medarbejderne. Så selvfølgelig skal ledelsen, såvel den daglige ledelse og bestyrelsen, være stærk og dominerende i at sætte retningen. Men man skal samtidig sørge for, at medarbejderne tror, at strategien er deres.

Om den sidste del, nemlig eksekveringen, har jeg i min 35-årige karriere lært, at der er mange virksomheder, der måske har analysen rigtig og den strategiske retning på plads. Men de er bare forbandet dårlige til at eksekvere. Eksekvering går groft sagt ud på at gøre komplicerede ting simple. Reelt kan den menneskelige hjerne kun håndtere tre til fem ting ad gangen. Vi kan som mennesker ikke håndtere 25 ting på en gang.

Det modsatte af det er, at en virksomhed har så mange ting i gang, at alle i den har super travlt med de forkerte ting. Så mister du fart og værdifuld konkurrenceevne.”

2. ’Dream the endgame’
”Dette er overbygningen på punkt nummer et. Som ledelse skal man kunne drømme om, hvor man gerne vil hen. Det flugter med talemåden: ’shoot for the moon, you may not get there, but at least you will be among the stars.’ Hvis du ikke som øverste ledelse er i stand til at fortælle organisationen om dine drømme, så har medarbejderne, specielt i store organisationer, svært ved at finde ud af, hvad der egentligt er formålet med deres hårde arbejde i dagligdagen.

Da jeg startede for mange år siden i Ambu, satte vi nogle vilde drømme op. De blev forholdsvist hurtigt skudt ned af mange i organisationen, men der var også rigtigt mange, som begyndte at arbejde i den retning. Sjovt nok var der også mange, som ikke bed på den i begyndelsen, og som senere hen af den ene eller anden grund forlod organisationen, fordi de ikke troede på, at drømmen kunne blive til virkelighed.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Steve Jobs, da jeg var i Apple i 90’erne. Og var der nogen, som kunne drømme et endgame, så var det ham. Det betød lige pludselig, at med det at se sig selv bestige det her kolossale bjerg – hvis man skal bruge den analogi – så kunne man lige så stille og roligt tage nogle børneskridt i den rigtige retning. Herved fik man på en eller anden måde også en helt anden performance i organisationen, fordi det er bedre at have store ambitioner og ikke nå dem, end at have små ambitioner og nå dem.

Så det er for mig meget vigtigt at have drømmen om det endelige mål for øje.”

3. Fjern forhindringer for medarbejderne
”Min tredje ledelseserfaring er, at man skal bruge meget tid på at finde ud af, hvordan man kan eliminere forhindringer for medarbejderne. Hvis man arbejder i en organisation og taler med medarbejderne i sådan et fem-minutters interview om deres arbejde, vil de mange gange begynde med at tale om de ting, som ikke fungerer i stedet for de ting, som virker efter hensigten.

Som topchef bliver man nødt til at have fat i, hvordan deres udfordringer kan blive elimineret. Du er nødt til at være proaktiv for at få dem fjernet. Gør du det, gør du ikke bare medarbejderne en tjeneste, du gør også organisationen som helhed en tjeneste. Og en måde at gøre det på i en global organisation, er at bruge en masse tid ude på de forskellige sites. Det er min erfaring, at man som leder er nødt til at bruge utroligt meget tid på at rejse. Man er simpelthen nødt til at besøge virksomhedens lokaliteter, fx i Kina, Indien, USA og andre steder, for at få en fornemmelse af, hvad det er for udfordringer, medarbejderne har lokalt i deres dagligdag.

Selvfølgelig er meget overladt til Zoom, Microsoft Teams og lignende i de her tider med corona, men det er stadig forbavsende, hvor mange vigtige udfordringer, man alligevel kan identificere ved at bruge tiden på den måde.

I dag anvender jeg meget af min tid på at hjælpe andre CEO’s i globale virksomheder. Og ved at tale med en person i en times tid og stille en række spørgsmål, kan du – selv om du ikke er on-site – faktisk hurtigt identificere en to eller tre strategiske områder, som CEO’en kan eliminere for at få fart i bolden.

Min erfaring er, at en ledelse ikke bare skal bruge en halv dag på en lokation men mindst et par uger om året sammenlagt, så de får en fornemmelse af, hvordan stemningen er og udfordringer de enkelte medarbejdere og ledere lever med i det daglige.”

4. Konstant information til medarbejderne
”Hvis ikke medarbejderne – uanset om det er en global eller dansk organisation – har præcis og konstant information om virksomhedens udfordringer og muligheder, så træffer de deres egne beslutninger baseret på, hvad de synes er det bedste på det tidspunkt. Det er uhensigtsmæssigt.

Så jeg praktiserede det i Ambu at have en meget aggressiv strøm af information ud til medarbejderne, både på uge- og månedsbasis. Det sikrede, at medarbejderne fik de informationer, som de skulle bruge til at træffe de rigtige beslutninger, uanset om de sad i salgsleddet eller i produktionen, i Kina eller i USA.

Jeg plejer at se på det som flyvelederen, som sidder ude i kontroltårnet i en lufthavn. Hvis ikke den flyveleder konstant kommunikerer med alle de tusindvis af fly, som før corona landede i en lufthavn, ville det hele ende i ragnarok. Så ville piloterne bare lave deres egne planer for, hvornår de skulle lande i lufthavnen, på hvilke landingsbaner, og hvordan de ville gøre det.

I overført betydning kan man sige det samme om organisationer. Men det kræver til gengæld også, at man – lige som en flyveleder – har nogle systemer, så man har overblikket hele tiden.

Det korte af det lange er, at medarbejderne skal have så meget information som muligt fra deres topledere på et overordnet niveau, så de får et klart blik for den retning, alle skal bevæge sig i. Det er ikke at sige, at du skal gøre sådan og sådan. Det er deres daglige chefs ansvar. I stedet skal man som øverste leder f.eks. give en sælger på det amerikanske marked de overordnede informationer, som er vigtige for hans aktiviteter på lige det marked.”

5. Værdiskabelse
”Det sidste punkt er summen af kardemommen, nemlig værdiskabelse. Min erfaring er, at det er afgørende vigtigt at forstå værdiskabelsens rejse. Med det mener jeg, at når man sidder som topchef i en virksomhed, specielt hvis den er børsnoteret, skal man lave en tidslinje, der går på, hvor meget værdi man har skabt for sin virksomhed og ejerne i 2022 og også længere ud i fremtiden.

Lad mig give et eksempel: Hvis man i dag sidder som CEO i en virksomhed og regner med, at ens aktiekurs skal fordobles i løbet af de næste tre år, så er det vigtigt at forstå, hvad det er for nogle ’trigger points’, altså hændelser eller aktiviteter, der skal til for, at kursen kan tredobles.

Min pointe er, at man som leder mange gange glemmer, at man er der for at skabe værdi. Det ved alle selvfølgelig. Men man forstår måske ikke, hvad det er for en rejse, man skal ud på for at skabe den værdi, som der kan forventes fra ejernes side.”

Log ind