Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 22

I sidste ende handler det hele om teamwork

Der snakkes meget om at udvikle og rekruttere de dygtigste talenter. Men når alt kommer til alt, handler det om, at et team fungerer godt som helhed. Ifølge konsulenthuset Bain er ledelsesteams, der arbejder godt sammen, kommunikerer effektivt og er enige om strategien, langt mere værd end dygtige individuelle ledere.

I en undersøgelse af 1.250 virksomheder fandt Bain en sammenhæng mellem, hvordan virksomheder klarer sig, og effektive topledelsesteams. Virksomheder med topledelsesteams, der arbejder godt sammen og er effektive, overgår deres konkurrenter i vækst, lønsomhed og aktionærafkast.

Det er til gengæld en overraskende lille del af topledelsesteams, der arbejder godt sammen. 65 pct. af ledere mener, at deres topledelse er ineffektiv. Kun én af fem virksomheder vurderer, at deres topledelse er højtpræsterende. Det virker til, at der er for meget fokus på individets kompetencer og erfaringer, og for lidt fokus på ledelsesgruppen som helhed. Hvordan ledelsen agerer som kollektiv enhed bør altså prioriteres højere.

Data fra hundredvis af topledelsesteams på tværs af elleve brancher og tre globale regioner viser, at de mest effektive ledelsesteams udviser fem iøjnefaldende adfærdsmønstre:

Samarbejde: De opbygger gensidig tillid, stiller hinanden til ansvar og brainstormer sammen. Retning: de afstemmer og tilpasser strategi. Disciplin: De træffer og eksekverer beslutninger konsekvent og afholder produktive møder. Dynamik: De forbereder sig på forandringer, forbygger risici og ser muligheder. Drivkraft: De er flittige og udholdende.

Samarbejde: Samarbejde er kernen i teamwork. Teams, der værdsætter samarbejde, har en ’vi står eller falder sammen’ attitude, hvor tillid er i høj kurs. Tilliden bliver opbygget ved at være inkluderende og ved at skabe bånd, både på det personlige og arbejdsmæssige plan. Som et resultat etableres der en følelse af sikkerhed, der er nødvendig for at innovere, fejle og give og modtage feedback.

Retning: Et topledelsesteam bør dele og fastholde en fælles retning ved at bidrage til og justere virksomhedens vision, formål og strategi. Det er følelsen af, at man er på hold sammen og løber henimod det samme mål. Især når der opstår pres udefra, bør ledelsesteamet forenes og stå ved den strategi, de har lagt for dagen. De bør prioritere og forsvare det større billede højere end individuelle og personlige interesser.

Disciplin: Effektive møder og god praksis for beslutningstagning er vigtige aspekter af den disciplin, som mange teams mangler. Uden dem træffes beslutninger inkonsekvent og møder er oftest uproduktive. Ledelsesteams bør skabe tiden og fleksibiliteten til at være strukturerede og produktive med deres tid.

Møder er netop vigtige, fordi det er der, man samles, alle har sat tid af, og hvis der bliver sløset her, bliver der sandsynligvis sløset andre steder. Problemet er, at ledelsesteams ofte ikke giver møder den nødvendige forberedelse, gennemgang og opfølgning, de faktisk kræver for at få mest muligt ud af dem. Velstrukturerede og velafviklede møder fører ofte til godt samarbejde. Mens ineffektive møder derimod kan have en negativ effekt, såsom manglende deltagelse og engagement.

Dynamik: Teams, der betragter forandring som en uundgåelig konstant og forstår, hvordan de skal agere i et omskifteligt marked, er dynamiske. De bør være forandringsparate, se muligheder og tackle udfordringer.

De bør søge kontinuerlig ny information både indenfor og udenfor virksomheden, og reagere hurtigt og velovervejet på nye scenarier ved at ændre planer og eksekvere derefter. Derudover bidrager de til en klar rollefordeling, delegering af opgaver og klar beslutningstagning til et velfungerende og dynamisk team.

Drive: Ledelsesteams, der opretholder deres drivkraft på lang sigt, bidrager til, at virksomheden ikke kun overlever, men også trives. Teams bør forberede sig på mulige tilbageslag, være flittige, fokuserede og detaljeorienterede. Ved jævnligt at vende tilbage til virksomhedens vision og mission opretholdes fokus og udholdenhed.

Opbygning af et effektivt ledelsesteam kræver en målrettet og kollektiv indsats over længere tid. Det går ikke at afsætte tid til en enkelt workshop og så krydse fingre for, at det er nok. Det er et langt træk over måneder, år, hvor der skal arbejdes på de fem adfærdsmønstre. Til gengæld er topledelsesteams unikt positioneret som rollemodel for, hvordan teams over hele virksomheden kan arbejde godt sammen.

MAL

Udbrændthed: Den stille epidemi på arbejdspladsen

Rigtig mange kender det. Man er træt fra morgenstunden, uproduktiv på arbejdet, irritabel og utålmodig overfor ens nærmeste. Man er udbrændt. McKinsey er dykket ned i en af de største årsager til mistrivsel på arbejdspladsen, hvorfor den opstår, og hvad vi kan gøre for at forebygge den.

Udbrændthed er et arbejdsrelateret fænomen, der bygges op over længere tid. En følelse af generel udmattelse, der opstår som følge af en kontinuerlig ubalance mellem jobkrav og de ressourcer, man har at give af. Grundlæggende betyder det, at der er for mange ting at gøre og ikke nok tid, energi eller de rette værktøjer til at udføre dem.

Det betyder ikke nødvendigvis tusindvis af opgaver: Hvis den ene ting, man forsøger at gøre, af en eller anden grund ikke bliver gjort, kan det føre til følelsen af udbrændthed. Og denne følelse er ganske anderledes end bare at føle sig lidt træt eller glæde sig til ferie.

Udbrændthed er kendetegnet ved symptomer som udmattelse, følelsesmæssigt distanceret og nedsatte kognitive evner. Det er vigtigt at bemærke, at følelser af udbrændthed på arbejdet ikke er det samme som en klinisk diagnose.

Desværre er udbrændthed ikke et sjældent fænomen, tværtimod. I en global McKinsey-undersøgelse blandt næsten 15.000 medarbejdere i 15 lande rapporterede i gennemsnit hver fjerde medarbejder, at de oplevede symptomer på udbrændthed. Ifølge McKinsey er der dog nogle helt konkrete skridt, virksomheder kan tage for at forbedre situationen.

Et giftigt arbejdsmiljø = udbrændthed

Den langt største årsag til udbrændthed blandt medarbejdere er et giftigt arbejdsmiljø. Og netop et dårligt psykisk arbejdsmiljø er mere almindeligt, end man måske lige regner med: omkring hver fjerde medarbejder rapporterer at have oplevet giftig adfærd på arbejdspladsen. Ifølge McKinsey-undersøgelsen er medarbejdere, der rapporterer om høje niveauer af uhensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen, næsten otte gange mere tilbøjelige til at opleve symptomer på udbrændthed end dem, der ikke gør det.

Men hvad er giftig adfærd på arbejdspladsen egentlig? Det handler mindre om selve adfærden, og mere om, hvordan den får folk til at føle. Konsulenthuset definerer giftig adfærd på arbejdspladsen som alt, der får medarbejdere til at føle sig ubetydelige, mindre eller usikre. Dette kan inkludere unfair eller ydmygende opførsel, ekskluderende adfærd, skarpe albuer, misbrug af ledelse og amoralsk adfærd.

Konsekvenser ved et giftigt arbejdsmiljø

At gå på arbejde hver dag i et giftigt arbejdsmiljø kan være ekstremt hårdt for medarbejderne. Det kan have stor indvirkning på en persons trivsel og have negative konsekvenser for deres liv helt generelt – også uden for arbejdspladsen. Men medarbejderne er faktisk ikke de eneste, der påvirkes. Et giftigt arbejdsmiljø er også virkelig dyrt for virksomhederne.

Alt tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem udbrændthed og bekostelige medarbejderproblemstillinger som lavt engagement, nedsat produktivitet og højt fravær. For ikke at tale om den omkostningstunge affære at erstatte medarbejdere, der siger op i forbindelse med udbrændthed.

Løsningen

Det er svært at vide, om ens medarbejdere har symptomer på udbrændthed, hvis man ikke måler på det. Og det er der få der gør. Hvis man ikke tager de nødvendige skridt for fuldt ud at forstå sine medarbejderes nuværende tilstand, kan symptomer på udbrændthed forværres.

Mange virksomheder er dog begyndt at få øjnene op for deres medarbejderes ve og vel. Investeringer i medarbejderes mentale sundhed og trivsel vinder frem, f.eks. yogatimer eller abonnementer på apps med fokus på mental sundhed. Men dette er langt fra nok. Disse ekstra goder skaber desværre ikke alene grundlaget for medarbejdertrivsel, da de har tendens til at fokusere på symptomerne på udbrændthed i stedet for de underliggende årsager.

Symptombehandling kan fungere fint nok, hvis den kombineres med en mere dybdegående tilgang, hvor man finder frem til ’the root cause’. Det kræver en langvarig systematisk indsats at komme problemerne til livs, og det betyder at tackle både giftigt arbejdsmiljø og tilpasse kulturen til at være inkluderende, bæredygtigt og støtte individuel læring og vækst.

MAL

Kunstig intelligens kan fremme den grønne omstilling

Drift af AI – kunstig intelligens – er voldsomt energiforbrugende og dermed i sig selv en klimabelastning, så længe fossile brændstoffer står for en stor del af energiforsyningen. Men AI kan også være et vigtigt redskab for virksomheder, der skal reducere deres klimaaftryk, påpeger konsulentfirma. BCG skønner, at den nye teknologi næsten kan halvere den udledning af CO2, virksomhederne giver anledning til. Denne artikel er en del af Bestyrelsesguidens serie om Kunstig Intelligens.

Den menneskelige intuition har stor betydning for, hvordan vi diskuterer klimaløsninger. Det er åbenlyst CO2-udledende at flyve eller at bygge med beton og stål, så begge dele er der meget fokus på. Aktiviteter, hvor CO2-udledningen er mindre åbenlys, men nok ikke så stor, går derimod under radaren. Det gælder f.eks. vores brug af streamingtjenester og alt andet, vi tilgår via vores pc’er eller smartphones, og som bliver holdt i gang af gigantiske datacentre.

Konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG) gør i en guide opmærksom på, at også AI umiddelbart udløser en stor klimaregning. Når ”maskinen” så fikst kan give fyldige besvarelser på ethvert spørgsmål, er det fordi den uophørligt gennemtrawler enorme mængder af data. Derfor må den samfundsansvarlige virksomhed også tænke to gange, før den stiller en AI-drevet løsning til rådighed for sine kunder.

Den gode nyhed er, at AI også kan bruges til at nedbringe udledningen af klimagasser. Enhver virksomhed, der har forsøgt at opgøre den udledning, den giver anledning til, ved, hvor svært dette er. Endnu sværere er det at gøre denne del af regnskabsaflæggelsen entydig og operativ i den forstand, at det kan være svært at sammenkæde en given handling med dens klimaeffekt.

Her kan AI komme til hjælp, netop i kraft af dens evne til at få en mening ud af store datasæt. Et eksempel: En virksomhed planlægger en produktionslinje, som er relativt energiintensiv, men som kan skrues op og ned med en dags varsel. Man kan følge vejrudsigterne for at se, hvordan sol og vind vil udvikle sig en dag frem, og dermed hvornår der vil være billig grøn strøm i nettet.

Men mange andre forhold end blot vejret har betydning for, om den grønne strøm også er tilgængelig.

Bl.a. andres forbrug har også betydning. Med AI vil man formentligt snart have bedre prognoser for, hvornår man kan forbruge energi i større mængder uden at give anledning til ekstraordinær CO2-udledning.

AI ventes også at styrke forskningen generelt, og i henseende til klima er ikke mindst den meteorologiske forskning vigtig. Det handler om meget mere end at optimere værdien af vindmøller og solceller.

I marts og april 2023 silede regnen ned i Danmark. Man skal forestille sig, at kunstig intelligens oven på denne våde omgang havde kunnet forudsige den lange tørkeperiode, der fulgte efter. Landbruget, turismen og mange andre brancher kunne have forberedt sig på det og på den måde optimeret deres ressourceanvendelse.

En tør forsommer i Danmark er et beskedent problem i forhold til det, som sandsynligvis venter i de kommende årtier. En klimapolitik handler ikke blot om at nedbringe udledningen af klimagasser, men også om at tage højde for de klimaforandringer, der sandsynligvis kommer under alle omstændigheder.

Her kan AI være med til at forudsige perioder med ekstrem varme, oversvømmelser og andre situationer, både på kort og på langt sigt. Denne viden kan spare virksomhederne for mange penge, når de skal planlægge, hvor de skal drive fremtidens aktiviteter.

Svære beregninger
Sammenlagt vurderer BCG, at AI-redskaber kan reducere virksomheders CO2-udledninger med helt op til 40 pct. Det tal skal nok af mange grunde tages med et stort gran salt – der er som bekendt stor forskel på virksomheder, og AI hjælper heller ikke i sig selv, men i sammenhæng med noget andet.

Man ender igen med det sædvanlige problem med klimaregnskaber, hvor flere forskellige parter tager ansvaret for samme udledning og efterfølgende igen æren for at reduktionerne, således at totaltallene bliver meningsløse. Men at der er potentiale, og at det er stort, er der ikke megen tvivl om.

Meget af det handler også om tiltag, der ligger uden for virksomhedernes egen direkte kontrol, men hvor de kan koble sig op på andres tiltag, eller selv bidrage til dem.

Sten Thorup Kristensen

Syv store huller i vores viden om god selskabsledelse

Forskere har udført nærmest uendelig meget research for at kortlægge, hvordan virksomheders ledelser bliver mest effektive. Alligevel findes der store huller i vores viden om corporate governance, endda også på nogle ret ordinære områder. Områder hvor ”best practise” reelt set bygger på påstande og meninger fremfor research og videnskabelig dokumentation.

Forskere fra Stanford Business gennemgår i et forskningspapir syv punkter, hvor de mener, at vi stadig kan blive meget klogere på corporate governance.

Effektive bestyrelser. Det første store hul i vores viden om corporate governance er forståelsen af, hvad der gør en bestyrelse effektiv. Selvom der findes et bjerg af forskning, der vurderer elementer som mangfoldighed, størrelsen af bestyrelsen, alder, kvalifikationer etc., viser det meste forskning, at de fleste af disse elementer ikke – eller kun meget løst – er forbundet med virksomhedens resultater.

Uafhængighed. Et andet hul i forståelsen af corporate governance er bestemmelsen af de faktorer, der bidrager til bestyrelsens uafhængighed. Uafhængighedsstandarder er fastsat for at sikre, at man ikke kompromitteres af en økonomisk eller arbejdsrelateret forbindelse til virksomheden. De fleste undersøgelser finder dog meget beskeden eller ingen sammenhæng mellem uafhængighed og resultater, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om disse almindelige standarder overhovedet giver mening. Forskning har vist, at andre faktorer som for eksempel sociale forbindelser kan hæmme den uafhængige vurdering. Der mangler altså en dybere forståelse af de faktorer, der fremmer ægte uafhængighed blandt bestyrelsesmedlemmer.

Effektivitet på jobmarkedet for CEO’er. Effektiviteten på arbejdsmarkedet for CEO’er er et tredje område, hvor der er utilstrækkelig viden. Et effektivt arbejdsmarked er et, hvor udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft er nogenlunde i balance, og info om stillinger og kandidaters kvalifikationer er tilgængelige.

Markedet for CEO’er ser dog ikke ud til at matche denne beskrivelse. Forskning viser, at virksomheder er langsomme til at afskedige underpræsterende CEO’er, langsomme til at ansætte en efterfølger og ofte mangler en succesionsplan.

Derudover er puljen af tilgængelige og relevante kandidater for store virksomheder lille og fragmenteret. Det ville have stor værdi at få indsigt i, hvordan CEO-arbejdsmarkedet faktisk fungerer.

CEO lønningsniveau. CEO-lønninger blandt store internationale virksomheder er høje og får ofte stor offentlig opmærksomhed – til tider kritik. Kritikken fokuserer sædvanligvis på den enorme forskel mellem CEO-løn og lønnen for den gennemsnitlige medarbejder. Men hvad er en CEO egentlig værd? Det ved man faktisk ikke.

Forskellige metoder er anvendt til at fastslå CEO-værdien. Og der er meget forskellige syn på, hvor meget af værdiskabelsen, CEO’en kan tilskrives. Noget forskning tilskriver CEO’en så lidt som tre pct. af en skønnet værdiskabelse, mens andre vurderer så højt som 40 pct. Så til trods for de meget store lønbeløb, der betales til CEO’er, ved man ikke hvilket lønningsniveau, der rent faktisk er passende.

Løn baseret på præstation. Endnu et hul i vores viden om corporate governance er, hvordan man bedst kan balancere løn og præstation. Der er mange måder at sammensætte løn på i dag, og resultatet af dette er, at den moderne kompensationskontrakt er en forvirrende mosaik af forskellige valgmuligheder. Det er svært at sige, om kompleksitet øger eller muligvis mindsker incitamentet til at præstere, og om komplekse lønprogrammer styrker eller svækker interessefællesskabet mellem topledere og aktionærer.

Betydning af aktionærbase. Det sjette hul i vores viden handler om, at visse aktionærer er “bedre” end andre. Virksomheder lægger betydelig vægt på sammensætningen af deres aktionærbase og har investor relations-afdelinger for at tilgodese dem. Den viden, der findes om aktionærers påvirkning af selskabet, er dog ufuldstændig.

Forskning har vist, at virksomheder tror, at deres aktiekurs ville være højere, hvis de kunne tiltrække deres “ideelle” aktionærbase, som hovedsageligt ville bestå af langsigtede professionelle investorer. Alligevel ved man ikke, om sammensætningen af en aktionærbase reelt påvirker resultater.

Interessenternes rolle. Med fremkomsten af ESG er de fleste virksomheder – i det mindste overfladisk set – skiftet til en mere interessentorienteret tilgang med større fokus på omverdenen og eksternt miljø. Men man ved ikke, hvilken rolle interessenters holdning bør spille, og hvordan de skal prioriteres i forhold til aktionærers interesser.

MAL

En social agenda gavner både forretningen og samfundet

Virksomheder bør tage den sociale agenda seriøst. Ikke kun fordi det skaber positiv effekt på samfundsplan, men fordi det kan frembringe reelle økonomiske resultater for virksomheden. En win-win situation, vurderer internationalt konsulenthus.

Omgivelsernes forventninger til virksomheders rolle i samfundet har været under drastisk forandring det seneste tiår. Tidligere skulle man blot holde aktionærer glade og tilfredse, nu skal man holde alle interessenter glade og tilfredse.

Kravene er skudt i vejret, og det er ikke længere nok at forholde sig passivt og opføre sig ordentligt. Omgivelserne – og interessenterne – forventer, at virksomheder går aktivt ind i sociale problemstillinger og tager ansvar.

Hvis virksomheder ikke lever op til de nye samfundsmæssige forventninger, kan de pludselig stå over for alvorlige problemer. Flere og flere forbrugere, især millenials og generation z, lægger stor vægt på, at deres arbejdsplads eller virksomheder, de handler hos, lever op til miljømæssige standarder og sociale parametre, såsom arbejdsstandarder, mangfoldighed, lighed og inklusion.

De fleste virksomheder er godt klar over risikoen ved at overtræde de nye sociale “spilleregler”. Og de vil gøre meget for at undgå at se deres virksomhed angrebet på sociale platforme eller hængt ud i medierne. I en undersøgelse, hvor globale CEO’er blev spurgt om, hvad de ser som deres virksomheders primære rolle, svarede 60 pct. enten “at balancere behov hos alle interessenter” eller “skabe positive resultater for samfundet”.

Men frygt for uhensigtsmæssige konsekvenser er langt fra den eneste grund til, at man bør øge opmærksomheden på sociale tiltag. For som mange førende virksomheder opdager, kan anvendelsen af en social synsvinkel, åbne for nye muligheder – med reelle, økonomisk bæredygtige resultater for virksomheden.

Det store spørgsmål er, hvordan man konkret omsætter handlinger vedrørende sociale og miljømæssige spørgsmål til økonomiske resultater. I denne guide fra Bain gennemgås fire væsentlige interessentgrupper – nemlig lokalsamfund, kunder, medarbejdere og leverandører – og identificeres handlinger, der både adresserer sociale spørgsmål for disse interessenter og leverer resultater for virksomheden.

Lokalsamfund. Man kan med fordel se på sin tilstedeværelse i lokalsamfundet. Overveje om virksomheden bliver betragtet positivt eller negativt hos den nære lokalbefolkning. Hvordan ville lokalsamfundet reagere, hvis forretningen fordobledes eller forsvandt? Det er et godt sted at starte. Dernæst kan man begynde at se på, hvilke forbedringer man kan lave i lokalsamfundet, som ligeledes vil have positiv effekt på forretningen. Det handler meget om at se muligheder og være kreativ.

Kunder. Tænk over hvilke kundegrupper, der ikke umiddelbart har adgang til virksomhedens produkter eller services. Måske findes der er et overset segment, som kunne få stor gavn af virksomhedens tilbud. Et nyt eller underbetjent marked, hvor der kan skabes værdi. Kan der laves et økonomisk bæredygtigt tilbud til denne kundegruppe, som både er til gavn for kunden og for virksomheden?

Medarbejdere. På baggrund af de udfordringer, virksomheder står overfor med at tiltrække og fastholde talent, er det nødvendigt at skifte fra at være modtager af eksternt talent til selv at skabe talent internt. Hele 70 pct. af medarbejderne vil sandsynligvis skifte job til fordel for en virksomhed, der investerer i medarbejderes læring og udvikling.

Der er altså store fordele at hente ved at begynde at investere mere struktureret i sine medarbejdere. Det kan gå hånd i hånd med at forfølge en social dagsorden, f.eks. ved at oplære i nye færdigheder, som skaber jobsikkerhed og nye muligheder. Man kan dermed øge medarbejdertilfredshed, samtidig med at man holder på sine medarbejdere i længere tid og udvikler den pipeline af talent, man har brug for.

Leverandører. Forsyningskæder er de seneste par år blevet sat hårdt på prøve. Og der er ikke noget, der tyder på, at det stopper nu. Man bør overveje, om ens leverandører lever op til standarder inden for miljø og arbejdsgange. Både for at sikre almen retfærdig praksis, men samtidig sørge for, at leverandøren er robust og har overskud til at klare eventuelle prøvelser i fremtiden. Hvad kan man gøre for at hjælpe dem med at opbygge modstandsdygtighed? Helt overordnet kan man spørge: Ser vores samfund, kunder, medarbejdere og leverandører os, som vi ser os selv? Ville de sige, at vi lever op til vores erklærede mål og værdier? Et stort spørgsmål, der kræver et svar for at leve op til de forventninger, der i dag sættes til virksomheder.

MAL

Caroline Søeborg Ahlefeldt: Jeg samler på rollemodeller

Lederinterview: I dag arbejder den tidligere iværksætter Caroline Søeborg Ahlefeldt som headhunter. Her trækker hun på de erfaringer, hun gjorde sig hos de første danske IT-pionerer i MouseHouse og frem. ”Kunsten er at formulere en vision, som andre har lyst til at blive en del af. Det er klart vigtigst, at man har en ledelse, som formår at inspirere en til at udfolde sig”, fortæller hun til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Afgørende for en leder er evnen til at kommunikere, inspirere og få medarbejdere og stakeholders til at tage en vision til sig som deres egen: For Caroline Søeborg Ahlefeldt er det noget af det vigtigste, hun har lært om ledelse gennem sin tid som iværksætter hos de første danske IT-pionerer, MouseHouse og Space Invaders, senere som iværksætter i startups og bestyrelsesmedlem.

Hvad er de vigtigste ting, du har lært om ledelse fra din begyndelse som iværksætter til i dag, hvor du arbejder som headhunter? ”Man skal turde være modig. Og det kan godt være svært i Jantelovens hjemland at få lov til at tænke stort. Jeg synes ikke nødvendigvis, at Danmark er et land, hvor det er let at være iværksætter. Det er nemmere i Sverige og endnu nemmere i USA. Jeg siger det ikke, fordi jeg vil nedgøre Danmark. Men fordi jeg gennem 30 år har mærket, hvor vildt det er at være iværksætter. Du står med et ansvar og en risiko, som der ikke altid er stor forståelse for. Så noget af det vigtigste, jeg har lært som iværksætter og leder, er, at man skal turde drømme og tro på de drømme. Samtidig skal man være robust nok til at kunne klare den modstand, som uvægerligt kommer. Alle, der forsøger at bygge noget nyt, bliver mødt af skepsis. Og det at kunne holde fast i den indre ild er måske en af de allervigtigste egenskaber.

Når det gælder ledelse, får man et crash-kursus, hvis man træder ind i rollen som iværksætter, fordi du ikke kan love dine medarbejdere særligt meget. I hvert fald ikke i starten, hvor du sjældent hverken er særligt godt kapitaliseret eller har en stærk organisation. Så du kan ikke lokke folk med frokostordninger, pension eller den slags.

Her skal du gøre virksomheden attraktiv på en anden måde: I den situation er det vigtigt at træde i karakter som en god og troværdig leder fra dag ét. Efter mine mange år kan jeg se, at god ledelse er det, folk vælger jobs til og fra på. Selvfølgelig tæller ting som fagligt fokus og alt muligt andet også: Men klart vigtigst er, at man har en ledelse, som formår at inspirere én til at udfolde sig.”

I dette ligger vel særligt evnen til at kommunikere?
”Ja, bestemt. Som leder handler det i høj grad også om evnen til at invitere folk ind i en vision. Enhver, der starter en ny virksomhed, gør det, fordi de har en idé eller vision om, hvorfor den er vigtig. Hvordan kan den virksomhed bidrage til eller forandre verden?

Kunsten er at formulere den vision, så andre har lyst til at blive en del af den. At være med til at fortælle den historie. Så nok er det vigtigt at kommunikere og inspirere, men også at involvere kollegerne til at folde drømmenes vinger ud samtidig med, at man formulerer realiserbare planer. Medarbejderne skal føle, at de arbejder for den fælles vision mere end deres leders vision.”

Hvor lærte du det?
”Helt ærligt, jeg var så ung, kun 23 år, da jeg blev leder. Så det, jeg havde samlet op, har jeg nok i høj grad fået fra min mor. I min familie har der været kvindelige ledere i tre generationer. Min mormor var den første kvindelige indkøbschef i Magasin.

Min mor blev den første kvinde, som blev rektor for et musikkonservatorium i Danmark, medlem af TV2’s første bestyrelse og den slags. Hun blev leder, da jeg var ni år gammel, og jeg så hende være eminent til at kommunikere og få andre folk med sig.

Vi ser os selv igennem andre mennesker. Og det, at min mor var så dygtig til at kommunikere, folde visioner ud og få folk med sig, viste mig, at jeg kunne gøre ligesom hende. Dengang var jeg ikke bevidst om, at jeg havde hende som rollemodel. Men jeg har senere tænkt, at det var hun nok. Siden hen har jeg samlet en masse rollemodeller op. Jeg gør det ret bevidst, når jeg står i forskellige situationer for at finde ud af, hvad der er af muligheder inden for et givent felt.

Jeg har været med til at bygge seks virksomheder op, hver gang inden for nye felter. Så når jeg har siddet over for et blankt stykke papir, har jeg lært mig selv at tage fat i nogen, som har gjort det godt eller anderledes. Eller måske har fejlet eklatant. Blot at de har efterladt sig et eller andet mærke, fordi det kan man altså lære noget af. Og det er ofte den hurtigste MBA at tage.”

Hvordan er de ledelseserfaringer, du har nævnt her, relevante for din rolle i dag som headhunter? ”Som det første vil jeg pege på, at nu har jeg været så heldig at kunne arbejde med ledelse i over 30 år. Og det vil sige, at jeg har været en del af mange forskellige organisationer. Sideløbende har jeg siddet i mange bestyrelser – ja, faktisk over 30 bestyrelser i varierende størrelser. Jeg har virkelig fået lov til at være med til at påvirke mange organisationer og mennesker.

Det, der gør forskellen i de organisationer, er selvfølgelig, hvem man sætter sammen, og hvilken spilleplade, det skal foregå på. Den mønstergenkendelse, man får med erfaringen, er afgørende at få med til bordet som headhunter. Det, du laver i den rolle, er nemlig at hjælpe virksomheder med at sætte en ny leder ind, rekruttere et nyt bestyrelsesmedlem, eller hvad det nu kan være. Her handler det om at sætte sig dybt ind i, hvad det er for en virksomhed, der er tale om.

Det at forstå det menneskelige aspekt, tror jeg, at man får en vis indsigt i, når man har rørt ved tilstrækkeligt mange forskellige organisatoriske udfordringer igennem sit liv. Det er utroligt spændende, for hvis du lykkes med at lave det rigtige match i en virksomhed, får man mere ud af det end blot to plus to er fire. Så kan man virkeligt sætte turbo på vækst, innovation og omstilling.

Når jeg synes, at det er spændende at gå ind i headhunterbranchen, er det fordi, at den tid vi lever i nu, rummer flere udfordringer for virksomheder end nogensinde før. Og udfordringerne er større end nogensinde før. Der findes f.eks. ingen virksomheder, der ikke på den ene eller anden måde skal forholde sig til den grønne omstilling eller kunstig intelligens. Her er det afgørende at finde den rigtige leder til at lede organisationen gennem den transition. Det er afgørende vigtigt, fordi ingen virksomhed kan få succes uden den rigtige ledelse.”

Sidst dansk erhvervsliv stod overfor så stor en omstilling, var du selv i front med virksomheder som MouseHouse og Space Invaders. Hvordan spiller det ind i din nye rolle? ”Jeg har været med til at lave mange forskellige virksomheder gennem tiden. Jeg stiftede designvirksomheden OEO, som bl.a. er store i Japan. Jeg var med til at starte et bæredygtigt fashionfirma, Noir, som desværre var lidt for tidligt ude. Også et forlag, som vi senere solgte til Gyldendal samt to store festivaler, bl.a. indenfor bæredygtig omstilling. Samtidig har jeg siddet i en lang række bestyrelser i forskellige virksomheder, lige fra de helt små til nogle af de største. Og uanset hvilke erfaringer, jeg har gjort mig, om det var for fem eller 20 år siden, er de potentielt relevante, når jeg skal hjælpe virksomheder.

Når man er oppe i 50’erne, som jeg er nu, bliver ens forhistorie til et slags bagkatalog, som man kan trække på. Lad mig give dig et eksempel. Hvis man nu skulle ansætte en Chief Digital Officer et eller andet sted, er det selvfølgelig interessant for mig, at jeg kan række ud til nogle af 140 Space Invaders, jeg var med til at uddanne tilbage omkring år 2000-skiftet. Nogle af dem sidder jo på ganske tunge poster i dag, fordi vi var så tidligt ude. Det netværk er guld.

For mig at se er der to meget store elementer i det at være headhunter. Der er sikkert flere, men for mig er der særligt to. Det ene er, at man kan se og forstå, hvad det er for en type leder, man skal finde til den konkrete virksomhed. Og det andet er, at du rent faktisk er i stand til at finde de ledere. Her er netværket afgørende. Og det kommer med alder og erfaring.

Hvilke ledelsesmæssige kompetencer eller erfaringer har været afgørende for, at du selv fik succes? ”Jeg tror, at en vis portion stamina og stædighed nok ikke er at foragte. Selvfølgelig skal man passe på, at det ikke udvikler sig til dumstædighed, så man kommer til at drive rovdrift på egne ressourcer.

Jeg tror, at en meget vigtig ledelsesmæssig kompetence er hele tiden at kunne omstille sig, så man konstant kan udnytte de mange nye muligheder, som byder sig. Det at kunne tune sit tankesæt og finde nye veje er meget vigtigt, og særligt i en tid, hvor vi har så mange forskellige parallelle transformationer, der kører. Vi har hele omstillingen af vores samfund i en mere bæredygtig og grøn retning. Her kan ingen virksomheden undslå sig. Vi har hele den teknologiske omstilling med kunstig intelligens.

Det er så spændende, at jeg skal tilbage til 90’erne, før jeg kan huske noget, som var lige så revolutionerende. Selvfølgelig er der forskelle til dengang, internettet kom frem, men ligesom dengang vil kunstig intelligens påvirke alle virksomheder.

Peder Bjerge

Sådan fastholder de bedste CEO’er positionen som de bedste

Det er ikke ligefrem nemt at få succes og bevise sit værd som ny CEO. Alligevel vurderer konsulenthuset McKinseyat den reelt hårdeste opgave er at forblive succesfuld, når man først har nået toppen – altså at blive deroppe i rampelyset uden at blive magelig, forvænt, forkælet og selvsmagende. De midterste år i CEO’ens periode er ofte der, hvor det går galt.

Det er set mange gange før: En ny CEO starter stærkt. Tre til fem år inde i stillingen befinder de sig på toppen. De har gjort alt det rigtige: Lagt en visionær strategi, givet de rette medarbejdere ansvar, vundet tilliden fra interessenter og fokuseret på det, der virkelig rykkede.

Som resultat har den nye CEO formået at tage virksomheden til næste niveau. Det føles som succes – og det er det også. Men netop den succes gør den efterfølgende periode svær. Opnåelsen af succes kan nemlig hurtigt få luften til at gå af ballonen. Energien, CEO’en anvendte på at få succes de første år, er nemlig tilbøjelig til at aftage og gå i opløsning. Den midterste del af tiden som CEO har derfor tendens til at blive en udfordring. Medmindre man som CEO igen skubber på for forandring, vil virksomhedens udvikling sandsynligvis gå i tomgang. Så hvordan undgår direktører at blive magelige – og i stedet opretholde en engageret høj præstation igennem hele deres CEO-periode?

Læring. I de første år som CEO lærer man utrolig meget. Samtaler med kunder, medarbejdere, investorer, og andre interessenter hjælper med at forme den strategi, der fører til succes. Når først succesen er opnået, vil tallerkenen vende, og så vil alle høre på CEO’ens historie: Deres personlige historie, ’ups and downs’, deres viden og ekspertise. Det er opløftende for egoet, men farligt for udviklingen af virksomheden. Pointen er ikke, at man bør trække sig tilbage fra ekstern involvering. Det kan være god PR. Men man bør stadig holde fast i at bruge tid på at lytte og lære fremfor at tale om egne succeser.

Kort sagt handler det om at bruge tid på ting, der hjælper virksomheden med at forblive konkurrencedygtig.

Et eksternt perspektiv. Når man selv er ophavsmand til virksomhedens aktuelle situation, bliver det pludselig langt vanskeligere at bedømme virksomheden objektivt og foretage drastiske ændringer. I stedet for blot at opdatere og justere strategien bør man stadig være villig til at lave store skift i kursen.

På samme måde, som da man overtog CEO-rollen, bør man se på virksomheden udefra med friske øjne. Forsøge at se bort fra interne loyaliteter og kortsigtet pres. Kan en nuværende leder virkelig handle så dristigt som en udefrakommende? Ja. Kill your darlings, siges det. Og det gælder i sandhed her.

S-kurven. Konceptet med S-kurven er, at enhver strategi har en periode med langsom indledende fremgang, mens strategien dannes, og initiativer lanceres. Derefter følger en opstigning som et resultat af initiativer, der bærer frugt, og derefter en udfladning, hvor værdien af initiativerne er realiseret.

S-kurven bør anvendes strategisk til at skabe et flow, en rytme, i forandringerne, så man ved, hvornår virksomheden igen er klar til at eksekvere på nye tiltag. Timing er uhyre vigtig, da for mange tiltag på samme tid kan have negative konsekvenser.

Mens CEO’er klart skal definere den næste S-kurve, gør de klogt i ikke blot at diktere den til deres medarbejdere og forvente, at den bliver udført. De bedste ledere forstår, at de skal involvere andre i at forme planen. Medarbejdere støtter det, de har hjulpet med at skabe, og derfor vil en samarbejdsorienteret tilgang skabe bedst resultater.

Fremtidssikring. Desværre er spørgsmålet for mange CEO’er ikke, om de skal lede gennem en krise, men hvornår det vil ske. “Fra hyldest til afgang” er en CEO-fortælling, der alt for ofte udspiller sig. Måske fordi det er svært at forestille sig, at der kan være en krise under opsejling, når alt ellers lader til at gå godt.

Fremtidssikring betyder aktivt at opbygge talentmassen i virksomheden ved at investere i coaching, fastholdelse, talentudvikling etc. Og mindst lige så vigtigt skal man tænke på at fremtidssikre sig selv. Der er en tendens til, at CEO’er starter ud med at påtage sig en alt for tung arbejdsbyrde for at ”starte stærkt”. Men de uholdbare vaner varer ofte ved og fortsætter, indtil de medfører en personlig krise, enten mentalt eller fysisk.

Det kan konkluderes, at de bedste CEO’er hverken bliver magelige eller dovne efter at have opnået stor succes. Tværtimod forbliver de lige så modige og fokuserede, som de var ved deres CEO-debut.

MAL

CEO’en bør sætte sig for bordenden i AI-arbejdet

Selv om kunstig intelligens (AI) med al sandsynlighed vil blive stort, tilsiger erfaringen med ny teknologi, at man heller ikke skal forhaste sig. Men det er en balancegang, fordi det for de fleste virksomheder også er livsvigtigt at komme med på vognen. Løsninger skal undersøges og tænkes igennem, og i den proces er topchefens ageren afgørende, fremhæver konsulentfirma.

Internettet, som vi kender det i dag med en praktisk brugerflade, var dårligt nok opfundet, før de første dommedagsprofetier om detailhandlen kom: Forbrugerne ville købe alting på nettet, og de butikskæder, der ikke formåede at omstille sig, ville dø. Forudsigelsen skulle i lange stræk vise sig at være korrekt. Men kun i det overordnede: Forbruget flyttede langsommere end forventet, og mange af de nye netbutikker, der i begyndelsen var kry og troede, de skulle overtage verden, gik i stedet konkurs med store tab.

Man skulle tro, at dette til gengæld gav de eksisterende storspillere tid og ro til omstillingen. Men de endte, på trods af at de stod stærkt i forbrugernes bevidsthed, i de fleste tilfælde også i historiebøgerne.

Det er et skisma, der fortsætter den dag i dag. Endnu tre årtier inde i internetalderen er der sektorer af detailhandlen, hvor man diskuterer, om og i givet fald hvornår forbruget vil rykke over på nettet. Det er et forløb, der er værd at erindre for topchefer, som har fulgt den kunstige intelligens’ gennembrud med især ChatGPT, og som kan se, at det både er en mulighed og en trussel.

Denne korrekte vurdering betyder ikke, at topcheferne uden videre skal kaste alle mand og alle midler efter AI. Beslutninger på det felt er strategiske, og de skal tænkes godt igennem, så man ender med at komme til markedet med de bedste løsninger – og vel at mærke med den rigtige timing. For at det skal fungere, må topchefen selv sætte sig i spidsen for det arbejde, der ligger forud for de store beslutninger, fremhæver konsulentfirmaet SpencerStuart i en artikel på sin hjemmeside.

Umiddelbart kan det virke uoverskueligt, og der er heller ikke en konkurrent eller en ”sort svane”, som pandemien eller inflationen, der naturligt sætter handlinger i gang i organisationen. SpencerStuart foreslår tre fikspunkter, når CEO’ giver sig i kast med at føre virksomheden ind i AI’s tidsalder.

For det første må man danne sig et overblik over muligheder og risici, samt af hvordan strategien skal justeres. Til det formål må de sædvanlige fora, hvor man diskuterer strategi, aktiveres. Det gælder bestyrelse og direktion, men det vil også typisk være relevant at inddrage personer og instanser længere nede i organisationen, for hvem den praktiske anvendelse af AI synes mest oplagt.

Det er vigtigt i denne fase, at man giver sig god tid. Man skal ikke lynhurtigt nå frem til en ny strategi, man kan sætte to streger under. Man skal så at sige blot identificere de punkter i den eksisterende strategi, der skal gentænkes. Der skal også eksperimenteres med at anvende AI, men i første omgang vil der typisk være tale om få og afgrænsede eksperimenter.

For det andet skal man gennemtænke sin kommunikation om anvendelsen af AI, således at man ikke undervejs sætter sin troværdighed over styr. Hvor det umiddelbart er imponerende, at en robot på få sekunder kan skrive en længere tekst om et komplekst emne, er det også klart, at disse tekster ofte er noget overfladiske, at de kan indeholde alvorlige fejl, og at maskinerne desuden er programmeret med nogle moralske holdninger, som brugerne, eller brugernes kunder, ikke nødvendigvis er enige i.

SpencerStuart undersøgte allerede i 2021, altså før AI’s folkelige gennembrud, hvilken nytte virksomheder havde af at bruge teknologien. Man fandt, at nogle få projekter var meget succesfulde, men at de fleste floppede. Og når det gik galt, skyldtes det typisk menneskelige fejl, hvor operatørerne enten ikke udnyttede potentialet fuldt ud, eller hvor de ikke turde bruge de resultater, maskinerne fandt frem til.

For det tredje må CEO’en vise nysgerrighed, forstået sådan at han/hun skal forholde sig ligefremt til sine manglende kundskaber indenfor AI. Det hele er endnu nyt, og det er ingen skam at hidkalde klogere folk og stille dem spørgsmål, som de måske vil opfatte som dumme.

Det handler ikke blot om, at man selv skal være åben for læring. Det handler også om det signal, man sender til sine ansatte. De skal forstå, at de ligeledes gerne må stille dumme spørgsmål, og det er endnu langt fra givet, hvordan virksomheden kommer til at anvende AI.

Sten Thorup Kristensen

10 råd: Bliv en oplagt CFO-kandidat

Hvis man forfølger en karriere indenfor finans, er det sandsynligt, at man har stillingen som CFO i kikkerten. Det er aldrig for tidligt – eller for sent – at overveje, hvordan man positionerer sig bedst muligt i opløbet til den eftertragtede stilling.

Spencer Stuart har for nylig udforsket kløften mellem de nuværende CFO’ers færdigheder og hvilke kompetencer, man forudser bliver nødvendige i de kommende år. Kort sagt, hvad bliver relevant for den næste generation af CFO’er? Hvis det er et mål, man arbejder henimod, gør man klogt i at tænke over sin karrierevej hellere før end senere. Her kommer 10 råd til, hvordan man stiller sig bedst muligt an som det oplagte CFO-valg anno 2023.

Lær at samarbejde. Det er afgørende, at dem, der har øje for CFO-titlen, excellerer i samarbejde. Det kan lyde basalt, men ikke desto mindre er det en væsentlig egenskab. CFO’er spiller nemlig en vigtig rolle i at opbygge relationer med interessenter – både internt, med kolleger, og eksternt, såsom banker, advokater, etc.

CEO’ens højre hånd. CFO’er forventes i stigende grad at være en betydningsfuld rådgiver og sparringspartner for CEO’en. CFO’ens rolle strækker sig altså langt udover det talmæssige og ind i et større strategisk billede. CEO’en og CFO’en forventes at have et tæt samarbejde, hvor de udarbejder strategi, navigerer i risici og identificerer muligheder.

Viden om data. Ingen kommende CFO kommer særligt langt uden avanceret viden om data, analyse og at holde sig opdateret på de nyeste trends såsom generativ AI. Spencer Stuart skriver, at data science vil spille en stor rolle for fremtidens CFO’er, både ved at levere avancerede analyser og ved automatisering og eliminering af rugbrødsarbejde.

Opbyg kommerciel erfaring. Fordi ansvarsområdet som CFO er bredere end tidligere, bør ens kompetencer og baggrund også spænde videre – og dette inkluderer kommerciel erfaring. En CFO med kommerciel erfaring vil alt andet lige have en bedre helhedsforståelse af virksomheden, som vil styrke den strategiske agenda. Derudover vil kommunikation med de ikke-finansielle dele af virksomheden glide nemmere, og man vil stå stærkere til at gennemføre tiltag på tværs af virksomheden.

Kontinuerlig læring. Kontinuerlig læring er en god idé, og det gælder også for CFO’er og kommende CFO’er. At opsamle nye færdigheder, perspektiver og ideer. Og det handler ikke kun om teoretisk viden. Det handler også om at gribe enhver mulighed for at lære af kolleger, kunder og andre interessenter. Derfor er det som aspirerende CFO vigtigt at være der, hvor tingene sker: hvor møderne holdes, samtalerne tages og beslutningerne træffes.

Overvej karrierevej. Det er altid godt at holde styr på sine karriereplaner. Overveje, gennemtænke, planlægge. Både kortsigtet og langsigtet. Få mest ud af sin nuværende rolle og samtidig tænke over den kurs, man lægger for fremtiden: hvad ser man som den endelige destination? Man kan tage en række skridt opad, men det kan også være effektivt at tænke sidelæns: nye industrier, markeder og funktioner for at bygge bredde på sin viden og erfaring.

Omfavn ESG. Miljø, samfund og governance (ESG) er i stigende grad i fokus. Næste generations CFO’er skal tilpasse sig en verden, hvor økonomisk fremgang ikke alene er lig succes, men i højere grad er forbundet med det ansvar, virksomheden tager for sine omgivelser. CFO’er bør sætte sig ind i ESG-relaterede emner og alle forhold vedrørende governance, mangfoldighed, lighed og inklusion.

Identificér og udvikl talenter. CFO’en spiller en stor rolle i at kunne identificere, udvikle og fastholde de bedste mennesker i virksomheden. Derudover bør CFO’en være i stand til at vurdere talenter, også inden for områder, hvor de selv mangler dyb viden. CFO’er behøver ikke at være eksperter i hvert eneste område under dem, men de skal vide nok til at kunne ansætte de rigtige mennesker.

Forstå agile arbejdsmetoder. Fremtidige CFO’er bør kunne forstå og anvende agile arbejdsmetoder. Det handler om at fremme en læringsorienteret tankegang. En af dens centrale principper er “learning-by-doing”, og fleksibiliteten gør det muligt for teams hurtigt at reagere på feedback og konstant forbedre produktet.

Håndtér risici. Alene i de seneste par år har virksomheder skullet tilpasse sig en global pandemi og krig i Europa. Og dette er kun to af de mange udfordringer, virksomheder står overfor. Som følge af denne intense periode med turbulens og økonomiske udfordringer er CFO’er i stigende grad nødt til at være modige og tænke innovativt om, hvordan de håndterer risici.

MAL

Log ind