Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 22

Esholdt om topledelse: Få mere kontrol, vær ikke bange for at miste den

En af de største tennisspillere gennem tiderne – Bjørn Borg – var i besiddelse af en meget høj mental kapacitet. Hans filosofi var simpel: ”Behold fokus på bolden som spilles nu, ikke på den forrige bold eller på den næste bold. Men på den som er på vej over nettet lige nu. Alene på den måde kan en kamp vindes. På samme måde bør topledere tænke, når de skal håndtere operationelle beslutninger, skriver managing partner Lars Esholdt fra Esholdt Executive Search om den mentale tilgang til at vinde

Denne mentale tilgang til at fokusere på den helt aktuelle problemstilling og løsning, kræver at spilleren kan udviske eventuelle skuffelser fra den forrige måske tabte bold og ikke frygte de næste bolde, der skal spilles. Det handler om mental nulstilling efter hver bold, og det er en krævende disciplin og en kunstart, som også den danske tennisspiller Holger Rune mestrer.

At være i nuet og have mod til at stå der, kan opleves som at afgive kontrol. Men kun på den måde kan sportsudøveren eller toplederen opnå fuld kontrol.

I virkeligheden er det et paradoks: Mange unge i arbejdslivet forsøger at opnå kontrol over karriere ved intens langtidsplanlægning og synes fejlagtigt at tro, at livet er et linært system, som kan planlægges i detaljer og optrænes. Opfattelsen er nærmest, at man skal undgå improvisation for at tackle uventede nederlag på vejen.

Højt potente veluddannede unge formulerer ofte værdien og nødvendigheden af den næste bold, selv om nutiden er det eneste som muliggør dette. Mange fokuserer på fremtiden, de krampagtige bestræbelser, at gøre som de andre.

Men det siger sig selv, at man ikke kan gøre som andre, når man er unik som individ. Dybest set er det en mangel på omsorg og respekt for sig selv – en slags maskinel opfattelse af, hvad et menneskeliv skal/bør være.

Når du ikke længere er bange for at miste kontrol, vil du få mere af den.

Mantraet må være: Gør dit yderste for at vinde, men gør det da med glæde. Nyd det – for uden dette bygges intet bæredygtigt. De mest vellykkede topledere, jeg har haft mulighed for at tale med, havde ikke er færdig plan. Men de havde alle sammen en følelse af sig selv og hvilken lystbetonet kompetence, som de ønskede at udvikle. Og de fleste har udviklet sig som individer, erhvervet nye indsigter og fået nye perspektiver. Og det er netop disse kvaliteter, som vi som headhuntere ønsker at finde i en fremtidig leder.

Støj fra publikum, som råber og skriger ned på banen, kan defokusere en uøvet spiller. Og i den forbindelse er det jo tankevækkende, at Holger Rune i højere grad er begyndt at beholde energien hos sig selv i stedet for at diskutere med andre omkring sig.

Som ung i dag omgives man af uhyre meget støj. Vigtige nyheder, som har reel indflydelse på ens forståelse, blandes med nyheder om en hund, som har gennemgået et sygdomsforløb, eller om kendisser, som har købt en millionvilla. Ja, der er masser af meningsløs tabloidstøj, som man af mange gode grunde bør lukke ude.

Du vinder ikke kampen, hvis du er for optaget af at følge de andres kampe, mens du selv spiller. Du kan muligvis undskylde, at du taber dit eget parti, men det gavner intet. Problemstillingen er ofte, om mennesker egentlig tør vinde  – eller om det er enklere at tabe.

Indgangen til at kunne forstå andre, går gennem en grundlæggende forståelse af sit eget ¨selv¨. Både når det handler om politik, sport, erhvervsliv, unge studenter eller børn, så ønsker vi aktører som har denne ¨selvfølelse¨ – for ellers bliver man alt for påvirkelig over for alt det virvar, som florerer til alle tider.

Det store tab er at vi mister personligheder, meninger, holdninger, mod, vilje, og entreprenørskab. Det fatale tab er, at vi risikerer at blive ulykkelige, og det er også samfundsøkonomisk en meget dårlig forretning.

Morten W. Langer

Guide: Sådan takles uenigheder på arbejdspladsen

Ifølge Konsulenthuset Korn Ferry har der i 2022 været flere konflikter på arbejdspladserne end tidligere. De kommer med fem praktiske råd til, hvordan uenighederne håndteres, så de munder ud i løsninger og ikke i skærpede konflikter.

Et forøget pres på de ansatte i erhvervslivet efter en stribe nye usikkerheder som inflation, recessionsfrygt og geopolitik betyder, at mange medarbejdere føler sig ekstra presset på arbejdspladsen, og det har fået antallet af konflikter til at stige.

Men hvilken effekt har det egentlig i praksis? Problemet er, at konflikter hæmmer den interne kommunikation, og dårlig kommunikation mellem ansatte og ledere resulterer ofte i svagere samarbejde og mere stilstand. Ergo hæmmer konflikter fremdrift på alle planer.

Er man derimod blot uenig, og kan finde ud af at håndtere uenigheden, er det muligt at fortsætte kommunikationen. Man kan lære af hinandens synspunkter og arbejde sammen om at finde den bedst mulige løsning på problemer. Uenigheder kan derfor ende ud i innovationer. Det handler om, at uenigheder ikke må eskalere til konflikter.

Konsulenthuset gennemgår i en guide fem råd til, hvordan man undgår, at uenigheder eskalerer til egentlige konflikter: 1. undgå negativ kommunikation, 2. find fælles fodfæste, 3. lyt med åbent sind, 4. anvend inkluderende sprog, 5. kald elefanten i rummet.

Undgå negativ kommunikation. Når man indgår i en konflikt, er det let at komme til at tale, før man tænker – især hvis bølgerne går højt. Korn Ferry foreslår, at man holder øje med Gottman’s ’Four Horsemen’ of toxic communication , og så vidt muligt undgår dem.

De indebærer a) Kritik: at angribe modpartens karaktertræk, altså gå personligt til værks, i stedet for at fokusere på det specifikke emne som udgør kernen af uenigheden. b) Foragt: at virke overlegen, nedgørende, have manglende respekt og forståelse for modparten c) at være defensiv, som bare er en anden metode til at fraskrive sig ansvaret og dermed skyde skylden på modparten. Og d) at trække tiden ud, at fjerne sig selv fra konflikten uden at ville komme den til bunds.

Find fælles fodfæste. Et vigtigt råd, når der opstår uenigheder på arbejdspladsen, er at fokusere på slutmålet – hvad er det man gerne vil opnå. ’The why’ skal guide parterne henimod en løsning. Følelsen af at være på samme hold vil centrere dialogen om emnet og forhåbentlig lukke ned for personlige angreb og oppustede egoer.

Lyt med åbent sind. Når der opstår uenigheder omkring et emne med flere passionerede personer involveret, begynder man oftest at tænke over sine egne svar og argumenter, snarere end man lytter til hvad de andre har at byde ind med. På den måde er der sjældent noget, der rykker sig. Den optimale fremgangsmåde er at sætte sin egen agenda til side, være tilstede og lytte til, hvad modparten fortæller. Forstå deres synspunkter, stil spørgsmål, grav dybere – vær nysgerrig på at forstå baggrunden for deres holdning, og hvorfor den er vigtig for dem.

Det kræver en god portion selvbevidsthed og kan i særdeleshed være svært, når bølgerne går højt. Men kommunikationen vil uden tvivl flyde lettere, hvis man sigter efter objektivt at forstå, hvor modparten kommer fra.

Anvend inkluderende sprog. Mennesker sanser hurtigt, hvis nogen ved bordet har en forudindtaget agenda, og der bliver sjældent reageret positivt på det. Det er umuligt at kontrollere andres holdninger og tvinge dem til enighed. En diskussion kan hurtigt ende med, at alle taler i munden på hinanden, og hver enkelt forsøger at overtage og ’vinde’ diskussionen.

Men den metode er der intet vundet ved. For at forene dialogen igen, bør man gentage samtalens formål, anerkende andre personers input, fremhæve de pointer der er enighed om, og hvad der anses som værdifuldt input.

Først derefter giver det mening at beskrive uenighederne. Her er det essentielt at være omhyggelig med valg af ord. Brug f.eks. ’og’ i stedet for ’men’, da ordet ’men’ har en negativ klang, hvilket har tendens til at få folk til at lukke af, i kontrast til ’og’ der føles inkluderende og giver større chance for, at modparten bliver ved med at lytte.

Kald elefanten i rummet. Megen tid er spildt i mødelokaler, fordi de færreste har lyst til at sige fra, hvis samtalen går ned ad en irrelevant vej (f.eks. en lavprioritetsopgave eller en decideret dårlig idé), hvor alles tid spildes. Her skal siges fra på den rette måde – helst af lederen, hvis job det er at være opmærksom på, hvad der foregår, og hvad der bliver sagt. At sige udfordrende ting højt, og vise at alle er frie til at sige sit, er befriende og styrkende som team.

Morten W. Langer

CEO Survey 2024: eksternt pres kræver intern forandring

Globale CEO’er forudser store omvæltende forandringer de kommende år, og de ved, at de skal reagere og forholde sig til de ændrede omverdensforhold. Men de er ikke sikre på, om deres virksomheder vil overleve mere end et årti ved at fortsætte den nuværende kurs, viser PwC’s årlige CEO Survey baseret på svar fra 4702 CEO’er. Læs her hovedpunkterne i undersøgelsen.

1) Genopfindelse er et krav. I en tid præget af AI’s ankomst og klimaforandringer er spørgsmålet om, hvordan man skaber værdi, oppe i clouden. Ifølge undersøgelsen har 76 pct. af CEO’erne i de seneste fem år truffet væsentlige beslutninger, der har påvirket deres forretningsmodel fundamentalt. Alligevel tvivler op mod halvdelen af respondenterne på, om det ville være nok til overlevelse i det kommende årti, hvis de blot fortsatte i nuværende spor.

2) Et eksternt pres. Presset til fornyelse kommer fra eksterne kilder. Ny teknologi, ændrede kundepræferencer og klimaforandringer tvinger CEO’er til at ændre måden, de skaber og leverer værdi på. CEO’er står over for en kompleks opgave, hvor de skal tage hensyn ikke kun til kundernes behov, men også til interessenternes ønsker, herunder leverandører, partnere, investorer og samfundet som helhed.

3) Klima og miljø. Klima står som et af de helt store fokusområder. Der er dog store udsving i CEO’ernes fremskridt på området. Omkring halvdelen angiver, at de arbejder på at skabe nye klimavenlige produkter og tjenester, men mange virksomheder halter bagud. Selvom det ikke bliver nemt, bør CEO’er lede efter muligheder for at skabe ’naturpositive’ forretningsmodeller, der ikke kun mindsker risici og styrker finansielle afkast, men også gavner samfundet.

4) AI potentialet. En anden megatrend er generativ AI. Inden for de næste tre år forventer syv ud af ti CEO’er, at AI vil øge konkurrencen, ændre forretningsmodeller og kræve nye færdigheder hos arbejdsstyrken. Generelt ser CEO’er positivt på AI, hvor 60 pct. betragter det som en mulighed snarere end en risiko. Men ikke alle medarbejdere deler disse positive synspunkter. CEO’er skal derfor huske at håndtere de uundgåelige spændinger mellem kortsigtede jobtab og det langsigtede potentiale for jobskabelse over for deres medarbejdere.

5) AI udfordringen. En række eksperter på området udtrykker bekymring over de potentielt store utilsigtede konsekvenser, der kan opstå, når AI’s rækkevidde vokser – og CEO’erne deler den bekymring. Cybersikkerhed, øget risiko for spredning af misinformation og større bias mod specifikke grupper af medarbejdere eller kunder er nogle af de udfordringer, der kan opstå.

6) Forandringsbarrierer. CEO’erne blev spurgt om, hvilke forhindringer de ofte støder på, når de står over for store forandringer. Svarene var meget sektorspecifikke, men der var nogle blokader, flertallet var enige om. Bureaukratiske processer, begrænsede økonomiske ressourcer, medarbejdernes færdigheder og teknologiske evner var nogle af de mest nævnte. Især ineffektivitet var et område af bekymring for mange CEO’er. De rapporterede i gennemsnit, at 40 pct. af tiden brugt på møder, administrative processer og e-mails.

7) Fundamentale forandringer. Den faktiske forandring opstår ofte, når virksomheder tager meningsfulde og omvæltende initiativer. Når de tør tage skridt, der fundamentalt laver om i måden, der drives forretning på. PwC’s analyse af årets data viste en positiv sammenhæng mellem overskudsmarginer og forretningsmæssige tiltag, der havde en stor eller meget stor effekt på respondenternes forretningsmodeller – såsom udvikling og implementering af ny teknologi, nye prismodeller og strategiske partnerskaber.

8) Forventninger til klimaprioriteter. Når CEO’er fastlægger deres prioriteter for de kommende år, anerkender mange, at klimaforandringerne kommer med både særlige muligheder og risici. Næsten en tredjedel forventer, at klimaforandringer vil ændre den måde, de skaber og leverer værdi på i løbet af de næste tre år. Dette forklarer delvist, hvorfor 41 pct. af CEO’erne siger, at deres virksomheder har sat lavere grænseværdier for klimavenlige investeringer sammenlignet med andre investeringer.

9) Hold antennerne ude. I sin erindringsbog fra 1996 skrev den afdøde Andy Grove, tidligere CEO for Intel, at ‘Før eller senere vil kun de paranoide overleve.’ At være paranoid betyder i denne kontekst, at man har antennerne ude, er ekstra opmærksom og holder et vågent øje med, hvad der sker omkring én.

MAL

Ritualer på arbejdet hjælper ansatte med at finde mening

I bogen ’The Ritual Effect’ argumenterer Harvard Business School Professor Michael Norton for de positive effekter af ritualer på arbejdspladsen. Uanset om man elsker eller hader teambuildingøvelser kan de styrke båndene mellem kollegaer og skabe en følelse af større mening og samhørighed, hedder det.

Stort set alle mennesker følger en række rutiner i deres hverdag, både på daglig, ugentlig, månedlig og årlig basis. Det kan være ens morgenrutine, når man står op: børster tænder, tager bad og spiser morgenmad, eller de mere festlige af slagsen, såsom bryllupper, fødselsdage eller fyraftensøl på en fredag. Mange af disse rutiner er faktisk ritualer, og ifølge Norton har de måske større betydning, end vi umiddelbart tror.

Det er dog vigtigt at påpege forskellen mellem vaner og ritualer. Begge dele udføres ofte nogenlunde rutinemæssigt, også ofte ubevidst. Men den store forskel ligger i, at ritualer har større betydning. En vane er mindre væsentlig og har ikke samme evne til at ændre vores mentale tilstand. Ritualer kan nemlig være kraftfulde.

Norton fremhæver: “Vi bruger dem til at ændre vores følelsesmæssige tilstande på mange forskellige måder.” Han fortsætter, “for at berolige os selv, for at motivere os selv og for at skabe forbindelser med andre.” Det kan f.eks. være at høre høj musik på en løbetur for motivationen, tage et langt varmt karbad, hvis man er stresset, eller at skåle med vennerne for at løfte stemningen.

Ritualer på arbejdspladsen

Det er ikke anderledes, når det kommer til arbejdspladsen. Teams med simple ritualer, såsom at drikke kaffe med kolleger eller at starte møder med lidt hyggesnak, før man går i gang med det faglige, rapporterer at finde mere mening i deres arbejde.

Et studie illustrerer tydeligt effekten af grupperitualer på arbejdspladsen. Forskerne bad 122 grupper, hver bestående af tre studerende, der ikke kendte hinanden på forhånd, om at deltage i et eksperiment, der skulle vurdere forbindelsen mellem grupperitualer og arbejdsopgaver.

Alle grupper udførte den samme serie af fysiske opgaver, såsom at klappe hinandens højre skulder tre gange og holde en knyttet næve mod hjertet i syv sekunder. Halvdelen af grupperne stod over for hinanden, mens resten vendte ryggen til hinanden. Efterfølgende blev grupperne bedt om at udføre en brainstormingsession. Dem, der havde stået over for hinanden, vurderede både ritual og brainstormingsessionen som mere meningsfuld. De rapporterede også større sympati for deres gruppe.

At introducere og udføre ritualer på arbejdspladsen kan virke akavet. Især hvis medarbejdere højlydt modsætter sig dem. Alligevel viser forskning, at de virker. De får medarbejdere til at interagere og knytte bånd, også selvom de ikke bryder sig om selve ritualerne.

Og det er vigtigt at huske på, at ritualer på arbejdspladsen kan være alt fra kaffepauser og fællesfrokoster til vandreture og sportsturneringer. Det behøver ikke at være en mere eller mindre akavet ‘holde i hånd’ teambuilding øvelse. Det ser dog ud til at give bedst resultater, hvis ledere opfordrer medarbejderne til at finde deres egne ritualer.

Norton anbefaler disse tre trin:

1) Observer. Er der nogle hyggelige rutiner, som medarbejdere allerede ubevidst praktiserer? Læg mærke til normer og rutiner, og udvid dem til ritualer ved at skabe bevidsthed om dem. Støt op om det, der allerede sker.

2) Hold det medarbejderdrevet. Find måder at opfordre medarbejderne til at skabe deres egne teamritualer. Igen – støt op om det, der allerede sker.

3) Giv ressourcer. Hvis et team f.eks. spiser frokost sammen hver torsdag, kan man opfordre til, at der oprettes en pulje på virksomhedens regning, hvor man kan tage ud at spise en gang om måneden.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at ritualer ikke er en tryllepille, der skaber forandringer natten over. Ritualer bringer mennesker tættere sammen og vil på sigt opbygge en medarbejderstab med større tillid og samhørighed.

Det er denne langsigtede fordel, der gør ritualer så værdifulde på arbejdspladsen. Ved at investere tid og energi i at etablere meningsfulde ritualer kan virksomheder skabe en kultur, der fremmer samarbejde, trivsel og engagement blandt deres medarbejdere.

MAL

Ny CEO: Sådan tackles pipeline-problem med mangfoldighed

Erhvervslivets bestyrelser bør starte langt tidligere med at opbygge en pipeline af talenter med bred mangfoldighed, som kan blive senere kandidater til CEO-posten. Med en bred og kreativ rekrutteringsproces samt mindre vægt på erfaring øges chancen for at finde den helt rigtige fremtidige CEO, skriver konsulenthuset Spencer Stuart i en guide.

Det halter stadig med mangfoldigheden i toppen af erhvervslivet. Mange virksomheder har homogene ledelser, domineret af et enkelt køn, nationalitet eller kultur. Det er ærgerligt. Dels fordi inklusion og mangfoldighed er essentielt for medarbejderes følelse af samhørighed og tillid. Men også fordi, det går ud over virksomhederne rent økonomisk.

Ved at afstå fra at tage brede dele af befolkningen i betragtning går man glip af lysende talenter og alle de medfølgende muligheder. Problemet med mangfoldighed på CEO-niveau er, at puljen af relevante kandidater til stillingen allerede er drænet for mangfoldighed.

Problemet med at skabe mangfoldighed opstår altså meget tidligere på karrierestigen. Selvom man ikke ser kønsspecifikke præstationsforskelle, har kvinder endnu ikke lige adgang og repræsentation på de fremherskende veje til at blive CEO. Derfor bør bestyrelser, ledelser og HR-chefer nytænke rekrutteringsprocessen, så diversitet kan få et nøk opad i morgen. Konsulenthuset foreslår indsats på seks forskellige punkter:

1. Vær eksplicit. Når man starter søgningen efter en ny CEO, bør man udtrykke klart og tydeligt, at man forventer en inkluderende proces med fokus på mangfoldighed og en diverse talentpulje. Man bør søge bredt og være kreativ i sin søgningsproces for at udvide feltet og udfordre status quo.

2. Opbyg en mangfoldig pipeline. Hvis man træder et skridt tilbage, handler det i virkeligheden om to ting: For det første er kulturen afgørende. Ledere skal være opmærksomme på, at organisationen har et inkluderende og rummeligt arbejdsmiljø. Hvis man ikke skaber rammerne for at forskellige talenter trives, forbliver andre initiativer underordnede.

For det andet bør man kortlægge den gængse rute til CEO-posten internt i virksomheden. Det er langs denne rute, at der sker fald i mangfoldigheden, jo tættere på toppen man kommer. Derfor bør man sikre, at den udvælgelsesproces, der finder sted, genererer en mangfoldig pulje af dygtige talenter ved at kaste et bredere net ud, ikke kun se på de åbenlyse valg, men også på hvem, der kunne udvikle sig til en dygtig CEO under de rette omstændigheder.

3. Undgå tokenisme.Tokenisme er et udtryk for lemfældig inddragelse af et enkelt medlem af en anden gruppe med formål at fremstå inkluderende. Tilstedeværelsen af to eller flere medlemmer af forskellige grupper i kandidatpuljen er dog med til at skabe en ny status quo, som væsentligt øger oddsene for, at alle kandidater vil blive retfærdigt evalueret. Det øger sandsynligheden for, at nogen med en utraditionel baggrund vil blive valgt. For at undgå tokenisme, bør man benytte dokumenterede, objektive værktøjer til at vurdere erfaringer og potentiale samt proaktivt bekæmpe bias.

4. Afvej erfaring med potentiale.I selve søgningen efter ny CEO er første skridt at formulere en klar og skarp defineret rollebeskrivelse. Det er vigtigt at være klar over, hvad der er – og hvad der ikke er – et krav for at opnå succes som CEO. At afgrænse den specifikke erfaring, der er ’need to have’, i forhold til hvad der er ’nice to have’, åbner for et bredere felt med større muligheder.

Man bør udfordre den konventionelle tankegang om, at erfaring altid er bedre, så bestyrelser og HR kan fokusere deres valg på de væsentligste evner, tankegange og potentialeområder, der er nødvendige for rollen. Spencer Stuart skriver, at deres forskning viser, at evnen til at tilpasse sig, lære og justere er det mest afgørende for topledere i dag.

5. Undgå bias. Bias påvirker mangfoldighed negativt, og man bør være meget opmærksom i ansættelsesprocessen. Bias er svært at tage fat i og håndtere, da det ofte er ubevidst. En måde at arbejde med det på er at have en eksplicit diskussion om implicit bias, så alle er opmærksomme. En anden metode er at få decideret træning i at undgå det. Vigtigst af alt skal ledere være villige til at udfordre fejlagtige antagelser, når de opstår.

6. Støt op. Endelig er det vigtigt, at den tiltrædende CEO bliver støttet i at udfylde den nye rolle på bedst mulig vis. Den nødvendige støtte bør identificeres af bestyrelsen, den afgående CEO og HR. Hvis der er erfaringshuller, kan de lukkes gennem coaching eller anden form for support.

Morten W. Langer

Guide: CEO-skifte bør anvendes til fornyelse

I perioden lige efter et CEO-skifte opstår en tilstand i virksomheder, som giver særlig mulighed for forandring og fornyelse. En mulighed, man ifølge McKinsey som ny CEO ikke bør gå glip af.

Man kan ikke forberede sig på, hvordan det er at blive CEO for første gang. Det kan være overvældende at stå øverst i hierarkiet og have ansvaret for hele organisationen. Læringskurven de første måneder, måske år, er stejle, og det kan tage tid at finde sig til rette.

Faktisk er det op mod halvdelen af nye CEO’er, der siges at have mislykkedes indenfor de første 18 måneder i jobbet. Dem, der klarer sig bedst, indser hurtigt, at de bliver nødt til at lede anderledes, end de gjorde på vej mod toppen. Og vigtigst af alt, dygtige CEO’er forstår, at muligheden for fornyelse ikke kun handler om dem selv, men gælder for hele organisationen. En CEO-overgang skaber nemlig en enestående mulighed for at nulstille organisationens arbejdsgange og katalysere ind i en ny optimeret version af organisationen.

McKinsey nævner fire faktorer der fælles leder mod en succesfuld start på CEO-livet:

Fokuser på organisationen, ikke personen. Som ny CEO vil man opleve skærpet opmærksomhed omkring sin person. Denne opmærksomhed kan hurtigt skabe et celebrity fænomen, hvor overgangen kommer til at handle om CEO’en som person. Succesfulde CEO’er lader ikke dette ske – de holder fokus på organisationen.

Det er menneskets natur gerne at ville blive anerkendt, så det er ikke nemt at sætte organisationen før sig selv. Men som CEO bør man huske på, at man ikke ejer virksomheden, men blot er kaptajn på skibet og bør fokusere på at efterlade skibet i bedre stand, end man fik det givet.

Først lytte, så handle. Som nyindsat CEO vil alle være ekstra interesserede i, hvad man har at sige. Men netop her gør man klogt i at holde igen. Hvert ord, man siger, vil blive overanalyseret, og hvis man taler for tidligt, kan det få uheldige konsekvenser. I stedet bør man fokusere på at lytte og finde ud af, hvad der foregår i organisationen, før man deklarerer, hvilken vej man agter at gå.

Man kan med fordel starte med at stille spørgsmål rundt i organisationen: Hvad er de største muligheder, som vi endnu ikke har udnyttet? Hvor findes de største trusler? Hvad kunne potentielt være den største fejl at begå som ny CEO?

Når man har et godt og grundigt billede af organisationen, og hvad der driver den fremad, er det tid til at identificere og prioritere det første store træk. Og her er timing afgørende, det må nemlig gerne gå relativt hurtigt. McKinsey skriver, at de CEO’er, der gennemfører disse afgørende træk tidligt i deres indtrædelse, outperformer dem, der først gør det senere.

Et godt førstehåndsindtryk. Et godt førstehåndsindtryk betyder noget – det vil sende et stærkt signal om, hvordan man har tænkt sig at lede virksomheden. For at gøre et godt førstehåndsindtryk, er der fire principper, man kan rette sig efter:

For det første bør man forstå, hvad der motiverer medarbejderne. Forstå deres ’why’. Ikke blot lytte til hvad de har at sige, men forstå hvorfor de siger, som de gør.

For det andet bør man være konsekvent med kommunikationen. Det, der bliver kommunikeret til bestyrelsen, er også det, der bliver kommunikeret til ledere og andre stakeholders – der bør kun være én version af sandheden. For det tredje bør man være åben og ærlig, både vedrørende muligheder og trusler. Det er altafgørende i forhold til tillid og troværdighed, at der både bliver kommunikeret på vej op og på vej ned.

For det fjerde bør man forberede sig ekstra grundigt de første gange man skal tale foran sit nye team, til første bestyrelsesmøde, første investorpræsentation, etc.

At prioritere. En vigtig indsigt at gøre sig er også, at man ikke kan, og ikke skal, ordne alt selv. Man bør lære at sætte grænser og være disciplineret omkring dem – ingen har gavn af en stresset CEO. Sørg derudover for at have A-medarbejdere i alle essentielle roller og vær villig til at tage de svære, men nødvendige, beslutninger om at sige farvel til C-medarbejdere, selv hvis de har været en del af virksomheden i mange år.

Yderligere kan man skabe betingelser for B-medarbejdere, så de kan forbedre sig, og vurder igen indenfor en tidsramme. Dernæst bør en robust driftsrytme etableres for virksomheden. Man kan på kontinuerlig basis afdække organisatoriske, operationelle og strategiske emner og derefter bestemme, hvor involveret man bør være.

Morten W. Langer

Kunstig intelligens kan gøre forsyningskæder mere robuste

Kunstig intelligens har længe været brugt til at optimere vareindkøb, distribution og lagerføring. Med generativ AI er der imidlertid kommet helt nye muligheder. Systemerne kan komme med kvalificerede forslag til at lægge hele processer om, og AI kan forudsige, hvad konsekvenserne vil være, når der kommer eksterne chok til forsyningskæderne, eksempelvis på grund af geopolitiske begivenheder og ændrede magtstrukturer. Artiklen indgår i artikelserien om erhvervslivets brug af kunstig intelligens.

Den 23. marts 2021 medførte en sandstorm en defekt i styringssystemerne på containerskibet Ever Given, der var på vej gennem Suez-kanalen. Skibet satte sig fast, og andre skibe måtte sejle den lange vej rundt om Afrika. Det varede kun en lille uges tid. Men det blev startskuddet til de proppede forsyningskæder og historisk høje fragtrater, der siden fik store følgevirkninger, bl.a. inflation og rentestigninger.

Noget inflation var kommet alligevel, men det er mærkeligt at tænke på, at forløbet kunne have været betydeligt anderledes – og mindre skadeligt – hvis en teknologisk innovation var kommet et par år før: Generativ AI, der første gang blev præsenteret for offentligheden i november 2022.

Konsulenthuset EY påpeger i en guide, at de selskaber og ledere, som håndterer logistik og lagerstyring, hele tiden har været langt fremme i skoene med at bruge kunstig intelligens. AI kan finde uventede mønstre i data og nyheder og kan – som et tænkt eksempel – forudsige, at en vejrtype den ene sommer kan udløse en større efterspørgsel efter kuglegriller i den følgende sommer. På denne måde kan detailhandlerne i god tid bestille så mange kuglegriller, der er brug for, men heller ikke flere.

Sådan var det også inden november 2022. Det nye er, at med generativ AI kan man bede sit it-system om at forudsige, hvad et eksternt stød til forsyningskæden vil få af betydning.

Med den teknologi til rådighed kunne man på den martsdag i 2021 have bedt sit it-system om at vurdere, hvad de langsigtede effekter af begivenhederne i Suez-kanalen havde været. Og så kunne man have indrettet sig efter det – i modsætning til, at man senere handlede i panik og bestilte så meget, som man kunne få igennem logistiksystemerne, og på den måde bidrog yderligere til problemerne.

Dengang var forsyningskæderne i forvejen pressede, fordi forbruget under pandemien flyttede fra services til varer. Begivenheden i Suez-kanalen blev strået, der knækkede kamelens ryg. Men reelt var kanalen kun lukket for trafik i en lille uges tid. I denne skala kan der ske mange andre stød til forsyningskæderne, f.eks. krige, strejker eller ulykker. Det sætter ikke trafikken i stå, men det kan gøre det relevant at enten fremskynde eller udskyde transportordrer. Det kan AI hjælpe med at vurdere.

Generativ AI kan også hjælpe med den daglige håndtering. Det, vi kender som fragtraterne, er resultatet af daglige forhandlinger om, hvad det skal koste at flytte en container. Disse forhandlinger er udført af mennesker.

Men ifølge EY har en stor (unavngiven) europæisk transportør aftalt med en stor kunde i amerikansk detailhandel, at kunden nu i stedet forhandler med en chatbot. Det lyder måske som dårligere services, men angiveligt foretrækker 65 pct. af de kunder, der har muligheden, at forhandle med en bot i stedet for at forhandle med et menneske.

For transportvirksomhederne betyder teknologien således, at de sparer lønkroner. Men for dem er der også andre fordele at hente. AI-systemerne kan komme med forslag til, hvordan de gør deres services mere brugbare, og hvordan de løfter produktiviteten. Det sidste handler f.eks. om, hvordan man indretter de enorme varehuse, hvor man pakker de produkter, der er solgt i nethandlen. Her har det stor betydning, hvordan varerne er placeret i forhold til hinanden, så en robot ikke skal bruge længere tid end højst nødvendigt på at summe rundt på gulvet.

Også på håndteringen af materiellet er der potentielle gevinster, for AI kan komme med kvalificerede bud på, hvornår forskellige typer af materiel næste gang vil have brug for reparationer.

Det er alt sammen løfterigt, men EY minder om to forbehold: For det første at generativ AI også på dette felt kommer med etiske og praktiske risici. For det andet at brugen af generativ AI ikke er nogen strategi i sig selv, men blot en hjælp til at føre strategien ud i livet.

Konsulenthuset råder til, at man identificerer de områder, hvor det, i forhold til den valgte strategi, giver bedst afkast at introducere generativ AI, og så fokuserer på at få det til at fungere, bl.a. ved at sørge for, at de fornødne kompetencer er til stede i organisationen.

Sten Thorup Kristensen

Vagn Sørensen: opstil risiko-scenarier

Toplederinterview: Økonomiske kriser og pandemier kan også åbne nye muligheder for virksomheder. Det har den erfarne erhvervsmand oplevet til fulde i de selskaber, han sidder i bestyrelsen for i rejsebranchen. Efter nedlukningerne har forbrugerne skruet deres forbrug af rejser og oplevelser markant i vejret. Men i udgangspunktet var det ikke sikkert, at det ville ende så positivt, fortæller Vagn Sørensen til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge i dette toplederinterview i artikelserien om lederskab i en usikker verden.

Vagn Sørensen har i sit mangeårige bestyrelsesarbejde haft sit fokus på virksomheder inden for rejser og fritid, herunder hans poster som formand for bestyrelserne i bl.a. Scandlines, Air Canada og bestyrelsesposter i f.eks. Royal Caribbean Cruises. Han har været gennem en årrække, hvor disse selskaber først var nærmest lukket helt ned, og derefter har redet på en efterspørgselsbølge af rejselystne forbrugere. Men man kunne slet ikke på forhånd vide, at det ville gå sådan, fortæller han.

ØU: Efter pandemien syntes alle brancher at blive ramt af stigende priser på energi, højere inflation og stigende økonomisk og geopolitisk usikkerhed. Umiddelbart skulle man tro, at rejsebranchen ville blive ramt negativt, men det er gået lige omvendt. Hvordan kan man planlægge i så usikkert et marked?

VS: ”Vi ved jo, at der er en underliggende langsigtet trend mod, at forbrugerne prioriterer deres disponible indkomst over mod oplevelser. Den trend har vi set vokse frem indenfor de sidste ti år. Talrige undersøgelser viser, at konsumenter i dag prioriterer oplevelser meget højere, end de gjorde tidligere. Og tendensen er langsigtet, fordi den specielt er karakteristisk for millenials og endnu yngre, altså demografisk betinget: jo yngre, jo vigtigere er oplevelser. Selvfølgelig har det også noget med social media at gøre, hvor der er status i at vise, at man har mange oplevelser osv. Så det er en underliggende tendens, vi har været ret sikre på ville fortsætte.

Men i udgangspunktet er det rigtigt, at der er en række umiddelbart negative faktorer for branchen. Der er fortsat risiko for en recession, hvor en strammere privatøkonomi kan gå ud over forbrugernes rejselyst. Der er stigende energipriser, som gør det dyrere at rejse.

Men trenden mod at prioritere oplevelser betyder, at salget af oplevelser går bedre, end man ville kunne forvente. Eksempelvis i cruisebranchen leverer en virksomhed som Royal Caribbean jo rekordresultater. Det er aldrig gået så godt, som det gør nu. Vi er fuldt tilbage, hvor vi var i 2019 før pandemien, selv om vi dengang blev dømt ude.”

Hvordan forsøger man i branchen at forholde sig til de risici, som fortsat ligger lige under overfladen, eksempelvis en økonomiske afmatning og geopolitisk usikkerhed?

”Det er selvfølgelig forretningsmæssige risici, som vi forsøger at tage højde for, så vi kan mindske de negative effekter, hvis de rammer os. Det er status lige nu. Billedet er dog meget kompliceret, fordi der er mange faktorer at tage højde for.”

Hvilke redskaber anvender du i bestyrelseslokalet med din bestyrelse for at kunne håndtere disse risici?

”Det handler om at anvende en række ledelsesredskaber. En ting er, at man arbejder virkelig meget med scenarier. Man kigger på de faktorer, vi har talt om. Hvad nu, hvis den her faktor udvikler sig så negativt? Og hvad kan vi så gøre? Og hvordan kan vi afhjælpe det bedst muligt? Hvordan kan vi reducere effekten af en negativ udvikling på det felt?

Det er jo ikke sådan, at du bare laver ét budget, hvor det er skåret i sten. Nej, i stedet laver du en masse mulige tænkbare udfald, hvor du ser på, hvordan man håndterer den mulige situation. Så nr. et er at tænke i scenarier.

Nr. to er at skabe så meget som muligt fleksibilitet i din omkostningsstruktur, fordi det, som du i sidste ende har mest indflydelse på, er dine omkostninger, mens du ikke er herre over efterspørgslen.

Et tredje vigtigt ledelsesredskab er diversitet forstået som diversity of thought. Her kan du som bestyrelsesformand gøre en forskel ved at sikre en sammensætning af bestyrelsen, så du er godt klædt på til kriser i den ene eller den anden retning. Du vil f.eks. gerne have en person, der har prøvet at være med til en turnaround på et tidspunkt. Du vil gerne have nogen, som er stærk på dine store risici som f.eks. cybersikkerhed. Også kønsdiversitet spiller i allerhøjeste grad en rolle her.

Alt sammen er det med til at sikre, at du kommer rundt i alle kroge og får stillet de rigtige spørgsmål.”

Kan du uddybe vigtigheden af diversity of thought i en bestyrelse? Der står man jo med den udfordring, at de fleste ledere de seneste 20-30 år har været vant til en anden virkelighed end den vi står i nu.

”Ja, det er rigtigt. Og i den sidste ende, så har du kun et vist antal pladser omkring dit bestyrelsesbord, hvor du ikke kan afdække alt. Det kan være vanskeligt at forstå effekterne af den geopolitiske udvikling. Men hvis der er et marked, hvor efterspørgslen falder helt sammen på grund af en geopolitisk forandring, er det dog en operationel opgave for ledelsen at parere, mere end det er en opgave for bestyrelsen.

Hvad gør du så? Du kan ikke påvirke det geopolitiske alligevel, men du kan tage konsekvenserne af det. For eksempel i cruisebranchen er vi meget afhængige af geopolitiske forandringer: Krigen mellem Rusland og Ukraine betyder, at vi ikke kan sejle i den østlige del af Middelhavet. Vi var begyndt med at sejle ind i Sortehavet, hvad vi selvfølgelig kunne glemme alt om. Men den branche har den fordel, at du kan tage de produktionsmidler, du havde der, og flytte dem et andet sted hen.

Her har luftfarten det sværere. Vi kan f.eks. ikke flyve på eller over Rusland mere. Det har givet os i Air Canada længere flyveje lig med højere omkostninger. Det har gjort, at vi må skippe visse ruter, fordi det bliver for langt. Den branche bliver traditionelt ramt hurtigt og hårdt, men behøver tid til at omstille sig.

Vi er så hjulpet af et paradoks, nemlig at der er mangel på fly for øjeblikket. Derfor har vi kunnet genplacere dem andre steder. Men ellers ville de geopolitiske forandringer have ramt den branche endnu hårdere. Når vi ser på B2B-markedet, er forretningsrejser faldet med 20-25 pct. efter pandemien, men det er blevet overkompenseret af B2C-efterspørgsel. Det har været overraskende, at trenden med stigende efterspørgsel efter oplevelser har været så kraftig.”

Hvilke ledelseserfaringer er de vigtigste for dig i en krise som den vi står i?

”Der vil jeg pege på tre ting, der bl.a. var vigtige for, hvordan vi kom igennem pandemien og videre frem. Som det første vil jeg pege på vigtigheden af at have meget klare og få prioriteringer. Der vil være 30 ting, du kan arbejde på, men det er vigtigt som bestyrelse at hjælpe ledelsen til at definere og prioritere de vigtigste fem til ti.

Som nr. to vil jeg fremhæve noget, som kan lyde som lidt en floskel her, men det er virkelig rigtigt og vigtigt at se enhver krise som en mulighed, f.eks. om du i en krise skal skære ned. Pandemien var den ultimative krise for flyselskaber og ikke mindst krydstogtsrederier. I en krise skal du gennemføre de tiltag, som giver dig effekt på kort sigt, men også er rigtige langsigtet.

Den tredje er at bygge så meget fleksibilitet, som du kan, ind i din omkostningsstruktur, fordi det er det, du først griber til i en krise: altså hvad kan jeg selv påvirke? Der er du glad for den fleksibilitet, som du har. Et banalt eksempel er flybranchen, hvor selskaberne ikke ejer alle fly selv, så andre sidder med den ejerrisiko.”

Peder Bjerge

Guide: Alle selskaber er i bund og grund softwareselskaber

Alle erhvervsvirksomheder bør i nutidens verden se ud, tænke og opføre sig som softwarevirksomheder, hvis de fortsat vil konkurrere og vækste i en digital verden, skriver McKinsey.

Intet tyder på, at den opadgående kurve for softwareindustrien har nået toppen. Software udgør en voksende andel af erhvervslivets værdiskabelse, da digitaliseringen giver langt bedre mulighed for at differentiere forretningen: købsoplevelsen, personalisering af produkter, leveringsmuligheder for at nævne nogle få.

Konsulenthuset skriver, at syv ud af ti top-performende virksomheder anvender deres egen software til at differentiere sig – og at en tredjedel af dem profiterer direkte på deres software. Mange virksomheder har altså forstået vigtigheden af at integrere software.

Desværre kommer de fleste fejlagtigt til at betragte software som en separat del af forretningen, der kan plastres oven på den eksisterende. Tværtimod kræver det fundamental forandring at transformere til softwarevirksomhed. Både når det kommer til kompetencer, ledelse og organisation – og det er svært.

Kun syv pct. af verdens softwareindtægter stammer fra non-tech virksomheder. McKinsey har analyseret 20 vellykkede softwaretransformationer og talt med de ledere, der har stået i spidsen for dem. Det har resulteret i seks principper, som udgør kernen i, hvad det kræver at blive en softwarevirksomhed.

1. Opbyg en kultur omkring software. Vil man gøre software til virksomhedens centrale omdrejningspunkt, bør man ligeledes opbygge en kultur omkring software. Det handler om at værdsætte kreativiteten og håndværket i softwareudvikling samt forstærke fokus på kunder og produkter. Og, måske vigtigst af alt, et ledelsesteam med en stærk forståelse af software-forretningsmodeller og teknologi.

McKinsey foreslår at indsætte minimum to bestyrelsesmedlemmer med softwareerfaring. På den måde vil der naturligt holdes fokus på fremskridt indenfor teknologi samtidig med, man kan opsætte specifikke software-KPI’er.

2. Investér i produktchefer.Konsulenthuset understreger vigtigheden af dygtige produktchefer. I tech-verdenen er betydningen af produktchefer velkendt, men få non-tech virksomheder giver dem tilsvarende ansvar og indflydelse. Det er en fejl. Dygtige produktchefer udmærker sig ved for det første at gå ekstremt meget op i data og anvende det til stort set alt. For det andet at have en skærpet intuition, hvad angår deres arbejde. Når de står foran en udfordring, forstår de instinktivt, hvordan teknologien kan anvendes til en løsning.

3. En flad organisation.Softwareudvikling og en hierarkisk organisation er et dårligt match. Det er vigtigt, at teams har frihed til at eksperimentere, afprøve innovative metoder og udvikle deres helt egen løsning. Produktchefer har brug for frihed og ansvar til at lede deres teams. Denne selvstændighed kan understøttes af mekanismer, såsom mål og KPI’er, til at fremme ansvarsfølelse for resultater og begrænse risici.

4. Anvend softwareøkosystemet. Softwaresystemer i dag er levende organismer, der er afhængige af hinanden, og som sammen udgør et stort økosystem. Softwarevirksomheder har i stigende grad brug for at udnytte dette brede økosystem for at få adgang til talentmassen af softwareudviklere.

5. Specifik software go-to-market. Salg af software kræver et dybere engagement med kunden. Sælgere bør stå til rådighed med hensyn til alt fra at kommunikere opgraderinger og tracke, hvordan kunderne bruger softwaren, til at stille tekniske eksperter til rådighed, der kan oplære kunderne i hvordan de anvender softwaren. McKinsey skriver, at flere virksomheder har kreeret en separat softwaresalgsenhed og rekrutteret softwaresalgseksperter, da de har større forståelse for kundeadfærden.

6. Hold fast på talent. Konkurrencen om tech-talent er benhård. Virksomheder, der giver medarbejdere mulighed for at videreudvikle kompetencer, har nemmere ved at rekruttere og holde på talenter. Softwareingeniører ønsker autonomi, muligheder for at vokse og forbedre deres færdigheder. Også virksomhedens mission og vision spiller en rolle. Anvend for eksempel et dashboard til at spore tilfredshed.

Morten W. Langer

Log ind