Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 18

”Som leder kan du ikke strække våben og sige: jeg kan ikke mere”

Eric Lagier, medstifter af ventureselskabet byFounders, har flere af sine ledelseserfaringer fra sin tid i forsvaret, og det har også præget hans ledelsesfilosofi: ”En leder er nødt til at gå forrest som det gode eksempel. Også selvom han har en dårlig dag. Du kan ikke bare strække våben og sige: Nu kan jeg ikke mere”, fortæller han til fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.

Eric Lagier, medstifter af ventureselskabet byFounders i 2017, har hentet sine ledelseserfaringer fra flere forskellige vækstlag i erhvervslivet. Både som ansat i startups som Skype og Tradeshift, som iværksætter med Memolane og nu som ventureinvestor med byFounders.

”Som den første ledelseserfaring vil jeg nævne det at gå forrest og være et forbillede. Det er en erfaring, jeg gjorde mig meget tidligt som 21-årig reserveofficer for en deling på 36 personer, hvor jeg var yngre end de fleste i delingen. Her lærte jeg, at hvis de skulle respektere mig som leder, var jeg nødt til at gå forrest, når opgaver skulle løses.

Samtidig er det som leder afgørende, at man tør tænke stort og visionært. Det er et af de største problemer, vi har i Danmark. Kulturelt sætter vi en masse begrænsninger for os selv, fordi man ikke skal tro, at man er mere end andre. Man skal heller ikke slå et for stort brød op, lyder et ordsprog. Der er en masse ordsprog, der alle sammen peger i retningen af, at man ikke må stikke ud. Alt sammen begrænser det vores mulighed for at bygge succesvirksomheder.”

Eric Lagier påpeger også, at det er afgørende at være åben for at inddrage medarbejdere i beslutningsprocessen. Det sikrer, at man som team får et langt engagement og de bedste resultater.

”Og så er det også vigtigt, at man som leder er oprigtig. Afgørende er også en høj grad af personlig integritet. Uanset, hvor store udfordringerne er, skal alle de folk, der er omkring dig, kunne stole på, at du gør det, du siger. De skal vide, hvem du er som person.”

Eric Lagier fremhæver også, at det er vigtigt at vise tillid og give plads til medarbejdere og lederne i de virksomheder, venturefonden byFounders investerer i.

”Det optimale for en leder er at få andre til selv at tage ansvaret og initiativ. Det kræver, at man selv er villig at give det nødvendige rum til det. Kun på den måde får du et team, der løfter i flok.”

Hvad betød det konkret, at du i en alder af 21 år som officer fik ansvaret for en deling på 36 soldater?

”At få det ansvar i så ung en alder kræver sit. Nogle af de ting, jeg meget tidligt lærte, var, hvor vigtigt det var for, at jeg kunne holde overblikket, tage initiativ og beslutninger – og ikke mindst være i stand til at motivere holdet selv i meget pressede situationer.

Som leder skal man være opmærksom på, at det ofte kan være en meget ensom position, man er i. Der hviler et kæmpe pres på én, for selv på en dårlig dag skal du som leder være ”klar til kamp”. Du kan ikke bare strække våben og sige: Nu kan jeg ikke mere. Du er pisket til hele tiden at bevare overblikket og føre resten af gruppen fremad. Det er ikke for alle.

Jeg tror, at vi først inden for de seneste par år har fået forståelse og respekt for den rolle. I byFounders tilbyder vi stifterne i de virksomheder, vi investerer i, at deltage i et coaching program med både individuel og gruppe coaching. Ved at italesætte de udfordringer, man møder som ny leder, finder de ud af, at de er ikke alene. Der er folk, de kan række ud til for at få hjælp.”

Som officer og befalingsmand lærte du vel også, hvornår man skal træde et skridt tilbage, når holdet selv er i stand til at løfte opgaverne uden at have ledelse tæt på?

”Det kommer tilbage til det med at vise tillid og give plads. Det handler også om at give feedback, så de forstår, hvordan de kan gøre det bedre, og hvornår de gør det godt. Det var en af mine meget tidlige ledelseserfaringer fra forsvaret: Din autoritet har aldrig noget at gøre med, hvad du har af stjerner eller striber på skuldrene. I stedet handler det om at gå forrest som det gode eksempel. Og at du kender dig selv godt nok til, at du i nogle tilfælde kan finde andre, som kan løse opgaven bedre end dig.”

Hvor meget betyder ledererfaring for at håndtere en situation, hvor jeres porteføljeselskaber udfordres i det nuværende marked?

”Vi er en venturefund etableret af iværksættere for at hjælpe næste generation af iværksættere. Netop nu er vi i en markedssituation, hvor den meget høje rente gør det sværere at skaffe kapital. Men I og med, at vi som erfarne iværksættere og ledere har oplevet at være i samme situation tidligere, kan vi bistå lederne i de virksomheder, vi investerer i. Vi har specifikt sat fokus på omkostningsniveau på bekostning af vækst. De skal gå efter at tjene penge frem for at vokse hurtigt.”

I forhold til din anden vigtige ledelseserfaring, hvorfor er janteloven et problem for en leder?

”Når vi alle sammen oplever, hvad skadefryd er. Når folk griner, når man fejler, og at man ikke må tro, at man er noget specielt, er det et kæmpeskridt for en leder at turde træde ud af mængden, stille sig frem på scenen med budskabet: Jeg vil ændre verden.

For det første sker det ikke uden, at andre peger fingre. Og for det andet, hvis det ikke lykkes, reagerer de med et ”ha-ha, hvad sagde vi”. Det lægger nogle enorme begrænsninger på folk. I byFounders ser vi det som en af vores største opgaver at få de virksomheder, vi investerer i, til at være endnu mere ambitiøse. Vi skal simpelthen være bevidste om at turde tænke større, hvis vi vil have succes.”

I samme forbindelse kan man sige, at det at tænke visionært er blevet et modeord. Hvordan går man konkret til den opgave som leder?

”Det, vi så ganske langsomt er ved at lykkes med i Danmark, er, at vi har fået flere og flere rollemodeller såsom Mette Lykke fra Too Good to Go, Jeppe Rindom fra Pleo, Casper Rasmussen fra Monta, m.m., der har vist, at de ved at tænke stort har skabt fantastiske resultater. Det, kan vi se, motiverer andre til at tage risici. Tidligere var kriteriet for succes ikke særlig højt. Her har vi gennem rollemodeller som Zendesk og SiteCore vist, at man kan lykkes som leder ved at tænke stort.”

Lad os gå tilbage til nummer fire, hvor du nævner personlig integritet som afgørende. Hvordan bringer man konkret sin personlighed i spil som leder?

”Som det vigtigste skal man være meget bevidst om, hvilke styrker og svagheder man har som person. Hvis man gør det, kan man udnytte selv svagheder positivt ved at sætte et hold omkring sig, der komplementerer ens egne begrænsninger. Herved står man endnu stærkere.

Med tiden finder vi ud af, hvad vi er gode til og mindre gode til. Det skal man reflektere over og udnytte. For mig f.eks. er mine styrker at tage initiativ og bevare overblik. Samtidig ved jeg også, at når vi kommer ind på drift, skal jeg have personer omkring mig, der fokuserer på det, fordi jeg hele tiden går efter at drive byFounders fremad.”

Som den femte erfaring fremhæver du det at vise tillid som afgørende. Hvordan holder man som investor balancen mellem kontrol og tillid i forhold til de virksomheder, man investerer i?

”Når vi i byFounders investerer i en virksomhed, gør vi meget ud af at finde ud af, om stifter eller lederen er en leder, vi vil kunne arbejde sammen med. Vil vedkommende være i stand til at lytte til os uden at miste evnen til selv at tage initiativ og drive virksomheden fremefter?

På intet tidspunkt ønsker vi at gå ind for at tage kontrol med virksomheden. Er vi nødt til det, har vi virkelig fejlet. Vi kan se, at de iværksættere, vi arbejder sammen med, når de får kapital og råderum til at lede deres startup, blomstrer op. Vi bliver ofte positivt overrasket over, hvor godt de udnytter de muligheder, de får. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor det ikke går, som vi havde planlagt, men det er vigtigt, at vi faciliterer, at de kan blive ved med at drive deres startups fremad.

Vi kaster meget sjældent håndklædet i ringen i forhold til de virksomheder eller teams, vi investerer i, fordi vi gør meget ud af at styrke de teams. Det er klart, at en startup uvægerligt vil mangle kompetencer fra start. Når det kun er to personer og en god idé, vil de mangle en række kompetencer.

Her har vi en fordel i, at ud over den kapital, vi kommer med, har vi også et byFounders Collective, der består af nogle af Nordens mest erfarne iværksættere, der har været fantastiske ledere. Dem bringer vi ofte i spil. Et eksempel er en dating-app udviklet på Island, Smitten, hvor vi har Heine (Zachariassen, red.) fra Vivino til at repræsentere byFounders i bestyrelsen.”

Hvad er de største forhindringer, du har oplevet som leder?

”En af mine største udfordringer som leder er, at jeg nemt kan blive utålmodig. Og derfor kan jeg blive frustreret, når ting kompliceres unødigt strategisk. Jeg har tydeligvis et iværksætterdrive, og når jeg oplever, at der lige pludselig ikke er tilstrækkelig fremdrift, kan jeg godt blive utålmodig. Jeg forventer meget af mig selv, så derfor forventer jeg også meget af andre. Hvis vi således arbejder sammen som et team, kan vi nå meget langt.”

Peder Bjerge

Guide: Bestyrelsens fokuspunkter i 2024

2023 har, på samme måde som de foregående år, været et turbulent et af slagsen. Geopolitiske uro­ligheder, skærpede ESG-krav og klimarelaterede ud­fordringer, sociale mediers påvirkning af virksom­hedskommunikation og generativ AI’s kommercielle betydning er alle temaer, bestyrelsen bør interessere sig for i det nye år. 2024 forventes at være mindst lige så udfordrende som det forgangne år. PwC peger på fem tendenser, der kommer til at have ekstra stor be­tydning for governance i 2024.

1) Et ustabilt geopolitisk mil­jø. Geopolitiske spændinger skaber usikkerhed i verden, især med konflikter som kri­gen i Ukraine og det, der foregår i Israel og Gaza.

Ledere står overfor udfordringen med at lægge stra­tegier i det komplekse miljø. Scenarie- og kriseplanlæg­ning er afgørende for at afklare risici og muligheder samt mindske potentielle trusler. Det kræver forberedelse og et fokus på modstandsdygtighed for bedst muligt at kunne håndtere den uforudsigelige fremtid.

Briefinger om geopolitik kan hjælpe ledere med bedre at forstå, hvordan disse komplekse faktorer påvirker stra­tegier både på kort og lang sigt.

2) Betydningen af ESG-økonomi. Virksomheders fo­kus på bæredygtighed er i høj grad blevet drevet af com­pliance og regler, men nu er der en stigende opmærksom­hed på at måle effekten af de bæredygtige tiltag. At se på ESG i et bredere perspektiv end blot regulativt.

Skiftet er kommet i kølvandet på den evigt stigende in­teresse, der gør, at ESG nu også har effekt på bundlinjen. Bestyrelser er derfor i gang med at se på, hvordan man generelt kan blive mere bæredygtig og hvilken effekt, det vil have økonomisk.

Det er ikke længere tilstrækkeligt, at ledelsen blot fast­sætter ESG-mål. Bestyrelser skal stille konkrete økonomi­ske spørgsmål og overvåge ESG-rapportering, kontrol og processer. De skal se fremad og se muligheder. Med flere reguleringer undervejs bliver det afgørende for at navige­re i den stigende betydning af ESG-økonomi.

3) Stigende aktionæraktivisme. Aktiviteten blandt aktionærer, der kræver etisk handling fra virksomheder­ne, stiger.

Ved at være opmærksom på tendenser indenfor akti­visme kan virksomheder proaktivt takle problemstillinger, der tiltrækker opmærksomhed.

Disse udfordringer fortjener opmærksomhed og bør afspejles i virksomhedens strategi. For at imødekomme aktionærerne bør bestyrelsen aktivt engagere sig for at skabe en åben dialog og forstå deres perspektiver.

Dette er afgørende for at håndtere den stigende kom­pleksitet af aktionæraktivisme og sikre, at virksomheden bevæger sig i en retning, der er i overensstemmelse med både dens egne værdier og aktionærernes forventninger.

4) Integration af strategi og risikostyring. I en ver­den, hvor risikolandskabet ændrer sig hurtigere og mere dramatisk end nogensinde før, kræver det, at man holder sig opdateret konstant. Nye teknologier og geopolitiske kriser bringer både risici og muligheder – og de bør in­tegreres i strategien. Risikostyring bør konsekvent være en central del af dagsordenen, især med fokus på mod­standsdygtighed.

Man bør forsøge at se udfordringer som muligheder. Et skift fra et defensivt til et offensivt mindset. En krise kan også være en strategisk mulighed for at styrke virksomhe­dens position, hvis man tager de rette briller på.

Det kræver selvfølgelig, at man har den rette ledelse til at beskytte virksomheden og samtidig skabe den strategi­ske værdi. Dette integrerede syn på strategi og risikosty­ring er nøglen til at navigere i et meget komplekst marked.

5) Øget fokus på bestyrelseskultur. I sidste ende er bestyrelsens evne til at være effektiv afgørende, uanset emnerne der diskuteres. Det kræver en sund bestyrelses­kultur og stærk kommunikation at kunne træffe velinfor­merede beslutninger. Bestyrelser bør nøje evaluere deres egen kultur for at sikre, at de drager fordel af alles erfaring og stiller relevante spørgsmål.

I komplekse og kritiske perioder er det afgørende at inddrage alle stemmer. Hvis der ikke allerede er en vur­deringsproces på plads, bør man kraftigt overveje at im­plementere den for at identificere og dække eventuelle mangler i kompetencer og færdigheder. Dette øgede fo­kus på bestyrelseskultur er afgørende for at sikre en effek­tiv og dynamisk ledelse.

MAL

Firmaturen som platform for inspiration og sammenhold

Når en firmaudflugt er planlagt med omhu og kreati­vitet kan den udvikle sig fra blot at være en årlig hyg­getradition til at være en strategisk platform for inspi­ration, sammenhold og vækst. Forbes kommer med input til den bedste firmaudflugt. Her er syv idéer til at få mest muligt ud af den næste firmatur.

De fleste er blevet vant til at ar­bejde i en hybrid stilling, hvor man skifter mellem det virtuelle og det fysiske. En dag sid­der man hjemme og holder Teams-møder, næste dag er man på kontoret og vender verdenssituationen med sine kolleger ved kaffemaskinen.

Det fungerer for det meste godt, og mange sætter pris på den medfølgende fleksibilitet. Men der er noget ved fysisk nærhed, som er umuligt at erstatte. Måske er det en af grundene til, at firmature nu gør comeback.

At være sammen fysisk skaber en anden forståelse. Det opbygger tillid, når man ser hinanden i øjnene. Kre­ativiteten blomstrer, og samtaler flyder bedre. At komme væk fra den daglige rutine tilbyder en værdifuld mulighed for at opbygge engagement, tillid og motivation blandt medarbejdere – hvis det gøres rigtigt.

Der er stor forskel på en spændende velplanlagt tur – og et proppet konferencerum med en uendelig lang Pow­erPoint-præsentation. Her er syv idéer til at få mest muligt ud af den næste firmatur.

1) Fokuser på formålet. Man bør ikke gå glip af den gyldne mulighed, der er på en sådan tur for at engagere teamet i virksomhedens overordnede mål og visioner. Det handler om at træde et skridt tilbage og sørge for, at der under udflugten også skabes forbindelse til virksomhe­dens kerneværdier. Det betyder, at man under planlæg­ningen ikke kun bør fokusere på format – hvor, hvornår og hvordan turen skal tage form – men også tage højde for formålet og gå ind i virksomhedens ‘why’.

2) Afdæk forventninger. Ofte gider medarbejdere ikke sidde og lytte til lange præsentationer. De vil hellere genoplades og motiveres. Den bedste måde at sikre sig, at man ikke rammer helt ved siden af i planlægningen af en virksomhedstur, er simpelthen at spørge. En god gam­meldags forventningsafstemning. Snak med teammed­lemmer på enkeltmandshånd, hør hvad de forventer, og hvad de gerne vil have ud af turen. Det gør det nemmere at planlægge en meningsfuld tur.

3) Autentiske fortællinger. Intet fanger som en god historie. Autentiske fortællinger resonerer langt stærkere end statistik og generiske præsentationer. Et eksempel på, hvordan det kan gøres: Et ledelsesteam diskuterer, hvordan de bedst muligt kan inspirere den næste genera­tion af talenter. I stedet for at vælge den nemme løsning – en copy-paste PowerPoint-præsentation – valgte ledelsen at dele ud af deres personlige fortællinger om, hvad der havde inspireret dem selv tidligere i deres karriere.

4) Skab ægte forbindelser. Formel networking og small talk er fint, men relationer, hvor man kommer lidt mere ind på livet af hinanden, kan noget andet. For at skabe rammerne for en mere fortrolig stemning kan det være en god idé at tilføje en smule struktur til program­met. Især hvis man har at gøre med store forsamlinger, kan det være en fordel at organisere sig i mindre grupper.

5) Wow-øjeblikke. Stærke minder dannes af unikke oplevelser og overraskelser, som man ikke havde set kom­me. Hvis arrangementet skal have den ekstra wow-faktor, skal man tænke ud af boksen. Det kan være gæsteoptræ­dener, overraskelser eller en helt unik aktivitet, som alle kan deltage i. The sky is the limit. Noget, folk fortsætter med at tale om langt ud i fremtiden. Det kan være uventet eller uforglemmeligt.

6) Tid til refleksion. Det er vigtigt at inkludere pauser – åndehuller, hvor teamet bare kan være til og absorbere det hele. At være udenfor i naturen er oplagt. Naturen har en positiv indvirkning på mange ting, herunder humør og kreativitet. Man kan for eksempel planlægge vandringer i en skov, meditation på stranden eller noget helt tredje. Ofte er det disse øjeblikke, folk husker tilbage på.

7) Tillid og sammenhold. Autenticitet trives i tillid. Det er alfa og omega, når det kommer til at åbne dialoger om følsomme emner. Et eksempel: En virksomhed besluttede at sætte mere fokus på mangfoldighed, lighed og inklusi­on. De ville gå dybere ind i emnerne ved selv at dele per­sonlige historier om inklusion og eksklusion. De erkendte, at de ville berøre personlige og følsomme emner, derfor hyrede de en coach til at hjælpe dem med at guide diskus­sionen. Resultatet var, at de turde gå meget ind i det og være modige i deres samtaler.

MAL

Topchefer undervurderer betydningen af AI – for dem selv

Happy-go-lucky. Det er holdningen til generativ AI i virksomhedernes topledelser. I hvert fald hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Egon Zehnder. Blandt de 100 adspurgte koncerndirektører forventer næsten ingen, at deres egne jobs og positioner vil blive påvirket af AI-effekter. De tror – næppe helt realistisk – at det kun er længere nede i hierarkiet, at jobs vil forsvinde og krav til kvalifikationer blive ændret.

Samtidig med, at muligheder­ne i generativ AI fascinerer, har den nye teknologi også vakt bekymring – som noget meget usædvanligt endda også i Silicon Valley. Det har da heller ikke skortet på advarsler om betydelige risici. Og det står klart, at der helt ned på virksomhedsniveau vil være både positive og negative følger.

Men hidtil har der været ringe opmærksomhed på, hvordan erhvervsledere ser på det hele – selv om det i vidt omfang er dem, der er gatekeepere og kommer til at afgøre, hvordan generativ AI bliver taget i anvendelse.

Konsulentfirmaet Egon Zehnder har gennemført en un­dersøgelse med deltagelse af 100 koncerndirektører, fordelt på fire lande og seks sektorer. Konklusionen er umiddelbart bemærkelsesværdig: Toplederne ser ud til at kaste sig rime­ligt sorgløst ud i det hele. De ser langt større muligheder end risici. Og de risici, de ser, opfatter de hverken som røde eller gule lys. De ser nemlig kun en meget lille risiko for, at deres egne helt personlige positioner kommer i fare.

Introduktionen af generativ AI vil med stor sikkerhed komme til at koste dyrt på toplinjen for mange virksom­heder. Mange leverer en ydelse, som kunderne snart vil kunne undvære, fordi de nemt og billigt fra deres egen laptop kan få noget, der er cirka lige så godt.

Men langt de fleste direktører regner med, at de selv er på vinderholdet. 85 pct. ser større muligheder end risici for deres virksomheder ved generativ AI. For deres egen personlige position er de endnu mere optimistiske. 91 pct. ser større muligheder end risici i forhold til egen position.

Det er imidlertid også her, at tallene bliver lidt mystiske. Direktørerne er fulde af begejstring. Men de synes ikke at have noget helt realistisk billede af, hvad det indebærer, hvis den nye teknologi fører til de ventede forandringer i erhvervslivet og samfundet i øvrigt.

Konsulenthuset McKinsey har anslået, at generativ AI kommer til at påvirke 40 pct. af de nuværende jobfunktio­ner. Mange jobfunktioner vil forsvinde eller skrumpe ind, og ud over det vil mange være nødt til at efteruddanne sig, hvis de skal bevare deres jobs.

Man kan måske godt forestille sig virksomheder, hvor jobfunktioner kun vil være marginalt forandrede. Men man må antage, at i langt de fleste virksomheder vil en større eller mindre del af medarbejderne blive påvirkede.

Alligevel er det kun 10 pct. af direktørerne, der ser om­lægning af personalet (”workforce displacement”) som en ri­siko. Det forekommer urealistisk, og endnu mere urealistisk forekommer det, at kun 5 pct. af direktørerne ser en risiko for, at ændringerne kommer til den stol, de selv sidder på.

Hvis nuværende afdelinger skal skæres ind til benet, fordi medarbejderne udfører rimeligt rutineprægede op­gaver, som snart kan automatiseres, vil der heller ikke være behov for lige så mange direktører. Ydermere vil dem, som var mest kvalificerede som topledere i en ver­den før generativ AI, ikke nødvendigvis være de mest kva­lificerede i en verden efter.

Samme lave tal går igen, når direktørerne skal forholde sig til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse. 10 pct. ser dette som en risiko for deres virksomheder ved anvendel­se af generativ AI, og 5 pct. som en risiko for dem selv. Hvis direktørernes vurdering her er virkelighedsnær, må man sige, at it-specialister, politikere, jurister og andre over en bred kam er helt galt på den.

Man skal ikke have arbejdet meget med f.eks. ChatGPT for at bemærke, hvor svær dens opgave er. Vé den virk­somhed, der i fremtiden kommer til at basere sine ydelser på enten falske oplysninger eller materiale, som andre har ophavsret til.

Også når det gælder fordelene, synes forventningerne at være i den optimistiske ende. 73 pct. af direktørerne forventer f.eks., at de vil blive mere effektive, og 57 pct. forventer, at AI vil hjælpe dem til at træffe bedre beslut­ninger. 48 pct. forventer, at risikostyringen bliver bedre.

Alt sammen kan godt være rigtigt. Men direktørerne synes ikke helt at tage højde for, at det samme vil gæl­de deres konkurrenter – altså ikke bare konkurrerende virksomheder, men også andre aspiranter til pladserne i direktionslokalet.

Sten Thorup Kristensen

Hver anden bestyrelse bidrager svagt til værdiskabelse

Bestyrelsesnetværket BoardPartner har taget tempe­raturen på bestyrelsesarbejdet i danske SMV-virksom­heder baseret på 1354 svar fra personer i og omkring virksomheders bestyrelser. Undersøgelsen viser, at 47 pct. af direktørerne og 42 pct. af ejerlederne vurderer, at ”deres” bestyrelser bidrager ”under middel” eller ”lavt” til værdiskabelsen. Men bestyrelsesformænde­ne ser helt anderledes på det.

85 pct. af de adspurgte bestyrelsesfor­mænd synes grundlæggende, at besty­relsen bidrager godt eller rigtig godt til selskabets værdi­skabelse. Men deres egne direktører eller ejerlederne i virksomheden ser helt anderledes på det. Meget tyder så­ledes på, at der er behov for en høj grad af forventnings­afstemning mellem formanden og den daglige ledelse. I hvert fald synes der at være forskel på direktørens og ejer­ledelsens ambitioner – i forhold til det, bestyrelsen leverer.

Til gengæld er der stor forskel på ejerlederens og di­rektørens vurdering afhængigt af, hvor seriøst bestyrel­sen arbejder. Boardpartner har med afsæt i syv ”gode” bestyrelsesvaner forsøgt at definere bestyrelsernes A- og B- hold. A-holdene er defineret efter, om de arbejder med seks eller syv af de gode bestyrelsesvaner, og B-holdene arbejder med færre end seks vaner.

De syv vaner handler om følgende: A-bestyrelserne planlægger i højere grad året vha. et årshjul. De afholder flere møder. De har formaliseret risikoarbejdet, både mht. til traditionelle risici, men også IT og Cyber. De afholder i højere grad strategimøder. De gennemfører også i højere grad bestyrelsesevalueringer. Og de er oftere i dialog med virksomhedens ledelse.

Billedet er, at jo flere af de gode vaner, bestyrelsen arbej­der med, jo højere score får den for at bidrage til virksom­hedens værdiskabelse. Lav og under middel værdiskabelse er på ca. 45 pct. for de bestyrelser, der kun arbejder med én til to af de syv gode vaner. Men andelen falder til 15 pct. for de bestyrelser, der arbejder med fire eller fem af de gode vaner, og kun hver tiende bestyrelse får en ringe bedøm­melse, når de overholder seks eller syv af de gode vaner.

Undersøgelsen viser også, at bestyrelsens honorar vokser med virksomhedens størrelse. Det er således ikke overraskende, at bestyrelsesmedlemmer i større virksomheder får mere i honorar end bestyrelser i mindre virk­somheder. Det gennemsnitlige honorar for menige med­lemmer i virksomheder med en omsætning over 250 mio. kr. er 112.500 kr. I virksomheder med en omsætning på 100-250 mio. kr. 80.000 kr., og i virksomheder med en om­sætning på 10-50 mio. kr. 50.000 kr.

Overraskende er bestyrelseshonoraret også i startup virksomheder 50.000 kr., mens det er 35.000 kr. i selskaber under 10 mio. kr. Undersøgelsen viser også, at honorarer i startups er øget fra i gennemsnit 30.000 kr. i 2020, svaren­de til en vækst på over 60 pct. Udviklingen kunne indikere stigende forståelse for at tiltrække stærke fagkompetencer i startups, hvor der tidligere måske mere er satset på gratis tantebestyrelser eller aps’er uden bestyrelser.

Særligt i de store virksomheder med en omsætning over 250 mio. kr. er bestyrelseshonoraret øget markant: fra 70.000 kr. i coronaåret 2020 mod 90.000 kr. i 2019, men med en stigning til 112.500 kr. i 2023.

Der er også tendens til, at bestyrelser med højere ho­norarer leverer øget værdiskabelse. Ifølge rapporten vok­ser honoraret med virksomhedens størrelse (målt i om­sætning). Men honoraret for A-hold, for både formænd og medlemmer, ligger også højere end honorar for B-hold.

Det kunne tyde på, at det er lettere at tiltrække profes­sionelle kompetente bestyrelsesmedlemmer ved at tilbyde et mere konkurrencedygtigt honorar. Men det kan også være, at de laveste honorarer gives til såkaldte tantebesty­relser, som sidder der mere af navn end af gavn, og derfor ikke har samme fokus på bestyrelsens arbejdsprocesser.

Dette billede understøttes af, at bestyrelsesmedlemmer med flere bestyrelsesposter typisk får et højere honorar end medlemmer med en enkelt bestyrelsespost. Med flere bestyrelsesposter vil man typisk have eller få mere erfaring.

Morten W. Langer

Fakta om undersøgelsen: Bestyrelsesrapporten 2024 er udar­bejdet af Bestyrelsesnetværket BoardPartner, en erhvervsfor­ening for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesrapporten er baseret på 1.354 bestyrelsesposter fordelt med 425 rapporte­ret af bestyrelsesformænd og 586 rapporteret af bestyrelsesmed­lemmer. Ejerledere og ansatte direktører har indrapporteret 343 bestyrelser, hvor de er medlem af bestyrelsen eller rapporterer til denne. 158 af bestyrelsesposterne er i Startup virksomheder.

Kommentar: Når formanden sidder for længe

En stribe store danske erhvervsvirksomheder er de seneste år røget ind i alvorlige vanskeligheder med en bestyrelsesformand, der har siddet ved roret i rigtig lang tid. Sidder formanden i mange år for bordenden i bestyrelseslokalet kan det hindre et fordomsfrit syn på struktur, strategi og ledende medarbejdere i virksomheden, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.

Bliver nogle bestyrelsesformænd for store danske virksomheder for længe på deres post?

Spørgsmålet rejser sig efter, at flere store virksomheder de seneste år er løbet ind i uventet modgang med en formand, der har – eller havde – siddet længe på posten. Om der er en direkte årsagssammenhæng er et åbent spørgsmål. Men meget tyder på, at der kan være grund til selvransagelse i en del bestyrelser.

Den danske overgrænse for, hvornår et bestyrelsesmedlem – eller en formand – kan anses for at være uafhængig sættes ved 12 års medlemskab. Problemet er, at bestyrelsesformænd hurtigt kan blive ”en del af systemet” og identificerer sig med den struktur, daglige ledelse og strategi, som de selv har fået på plads, lang tid før der er gået 12 år. Et aktuelt eksempel er Ørsted, hvor Thomas Thune Andersen har været formand fra 2014. I den periode har virksomheden været gennem store strategiskift og uro om både lederskab og ejerskab. Thomas Thune Andersen har i den første periode uden tvivl haft en stabiliserende funktion. Men de seneste år har historien været en anden, og krisen står nu i lys lue. Et snarligt formandsskifte i Ørsted kunne derfor signalere, at der nu er brug for gennemgribende nytænkning og en ny formand.

Et andet eksempel er GN Store Nords Per Wold-Olsen, som var formand for bestyrelsen fra 2008 til 2023. I de første år drev han en turnaround-proces, der antageligt reddede virksomheden og gjorde den til en af de mest succesfulde danske virksomheder.

Men i 2021 og 2022 gik det galt, især fordi det kostbare opkøb af SteelSeries skuffede. Per Wold-Olsen trak sig fra formandsposten i 2023, og efterfølgende er der sket gennemgribende udskiftninger i ledelsen og tiltrængt ændring af virksomhedens struktur.

Spørgsmålet melder sig, om Per Wold-Olsen trods sin imponerende indsats i for høj grad begyndte at identificere sig med den daglige ledelse, strategi og struktur, han i høj grad selv havde lanceret.

I Vestas var Bert Nordberg formand fra 2012 til 2023. I begyndelsen af denne periode medvirkede han også til en imponerende turnaround i virksomheden, der i de seneste år ligesom sine peers er løbet ind i betydelige problemer. Spørgsmålet er, om han efter sin indledende formandssucces og skabelsen af et nyt Vestas, er gået i dybden med de kritiske spørgsmål til de seneste år udvikling.

I ISS var Lord Allen af Kensington formand fra 2013 til 2020. Det var en periode, hvor bestyrelsen måske for længe accepterede stadigt mere skuffende resultater. I Bang & Olufsen var Ole Andersen formand fra 2010 til 2020, og med al respekt for den afdøde og hans omfattende kompetencer, var det ikke en periode, hvor det gik frem for B&O. I Coop var Lasse Bolander formand fra 2008 til efteråret 2023. Det var heller ikke en periode med fremgang for Coop. Formanden kom vel i så høj grad til at identificere sig med den virksomhed, som han har præget meget markant, at gennemgribende ændringer blev vanskelige eller udskudt.

Governanceeksperten David Larcker fra Stanford Business School har udtrykt det således overfor Financial Times: ”A typical director spends a couple of years getting to know the company strategy and the board followed by some very productive years. But they migth become less active, more complacent and too close to management as they near a decade of tenure.”

Men der er endnu et problematisk aspekt af lange formandsperioder. Det blev klart, da Kåre Schultz ifølge en ny bog blev droppet som kandidat til topchefstillingen i Novo Nordisk, fordi han var kommet på kant med Sten Scheibye. Han var formand for Novo Nordisk i perioden 2006-2013 og for Novo Holdings fra 2013-2018. Sten Scheibye var altså i 12 år en afgørende beslutningstager i Novo-sfæren.

Set fra en kritisk medarbejders side kunne han i 12 år bremse for Kåre Schultz’ karriere. Uanset Sten Scheibyes faktiske motiver og hensigter demonstrerer episoden, at en formand, der sidder i lang tid, kan dæmpe nogle ansattes lyst til at blive: De kan komme til at tænke, at ”med den formand får jeg aldrig en chance” – om det så er en realistisk bedømmelse af situationen eller ej.

Morten A. Sørensen

Guide: De 8 vigtigste prioriteter for CEO’en i 2024

De fleste CEO’er kan sikkert blive enige om, at de er mættede af ekstern støj og forstyrrelser. Situationen er, at topledelserne slukker ildebrande i øst og vest, agendaer bliver forskudt, og planer lavet om. Konsulenthuset McKinsey har udarbejdet en slags 2024-briefing til CEO’en for at skære igennem larmen. Hvad bør den rette dagsorden for det kommende år indeholde? Altså: Hvad er aktuelt vigtigst for CEO’en?

Det er ikke til diskussion, at jobbet som CEO er krævende. Og det ser ikke ud til at ændre sig, tværtimod. Kun få år efter den globale pandemi er verden stadig ikke faldet til ro igen. Måske er det ’the new normal’: Krig, inflation, usikkerhed præger samtiden.

Aldrig har CEO’er skulle navigere gennem en tykkere tåge. Derfor er det let at miste overblikket, ikke mindst når man konstant er i kriseberedskab. Konsulentfirmaet har udpeget, hvad de mener er de otte vigtigste prioriteter for CEO’er i 2024. En rettesnor til at hjælpe med at skære igennem larmen og holde snuden i sporet.

Så hvad skal på agendaen i det nye år? Hvor skal kræfterne fokuseres? Skåret helt ind til benet: Hvad er vigtigst?

Her er de otte vigtigste agendaer for CEO’erne i 2024

1) Generativ AI går fra proof of concept til skala.
CEO’erne kommer ikke udenom generativ AI. Havde man boet under en sten det seneste år, havde man sandsynligvis alligevel hørt om det. Det er muligvis årets (eller årtiets) største historie, da det i sin grundessens er revolutionerende. CEO’er skal afgøre følgende tre ting: Hvilke dele af virksomheden kan drage fordel af AI? Hvordan skalerer man anvendelse? Og hvordan det vil ændre ens branche generelt?

2) Slå konkurrenterne i den digitale æra. På nuværende tidspunkt er vi godt inde i den digitale æra. Virksomheder er langt inde i deres digitalisering. Mange har kastet sig ud i at eksperimentere med AI. De er i gang med at implementere det og finde ud af, hvordan de udnytter det bedst muligt. Desværre opnår ret få de ønskede resultater. Det skyldes typisk, at de ikke har gjort det grundlæggende benarbejde, der følger med digitaliseringen. Det kræver organisatoriske ændringer og omstruktureringer at få det maksimale ud af en digitaliseringsproces.

3) Overgangen til vedvarende energi er nu. For meget snak, for lidt handling. Det er den korte overskrift, der skildrer status på den grønne omstilling. Miljøregningen stiger år for år, men virksomheder holder igen med at investere deres kapital. Der ligger dog store gevinster at hente, hvis man tør gå ind i den nye bølge af grønne tech-virksomheder, som springer frem i disse år.

4) Hvad er din unikke superkraft? De fleste gigantvirksomheder har typisk en eller to superkræfter, som ligger til grund for deres succes. Det, der gør dem unikke. Det, der gør, at de skiller sig ud fra mængden. Ved at være usædvanligt dygtig på et eller to felter kan en virksomhed fjerne sig fra de overfyldte, konkurrenceprægede markeder til sin egen liga og få rampelyset helt for sig selv.

5) Kend værdien af dine mellemledere. Virksomheder skal grundigt genoverveje deres ledelsesfilosofi, når det kommer til mellemledere. En mellemlederstilling behøver ikke blot være et stop på karrierestigen for at komme endnu højere op i hierarkiet. Det kan sagtens være destinationen – og en velrespekteret og anerkendt en af slagsen. Mellemledere udgør nemlig kernen i mange virksomheder med deres store berøringsflade og helt essentielle hands-on arbejdsindsats.

6) Geopolitik: Opbyg modstandsdygtighed. Hvad er det næste, der sker? Ingen ved det. Det er meget svært at lave forudsigelser om fremtiden. Det er de fleste CEO’er enige om. Derfor bør ledelser forberede sig på lidt af hvert. Gennemgå forskellige scenarier. Både de sandsynlige og de mindre sandsynlige.

7) At navigere i vejen til vækst. Vækst vil altid være topprioritet for CEO’en, men vejen dertil er sjældent ligeud. Nogle gange handler det om at erobre markedsandele, andre gange handler det om at udvide til nye ukendte markeder. Og i andre tilfælde handler det om at gå planken ud og springe ud i noget helt nyt. Vigtigst er det, at ledelsen finder den rute, der fungerer for dem.

8) Et nyt perspektiv på makroøkonomi. Nogle CEO’er venter stadig på makroøkonomisk stabilitet. Det kommer nok ikke til at ske lige foreløbig, så at indtage venteposition kommer man ikke langt med. Førende virksomheder udnytter usikkerheden: De tager aktivt stilling til deres risikovillighed og investerer nær bunden af cyklusser – og så går de op i scenarieplanlægning.

MAL

Psykologisk sikkerhed nøglen til effektive og glade ansatte

Der er en del misforståelser omkring betydningen af psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen. Sikkerhed betyder ikke, at medarbejdere skal ’nurses’, eller at man giver dem lang linje. Det betyder heller ikke, at der forventes mindre af dem. Tværtimod er motivationen større og ambitionerne højere i et psykologisk sikkert arbejdsmiljø. Konsulenthuset BCG har i en stor international undersøgelse analyseret betydningen af psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen.

Psykologisk sikkerhed betyder, at man kan tale åbent på arbejdspladsen. At man tør tage risici uden at være bange for at blive kritiseret eller nedgjort. Medarbejdere, der føler sig psykologisk sikre, er mere tilbøjelige til at udfordre status quo, indrømme fiasko og anse fejltagelser som en mulighed for at blive bedre. De tør være deres autentiske selv.

At være ærlig kommer dog med den fodnote, at det bør stå sammen med empati og respekt. Det er netop den balance, der er så uhyre vigtig. Den kræver en blanding af retningslinjer og ledelsesmæssige rollemodeller. Der findes dog stadig myter om psykologisk sikkerhed:

Man skal undgå konflikter: Når medarbejdere er tilpas på arbejdspladsen, føler de sig trygge og tør spørge ind til konfliktfyldte emner, debattere idéer og dele deres holdning åbent.

Medarbejderne er pakket ind i vat: Psykologisk sikkerhed betyder ikke, at man ser bort fra dårlig præstation. Det betyder derimod, at man giver direkte feedback, så folk kan lære af deres fejl.

Alle medarbejdere er lige ansvarlige for psykologisk sikkerhed: Lederne sætter tonen. De er rollemodeller og bør signalere, hvilken adfærd der vil blive belønnet, og hvilken der ikke tolereres.

Kun teams med problemer har brug for det: Alle teams drager fordel af et psykologisk sikkert arbejdsmiljø. Konsulentundersøgelsen viser et direkte forhold mellem empatisk ledelse og følelsen af psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen. Empatisk ledelse afføder mange positive resultater: Betydelig øget motivation og glæde samt en følelse af at være værdsat og respekteret. Alt sammen noget, der bidrager til at gøre arbejdspladsen mere inkluderende, en vigtig faktor for at tiltrække og fastholde talenter.

Empatiske ledere skaber et sikkert arbejdsmiljø ved at støtte medarbejdere i vanskelige situationer og vise respekt for deres perspektiver, følelser og livssituationer. De værdsætter andres følelser og oplevelser, samt anerkender hvordan disse kan variere fra person til person.

Data viser, at de positive virkninger af psykologisk sikkerhed er særligt markante blandt kvinder, personer med forskellige etniciteter og LGBTQ+ medarbejdere. Forbedret psykologisk sikkerhed fører til positive resultater for alle medarbejdere, men har ekstra stor effekt på disse medarbejdergrupper.

Det er altså udligningsfaktoren, der bringer medarbejdere med forskellige baggrunde op på samme niveau af glæde på arbejdspladsen – og kan dermed være en afgørende faktor i at skabe en mangfoldig arbejdsplads.

Så, hvordan er man en empatisk leder? Sæt tid af til deling og læring: Ved begyndelsen af møder kan man sætte et par minutter af til, at medarbejdere kan dele noget personligt eller noget nyt, de har lært. Som leder kan man også dele ud af egne succeser og udfordringer. Når ledere er sårbare, sætter det tonen for psykologisk sikkerhed i et team.

Reflekter med teamet: Hold møder, hvor der er mulighed for at reflektere over, hvordan teamet klarer sig. Deltagerne kan dele tanker om, hvad der går godt, hvad der går mindre godt, og komme med forslag til forbedringer.

Vær åben og autentisk: Del åbent om egne fejl og læringer. Ledere har ikke alle svar og ved at være åben omkring det, styrker man medarbejdernes mulighed for at dele deres egne ideer uden frygt for at blive nedgjort.

Udfordr idéer, ikke personer: Når man giver feedback, bør enhver kritik fokusere på substansen i arbejdet, ikke personen der udførte arbejdet. Anerkend medarbejdere for deres bidrag til processen, selv når de ikke lander på den perfekte idé eller resultat.

Undgå ikke uenighed: Medarbejdere skal føle sig trygge ved at udfordre idéer og praksis, selv hvis det skaber konflikt eller uenighed.

Overvej kulturel kontekst: Medarbejdere kan komme fra forskellige kulturer, og ikke alle er komfortable med frit at dele tanker og følelser. Man kan og bør ikke tvinge andre til at åbne sig.

MAL

Uddannelse som AI-case: Balance mellem fordele og ulemper

Uddannelsesinstitutioner og kursusvirksomheder frygter, at generativ AI skal gøre det nemmere for eleverne at snyde sig til eksamensbeviser og diplomer. Men de undervurderer de positive muligheder i uddannelsessektoren, vurderer finanshuset Morgan Stanley. AI-teknologi vil også kunne spare mange arbejdstimer, som dermed kan overføres til selve undervisningen.

Uddannelsesinstitutioner har i mange år ligget i et våbenkapløb med digital teknologi. Den giver ikke bare eleverne bedre muligheder for at søge informationer. Den giver dem også bedre mulighed for at snyde ved prøver og eksaminer. Svaret har været programmer og processer, der skal fange plagiering.

Set fra den vinkel er generativ AI blot endnu en oprustning i våbenkapløbet. Nu kan de studerende med lethed frembringe unikke tekster, som ikke umiddelbart er kopiering. Den automatiske reaktion fra mange uddannelsesinstitutioner har været at forbyde generativ AI, i hvert fald under eksaminer.

Meget på spil

Men uddannelsesinstitutionerne er for hurtige på aftrækkeren, skriver finanshuset i en analyse. Om Morgan Stanly har ret eller tager fejl er en interessant case. Den illustrerer, hvor meget der er på spil, og hvorfor virksomheder eller brancher ikke kan afgøre, hvad man stiller op med den nye teknologi.

Uddannelse og læring foregår ikke bare på offentlige skoler, gymnasier og universiteter, som vi kender det i Danmark. I udlandet tæller uddannelsessektoren også private universiteter, foruden masser af virksomheder, der mod betaling tilbyder f.eks. diplomuddannelser og kurser i alt mellem himmel og jord. Morgan Stanley skønner, at den globale uddannelsesbranche i 2025 kan generere merværdi for 200 mia. USD alene ved at anvende generativ AI.

En stor del af beløbet fremkommer ved besparelser. Eksempelvis er generativ AI også et aktiv på uddannelsesinstitutionernes side i det digitale våbenkapløb: Der bliver brugt oceaner af tid på at kontrollere for plagiater, men dette arbejde vil nye systemer, baseret på kunstig intelligens, kunne gøre hurtigere og bedre.

Virtuelle assistenter vil kunne tage over i mange andre praktiske funktioner, f.eks. at besvare de mange spørgsmål, som nye studerende eller kursister naturligt vil have. Men værdien kommer ikke kun gennem besparelser. Den nye teknologi giver også mulighed for at skabe helt nye ydelser, som vil være til gavn for både eleverne og deres nuværende eller kommende arbejdsgivere. Endnu i dag modtager mange virksomheder kun eksamensbeviset fra ansøgere for at sikre sig, at det faktisk findes, og at ansøgeren faktisk har gennemført uddannelsen.

Hvad uddannelsen reelt har givet af relevante kundskaber er svært at gennemskue ud fra eksamensbeviset. Det står foran en ændring: Med generativ AI vil uddannelsesinstitutionen kunne tilpasse en målrettet beskrivelse af eleven/kursisten til en hvilken som helst potentiel arbejdsgivers behov.

Også uddannelsesinstitutionerne selv agerer halvt i blinde i dag, når det gælder om at holde sig opdateret om ny viden, forskning og empiriske resultater. Uddannelsesinstitutioner vil kunne få stor glæde af at lade generativ AI tygge sig igennem de myriader af nye data og oplysninger, der hele tiden bliver genereret – med henblik på at holde sig opdateret og eventuel tilrette undervisningsmaterialet, så det er aktuelt.

Morgan Stanley understreger, at man heller ikke skal være blind for de problemer, som generativ AI kan skabe for uddannelsesinstitutioner. Budskabet er blot, at sektoren generelt endnu tillægger disse problemer for stor vægt i forhold til de positive muligheder, der også er.

Som i så mange andre brancher gælder det også for ”uddannelsesbranchen”, at det på langt sigt er usandsynligt, at man overhovedet har en valgmulighed. Nogle fremmelige kursusvirksomheder er allerede begyndt at eksperimentere med mulighederne i generativ AI, og alle andre kan blive tvunget til at følge trop, hvis de ikke vil tabe i konkurrencen og komme til at fremstå stadigt mere gammeldags og irrelevante.

Morgan Stanley hæfter sig også ved det generelle billede på tværs af brancher. Finanshuset skønner, at næsten halvdelen af alle jobfunktioner i løbet af få år vil blive ændret som følge af generativ AI. Det er usandsynligt, at denne megatrend går forbi de virksomheder og institutioner, der skal udstyre os alle med kundskaber, lyder det.

Sten Thorup Kristensen

Log ind