Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 102

Overvejelser ved valg til en bestyrelse

OECD´s praktiske guide til godt bestyrelsesarbejde.

Vi fortsætter her gennemgangen af OECD’s praktiske guide til godt bestyrelsesarbejde, som er indsamlet hos en række toperhvervsledere i den vestlige verden og baseret på deres praktiske erfaringer fra bestyrelseslokalet. Især deres erfaringer og overvejelser ved valg af nye bestyrelsesmedlemmer åbner nye døre for brede dele af dansk erhvervsliv, og ikke mindst for praksis ved valg af nye medlemmer til de fleste danske banker.

Den legendariske Adrian Cadbury, ophavsmand til den engelske Cadbury rapport, har følgende budskab: En bestyrelseskandidat bør forberede et statement – til bestyrelsen eller generalforsamlingen – hvor han forklarer, hvordan han kan tilføre merværdi til bestyrelsen. En anden vurderer, at et godt bestyrelsesmedlem – ud over særlige funktionelle kompetencer – bør være god til at skabe og opretholde interpersonelle relationer, til at kommunikere og samtidig have høj personlig integritet og moralsk standard. De funktionelle kompetencer kan tillæres, det kan de øvrige egenskaber ikke, lyder vurderingen.

At ”bygge” en god bestyrelse er en opgave for bestyrelsen og ikke topchefen. I mange selskaber behandler bestyrelsen ellers topchefen som en partner i udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer. Blandt andet ved at bestyrelsen involverer CEO’en i interviews med egnede kandidater, og ved at den spørger om CEO’ens syn på de forskellige kandidater.

Vigtige spørgsmål for bestyrelseskandidaten: Omkring kandidaters personlige overvejelser om, hvorvidt de skal sige ja tak til at gå ombord i en bestyrelse, skal der stilles to spørgsmål: For det første om, hvorfor bestyrelsen eller bestyrelsesformanden ønsker dem med i bestyrelsen. Og for det andet om deres indtræden har reelle årsager eller blot er ”window-dressing” med et velkendt erhvervsnavn. Altså: ønsker bestyrelsen reelt at gøre brug af din erfaring, indsigt og dømmekraft.

Bestyrelseskandidater bør desuden gøre sig klart, hvor de har deres styrker og svagheder – og om deres kvalifikationer og evner reelt vil blive værdsat, og om de svarer til de behov, selskabet og dets bestyrelse har. Hvis ”tingene” ikke passer sammen, bør man sige nej tak til bestyrelsesposten.

Når man så har sagt ja tak til bestyrelsesposten, bør man arbejde målrettet på at opnå en position indenfor sine styrkefelter. Nye bestyrelsesmedlemmer bør søge at fremlægge nye perspektiver – og undgå synspunkter, som er gentagelser af andres synspunkter – for at bygge troværdighed og en selvstændig platform.

Har man eksempelvis sin styrke indenfor strategi, kan man spørge om, hvordan konkurrenterne har indrettet strategien, og hvordan selskabet afskiller sig operationelt fra konkurrenterne. Nye bestyrelsesmedlemmer kan i startfasen blive nødt til at arbejde ekstra hårdt for at sætte sig ind i tingene, så man ikke bliver sat af de fleste debatter omkring bestyrelsesbordet.

Hvis et nyt bestyrelsesmedlem følger sig utilpas med kulturen i bestyrelsen, kan det gå ud over effektiviteten. Kan man ikke finde støtte til at ændre kulturen eller omstille sig selv, er eneste udvej at forlade bestyrelsen. Samme overvejelse bør man gøre sig, før man siger ja eller nej til en ny bestyrelsespost: Er der overensstemmelse mellem bestyrelsens og direktionens kultur og forretningsetik? Konkret kan det afdækkes ved at stille følgende spørgsmål:

  • Er topchefen ydmyg? Evner CEO’en at sætte sin rolle i perspektiv? Omfatter CEO’en selskabet som ”sit selskab”?
  • Har topchefen arbejdet sig op gennem hierarkiet i samme selskab? Har CEO’en en klar fornemmelse af, hvad det betyder virkelig at arbejde hårdt?
  • Er direktionen hjælpeløs? Forsøger den at få bestyrelsen til at tage de beslutninger, som ligger i en “gråzone” og som senere hen kan skade selskabet? Tager topchefen sin advokat med til lønforhandlinger og siger, at han forlader selskabet, hvis han ikke får, hvad han kræver?
  • Er topchefens aflønning og incitamentsordning rimelig i forhold til de nærmeste konkurrenter? Er frynsegoder og andre private goder rimelige?
  • Anvender direktionen og bestyrelsen regnskabsprincipper, som er lovlige, men også meget kreative? Stoler du på, at direktionen tager de rigtige beslutninger?
  • Hvad siger medarbejderne om virksomheden og dens direktion og bestyrelse? Er opfattelsen, at bestyrelsen bidrager til selskabets fremdrift? Omtales direktion og/eller bestyrelse som ”dem” eller ”os”. Hvad indikerer medarbejderes attituder om den sociale atmosfære og den generelle virksomhedskultur?

“Some people are so flattered when asked to join a board that they accept before conducting any analysis about the board and the company – rather, the answer should be ‘maybe’ instead of “yes”’, hedder det.

 

Fravalg af revisionsudvalg kan blive ansvarsfælde

Udvalget skal bestå af bestyrelsesmedlemmer og mindst et af medlemmerne skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.

Indførelsen af revisionsudvalg i Danmark rummer mulighed for, at opgaven varetages af den samlede bestyrelse. Dette er ikke en direkte følge af EU’s 8. selskabsdirektiv som indførelsen ellers er en konsekvens af, men resultatet af en fortolkning, der anlægges af Revisorkommissionen, som har været rådgiver for regeringen i sagen.

Men vælger en bestyrelse denne mulighed løber man en betydelig risiko for ikke at varetage de skærpede krav tilstrækkelig omhyggeligt. Den tilsyneladende nemme vej kan vise sig at være en ansvarsfælde, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne analyse.

Den 17/6 2008 blev erhvervs- og økonomiministerens forslag til ændringer i revisorloven vedtaget. En del af forslaget er indførelse af revisionsudvalg i børsnoterede selskaber og andre selskaber af offentlig interesse. Indførelsen er en konsekvens af 8. EU direktiv og en følge af de mange globale erhvervsskandaler.

Udvalget skal bestå af bestyrelsesmedlemmer og mindst et af medlemmerne skal besidde kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. Overgår opgaven til bestyrelsen skal mindst et af bestyrelsens medlemmer opfylde denne betingelse (jvf. nedenfor).

Det at stille specifikke kvalifikationskrav til et bestyrelsesmedlem er nyt i Danmark. Det er således ikke nok at man har en generel viden om regnskabsmæssige forhold. Det fremgår af bemærkningerne, at man skal have kvalifikationer på ledelsesniveau inden for revision eller regnskab og have erfaring med overvågningen af regnskabsaflæggelse og revision. Sammenfattende kan man sige, at kvalifikationerne skal sætte den pågældende i stand til at foretage en selvstændig vurdering af regnskabsmæssige og revisionsmæssige forhold.

Revisorloven pålægger revisionsudvalget at varetage mindst følgende opgaver:

1. at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen,

2. at overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt,

3. at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v.,

4. at overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særligt leveringen af yderligere tjenesteydelser til virksomheden.

Herudover skal valg af revisor være baseret på en indstilling fra revisionsudvalget. Internationalt er etablering af komitéer eller udvalg i bestyrelsesarbejdet udbredt. De angelsaksiske nationer har gjort en del erfaringer på dette område. Men også mange andre lande har gennem de seneste år indført regler om brug af bestyrelsesudvalg.

Bestyrelsesudvalg har med jævne mellemrum været diskuteret i relation til danske forhold, men har indtil nu kun fundet begrænset udbredelse. Internationalt synes regnskabs- og revisionskomitéen at få en stadig større rolle. Dette kan tilskrives en rivende udvikling inden for den eksterne rapportering, samt den øgede fokusering på risikostyring i de internationale corporate governance initiativer.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at selv om direktivet ikke direkte giver denne mulighed, åbner loven for, at revisionsudvalgets opgaver varetages af den samlede bestyrelse. Dette skyldes en fortolkning foretaget af Revisorkommissionen, der når frem til, at en dansk bestyrelse allerede varetager en række af de opgaver, som nu skal varetages af et revisionsudvalg. Meget belejligt kan man sige, idet Danmark i EU har været imod indførelse af krav om revisionsudvalg.

Det lyder da også som en ganske besnærende konklusion, at bestyrelserne i danske børsnoterede selskaber allerede udførte et arbejde, som svarer til revisionsudvalgenes, og at man derfor bare kunne gøre, som man plejede. Men den nemme “danske” løsning” kan vise sig at være en ansvarsfælde for bestyrelsen. For med indførelse af kravet om revisionsudvalg sker der en reel ændring af den ansvarsmæssige situation.

Revisorkommissionens konklusion dækker til dels bredden af opgaverne, men loven lægger op til, at dybden af bestyrelsens opgaver inden for risikostyring og regnskabsaflæggelse øges betydeligt. Dette følger dels af ordvalget (fra påse til overvåge), dels af kravet om bestemte faglige kvalifikationer og dels af anvendelsen af ordet ”mindst” i beskrivelsen af udvalgets opgaver.

Allerede i anbefalinger om god selskabsledelse fra august 2005 lægger Nørby-udvalget op til en øget anvendelse af udvalg – herunder revisionsudvalg – og giver en mere omfangsrig beskrivelse af opgaverne for et revisionsudvalg. En beskrivelse, der er med til at sætte dagsordenen for arbejdet i de fremtidige revisionsudvalg. Vælger en bestyrelse ikke at etablere et revisionsudvalg, må bestyrelsen dels se frem til en øget arbejdsbyrde, som kan tage fokus fra andre opgaver, men samtidig med et ansvar for risikostyring og regnskabsaflæggelse som den vil have svært ved at løfte.

Kan bestyrelsen udskiftes med chimpanser?

Hvad er corporate gouvernance?

Det forsøger professor Steen Thomsen fra CBS at give et fyldestgørende svar på i sin bog ”An introduction to corporate governance – Mechanisms and Systems”. Vores hjemlige førstemand indenfor forskning i ”god selskabsledelse” og leder af Center for Corporate Governance på CBS leverer en velskrevet (på engelsk), særdeles indsigtsfuld og personlig gennemgang af corporate governance – set gennem forskerens briller.

Det nævnes da også i forordet, at bogen nok mest er til nytte for handelshøjskolestuderende med særlig interesse i corporate governance. Men bogen kan også være nyttig for bestyrelsesformanden i et børsnoteret selskab, som ønsker at få sat ”god selskabsledelse” i et større perspektiv, ikke mindst teoretisk. Således er gennemgangen præget af forskernes syn på tingene, og hvad forskere har påvist empirisk af sammenhænge i deres forskningspapirer.

Derfor mangler Steen Thomsens gennemgang også at trække linier til virksomhedernes virkelige verden, eksempelvis med konkrete cases. Og derfor er der heller ikke meget praktisk brugervejledning i bogen.

Forfriskende og debatskabende bog: Det er dog en forfriskende og debatskabende bog, da Steen Thomsen ikke er bange for at sige sin mening, også hvis den er kontroversiel og går på tværs af gængse normer. Steen Thomsen henviser til, at de forskellige koder for god selskabsledelse ikke er baseret på et empirisk grundlag, som påviser vigtigheden og betydningen af de enkelte anbefalinger.

Han går kun meget lidt ned i de konkrete anbefalinger, som er indeholdt i det danske og internationale kodeks. Og man kan spørge om, hvorvidt det er nødvendigt at have et empirisk bevis for den positive effekt af en årlig bestyrelsesevaluering, hvor der tages et tjek på bestyrelsens arbejdsmetoder og på bestyrelsens sammensætning, herunder vigtige kompetenceprofiler. Eller om virksomheden skal have fokus på styring af strategiske og forretningsmæssige risici.

Han skriver også, at forskerne endnu ikke har kunnet påvise en klar sammenhæng mellem opfyldelse af anbefalingerne og selskabets performance. Hertil kan man spørge, om det er fordi der anvendes ”forkerte” anbefalinger. Eller om det er fordi forskerne ikke har været dygtige nok til at tolke anbefalingerne og måle effekten af dem. Gennem tiden er der udarbejdet flere store analyser af internationale finanshuse, blandt andet Deutsche Bank, hvor de nålestribede aktieanalytikere påviser en klar sammenhæng mellem på den ene side performance og aktieafkast og på den anden side fokus på god selskabsledelse.

Steen Thomsens kæphest om, at selskabernes omkostninger ved at arbejde med anbefalingerne ofte vil overstige de positive effekter, virker som en gammel historie. I dag handler anbefalingerne om god selskabsledelse i langt højere grad om at fremme nogle substantielle styringsprocesser i virksomhederne, eksempelvis risikostyring, incitamentsordninger, bestyrelsens sammensætning og successionsplanlægning – frem for firkantet, betydningsløs box checking af aldersgrænser, antal personer i bestyrelsen osv.

Meget af det, der kaldes god selskabsledelse, kan også kaldes ”sund fornuft,” og det virker ofte, viser talrige eksempler fra den virkelige verden. Steen Thomsen fremhæver en vigtig pointe om, at corporate governance anbefalingerne generelt mest fokuserer på, hvordan selskabernes bestyrelser kan forbedre styringen af virksomheden. Aktionærernes og investorernes rolle får som regel ikke stor opmærksomhed, selvom ejerstruktur og ejerpres kan være afgørende for effektiviteten i selskabets governance struktur.

Bogens gennemgang af bestyrelsens rolle og betydning er ganske underholdende, men også tankevækkende. Steen Thomsens budskab er, at virksomhedernes bestyrelser i gennemsnit ikke har nogen som helst betydning for selskabets performance. På baggrund af empiriske analyser vurderer han, at bestyrelsen blot er én af mange governance mekanismer, som isoleret set spiller en begrænset rolle. Måske – måske ikke – kunne bestyrelsen udskiftes med en flok chimpanser, uden at det gjorde en forskel, skriver han.

Udgangspunktet er, at bestyrelsen i høj grad har formel autoritet. Men på grund af begrænset viden og information i forhold til selskabets direktion er den reelle autoritet begrænset. Teoretisk set har bestyrelsesmedlemmerne kun et minimum af den viden og indsigt, som direktionen har.

4-6 årlige bestyrelsesmøder er ikke tilstrækkeligt til at klæde bestyrelsen på til at give direktionen kvalificeret modspil. Vurderingen er uden tvivl rigtig for alle de bestyrelser, som arbejder på den ”gammeldags” måde, og hvor bestyrelsen ikke er besat med aktive erhvervsfolk med skarpe funktionelle kompetencer, eksempelvis branchekompetencer. Netop dette fokus er fortsat en mangelvare i mange børsnoterede selskaber, og det er måske grunden til, at der i gennemsnit ikke kan måles en positiv effekt af bestyrelsens arbejde.

Sådan arbejder den succesfulde formand 2/

Hvilke personlige og faglige egenskaber er vigtigst hos den succesfulde bestyrelsesformand?

Det bliver der tegnet et detaljeret billede af i artiklen ”What Makes an Outstanding Chairman?” i det anerkendte tidsskrift Corporate Governance. Profilen af den særdeles succesfulde bestyrelsesformand tegnes på baggrund af omfattende research, og den model, som anvendes til at udpege årets bestyrelsesformand i England – ”The UK Non-Executive Director of the Year Awards”. Her fortsætter vi gennemgangen af de hovedpunkter, som fremgår af denne model:

Fremstå som rollemodel for integritet og en høj etisk standard i personlig adfærd: Det er ikke tilstrækkeligt at holde fanen højt, når det gælder formelle governance standarder og andre formelle spilleregler. Formanden bør gennem sin personlige adfærd signalere, at han har høj personlig integritet og at ”ordentlig” etisk adfærd ikke bare er noget, man snakker om, men noget man viser. Uafhængighed og integritet giver respekt ikke kun internt, men også eksternt hos interessenter som investorer og kunder.

Som eksempler på formandens integritet nævnes, at han aldrig kunne finde på at bede ansatte i virksomheden om noget, som kan bringe selskabets ry og rygte i fare. Han er stærk eksponent for den tænkning, som ligger bag selskabets forretningsetik. Og han ville ikke agere unfair eller på anden måde bringe forholdet til CEO’en i fare. Signalerer gennem egen adfærd, hvad han forventer af andre i organisationen. Han lægger vægt på fair play i forhold til stakeholderne, og han lægger vægt på en åben, ærlig og gennemsigtig dialog med dem.

Udfordrer de menige bestyrelsesmedlemmer: Formanden udfordrer de menige bestyrelsesmedlemmer til at tænke anderledes og skævt med henblik på at forny og modernisere selskabets måde at drive forretning på og virksomhedskulturen. Formanden er indstillet på at udskifte bestyrelsesmedlemmer, når de har udspillet deres rolle, eller når de ikke længere passer ind på ”holdet”. Udfordrer konstant den performance, som leveres af topledelsen, og skubber til nødvendig fornyelse af organisationen, som en forudsætning for at opnå vækstmålsætninger. Udfordrer direktionens indstillinger til bestyrelsen og får dem til at gennemgå og argumentere for rationalet bag indstillingen. Bør være indstillet på, at tage positionen som ”djævlens advokat” for at få vendt alle sten i de debatter, bestyrelsen har, og omkring indstillinger fra direktionen.

Som eksempel på formandens talent som mødeleder nævnes også hans evne til at stille de ”rigtige” spørgsmål på det rette tidspunkt og identificere de vigtigste temaer, bestyrelsen bør forholde sig til. Har evne til at spotte oversete muligheder og faldgruber. Formanden har analytiske evner og indsigt til at gøre bestyrelsesmøderne frugtbare og udfordrende.

Er en klarsynet tænker med god dømmekraft: Formanden har en analytisk evne til at kunne identificere de problemer, som på sigt kan blive afgørende for selskabets overlevelse og succes. Han evner at guide en proces fra identifikation af centrale problemer til opstilling af løsningsmodeller, sammen med den øvrige bestyrelse og direktionen.

Formanden skal gerne stikke op over mængden som en skarpsindig og klarsynet strategisk tænker med et overbevisende intellekt. Formanden bør kunne bringe komplicerede diskussioner frem til en succesfuld konklusion gennem skarphed i tænkning, overblik og sund dømmekraft. Som eksempler på den klarsynede formand nævnes også evnen til at kombinere en strategisk vision med en kommerciel og produktionsmæssig logik, som understøtter visionen.

En teambuilder med empati, som kan lytte til andre: Formanden skal være anfører/holdleder og være den, der får holdet til at fungere som en helhed, og sørge for, at hver enkelt ”holdspiller” yder sit bedste. Derfor er det vigtigt, at formanden viser empati og indføling overfor det enkelte individ, og at han er en god lytter, der ikke kun selv snakker hele tiden. Når der omkring bestyrelsesbordet opstår uenigheder, skal de håndteres diplomatisk, så egentlige konfrontationer undgås.

Anvender en metode, hvor der først lyttes tillidsfuldt til andre og først derefter forsøger han at komme frem til nogle konklusioner – og ikke omvendt, hvor formanden starter med at fremlægge sin konklusion. Han kan måske ”sælge” en overordnet idé, hvorefter den drøftes åbent omkring bestyrelsesbordet. Han sikrer også, at alle bestyrelsesmedlemmer og deltagerne fra direktionen får mulighed for at komme til orde med deres synspunkter. Han evner at samle interessenterne, herunder direktionen, i enighed om en vision for selskabet. Og hvis der er uenighed mellem direktion og investorer, så søger han at skabe grundlag for enighed, eksempelvis ved at revidere vision, strategi og selskabsfokus.

Sådan arbejder den succesfulde formand 1/

Hvilke personlige og faglige egenskaber er vigtigst hos den succesfulde bestyrelsesformand?

Det bliver der tegnet et detaljeret billede af i artiklen ”What Makes an Outstanding Chairman?” i det anerkendte tidsskrift Corporate Governance. Profilen af den særdeles succesfulde bestyrelsesformand tegnes på baggrund af omfattende research, og den model, som anvendes til at udpege årets bestyrelsesformand i England – ”The UK Non-Executive Director of the Year Awards.”

Selvom engelske selskaber har en one-tier ledelsesmodel, modsat danske selskaber med en to delt ledelsesmodel med separat bestyrelse og direktion, anses roller og ansvar for de engelske non-executives stort set som i danske bestyrelser. Det fremgår af en rapport med titlen ”Review of the Role and Effectiveness of Non-Executive Directors“ udarbejdet af Sir Derek Higgs.

Deres fokus bør ligge på strategi, performance, risiko og topledelse. Udpegningen af årets bestyrelsesformand sker efter en tretrins-model, hvor der først udarbejdes en shortlist på baggrund af indstillinger fra børsmæglere, advokater, investorer, revisorer og IR-rådgivere.

I næste udvælgelsesproces vurderes de nominerede bestyrelsesformænd på otte kriterier, opstillet i den velkendte Higgs rapport. I den endelige udvælgelse indgår oplysninger om selskabets finansielle resultater, avisomtaler og vurderinger fra bestyrelseskolleger, som samles af en ekspertgruppe.

I det følgende gennemgår vi de kriterier, som der i nomineringsrunden er blevet lagt mest vægt på med de vigtigste kompetencer øverst:

• Fremme investorernes tillid til ledelsen og selskabet og skabe høje investeringsafkast

• Fungere som mentor og rådgiver for CEO’en og øvrige bestyrelsesmedlemmer

• Føre an i fremmelse af god selskabsledelse

• Fremstå som rollemodel for integritet og en høj etisk standard i personlig adfærd

• Udfordre de menige bestyrelsesmedlemmer, fremme en aktiv dialog med forskellige synspunkter og derefter opnå konsensus

• Er en klartsynet tænker med god dømmekraft

• Er en teambuilder

I det følgende giver vi en uddybende beskrivelse af, hvad der ligger i de enkelte kompetencer, som tillægges stor betydning for bestyrelsesformandens virke og succes gennem en række eksempler.

Sikre høj tillid til selskabet og dets ledelse: Som eksempler nævnes blandt andet formandens tætte involvering i forhandling med banker om lånefinansiering. Aktiv lobbyisme overfor aktionærer for at hente støtte til frasalg og restrukturering. Kunne skabe bedre forståelse for, hvor værdierne i selskabet i realiteten lå. Havde konstant fokus på shareholder value og var hele tiden åben overfor private equity og andre kapitalkilder/ medejere. Hans gode omdømme sikrede, at vi altid kunne rejse kapital og tiltrække investorer til nye opkøb. Møder personligt investorer for at skabe et tillidsforhold. Støtter CEO i relation management med institutioner, og en god rådgiver for CEO’en omkring kapitalfremskaffelse. Har en klar og præcis måde at kommunikere på, hvilket giver respekt hos både direktionen og eksterne interessenter.

Fungerer som mentor og rådgiver: Eksempler herpå er, at formanden støtter CEO’en i en åben tillidsfuld dialog, som kan lette CEO’en vej gennem svære tider. Han kender forretningen ned i detaljen og presser på, for at de menige bestyrelsesmedlemmer opnår samme dybe forståelse. Han er personligt engageret i at ”videreuddanne” bestyrelsesmedlemmerne til at blive bedre, og på en måde, så hver enkelt bidrage med sit bedste. Han er altid til at få fat på, enten på mail eller telefon. Og han er ikke bange for at tage fat, når det gælder og lægge meget stor arbejdskraft i konkrete opgaver.

Fremmer god selskabsledelse: Eksemplerne er, at formanden opfordrer non-executive bestyrelsesmedlemmer til at møde uafhængigt af bestyrelsesmøder og privat, så der skabes alle muligheder for en åben og ærlig debat om bestyrelsesbordet. Sikre tid til debat af god selskabsledelse på bestyrelsesmøderne. Sikre at der er fokus på alle vigtige governance-processer på en måde, så der ikke bare er tale om box checking. Tror på, at god selskabsledelse handler om basal god forretningsdrift og ikke bare om at leve op til nogle formelle anbefalinger.

Tager bestyrelsens opgaver i relation til revisionen meget alvorligt for at sikre, at regnskabsaflæggelsen er uangribelig. Og sikrer at risici på tværs af hele forretningen er overvåget og så vidt muligt styret. Etablere revisions- og aflønningskomiteer med fast periodisk rapportering til bestyrelsen – med blandt andet løbende vurderinger af bestyrelsens effektivitet, ledelseseffektivitet og vurdering af behovet for udskiftninger i ledelsen.

Hele bestyrelsen skal videreuddannes

De ”bedste” bestyrelser har ikke kun et uddannelsesprogram for nye bestyrelsesmedlemmer, men også et løbende program for siddende bestyrelsesmedlemmer.

Videreuddannelse handler nemlig ikke kun om at dække nogle få huller i nye bestyrelsesmedlemmers viden om virksomheden. Det handler mere om til stadighed at sikre, at bestyrelsen indretter sig optimalt, når det gælder arbejdsprocesser, roller og funktioner til gavn for selskabets aktionærer.

Konsulentfirmaet Spencer Stuart har gennemgået amerikanske selskabers erfaring med bestyrelsens uddannelse, og der gives nogle konkrete råd om tilrettelæggelsen.

Kortlægningen viser, at relativt få selskaber har en eller anden form for formalisering af bestyrelsens videreuddannelse. Hver 5. bestyrelse har sat et bestemt beløb af i budgettet til uddannelsesaktiviteter for bestyrelsen. Hver 10. bestyrelse har defineret nogle emner, som er relevante vedrørende bestyrelsens efteruddannelse.

Behov for uddannelse

Største behov for uddannelse ses for nyindtrådte bestyrelsesmedlemmer: De skal skabe sig overblik over og indsigt i virksomheden, og det kræver en særlig indsats. De skal også skabe sig en fornemmelse af virksomhedskulturen og ikke mindst den kultur, som præger bestyrelsens arbejde.

Forfatterne oplyser, at der i store virksomheder ofte er en nomineringskomité, der definerer en række vigtige emner eller temaer, som bestyrelsen bør arbejde med.

Der peges også på, at bestyrelsen kan vælge enten at etablere interne uddannelsesprogrammer eller forsøge at finde eksterne seminarer til at dække bestyrelsens behov. Disse behov kan typisk klargøres ved at følge denne opskrift:

  • Start med at kortlægge de basale behov: Er bestyrelsen generelt klædt godt på, når det handler om god selskabsledelse og arbejdsprocesserne i den ”moderne” aktive bestyrelse? Er der tale om en veletableret bestyrelse med erfarne erhvervsledere. Eller er der tale om en bestyrelse med flere mindre erfarne erhvervsledere? Er der en fælles historie og erfaring at bygge videre på, eller skal man starte med det basale? Start der, hvor bestyrelsen ”er.”
  • Udviklingsprogrammer, når nye behov opstår: Godt bestyrelsesarbejde bevæger sig hele tiden, og de fleste bestyrelser halter efter best practice. Uddannelsestemaer bør indrettes efter udviklingen i samfundet, aktuelle begivenheder af betydning for virksomheden, nye branchetendenser og bestyrelsens største bekymringer. Denne tænkning skal sikre, at hele bestyrelsen konstant har opdateret og relevant viden om helt aktuelle forhold. Eksempelvis hvordan man kan forholde sig til øgede terrortrusler, hackerangreb, klimarisici og geopolitiske risici.
  • Bestyrelsens ”need to know” centrale områder: Bestyrelsen bør være helt up-to-date på en række centrale opgavefelter, hvor der løbende sker nye ting. Det drejer sig om en række arbejdsområder, som bør have meget høj prioritet i bestyrelsesarbejdet. Som eksempler herpå nævnes regnskabspraksis, aflønning af topledelsen, successionsplanlægning og strategiplanlægning, herunder M&A-aktiviteter.
  • Uddannelse bør kobles med evaluering: Konklusionerne fra bestyrelsens selvevaluering bør anvendes ved tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammet. Afslører evalueringen huller i bestyrelsens indsigt omkring vigtige forhold, bør der sættes ind her. Det kan også være, at et enkelt eller nogle få medlemmer har brug for at blive klædt bedre på indenfor nogle felter.
  • Evaluering af uddannelsesforløb: Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne evaluerer efter hvert uddannelsesforløb, så der ved fremtidige kurser læres af de indhentede erfaringer. Evaluering bør både omfatte indhold, struktur og form.
  • Uddannelsesprocessen skal være fortløbende: Det pointeres, at der løbende bør tilrettelægges nye uddannelsesprogrammer, fordi virksomhedens omverden, udfordringer og god bestyrelsespraksis er i konstant forandring.

Endelig fremhæves en række fordele ved henholdsvis eksterne og interne uddannelsesforløb: Interne programmer gør det muligt at skræddersy kurset til de interne behov, giver et privat forum til at diskutere følsomme emner, giver bestyrelsen et uformelt mødested til debat – og sikrer bedre, at bestyrelsesmedlemmerne rent faktisk deltager.

Eksterne programmer giver mulighed for at lære fra andre bestyrelser, kan give mere ekspert-orienteret information og fremmer bedre en fordomsfri debat om bestyrelsens arbejdsmetoder.

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

Guide: Otte gode råd om bestyrelsesevaluering

Fokus på substantielle arbejdsprocesser i bestyrelsen.

Mange bestyrelser foretager stadig den årlige selvevaluering af sammensætningen og arbejdsmetoder ved at tage afsæt i firkantede anbefalinger om ”God selskabsledelse”.  Men det er ikke vejen frem at få forbedret bestyrelsens effektivitet ved at se på bestyrelsens størrelse, bestyrelsesmedlemmernes alder og andelen af uafhængige. Der skal langt mere til, og der skal især sættes fokus på de mere substantielle arbejdsprocesser i bestyrelsen, konkluderer Richard Leblanc, forsker ved York University i tidsskriftet ”The Corporate Board”.

Leblanc underviser i virksomhedsledelse og er medforfatter til lærebogen ”Inside the Boardroom: How Boards Really Work”. Leblanc mener, at de forenklede og kvantificerede metoder, bestyrelser i dag bruger til at evaluere deres arbejde, giver et lige så ufuldkomment billede af deres indsats, som et regnskab giver af en virksomheds situation. En investor ville aldrig vurdere en virksomhed alene på regnskabet, men også inddrage ledelseskvalitet, videnskapital, effektivitet, risikostyring etc.

Tre hovedområder i evalueringen: På baggrund af omfattende empiriske undersøgelser anbefaler Leblanc, at bestyrelser vurderer sig selv på tre områder. Han kalder det de tre ”C”er:

1) Chair/bestyrelsesformanden: Hvor effektiv er formanden? Sikrer han eller hun, at bestyrelsen diskuterer alternative løsningsmodeller, inden den træffer en beslutning? Er formanden god til at sætte de rigtige dagsordener? Føler det enkelte medlem, at bestyrelsen har truffet de bedst mulige beslutninger og bakker op om sine egne afgørelser? Arbejder formanden for at skabe konsensus? Sikrer bestyrelsesformanden og udvalgsformændene, at medlemmerne har den information, der er nødvendig, for at de kan deltage kvalificeret i diskussionerne? Sikrer formanden, at bestyrelsens arbejdsbyrde er ”rimelig”? Overvejes grundigt, hvilket ansvar bestyrelsen sidder med?

2) Competency/bestyrelsens kompetencer: Er processen med at vælge nye bestyrelsesmedlemmer velfungerende? Er kandidaters præstationer og referencer blevet undersøgt grundigt? Matcher kandidatens viden, erfaring og ekspertise selskabet og dets fremtidige strategiske behov? Har bestyrelsen en høj grad af integritet under hensynstagen til eventuelle interessekonflikter? Udvikler virksomheden bestyrelsesmedlemmernes relevante kompetencer og viden? Gribes prompte ind overfor bestyrelsesmedlemmer, som ikke leverer varen, eksempelvis på grund af tidsnød eller manglende engagement.

3) Chemistry/kemi: Handler om forståelse af interpersonelle relationer mellem bestyrelsesmedlemmerne og bestyrelsens gruppedynamik, herunder mekanismer, som sikrer effektive beslutningsprocesser. En supergod kemi kan give en bestyrelse, som er langt ”bedre” end enkeltindividerne ”lagt sammen”. En dårlig kemi, eksempelvis på grund af et mavesurt bestyrelsesmedlem, kan ødelægge det hele. Spørgsmålene er: Har bestyrelsesmedlemmerne tillid til og respekt for hinanden, så grundlaget for en konstruktiv debat er tilstede? Udfordres direktionens oplæg på konstruktiv vis, når nødvendigt? Er forholdet til ledelsen så tillidsfuldt, at direktøren frit lufter eventuelle bekymringer? Opfatter CEO’en det som positivt, når bestyrelsen har input til strategiarbejdet? Har det enkelte bestyrelsesmedlem en klar fornemmelse af, hvad formanden og den øvrige bestyrelse forventer sig af ham eller hende?

Fem råd til fremgangsmåden: Ud over de tre C’er, der beskriver indholdet af en selvevaluering vurderer Leblanc, at bestyrelsen i sin udførelse af evalueringen skal holde sig til yderligere fem C’er: 1) Convenience: Selvom evalueringen skal være grundig, kan den godt være brugervenlig. 2) Confidentiality: Ærlighed forudsætter, at evalueringen holdes fortrolig. 3) Constructiveness: Evalueringen bør have som mål at skabe forslag til, hvordan man løser de identificerede problemer – der bør ikke peges fingre. 4) Comparison: Evalueringen bør være så systematisk, at det er muligt at sammenligne med tidligere år. Hvis det kan lade sig gøre, bør man også sammenligne med andre bestyrelsers selvevalueringer. 5) Comprehensiveness: Evalueringen skal være både bred og detaljeret. Dermed sikrer man, at de ubehagelige, men vigtige, spørgsmål bliver stillet.

Evaluering giver bedre bestyrelser

Undersøgelse af 100 ejerledede virksomheder.

Ejerlederne i mindre og mellemstore virksomheder har langt større glæde af deres bestyrelse, når der løbende foretages evaluering og udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, som ikke ”passer ind”. Også selvom ejerlederne fortsat henter de fleste nye bestyrelsesmedlemmer i det personlige netværk viser en undersøgelse, udarbejdet af Henrik Clausen og Chris Evald som cand. merc.- afgangsopgave på Handelshøjskolen i Århus.

Undersøgelsen, som tager udgangspunkt i svar fra 100 ejerledere viser, at knap 2/3-dele af ejerlederne henter ”deres” bestyrelsesmedlemmer i det personlige netværk. Nogle af disse rekrutteringer kan også henføres til det faglige netværk, da halvdelen oplyser, at de henter deres nye bestyrelsesmedlemmer her. Det kan eksempelvis være det lokale Rotary eller en erhvervsforening, hvor der kan være overlap mellem det personlige og faglige netværk.

Kun 7 procent af de adspurgte ejerledere oplyser, at de anvender headhunterfirma til at finde nye bestyrelsesmedlemmer. Måske er trækket på det personlige netværk ikke så ”slemt”, som man hidtil har gjort det til. Ejerlederne er nemlig gode til at evaluere deres bestyrelse med henblik på at gennemføre eventuelle udskiftninger. Hele 43 procent af ejerlederne oplyser, at der foretages en jævnlig evaluering af bestyrelsen. Og det er en overraskende høj andel, der ligger højere end for de børsnoterede selskaber. Godt halvdelen af bestyrelserne har antageligt fortsat karakter af ”tantebestyrelser”.

Evaluering fremmer effektiviteten: Undersøgelsen påviser også to andre opsigtsvækkende sammenhænge: For det første har ejerlederne langt større glæde og udbytte af ”deres” bestyrelse i de tilfælde, hvor der foretages en jævnlig evaluering. Evalueringen fremmer altså bestyrelsens effektivitet gennem sikring af nødvendige kompetencer og mere effektive arbejdsprocesser – frem for de bestyrelser, som ikke gennemfører en jævnlig evaluering.

På spørgsmålet ”I hvor høj grad gør din bestyrelse dig i stand til at træffe bedre beslutninger” svarer 85 procent af ejerlederne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad,” når der foretages evaluering. Men kun 41 procent af ejerlederen giver samme positive bedømmelse, når der ikke foretages evaluering af bestyrelsen. ”Halvdelen af alle adspurgte har haft udskiftninger i bestyrelsen indenfor de seneste fem år.

Når ejerlederne bliver bedt om at angive, hvorfor der har været udskiftninger i bestyrelsen, anfører 64 procent af dem, at virksomheden havde behov for nye kompetencer i bestyrelsen,” skriver forfatterne. Behov for nye kompetencer er langt den vigtigste begrundelse for udskiftninger i bestyrelsen. Det er overraskende, da det fortsat er kutyme i mange børsnoterede selskaber, at bestyrelsesmedlemmer først fratræder, når de rammer en aldersgrænse på typisk 70 år.

I de ejerledede selskaber er alder kun begrundelse for udskiftning i 4 procent af fratrædelserne. 17 procent af udskiftningerne skyldes manglende tid hos bestyrelsesmedlemmet. 10 procent af udskiftningerne skyldes uoverensstemmelser, og 6 procent skyldes sygdom.

Bestyrelsen som sparringspartner: For det andet anvender ejerlederen også sin bestyrelse som en løbende sparringspartner i knap 9 ud af 10 tilfælde. Hele 7 ud af 10 ejerledere oplyser, at de er i jævnlig kontakt med bestyrelsesformanden. Bemærkelsesværdigt er det, at 4 ud af 10 ejerledere oplyser, at de også er i jævnlig kontakt med ”samtlige” menige bestyrelsesmedlemmer. Det peger i retning af, at ejerlederen anvender de enkelte bestyrelsesmedlemmer som faglige sparringspartnere også i operationelle forhold, og at bestyrelsen er sammensat af personer med forskellige og – for ejerlederen – nyttige kompetencer.

Undersøgelsen viser endvidere, at ejerlederen har størst glæde af sin bestyrelse, når der er løbende uformel kontakt med de enkelte bestyrelsesmedlemmer, udenfor de sædvanlige mere formelle bestyrelsesmøder. I de tilfælde, hvor der er hyppig uformel kontakt til bestyrelsesmedlemmerne, svarer 64 procent af ejerlederen, at de har stor nytte af deres bestyrelse. Kun 22 procent af ejerlederne har stor glæde af deres bestyrelse i de tilfælde, hvor der kun er kontakt ved de faste bestyrelsesmøder.

Mange bestyrelser har ikke nok indsigt

Bestyrelsesmedlemmer i danske bestyrelser uddannes alt for lidt. De har ofte for ringe føling med, hvad der sker i virksomheden og i dens omverden.

De deltager for sjældent på messer og i forhandlinger med vigtige forretningspartnere. Og de er for lidt involveret i forretningsudvikling og i udviklingsprojekter. Det betyder, at når de endelige beslutninger kommer frem til bestyrelseslokalet, så sidder der i bedste fald en stribe personer med en sporadisk fællesviden. Sjældent er der mere end én eller to, som ved, hvad der bliver taget stilling til. Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra en af landets mest erfarne bestyrelsesmedlemmer, advokat Ejvind Sandal, som har mange års erfaring fra næsten alle hjørner af dansk erhvervsliv og et utal af bestyrelsesposter.

Grundlæggende mener han, at danske bestyrelser kan gøre det meget bedre: ”For nye bestyrelsesmedlemmer tager det typisk 2-3 år at komme rigtig ind under huden på virksomheden og forstå, hvordan den og branchen fungerer. Og det er afgørende med en løbende undervisningsindsats. For det er alt for farligt at overlade afgørende beslutninger til en bestyrelse, som i virkeligheden ikke ved, hvad der foregår,” siger Ejvind Sandal.

Han mener ikke, det er nok med fire årlige bestyrelsesmøder. ”Så vil bestyrelsen ikke kunne give direktionen et kvalificeret modspil. Men hvad værre er, så kan bestyrelsen heller ikke give direktionen et kvalificeret medspil.”

Udvikling mod konsulentbestyrelser: Sandal vurderer, at bestyrelserne de seneste år har udviklet sig fra at være kontrolbestyrelser – til i højere grad at være konsulentbestyrelser, hvor hvert bestyrelsesmedlem har en særlig kompetence, der kan bidrage til selskabets udvikling – og som direktionen kan trække direkte på. ”Kontrolbestyrelserne er kendetegnet ved, at de nikker, når virksomheden giver overskud, og konsulentbestyrelserne er kendetegnet ved, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har noget konkret at bidrage med,” siger han.

Sandal mener altså, at bestyrelsesmedlemmer bør spille en rolle som konsulent direkte overfor direktionen omkring konkrete projekter. ”Det skulle gerne være sådan, at bestyrelsen kan være en kompetencegruppe, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer har direkte dialog med ledelsen, når der er behov for det.

Man skal ikke skamme sig over, at der i bestyrelsen er nogen, der ved lidt mere end andre. Og samtidig er det en vigtig del af den uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne, der er behov for.” Han ser det som noget usundt, hvis alle bestyrelsesmedlemmerne har samme begrænsede viden om selskabet, opnået alene gennem skriftlige oplæg op til næste bestyrelsesmøde:

”Bestyrelsesmedlemmer er nødt til at have så meget viden, at direktøren ikke med sikkerhed ved, hvad bestyrelsesmedlemmerne ikke ved. Man kan se tendensen i de store internationale selskaber, hvor dele af bestyrelsen graver sig dybere ned i problemstillingerne ved at etablere særlige bestyrelsesudvalg, eksempelvis omkring regnskab og risikostyring.”

Bestyrelsesudvalg er ikke vejen frem: Han mener dog ikke, at bestyrelsesudvalg er vejen frem: ”De fleste danske virksomheder er ikke store nok til, at der dannes egentlige revisionsudvalg. Men de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan jo godt – via deres særlige erfaring og indsigt – forberede udredninger for bestyrelsen eller bistå direktionen med konkrete opgaver. Så hovedsigtet med bestyrelsesudvalg er rigtigt. Som bestyrelsesformand anvender jeg selv denne fremgangsmåde. Hvis der er et særligt vanskeligt spørgsmål, bestyrelsen skal tage stilling til, beder jeg nogle gange et bestyrelsesmedlem med den fornødne indsigt om at gå dybere ind i problemstillingen, evt. ved at tage et møde med direktøren eller en fagdirektør. Herefter kan dette bestyrelsesmedlem så komme tilbage til bestyrelsen og fortælle, hvordan han ser på sagen. Det fører ofte til en god dialog, hvor man kommer dybere ned i sagerne.

” Men kræver det ikke meget tid af de enkelte bestyrelsesmedlemmer? ”Jo, for nogle af medlemmerne gør det. Men det er jo ikke alle bestyrelsesmedlemmer, som behøver at have dyb brancheindsigt. Der kan også være bestyrelsesmedlemmer, som er med på grund af en særlig specialkompetence. Det kan være omkring eksempelvis regnskab eller finans.” Ejvind Sandal mener også, at der i danske bestyrelser er for lidt fokus på habilitet – eller rettere sagt inhabilitet. ”Normalt skal bestyrelsesmedlemmer være meget, meget inhabile, før de forlader bestyrelseslokalet, og hvis de ikke er meget, meget inhabile, forlader de ikke lokalet, fordi de ikke selv har en oplevelse af, at de er inhabile,” siger han.

Log ind