Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsideForbered din BestyrelseskarriereÆrefuldt, men ikke uden risiko

Ærefuldt, men ikke uden risiko

10 vigtige spørgsmål du bør overveje, før du takker ja til en bestyrelsespost.

De fleste opfatter det som en ærefuld opgave at blive tilbudt en bestyrelsespost. Men husk at gennemføre et sundhedstjek på selskabet og bestyrelsen, før du siger ja tak.

Sådan sagde forfatteren Derek Higgs, der udgav den anerkendte Higgs Report i 2003. Rapporten indeholder en due diligence checkliste for nye bestyrelsesmedlemmer. Han understregede, at listen ikke er udtømmende, så den skal opfattes som en hjælp til bestyrelseskandidater.

Ifølge Higgs bør bestyrelseskandidaten som minimum stille sig selv følgende spørgsmål:

1. Hvordan er selskabets aktuelle finansielle situation, og hvordan har de økonomiske resultater været de seneste tre år? Man kan starte med at nærlæse de seneste års
regnskaber. For at få indblik i den aktuelle situation bør man tage en snak med bestyrelsesformanden og få en indikation af årets forventede resultat i forhold
til tidligere forventninger.

2. Hvad er de største forretningsmæssige risici? For at kunne vurdere et selskab, er det vigtigt at kende de største forretningsmæssige risici. Er der stor afhængighed af enkelte store kunder eller leverandører. Er der særlige myndighedsreguleringer, som selskabet er
afhængigt af. Hvad er de største konkurrencemæssige udfordringer.

3. I hvor høj grad følger selskabet nationale anbefalinger om corporate governance?
Man bør undersøge selskabets holdning til corporate governance, og om den stemmer overens med ens egen opfattelse af, hvordan åbenheden bør forvaltes.

4. Hvis selskabet ikke klarer sig specielt godt, hvordan er muligheden for at vende udviklingen, og har jeg den nødvendige tid, ønske og kompetence til at bidrage til denne proces? Befinder virksomheden sig i en vanskelig finansiel eller markedsmæssig situation, vil det ofte kræve mere tid og ressourcer af bestyrelsen end normalt.

5. Hvem sidder i direktionen og i bestyrelsen. Hvad er deres baggrund, deres resultater og hvor mange år har de siddet i bestyrelsen? Har man tillid til, at der sidder de rette personer i bestyrelsen. Har de enkelte bestyrelsesmedlemmer de kompetencer, selskabet har brug for. Hvor stor er bestyrelsen i antal personer, findes der bestyrelseskomiteer og hvordan er forholdet mellem bestyrelsesformanden og resten af bestyrelsen og den adm. direktør?

6. Hvem ejer selskabet, dvs. hvem er selskabets hovedaktionærer, og har ejerstrukturen ændret sig over årerne. Hvordan er selskabets og bestyrelsens holdning og relation til aktionærerne? Det har betydning for bestyrelsesarbejdet, at bestyrelsen har reel  kompetence og beslutningskraft, og at den ikke konstant majoriseres af en hovedaktionær.

7. Har bestyrelsen haft en åben dialog med aktionærerne. Har selskabet grundigt overvejet og fuld klarhed omkring de kompetencer, den viden og de erfaringer, der er brug for, for at fuldende bestyrelsens sammensætning? Hvordan arbejder bestyrelsen med at finde nye bestyrelsesmedlemmer. Søges efter nye medlemmer i det personlige netværk, eller er søgningen en systematisk proces, som tager udgangspunkt i en klar og veldefineret kompetenceprofil.

8. Hvilken forsikringsdækning for erstatningsansvar er der for bestyrelsen, og hvad er selskabets politik for at holde bestyrelsesmedlemmer skadesløse eller dække eventuelle erstatninger? Har jeg den fornødne viden, færdigheder, erfaring og tid til at bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet i denne virksomhed?

9. Har jeg tid til at passe et bestyrelsesarbejde? Det er flot at have en bestyrelsespost på CV’et. Men det er næppe særligt sjovt, hvis man ikke føler, at man bidrager konstruktivt til selskabets fremdrift. Også tiden kan blive et problem, hvis man har mange andre jern i ilden. Fondsbørsen anbefaler, at topdirektøren ikke påtager sig mere end tre eksterne bestyrelsesposter.

10. Er der noget i den måde virksomheden bliver drevet på og beskæftiger sig med, som bekymrer mig eller som jeg ikke kan stå inde for, både i relation til finansielle, forretningsmæssige risici og personlige etiske overvejelser?

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind