Guide: Sådan gør topchefen sig klar til bestyrelsesposter

Selv erfarne topchefer kan genopleve fornemmelsen af at være grøn og nyuddannet, når de leder efter deres første bestyrelsespost. Rekrutteringsfirmaet Spencer-Stuart giver her råd til den komplicerede proces, om hvordan man skal dyrke sit netværk. Altså uden at blive for ivrig, og hvor man både risikerer sit ry ved at stille urealistisk høje krav og at være for beskeden.

At fylde sin bestyrelse med garvede topchefer er cirka lige så moderne som at gå med sokker i sandaler. Topcheferne har tabt ”markedsandele” til bl.a. kvinder, minoriteter, it-specialister og aktivistiske aktionærgrupper. Så hvad skal topchefer med bestyrelsesambitioner gøre?

SpencerStuart kommer i en artikel med en række anbefalinger:

Forstå processen: Det er som regel en valgkomité under bestyrelsen, der tager sig af at finde kandidater til fremtidige ledige bestyrelsesposter. Det er et arbejde, der er blevet mere kompliceret i takt med bestræbelserne på at sammensætte bestyrelser med bredde. Puslespillet skal ikke bare gå op på næste generalforsamling; det skal også tage højde for de kommende år efter forventede fratrædelser. Så komiteerne er mere eller mindre hele tiden på udkik. De er stille omkring deres arbejde, men de hyrer ofte rekrutteringsfirmaer til at hjælpe dem, så det kan være en god idé at melde sin interesse her.

Gør dig dine interesser klart: Der bliver i dag stillet høje krav til bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer. Få bliver faktisk valgt alene på ry, rygte og netværksforbindelser. Så hvis du ikke har gjort dig klart, hvorfor du vil sidde i en bestyrelse, hvad du konkret kan bidrage med, og hvad du forventer at få ud af det, er du bagud fra start.

Stil dig selv disse spørgsmål: Hvorfor er du interesseret i at sidde i et selskabs bestyrelse? Hvordan ser du din rolle i bestyrelsen? Hvilke typer af bestyrelser interesserer dig? Har du overskuddet til at engagere dig helt og fuldt i arbejdet? Hvordan ser din daglige arbejdsgiver på, at du bliver medlem af et andet selskabs bestyrelse? Passer det ind i dine fremtidsplaner i øvrigt?

Prioriter mulighederne: Det kan være en langvarig proces at udvælge bestyrelsesmedlemmer. Det kan kræve lange interviews og samtaler med både et rekrutteringsfirma og eksisterende bestyrelsesmedlemmer. Typisk vil kun nogle få kandidater til hver plads blive undersøgt i dybden. I nogle tilfælde kan situationen også være, at muligheden først åbner sig to eller tre år nede ad vejen.

Af disse grunde gælder det om ikke at spilde tiden på selskaber, man alligevel ikke er så interesseret i. Så man kan slavisk gå igennem relevante selskaber og udvælge dem, der passer en bedst. En sådan gennemgang kan også vise, at man allerede er i netværk med bestyrelsesmedlemmer i de pågældende selskaber, hvilket giver en naturlig indgang til at melde sin interesse.

Forøg dine chancer: Netværk er vigtige, for de fleste bestyrelsesmedlemmer bliver stadig valgt på den måde. Derfor kan det være en god ide at diskret lufte sin interesse, og måske også at udvide netværket til at inkludere nogle, der deltager i udvælgelsen af bestyrelsesmedlemmer.

En metode kan være at deltage i kurser for bestyrelsesmedlemmer. Men man skal være opmærksom på, at disse kurser i sig selv ikke bliver set som kvalificerende, hvis man ikke har praktisk erfaring. Det er under alle omstændigheder et spil, der kræver finfølelse, og man skal også være realistisk omkring hvilke selskaber, man passer og ikke passer ind i.

Har man ingen bestyrelseserfaring, kan det også være en god ide at være beskeden med sine ønsker i starten. I små og nystartede virksomheder er topledererfaring stadig i høj kurs, så her er det relativt nemt at komme ind og høste nogle erfaringer.

Skriv et godt CV: Er man topchef i et større selskab, tager man det måske som en selvfølge, at folk kender én, eller i hvert fald hurtigt kan finde relevant information i regnskaber, mediedatabaser, Kraks Blå Bog og hvad der ellers er. Men et CV er også relevant, og hvad mere er: Det skal tilpasses situationen. Det sidste er specielt relevant, hvis man har lidt eller ingen erfaring fra selskabsbestyrelser. Så kan man fremhæve elementer af sin karriere, der har givet relevant erfaring.

Det kan f.eks. være, man har deltaget i en børsnotering, eller at man har stået i spidsen for en turnaround eller en anden omlægning af aktiviteterne i en virksomhed. Også bestyrelsesorganisationer i brancheorganisationer eller velgørende organisationer kan være relevante.

Morten W. Langer