Meningsfulde virksomheder. Hvis udgangspunktet er søgen efter lykke og tilfredshed i jobbet, går man så kun efter jobbet med den højeste løn? Nej, vel. I en meget tankevækkende artikel, skriver økonomiprofessor i en artikel i New York Times om ”The Incalculable Value of Finding a job You Love,” som vi her bringer hovedbudskaberne fra.
Forskerens afsæt er, at videnskabsfolk i social science længe har forsøgt at identificere de parametre, som giver størst tilfredshed med ens liv.
Konklusionen er: Penge betyder en del. Men ikke alt, og ikke på den måde, man forestiller sig.
Grundlæggende ses fordele ved at leve i en ”rig verden” med renere vand og luft, bedre skoler, mere sikkerhed på arbejdspladsen og ofte længere levetid. Men sammenhængen har også stor betydning. Lever du i et samfund med en generelt lav levestandard, giver det umiddelbart større tilfredshed, hvis du befinder dig i en klasse over middel. Situationen kan i det rige samfund godt ses som meget fattig, men i det fattige samfund kan du med samme levestandard befinde dig i den øvre middelklasse. Det giver en helt anden oplevelse af tilfredshed med ”livet,” vurderer forskerne.
Omkring selve jobbet er der flere parametre, som anses for meget vigtige. Elementer, som giver større tilfredshed med jobbet, er eksempelvis uafhængighed, gode muligheder for at lære mere og god sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdspladser som kan leve op til disse krav kan alt andet lige tillade sig at betale mindre i løn, for at tiltrække de dygtige medarbejdere, som andre arbejdspladser skal betale mere for.
Forskerne vurderer dog, at noget af det allervigtigste for de fleste er at arbejde et sted, hvor virksomheden har et større mål i form af en meningsfuld mission, eller at man søger at fremme noget godt for menneskeheden. Et minirundspørge viser, at hvis valget stod mellem to forskellige job med samme løn, så ville langt de fleste vælge den ”meningsfulde virksomhed”. Man kan også sige det på den måde, at de fleste mennesker har det bedre, når de efter en arbejdsdag forlader en virksomhed, som forsøger at gøre verden bedre, eller i hvert fald ikke dårligere.
Men hvordan vægtes de forskellige elementer: moralsk tilfredshed og behovet for penge? Moralsk tilfredshed betaler jo ikke huslejen. Forskernes svar er, at man kan optimere de to variable ved at forsøge at blive meget god til eller ekspert i et eller andet, man går op i. Man går ikke lige hen og bliver ekspert i et eller andet. Det kræver ofte mange års dedikation og hårdt arbejde i mange timer.
Og hvornår er man så indstillet på det? Forskerne skriver, at det ofte vil være en stor fordel, hvis man søger ekspertrollen på længere sigt inden for et område, som i forvejen interesserer én personligt meget. Pointen er, at det er så krævende at opnå en ekspertstatus, at det kræver en ekstremt dedikeret tilgang og personlig interesse. Det oplyses, at ”happiness” litteraturen har identificeret en tilstand af dyb menneskelig psykologisk tilfredsstillelse, når man beskæftiger sig med noget, hvor tid og sted begynder at forsvinde i bevidstheden. Eller rettere sagt: Når tiden flyver af sted, og du ikke rigtig lægger mærke til, hvor du er.
Altså: Kan du finde et job, hvor du indtræder i denne tilstand af ”lykke”, hvor tingene omkring dig forsvinder, og det lige pludselig er fyraften, så har man ret beset nået karma. Det er selvfølgelig et yderpunkt, hvor der kan være mange grader til dette slutmål.
En anden parameter kan være en jobsituation, hvor du har opnået en unik ekspertise på din arbejdsplads, hvor andre målrettet efterspørger dine evner og indsigt. Oplevelsen af, at andre har brug for din viden og dine ydelser, er også med til at give den mere tilfredsstillende arbejdsoplevelse. Og så har man jo også en god forhandlingssituation, når det drejer sig om løn og forhandling om løn.
Forskerne påpeger, at det også er en mulighed at fokusere mere på, hvad man godt kan lide at arbejde med, frem for at opnå mere i løn. Ved at gå efter det arbejde, som man går op i, sikres, at man kommer til at beskæftige sig en stor del af sit vågne liv med noget, der giver personlig tilfredsstillelse. Det kan være mange ”penge” værd, også selvom man så kommer til at vælge en jobfunktion, som måske er lavtlønnet.
Forskerne gentager: Ja, penge betyder noget. Men de påpeger også, at så længe man med den aktuelle løn kan dække de vigtigste livsfornødenheder, så er det muligt at leve et meget tilfredsstillende liv uden at tjene mange penge.
Konklusion: Pas på med blot at jagte det næste mere vellønnede job. Det kan godt være, at et lidt ringere lønnet job faktisk giver langt større tilfredshed og glæde i livet.
Morten W. Langer
