Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind

Guide: Fire trin til bedre innovation

Ofte hører man glade historier om små og store virksomheder, der har haft held med innovation. Men faktum er, at dette moderne begreb hensætter de fleste virksomheder i frustration og bekymring: De anser innovation for nødvendig. Men de mener ikke, de selv har nok fokus på innovation.

En undersøgelse fra PA Consulting giver i en rapport fire råd om, hvordan virksomheden kan styrke sin innovation:

Fokuser på fremtiden: Når innovation overhovedet er blevet et modeord, skyldes det naturligvis, at en række brancher er blevet disruptet af it-baserede tjenester, særligt på internettet. Det nemme svar på denne trussel er, at man skal disrupte sig selv, før andre gør det.

Men i praksis er det alt andet end nemt at forlade det velkendte, og oven i købet på en måde, der alt andet lige vil sænke omsætningen. Det er heller ikke ligetil at gennemskue, hvad forandringen i en branche består i, og om den er stor eller lille.

Uber, som mange steder har disruptet taxabranchen, er for eksempel strengt taget baseret på ny teknologi, men det virkeligt nyskabende er ikke appen, men forretningsmodellen. Måden at gribe al denne usikkerhed an på, mener PA, er at vurdere fremtiden ud fra, hvad kunderne ønsker og kan lide.

Det er ofte heller ikke et svar, der ligger på den flade hånd, for kunderne ved det ikke nødvendigvis selv. Men it-baserede analysesystemer, og de utallige data, der bliver genereret ud fra kundeadfærden, kan hjælpe til.

Tilpas det innovative design: Der er stor forskel på, hvor vigtig innovation er i forskellige brancher. En øl er stadig en øl, mens transportmarkedet står til at ændre sig på en måde, der endnu ikke står klart. Så selv om innovation givetvis er i toppen af dagsordenen i både Carlsberg og A.P. Møller – Mærsk, er det forskellige fænomener, man taler om i de to virksomheder. Desværre er virksomhederne meget ofte ikke opmærksomme på, hvad der præcist gælder for dem, og hvilke krav det stiller til deres organisation, konkluderer PA.

Virksomheder har derfor ikke justeret noget organisatorisk på baggrund af de ændringer, de har set i markedet. Så man må tænke det igennem helt fra bunden: Hvad er vores målsætning, og hvad skal vi gøre organisatorisk for at ændre den? Er målsætningen for eksempel vækst, skal den primære indsats ikke ligge på at være innovativ i henseende til produktionen, således at den bliver mere effektiv, men i henseende til nye produkter, der kan øge omsætningen.

Innovation skal bygges ind i kulturen: En forudsætning for et innovativt miljø er, at medarbejderne forstår deres rolle i innovation, og den forståelse skal ultimativt komme fra toplederen. Desværre kryber denne ofte i flyverskjul og bliver på dette punkt usynlig for medarbejderne, konstaterer PA.

Det er der vældig gode grunde til, og opgaven er heller ikke nem: Toplederen kan heller ikke med sikkerhed vide, hvilken teknologi, der dominerer om tre år, og ønsker derfor ikke at udtale sig firkantet om det. Men ledelse af innovation behøver heller ikke indebære, at lederen kan sige præcis hvilken retning, man skal gå i.

I stedet er kernen, at lederen skal understøtte bevidstheden om forandring. Det foregår som udgangspunkt nemmest i flade organisationer, hvor de enkelte afdelinger har mulighed for at forfølge ideer, og hvor den innovative indsats, snarere end det faktiske resultat af den, bliver belønnet.

Arbejd i netværk: En af de helt store udfordringer ved at deltage i innovation og disruption i den nutidige forstand er mental: Traditionelt har virksomheder holdt meget streng fortrolighed om nye produkter og tjenester, de er ved at udvikle. Dette med henblik på at opnå nogle års forspring på markedet, inden konkurrenterne får udviklet noget, der er lige så godt og prismæssigt konkurrencedygtigt.

Men denne tilgang går ikke i den moderne it-verden, hvor man sjældent skaber noget helt på egen hånd, og hvor fremtidens store konkurrent kan være det, der i dag blot er en bittelille startup i et andet hjørne af verden.

Så virksomhederne må holde øje med, hvad der sker i disse startups, og være klar til at alliere sig med dem. Det indebærer også, at man må have en vis åbenhed omkring sin egen udviklingsproces: Man skal ikke blot kigge efter de interessante alliancepartnerne; de skal også være i stand til at spotte én selv.

Dette er heldigvis en erkendelse, der breder sig hurtigt, noterer PA ved at sammenligne deres aktuelle undersøgelse med tilsvarende undersøgelser fra tidligere år.

Sten Thorup Kristensen

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang

For enhver ledelse, såvel bestyrelsen som den daglige ledelse, er dagens orden, at innovation og udvikling af virksomheden konstant bør stå højt på dagsordenen.

Innovation lyder måske lidt langhåret. Men det handler i bund og grund om hele tiden at tilpasse virksomheden til kundernes behov og ønsker, at følge og helst være foran konkurrenterne og at være kreativ omkring, hvordan man gør tingene endnu bedre.

Med de kolossale forandringer i vores omverden, ændrer alle markedsvilkår sig hele tiden, og det går meget hurtigt. Heldigvis er der masser af gode praktiske råd om, hvordan man kan gribe opgaven an, uden at det bliver kompliceret. Læs her eksempler på, hvordan ledelsen kan gå til innovation som en mere struktureret arbejdsopgave.


Artikler i temaet:

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind