Mange i og uden for erhvervslivet mener, at håndteringen af coronakrisen er et wake-up call i relation til klimakrisen og andre af verdens store udfordringer. Samfundssind, fællesskab og vanskelige, men effektive, politiske beslutninger er dyder, som er påkrævet, hvis Danmark skal nå målet om 70 procent CO2-reduktion 2030 og være helt CO2-neutrale i 2050. ”Den måde, vi håndterer coronakrisen på, giver os svarene på uligheds- og klimakrisen,” siger Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke i dette interview til Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Hvad mener du indtil nu er den væsentligste lære af coronakrisen?

”Coronavirussen har kastet Danmark og andre lande verden over ud i en alvorlig akut krise. Herhjemme har myndighederne på rekordtid grebet til drastiske tiltag med alvorlige konsekvenser for befolkningens hverdag og økonomi, for at komme den smitsomme virus til livs, og det sker med bred politisk opbakning, og støtte og tillid fra danskerne. Der tales med rette om offervilje, samfundssind og om en fælles folkelig krisestemning for at løse en fælles udfordring. Vi har lært, at vi godt kan ofre noget af vores egen frihed, vaner og velbehag for at sikre det fælles bedste.”

Hvordan kan vi i fremtiden efter din opfattelse bruge den erfaring til at håndtere andre udfordringer?

”Den alvorlige pandemi opfattes som så stor en trussel, at mange af de normale spilleregler sættes ud af kraft. Vi skal alle yde et offer for at beskytte de svageste i samfundet mod at blive smittet og for at undgå, at vores sundhedsvæsen bryder sammen. Og det er lige præcist sådan, at vi skal tackle verdens to andre accelererende kriser – klimaforandringerne og den fremadskridende ulighed.”

Hvordan kan erhvervsvirksomheder og samfundet agere på klima og ulighed på samme måde? ”Disse to kriser skal ligesom Coronakrisen behandles som en undtagelsestilstand. For det er det, de er. Ganske vist langstrakte undtagelsestilstande, der ikke desto mindre allerede koster menneskeliv, tabte arbejdspladser og økonomiske tab mange steder i verden – fuldstændig ligesom Coronavirussen.”

Vil det ikke betyde, at verden vil være i mere eller mindre permanent undtagelsestilstand?

”Det mener jeg er nødvendigt. Når Greta Thunberg siger, at vi skal gå i panik over klimakrisen, så er det jo præcis det her, hun mener. At klimakatastrofen ligesom Coronakrisen rydder alle overskrifter. Men på trods af, at klimakrisen realistisk set er en meget større trussel mod vores overlevelse, så har vi endnu ikke formået at skabe den fælles kriseforståelse, der ville gøre det naturligt at indføre klimanødtilstand og fælles handlekraft omkring den – alt det, der kan drive de nødvendige forandringer. Men det kan vi nå endnu, hvis vi lærer noget af, hvad vi kan sammen nu i kampen mod coronaen.”

Hvorfor er der efter din opfattelse ikke samme tilgang til klimakrisen, som verden har kendt til i mange år og som af bl.a. FN’s klimapanel IPCC bliver vurderet til at få store økonomiske og menneskelige konsekvenser, hvis vi ikke handler?

”De nødvendige og voldsomme indsatser, som coronakrisen har udløst, kan kun gennemføres af regeringen, fordi der er en bred folkelig forståelse for krisens alvor på tværs af alle interesser. Den samme forståelse skal vi opbygge omkring uligheds- og klimakrisen, hvor der desværre er økonomiske interesser, der aktivt modarbejder de nødvendige tiltag.”

Hvordan kan man skabe folkelig forståelse for klimaet, som kan forplante sig i reelle tiltag?

”Det er en stor udfordring, det erkender jeg. Men i nogle lande har klimakrisen faktisk fået regeringer til at erklære undtagelsestilstand. Men ikke i Danmark, der fortsat ikke har taget de nødvendige og drastiske tiltag. Vi kunne med relativt kort varsel bremse investeringer i udvinding af kul og tjæresand. Forbyde olieselskaber at søge efter mere olie. Coronakrisen viser os, at vi kan reducere flyrejser, forbrug og samfundsskadelig virksomhed. At vi kan ændre vaner, forbrug og handlinger. Den læring kan vi forhåbentlig tage med om på den anden side af krisen.”

Hvad håber og forventer du, at regeringens vil gøre, når forhandlingerne med erhvervslivet om køreplanen for klimaplanen går i gang?

”Ligesom den danske og andre landes regeringer ikke bare læner sig tilbage og lader coronapandemien hærge i håb om, at der kommer en vaccine, så skal vi heller ikke bare lade stå til og vente på teknologiske løsninger i klimakatastrofen. Tværtimod er krisehåndteringen af coronavirussen en oplagt mulighed for – for alvor – at sætte turbo på den grønne omstilling, når pandemien er overstået og den danske økonomi skal genoprettes.”

Tror du, at erhvervslivet og regeringen i fællesskab kan mobilisere den turbomotor, som sikrer, at Danmark når 70 procent reduktionsmålet?

“Regeringen nedsatte 13 erhvervspartnerskaber, der lidt i skyggen af coronakrisen er kommet med deres rapporter og forslag. Der er mange gode tiltag og ideer. Men der ligger en væsentlig begrænsning, når udgangspunktet er, at det skal være på kommercielle vilkår og ikke må have negative konsekvenser for erhvervslivet.”

Hvorfor er det et problem, at det skal være på kommercielle vilkår?

”Ingen af partnerskaberne lægger op til en høj CO2-afgift, sådan som Klimarådet har foreslået. Ingen af dem lægger op til at stoppe for at eftersøge mere olie i Nordsøen eller holde op med at investere i kul, olie og gas. Derfor er der behov for en folkelig mobilisering, der kan presse regeringen til at tage de nødvendige tiltag og lave den regulering, som kan bringe os i mål med en 70% reduktion. Vi kan se under coronakrisen, at vi kan handle stærkt og målrettet, også selvom det har konsekvenser for mennesker og erhvervsliv. Det er der behov for, at vi overfører til klimakrisen og ulighedskrisen.”

Hvordan vurderer du forslagene om øget finansielt samarbejde mellem staten og den finansielle sektorer, som klimapartnerskabet forslår – fx offentlig-private partnerskaber?

”Finanssektoren er åbenlyst interesseret i såkaldte OPP’er – offentlig-private partnerskaber om etablering og drift af grønne løsninger, der typisk indebærer, at den private sektor kommer med investeringskapitalen. Det kan i visse situationer være nødvendigt. Og det er ofte en sikker investering for de private kapitalhavere med et stabilt afkast over lang tid. Selvfølgelig har finanspartnerskabet fokus på de tiltag, hvor de kan fastholde et stabilt afkast.”

Er det ikke en fair løsning for at fremskynde klimahandlinger?

”I den aktuelle økonomiske situation virker det som om, at finanssektoren i sin rapport overser en oplagt finansieringskilde, nemlig statslig finansiering. Staten kan i øjeblikket rejse penge fra statsobligationer til omkring 0% i rente, og der er overvejelser om at udstede særlige danske grønne statsobligationer til at finansiere den grønne omstilling, hvor statens kreditværdighed kan udnyttes til en billig finansiering af den grønne omstilling. Den private kapital i et OPP, eller for den sags skyld andre typer store grønne investeringer, forventer et afkast på investeringskapitalen justeret efter risici.”

Tror du, at Coronakrisen vil svække klima- og ulighedsindsatserne på lidt længere sigt?

”Jeg håber det ikke, men coronaen rammer verden på noget nær det værste tidspunkt, fordi den fjerner fokus fra den kamp mod klimaforandringerne og uligheden, der ellers for alvor samler verden. Men som det hedder sig: I en enhver krise ligger der også muligheder. En New Green Deal, hvor vi i genopbygning efter coronakrisen målrettet investerer i de bæredygtige og socialt retfærdige løsninger.”

Joachim Kattrup