Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 41

Megatrends i tiden efter corona: Den ”nye normal”

Efter finanskrisen talte man om den ”nye normal”, der var opstået i kølvandet på den finansielle rystetur. Coronakrisen vil igen ændre på denne normal – og dermed den omverden, erhvervslivet agerer i, vurderer konsulenthuset McKinsey, der peger på 13 trends, vi vil opleve på mellemlangt og langt sigt – og i nogle tilfælde helt uden synlig udløbsdato.

Forbrugerne genvinder optimismen og prøver at genvinde det tabte. Nedlukninger har givet forbrugerne anledning til en række besparelser, f.eks. på rejser og restaurantbesøg. Men usikkerheden har også i sig selv motiveret til at holde på pengene. Når corona ikke længere er hovedtemaet, vil de igen mere sorgløst bruge penge, og specielt på de ting, de har måttet undvære. Billedet vil dog variere fra land til land. Der vil være mindst optimisme i lande med en stor andel af ældre, f.eks. Frankrig, Italien og Japan, hvor også coronaens eventuelle sene bølger vil ramme hårdest.

Normalisering i turistindustrien, men ikke i erhvervsrejser. Fritidsrejser er et af de goder, som forbrugerne formentligt hurtigt vil vende tilbage til. Det understøttes også af erfaringerne fra Kina, hvor pandemien havde sit første udbrud, men hvor man tilsyneladende siden har undgået nye smittebølger. Men erhvervslivet forventes at bruge de nye erfaringer med digital kommunikation til at spare rejseudgifter. Professionelle rejser stod inden pandemien for over halvdelen af rejsebranchens omsætning og 70 procent af dens fortjeneste.

Et boom i iværksætteri. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og under coronakrisen er der opstået rigtigt mange nye ideer, specielt indenfor it og sundhed. Det har givet sig udslag i stiftelsen af usædvanligt mange nye virksomheder, hvor finanskrisen til sammenligning havde den stik modsatte effekt. Tendensen er især tydelig i USA, måske fordi hjælpepakkerne her har været fokuserede på at kompensere tabt indkomst frem for tabt arbejdstid. Men også i flere europæiske lande har man i efteråret set mange nye virksomheder, hvoraf nogle med tiden kan vokse sig store.

Digitalisering sætter fart i den fjerde industrielle revolution. Før coronakrisen var virksomhederne langsomme til at tage ny teknologi til sig. Sådan var selvopfattelsen langt fra dengang. Men sådan fremstår det ovenpå den hastige udvikling, der er sket gennem 2020. Mange virksomheder har taget nye digitale redskaber til sig, og måske har de også lært sig at lære, så de har nemmere ved at tage f.eks. kunstig intelligens i brug. I så fald vil det give et produktivitetsspring, der igen kan føre til en periode med højere økonomisk vækst.

Indkøbsvaner er ændrede for altid. I USA steg nethandlen i første halvår lige så meget, som den var steget i hele det årti, der var gået forud. Det er bare et eksempel på, i hvor høj grad forbrugerne har flyttet deres indkøb online. Nogle af dem vil formentlig finde tilbage til de fysiske butikker, men langt fra alle. Dermed er det alvor for de brands, der ikke har lært sig at sælge direkte til slutbrugerne – og det er der mange, der ikke har. En del bliver også holdt tilbage af, at forbrugerne er mindre loyale mod brands, når de handler online. Derfor er specielt de stærke brands ikke glade for at medvirke til yderligere at skubbe til den vaklende butikshandel.

Leverandørkæder bliver lagt om. En enstrenget leverandørkæde er sårbar – det har mange virksomheder erfareret under coronakrisen, og flere andre forhold gør dem motiverede til at fordele indsatsen på flere heste.

For det første har de ved nærmere analyser set, at det faktisk jævnligt sker, at en leverandør må lukke ned i uger eller måneder, f.eks. på grund af strejker. For det andet får lønforskelle mindre betydning, når processer automatiseres. Og for det tredje er der fordele ved at have leverandører i geografisk nærhed, så man nemmere kan samarbejde med dem om f.eks. nye produktserier.

Nye arbejdsformer har fået et skub fremad. Det meget hjemmearbejde siden coronaens indtog kom ikke ud af det blå. Også inden pandemien diskuterede man nye organiseringer med forskellige former for fjernarbejde. Nu har man praktiske erfaringer med det. Men netop omkring praktikken er der meget at gøre endnu, bl.a. beslutninger om, hvor meget kontorplads man får brug for, og hvordan den skal indrettes.

Sten Thorup Kristensen

McKinsey omtaler de 13 trends i gennemgangen af nye trends efter corona. Denne artikel beskriver de syv første trends, mens de øvrige seks vil blive omtalt i næste udgave af ØU Ledelse.

Trends: Ti tech trendenser ved indgangen til 2021

Læs her om de ti vigtigste tech-trends i 2021, som konsulenthuset Bain gennemgår. Blandt andet denne overraskende nydannelse: Computerspil vil blive en vigtig del i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser.

Fænomenet med ny software til at administrere fravær er en af ti tech-trends, som Bain har identificeret under coronakrisen, og som konsulenthuset beskriver i en guide :

Decentral kunstig intelligens. Under coronakrisen har cloudløsninger fået lidt af et gennembrud. Men clouden er i sidste ende et stykke hardware, og det samme er den infrastruktur, der leder data til og fra den. Den øgede trafik har således ført til flaskehalse og overbelastninger, som brugerne har oplevet som langsom forbindelse. Kapaciteten kan forøges ved at lade decentral kunstig intelligens styre trafikken. Teknologien kan også kombineres med Internet of Things, så der er kunstig intelligens ude ved den enkelte sensor.

5G revolutionerer produktion. Også de kommende 5G-netværk vil øge kapaciteten i infrastrukturen, og det nye netværk ventes samtidig at være meget mere stabilt, end 4G er det. Det vil gøre det anvendeligt i mange fysiske processer, hvor pludselige dataudfald er uacceptable – f.eks. når læger skal styre en operation på afstand.

Smartphones optimerer forsikringer. Nu, hvor vi alle går med en smartphone, er det teknisk muligt for forsikringsselskaber at følge meget af vores adfærd og dermed lave forsikringsprodukter, der tager bedre højde for vores individuelle risiko. I første omgang tænkes det brugt til bilforsikringer, hvor man kan belønne gode bilister og motivere de dårlige til at blive bedre. Samtidig vil man kunne advare kunderne om farlige situationer og modtage skadesanmeldelser få minutter efter, at skaden er indtruffet.

Kunstig intelligens i den finansielle sektor. Måske er der hjælp på vej til hvidvasksekretariatet, der modtager en syndflod af indberetninger fra bankerne, der for en sikkerheds skyld anmelder selv små uregelmæssigheder: Med nye systemer, baseret på kunstig intelligens, vil det være langt nemmere at identificere reelle forsøg på svindel. Systemerne vil – mere fredeligt – også kunne bruges af banken til at forudsige, hvilken type produkter en ny kunde vil være interesseret i.

Sikkerhed ved adgangskoder. Meget hacking foregår ved, at hackeren bryder ind i selskabets såkaldte active directory, hvor adgangskoder findes. Denne type hackere har fået nemmere vilkår under coronakrisen. Derfor må virksomhederne opruste med ny software, der hurtigt kan spotte indbruddet.

Ledelse af personalets fravær. Fravær på grund af sygdom eller andet er en stor omkostning, særligt i nogle sektorer. I detailhandlen kan en butik måske nok holde åbent med to i stedet for de sædvanlige fire medarbejdere, men servicen, og dermed salget, bliver derefter. Nye it-systemer gør det nemt for store koncerner at overskue, hvor de har ledig arbejdskraft og hvilke omkostninger, det vil indebære at flytte en medarbejder midlertidigt.

Teknologi i sundhedssektoren. Hvordan skulle en app dog kunne hjælpe til med at hele et sår? Jo, ved hjælp af billedgenkendelse kan den se, om der er begyndende betændelse i såret. Med denne information kan lægen eller sygeplejersken hurtigt finde den rette behandling.

Computerspil i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser: Ansøgerens resultater vil fortælle om hans kvalifikationer, erfaringer, sociale og kognitive evner osv. Dette op til et punkt, så man i princippet ikke mere behøver bede om eksamensbeviser eller anbefalinger. Spilscoren vil fortælle, hvad ansøgeren kan.

Fra eje til leje. Coronakrisen har været skidt for tjenester som Airbnb og Uber. Men princippet fra deleøkonomien vil overleve: Der er store fordele ved at leje et produkt frem for at købe det, og det vil sprede sig til andre kategorier af produkter. Med det vil også følge selskaber, der håndterer infrastrukturen, f.eks. returnering af produktet efter brug.

Reduktion af fødevarespild. Det anslås, at 30 procent af verdens fødevarer ender med at blive kasseret – mange af dem allerede i butikkerne. Nye digitale redskaber kan hjælpe med at få dem solgt til rabatpris, så kunderne f.eks. kan stille sig i kø til at købe en given vare tæt på udløbsdatoen.

Sten Thorup Kristensen

Finn Helmer: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Gennem de seneste årtier har erhvervsmanden Finn Helmer arbejdet som leder og iværksætter i den danske og udenlandske teknologiverden. Han stod for et spektakulært milliardsalg af NKT-virksomheden Giga i 2000, som gjorde ham berømt, og han oplevede at miste alt ved en konkurs knap 15 år senere. Læs hans vigtigste ledelseserfaringer, som han har fortalt til fagredaktør Peder Bjerge.

Hvad lærer man som leder af at gå fra succes til konkurs? Om nogen må erhvervsmanden Finn Helmer kunne svare på det spørgsmål. Han tog alle danske overskrifter, da NKT-koncernen i marts 2000 solgte datterselskabet Giga for knap 10 mia. kr. Som direktør for selskabet fik han selv godt 330 mio. kr. ud af handlen.

Efter en karriere i den amerikanske Intel-koncern investerede Finn Helmer stort i bredbåndsvirksomheden ComX, som han gik personligt konkurs med i 2013. I dag er den garvede IT-mand bestyrelsesformand i en række mindre teknologiselskaber.

Ikke unaturligt fremhæver han som det første vigtigheden af at forstå netop teknologi, hvis du skal begå dig som leder i dagens marked, hvor digital forståelse bliver stadig vigtigere.

1. Du skal have teknisk viden
”Som det første skal du have teknisk viden, når du går ind i en teknologivirksomhed. Jeg er selv uddannet civilingeniør i elektronik. Og det niveau skal du have som leder, fordi du skal forstå, hvad der sker i virksomheden. Og du skal forstå detaljerne, når du skal tage beslutninger.

Når du kan se sådan en som mig gå ind i en virksomhed som Giga, der ikke tjener penge, og et år senere tjener den penge på bundlinjen, er det for mig et tegn på, at mange af de ledere, der arbejder med teknologivirksomheder, simpelthen ikke er dygtige nok. De forstår ikke, hvad de har med at gøre. Og det går i sidste ende ud over de ansatte i virksomheden. Det er jo synd. En leders ansvar er netop at lede virksomheden frem til, at den kan tjene penge. Som oftest går lederne galt i forhold til tre ting. Det første er at skabe et team.

Det vender jeg tilbage til. Men den anden fejl er, at de ikke forstår teknologien. Og fordi de ikke forstår den, tager de en masse forkerte beslutninger. Den sidste fejl, jeg ofte ser, er, at de ikke forstår markedet. Det kan man se som et hav med store bølger. Her skal du følge bølgerne. Hvis du ikke gør det, risikerer du at ryge under vandet. Og det er ikke altid lige sundt. Du skal forstå at bevæge dig i forhold til markedet.

Forstår du teknologien, er du i stand til at følge markedet. For godt ti år siden holdt regeringen f.eks. en konference om udviklingen indenfor telekom. Her gik en TDC-direktør på talerstolen for at sige, at ingen dansk familie ville nogensinde skulle bruge en internetforbindelse med en hastighed på mere end 4 Mbit/s.

Bagefter gik jeg op på talerstolen og talte for, at vi skulle gå efter at give danskerne hele 10 Gbit/s, altså mange gange hurtigere internet. I dag kan vi se, hvem der fik mest ret. Det er selvfølgeligt meget sjovt. Men det viser for mig, at der er en total mangel på forståelse for, hvad teknologi betyder for markedet.”

2. Du skal være uddannet indenfor salg
”Du skal nemlig forstå, hvad markedet beder om. Det kræver, at man er uddannet indenfor salg. Når du går ind i en virksomhed, vil du meget ofte stå i den situation, at produkterne ikke er tilpasset det, markedet efterspørger. I virksomheden synes medarbejderne, at deres produkter er enormt smarte. Men det er fuldkommen ligegyldigt, at du synes, at dit produkt er fantastisk, hvis markedet mener noget andet. Så du er nødt til som leder at kunne vurdere, hvad der sker derude blandt kunderne.

Ud over min ingeniøruddannelse er jeg selv uddannet indenfor salg. Efterfølgende lærte jeg gennem 10-12 år i praksis, hvordan man forhandler og taler med kunder.

I begyndelsen af min lederkarriere var jeg ansvarlig for Texas Instruments’ salg af memory (hukommelsesenheder til computersystemer, red.) i Skandinavien, Holland og Belgien. Her prøvede jeg for første gang at forhandle med alle de store virksomheder. Her sad jeg ofte og hørte, hvilke problemer de havde. Og ganske tit var det nemt at finde tekniske løsninger på deres problemer, hvor Texas Instruments, sjovt nok, passede ind. Det er jo underholdende at tale om i dag. Men min pointe er, at det også var en mesterlære i, hvad markedet vil have. Det skal du bruge, når du bagefter går hjem for at tilpasse dine produkter.”

3. Vær menneskekender
”Du skal have en træning i at forhandle og tale med folk, så du kommer til at tale med dem på deres niveau. Du må ikke hive dem op på dit niveau.

Det jeg mener med det, er, at man ofte ser nogle ledere, som selv synes, at de er frygteligt gode, og derfor taler de ned til folk. Og det er den bedste måde at ødelægge et team på. Så er man helt sikker på, at det team aldrig kommer til at fungere ordentligt. Du skal forstå at tale til folk på en måde, så du gør dem til et hold.

Konkret har det for mig betydet, at jeg som leder en gang om ugen har stillet mig op på en papkasse for at fortælle, hvad der skete i virksomheden; hvor er vi på vej hen den næste uge eller næste måned. Og var der nogen, som havde gjort et eller andet bemærkelsesværdigt f.eks. i forhold til en kunde, skulle de selv op for at fortælle, hvad der var sket. Her gælder det om, at deres kolleger både kan skåle med dem, sige tillykke, og klappe ham eller hende på skulderen.

Når først teamet er skabt, kører det egentlig af sig selv. Folk bliver en del af den begejstring over, at de får tingene til at ske. I Giga fik vi kunder til at prøve teknologi af, som lå på kanten af, hvad der var teknologisk muligt.

Da det lykkedes, eksploderede alt, hvad der hed værdi og løn. Det bedste jeg har prøvet i mit liv var at dele 1,7 mia. kr. ud blandt mine ansatte. De havde kæmpet for det. Men det lykkedes, og alle medarbejdere blev millionærer. Men de arbejdede ikke for pengene. De arbejdede for målet. Og det gælder alle de virksomheder, jeg har været med i. Man arbejder ikke for penge. Man arbejder for et mål.”

4. Vær hudløst ærlig
”Det at tale rigtigt til mennesker hænger tæt sammen med den fjerde erfaring, nemlig at jeg har lært at være hudløst ærlig, særligt når jeg fortæller om virksomhedens situation og økonomi. I nogle af de virksomheder, jeg er gået ind i, er der jo ingen penge. Så har jeg sagt meget klart til medarbejderne, at der er ingen penge, så vi må ikke bruge nogen penge.

I den situation gælder det nemlig om at holde på de ansatte, så man kan blive ved med at udvikle virksomheden. Her skal vi have folk til at yde noget ekstra for at udvikle virksomheden i den nærmeste fremtid. Så jeg spørger dem typisk meget direkte, om de vil være med. Og der har jeg endnu ikke oplevet, at de ikke har sagt ja.

Da jeg kom til Giga, sad der fire ingeniører, en sælger og en kontordame/økonomiansvarlig. Jeg blev ansat som direktør for en virksomhed, der havde fået 15 mio. kr. fra NKT til at udvikle forretningen. Den skulle producere integrerede kredsløb. Da de 15 mio. kr. var brugt, skyldte virksomheden yderligere 3,5 mio. kr.

Der sad de så, og i en tid hvor det ikke lige var til at få et nyt job på arbejdsmarkedet. Ind fra højre kommer i februar så ham der Finn Helmer, der havde fået at vide, at virksomheden gik supergodt; at de ville lave en omsætning på 12 mio. allerede i første kvartal det år, jeg kom til. Det lød jo meget spændende.

Men efter et par uger fandt jeg ud af, at der ingen produkter var, og at der ingen kunder var. Ovenikøbet stod vi med den gæld på 3,5 mio. kr., så vi kunne heller ikke få leveret det, vi skulle bruge. Så gik jeg op til bestyrelsen og sagde, at der er ikke en krone tilbage i forretningen. Der er ingenting at drive virksomheden videre for. Bestyrelsen blev naturligt nok i tvivl om, om Giga overhovedet skulle fortsætte.

Da jeg kom hjem, satte jeg mig sammen med medarbejderne omkring et bord over en kop kaffe og lidt chokolade. Jeg sagde til dem: ’Det her ser ikke godt ud. Situationen er sådan og sådan. Det jeg kan love jer, er to timers overarbejde hver dag, som I ikke får en krone for. I skal arbejde, så det står ud af neglene, men hvis I vil være med, prøver vi. Men I skal selv sige ja eller nej. Siger I nej, bliver vi alle afskediget. Jeg så rundt om bordet, og de sagde alle ja. Og de sagde ja med hjertet. De ville det her.

Så jeg gik til bestyrelsesformanden og bad ham om at låne syv mio. kr., som han ville få tilbage om et par år. Ikke før. Til gengæld lovede jeg ham en omsætning det år på 14 mio. kr. og næste år 24 mio. kr. Hvis jeg ikke kunne levere de tal, skulle de fyre mig: ud ad vagten.

Hvis jeg til gengæld leverede de lovede tal, var det mig, der bestemte, og jeg orienterede bestyrelsen, der ikke måtte blande sig i, hvordan jeg drev virksomheden. Det tog dem tre måneder at beslutte sig. Så kiggede jeg på de ansatte og sagde: Nu løber vi stærkt. Og det gjorde de: vi nåede 14,1 mio. kr. det første år. Det andet år nåede vi 24,8 mio. kr. Vi tjente penge på bundlinjen det første år.”

Tænk alternativt for at få kvinder ind i bestyrelserne

Det kan sagtens lade sig gøre at få flere kvinder ind i bestyrelserne i de traditionelt mandsdominerede virksomheder. Man skal bare tænke ud af boksen, siger Agnete Raaschou-Nielsen i dette interview. Hun er bestyrelsesformand for entreprenørvirksomheden Arkil Holding A/S og emballagevirksomheden Brødrene Hartmann, hvor der begge steder er en høj kvindeandel

Hvis man virkelig vil det, så kan man også få flere kvinder ind i bestyrelserne,” siger Agnete Raaschou-Nielsen. Men hun indrømmer også, at det naturligvis ikke er let, når det drejer sig om af finde kvinder til bestyrelser i brancher, hvor kvinder er svagt repræsenteret. Ifølge Agnete Raaschou-Nielsen rekrutteres kvalificerede kandidater til tunge bestyrelsesposter normalt fra direktionsgangene i lignende virksomheder.

Den tænkning har meget godt i sig. Som bestyrelsesmedlem skal man i bestyrelsen være slagkraftig og respekteret. Derfor er det normalt også nødvendigt, at de enkelte medlemmer kommer med en baggrund, der som minimum matcher direktionen og den øvrige topledelse. Det vil sige, at man typisk leder efter personer til bestyrelsen fra samme branche. Det nytter selvfølgelig ikke, hvis bestyrelsen består af folk, der er letvægtere i forhold til direktionen i virksomheden,” siger hun.

Hvis man er i en branche, hvor der er mange mænd, så er det naturligt, at der også er mange mænd i både bestyrelsen og i direktionen. Det er den helt store udfordring i hele fødekæden, hvis det er meget mandsdomineret, hvor man skal arbejde sig hele vejen op. Så vil der statistisk set også komme flest mænd gennem ledelsesniveauerne i virksomheden.

Det er klart, at det kommer til at gå for langsomt med at øge andelen af kvinder i bestyrelser, hvis vi udelukkende sammensætter bestyrelsen efter det her respektable, men lidt gammeldags mindset. Altså at alle bestyrelsesmedlemmer skal have været CEO’s i en stor tilsvarende virksomhed. Det bliver vi nødt til at gøre op med og tænke nye veje.

Agnete Raaschou-Nielsen mener, at man i søgningen efter nye bestyrelsesmedlemmer skal tænke meget bredere omkring relevante fagkompetencer. Hun mener, at man skal tænke en bredere i virksomhederne omkring de fagkompetencer, man har brug for, og ikke kun traditionelle branchekompetencer. Altså hvor man typisk går efter bestyrelsesmedlemmer fra samme branche.

Driver man for eksempel en forskningsvirksomhed, så kan det være relevant at få en professor ind, som er ekspert inden for et relevant forskningsfelt, mener hun. Det gør ikke noget, at professoren ikke har den samme ledelseserfaring eller kommercielle indsigt, som CEOs vil have, for professoren skal nemlig bidrage med specialviden, som de andre i bestyrelsen ikke har den samme viden om.

Det kan også være en kvinde, som har et stort kendskab til håndtering af det politiske niveau, så kunne det jo være, at man kunne finde en tidligere politiker. Eller det kan være én der har en digital eller IT-faglig baggrund. Der er en bevægelse i gang, og jeg tror vi vil se flere bestyrelsesposter, som er lidt skæve i forhold til det, der har været traditionelle krav til tung topledelse,” siger Agnete Raaschou-Nielsen.

Agnete Raaschou vil ikke komme med et opråb til andre virksomheder. Hun har en stor forståelse for, hvor svært det kan være at finde de rette kandidater, når der er så få kvinder, som sidder som CEOs. ”Det er ikke let. Men det er noget med at ville og have fantasien og forestillingsevnen til at se, hvem der kunne fungere godt. Man skal tænke en lille smule ud af boksen. Så er der rigtig meget, der kan lade sig gøre,” siger hun.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendig, at have flere kvinder i bestyrelserne, hvis de ikke tager det store slæb med at arbejde sig op?

”På dette niveau i samfundet, hvor der tages mange tunge beslutninger, virker det ikke så moderne, at der er fora, der er fuldstændig umangfoldige. Og der vil jo være en forventning blandt yngre mennesker og kvinder, om at kunne se sig selv repræsenteret i samfundet. Set fra virksomhedernes synspunkt, så er det en begrænsning, at man bemander – i det her tilfælde bestyrelser – med udelukkende det ene køn, da mangfoldighed give en bredere debat i bestyrelserne til gavn for virksomhederne, siger Agnete Raaschou-Nielsen.

 

 

Fem spørgsmål, virksomhedens ledelse bør stille sig selv om diversitet

Spørgsmål 1: Opgør I kønsfordelingen og lægger I tallene åbent frem? Hvis I både opgør kønsfordeling og gør tallene synlige på alle niveauer i virksomheden, så skaber I et godt udgangspunkt for at sætte mål og retning for en bedre kønsfordeling. Opgørelserne kan bruges til at sætte måltal, ikke kun for bestyrelsen, men også for de øvrige ledelseslag i virksomheden. På den måde kan fremdriften måles og rapporteres årligt. Det kan også sætte gang i en dialog om behovet for målrettede indsatser fx overfor enkelte afdelinger eller i forbindelse med rekrutteringen, og det kan indgå i ledelsens performanceevaluering.

Spørgsmål 2: Appellerer virksomhedens ledelseskultur også til kvinder? Virksomheden vil have nemmere ved at tiltrække og fastholde kvindelige ledere, hvis topledelsen skaber en ledelseskultur, hvor I viser, at begge køn kan gøre sig gældende, at forskellighed tillægges værdi, og at arbejdsmæssige og sociale sammenhænge tilrettelægges, så der tages hensyn til ledelsesgruppens kønsmæssige sammensætning. Indsatsen handler også om at være tydelig med hensyn til de karriereveje I kan tilbyde, og hvilke faglige og personlige kompetencer man evalueres på som leder.

Spørgsmål 3: Tilbyder I fleksible arbejdsforhold til både mænd og kvinder? Ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold, som fx hjemmearbejdsplads og orlovsordninger, tilgodeser virksomheden både mænd og kvinder, som i stigende grad ønsker en lederkarriere, hvor der også er plads til familie og fritid. Det handler især om at vise og kommunikere, at barsel ikke er en hindring for kvinders karriereudvikling i virksomheden, og at I aktivt tilskynder, at mænd også tager forældreorlov. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve både kvindelige og mandlige rollemodeller.

Spørgsmål 4: Understøtter I kvinder med lederambitioner? Giv de kvinder, som ønsker en lederkarriere, mulighed for at sparre med ledere, som de kan lære af, og som kan hjælpe dem med at udvide deres netværk ved at have både mandlige og kvindelige ledere som rollemodeller og mentorer. Det handler også om, at kvinder skal have lige muligheder for at deltage i virksomhedens ledelsesudviklingsprogrammer, der fx også kan indeholde særskilte programmer og netværk for kvindelige ledere.

Spørgsmål 5: Sikrer jeres rekrutteringsprocedurer tilstrækkelig kvindelige kandidater? Sørg for at der altid er kvindelige kandidater ved rekruttering til stillinger med ledelsesansvar i virksomheden. Det betyder, at I får en pipeline af kvindelige mellemledere, der kan rekrutteres fra til de øverste ledelsesniveauer. Her skal I være særligt opmærksom på, at kvinder kan være mindre selvpromoverende end mænd, og at de kan have behov for et ekstra skub. I forbindelse med rekruttering til bestyrelsen kan I med fordel genoverveje kompetencekravene og fortolke dem bredere, end man normalt gør Kilde: Erhvervsstyrelsen

Jacob Aarup-Andersen: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

ISS-koncernens nye topchef, Jacob Aarup-Andersen, lægger afgørende vægt på at have et stærkt team omkring sig. Vil man have det fulde udbytte af samarbejdet i dette team, skal man være parat til at sætte sine egne meninger i baggrunden, fortæller han fagredaktør Peder Bjerge i dette toplederinterview.

Efter en karriere som leder i Goldman Sachs, Danske Bank og nu ISS er Jacob Aarup-Andersen, ISS-koncernens CEO, med egne ord blevet mere ”afrundet og klar” i forhold til, hvad han mener, er god ledelse: ”Det kan være forskelligt fra person til person. Jeg har meget stor respekt for, at der er meget forskellige måder at gå til det at være leder. Det gælder i lige så høj grad i forhold til at opnå succes som leder.

Min egen erfaring er, at det bedste er at være autentisk som leder. Du kan ikke påtage dig en bestemt lederrolle, når du går ind ad døren til ISS om morgenen. Din måde at være leder på skal flugte 120 procent med din person, og den måde, du arbejder på. Du kan ikke være én person derhjemme og en anden på jobbet. Den type job her er ikke på fuld tid, men altid”, siger han.

Og det er med den indledning, at man skal forstå Jacob-Aarup-Andersens fem vigtigste ledelseserfaringer.

1. Du er ikke stærkere end dit team
”Den første erfaring er, at du som leder ikke er stærkere end dit team. Det er utrolig vigtigt for mig at sammensætte et stærkt og diversificeret hold, hvor der er det rette miks af tung erfaring indenfor branchen og stærke funktionelle kompetencer.

En af mine erfaringer har været, at det er meget vigtigt at have en kognitiv diversitet. Med andre ord skal der være folk, som kan udfordre hinanden. De har flere diskussioner, som jeg kalder konstruktive konflikter. Men det er den diversitet, som er med til at skabe de bedste resultater.

Min succes har altid været afhængig af at sammensætte det rette lederteam. Du er virkelig nødt til som leder at bygge et team, som komplementerer dig, altså ikke ligner dig. De skal heller ikke ligne hinanden. Du skal skabe en organisme, ikke en flok individer, så du får et team, som er stærkere end summen af hvert enkelt individ. Det kræver, at man skal være villig til at tage nogle anderledes typer ind på holdet.

De bedste er ikke altid dem med de højeste karakterer fra universitetet. Når du skal finde folk til dit team, skal du som leder nøje overveje, hvad du vil opnå. Som administrerende direktør i ISS har jeg en rejse og en retning, jeg gerne vil have virksomheden til at tage. Det kræver en blanding af kompetencer. Det kræver folk, der kan kernen i vores forretning utroligt godt. Det kræver folk, som vil forandring. Men også personer som kan tallene. Alle de kompetencer skal jeg have i mit team. Men det kræver også de rigtige værdier, mindset, hvor de alle er dygtige individer, men trives bedst i teams.

Dem forsøger vi først at finde i vores organisation med brug af eksternt headhunterfirma. Skal vi så supplere med folk udefra, må vi så det. Her er det vigtigt at krydstjekke referencerne. Folk kan se rigtig fine ud på papirerne. Men der er ikke noget mere værdifuldt end at tale med personer, som har arbejdet med dem. Så man kan finde ud af, om de rent faktisk har leveret det, de siger, de har leveret.”

2. Vær ydmyg og nysgerrig
”Tidligt i min karriere har jeg, også på den hårde måde, lært, at jeg ikke ved alt. Din viden bliver hele tiden forældet. Så lyt til folk omkring dig og respektér deres holdninger. Pres dig selv til ikke at blive låst fast i dine holdninger. På møder lader jeg f.eks. altid debatten om emner køre, uden at jeg giver min holdning til kende.

Men det kræver, at du meget målrettet arbejder på at få en kultur, hvor der er plads til, at de rette typer af debatter kan udfolde sig. Jeg omgiver mig med super kompetente mennesker. Det kommer ud af nr. 1, vi talte om før, nemlig det rigtige team. Så derfor ændrer jeg gladelig holdning, hvis fakta tilsiger det. En af mine ledestjerner er, at det er det bedste argument som vinder, ikke antal stjerner på skulderen. Det indebærer også, at jeg ikke altid har ret.

Jeg tror egentlig, at det er noget, de fleste ledere prædiker, men ikke lever efter. Jeg kan også tage mig selv i det. Det er noget af det sværeste at udøve. Det er jo absurd, hvor mange kræfter vi som ledere brugere på at sammensætte de rigtige hold, uden bagefter rigtigt at lytte til dem. Det er faktisk skræmmende.

Selvfølgelig kommer jeg til møder med en klar holdning om, hvad der er det rigtige at gøre. Men hver eneste gang, tvinger jeg mig selv til at holde mig tilbage, så vi sammen kan finde en mere nuanceret og klogere løsning, end jeg selv kunne. Samtidig undgår du også den fælde, som man nemt falder i, fordi det er naturligt for os mennesker at forsøge at please chefen eller gruppen. Det er noget, du hele tiden er nødt til at kæmpe med. Nemlig at tvinge den konstruktive debat ud i det åbne. Det øjeblik, du som team begynder at være enige hele tiden, har du et problem.”

3. Værdier trumfer alt
”Jeg driver ledelse ud fra et værdisæt, som jeg er meget åben omkring. På min første dag i ISS holdt jeg et town hall-møde med 40.000 ledere, hvor jeg talte om mine værdier, og hvad jeg forventede af dem. Her skal du huske, at din konkrete adfærd skal flugte med dine værdier 100 procent. Det betyder, at du også er nødt til at tage konsekvensen, når folk ikke lever op til vores værdier.

Hvorfor trumfer værdier alt?
Det gør de, fordi det skaber en organisation, hvor der er tillid, samarbejde og engagement. Jeg skal kunne vende ryggen til organisationen, uden at den kommer til at ændre på de værdier, virksomheden arbejder efter. Man kan laver alle de processer, regler og strukturer, man vil.

Men er der ikke de rigtige værdier, kan den menneskelige adfærd altid omgå dem. Så derfor slår jeg utroligt hårdt ned, når folk ikke lever op til de rigtige værdier. Det har fulgt mig hele livet igennem. Det tog jeg med fra mit allerførste job (studentermedhjælp i Finansrådet, red.), hvor min første chef var en discipel af værdibaseret ledelse. Han var meget klar i sine forventninger til mig, min adfærd og mine resultater. Han satte hegnspælene, og indenfor de rammer måtte jeg agere, som jeg ville, så længe jeg opnåede, hvad jeg skulle nå.”

4. I sidste ende handler det om at eksekvere
”Nøglen til det hele er at kunne eksekvere. Alle kan lave en god plan. Men det er evnen til at kunne eksekvere den, som gør forskellen. Det betyder, at man som leder skal investere tilstrækkeligt med tid til at lave klare detaljerede planer og have folk til at eksekvere dem. Det må for alt i verden ikke blive en PowerPoint-fabrik. Du skal som leder kunne konvertere planerne til specifikke mål, som kan føres ud i livet. Det har jeg lært på den hårde måde.

Jeg har igennem min karriere været fascineret af typer, som var gode til at sige de rigtige ting, og definere de rigtige strategier. Men jeg har prøvet at brænde nallerne på at mangle eksekvering af de rigtige planer. Den lære har jeg taget med mig, så jeg gør meget ud af at definere konkrete målsætninger for mine kolleger og medarbejdere.

Hvis vi skal se det i en kontekst med ISS, kom vi f.eks. her i december med en langsigtet vision for, hvad vi gerne vil være. Men vejen til at leve op til den vision skal brydes ned i konkrete målsætninger og delmål, så folk omkring mig præcist ved, hvad de arbejder hen imod. Det er rigtig vigtigt, for i sidste ende vil du altid blive målt på, hvad du har eksekveret.

Indimellem er det taknemligt nemt at sige, hvor du vil hen. Det rigtigt svære er at få det delt op i bidder, så du også får gjort det rigtig konkret og målbart. Det gælder også, når du skal sammensætte dit hold. De skal være gode til at opnå resultater. De skal gå efter bolden. Hvis der er internt fnidder eller politikker, slår jeg hårdt ned på det.”

5. Vær positiv
”Den energi, du som leder bringer ind på arbejdspladsen, multipliceres ud i organisationen, hvad enten den er positiv eller negativ. Folk skal have lyst til at følge dig, og det gør de kun, hvis de kan tro på, at du vil noget bedre, og at du har en klar plan for at nå det.

Jeg er konsekvent aldrig i dårligt humør på jobbet. Jeg lader mig ikke gå på af tilbageslag: så sætter vi bare mere tempo på for at pløje os gennem problemerne. Det har altid været vigtigt for min ledelse at have et positivt mindset og outlook. Som leder får du kun noget ud af at løse problemerne. Du får intet ud af at artikulere, hvor svære de er. Du skal skabe folk, der gerne vil følge dig i en tro på det, du vil.

Så kan man godt en gang imellem gå hjem, sætte sig ved aftenkaffen og sige til sin hustru, at den her, den er sgu svær. Men den energi du kommer med, jo højere du sidder i hierarkiet, jo mere bliver den spredt ud i organisationen. Jeg havde en rigtig god chef, der sagde til mig, da jeg kom ind i direktionen: ”Du skal bare huske, at den megafon, du render rundt med er lige blevet 10 gange større. Alt hvad du siger eller ikke siger, vil blive set i organisationen.”

Derfor vil du, hvis du arbejder i nærheden af mig opleve, at der er en meget høj grad af positivisme. Det mener jeg, at man skal som leder.”

NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden

Morten W. Langer

Onsdag 06. januar 2021

Kære læser

Virksomheden Økonomisk Ugebrev A/S og vores udgivelser er under konstant forandring ligesom den øvrige verden: Vi forsøger hele tiden at blive mere relevante for vores læsere, og vi forsøger at tilpasse vores forretning til den omverden, vi skal konkurrere i. Det kræver, at vi hele tiden fornyer os.

I det følgende vil jeg beskrive nogle af de projekter, vi arbejder med i virksomheden Økonomisk Ugebrev, og hvordan vores udgivelser rettet mod erhvervslivet og finanssektoren allerede fra årets første udgivelse er moderniseret: Vores tre kerneudgivelser indenfor b-t-b, ØU Finans, ØU Ledelse og ØU Samfundsansvar, har her fra årets start fået en skarpere profil.

ØU Ledelse vil blive udvidet fra mest at handle om bestyrelsesarbejde, governance og samfundsansvar, til at have et meget klart fokus på de 300 største erhvervsvirksomheder i Danmark. Den skarpere profil omfatter artikler og analyser af konkrete strategier, regnskaber, performance og ledelsesforhold i de store ikke-finansielle virksomheder.

Udgaven vil også omfatte Økonomisk Ugebrevs faste kortlægninger af blandt andet Top 100 Selskabsledelse, Top 100 Investor Relations, Top 100 Direktør Rating og Top 100 ROIC Rating, samt mange andre temaanalyser, som kan ses her .

Fagredaktør Morten Sørensen beskriver de strategiske nydannelser i de store danske erhvervsvirksomheder, med fokus på fællesnævnere og nye tendenser i selskabernes lederskab.

Artiklerne om samfundsansvar, herunder ansvarlige investeringer, aktivt ejerskab og ESG Ratings, flytter over i en ny selvstændig udgivelse, ØU Samfundsansvar, som har premiere på mandag. Artiklerne i den nye udgivelse vil have fokus på investorernes skærpede krav til de børsnoterede selskabers ESG, og hvordan disse krav udfoldes gennem et aktivt ejerskab. Vi ser i disse år en revolution, som drastisk vil forandre verden mod klima, bæredygtighed, samfundsansvar og mere transparens.

Redaktionelt vil udgivelsen blive unik i den danske medieverden, ikke mindst fordi analyseredskabet Xklude.com, som kan ses på www.ansvarligeinvesteringer.dk, vil danne grundlag for en del af journalistikken. Xklude.com giver mulighed for at matche kontroversielle sager og selskaber op mod aktiebeholdningerne i de danske pensionsselskaber.

Endelig vil vi i ØU Finans fremover øge det redaktionelle fokus på finansielle virksomheder med flere dybdeborende konkrete regnskabs- og strategianalyser. Vi vil gå tættere på branchetendenser for at spotte de underliggende drivkræfter, der bestemmer udviklingen i den finansielle sektor. Hovedvægten vil ligge på virksomhederne indenfor bank, realkredit, pension, forsikring og investering. Vores ugentlige temaanalyser har alene fokus på finansielle brancher. Se oversigten her. 

Økonomisk Ugebrev har i 2020 oplevet, at erhvervslivet har efterspurgt forståelse af, hvad der ligger forude, og hvordan vores omverden kommer til at forandre sig efter COVID-19 krisen. Det har givet vores udgivelser medvind, så vi kommer ud af 2020 med abonnementsindtægter solidt højere end året før.

Trods corona har efteråret været forretningsmæssigt opmuntrende for Økonomisk Ugebrev:  ØU’s traditionelle investormøder, hvor børsnoterede selskaber præsenterer sig selv, er gennemført som streamede webmøder. Bestyrelsesguiden.dk med 700 gratis artikler om praktisk bestyrelsesarbejde er relanceret som en gratisversion, og vi har fået proof of concept på salg af rådgiverprofiler i Bestyrelsesguiden, hvor vi forventer 10.000 unikke månedlige besøgende dette forår.

Økonomisk Ugebrev fik i foråret 4,5 mio. kr. fra nye aktionærer, og pengene skal anvendes på at udvikle virksomheden. I efteråret har vi lanceret ny webside og nye overskuelige webprodukter, og abonnementssalget herfra har oversteget vores forventninger.

Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest med en formue på 42 mio. kr. har præsteret en god performance i 2020 med et afkast på 28 procent. Målsætningen er at øge AuM betydeligt i 2021.

Overordnet forventer vi et fremgangsrigt 2021 for både dansk erhvervsliv og for Økonomisk Ugebrev. Udrulningen af vacciner og åbningen af samfundsøkonomien vil helt sikkert medføre øget vækst. Men det er usandsynligt, at verden bliver som før krisen. Derfor vil Økonomisk Ugebrev have fokus på at beskrive den ændrede adfærd og den nye omverden, virksomhederne skal agere i.

Godt Nytår

Med venlig hilsen

Morten W. Langer
Chefredaktør

Tvede: Sådan vil Covid-19 forandre ledernes virkelighed

Toplederinterview: Finansmanden Lars Tvede giver her sit bud på, hvordan pandemien har accelereret en række tendenser, som får afgørende betydning for den virkelighed, man skal håndtere som leder de kommende år. Han er forfatter til flere bøger, herunder om ”Supertrends”, der handler om de bevægelser, som kommer til at præge vores fremtid. Og det gælder også ændrede arbejdsvilkår for erhvervsledere. De kan lige så godt begynde at revurdere, hvordan de får det bedste ud af deres medarbejdere, fortæller Lars Tvede til fagredaktør Peder Bjerge.

Virksomheder over det meste af Danmark har sendt tusindvis af medarbejdere hjem, mange for at arbejde videre hjemmefra. Alle venter på, at hverdagene som før COVID-19 vender tilbage. De hverdage kan dog på sigt komme til at tage sig meget anderledes ud, end før pandemien og den økonomisk krise, hvis man spørger erhvervsmanden Lars Tvede.

”Denne krise vil accelerere en række tendenser, som vi allerede kunne se i samfundet, før krisen kom,” siger han. Det gælder blandt andet virksomhedernes interne arbejdsprocesser, som også vil forandres hurtigere end ellers.

Digitale møder er mere effektive
Generelt vil vi se et øget brug af digitale redskaber som f.eks. videotjenester, der gør det muligt at holde virtuelle møder med flere deltagere. Martin Thorborg, CEO for Dinero, har tidligere her i Økonomisk Ugebrev beskrevet, hvordan virksomheden anvender Slack, Google Hangout eller Zoom til at holde møder med alle medarbejderne, der nu under krisen arbejder hjemmefra. Det samme gælder Lars Tvede.

”Jeg mener selv, at min produktivitet er vokset med 20 procent, måske mere”, siger han og fortsætter: ”Den tid, man sparer i forhold til almindelige møder, er virkelig meget værd. Jeg tror, at den omstilling, som måske ville have taget ti år, nu tager ét år, fordi rigtigt mange virksomheder er nødt til at omstille sig hurtigere til den nye virkelighed. Selv om man har kunnet gøre det længe, har der ikke været en kultur for det. Men nu tror jeg, at det begynder at gå op for dem, at det generelt er mere effektivt.”

Han fremhæver sin ven, TV2s tidligere chef, Per Michael Jespersen, der som chef altid har praktiseret management by walking around, som en måde at være nærværende på. ”Det kan du også lave elektronisk. Det er virkelig effektivt at holde et hurtigt møde over Zoom om morgenen, relativt hurtigt. Det er altså mere effektivt, specielt i en geografisk distribueret organisation, end fysisk walking around, fordi man meget hurtigt kan udveksle vigtig information”, siger Lars Tvede.

Mindre enheder og produkter
Faktisk er det muligt at være mere synlig som leder ved at anvende den type digitale redskaber i stedet for at være fysisk til stede, lyder hans pointe. Men hvor de største barrierer for at lede på den måde, indtil nu har været kulturelle, vil krisen betyde, at ledelse lige som mange andre processer bliver en mere digital disciplin end tidligere.

”Mine børn har en kultur, hvor de ofte sidder med computeren og arbejder på et projekt, men hvor de samtidig er online med video med en ven eller kæreste hele tiden. De er altså totalt fortrolige med, hvordan man kan være sammen socialt, selvom man lige nu er adskilt fysisk. Den kultur kan ældre generationer lære noget af.”

Denne udvikling falder sammen med en anden tendens, han også ser forstærket af krisen: Nemlig at virksomhederne i stedet for fastansatte i stigende grad anvender freelance arbejdskraft eller ansatte på korte kontrakter.

”Over 25 år blev gennemsnitsstørrelsen på virksomhederne i USA halveret, fordi der kom flere og flere mindre virksomheder.”

Lars Tvede mener, at man i fremtiden oftere ikke kan få et godt svar på ”hvor” folk arbejder. I stedet vil de kunne svare på ”hvad” de arbejder med.

”Selv arbejder jeg med 16 forskellige projekter med en hel masse mennesker. Det gør jeg til enhver tid derfra, hvor jeg nu engang er. Og den arbejdsform, tror jeg, vil blive mere udbredt”, siger Lars Tvede.

Det hænger sammen med den konsekvens af digitaliseringen af samfundet, at ligesom data på en computer nu opdeles i bits og bytes, opdeles klodens arbejde i meget mindre enheder, som der opstår separate markeder for.

”Disse markeder har ofte variable priser samt rating funktioner. Tænk på Uber eller 99designs”, siger Tvede.

Og når landskabet bliver langt mere atomiseret, vil det også kommer til at stille helt nye krav til lederne.

”Det kræver, at man som leder er i stand til at lede et netværk i stedet for en pyramide. Man skal kunne håndtere et løsere økosystem af forskellige enheder, der bidrager på forskellige måder. I stigende omfang vil nogle af de enheder i øvrigt være skabt af kunstig intelligens. Hermed mener jeg, at du ikke outsourcer eller crowdsourcer til web-designere i Ukraine eller grafiske designere i Pakistan, men derimod til computertjenester. Det kræver også, at man som leder erkender, at man ikke længere kan have den fulde indsigt i alle dele af organisationen”, siger Lars Tvede. ”Når arbejdet decentraliseres, decentraliseres noget af indsigten og intelligensen bag det også.”

Læg ansvaret fra dig
Et eksempel er den hollandske virksomhed, Buurtzorg, som leverer privat hjemmepleje. I stedet for den offentlige model, der i Holland var lige så djøfiseret som i Danmark, valgte virksomhedens grundlægger, Jos de Blok, at lægge ansvaret for klienterne ud til små gruppe på otte til ti medarbejdere.

”Virksomheden er på seks år vokset til 16.000 medarbejdere i Holland. Jeg besøgte deres hovedkvarter i forbindelse med en dokumentarfilm, og der var kun 28 mennesker ansat der. Resten, dvs. over 99 procent, var varme hænder”, siger Lars Tvede.

På medarbejdertilfredshed blandt virksomheder med over 1000 ansatte er den nu nummer ét i Holland. Blandt klienterne er den klart højere vurderet end den offentlige hjemmepleje. Ifølge ham er den et eksempel på, at ved at lægge viden, beslutninger og ansvar ud til medarbejderne forøger man intelligensen i virksomheden.

”Det kan være meget mere effektivt end at lægge ansvaret centralt hos økonomer med regneark. Tænk på, at det nu er 16.000 mennesker, som både må og skal tænke selv, i stedet for 500 i et hovedkvarter, der prøver at styre processerne. Tænk på, at den hjemmeplejer, der sidder ude hos patienten, langt bedre kan vurdere vedkommendes behov og, hvordan det passer sammen med f.eks. den lokale købmand eller naboerne. Det er jo stille viden, som bliver aktiveret. Decentraliseret intelligens bliver ofte til meget større intelligens”, siger Lars Tvede.

Angiv mål ikke midler
Han fortsætter: ”I takt med at den teknologiske udvikling fortsat accelererer med større usikkerhed til følge, bliver det nødvendigt at kunne outsource beslutningerne til enheder, som er meget tæt på konsekvenserne af beslutningerne. Selvfølgelig kan man ikke generalisere. McDonald skal stadig lave burgere på samme ensrettede måde. Men tendensen er, at man i virksomhederne vil udvikle sig i retning af mindre decentrale enheder, som man som leder i stedet for skal orkestrere. Som leder angiver du målet, men styrer ikke, hvordan enhederne når det.”

Den tendens forstærkes af den nuværende situation, hvor krisen og pandemien atomiserer organisationer.

Lars Tvede fremhæver også, at man som leder er nødt til at dele langt flere informationer end før med medarbejderne for at få indblik i, hvad der foregår rundt omkring i organisationen. Men endnu vigtigere er det, at de deler med hinanden.

Samtidig anbefaler han, at ledere i højere grad fortæller omverdenen, hvad der interesserer dem. Ganske som han f.eks. på bl.a. LinkedIn og Facebook deler analyser og ny viden, han er faldet over, med sine godt 50.000 følgere. De vender så tilbage med andre analyser og viden om samme emner.

”Med andre ord har jeg tusinder af øjne og ører ude omkring, som alle bidrager med noget nyt. Men det gør de kun så længe, at jeg også bidrager med noget. Jeg har potentielt 50.000 analytikere til min rådighed. Og der er omvendt 50.000 mennesker, som har mig til deres rådighed.”

Jan Harrit: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Topleder interview: Viljen til at ville være den bedste er en afgørende drivkraft for virksomheder, uanset om det gælder Superligaen eller Lalandia, lyder det fra Jan Harrit, øverste chef for Parken Sport & Entertainment. Han fortæller her fagredaktør Peder Bjerge om sine vigtigste erfaringer fra karrieren som topleder.

Om noget er Jan Harrit formet af karrieren i to virksomheder, Lego og Lalandia, de to virksomheder, hvor han har tilbragt det meste af sin erhvervskarriere. Som koncernchef for Parken Sport & Entertainment bringer han netop de erfaringer i spil, siger han.

1. Nummer to er bare den bedste af taberne
”Vi vil gerne være de bedste. Uanset om det er på banen i Parken eller i Lalandia, vil vi være de bedste. Det kræver, at man har et godt hold omkring sig. Og dem på holdet skal bidrage på den plads, de nu har. Man skal udfordre hinanden i at blive bedre. Alle dem på holdet har hver især et ansvar for, at holdet bliver bedre.

Man er nødt til at være et konkurrencemenneske. Man skal have ambitionen om at flytte sig. Jeg er selv et konkurrencemenneske. Det ligger i min måde at drive ledelse på. Det passer meget godt til Parken og FCK, hvor man hele tiden kæmper om at blive nummer ét. Nummer to er bare den bedste af taberne.

Men det passer også til den måde, jeg har ledet Lalandia på. Vi er den største virksomhed indenfor feriecentre. Vi er også førende i forhold til at håndtere gæsteservice og værtsskab. Det går vi meget op i at måle på.

Hvis ikke man tæller point, når man f.eks. er ude at spille tennis, ved man ikke, hvor god man er. Står man bare og varmer op, er man tæt på at være lige gode. Først når man begynder at spille om point, ved man, hvem der er bedst. Sådan er det også i en virksomhed. Man er nødt til som virksomhed at have nogle målepunkter, så man kan holde styr på, om man er så god, som man selv går og tror.

I Superligaen giver det sig selv, hvem der er bedst. Men i en almindelig virksomhed skal man spørge kunder og andre for at finde ud af at flytte sig i den rigtige retning. I FCK har den kultur altid været der. I Lalandia har jeg også praktiseret det. Jeg mener, at det gælder generelt i erhvervslivet og ikke bare for virksomheder, der har med sport at gøre.”

2. Stol på din mavefornemmelse
”Som leder arbejder man ofte med data og research, men for mig er det også afgørende, at der skal være sund fornuft i det. Mavefornemmelse er vigtig, når man træffer beslutninger. Hvis der ikke er tid til at få analyserne helt på plads, er man nogle gange nødt til at træffe nogle beslutninger på det grundlag, som ligger. Her er det vigtigt at tage de beslutninger med hovedet uden at glemme at få maven med.

Nogle gange skal man kunne hæve sig op over de data, som foreligger – for at mærke, hvad ens mavefornemmelse siger en. Hvis jeg har taget en beslutning, hvor jeg ikke havde den rigtige mavefornemmelse, er der en større sandsynlighed for, at jeg fortryder den. Ens succesrate afhænger meget af, om man husker at lytte til sin mavefornemmelse.”

3. Hav modet til at behandle folk forskelligt
”I Lego lærte jeg, at man er nødt til at behandle medarbejderne forskelligt for at behandle dem ens. Nogle mener, at hvis man gør sådan i forhold til en medarbejdergruppe, er man nødt til at gøre det samme i forhold til andre medarbejdere. Det gælder i nogle situationer.

Men i en virksomhed som vores er jeg øverste chef for mange forskellige fagområder. I Lalandia driver vi restauranter, butikker og sportsaktiviteter. Det er man nødt til at tage højde for som leder.

Når man er leder for så mange forskellige typer medarbejdere, er man nødt til at behandle dem forskelligt. Når medarbejdere spørger: Hvorfor kan de får lov til at gøre sådan og sådan derovre? Hvis de vil have andre rettigheder, kan de jo søge et andet sted i organisationen eller udenfor.

Ud over det rent faglige kan der være forskellige funktioner i en koncern, hvor der er forskel på, hvornår man har travlt på en given position. Når Superligaen spiller, eller Lalandia har højsæson, er medarbejderne der nødt til at være fuldt på. Dem, der sidder i regnskabsafdelingen, er nødt til at være fuldt på, når vi har årsafslutning. Man skal som leder have modet til at behandle folk forskelligt.”

4. Vær enkel i din kommunikation
”Man skal også sørge for at kommunikere enkelt og forståeligt, uanset om det er nedad i forhold til medarbejderne eller opad til i forhold til bestyrelsen. Særligt når man er leder for mange medarbejdere.

Når vi i Lalandia skal forklare medarbejderne, hvilken vej vi skal, tager vi ofte udgangspunkt i vores mission om at give børnefamilier tid til nærvær og glæde. Når gæsterne ankommer, er der værter til at tage imod dem. De har ansvaret for, at gæsterne får et godt ferieophold.

Hvis man som vært kan komme i tvivl om, hvad der lige skal ske i en konkret situation, kan man holde sig til missionen. De kan spørge sig selv: hvis jeg gør det her, får familien så mere tid til nærvær med børnene? I og med det bliver kort og præcist, kan medarbejderne bruge det i dagligdagen.

I forhold til bestyrelsen gælder det, at man selvfølgelig som leder skal have kendskab til detaljerne, men det er vigtigt at kunne skabe et overblik for bestyrelsen. Man er nødt til at kunne prioritere, hvad man skal holde enkelt og hvor man skal ned i detaljen, når man skal kommunikere opad.

Skal man derimod kommunikere upopulære beslutninger, er man nødt til også give nogle af ræsonnementerne bag. Hvis ikke medarbejderne skal stå og undre sig, er man nødt til at fremhæve de væsentligste årsager til beslutningen. Man må ikke efterlade medarbejderne i et tomrum, hvor de tror, at man ikke har lavet de rigtige mellemregninger. Men det skal stadig være klart og enkelt i sit budskab, så medarbejderne forstår det. Også selv de ikke er enige.

Sådan er det i en dansk sammenhæng. Skal man kommunikere overfor medarbejdere fra andre lande, skal man gøre det helt anderledes. I en amerikansk virksomhed er der f.eks. ikke den samme kommunikation. Her melder man bare beslutningen ud.”

5. Kultur afgør din ledelse
”I tre år var jeg CFO i et nystartet Legoland i Californien. Jeg havde til opgave til at få det godt i gang samt som kulturbærer at bringe Lego-værdi til USA. Her oplevede jeg virkelig, hvad kulturelle forskelle betyder, når man skal lede forskellige nationaliteter.

I USA oplevede jeg f.eks., hvor meget det betyder, hvilken titel man har. Ens titel afgjorde, hvor meget man skulle bidrage til at løse en opgave. Der var ikke forventning om, at personale med en lavere rang skulle bidrage til løsningen af opgaven.

Mange af mine amerikanske medarbejdere ville hellere have fortalt, hvordan tingene skulle gøres. Det er mere detaljeret ledelse end i forhold til danske medarbejdere, som gerne vil have at vide, hvilke opgaver de skal løse, men de vil have friheden til at vælge metoden til at løse opgaven. Lysten til at tage ansvar har jeg oplevet som større i Danmark end i USA.

I USA er man vant til at få en ordre om, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Der er ikke tradition for at sætte spørgsmålstegn ved det, chefen siger. Kulturen er anderledes. Og det kræver, at man som leder skal have mod til at behandle medarbejdere anderledes end i Danmark.”

Log ind