Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 41

Bestyrelsen skal sikre, at CEO’en tænker på sorte elefanter

Selv om mange virksomheder har brugt meget energi på at forberede sig på eksterne risikofaktorer, viser coronakrisen, at de fleste har manglet fantasi, da de formulerede risikoscenarier. Det viser, at der er behov for ledelsesudvikling, argumenterer konsulentfirma.

Langt de fleste større selskaber har som en del af deres risikostyring planer i skuffen for, hvad de stiller op i forskellige situationer, hvor selskabets fundament i større eller mindre grad bliver undermineret.

Men da disse planer blev åbnet tilbage i februar og marts, måtte de fleste topledelser lede forgæves efter forskrifter for, hvad man gjorde i tilfælde af en pandemi. I den forstand kom COVID-19 som en såkaldt black swan – en meget usandsynlig begivenhed.

Konsulentfirmaet skriver i en gennemgang af denne problemstilling , at det er mere retvisende at tale om en sort elefant, hvor man også inddrager talemåden om ”en elefant i rummet” om fakta, som alle kender til, men som ingen ønsker at tale om.

Truslen var kendt
Set i bakspejlet var det nemlig oplagt at tage højde for en pandemi. Der har over de seneste årtier været adskillige tilfælde, hvor man har frygtet alvorlige pandemier, f.eks. i forbindelse med SARS, fugleinfluenza og ebola. Ydermere har – som det nu er almindelig kendt – i hvert fald Bill Gates i årevis advaret om, at en pandemi som den nuværende ikke bare kunne komme, men ville komme.

Blandt de myriader af forudsigelser, der bliver udviklet, kan man ikke vide, hvilke der vil vise sig at holde stik. Men risikostyring handler netop heller ikke om at forudsige en kommende ulykke, men om at tage højde for de mulige ulykker. Håndteringen af COVID-19 krisen er altså på mange måder udtryk for et kollektivt svigt i erhvervslivets risikostyring.

Man kan koge det ned til, at virksomhedernes ledelser – bestyrelser og direktioner – har overset en væsentlig og reel risiko. Det fører igen til den konklusion, at virksomhederne generelt har behov for at arbejde med deres lederudvikling. Artiklens forfattere nævner fem fikspunkter for hvilke kvaliteter, topledelsen i denne sammenhæng må besidde:

1) Ledere skal handle ud fra tydelige værdier og afveje behov her og nu med, at virksomheden også på det lange sigt har goodwill fra stakeholdere. Kommunikationen skal være tydelig, og dårlige såvel som gode nyheder skal deles – ikke med henblik på at udpege skurke og helte, men på at få faktuelle problemer løst.

2) Ledere skal se på virksomheden ud fra et holistisk standpunkt, der rækker ud over deres daglige gøremål og ansvarsområde.

3) Ledere skal agere ud fra et nordstjerne-princip – det vil sige definere tydelige formål, som alle forstår, der bliver navigeret efter.

4) Ledere skal handle hurtigt, når det er nødvendigt, men også lære af de fejl, der næsten uundgåeligt vil være en konsekvens af hastværket.

5) Ledere skal være intellektuelt nysgerrige. De skal se mulighederne i de små, men sigende, detaljer, og de skal være parate til at gøre ting på nye måder, når de gamle ikke længere virker. De må, i erkendelsen af at verden ændrer sig, ikke hvile på laurbærrene, selv om det er gået godt i en periode.

Forfatterne indser naturligvis, at der ikke er noget quick-fix – man kan ikke bare forbedre ledelsen, og så forvente, at risikostyringen pludselig fungerer fortrinligt. I nogle brancher kan opgaven med at tage højde for en pandemi være særdeles vanskelig.

Tag f.eks. rejsebranchen. Der har været flere tilfælde af, at den i kortere periode blev lagt ned, f.eks. efter terrorangrebet den 11. september 2001 og efter vulkanudbruddet på Island i 2010. Man må gå ud fra, at ledelserne i f.eks. flyselskaber også har diskuteret risikoen for begivenheder, der ville holde flyene på jorden i længere perioder. Men derfra og så til at gøre noget ved det, er der et stykke vej, for det vil næsten uundgåeligt involvere et betydeligt bedre kapitalberedskab.

Dette står i modsætning til aktiemarkedets kontante krav om, at virksomheder ikke skal være alt for velpolstrede, men udbetale overskydende kapital til sine investorer. Hvis flyselskaber, eller f.eks. hotelkæder og rejsebureauer, således skal have en stor kapitalbuffer stående, vil investorer forvente et højere afkast, hvilket vil betyde prisstigninger på rejser, og dermed lavere omsætning.

Sten Thorup Kristensen

Guide: De syv synder i ESG-ledelse

Mange virksomheder offentliggør stolt, at de ligger blandt de bedste i opgørelser af ESG-ratings. Men pas på: ESG-ratings er ikke altid retvisende. Det er blot en af de fælder, virksomheder kan falde i, når de i bedste mening prøver at løfte et samfundsansvar. Her er de syv største synder i virksomhedernes arbejde med ESG.

Tiden kalder på, at virksomheder skal påtage sig et samfundsansvar. Nogle gør det af overbevisning, andre fordi de føler sig presset til det. Men uanset bevæggrundene kan en ESG-indsats hurtigt miste reel effekt. I et indlæg på Harvard Law School of Corporate Governance gennemgås syv faldgruber i topledelsernes håndtering af ESG:

For stramt fokus på ratings: Der findes et stort antal forskellige ratings af virksomhedernes ESG-indsats, og det kan have stor betydning at ligge godt på dem. Nogle institutionelle investorer bruger dem i deres til- og fravalg ved investeringer. Medier lovpriser virksomheder med en god rating, mens virksomheder med en dårlig rating kan blive hængt ud. Derfor er det også naturligt at bruge disse ratings som en rettesnor. Man skal dog passe på, at det ikke tager overhånd.

Dels kan det indebære, at ESG-indsatsen ender som et spørgsmål om formalia – om at krydse en tjekliste af. Men nok så vigtigt kan der være forhold, som virksomheden ved, at det er vigtigt at arbejde med, men som ikke vægter tungt i de pågældende ratings.

At ESG udelukkende kommer til at handle om kommunikation: Kommunikation, herunder egentlig PR og markedsføring, er en naturlig del af ESG-arbejde. Ikke blot fordi en virksomhed skal have anerkendelse for den indsats, den gør. Men også fordi informationer til f.eks. politikere og myndigheder om, hvad de med fordel kan gøre anderledes, i sig selv kan være effektivt.

Men kommunikationsfolkene skal også holdes i snor. Det skal ikke ende med, at virksomheden indretter sin ESG-indsats efter, hvad der giver billige point overfor offentligheden.

Fraværende bestyrelse og direktion: I nogle virksomheder betragter man ESG-indsatsen som noget, man trygt kan overlade til en dertil indrettet afdeling. Det kan i visse tilfælde virke logisk, men en virkelig ESG-politik bør være integreret i virksomhedens vision og kultur. Og det forudsætter, at bestyrelse og direktion aktivt holder øje med, hvad der foregår på området.

Indsatsen er afkoblet fra strategien: Nok så vigtigt er det, at ESG-indsatsen er integreret i selskabets strategi, så den ikke blot bliver et appendiks til det, man virkelig beskæftiger sig med. Det er en klassisk tilgang til ESG – fra før begrebet blev opfundet – at virksomheder støtter sport og kultur i deres lokalområder og måske nogle velgørende organisationer. Men i en moderne forstand handler ESG om, at virksomheder, i kraft af deres kerneaktiviteter, kan forbedre samfundet.

For snævert fokus på compliance: Når man hæver penge i en automat, får man en besked om, at banken støtter kampen mod hvidvask. Det er et godt eksempel på misforstået ESG, for banken er allerede efter loven forpligtet til at holde øje med mistænkelige transaktioner.

Tilsvarende kan det heller ikke tælle som en ESG-indsats at leve op til anden lovgivning, f.eks. om miljø. Er man dér, hvor den samfundsgavnlige indsats reelt ikke består af andet end sædvanlig compliance, skal man måske i stedet erkende, at man ikke finder nogen egentlig ESG-indsats relevant for virksomheden.

Inkonsistens på tværs af organisationen: Især for globale virksomheder kan ESG-politikken blive tvetydig: Det, som opfattes som god adfærd i ét land, kan være uacceptabelt i et andet, og der kan være vidt forskellige behov fra marked til marked. Situationen kan f.eks. også være, at pengene til en ekstraordinær miljøindsats er givet særligt godt ud ved en aktivitet, som de primære kunder aldrig bemærker.

Den slags behøver ikke være modsætninger, men det forudsætter, at der er en central koordinering af, eller i det mindste rapportering om, de forskellige aktiviteter.

Mangel på rapportering og monitorering: Rapporteringen af de forskellige aktiviteter skal ikke bare være der – den skal også være effektiv og meningsfuld. Det vil ofte kræve dybe overvejelser om metodik, og på grund af virksomheders og problemstillingers vidt forskellige natur vil det ofte være sådan, at man ikke bare kan kopiere andres målemetoder. Selv med en god metodik skal man heller ikke ende der, hvor man blot konstaterer en fremgang i én gang valgte måltal.

Man skal løbende vurdere de valgte parametre efter relevans, både i forhold til omverdenen og i forhold til hinanden, så man er parat til at flytte ressourcer hen, hvor de giver mest effekt.

Sten Thorup Kristensen

Interview: Spil dine kolleger gode, så bliver holdet også bedre

Toplederinterview med topchefen for Alm. Brand om de fem vigtigste ledelseserfaringer: Fokuser på det nære, jobbet her og nu, og spil dine kolleger, så de bliver ”gode” medspillere – i stedet for at tænke taktisk. Det lønner sig bedre, mener Rasmus Werner Nielsen, CEO i Alm. Brand-koncernen, som her videregiver sine fem vigtigste ledelseserfaringer i en samtale med fagredaktør Peder Bjerge.

Kun elleve måneder inde i jobbet som CEO for Alm. Brand-koncernen er det lykkedes Rasmus Werner Nielsen at sætte sit præg på organisationen. Her fremhæver han de fem vigtigste ledelseserfaringer, han har med sig fra karrieren i konkurrerende virksomheder som Danske Bank og Nordea.

1. Spil dine chefer og kolleger gode.
”Min måske allervigtigste erfaring er vigtigheden af at spille kollegerne gode. Og det gælder både opefter, til siden og nedefter. For mig er det nøglen til succes både for medarbejdere og chefer. Gør man det, er det min oplevelse, at det kommer tifold tilbage igen.

Når man – som jeg gerne vil – arbejder som et hold, får man en synergi, hvor det hele forhåbentligt kan gå op i en højere enhed og blive til noget rigtigt godt. Den erfaring kommer både fra min karriere her i den finansielle sektor og fra sportens verden.

Hvis du kører dit eget ræs, og de andre ikke er med på det, kommer det ikke til at fungere. Selvfølgelig bidrager man hver især forskelligt til holdet, men til sammen kan man stadig spille hinanden gode. Konkret kan man gøre det ved at løse sine arbejdsopgaver så godt som muligt for at få kolleger eller den chef, der har givet dig opgaven, til at fremstå godt. Får man sin leder til at fremstå fantastisk, så er jeg sikker på, at det også smitter.”

2. Skru ned for karriereplanlægningen
”Selvfølgelig skal man ikke glemme sine planer og drømme for karrieren, men det er ikke det, som er det vigtigste. Det er det job, man har her og nu. Her er det vigtigst, at man gør sit ypperste. Bliver man en succes i det job, er der større chance for, at man også bliver en succes i den næste stilling, man får tilbudt.

Har man lagt en snæver karriereplanlægning, risikerer man at fraskrive sig gode muligheder. For mig er det at gøre det bedste, man kan i hverdagen, og så tage chancen, når den byder sig. Kommer der en mulighed, skal man være vaks ved havelågen i stedet for at tvivle:

Kan man nu det? I stedet skal man lave en hurtig analyse, og gribe mulighederne, som de nu kommer. Først var jeg revisor, men så fik jeg chancen for at komme ind i en finansiel virksomhed (Danske Bank, red.). Den mulighed udnyttede jeg. Bagefter kom jeg videre til en konkurrent (Nordea, red.).

Jeg har også haft andre muligheder, hvor jeg har sagt nej, fordi jeg ikke synes, at det var det rigtige lige på det tidspunkt. Men de jobs, jeg har haft, har hele tiden udvidet sig, og ansvaret er gradvist blevet større.

Det er også en måde at vokse med det ansvar, man får. Så man skal gå efter de jobs, selv om man måske kun delvist kan opfylde kravene i jobopslaget. Hen ad vejen udvikler man sig til at fylde stillingen ud. Man skal ikke gå efter et job, hvor man opfylder alle krav 100 procent. Så er der ikke meget plads til at udvikle sig yderligere fagligt eller som leder.”

3. Opfør dig ordentligt
”Måske lyder det med at opføre sig ordentligt nemmere end det egentligt er. Nogle tror måske, at hvis man er snu og spiller taktisk, kommer man hurtigere frem i karrieren. Det er en klar fejl. I stedet skal man være ordentlig overfor sine kolleger, kunder og de samarbejdspartnere, man nu har. Det er helt afgørende. Det er noget af det, jeg prædiker fra min stol som koncerndirektør. Men jeg har altid ment det.

Husk på, at vi er et relativt lille land, så uanset hvor man ender henne, møder man altid de samme mennesker. Så regningen for at opføre sig dårligt kommer altid. Hvorimod har man opført sig ordentligt, er det noget, som andre i branchen ved. Jeg har altid forsøgt at opføre mig ordentligt.

Selvfølgelig er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan være uenige. Man kan godt diskutere og gå til den, så længe man selv synes, at man har været et ordentligt menneske, når man går hjem bagefter. Er man tro overfor det, bliver det også nemmere at gå på arbejde. Jeg vil selv gerne have kolleger, som udfordrer mig, men som gør det på en ordentlig måde. For mig er det indbegrebet af ordentlighed. De kunne som det nemmeste bare give mig ret hele tiden. Og tag nu kunderne. Også her er ordentlighed vigtigt, for uden dem ville der ikke være nogen virksomhed. Det er vigtigt at minde sig selv og hinanden om.”

4. Kend din virksomhed i bund
”For mig som leder er det til enhver tid vigtigt, at man som leder kender sin virksomhed til bunds, nærmest som sin egen bukselomme. Det er ikke ensbetydende med, at man skal kontrollere det hele.

Det handler tværtimod om at vide, hvad der foregår ude i leddene. Så når man kommer med nye initiativer, har man en god fornemmelse af, hvordan man driver det igennem over det hele. Jeg bruger for eksempel en del tid på at komme rundt til vores kundecentre for at tale med medarbejderne og høre, hvad kunderne siger. Når vi så sidder sammen i koncernledelsen, har vi en bedre fornemmelse af, hvad der foregår ude hos medarbejderne.

Selv tror jeg, at man skal kunne sit håndværk som leder. Det er et must. Men man skal have en eller anden base som leder, som man altid kan falde tilbage på. For mig er det økonomi, fordi det er jeg vokset op med fagligt.

Det i sig selv er bare ikke nok. Da jeg kom til Alm. Brand, var der et halvt år, hvor jeg også havde ansvaret for IT, fordi vi havde et ledelsesmæssigt hul. Her fik jeg prøvet mig selv af. Da fik jeg en basal lærdom i, hvad sker indenfor IT-området. Sørger man også for at tale med kunder, får man en endnu bedre baggrund for at træffe beslutninger. Man er nødt til at have en vis portion detailviden.

Et af mine forbilleder er Peter Schütze (tidl. CEO Nordea Danmark, red,), som jeg har arbejdet sammen med. Han lærte mig værdien af at spænde bredt – både at kende detaljerne i forretningen og kunne sætte strategisk retning. Det kunne han selv. Og det hænder jo ikke så sjældent, at de store strategiske beslutninger får konsekvenser ude i yderste led. Det skal man være sig meget bevidst om, og hvis man kender sin forretning til fingerspidserne, kan man i sidste ende træffe bedre beslutninger.”

5. Lyt til dem, der tør udfordre dig
”Jeg har været lidt inde på det før, men jeg vil gerne understrege, at man altid skal lytte til de personer, der tør give én modspil og feedback. Som leder kan man være meget alene. For mig er det godt lederskab at omgive sig med den slags mennesker, som man så også lytter til. Man skal vise mod til at have kritikere tæt på en. Det kan være i ledergruppen eller på udvalgte poster, men det kan også være ude i samfundet, hvor man trækker på et netværk af andre ledere eller coaches.

Vi taler om mennesker, som man kan ringe til for at få et andet perspektiv på et emne eller problem. Det er helt afgørende. To tænker bedre end en, sådan er det bare. Internt gælder det om at omgive sig med mennesker, som tør rejse sig for at sige, at det og det har jeg ikke fanget helt; prøv lige at tænke dig om igen. Det behøver ikke være folk, som kommer med en hel fiks og færdig løsningsmodel. Men konstruktiv kritik er virkelig afgørende.

Men du skal også kunne tåle det som leder. Kan du ikke det, får du ikke den nødvendige feedback. Og der er større risiko for, at du træffer dårligere beslutninger til skade for din virksomhed.”

Guide: Den transformative topchef i coronaens efterspil

Mange topledere føler givetvis, at de med coronakrisen har stået i spidsen for transformationer nok i denne omgang. Men erfaringen siger, at kursdyk på børserne altid bliver fulgt af et stort antal transformationer, og i den nuværende situation er det relevant at sætte ny lærdom ind i en langsigtet sammenhæng.

I over halvdelen af de virksomheder, der har oplevet et signifikant dyk i deres aktiekurs, vil ledelsen senest efter et år lancere en gennemgribende transformationsproces, konkluderer Boston Consulting Group (BCG). Alt andet lige kan vi altså forvente iværksættelsen af et stort antal transformationer i de store erhvervsvirksomheder det næste halve år efter kursdykket i marts.

Man kan så diskutere, om de hurtige efterfølgende kursstigninger gør situationen anderledes denne gang. Men til gengæld vil der i mange brancher være vendt op og ned på vilkår og konkurrenceforhold i en grad, så ledelserne er nødt til at reagere på det. På den baggrund genopfrisker BCG en analyse baseret på research fra 2018, hvor man identificerede fem træk, der kendetegner topchefer, som gennemfører succesrige transformationer:

De handler hurtigt og lancerer et formelt transformationsprogram: I den nuværende situation har mange virksomheder allerede været kastet ud i en række transformationer, som de inden coronaens ankomst dårligt kunne forestille sig. De har lanceret nye e-handelsplatforme, givet medarbejdere mulighed for (eller ordre til) at arbejde hjemme, intensiveret kommunikation via nettet, omlagt forsyningskæder og reduceret omkostninger.

Måske føler de, at de har transformeret nok i denne omgang. Men BCG mener, at tiden er inde til mere klassiske transformationsprogrammer, hvor man befæster de nye landvindinger og tilpasser dem en mere normal hverdag. Der skal med andre ord defineres målsætninger og udarbejdes handlingsplaner.

De bruger de første gevinster til at finansiere yderligere tiltag og skabe positiv stemning om transformationen: Engang var transformationer noget, man satte penge af til, møjsommeligt lancerede over et halvt eller helt år, og som man efterfølgende forhåbentligt kunne høste frugterne af. I en hastig foranderlig verden er den tilgang sjældent gangbar i dag.

I stedet må virksomhederne hurtigt nå frem til et punkt, hvor transformationen begynder at give et afkast. Helt banalt kan virksomheder i den nuværende situation opnå en besparelse i forhold til de oprindelige budgetter ved fortsat at spare forretningsrejser og i stedet afholde møderne digitalt.

Men der er også mere avancerede tiltag, som hurtigt kan give et afkast. Det gælder f.eks. optimering af priser og markedsføring i e-salget, som i mange virksomheder nu fylder væsentligt mere, end det gjorde ved årets indgang.

De lægger vægt på, at transformationen også skal skabe mersalg og øge gennemsigtigheden: Den spontane reaktion ved et omsætningstab er at gennemføre sparerunder. Det vil ofte også være relevant, fornuftigt og endda uomgængeligt. Men de mest succesrige transformationsledelser lægger vægt på, at de også skal være offensive. Det kan f.eks. være gennem klassiske investeringer i forskning og udvikling eller ny markedsføring. Men den offensive tilgang handler ikke bare om at skabe vækst gennem konkrete foranstaltninger – den handler også om at skærpe organisationen, så den bliver mere effektiv og konkurrencedygtig.

De tænker som en nyudnævnt topchef: Når en virksomhed falder hen i lavvækst, er det et gammelt trick at udskifte topchefen og få friske øjne på sagen. Ofte er dette også en vinderformel. Men den alternative mulighed er, at den gamle topchef formår at tage et kritisk blik på sin virksomhed – herunder de beslutninger, han eller hun selv har truffet. Dette er naturligvis ikke nemt, og metoden vil ofte være at samle et team til opgaven.

Som BCG skriver: Det handler om at glemme talemåden om, at ”if it ain’t broke, don’t fix it”. Måske er der noget, man oplever som velfungerende, der skal ændres til noget, som fungerer endnu bedre. Under alle omstændigheder skal bestyrelsen tidligt i forløbet træffe et valg, for har man først igangsat en transformation, er det sjældent en god ide at udskifte topchefen undervejs.

De forstår, at transformationen ikke har en sidste dag: Coronakrisen er et meget udpræget eksempel på en uforudset begivenhed, der ændrer spillereglerne for virksomheder. Men i mindre skala forekommer sådanne ændringer hele tiden, og derfor har gode transformationer ikke nogen egentlig slutdato.

Sten Thorup Kristensen

Krisen giver virksomheder chance for digitalt tigerspring

Mange medarbejdere har set deres virksomheder ændre sig på den digitale front over det seneste halve år under coronakrisen. Men det betyder ikke, at topledelserne er mætte af forandringer – tværtimod har de aldrig været mere modtagelige for nye løsninger og måder at arbejde på, vurderer konsulentfirmaet Heidrick & Struggles.

Man skal efterhånden være ret gammel for at kunne huske en tid, hvor konsulenter og medier ikke har prædiket, at virksomheder nødvendigvis skal have en digital strategi. Men mange virksomheder har det stadig ikke, eller de har det kun på papiret, mens realiteten er, at de bare følger strømmen og indfører digitale løsninger, efterhånden som medarbejdere eller kunder kræver det, eller de analoge løsninger forsvinder ud af markedet.

Mange af disse virksomheder har taget et stort ryk under coronakrisen, hvor de har været tvunget til at bruge moderne teknologiske løsninger i et hidtil uset omfang.

Nu kan de selvfølgelig gøre, som de plejer, og vente med at gøre mere til næste gang, situationen kræver det. Men de har også chancen for at blive rigtige digitale virksomheder, i den forstand at de handler efter, hvilke digitale løsninger, der vil være tilgængelige og sætte rammerne nu og i den forudsigelige fremtid. Konsulentfirmaet Heidrick & Struggles giver i en guide nogle råd til, hvordan sådanne virksomheder kan gribe sagen an.

Kompleks analyse
Første skridt er at gøre sig klart, hvor man står, inklusive de landvindinger, der er sket under coronakrisen. Den enkle del er at notere sig, hvilke systemer, f.eks. Zoom, man er begyndt at bruge. Mere kompliceret er det at analysere, hvordan det har påvirket medarbejderne og organisationen som helhed. Er man f.eks. begyndt at samarbejde på andre måder og med andre kolleger end før? Hvilke nye muligheder er opstået?

Har de nye arbejdsformer gjort medarbejderne mere eller mindre tilfredse og motiverede? Også kunderne skal naturligvis regnes med. Har deres behov og ønsker ændret sig, og i så fald, har virksomheden forberedt sig på at leve op til denne ændrede efterspørgsel?

I næste skridt skal ledelsen gøre sig klart, at det ikke er helt det samme at lede en primært analog og en primært digital virksomhed. I den sidste er der mindre personlig kontakt mellem leder og medarbejder i dagligdagen. Det kan give medarbejderne den følelse, at de ikke er værdsatte, endsige set.

Lederne – både topledere og den daglige leder på gulvet – må altså finde på nye ting for at opretholde en kontakt ud over det rent formelle. Det er et område, vi givetvis vil se en udvikling i over de kommende år.

Den diskussion om virksomheders formål i samfundet, som allerede var et stort debatemne før coronaen, er blevet endnu vigtigere nu. Situationen har givet mange virksomheder anledning til at vise konkret samfundssind, og erindringen om dette skal nok blive stående længe – men ikke uendeligt.

En anden debat fra de senere år handler om virksomhedskultur. Tankegangen er, at ledelsen kan ændre kulturen hen imod noget, som er mere hensigtsmæssigt i forhold til den kundegruppe, man henvender sig til. Også dette er sværere i en digital virksomhed, og for mange ledere vil det givetvis snarere være opgaven overhovedet at opretholde en kultur.

Til den ende advarer Heidrick & Struggles mod at falde i en af de digitale fælder – nemlig at man kommer til at tage udgangspunkt i digitale løsninger, og så prøver at få medarbejderne til at passe ind i dem. Bedre er det, at man observerer, hvilke menneskelige relationer og samarbejdsmønstre, der fungerer, og så indkøber løsninger til at understøtte disse.

Ligeledes skal man huske, at det ikke er alt, man kender fra den analoge verden, som kan oversættes til noget, der er velfungerende i den digitale verden. Helt banalt skal man måske lave nogle andre slides til personalemødet, når medarbejderne skal se dem på en computerskærm i stedet for på en storskærm.

Sammenfattende advarer konsulentfirmaet, virksomhedsledere mod at tro, at kunder og medarbejdere er mætte af it-relaterede forandringer i denne omgang. Tværtimod, tror rekrutteringsfirmaet, har der generelt set aldrig været større modtagelighed overfor forandringer og nye løsninger på dette felt.

Sten Thorup Kristensen

Studie: Virksomheder får store afkast på bestikkelse

Virksomheder, der betaler bestikkelse, får i gennemsnit pengene mere end otte gange igen – altså hvis de ikke bliver opdaget. Nyt forskningsstudie belyser, hvad der kan lokke chefer på forskellige niveauer ud i de kriminelle handlinger.

Engang var det accepteret i mange lande, at virksomheder betalte bestikkelse til myndigheder og politikere. Der var en fælles opfattelse af, at det nu engang var en integreret del af forvaltningen i mange lande, så bestikkelsen var en nødvendig forudsætning for overhovedet at kunne drive forretning i dem.

Men i dag har stramninger hos både transnationale organisationer, nationale myndigheder og professionelle investorer vendt spillet om: Skandaler om bestikkelser kan ødelægge virksomheders brand og kundetiltrækning, og også topledernes fremtidige karriere.

Så enhver bestyrelse må holde øje med centrale ledelsesgrupper, og sørge for de ikke forfalder til at give bestikkelse. Et nyt studie fra forskere i USA og Hongkong kaster lys over, hvad man skal være særligt opmærksom på. Og der er grund til at være opmærksom:

Overordnede konklusioner er, at bestikkelse er særdeles profitabelt, og at det er sjældent bestikkelse bliver afsløret af politiets eller andre myndigheders granskning af virksomheden. I stedet er det i langt de fleste tilfælde efterforskning af højtstående politikere og embedsmænd, der river virksomhederne med i faldet.

Forskerne har kigget nærmere på 195 bestikkelsessager, omfattende 131 virksomheder noteret på 24 børser i perioden fra 1975 til 2015. De er så gået tilbage i arkiverne, og har fundet ud af, hvornår offentligheden fik kendskab til de kontrakter eller andre fordele, som var et resultat af bestikkelsen, men uden at denne endnu var kendt. Man har herefter opgjort, hvor meget fordelene forøgede virksomhedernes markedsværdi.

I forskningen har der været en skepsis overfor, om bestikkelse overhovedet betaler sig for virksomheder. Umiddelbart opnår de en fordel, men omvendt kan det også være, at praksis med at bestikke svækker deres egen organisation, og at de på det lange sigt bare afleverer en del af deres fortjeneste til politikere/embedsmænd. Det nye studie er tvetydigt på dette felt.

Den typiske virksomhed, der bestikker, har næsten ingen gevinst på det, men derimod et tab på 1,9 procent af markedsværdien i de tilfælde, hvor bestikkelsen bliver opdaget. Men enkelte virksomheder har overordentlig stor fortjeneste, således at aktionærerne i gennemsnit får otte gange så meget retur, som de gennem virksomheden har betalt i bestikkelse. Gevinsten er nogenlunde proportional med den betalte bestikkelse, men måske med en svag effekt af, det marginale afkast er faldende ved stigende beløb betalt i bestikkelse.

Dette sidste bekræfter en af forskernes hypoteser: At jo større åbenheden er i et lands politiske system, jo mindre er gevinsten. Den politiker eller embedsmand, der ved, at han har stor risiko for at blive afsløret, vil kræve en større del af kagen for sit lovbrud. Men der er også overraskelser for forskerne.

De havde f.eks. antaget, at bestikkelse er mere værdiskabende, jo mere rigide landets myndigheder er. Det er en oplagt tanke, at hvis det i et givent land er tungt at få godkendelser og lignende gennem bureaukratiet, øger det effektiviteten, hvis man med betaling til rette vedkommende kan komme udenom muren.

Andre har dog argumenteret for, at virksomheder, der bevæger sig ud af det spor, på lidt længere sigt bare gør tingene sværere for sig selv; måske fordi myndighedspersoner netop er motiverede til at gøre livet ekstra svært for de virksomheder, de ved kan overtales til at give penge under bordet. Forskerne i det aktuelle studie konkluderer, at der er mest sandhed i det sidste synspunkt.

En anden overraskelse var, at der ikke entydigt var nogen sammenhæng mellem, at virksomhederne er underlagt regelsæt fra vestlige lande, herunder OECD, og at deres fortjeneste ved korruption var mindre. Ligeledes var der også kun en marginal mergevinst ved, at personens modtagerland var autokratisk styret, i modsætning til demokratisk styret.

Derimod falder den typiske gevinst ved korruptionen, når modtagerens land har et stærkt juridisk system – må-ske fordi man her i praksis kun tør begå mindre forseelser, som retsvæsenet i de pågældende lande ser mildt på, mens det er i stand til at slå hårdt ned på korruption i større skala. Studiet “What determines the return to bribery? Evidence from corruption cases worldwide” kan downloades her .

Guide: Her er din tjekliste til første formandspost

At man er en dygtig topdirektør er ikke automatisk ensbetydende med, at man også vil være en dygtig bestyrelsesformand. Opgaverne er helt anderledes, og det er også nogle andre menneskelige egenskaber, der er i spil. Blandt andet skal den dygtige bestyrelsesformand have fokus på rollen som holdleder og være afklaret med, at det er andre end ham selv, der bør have æren for virksomhedens triumfer.

En sandsynlig følge af coronakrisen vil være, at der kommer en bølge, hvor mange for første gang bliver udpeget som bestyrelsesformænd. Mange selskaber har under krisen fornuftigt nok valgt at sætte den normale rotation i bestyrelsen på pause. Samtidig kan man forestille sig, at nogle bestyrelsesformænd er udmattede efter forårets hårde arbejde, og at de gerne vil afløses.

Selskaberne kan heller ikke bare, som det var almindeligt tidligere, hyre garvede formænd, der i forvejen har deres virke i en række andre bestyrelser. Således har de proxyrådgivere, som bestyrer investorernes stemmeafgivning på generalforsamlinger, en højeste grænse for, hvor mange andre aktiviteter en formandskandidat kan have.

Der vil altså være brug for at hente nye navne ind, og der skulle være navne nok at tage af, for der er jo også mange virksomhedsledere, for hvem coronakrisen har været en anledning til at brillere.

Konsulenthuset SpencerStuart opfordrer i en guide formandskandidater og virksomheder til forsigtighed: Dét, at f.eks. et bestyrelsesmedlem eller en direktør har vist store evner, er ikke ensbetydende med, at han også vil være en god formand.

Der er mange andre faktorer i spil, og kandidaten skal også forstå, hvordan en formandspost adskiller sig fra hans hidtidige roller. Her er en tjekliste for den nye formand, som både kandidaterne selv og selskaberne kan anvende:

• Kandidaten skal i høj grad sympatisere med virksomheden og dens aktiviteter. Det vil være nødvendigt med tanke for det tidsforbrug en formandspost indebærer.

• Kandidaten skal anerkende, at formandsrollen er betydeligt mindre vigtig end den rolle, topchefen spiller.

• Formandsrollen skal være tilbagetrukken. Det er andre, der skal frem i rampelyset, og det skal formanden hjælpe med. Sat på spidsen – andre skal have æren for succeserne, mens formanden skal bære ansvaret for fejl.

• Formanden skal lede, men ikke på samme måde som en direktør. Hvor det er en dyd, at sidstnævnte leder fra fronten og er synlig for medarbejderne, er det kontraproduktivt, hvis formanden gør det samme. Denne erkendelse kan specielt være vanskelig for dem, som netop er valgt som formænd, fordi de har vist store evner som direktører.

• Formanden skal være helt åben overfor at give direktører og andre medarbejdere råd og vejledning, også når det er karrierefremmende for dem, der modtager sådan vejledning. Formanden skal ikke have noget at bevise for sit eget vedkommende.

• Formanden skal være klar til at være en ydmyg tjener for selskabet og dets aktionærer, medarbejdere og stakeholdere i en bredere forstand. F.eks. skal formanden være klar til at blive gjort til syndebuk og dermed redde en CEO.

• Ligeledes skal formanden i en ekstrem situation, f.eks. ved dødsfald, være klar til at overtage CEO-funktionen for en periode.

• Formandsrollen er ikke entydig. Forskellige situationer kalder på forskellige handlinger, og formanden skal være i stand til at omstille sig. I en situation kan opgaven f.eks. være minutiøst at kontrollere og stille kritiske spørgsmål til direktionen – i en anden at give denne direktion stærk opbakning, såvel internt som eksternt.

• Det er reglen mere end undtagelsen, at formænd kommer fra en anden branche eller sektor. Derfor skal formanden være klar til at lede et selskab udenfor sin egen hjemmebane.

• Endelig er der en række personlige egenskaber, som det er nyttigt, at formanden har. Med respekt for at ikke to mennesker – heller ikke to formænd – er ens, og at ingen kan rumme alt godt, er der tale om f.eks. forudseenhed, humoristisk sans, empati, at være en god lytter, social intelligens, nysgerrighed, fravær af sentimentalitet (som medfører manglende handlekraft ved problemer i ledelsen), integritet og mod samt evnen til at stå fast i en storm.

Foruden alt dette kommer naturligvis en masse formelle krav, f.eks. om uafhængighed, som både virksomhed og kandidat skal forholde sig til. Men den slags krav er mere ligefremme og noget, som virksomhedens jurister, eller specialister i nomineringskomitéen, kan forholde sig til.

STK

Konsulenthus: Store danske virksomheder styrket ud af krisen

Især de store danske medicinalvirksomheder har klaret sig bedre end deres globale konkurrenter under coronakrisen. Udfordringen nu er at udnytte forspringet, anfører Boston Consulting Group i en analyse af store nordiske selskabers vej gennem krisen.

Coronakrisen har trykket bundlinjen i langt de fleste selskaber, men den gode nyhed er mindre kendt: Nordiske selskaber har klaret sig bedre end deres globale konkurrenter. Det betyder, at de alt andet lige har bedre kort på hånden, når de skal udnytte de muligheder, opturen efter en krise bringer med sig.

Boston Consultning Group (BCG) har i en analyse regnet på de store nordiske virksomheders regnskaber i coronakvartalerne. Selskaber er sammenlignet med deres globale peers, og resultaterne er vægtet efter de forskellige branchers tyngde.

Totalt set har nordiske selskaber outperformet deres globale konkurrenter med et 3,4 procentpoint højere totalt afkast til investorerne.

Især dansk erhvervsliv har klaret sig godt; særligt trukket af, at vores store medicinalindustri ikke bare har været relativt upåvirket, men også mindre påvirket end medicinalindustrien på verdensplan. I den anden ende af skalaen er Norge det eneste nordiske land, hvis erhvervsliv har klaret sig ringere end sine globale konkurrenter.

Det skyldes bl.a. den svækkede norske krone. Men den overordnede forklaring er også, at oliemarkedet har været så hårdt ramt, bl.a. med negative priser på futurekontrakter. Det er dog ikke et specifikt norsk fænomen, at den nordiske energisektor er blevet overgået af globale konkurrenter. Faktisk er de danske energiselskaber dem, som har klaret sig dårligst i Norden.

Af øvrige sektorer har også nordisk teknologi og tele klaret sig rigtigt godt, mens forbrugergoder i moderat grad har outperformet sine globale peers, og industrigoder omvendt ligger lidt under de globale peers.

Men det overordnede billede er altså, at nordiske, og især danske, virksomheder, lige nu står i en relativ styrkeposition. Det giver BCG anledning til at minde om, at overgangen fra krise til ny optur, som vi sandsynligvis står i lige nu, både giver nogle muligheder og indeholder nogle faldgruber. Konsulenthuset har i den forbindelse fem erindringspunkter til virksomhederne:

Vær proaktiv: BCG’s analyser viser, at under finanskrisen var 80 procent af virksomhederne reaktive i den forstand, at de var optagede af at rydde op efter krisens virkninger, efterhånden som de kunne se, de blev ramt. Mange af dem blev senere overhalet af en elite af virksomheder, der tidligt havde sørget for at sikre sig likviditet og at sondere terrænet for opkøbsmuligheder.

Øg vitaliteten: Når ens forretning under hård belastning klarer sig bedre end konkurrenterne, kan man nemt falde hen i selvtilfreds konklusion om, at man har gjort det rigtige. Det er farligt. Man skal holde øjnene åbne for ny innovation, både i henseende til produkter og markedsføring, og man skal også undersøge nye, potentielle markeder.

Hold fast i visionen: Omvendt kan man i den gode stemning også blive forført til at ændre hele forretningen. Det er vigtigt, at man holder fast i den vision, man havde forinden og kun justerer i den, hvis seriøse analyser viser, at det er hensigtsmæssigt.

Byg modstandskraft: En krise giver inspiration til, hvordan man skal håndtere den næste krise. Mange virksomheder har f.eks. været i stand til at klare sig gennem coronakrisen, fordi de under finanskrisen havde lært på den hårde måde, at de skulle have et stærkere kapitalberedskab. Også den scenariebaserede risikostyring er blevet almindelig efter finanskrisen, der kom næsten lige så uventet som coronakrisen.

Strømlin organisationen: Med kriser følger fyringsrunder, men de klogeste virksomheder skærer ikke til efter grønthøstermetoden. De overvejer, hvordan organisationen skal se ud på lang sigt, og tilretter så vidt muligt besparelserne efter dette.

STK

Flemming Østergaard: Mine fem vigtigste ledelseserfaringer

For den tidligere bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment Flemming Østergaard handler succes først og fremmest om at finde og rekruttere de rigtige mennesker. Og det skal man tage sig tid til at gøre grundigt, fortæller den erfarne erhvervsmand til fagredaktør Peder Bjerge i dette toplederinterview.

En lang karriere i dansk og udenlandsk erhvervsliv har givet erhvervsmanden Flemming Østergaard en række vigtige erfaringer som leder. De vigtigste læresætninger handler for ham først og fremmest om mennesker. Dette fokus har vist sit værd, uanset om han har været bestyrelsesformand for internationale virksomheder eller mentor for iværksættere.

1. Kun ved at behandle mennesker forskelligt, kan du behandle dem ens.
”Hvis du eksempelvis skal instruere fem sælgere i, hvad de skal foretage sig, er det ikke sikkert, at de hver især opfatter det på samme måde. Sidder der 25-30 mand til undervisning, tager man ofte ikke hensyn til, at nogle skal have det fortalt på en anden måde end de andre. Nogle forstår en hurtig besked eller ordre, andre skal have det forklaret på en anden måde. Ligesom der i en almindelig skoleklasse kan sidde måske tre, som er ordblinde.

Hvis ikke lærere eller arbejdsgivere får fat i dem på en anden måde end den sædvanlige, har man tabt tre elever eller tre medarbejdere på gulvet. Og det kan være, at de i virkeligheden ville være de tre bedste i klassen eller på arbejdspladsen, hvis der blev taget hensyn til deres individuelle forhold.

Da jeg startede et selskab i Miami, Florida, opdagede jeg, at instruktioner til staben om markedsføring blev opfattet vidt forskelligt. Kort sagt kræver det menneskekundskab, når man skal have med mennesker at gøre.

Jeg har taget konsekvensen af det, og når jeg f.eks. skal ansætte nye medarbejdere, er jeg meget grundig. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken stilling det er. Er det en ledende stilling, har jeg meget ofte, ja faktisk gennem hele min karriere, ønsket også at træffe vedkommendes kæreste eller ægtefælle.

Når jeg siger, at mennesker er det vigtigste i en virksomhed, er det ikke en kliché. Det er noget, jeg mener.”

2. Det vigtigste i enhver virksomhed er mennesker
”Jeg har set selskaber, som har topprodukter men ikke succes. Hvorfor? Jo, de har de forkerte mennesker ansat. Jeg har også set virksomheder med en på papiret dygtig direktion, forstået på den måde, at de er dygtige akademikere, cand.merc.’er og alt muligt fint fra dyre skoler. I teorien er de utroligt dygtige, men de kan ikke sætte en ordentlig organisation sammen.

Jeg har også set fantastisk dygtige salgsafdelinger, der f.eks. kan sælge en masse biler. Til gengæld kan de ikke finde ud af at levere bilerne og har en elendig service. Og så nytter det jo ikke, at de er dygtige til at sælge.

Her i nyere tid har jeg fundet ud af, at hvis jeg ringer til et selskab, skal jeg ofte vente gud-ved-hvor-længe på en elendig service. Så skal man trykke ’et’ for personlig betjening, så trykke på ’to’ for noget andet, og ’tre’ for noget tredje. Snart er der gået 14 minutter med det. Det er der da ingen, der gider.

Der er mange selskaber, som har en så elendig telefonbetjening, at man tror, det er løgn. Så hjælper det jo ikke, at man har veluddannede chefer.

Alle er vigtige i en organisation, uanset om det er telefondamerne, sælgere eller dem, der sørger for logistikken. Det gælder hele vejen rundt i en organisation. Men alt for mange glemmer at sørge for, at hele helheden fungerer rigtigt.”

3. Service er nøgleordet
”I sidste instans handler det om at ansætte de rigtige mennesker. Og som jeg sagde før, lægger jeg utroligt meget vægt på ansættelsessamtaler. Nogle gange har jeg helt op til fem samtaler. Hellere bruge 14 dage på det end at gøre det for hurtigt.

Tag f.eks. indenfor fodboldens verden. Du finder en fodboldspiller, som virkelig er god. Men det er ikke nok. Du er nødt til grundigt at undersøge, hvordan han er udenfor banen. Det kan være en fodboldspiller, en sælger eller andre. Han eller hun kan være nok så dygtig, men er vedkommende ikke en holdspiller, kan det smadre en organisation.

Så igen: Det handler om mennesker, mennesker og atter mennesker.

Et andet eksempel er sælgerne. Der er mange, som gerne vil være sælgere, men som ikke egner sig til det. De har taget pæne eksaminer og er dygtige til at lave skriftlige opgaver. Men det nytter ikke noget, hvis de ikke har personlighed eller kan give kunderne den rigtige service. Og service er nøgleordet.

Hvis jeg skulle lære folk om service, kunne jeg finde på at tage dem ind på restauranten Grøften i Tivoli, så de kunne se ejeren, Poul Eriksen, som desværre døde for nylig. Jeg har sagt til dem: Prøv at se, hvordan han tager sig af kunderne.

Jeg er i øjeblikket i gang med at hjælpe to unge mennesker med at starte en restaurant. Hver eneste dag taler vi om service. Det hjælper jo ikke, at maden er til Michelin-stjerner, hvis servicen er elendig.”

4. Behandl andre mennesker, som du selv vil behandles
”Jeg har vitterligt været i en branche, hvor jeg var misundelig på et par af mine konkurrenter, fordi de havde både bedre produkter og attraktive priser. Men vi var langt mere succesfulde, fordi vi havde de rigtige mennesker. Det handler også om, at man behandler andre mennesker, som man selv gerne vil behandles. Det lyder bibelsk, men det virker.

Hvis jeg skal tillade at rose mig selv, vil jeg sige, at alle de mennesker, jeg har arbejdet sammen, kom rendende, hvis jeg ringede efter dem en søndag eller lørdag.

Den dag i dag får jeg stadig julekort fra folk, jeg har arbejdet sammen med i ind- og udland. De synes, at det har været spændende at arbejde sammen med mig. Det tager jeg som en kæmpe kompliment.”

5. Vær et FÆ
”I den forbindelse handler det om nogle meget enkle ting: Når jeg er ude for at holde foredrag, og begynder med at sige, at man skal være et FÆ, er der mange, som tænker: Hvad fanden tænker idioten? Men jeg mener det virkeligt. Man skal være flittig og ærlig.

Jeg har lært det af min far. Jeg begyndte at gå med mælk, da jeg var 12 år. Jeg tjente mine første 25 kr. Derhjemme skulle jeg aflevere de 15 kr., hvad jeg syntes, var dybt uretfærdigt. Men det lærte mig, at man skal spare op.

Da jeg blev konfirmeret, fik jeg en bankbog med de 15 kr. plus 15 kr., som min mor og far havde lagt til. Det var den måde, jeg lærte, at det kunne betale sig at arbejde.

Da jeg stiftede min egen virksomhed, var der mange, som sagde: “Tør du virkelig det?” Jeg har selv aldrig haft nogle problemer med det. Det handlede kun om at være flittig. Og gik det galt, kunne jeg da altid gå med aviser eller feje gader. Der er altid et job.

Det bringer mig videre til det med ærlighed. Når det gælder det at være ærlig, har det den fordel, at man altid kan huske, hvad man har sagt. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har mødt, der fortæller én bestemt historie. Og næste gang er historien en anden.

Selv har jeg ikke problemer med, at folk begår fejl, hvis de ellers arbejder hårdt. Men er der tale om folk, som er uærlige, er jeg fuldkommen iskold. Man kommer simpelthen længere med ærlighed. Men en gang imellem skal man tænke sig om, hvis man kan mærke, at ærligheden sårer mennesker. Her er det tilladt at komme med en nødløgn.”

Log ind