Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 38

Guide: Profilen på den ”rigtige” digitale marketingdirektør

I den nye digitale verden har arbejdet med marketing fået langt flere facetter, og mange topchefer kæmper med at finde den rette direktør til at stå i spidsen for det. En prioritering af de mulige kvaliteter, som kandidaterne kan have, kan føre til et lykkeligere ægteskab mellem virksomhed og CMO’en, Chief Marketing Officer.

Hvis der er to personer i direktionen, som typisk taler forbi hinanden, så er det topchefen – CEO’en – og marketingdirektøren – CMO’en. Da det jo er førstnævnte, der sidder for bordenden, er det sidstnævnte, der enten bliver skubbet ud eller trækker sig, når relationen går helt skævt. CMO’en er den post i direktionen, der hyppigst bliver skiftet ud på, oplyser Bain & Company i en analyse , og ”levetiden” for en CMO er tilmed faldende – fra gennemsnitligt 31 måneder i 2017 til blot 28 måneder i 2018.

Alt for hurtige udskiftninger er naturligvis uhensigtsmæssige, og Bain & Companys budskab går derfor ud til topchefen. Det er nemlig som regel ham eller hende, den er gal med, lyder konsulenthusets budskab.

CMO’en får skylden
Konkret stammer en stor del af striden mellem CEO og CMO fra det forhold, at kunderne stadig er på vej over på digitale platforme – en verden som i sig selv er foranderlig. Det stiller stadigt nye krav til marketingindsatsen. CMO’en ved, hvor svært det er, og vil mønstre al sin faglighed.

Hvis det fungerer, er alt naturligvis fint. Men hvis det ikke fungerer, vil CEO’en tendere til at koge spørgsmålet ned til, om CMO’en når de ønskede resultater, og hvis ikke, da se sig om efter en ny.

Den opgave kan være mere end svær, for i mange brancher findes der endnu ikke nogen formel for, hvordan man gør i den digitale verden. Dermed er det heller ikke altid oplagt hvem, man skal sætte i spidsen for det. Det er ikke som for 20 eller 30 år siden, hvor f.eks. en virksomhed, der sælger forbrugsvarer, ”bare” skulle få lavet nogle gode tv-reklamer.

I sin søgning efter egnede kandidater vil CEO’en typisk se tre arketyper:

Den visionære, som er den første blandt de kreative i marketingteamet. I tv-reklamernes tid var det ham eller hende, som selv udtænkte, hvilken målgruppe der skulle rammes med hvilke budskaber, og som kunne have en god sparring om den konkrete udførsel med reklamebureauet. I nutiden vil den kreative selv udtænke, hvor på nettet man finder de potentielle kunder, og hvordan man rent faktisk får dem til at købe noget.

Den professionelle, som gennem første del af sin karriere har prøvet kræfter med alle væsentlige discipliner indenfor marketing. Det er en tilgang, som nogle af de allerstørste producenter af forbrugsforvarer, som Procter & Gamble og Coca-Cola, har sværget til, når de skulle rekruttere til øverste ledelseslag i marketingafdelingen.

Den digitale troldmand er den sidste arketype, som er kommet til. Det er typen, som kan sine digitale markedsføringskanaler på fingrene, og som også forstår teknikken bag dem, og dermed hvordan de kan udvikle sig. Nogle virksomheder er faktisk gået helt bort fra at have marketingdirektører – de ser det som en rent teknisk disciplin og ansætter i stedet en flok it-specialister, som f.eks. kan placeres under COO’en.

CEO’en, der er i færd med at rekruttere, vil ideelt set gerne have alle tre arketypers kvaliteter. Men den slags ideelle kandidater findes stort set ikke, så kunsten er at prioritere, ud fra, hvad situationen nu er. Bain & Company nævner nogle eksempler:

En kombination af den visionære og den professionelle kan være den bedste løsning, hvis virksomheden først og fremmest lever af sit brand, og det er det, som skal flashes og vedligeholdes. I det tilfælde er det mindre vigtigt, om den digitale markedsføring er optimal. Hvis kunderne kan lide markedsføringen, skal de nok finde produktet.

Hvis virksomheden omvendt skal erobre verden via nettet, kan en kombination af den visionære og den digitale troldmand være løsningen. Ulempen ved den er, at den kan være relativt dyr: Der mangler en til at holde styr på omkostningerne, og de enkelte tiltag vil meget ofte kunne måles som profitable i sig selv, så de er et argument for at bruge flere penge.

Er brandet veletableret og med mindre behov for vedligeholdelse – som det typisk gælder for virksomheder med kunder, der køber relativt sjældent – er kombinationen af den professionelle og den digitale troldmand værd at fokusere på.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Gode råd til det virtuelle jobinterview

Under coronakrisen er mange jobinterviews, selv på højt niveau, foregået elektronisk via video. Det kan godt fungere. Men kandidater skal være opmærksomme på en række forskelle til et interview, hvor man sidder i samme lokale. Denne guide, som vejleder jobsøgerne, kan også bruges i forbindelse med videomøder i andre sammenhænge.

Under coronakrisen har mange vænnet sig til arbejdsmæssige videomøder, og det har været en overraskelse, hvor godt det fungerer. Men hånden på hjertet: Det virtuelle møde har også sine alvorlige begrænsninger. Og sidder man alligevel i samme ejendom, ville man altid vælge det fysiske møde.

Svaghederne ved det virtuelle møde kommer ikke mindst til udtryk i forbindelse med jobsamtaler. Dem har der også været mange af coronakrisen, og måske vil man også efter denne se, at flere jobinterviews – selv i henseende til topstillinger – vil foregå via Zoom eller Skype.

Rekrutteringsfirmaet Odgar Berndtson har udarbejdet en guide , der skal klæde jobansøgeren på til dette interview. Men guiden er i virkeligheden også relevant for alle andre, der skal sælge noget via et virtuelt møde. Det er jo også vigtigt at fremstå godt, hvis man taler med f.eks. en potentiel storkunde.

God forbindelse
I udgangspunktet skal det rent tekniske virke. Det kan forekomme indlysende. Men det gør et dårligt indtryk at rode med det tekniske, mens andre venter. Båndbredden skal også være tilstrækkelig. Hvis forbindelsen ”hakker” vil pointen med videoen forsvinde og måske endda virke negativt, for så vidt billedsiden fryser på et dårligt billede. Man skal også tænke over, hvad modparten ser og hører. Det vil sige, at man skal finde et rum med en passende baggrund, og at man måske skal klæde sig anderledes, end man ville gøre til et fysisk møde. Man kan eventuelt tjekke med en ven eller familiemedlem, hvordan stedet virker.

Man skal også sørge for ikke at blive forstyrret undervejs af telefoner, børn eller andet. Der har været historier om, hvordan man under lockdownen pludselig blev mindre formelle, og det f.eks. bare var hyggeligt, når der var familie i baggrunden hos en af mødedeltagerne. Men som verden åbner igen, vil man nok vende tilbage til formalia, specielt under jobsamtaler.

En stor ulempe ved de virtuelle møder er, at mange detaljer går tabt. Man ser ikke indretningen af lokalerne, og man får ikke de små sociale detaljer med, som kontakten mellem interviewerne i de mindre formelle øjeblikke, hvor der f.eks. skænkes kaffe.

Dermed mister man som jobsøger også nogle kilder til at vurdere virksomhedens kultur. Dette tab må man forsøge at råde bod på gennem research inden interviewet. Dette kommer oven i den research, man også ville foretage ved et fysisk møde, og som der naturligvis stadig er behov for, selv om mødet er virtuelt.

Mere kantet
Når interviewet er i gang, skal man være opmærksom på, at det virtuelle møde på nogle måder er anderledes end det fysiske. F.eks. er det her ikke så oplagt at bladre tilbage til en introduktion. Derfor skal man være opmærksom på de informationer, man får undervejs.

Man skal gøre sig umage med at tale klart og holde øjenkontakt – fra skærmarbejde er vi vant til at lade øjnene flyde, som det passer os. Men den vane skal man prøve at lægge fra sig, når der er et menneske i den anden ende. Det virtuelle møde vil være mindre frit end de fysiske. Der vil være behov for struktur, og at man ikke afbryder hinanden (som f.eks. når man kommer i tanke om en pointe, man glemte at få med, og venligt afbryder den, der har fået ordet efterfølgende). Denne stivhed gør det også sværere at kommunikere personlige træk og interesser.

Man kan eventuelt tydeligt lægge denne del i første del af interviewet, således at alle værdsætter det, men også forstår, at man herefter går over til den mere formelle del. Nogle af ulemperne ved det virtuelle møde opvejes af, at det til gengæld er mere acceptabelt at følge op med spørgsmål og præciseringer. Ved det fysiske møde forventes det i højere grad, at deltagerne har fulgt med og afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål og misforståelser undervejs.

Efter det virtuelle møde er det tværtimod god stil at sende en e-mail, hvor man i kort form noterer mødets konklusioner, sådan som man opfatter dem, og hvor man opsummerer egne, vigtige budskaber.

Megatrends i tiden efter corona: Den ”nye normal”

Efter finanskrisen talte man om den ”nye normal”, der var opstået i kølvandet på den finansielle rystetur. Coronakrisen vil igen ændre på denne normal – og dermed den omverden, erhvervslivet agerer i, vurderer konsulenthuset McKinsey, der peger på 13 trends, vi vil opleve på mellemlangt og langt sigt – og i nogle tilfælde helt uden synlig udløbsdato.

Forbrugerne genvinder optimismen og prøver at genvinde det tabte. Nedlukninger har givet forbrugerne anledning til en række besparelser, f.eks. på rejser og restaurantbesøg. Men usikkerheden har også i sig selv motiveret til at holde på pengene. Når corona ikke længere er hovedtemaet, vil de igen mere sorgløst bruge penge, og specielt på de ting, de har måttet undvære. Billedet vil dog variere fra land til land. Der vil være mindst optimisme i lande med en stor andel af ældre, f.eks. Frankrig, Italien og Japan, hvor også coronaens eventuelle sene bølger vil ramme hårdest.

Normalisering i turistindustrien, men ikke i erhvervsrejser. Fritidsrejser er et af de goder, som forbrugerne formentligt hurtigt vil vende tilbage til. Det understøttes også af erfaringerne fra Kina, hvor pandemien havde sit første udbrud, men hvor man tilsyneladende siden har undgået nye smittebølger. Men erhvervslivet forventes at bruge de nye erfaringer med digital kommunikation til at spare rejseudgifter. Professionelle rejser stod inden pandemien for over halvdelen af rejsebranchens omsætning og 70 procent af dens fortjeneste.

Et boom i iværksætteri. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og under coronakrisen er der opstået rigtigt mange nye ideer, specielt indenfor it og sundhed. Det har givet sig udslag i stiftelsen af usædvanligt mange nye virksomheder, hvor finanskrisen til sammenligning havde den stik modsatte effekt. Tendensen er især tydelig i USA, måske fordi hjælpepakkerne her har været fokuserede på at kompensere tabt indkomst frem for tabt arbejdstid. Men også i flere europæiske lande har man i efteråret set mange nye virksomheder, hvoraf nogle med tiden kan vokse sig store.

Digitalisering sætter fart i den fjerde industrielle revolution. Før coronakrisen var virksomhederne langsomme til at tage ny teknologi til sig. Sådan var selvopfattelsen langt fra dengang. Men sådan fremstår det ovenpå den hastige udvikling, der er sket gennem 2020. Mange virksomheder har taget nye digitale redskaber til sig, og måske har de også lært sig at lære, så de har nemmere ved at tage f.eks. kunstig intelligens i brug. I så fald vil det give et produktivitetsspring, der igen kan føre til en periode med højere økonomisk vækst.

Indkøbsvaner er ændrede for altid. I USA steg nethandlen i første halvår lige så meget, som den var steget i hele det årti, der var gået forud. Det er bare et eksempel på, i hvor høj grad forbrugerne har flyttet deres indkøb online. Nogle af dem vil formentlig finde tilbage til de fysiske butikker, men langt fra alle. Dermed er det alvor for de brands, der ikke har lært sig at sælge direkte til slutbrugerne – og det er der mange, der ikke har. En del bliver også holdt tilbage af, at forbrugerne er mindre loyale mod brands, når de handler online. Derfor er specielt de stærke brands ikke glade for at medvirke til yderligere at skubbe til den vaklende butikshandel.

Leverandørkæder bliver lagt om. En enstrenget leverandørkæde er sårbar – det har mange virksomheder erfareret under coronakrisen, og flere andre forhold gør dem motiverede til at fordele indsatsen på flere heste.

For det første har de ved nærmere analyser set, at det faktisk jævnligt sker, at en leverandør må lukke ned i uger eller måneder, f.eks. på grund af strejker. For det andet får lønforskelle mindre betydning, når processer automatiseres. Og for det tredje er der fordele ved at have leverandører i geografisk nærhed, så man nemmere kan samarbejde med dem om f.eks. nye produktserier.

Nye arbejdsformer har fået et skub fremad. Det meget hjemmearbejde siden coronaens indtog kom ikke ud af det blå. Også inden pandemien diskuterede man nye organiseringer med forskellige former for fjernarbejde. Nu har man praktiske erfaringer med det. Men netop omkring praktikken er der meget at gøre endnu, bl.a. beslutninger om, hvor meget kontorplads man får brug for, og hvordan den skal indrettes.

Sten Thorup Kristensen

McKinsey omtaler de 13 trends i gennemgangen af nye trends efter corona. Denne artikel beskriver de syv første trends, mens de øvrige seks vil blive omtalt i næste udgave af ØU Ledelse.

Trends: Ti tech trendenser ved indgangen til 2021

Læs her om de ti vigtigste tech-trends i 2021, som konsulenthuset Bain gennemgår. Blandt andet denne overraskende nydannelse: Computerspil vil blive en vigtig del i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser.

Fænomenet med ny software til at administrere fravær er en af ti tech-trends, som Bain har identificeret under coronakrisen, og som konsulenthuset beskriver i en guide :

Decentral kunstig intelligens. Under coronakrisen har cloudløsninger fået lidt af et gennembrud. Men clouden er i sidste ende et stykke hardware, og det samme er den infrastruktur, der leder data til og fra den. Den øgede trafik har således ført til flaskehalse og overbelastninger, som brugerne har oplevet som langsom forbindelse. Kapaciteten kan forøges ved at lade decentral kunstig intelligens styre trafikken. Teknologien kan også kombineres med Internet of Things, så der er kunstig intelligens ude ved den enkelte sensor.

5G revolutionerer produktion. Også de kommende 5G-netværk vil øge kapaciteten i infrastrukturen, og det nye netværk ventes samtidig at være meget mere stabilt, end 4G er det. Det vil gøre det anvendeligt i mange fysiske processer, hvor pludselige dataudfald er uacceptable – f.eks. når læger skal styre en operation på afstand.

Smartphones optimerer forsikringer. Nu, hvor vi alle går med en smartphone, er det teknisk muligt for forsikringsselskaber at følge meget af vores adfærd og dermed lave forsikringsprodukter, der tager bedre højde for vores individuelle risiko. I første omgang tænkes det brugt til bilforsikringer, hvor man kan belønne gode bilister og motivere de dårlige til at blive bedre. Samtidig vil man kunne advare kunderne om farlige situationer og modtage skadesanmeldelser få minutter efter, at skaden er indtruffet.

Kunstig intelligens i den finansielle sektor. Måske er der hjælp på vej til hvidvasksekretariatet, der modtager en syndflod af indberetninger fra bankerne, der for en sikkerheds skyld anmelder selv små uregelmæssigheder: Med nye systemer, baseret på kunstig intelligens, vil det være langt nemmere at identificere reelle forsøg på svindel. Systemerne vil – mere fredeligt – også kunne bruges af banken til at forudsige, hvilken type produkter en ny kunde vil være interesseret i.

Sikkerhed ved adgangskoder. Meget hacking foregår ved, at hackeren bryder ind i selskabets såkaldte active directory, hvor adgangskoder findes. Denne type hackere har fået nemmere vilkår under coronakrisen. Derfor må virksomhederne opruste med ny software, der hurtigt kan spotte indbruddet.

Ledelse af personalets fravær. Fravær på grund af sygdom eller andet er en stor omkostning, særligt i nogle sektorer. I detailhandlen kan en butik måske nok holde åbent med to i stedet for de sædvanlige fire medarbejdere, men servicen, og dermed salget, bliver derefter. Nye it-systemer gør det nemt for store koncerner at overskue, hvor de har ledig arbejdskraft og hvilke omkostninger, det vil indebære at flytte en medarbejder midlertidigt.

Teknologi i sundhedssektoren. Hvordan skulle en app dog kunne hjælpe til med at hele et sår? Jo, ved hjælp af billedgenkendelse kan den se, om der er begyndende betændelse i såret. Med denne information kan lægen eller sygeplejersken hurtigt finde den rette behandling.

Computerspil i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser: Ansøgerens resultater vil fortælle om hans kvalifikationer, erfaringer, sociale og kognitive evner osv. Dette op til et punkt, så man i princippet ikke mere behøver bede om eksamensbeviser eller anbefalinger. Spilscoren vil fortælle, hvad ansøgeren kan.

Fra eje til leje. Coronakrisen har været skidt for tjenester som Airbnb og Uber. Men princippet fra deleøkonomien vil overleve: Der er store fordele ved at leje et produkt frem for at købe det, og det vil sprede sig til andre kategorier af produkter. Med det vil også følge selskaber, der håndterer infrastrukturen, f.eks. returnering af produktet efter brug.

Reduktion af fødevarespild. Det anslås, at 30 procent af verdens fødevarer ender med at blive kasseret – mange af dem allerede i butikkerne. Nye digitale redskaber kan hjælpe med at få dem solgt til rabatpris, så kunderne f.eks. kan stille sig i kø til at købe en given vare tæt på udløbsdatoen.

Sten Thorup Kristensen

Finn Helmer: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Gennem de seneste årtier har erhvervsmanden Finn Helmer arbejdet som leder og iværksætter i den danske og udenlandske teknologiverden. Han stod for et spektakulært milliardsalg af NKT-virksomheden Giga i 2000, som gjorde ham berømt, og han oplevede at miste alt ved en konkurs knap 15 år senere. Læs hans vigtigste ledelseserfaringer, som han har fortalt til fagredaktør Peder Bjerge.

Hvad lærer man som leder af at gå fra succes til konkurs? Om nogen må erhvervsmanden Finn Helmer kunne svare på det spørgsmål. Han tog alle danske overskrifter, da NKT-koncernen i marts 2000 solgte datterselskabet Giga for knap 10 mia. kr. Som direktør for selskabet fik han selv godt 330 mio. kr. ud af handlen.

Efter en karriere i den amerikanske Intel-koncern investerede Finn Helmer stort i bredbåndsvirksomheden ComX, som han gik personligt konkurs med i 2013. I dag er den garvede IT-mand bestyrelsesformand i en række mindre teknologiselskaber.

Ikke unaturligt fremhæver han som det første vigtigheden af at forstå netop teknologi, hvis du skal begå dig som leder i dagens marked, hvor digital forståelse bliver stadig vigtigere.

1. Du skal have teknisk viden
”Som det første skal du have teknisk viden, når du går ind i en teknologivirksomhed. Jeg er selv uddannet civilingeniør i elektronik. Og det niveau skal du have som leder, fordi du skal forstå, hvad der sker i virksomheden. Og du skal forstå detaljerne, når du skal tage beslutninger.

Når du kan se sådan en som mig gå ind i en virksomhed som Giga, der ikke tjener penge, og et år senere tjener den penge på bundlinjen, er det for mig et tegn på, at mange af de ledere, der arbejder med teknologivirksomheder, simpelthen ikke er dygtige nok. De forstår ikke, hvad de har med at gøre. Og det går i sidste ende ud over de ansatte i virksomheden. Det er jo synd. En leders ansvar er netop at lede virksomheden frem til, at den kan tjene penge. Som oftest går lederne galt i forhold til tre ting. Det første er at skabe et team.

Det vender jeg tilbage til. Men den anden fejl er, at de ikke forstår teknologien. Og fordi de ikke forstår den, tager de en masse forkerte beslutninger. Den sidste fejl, jeg ofte ser, er, at de ikke forstår markedet. Det kan man se som et hav med store bølger. Her skal du følge bølgerne. Hvis du ikke gør det, risikerer du at ryge under vandet. Og det er ikke altid lige sundt. Du skal forstå at bevæge dig i forhold til markedet.

Forstår du teknologien, er du i stand til at følge markedet. For godt ti år siden holdt regeringen f.eks. en konference om udviklingen indenfor telekom. Her gik en TDC-direktør på talerstolen for at sige, at ingen dansk familie ville nogensinde skulle bruge en internetforbindelse med en hastighed på mere end 4 Mbit/s.

Bagefter gik jeg op på talerstolen og talte for, at vi skulle gå efter at give danskerne hele 10 Gbit/s, altså mange gange hurtigere internet. I dag kan vi se, hvem der fik mest ret. Det er selvfølgeligt meget sjovt. Men det viser for mig, at der er en total mangel på forståelse for, hvad teknologi betyder for markedet.”

2. Du skal være uddannet indenfor salg
”Du skal nemlig forstå, hvad markedet beder om. Det kræver, at man er uddannet indenfor salg. Når du går ind i en virksomhed, vil du meget ofte stå i den situation, at produkterne ikke er tilpasset det, markedet efterspørger. I virksomheden synes medarbejderne, at deres produkter er enormt smarte. Men det er fuldkommen ligegyldigt, at du synes, at dit produkt er fantastisk, hvis markedet mener noget andet. Så du er nødt til som leder at kunne vurdere, hvad der sker derude blandt kunderne.

Ud over min ingeniøruddannelse er jeg selv uddannet indenfor salg. Efterfølgende lærte jeg gennem 10-12 år i praksis, hvordan man forhandler og taler med kunder.

I begyndelsen af min lederkarriere var jeg ansvarlig for Texas Instruments’ salg af memory (hukommelsesenheder til computersystemer, red.) i Skandinavien, Holland og Belgien. Her prøvede jeg for første gang at forhandle med alle de store virksomheder. Her sad jeg ofte og hørte, hvilke problemer de havde. Og ganske tit var det nemt at finde tekniske løsninger på deres problemer, hvor Texas Instruments, sjovt nok, passede ind. Det er jo underholdende at tale om i dag. Men min pointe er, at det også var en mesterlære i, hvad markedet vil have. Det skal du bruge, når du bagefter går hjem for at tilpasse dine produkter.”

3. Vær menneskekender
”Du skal have en træning i at forhandle og tale med folk, så du kommer til at tale med dem på deres niveau. Du må ikke hive dem op på dit niveau.

Det jeg mener med det, er, at man ofte ser nogle ledere, som selv synes, at de er frygteligt gode, og derfor taler de ned til folk. Og det er den bedste måde at ødelægge et team på. Så er man helt sikker på, at det team aldrig kommer til at fungere ordentligt. Du skal forstå at tale til folk på en måde, så du gør dem til et hold.

Konkret har det for mig betydet, at jeg som leder en gang om ugen har stillet mig op på en papkasse for at fortælle, hvad der skete i virksomheden; hvor er vi på vej hen den næste uge eller næste måned. Og var der nogen, som havde gjort et eller andet bemærkelsesværdigt f.eks. i forhold til en kunde, skulle de selv op for at fortælle, hvad der var sket. Her gælder det om, at deres kolleger både kan skåle med dem, sige tillykke, og klappe ham eller hende på skulderen.

Når først teamet er skabt, kører det egentlig af sig selv. Folk bliver en del af den begejstring over, at de får tingene til at ske. I Giga fik vi kunder til at prøve teknologi af, som lå på kanten af, hvad der var teknologisk muligt.

Da det lykkedes, eksploderede alt, hvad der hed værdi og løn. Det bedste jeg har prøvet i mit liv var at dele 1,7 mia. kr. ud blandt mine ansatte. De havde kæmpet for det. Men det lykkedes, og alle medarbejdere blev millionærer. Men de arbejdede ikke for pengene. De arbejdede for målet. Og det gælder alle de virksomheder, jeg har været med i. Man arbejder ikke for penge. Man arbejder for et mål.”

4. Vær hudløst ærlig
”Det at tale rigtigt til mennesker hænger tæt sammen med den fjerde erfaring, nemlig at jeg har lært at være hudløst ærlig, særligt når jeg fortæller om virksomhedens situation og økonomi. I nogle af de virksomheder, jeg er gået ind i, er der jo ingen penge. Så har jeg sagt meget klart til medarbejderne, at der er ingen penge, så vi må ikke bruge nogen penge.

I den situation gælder det nemlig om at holde på de ansatte, så man kan blive ved med at udvikle virksomheden. Her skal vi have folk til at yde noget ekstra for at udvikle virksomheden i den nærmeste fremtid. Så jeg spørger dem typisk meget direkte, om de vil være med. Og der har jeg endnu ikke oplevet, at de ikke har sagt ja.

Da jeg kom til Giga, sad der fire ingeniører, en sælger og en kontordame/økonomiansvarlig. Jeg blev ansat som direktør for en virksomhed, der havde fået 15 mio. kr. fra NKT til at udvikle forretningen. Den skulle producere integrerede kredsløb. Da de 15 mio. kr. var brugt, skyldte virksomheden yderligere 3,5 mio. kr.

Der sad de så, og i en tid hvor det ikke lige var til at få et nyt job på arbejdsmarkedet. Ind fra højre kommer i februar så ham der Finn Helmer, der havde fået at vide, at virksomheden gik supergodt; at de ville lave en omsætning på 12 mio. allerede i første kvartal det år, jeg kom til. Det lød jo meget spændende.

Men efter et par uger fandt jeg ud af, at der ingen produkter var, og at der ingen kunder var. Ovenikøbet stod vi med den gæld på 3,5 mio. kr., så vi kunne heller ikke få leveret det, vi skulle bruge. Så gik jeg op til bestyrelsen og sagde, at der er ikke en krone tilbage i forretningen. Der er ingenting at drive virksomheden videre for. Bestyrelsen blev naturligt nok i tvivl om, om Giga overhovedet skulle fortsætte.

Da jeg kom hjem, satte jeg mig sammen med medarbejderne omkring et bord over en kop kaffe og lidt chokolade. Jeg sagde til dem: ’Det her ser ikke godt ud. Situationen er sådan og sådan. Det jeg kan love jer, er to timers overarbejde hver dag, som I ikke får en krone for. I skal arbejde, så det står ud af neglene, men hvis I vil være med, prøver vi. Men I skal selv sige ja eller nej. Siger I nej, bliver vi alle afskediget. Jeg så rundt om bordet, og de sagde alle ja. Og de sagde ja med hjertet. De ville det her.

Så jeg gik til bestyrelsesformanden og bad ham om at låne syv mio. kr., som han ville få tilbage om et par år. Ikke før. Til gengæld lovede jeg ham en omsætning det år på 14 mio. kr. og næste år 24 mio. kr. Hvis jeg ikke kunne levere de tal, skulle de fyre mig: ud ad vagten.

Hvis jeg til gengæld leverede de lovede tal, var det mig, der bestemte, og jeg orienterede bestyrelsen, der ikke måtte blande sig i, hvordan jeg drev virksomheden. Det tog dem tre måneder at beslutte sig. Så kiggede jeg på de ansatte og sagde: Nu løber vi stærkt. Og det gjorde de: vi nåede 14,1 mio. kr. det første år. Det andet år nåede vi 24,8 mio. kr. Vi tjente penge på bundlinjen det første år.”

Tænk alternativt for at få kvinder ind i bestyrelserne

Det kan sagtens lade sig gøre at få flere kvinder ind i bestyrelserne i de traditionelt mandsdominerede virksomheder. Man skal bare tænke ud af boksen, siger Agnete Raaschou-Nielsen i dette interview. Hun er bestyrelsesformand for entreprenørvirksomheden Arkil Holding A/S og emballagevirksomheden Brødrene Hartmann, hvor der begge steder er en høj kvindeandel

Hvis man virkelig vil det, så kan man også få flere kvinder ind i bestyrelserne,” siger Agnete Raaschou-Nielsen. Men hun indrømmer også, at det naturligvis ikke er let, når det drejer sig om af finde kvinder til bestyrelser i brancher, hvor kvinder er svagt repræsenteret. Ifølge Agnete Raaschou-Nielsen rekrutteres kvalificerede kandidater til tunge bestyrelsesposter normalt fra direktionsgangene i lignende virksomheder.

Den tænkning har meget godt i sig. Som bestyrelsesmedlem skal man i bestyrelsen være slagkraftig og respekteret. Derfor er det normalt også nødvendigt, at de enkelte medlemmer kommer med en baggrund, der som minimum matcher direktionen og den øvrige topledelse. Det vil sige, at man typisk leder efter personer til bestyrelsen fra samme branche. Det nytter selvfølgelig ikke, hvis bestyrelsen består af folk, der er letvægtere i forhold til direktionen i virksomheden,” siger hun.

Hvis man er i en branche, hvor der er mange mænd, så er det naturligt, at der også er mange mænd i både bestyrelsen og i direktionen. Det er den helt store udfordring i hele fødekæden, hvis det er meget mandsdomineret, hvor man skal arbejde sig hele vejen op. Så vil der statistisk set også komme flest mænd gennem ledelsesniveauerne i virksomheden.

Det er klart, at det kommer til at gå for langsomt med at øge andelen af kvinder i bestyrelser, hvis vi udelukkende sammensætter bestyrelsen efter det her respektable, men lidt gammeldags mindset. Altså at alle bestyrelsesmedlemmer skal have været CEO’s i en stor tilsvarende virksomhed. Det bliver vi nødt til at gøre op med og tænke nye veje.

Agnete Raaschou-Nielsen mener, at man i søgningen efter nye bestyrelsesmedlemmer skal tænke meget bredere omkring relevante fagkompetencer. Hun mener, at man skal tænke en bredere i virksomhederne omkring de fagkompetencer, man har brug for, og ikke kun traditionelle branchekompetencer. Altså hvor man typisk går efter bestyrelsesmedlemmer fra samme branche.

Driver man for eksempel en forskningsvirksomhed, så kan det være relevant at få en professor ind, som er ekspert inden for et relevant forskningsfelt, mener hun. Det gør ikke noget, at professoren ikke har den samme ledelseserfaring eller kommercielle indsigt, som CEOs vil have, for professoren skal nemlig bidrage med specialviden, som de andre i bestyrelsen ikke har den samme viden om.

Det kan også være en kvinde, som har et stort kendskab til håndtering af det politiske niveau, så kunne det jo være, at man kunne finde en tidligere politiker. Eller det kan være én der har en digital eller IT-faglig baggrund. Der er en bevægelse i gang, og jeg tror vi vil se flere bestyrelsesposter, som er lidt skæve i forhold til det, der har været traditionelle krav til tung topledelse,” siger Agnete Raaschou-Nielsen.

Agnete Raaschou vil ikke komme med et opråb til andre virksomheder. Hun har en stor forståelse for, hvor svært det kan være at finde de rette kandidater, når der er så få kvinder, som sidder som CEOs. ”Det er ikke let. Men det er noget med at ville og have fantasien og forestillingsevnen til at se, hvem der kunne fungere godt. Man skal tænke en lille smule ud af boksen. Så er der rigtig meget, der kan lade sig gøre,” siger hun.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendig, at have flere kvinder i bestyrelserne, hvis de ikke tager det store slæb med at arbejde sig op?

”På dette niveau i samfundet, hvor der tages mange tunge beslutninger, virker det ikke så moderne, at der er fora, der er fuldstændig umangfoldige. Og der vil jo være en forventning blandt yngre mennesker og kvinder, om at kunne se sig selv repræsenteret i samfundet. Set fra virksomhedernes synspunkt, så er det en begrænsning, at man bemander – i det her tilfælde bestyrelser – med udelukkende det ene køn, da mangfoldighed give en bredere debat i bestyrelserne til gavn for virksomhederne, siger Agnete Raaschou-Nielsen.

 

 

Fem spørgsmål, virksomhedens ledelse bør stille sig selv om diversitet

Spørgsmål 1: Opgør I kønsfordelingen og lægger I tallene åbent frem? Hvis I både opgør kønsfordeling og gør tallene synlige på alle niveauer i virksomheden, så skaber I et godt udgangspunkt for at sætte mål og retning for en bedre kønsfordeling. Opgørelserne kan bruges til at sætte måltal, ikke kun for bestyrelsen, men også for de øvrige ledelseslag i virksomheden. På den måde kan fremdriften måles og rapporteres årligt. Det kan også sætte gang i en dialog om behovet for målrettede indsatser fx overfor enkelte afdelinger eller i forbindelse med rekrutteringen, og det kan indgå i ledelsens performanceevaluering.

Spørgsmål 2: Appellerer virksomhedens ledelseskultur også til kvinder? Virksomheden vil have nemmere ved at tiltrække og fastholde kvindelige ledere, hvis topledelsen skaber en ledelseskultur, hvor I viser, at begge køn kan gøre sig gældende, at forskellighed tillægges værdi, og at arbejdsmæssige og sociale sammenhænge tilrettelægges, så der tages hensyn til ledelsesgruppens kønsmæssige sammensætning. Indsatsen handler også om at være tydelig med hensyn til de karriereveje I kan tilbyde, og hvilke faglige og personlige kompetencer man evalueres på som leder.

Spørgsmål 3: Tilbyder I fleksible arbejdsforhold til både mænd og kvinder? Ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold, som fx hjemmearbejdsplads og orlovsordninger, tilgodeser virksomheden både mænd og kvinder, som i stigende grad ønsker en lederkarriere, hvor der også er plads til familie og fritid. Det handler især om at vise og kommunikere, at barsel ikke er en hindring for kvinders karriereudvikling i virksomheden, og at I aktivt tilskynder, at mænd også tager forældreorlov. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve både kvindelige og mandlige rollemodeller.

Spørgsmål 4: Understøtter I kvinder med lederambitioner? Giv de kvinder, som ønsker en lederkarriere, mulighed for at sparre med ledere, som de kan lære af, og som kan hjælpe dem med at udvide deres netværk ved at have både mandlige og kvindelige ledere som rollemodeller og mentorer. Det handler også om, at kvinder skal have lige muligheder for at deltage i virksomhedens ledelsesudviklingsprogrammer, der fx også kan indeholde særskilte programmer og netværk for kvindelige ledere.

Spørgsmål 5: Sikrer jeres rekrutteringsprocedurer tilstrækkelig kvindelige kandidater? Sørg for at der altid er kvindelige kandidater ved rekruttering til stillinger med ledelsesansvar i virksomheden. Det betyder, at I får en pipeline af kvindelige mellemledere, der kan rekrutteres fra til de øverste ledelsesniveauer. Her skal I være særligt opmærksom på, at kvinder kan være mindre selvpromoverende end mænd, og at de kan have behov for et ekstra skub. I forbindelse med rekruttering til bestyrelsen kan I med fordel genoverveje kompetencekravene og fortolke dem bredere, end man normalt gør Kilde: Erhvervsstyrelsen

Jacob Aarup-Andersen: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

ISS-koncernens nye topchef, Jacob Aarup-Andersen, lægger afgørende vægt på at have et stærkt team omkring sig. Vil man have det fulde udbytte af samarbejdet i dette team, skal man være parat til at sætte sine egne meninger i baggrunden, fortæller han fagredaktør Peder Bjerge i dette toplederinterview.

Efter en karriere som leder i Goldman Sachs, Danske Bank og nu ISS er Jacob Aarup-Andersen, ISS-koncernens CEO, med egne ord blevet mere ”afrundet og klar” i forhold til, hvad han mener, er god ledelse: ”Det kan være forskelligt fra person til person. Jeg har meget stor respekt for, at der er meget forskellige måder at gå til det at være leder. Det gælder i lige så høj grad i forhold til at opnå succes som leder.

Min egen erfaring er, at det bedste er at være autentisk som leder. Du kan ikke påtage dig en bestemt lederrolle, når du går ind ad døren til ISS om morgenen. Din måde at være leder på skal flugte 120 procent med din person, og den måde, du arbejder på. Du kan ikke være én person derhjemme og en anden på jobbet. Den type job her er ikke på fuld tid, men altid”, siger han.

Og det er med den indledning, at man skal forstå Jacob-Aarup-Andersens fem vigtigste ledelseserfaringer.

1. Du er ikke stærkere end dit team
”Den første erfaring er, at du som leder ikke er stærkere end dit team. Det er utrolig vigtigt for mig at sammensætte et stærkt og diversificeret hold, hvor der er det rette miks af tung erfaring indenfor branchen og stærke funktionelle kompetencer.

En af mine erfaringer har været, at det er meget vigtigt at have en kognitiv diversitet. Med andre ord skal der være folk, som kan udfordre hinanden. De har flere diskussioner, som jeg kalder konstruktive konflikter. Men det er den diversitet, som er med til at skabe de bedste resultater.

Min succes har altid været afhængig af at sammensætte det rette lederteam. Du er virkelig nødt til som leder at bygge et team, som komplementerer dig, altså ikke ligner dig. De skal heller ikke ligne hinanden. Du skal skabe en organisme, ikke en flok individer, så du får et team, som er stærkere end summen af hvert enkelt individ. Det kræver, at man skal være villig til at tage nogle anderledes typer ind på holdet.

De bedste er ikke altid dem med de højeste karakterer fra universitetet. Når du skal finde folk til dit team, skal du som leder nøje overveje, hvad du vil opnå. Som administrerende direktør i ISS har jeg en rejse og en retning, jeg gerne vil have virksomheden til at tage. Det kræver en blanding af kompetencer. Det kræver folk, der kan kernen i vores forretning utroligt godt. Det kræver folk, som vil forandring. Men også personer som kan tallene. Alle de kompetencer skal jeg have i mit team. Men det kræver også de rigtige værdier, mindset, hvor de alle er dygtige individer, men trives bedst i teams.

Dem forsøger vi først at finde i vores organisation med brug af eksternt headhunterfirma. Skal vi så supplere med folk udefra, må vi så det. Her er det vigtigt at krydstjekke referencerne. Folk kan se rigtig fine ud på papirerne. Men der er ikke noget mere værdifuldt end at tale med personer, som har arbejdet med dem. Så man kan finde ud af, om de rent faktisk har leveret det, de siger, de har leveret.”

2. Vær ydmyg og nysgerrig
”Tidligt i min karriere har jeg, også på den hårde måde, lært, at jeg ikke ved alt. Din viden bliver hele tiden forældet. Så lyt til folk omkring dig og respektér deres holdninger. Pres dig selv til ikke at blive låst fast i dine holdninger. På møder lader jeg f.eks. altid debatten om emner køre, uden at jeg giver min holdning til kende.

Men det kræver, at du meget målrettet arbejder på at få en kultur, hvor der er plads til, at de rette typer af debatter kan udfolde sig. Jeg omgiver mig med super kompetente mennesker. Det kommer ud af nr. 1, vi talte om før, nemlig det rigtige team. Så derfor ændrer jeg gladelig holdning, hvis fakta tilsiger det. En af mine ledestjerner er, at det er det bedste argument som vinder, ikke antal stjerner på skulderen. Det indebærer også, at jeg ikke altid har ret.

Jeg tror egentlig, at det er noget, de fleste ledere prædiker, men ikke lever efter. Jeg kan også tage mig selv i det. Det er noget af det sværeste at udøve. Det er jo absurd, hvor mange kræfter vi som ledere brugere på at sammensætte de rigtige hold, uden bagefter rigtigt at lytte til dem. Det er faktisk skræmmende.

Selvfølgelig kommer jeg til møder med en klar holdning om, hvad der er det rigtige at gøre. Men hver eneste gang, tvinger jeg mig selv til at holde mig tilbage, så vi sammen kan finde en mere nuanceret og klogere løsning, end jeg selv kunne. Samtidig undgår du også den fælde, som man nemt falder i, fordi det er naturligt for os mennesker at forsøge at please chefen eller gruppen. Det er noget, du hele tiden er nødt til at kæmpe med. Nemlig at tvinge den konstruktive debat ud i det åbne. Det øjeblik, du som team begynder at være enige hele tiden, har du et problem.”

3. Værdier trumfer alt
”Jeg driver ledelse ud fra et værdisæt, som jeg er meget åben omkring. På min første dag i ISS holdt jeg et town hall-møde med 40.000 ledere, hvor jeg talte om mine værdier, og hvad jeg forventede af dem. Her skal du huske, at din konkrete adfærd skal flugte med dine værdier 100 procent. Det betyder, at du også er nødt til at tage konsekvensen, når folk ikke lever op til vores værdier.

Hvorfor trumfer værdier alt?
Det gør de, fordi det skaber en organisation, hvor der er tillid, samarbejde og engagement. Jeg skal kunne vende ryggen til organisationen, uden at den kommer til at ændre på de værdier, virksomheden arbejder efter. Man kan laver alle de processer, regler og strukturer, man vil.

Men er der ikke de rigtige værdier, kan den menneskelige adfærd altid omgå dem. Så derfor slår jeg utroligt hårdt ned, når folk ikke lever op til de rigtige værdier. Det har fulgt mig hele livet igennem. Det tog jeg med fra mit allerførste job (studentermedhjælp i Finansrådet, red.), hvor min første chef var en discipel af værdibaseret ledelse. Han var meget klar i sine forventninger til mig, min adfærd og mine resultater. Han satte hegnspælene, og indenfor de rammer måtte jeg agere, som jeg ville, så længe jeg opnåede, hvad jeg skulle nå.”

4. I sidste ende handler det om at eksekvere
”Nøglen til det hele er at kunne eksekvere. Alle kan lave en god plan. Men det er evnen til at kunne eksekvere den, som gør forskellen. Det betyder, at man som leder skal investere tilstrækkeligt med tid til at lave klare detaljerede planer og have folk til at eksekvere dem. Det må for alt i verden ikke blive en PowerPoint-fabrik. Du skal som leder kunne konvertere planerne til specifikke mål, som kan føres ud i livet. Det har jeg lært på den hårde måde.

Jeg har igennem min karriere været fascineret af typer, som var gode til at sige de rigtige ting, og definere de rigtige strategier. Men jeg har prøvet at brænde nallerne på at mangle eksekvering af de rigtige planer. Den lære har jeg taget med mig, så jeg gør meget ud af at definere konkrete målsætninger for mine kolleger og medarbejdere.

Hvis vi skal se det i en kontekst med ISS, kom vi f.eks. her i december med en langsigtet vision for, hvad vi gerne vil være. Men vejen til at leve op til den vision skal brydes ned i konkrete målsætninger og delmål, så folk omkring mig præcist ved, hvad de arbejder hen imod. Det er rigtig vigtigt, for i sidste ende vil du altid blive målt på, hvad du har eksekveret.

Indimellem er det taknemligt nemt at sige, hvor du vil hen. Det rigtigt svære er at få det delt op i bidder, så du også får gjort det rigtig konkret og målbart. Det gælder også, når du skal sammensætte dit hold. De skal være gode til at opnå resultater. De skal gå efter bolden. Hvis der er internt fnidder eller politikker, slår jeg hårdt ned på det.”

5. Vær positiv
”Den energi, du som leder bringer ind på arbejdspladsen, multipliceres ud i organisationen, hvad enten den er positiv eller negativ. Folk skal have lyst til at følge dig, og det gør de kun, hvis de kan tro på, at du vil noget bedre, og at du har en klar plan for at nå det.

Jeg er konsekvent aldrig i dårligt humør på jobbet. Jeg lader mig ikke gå på af tilbageslag: så sætter vi bare mere tempo på for at pløje os gennem problemerne. Det har altid været vigtigt for min ledelse at have et positivt mindset og outlook. Som leder får du kun noget ud af at løse problemerne. Du får intet ud af at artikulere, hvor svære de er. Du skal skabe folk, der gerne vil følge dig i en tro på det, du vil.

Så kan man godt en gang imellem gå hjem, sætte sig ved aftenkaffen og sige til sin hustru, at den her, den er sgu svær. Men den energi du kommer med, jo højere du sidder i hierarkiet, jo mere bliver den spredt ud i organisationen. Jeg havde en rigtig god chef, der sagde til mig, da jeg kom ind i direktionen: ”Du skal bare huske, at den megafon, du render rundt med er lige blevet 10 gange større. Alt hvad du siger eller ikke siger, vil blive set i organisationen.”

Derfor vil du, hvis du arbejder i nærheden af mig opleve, at der er en meget høj grad af positivisme. Det mener jeg, at man skal som leder.”

NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden

Morten W. Langer

Onsdag 06. januar 2021

Kære læser

Virksomheden Økonomisk Ugebrev A/S og vores udgivelser er under konstant forandring ligesom den øvrige verden: Vi forsøger hele tiden at blive mere relevante for vores læsere, og vi forsøger at tilpasse vores forretning til den omverden, vi skal konkurrere i. Det kræver, at vi hele tiden fornyer os.

I det følgende vil jeg beskrive nogle af de projekter, vi arbejder med i virksomheden Økonomisk Ugebrev, og hvordan vores udgivelser rettet mod erhvervslivet og finanssektoren allerede fra årets første udgivelse er moderniseret: Vores tre kerneudgivelser indenfor b-t-b, ØU Finans, ØU Ledelse og ØU Samfundsansvar, har her fra årets start fået en skarpere profil.

ØU Ledelse vil blive udvidet fra mest at handle om bestyrelsesarbejde, governance og samfundsansvar, til at have et meget klart fokus på de 300 største erhvervsvirksomheder i Danmark. Den skarpere profil omfatter artikler og analyser af konkrete strategier, regnskaber, performance og ledelsesforhold i de store ikke-finansielle virksomheder.

Udgaven vil også omfatte Økonomisk Ugebrevs faste kortlægninger af blandt andet Top 100 Selskabsledelse, Top 100 Investor Relations, Top 100 Direktør Rating og Top 100 ROIC Rating, samt mange andre temaanalyser, som kan ses her .

Fagredaktør Morten Sørensen beskriver de strategiske nydannelser i de store danske erhvervsvirksomheder, med fokus på fællesnævnere og nye tendenser i selskabernes lederskab.

Artiklerne om samfundsansvar, herunder ansvarlige investeringer, aktivt ejerskab og ESG Ratings, flytter over i en ny selvstændig udgivelse, ØU Samfundsansvar, som har premiere på mandag. Artiklerne i den nye udgivelse vil have fokus på investorernes skærpede krav til de børsnoterede selskabers ESG, og hvordan disse krav udfoldes gennem et aktivt ejerskab. Vi ser i disse år en revolution, som drastisk vil forandre verden mod klima, bæredygtighed, samfundsansvar og mere transparens.

Redaktionelt vil udgivelsen blive unik i den danske medieverden, ikke mindst fordi analyseredskabet Xklude.com, som kan ses på www.ansvarligeinvesteringer.dk, vil danne grundlag for en del af journalistikken. Xklude.com giver mulighed for at matche kontroversielle sager og selskaber op mod aktiebeholdningerne i de danske pensionsselskaber.

Endelig vil vi i ØU Finans fremover øge det redaktionelle fokus på finansielle virksomheder med flere dybdeborende konkrete regnskabs- og strategianalyser. Vi vil gå tættere på branchetendenser for at spotte de underliggende drivkræfter, der bestemmer udviklingen i den finansielle sektor. Hovedvægten vil ligge på virksomhederne indenfor bank, realkredit, pension, forsikring og investering. Vores ugentlige temaanalyser har alene fokus på finansielle brancher. Se oversigten her. 

Økonomisk Ugebrev har i 2020 oplevet, at erhvervslivet har efterspurgt forståelse af, hvad der ligger forude, og hvordan vores omverden kommer til at forandre sig efter COVID-19 krisen. Det har givet vores udgivelser medvind, så vi kommer ud af 2020 med abonnementsindtægter solidt højere end året før.

Trods corona har efteråret været forretningsmæssigt opmuntrende for Økonomisk Ugebrev:  ØU’s traditionelle investormøder, hvor børsnoterede selskaber præsenterer sig selv, er gennemført som streamede webmøder. Bestyrelsesguiden.dk med 700 gratis artikler om praktisk bestyrelsesarbejde er relanceret som en gratisversion, og vi har fået proof of concept på salg af rådgiverprofiler i Bestyrelsesguiden, hvor vi forventer 10.000 unikke månedlige besøgende dette forår.

Økonomisk Ugebrev fik i foråret 4,5 mio. kr. fra nye aktionærer, og pengene skal anvendes på at udvikle virksomheden. I efteråret har vi lanceret ny webside og nye overskuelige webprodukter, og abonnementssalget herfra har oversteget vores forventninger.

Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest med en formue på 42 mio. kr. har præsteret en god performance i 2020 med et afkast på 28 procent. Målsætningen er at øge AuM betydeligt i 2021.

Overordnet forventer vi et fremgangsrigt 2021 for både dansk erhvervsliv og for Økonomisk Ugebrev. Udrulningen af vacciner og åbningen af samfundsøkonomien vil helt sikkert medføre øget vækst. Men det er usandsynligt, at verden bliver som før krisen. Derfor vil Økonomisk Ugebrev have fokus på at beskrive den ændrede adfærd og den nye omverden, virksomhederne skal agere i.

Godt Nytår

Med venlig hilsen

Morten W. Langer
Chefredaktør

Log ind