Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 27

Ny lov skal sikre flere kvinder i bestyrelseslokalerne

Med to nye lovforslag tager regeringen nu et stort skridt for at få flere kvinder ind i danske bestyrelser og i toppen af de danske virksomheder, både de private og de offentlige. 

Lovforslagene har allerede afstedkommet omfattende debat, analyser og sammenligninger med forholdene i andre lande. Og vil fortsat gøre det. Med forslaget forpligtes ca.  2400 private virksomheder til at opstille måltal for kønssammensætningen i deres øverste ledelseslag. 

Det bliver op til virksomhederne selv at sætte det måltal, som de mener er realistisk i forhold til deres branche. Men regeringen vil følge op, så de virksomheder, der når deres mål, får sat nogle nye mål, indtil de når en ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øverste ledelseslag og bestyrelser. 

Med lovforslaget forpligtes private virksomheder, der ikke har en ligelig kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer, til at udarbejde en politik, der har til formål at øge det underrepræsenterede køn. 

Og så vil regeringen skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om virksomheders og institutioners arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen via offentligt tilgængelige hjemmesider, der giver mulighed for at sammenligne og følge udviklingen. 

Ligestillingsministeren står for lovforslaget, der bidrager til en mere ligelig kønssammensætning i toppen af den offentlige sektor. Ligestillingsminister Trine Bramsen siger: 

”I Danmark bryster vi os ofte af at være et af verdens mest ligestillede lande. Men når det kommer til kvinder i ledelse, sakker vi bagud i forhold til rigtig mange lande. Det er regeringens ambition, at vi skal have flere kvindelige topledere i både dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor. Vi ønsker et samfund, hvor både kvinder og mænd har mulighed for at få indflydelse og sidde med om bordet, når beslutningerne træffes. Det vil lovforslagene understøtte.” 

Erhvervsminister Simon Kollerup er ansvarlig for lovforslaget vedrørende kønssammensætningen i de store private virksomheder: 

”Desværre ser vi stadig en skæv fordeling af kønnene i de øverste ledelseslag ude i vores virksomheder. Og selvom det går fremad, går det simpelthen for langsomt. I regeringen vil vi derfor indføre krav om, at de største danske virksomheder skal sætte et måltal for kønsbalancen, indtil der er opnået en lige fordeling af kvinder og mænd. Samtidig vil vi skabe mere åbenhed og gennemsigtighed om virksomhedernes måltal og kønsbalance. For det skal ikke være ens køn, men ens talent og gode idéer, der afgør, om man får en topstilling i dansk erhvervsliv.” 

Se lovforslaget fra e3rhvervsminister Simon Kollerup jer. 

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l117/20211_l117_som_fremsat.pdf 

 Henrik Denta 

Topcheferne skal genopfinde sig selv efter pandemien

I marts 2020 skiftede frasen ”pas på dig selv” betydning. Det var ikke længere blot en generel høflighed, men en konkret opfordring til at undgå at blive smittet. Nu, hvor pandemien er på nippet til at blive erklæret afsluttet, er der igen en ny mening med ordene: Nu handler de om at finde sig til rette med de ændrede vilkår og processer, som er opstået under pandemien. Det gælder ikke mindst for topcheferne, som nu står i skudlinjen for en udskiftning.

Pandemien kom som et chok i de tidlige måneder af 2020, og her to år senere leverer den igen en overraskelse. Denne gang heldigvis af positiv karakter: Med omikron-variantens dominans ser det ud til, at vi undgår årelange processer med revaccinationer og mere eller mindre hårde nedlukninger.
I stedet bliver der hurtigt opbygget en generel modstandskraft i befolkningen, så corona med lidt held er et uaktuelt emne for virksomheder allerede i næste smittesæson til efteråret. Set fra topledernes synsvinkel vender verden altså tilbage til noget normalt. Men så alligevel ikke: konsulenthuset KornFerry advarer i en gennemgang topledere mod uden videre at vende tilbage til tidligere rutiner.

Trætte topchefer
Mange ting har ændret sig de seneste år, og en af dem er meget personlig: Arbejdspresset og stressniveauet har været stort gennem de to pandemi-år, og nogle vil have behov for at lade batterierne op – simpelthen at sætte noget tid af til at nyde livet og være sammen med familien.
Men det handler ikke kun om at pleje sig selv på det personlige plan. Overgangen fra en fase til en anden er også et oplagt tidspunkt for bestyrelser til at udskifte topledere. På den måde lever mange CEO’er for tiden farligt. En ny undersøgelse fra AlixPartners viser, at hele 72 procent af topcheferne frygter at blive fyret i 2022.
Man forøger sine chancer for at blive i jobbet ved hurtigt at tage bestik af den nye situation og vise, at man er den, der kan pege på en vej frem gennem den. I den henseende er det i første omgang vigtigt at genopbygge netværk.
Gennem to års pandemi er mange af de sædvanlige arrangementer – f.eks. konferencer, messer og investormøder – blevet aflyst. Det har været et fælles vilkår, at kontakter skulle foregå på Zoom og lignende internettjenester. Men som mange har erfaret, er de langt fra en fuldgod erstatning for det fysiske møde, hvor man ser hinanden i øjnene og kan supplere med sociale aktiviteter.

Det gælder altså om at finde ud, at hvordan man nu skal genpleje netværket. De konferencer, man plejede at deltage i, bliver ikke nødvendigvis genoplivet.
Konsulenthusets næste råd er en klassiker: Ikke at lade en god krise gå til spilde. Nok er vi tæt på en hverdag efter coronaen, men som man vil erindre, er der også i en hverdag altid noget, som er højt på dagsordenen, og som man opfatter som særligt problematisk.
Lige nu er det f.eks. problemet med de overbelastede logistikkæder. De medfører ekstra omkostninger, men også en chance for at håndtere dem bedre end konkurrenterne og dermed opnå en konkurrencefordel. Det kan f.eks. handle om at få justeret nettet af underleverandører, så disse er tættere på, hvor varen skal bruges.
Hjemme i egen virksomhed vil der typisk være et problem med medarbejderne: Mange af dem har været isolerede – og de føler sig også sådan. De mangler kontakt til kolleger, og de har måske mistet fornemmelsen for, hvad de er en del af. Det er særligt problematisk for de medarbejdere, der er ansat under pandemien.

Frustrerede medarbejdere
KornFerry anbefaler som noget meget konkret at oprette mentorprogrammer, så nye medarbejdere kan lære af de mere erfarne. Men mere generelt må ledelsen overveje, hvordan den kan skabe eller styrke holdånden i virksomheden. Netop til den del har kommunikationen på nettet vist sig at være håbløst utilstrækkelig. Netbaseret kommunikation fungerer fint mellem mennesker, der i forvejen har noget sammen. Men dette ”noget” skal i mange tilfælde genopbygges.
Men det er ikke bare de menige medarbejdere, der kan have mistet færten af, hvad deres chefer ønsker af dem. Det omvendte gælder i høj grad også. Den chef, som gennem to år kun har oplevet medarbejderne via mails, chat-beskeder og lejlighedsvise telefonsamtaler, kan nemt overse hvilke drømme, ambitioner og ikke mindst frustrationer, den enkelte medarbejder har.

Sten Thorup Kristensen

Henrik Plougmann Olsen: mine fire vigtigste ledelseserfaringer

CEO for Metro-selskabet og fra 1. maj ny adm. direktør i Hovedstadens Forsyningsselskab, Henrik Plougmann Olsen, løfter sløret for sine fire vigtigste ledelseserfaringer. Efter COVID har han oplevet generationsforskelle omkring, hvordan de ansatte ønsker at arbejde. ”De kommende medarbejdere stiller sikkert nogle krav til vores ideer om distancearbejde, som vi ikke kan gætte nu, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder med, at tingene hele tiden vil ændre sig”, fortæller han til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Henrik Plougmann Olsen har de seneste tolv år haft det øverste ansvar for driften og udvidelsen af Metroen i hovedstaden. Den 1. maj skifter han til job som adm. direktør for Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), hvor han først og fremmest skal være med til at drive den grønne omstilling videre. Læs her om de vigtigste erfaringer, som har formet ham som leder.

1. Fra økonomi til den grønne omstilling
”Hvis man kunne spole tiden tilbage til dengang, jeg blev leder første gang, ville man have oplevet en leder, der var meget KPI-orienteret. Det har også meget at gøre med min baggrund. Jeg er startet med økonomi, hvor det handlede om at få tallene til at passe. Jeg arbejdede meget med at finde besparelser og i det hele taget at få styr på økonomien. Vi taler om en tid, hvor den offentlige økonomi var lidt mere anstrengt end i dag. Så der var en stor opgave med at få tingene til at hænge sammen økonomisk.
Når jeg ser tilbage på det i forhold til, hvor jeg sidder i dag, befinder jeg mig et sted, hvor det KPI-fokus, som man naturligvis stadig er nødt til at have, er blevet suppleret af det, som man i gamle dage kaldte de bløde værdier, altså diversitet, godt arbejdsmiljø og mange andre emner.
Hertil skal man så lægge den grønne dagsorden, hvor man skal kunne tænke det bæredygtige ind i drift og mål. Som virksomhed må man erkende, at der er rigtigt mange unge mennesker, der, når de søger nyt arbejde, ser på, om man som virksomhed har forholdt sig til de aktuelle agendaer. Hvis vi kun taler med dem om de økonomiske resultatmål, kommer vi til at tale forbi mange af dem.
Jeg har bevæget mig fra at have et enøjet økonomifokus til at se mere holistisk på min rolle som topleder, hvor jeg nu har flere formål at arbejde efter. Jeg bruger i dag meget mere af mit fokus på at understøtte bl.a. den grønne omstilling.”

2. Hør på dem, der siger dig imod
”Med tiden har jeg også lært den kunst, der handler om, hvor vigtigt det er at blive sagt imod som leder, og hvor vigtigt det er at høre på dem, der siger en imod og lære af dem og det, de siger.
Det handler i høj grad om at sikre, at vi f.eks. i en ledelsesgruppe har en god diversitet. Det kan være i forhold til køn, nationalitet og alder. Men det har også ofte noget at gøre med uddannelsesbaggrund og erfaringer, som fx hvor man tidligere har arbejdet. I det offentlige eller det private, produktion eller kommunikation osv.? Den dialog, der kommer ud af, at de forskellige perspektiver mødes, er superinteressant.
Det skaber af og til udfordringer. Og det hænder, at jeg bliver skældt ud af mine medarbejdere her i selskabet for, at det er besværligt at skulle forholde sig til så mange meninger og input. Men det er nødvendigt, hvis man skal løse sine opgaver på en god måde. Hvis jeg skal give et konkret eksempel, så larmer det ofte, når man anlægger metro, og det vil anlægsfolkene ikke nødvendigvis have det største problem med.
Men for de medarbejdere, som tager sig af naboerne til byggeriet, er støjen det største problem. Skal man have de to verdener til at mødes, kræver det, at folk, som arbejder med anlæg, respekterer, at nabodialogen er vigtig. Og selvfølgelig også den anden vej rundt. Eksemplet viser, at vi alle sammen skal gå sammen, før vi kan lykkes med at lave en god kollektiv transport.
Her har det været en rigtig god oplevelse for mig at se, hvordan det foregår, når man sætter mange forskellige mennesker til at løse den opgave. Balancen er selvfølgelig, at det ikke må blive til en rundbordssamtale, som kører i ring og ikke kommer videre. Så vi øver os i at sige, at der er en tid til at diskutere, og så er der en tid til at afgøre.”

3. Udfordring i ledelse med stort digitalt indhold
Ledelsesmæssigt har alt det, der handler om digitalisering, fyldt rigtigt meget for mig de senere år. Metroen er født førerløs, så på den måde har vi et meget stort teknologiindhold i det, vi går og laver i Metroselskabet. Men her i de senere år har vi især arbejdet med at digitalisere vores design og anlægsfaser.
Og noget af det, som har været en stor udfordring for mig, har været, at jeg jo ikke er digitaliseringsekspert: Så hvordan går man så ind i det som topleder? Hvordan forholder du dig til det, så du kan bevare dit ledelsesmæssige greb om opgaverne? Hvordan får jeg skabt det rigtige fokus på at skabe værdi gennem digitalisering? Der er jo en masse dygtige medarbejdere her, som ved meget mere om digitalisering end mig.
Jeg har talt meget med min ledergruppe om dette dilemma. Mange af os er jo i en alder, som godt kan huske en tid, hvor internettet ikke var der. Da digitaliseringen først startede, og forandringen skulle drives igennem selskabet, måtte vi blive ved med at kommunikere til vores medarbejdere, at vi ikke var eksperterne, men det, vi kunne hjælpe med, var at drive beslutningerne fremad.
Vi kunne hjælpe med at skabe forandringen i organisationen i forhold til nye måder at arbejde på. Vi skulle skabe rammerne, der gjorde det muligt at skubbe digitaliseringen frem. Som ledergruppe blev vi nødt til at sige åbent til vores medarbejdere, at vi ikke er eksperterne, så det var vigtigt, at de sagde til, hvis der var noget, vi havde sendt forkert afsted i organisationen.
Konkret kom der på et tidspunkt faktisk nogle medarbejdere, der gjorde os opmærksomme på, at vi ikke havde fået truffet de rigtige beslutninger om en ordentlig IT-arkitektur i forhold til det, vi gerne ville. Her var vi nødt til at spole tilbage for at træffe de rigtige beslutninger. Det at skabe den åbenhed til at vi kunne nå at rette op på fejl, har været meget interessant at arbejde med og lære af som leder.”

4. Hvordan leder man på distancen
”Det sidste område, jeg gerne vil nævne, handler om COVID-19 og hjemmearbejde. Det har også udfordret os som ledelse de senere år, og det kommer til at fylde en del i fremtiden. Så hvad pokker gør man i den situation?
De fleste virksomheder har nok prøvet, hvor svært det er at lede på distancen. Det skulle vi jo også hurtigt omstille os til i Metroselskabet. Jeg har været imponeret over, hvor omstillingsparate medarbejderne har været på alle områder. Men det ændrer ikke ved, at vi i ledelsen af selskabet har skullet nå frem til, at ledelse er endnu vigtigere, når man sidder langt væk fra hinanden.Fordi der bliver et behov for at være tydeligere, når det hele foregår på skærmen. Så vi har brugt rigtigt mange kræfter på at være tydelige omkring vores ledelse, og der er anvendt endnu mere tid på ledelsesopgaver for de personaleansvarlige. Samtidig har vi også brugt meget energi på at finde ud af, hvad vi skulle gøre, når vi kom tilbage fra COVID-19. Hele diskussionen om hjemmearbejde har fyldt meget i vores virksomhed: hvilken hjemmearbejde-politik har vi, når vi har overstået COVID-19?
En af de ting, jeg har opdaget, er, at jeg som topleder skulle tale med alle medarbejdere, da de har meget forskellige forventninger til, hvad der skal ske, når en mere normal hverdag vender tilbage. Der er ansatte, som ønsker, at alt bliver som før: altså hjemmearbejde var noget, man tyede til, når man skulle have leveret en vaskemaskine, eller der kom en håndværker.
Omvendt er der medarbejdere, som tænker, at de kan løse alt hjemmefra. Vi behøver stort set ikke at være fysisk sammen. Og udover, at vi er forskellige mennesker med forskellige behov og baggrund, udfører vi også forskellige opgaver, der skal tages hensyn til.
Jeg sætter fokus på det, fordi det udfordrer ledelsens valg af politik, at der er så mange forskellige holdninger og behov. Man er nødt til som leder at gøre det tydeligt for medarbejderne, at der er de forskellige tilgange til det emne. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil nogle medarbejdere stadig foretrække at mødes fysisk til et møde, hvor andre har det helt omvendt.
Det skal man som leder have medarbejderne til at afklare med hinanden. De kan ikke forvente, at ledelsen skal tage stilling til hvert eneste møde, og hvordan det skal afholdes – og de skal huske på, at de ikke er enige om det.
Hvis jeg skal gøre en hel masse mennesker uret ved at generalisere, så oplever jeg, at det handler meget om generationsforskellene. I gennemsnit er der flere yngre medarbejdere, som hellere vil have hjemmearbejde, mens de ældre foretrækker at møde op fysisk. Når jeg nævner det, er det fordi, jeg tror, at vi i fremtiden får en udfordring i forhold til de generationer, som nu og i fremtiden kommer på arbejdsmarkedet.”

Peder Bjerge

Her er vederlagsudvalgets vigtigste opgaver i 2022

De fleste større børsnoterede selskabers bestyrelser har nedsat en såkaldt vederlagskomité, der tager sig af overordnede forhold omkring ledelsesaflønning, herunder aktieoptioner og bonus, som skal tænkes sammen med virksomhedens strategi, organisation og HR-udfordringer. Med det aktuelle arbejdsmarked og stigende inflation står vederlagsudvalget med nogle nye store udfordringer i 2022.

I løbet af 2021 strammede arbejdsmarkedet for alvor til, og det blev et stadig større problem for mange virksomheder at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, herunder erstatte det stigende antal medarbejdere, der søgte andre græsgange.

På tværs af mange industrier har denne knaphed på arbejdskraft, og skærpet konkurrence om de dygtigste talenter, lagt pres på lønningerne i opadgående retning. Det har været et vigtigt spørgsmål for vederlagsudvalget eller bestyrelsen at forholde sig til, hvordan man bedst kunne forholde sig til den stigende udfordring.

Et andet nyt tema for vederlagsudvalget er, hvordan virksomheden har skullet forholde sig til den stigende inflation i samfundet. Det er ikke overraskende, at der vil komme et stigende pres på virksomhederne for at kompensere de ansatte for stigende priser og en udhulet realløn.

Og så bør vederlagsudvalget også forholde sig til, om bestyrelsen på tilstrækkelig vis har skabt sammenhæng mellem topledelsens lønpakker relateret til ESG-komponenter og selskabets strategi, målsætninger og eksterne kommunikation baseret på ESG.

Krigen om talent: Arbejdsmarkedet gennemgik i 2021 en kæmpe omvæltning, hvor arbejdsløsheden nåede nye bundniveauer, jobrotationen skød i vejret, og virksomhederne klagede deres nød over ikke at kunne skaffe arbejdskraft. Nølende er der ved at være politisk opbakning for, at Danmark skal lukke op for mere udenlandsk arbejdskraft. Under alle omstændigheder kalder situationen på, at vederlagsudvalget søger at rådgive den daglige ledelse om, hvordan den kan arbejde med at tiltrække arbejdskraft og ikke mindst fastholde virksomhedens vigtigste talenter. Det er i det aktuelle miljø en strategisk opgave, som bestyrelsen også bør involvere sig i.

Det handler ikke kun om aflønning, men også om en stribe blødere elementer. Eksempelvis hvordan virksomheden kan sikre balance mellem privatliv og arbejdsliv, fleksibilitet i arbejdstiden omkring hjemmearbejde, og ikke mindst klare oplæg til mulige karriereveje for den enkelte. I udlandet har der været eksempler på stay-on bonusudbetalinger til menige medarbejdere, ligesom vi har set det for grupper af danske sygeplejersker i det offentlige.

Inflation skaber lønpres: De seneste måneder har stigende priser på råvarer, landbrugsvarer, energi og transport for alvor sat sig i først engrospriserne og derefter i forbrugerpriserne. Og disse spill-over effekter er næppe færdige med at folde sig ud.

Økonomer frygter nu, at de stigende forbrugerpriser vil udløse krav på arbejdsmarkedet om højere lønninger for at kompensere, og det kan meget let medføre en prisløn spiral, som fører inflationen betydeligt højere op. I budgetlægningen for 2022 kan man næppe undgå at tage højde for, at der skal gives højere lønninger, i hvert fald til nogle personalegrupper, som er mere lønfølsomme.

ESG-komponenter i lønpakker: Der vil i 2022 komme et stigende pres på de store danske virksomheder om at sikre en bedre kobling mellem ESG-politikker og aflønnning af topledelsen. Udadtil kan det virke meget hult, at man siger, at arbejde med klima, CO2 emissioner og andre ESG-forhold står højt på bestyrelsens dagsorden, og at man så ikke også søger at motivere topledelsen for at arbejde for disse målsætninger.

Økonomisk Ugebrev har påvist, at relativt få store danske selskaber har taget fat på arbejdet, men rapporteringskvaliteten halter stadig ganske alvorligt i de allerfleste selskaber. Der er brug for konkrete oplysninger om de konkrete målepunkter og også gerne nogle målsætninger. Omkring ESG forhold har der hidtil været mest fokus på bestyrelsens kompetencer, sammensætning, uafhængighed, mangfoldighed og at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke har for mange bestyrelsesposter. Men det er oplagt, at proxy rådgiverne, ISS og GlassLewis også begynder at lægge vægt på de andre forhold i selskabernes rapportering, og at der er sammenhæng mellem ord og handling.

Morten W. Langer

Gennemgangen er baseret på en guide , skrevet af rådgivere fra et amerikansk rådgivningsfirma indenfor ledelsesaflønning.

Jeppe Christiansen: Her er mine fem vigtige ledelseserfaringer

Finansvirksomheden Maj Invests CEO og hovedaktionær Jeppe Christiansen fortæller om sine fem vigtigste ledelseserfaringer. En af dem handler om, at man skal acceptere, at der sker fejl: ”Alle mennesker laver fejl. De eneste, som ikke laver fejl, er dem, som ikke laver noget. Og det er også en fejl”, fortæller han til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

I sit daglige arbejde i fondsmæglerselskabet Maj Invest er CEO Jeppe Christiansen meget bevidst om de forskellige roller, han indtager i erhvervslivet.

”Jeg optræder som ejer, direktør og bestyrelsesmedlem, som er tre forskellige roller. I Maj Invest er jeg storaktionær og direktør, og i andre virksomheder, vi investerer i, er jeg typisk med som bestyrelsesmedlem eller ejerrepræsentant. Så indledningsvis er det meget vigtigt at være sig sin rolle bevidst, så man ikke kommer til at gå for langt eller for kort, om jeg så må sige. Når det så er sagt, har jeg valgt at sætte fokus på fem meget generiske emner, som jeg tænker, er de vigtigste for mig.”

1. Tålmodighed
”Fra toppen er noget af det vigtigste, når man har med virksomheder at gøre, tålmodighed. Vi lever i en tid med Breaking News, hvor der sker noget hele tiden. Om den opfattelse er rigtig, ved jeg ikke, fordi der sker jo altid noget. Det gjorde der også for 60 år siden. Men det at bevare tålmodigheden og give sig den tid, det tager, er under alle omstændigheder meget vigtigt.

Mange siger, at de arbejder langsigtet uden rigtigt at gøre det. Jeg møder så mange, der siger, at de investerer langsigtet, for ugen efter at spørge til, hvad der nu er sket, og man skal ændre kurs. Så det er ikke så nemt, som det lyder. Konkret skal man passe på med ikke bare lynhurtigt at svare på alting.

Nu lever jeg i en verden, hvor vi beskæftiger os meget med, hvad der foregår på fondsbørsen. Her får man jo kontant afregning hvert sekund. Så her skal man i særlig grad være forsigtig. Men jeg tror egentlig, at det gælder alle former for virksomheder. Også politik for den sags skyld, hvor man en gang i mellem kommer til at træffe beslutninger alt for hurtigt.

Det er en meget stor fare, som også har noget at gøre med, hvordan den menneskelige hjerne fungerer. Men som virksomhedsleder skal man altså være rationel i sit mindset og ikke lade sig styre af, hvilke input man tilfældigvis udsættes for. I stedet skal man gøre sig sammenhængen og historikken klart, før man tager sin beslutninger.

Jeg siger ikke, at man ikke skal være vågen og klar til at agere. Men faren er, at man kommer til at reagere for hurtigt og lave fejl, som kunne være undgået, hvis man havde været mere tålmodig.”

2. At lede er at lytte
”Man skal forstå sin rolle rigtigt. Og med det mener jeg ikke det, jeg indledningsvis nævnte i forhold til at være ejer, leder og medlem af bestyrelsen, men selve det at forstå sin rolle som leder. Her skal man særligt være opmærksom på ikke selv at snakke hele tiden, men i stedet for være god til at lytte.

Det handler i virkeligheden om at være ydmyg og reflekterende, fordi i rollen som leder er der jo mange, som gerne vil høre på en. Alle kan jo godt lide at høre deres egne stemmer, hvorfor man som leder skal være meget bevidst om, hvilke rolle man har. Ens medarbejdere lytter ikke nødvendigvis til en selv personligt, men derimod efter, hvad direktøren mener, og hvad virksomheden mener. Man skal passe på, at egoet ikke vokser sig for stort og i stedet forsøge at holde sig ydmyg og reflektere.

Det betyder jo ikke, at man skal lytte til alle, fordi ens tid er jo knap, så man er nødt til at prioritere. Man skal både kunne sige ja og nej. Man skal vide, hvem man skal lytte til. Det er faktisk ret vigtigt, at man forstår sin opgave.”

3. Undgå vrede
”Min personlige holdning er, at man skal undgå vrede. Som leder har man et særligt ansvar for at forblive rationel. Selvfølgelig må man gerne vise følelser. Men man skal passe på ikke at ryge ud i de yderste hjørner af følelsesregistret. Særligt skal man passe på med at optræde vredt og surt, men i stedet forsøge at se verden gennem de lyse briller og acceptere, at alle mennesker kan begå fejl.

Faktisk er det noget, jeg plejer at sige, når jeg har introduktionssamtaler med nye medarbejdere. Vi har i dag lidt over 100 medarbejdere, og jeg har altid en længere samtale med hver enkelt til at begynde med. En af de ting, jeg altid siger, er, at de skal huske, at vi alle sammen begår fejl. Herinde er der aldrig nogen, som bliver fyret for at lave fejl. Men man er forpligtet til at lære af sine fejl.

Samtidig har vi selvfølgelig lavet et system, som gør, at når det gælder de alvorlige steder, hvor fejl ikke må ske, skal beslutningerne gennem flere led. Men alle mennesker laver fejl. De eneste, som ikke laver fejl, er dem, som ikke laver noget. Og det er også en fejl.

Så det er vigtigt at være modig og turde lave fejl. Forudsætningen er blot at have et åbent og transparent system, hvor man lærer af sine fejl. Man skal have en kultur, hvor man forstår, at i virksomheder træffer man beslutninger forbundet med risiko. Derfor er det vigtigt ikke at hidse sig op, og acceptere at der kommer til at ske fejl. I stedet skabe en kultur, hvor fejl bliver brugt konstruktivt.

Hvis man som almindelig medarbejder mødes af vrede fra chefen, kommer der ikke noget positivt ud af det. I stedet kan der komme noget godt ud af, at man får at vide, at det er forkert, eller det der gør vi ikke. Det er også fint at få at vide, at et stykke arbejde ikke er godt nok og skal laves om. Man skal kunne give hård feedback.”

4. Keep it simple, stupid
”En ting, jeg har oplevet så mange steder, og som virkeligt skaber problemer, er kompleksitet. Det, at når man vokser, bliver tingene indviklede. Umærkeligt udvikler der sig lange beslutningsstrukturer, efterhånden som virksomhederne vokser sig større. Her opstår let en selvtilfredshed, hvor man lader stå til. Det gælder simpelthen om at bruge noget tid på at forsimple ting og få essensen frem.

Det er nok vigtigere end nogensinde før, fordi med globalisering er verden blevet et stort sammenhængende system. Nu arbejder vi som en del af det finansielle system, hvor der nærmest kommer nye regler og regulering en gang om ugen. Nu er finanssektoren særligt ramt, men det gælder i virkeligheden mange brancher som f.eks. medicin og sundhed. Her er det en kæmpe fare, at kompleksiteten bliver så stor, at medarbejderne ikke kan overskue det hele. Man er nødt til at bekæmpe kompleksitet og gøre tingene enkle. Hver gang man som chef opfinder noget nyt, en møderække eller et eller andet nyt, skal man også huske at få lukket ned for noget andet. Jeg prøver en gang om året at tænke over, om der er nogle møder i vores virksomhed, som vi skal have lukket ned.

I Skandinavien er en af vores store fordele, at vi generelt arbejder med meget flade ledelsesstrukturer. Selvfølgelig skal der være forskellige lag i en organisation, hvor man skal gøre sig klart, hvornår og hvem der skal informeres, og hvornår der bare skal træffes en beslutning. I dag ønsker man, at alle – medarbejdere, aktionærer og samfund – er godt informeret om alting.

Og det er også godt at have ambitionen om at være åben og transparent, men man skal bare passe på, at man ikke dør i informationsmængderne. Det er ikke alting, som er lige relevant. Man er nødt til at bruge tid på, hvem der skal vide hvad. Det letteste er at skrive CC alle mulige, men alle dør af tidsmangel. Bekæmpelse af kompleksitet gælder både informationer og beslutningsstrukturer, så man ikke sander til som virksomhed.”

5. Se de store linjer
”Som virksomhed og leder er man nødt til at løfte sig lidt op for at kunne se de store linjer. I økonomi og investering er der nogle basale sammenhænge, som man skal prøve at forstå og respektere.

Vi prøver at bruge historien. Den historiske udvikling er jo et katalog over, hvad der virker og ikke virker. Dog skal man passe på med at tro, at historien gentager sig slavisk. Men de mønstre, man ser i historien af lignende situationer, gentager sig, så derfor kan man lære ufatteligt meget af at kigge på historien.

Det handler om, at vi mennesker i de mange forskellige roller, vi nu kan have som fædre, mødre, forbrugere, medarbejdere og mange andre, udviser den samme adfærd i forhold til at være pessimistiske eller optimistiske. Det kommer i de samme bølger, som man kan se forekomme historisk. Derfor kan man sige, at historien aftegner et billede af, hvad der har virket og det modsatte.

Jeg siger altid, at man skal bruge noget tid på at forstå den historiske udvikling og løfte sig lidt op for at se, hvad vi kan bruge de erfaringer til i dag. Jeg er ikke så naiv, at der kommer til at ske det samme som før i tiden, men man kan lære rigtigt meget af det. I hvert fald vores branche er det fuldkommen afgørende.”

Peder Bjerge

Ledelseskultur: Nu starter revolutionen på direktionsgangen

2021 forstærkede konturerne af ny skelsættende ledelseskultur i danske virksomheder. I det nye år, 2022, bør den blive mainstream som et eksempel på virksomhedernes deltagelse i at løse de accelererende samfundskriser. Men erhvervslivet har et stykke vej for at opnå den ønskede tillid i befolkningen: 56 procent mener ikke, at man kan stole på virksomhedernes udmeldinger, fremgår det af nyt globalt tillidsbarometer. Mandag Morgen-stifter Erik Rasmussen tegner i denne analyse et billede af den nye ledelseskultur.

Signalerne er fortsat spredte, men entydige – og der bliver stadigt flere. En stille, men skelsættende transformation udspiller sig i disse år i flere store danske virksomheder. Den handler om lederskab og måden, den udøves på. Interviewet i Berlingske op mod nytår med topchefen på Danfoss, Kim Fausing, er et godt eksempel: Han bekendtgjorde en ny lederrolle med ordene: “Jeg er begyndt at tænke anderledes som topchef”.

Udtalelsen refererer til en beslutning om at være mere synlig i offentligheden, om at tage et bredere ansvar samt at tage et internationalt førerskab i en bæredygtig omstilling. Det forklarer også en markant opprioritering af koncernens strategiske kommunikation, anført af statsminister Mette Frederiksens tidligere stabschef Martin Rossen.

Kim Fausings udmelding er symptom på en tendens, der de seneste år har bredt sig i større dele af erhvervslivet og kan forudses at accelerere de kommende år. I 2021 har stadigt flere topchefer på samme måde signaleret holdninger, der kan betegnes som en stille revolution på direktionsgangen.

Det understreges også af følgende udtalelse fra Mærsk-chefen Søren Skou: “Vi har ikke kun fokus på bundlinjen. Vi kan kun eksistere som en integreret del af det samfund vi lever i”. Det samme kommer også til udtryk, når store virksomheder hejser “regnbueflaget”.

Igennem efteråret 2021 har Økonomisk Ugebrev beskrevet elementer til “revolutionen” og en ny virksomhedskultur (se tekstboks efter artiklen). Den udvikling kan forudses forstærket i 2022 og efterfølgende år. Det skyldes bl.a., at store samfundskriser som bl.a. pandemier og klimaforandringer vil skabe øget fokus på virksomhedernes samfundsansvar. I et virksomhedshistorisk perspektiv vil dette årti antageligt blive karakteriseret som et gennemgribende paradigmeskifte.

Det paradigmeskifte har ét centralt omdrejningspunkt: Troværdighed. Omend det lyder elementært, er begrebet under stigende pres i hele verden, og medmindre der skabes optimal troværdighed til samfundets topledere, bliver det umuligt at gennemføre de nødvendige løsninger på de globale kriser. Det betyder, at paradigmeskiftet nødvendigvis skal accelereres for at opnå den ønskede effekt. Udfordringen kan aflæses af “Trust Barometer 2021”, der årligt gennemføres af den internationale konsulentvirksomhed Edelman blandt 33.000 personer i 28 lande.

Den viser et generelt fald i tilliden til såvel politiske ledere, religiøse ledere og erhvervslivets topchefer. Selv om erhvervslederne kan trøste sig med en lidt højere tillidsscore end eksempelvis politikernes, er det stadig kun 48 procent, der udtrykker en generel tillid til virksomhedernes ledere. 56 procent mener heller ikke, at man kan stole på virksomhedernes udmeldinger. Virksomhederne enten misinformerer eller overdriver, ifølge undersøgelsen. Til gengæld mener 86 procent, at netop topcheferne har en forpligtelse til at engagere sig i samfundets problemer.

Analysen afdækker både en risiko og en mulighed for virksomhedernes ledere: Risikoen er netop et kombineret tab af såvel troværdighed som indflydelse – og dermed øget risiko for en indskrænkning af frihedsgrader gennem stadigt flere statslige reguleringer – forstærket af pres fra et voksende antal aktivistgrupper.

Den udvikling er allerede i gang. Men den vil eskalere, såfremt virksomhederne ikke formår at demonstrere øget samfundsansvar. Muligheden er til gengæld at skabe optimal troværdighed omkring erhvervslivets lederskab. Netop under store samfundskriser skal virksomhederne og deres ledere bevise, at de kan levere bæredygtige og troværdige svar.

Det vil styrke topchefernes position overfor regeringer og politikere, offentligheden generelt og deres medarbejdere. I samme takt øges deres indflydelse og frihedsgrader. Derfor er den aktuelle situation en oplagt chance for at gennemføre et historisk paradigmeskifte.

Nu er erhvervslivet en kompleks og mangehovedet størrelse, som man ikke umiddelbart får til at marchere i takt – og slet ikke om gennemgribende transformationer. Særinteresserne afviger eksempelvis meget mellem grønne teknologivirksomheder og den fossile industri.

Men enhver “revolution” næres og styres af frontløbere, der sætter barren og dokumenterer gevinsten ved at omstille sig med rettidig omhu.

Internationalt har bl.a. Unilevers tidligere topchef, Paul Polman, demonstreret, hvordan samfundsansvar og økonomisk ansvar kan være hinandens forudsætninger. Et stigende antal internationale virksomheder bekræfter samme udvikling. Det er altså muligt både at være bedst i verden og bedst for verden.

En kreds af fremtrædende danske topchefer har taget samme standpunkt. Udover Søren Skou og Kim Fausing tæller de bl.a. Ørsteds Mads Nipper og Novos Lars Fruergaard. De har til fælles at erkende, at det i dag ikke handler om at leve stille, men at forholde sig til de udfordringer, samfundet konfronteres med, og hvor de repræsenterer en del af løsningen. Ligesom danske virksomheder har taget fronten i udviklingen af grønne teknologier, kunne de gøre det samme med at demonstrere det lederskab, der ud fra alle vurderinger bliver et centralt konkurrenceparameter i resten af dette tiår.

Hvis man uddrager fællesnævneren i de 17 elementer til en ny ledelseskultur – som er beskrevet i tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev og kort gengivet nedenfor – bliver det en fortælling om den største, vigtigste og hurtigste transformation i erhvervslivet siden 2. Verdenskrig.

Men det bliver også en fortælling om et markant udskilningsløb mellem de virksomheder, der i tide forstod og udnyttede de nye vilkår og den gruppe, der ventede, lurepassede eller blot var for skeptiske for længe. De virksomheder, der ikke indenfor de næste ca. 3000 dage – frem mod 2030 – har gennemført deres egne revolutioner, vil sikkert få svært ved at overleve hen mod slutningen af tiåret.

Det bliver et opgør med en række af de fundamentale læresætninger fra business schools samt indhøstede praktiske erfaringer. Det opgør gælder ikke kun erhvervslivet, men hele samfundet og er en forudsigelig konsekvens af de voldsomme udfordringer og kriser, vi skal håndtere de nærmeste år.

Vi har talt om dem igennem adskillige år. De er fremhævet igen og igen i World Economic Forums årlige Global Risk Report. Men de gennemgribende handlinger har ladet vente på sig. Derfor skal et efterslæb indhentes hurtigt.

Hvad den transformation handler om, er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed, bl.a. afhængigt af branche og udgangspunkt. Men fælles for dem er nogle af de basale erkendelser, som flere danske topchefer har udtrykt og begyndt at handle på. Men kravet er, at flere følger i samme spor, og at tempoet øges. Derfor bør udsigten for 2022 være, at de få udmeldinger der gengives i denne artikel, bliver mainstream inden årets udgang.

Konturerne af en ny ledelseskultur

I Økonomisk Ugebrev har jeg i efteråret 2021 beskrevet en række eksempler, der tilsammen danner konturerne af fremtidens ledelseskultur. De er ikke udtømmende, men illustrerer den nye virkelighed, lederne skal forholde sig til. Her følger hovedpunkterne:

De nye vilkår:

1. Globale kriseløsninger bliver fremtidens største markeder
2. Staten definerer vilkårene for en ny markedsøkonomi
3. Nye partnerskaber udvisker grænserne mellem private og offentlige sektorer
4. Bæredygtighed bliver et eksistensvilkår
5. Virksomhederne skal redefinere deres formål

De nye muligheder

1. Forstå en ny virkelighed
2. Identificér nye typer løsninger
3. Etablér nye partnerskaber
4. Skab en ny fortælling

Det nye lederskab

1. Nytænk virksomhedens konkurrenceparameter
2. Præcisér hvordan samfundsansvar skal udøves
3. Sikre at virksomhedens nye succeskriterier gennemsyrer hele organisationen
4. Forstærk samarbejdet mellem bestyrelse og direktion
5. Bliv en rollemodel

De nye risici

1. Fornyelseskravet
2. Digitaliseringskravet
3. Hastighedskravet

forandringforandringErik Rasmussen

Deborah Dunsire: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Lundbecks amerikanskfødte CEO, Deborah Dunsire, løfter i dette toplederinterview sløret for sine vigtigste ledelseserfaringer, hvor hun blandt andet pointerer, at internationale erfaringer giver helt fantastiske muligheder for at lære og vokse rent fagligt, men det er også meget ubehageligt, fordi det udfordrer hele ens fundamentale syn på, hvordan verden er indrettet, og hvordan tingene skal gøres. Til fagredaktør Peder Bjerge fortæller hun også, at der i Danmark er et større behov for at få folk til at føle sig vel tilpas, og at meningsforskelle derfor ikke trædes så kontant igennem, som hun har oplevet i eksempelvis Schweiz.

1. Værdsæt teamets mange forskellige kompetencer

”Fra de første stillinger og videre frem gør man sig sine første erfaringer, som man bærer med sig. Min første erfaring kommer fra overgangen fra at være praktiserende læge til at have en rolle i medicinalindustrien, hvor jeg arbejdede med forskning. Overgangen fra en rolle, hvor arbejdet stort set alene var bundet op på mig personligt – dialogen med patienter foregår med én person ad gangen – til en rolle i erhvervslivet. Det fandt jeg meget vanskeligt i begyndelsen. Der var meget papirarbejde og mindre interaktion med andre mennesker. Men over tid blev jeg fanget af at arbejde som en del af et team. Ikke bare i en sydafrikansk sammenhæng, hvor jeg arbejdede for Novatis’ datterselskab, men over tid også i Novatis-selskaber i andre lande.

Senere bevægede jeg mig væk fra forskning og ind i andre funktioner, hvor jeg tilegnede mig nye kompetencer, som var nødvendige for at udvikle nye medicinske produkter. Det åbnede mine øjne for, hvor mange forskellige kompetencer og mennesker med forskellige baggrunde, som er nødvendige for at nå et mål. Det, som jeg har erfaret er, at når man angriber en uhyre kompleks udfordring, som det er at udvikle og kommercialisere ny medicin, kræver det en flerhed af forskellige kompetencer, erfaringer og baggrunde at kunne få det til at lykkes. Over tid lærte jeg at værdsætte alle de mange komponenter, som skal passe sammen i en sådan proces. I dag er det en kilde til enorm tilfredsstillelse at se de mange dele af et puslespil falde på plads og lære af de mange forskelligartede folk.

Min uddannelse som læge gjorde mig meget bedre i stand til at forstå dybden af den videnskabelige ekspertise, som vores virksomhed besad indenfor forskning og udvikling, kemi, biologi mv. Samtidig gjorde det mig også i stand til at forstå de kliniske forsøg og udvikling, når vi havde med patienter at gøre. Også som tidligere praktiserende læge kunne jeg fra den anden side af bordet nemmere sætte mig ind i de forhold, som er vigtige for at kunne kommercialisere produkterne. Faktisk læner jeg mig op af min medicinske baggrund hver eneste dag, også selv om jeg har taget skridtet ind i en rolle som overordnet leder. Ingen lærdom går til spilde.”

2. Lev med og lær af andre kulturer
”Det næste, jeg gerne vil tale om, er, da jeg bevægede mig fra Sydafrika til Schweiz, som var min første internationale rolle. Her lærte jeg at agere i en anden kultur, noget som jeg bruger den dag i dag, hvor jeg arbejder i Danmark. Som oftest tror du, at du forstår de forskellige markeder og steder, selvom du ser det hele udefra. Men indtil du rent faktisk tager af sted og lever i en ny kulturs virkelighed og ser, hvor forskellige fra dine vante normer og kulturelle kontekst, den er, forstår du ikke helt, hvor meget af din måde at tænke på, der er kulturelt betinget.

Så geografiske forandringer skærper ens måde at tænke på og gør den meget bredere. Man indser, at der er forskellige måder at gå til et problem på. Hvad der er gjort på én måde i ét land, er ikke nødvendigvis den eneste måde at få noget gjort på. Mine internationale erfaringer fra forskellige dele af kloden har givet mig en indsigt ikke bare i kulturelle forskelligheder, men også i andre måder at kommunikere på.

Internationale erfaringer giver helt fantastiske muligheder for at lære og vokse rent fagligt, men det er også meget ubehageligt, fordi det udfordrer hele ens fundamentale syn på, hvordan verden er indrettet, og hvordan tingene skal gøres. Det udfordrer også ens syn på, hvordan man får succes, fordi også det afhænger af den givne kontekst.

Det har jeg oplevet flere gange i løbet af min karriere fra min start i Sydafrika til Schweiz og senere i USA, hvor jeg bl.a. arbejdede for et japansk firma. Jeg kan give et eksempel fra den japanske virksomhed, hvor vi på et tidspunkt erhvervede et mellemstort biotech-selskab i USA. En sådan virksomhed er fokuseret på hastigheden af beslutninger og at bevæge sig fremad hurtigt. Omvendt er en 238 år gammel japansk virksomhed orienteret mod at lære og mod inklusion. Man er villig at gå på kompromis med hastighed for at få flere mennesker med i beslutningsprocessen og at lære af det. Kort sagt er der en helt anden kulturel tilgang til det at drive en virksomhed. Begge er succesfulde, men på hver sin måde.

Når jeg ser på min tid i Sydafrika og den tyske del af Schweiz er man meget mere direkte end i Danmark; man går meget mere kontant til sagen. Der er en højere tolerance i forhold til at udtrykke potentielt modstående synspunkter åbent. I Danmark er der et større behov for at få folk til at føle sig vel tilpas.

Her er det vigtigere at sørge for at udtrykke uenighed på en blødere måde. Pointen er, at det er lige meget, hvad du forsøger at kommunikere, hvis det ikke bliver modtaget på den måde, som det var ment. Hvis dit budskab ikke kommer igennem, må du kommunikere anderledes. Du kan ikke kommunikere imod den kulturelle kontekst, som du befinder dig i.”

3. Krav om at kunne skifte mindset
”En anden ledelseserfaring, jeg har gjort mig, er, at de forskellige ledelsesforandringer, som man gennemgår, også kræver, at man skifter mindset. Man kan begynde som eksperten på et enkelt felt for senere at blive leder for et andet større område, hvor man ikke har en faglig ekspertise bundet op på sin uddannelsesmæssige baggrund. Det er en udfordring at tage det spring. Man går igennem en læringsproces for hvert trin opefter, som bliver stadigt vigtigere og påtrængende, jo højere op man kommer i hierarkiet. Din måde at kommunikere til dit team på bliver forstærket af din position. Din kommunikation, som ville være uproblematisk mellem ligemænd, bliver forstærket og potentielt meget anderledes modtaget i og med denne forskel på modtagerne og din position. Den udfordring bliver stadigt større, efterhånden som man stiger i ledelsesniveau.”

4. Succes bygger aldrig på en enkelt person
”Hvis du ser på den tråd, som går igennem alle disse forskellige emner, jeg har berørt, så handler det ultimativt om at lære, at din succes i enhver rolle i en organisation aldrig bygger på det enkelte individ. Der er ingen mulighed for at lykkes uden de rigtige mennesker med de rigtige kompetencer omkring dig. Det kræver også evnen til at samle disse forskellige kompetencer til et team, der drager fordel af diversiteten på holdet; det handler om erfaringer, uddannelser, nationaliteter, kultur og etnicitet.

Vigtigheden af diversitet, når man skal løse komplekse problemer, bliver mere og mere iøjnefaldende jo højere ledelsesniveau, man når i en organisation. Den anden vigtige tråd er kommunikation, som er afgørende for din evne som organisation til at kunne vokse, lære og tilpasse dig. Din evne til at få succes i forskellige sammenhænge handler for en stor dels vedkommende om at kunne tilpasse dig de forskellige sammenhænge. Det handler meget om din følelsesmæssige intelligens. Hold på de styrker, som har gjort dig succesfuld, men tilpas det til de givne omstændigheder.”

5. Som CEO skal du være ydmyg nok til at lære nyt
”En af de hårdeste og mest lærerige forandringer er skridtet op fra at være en leder af forskellige afgrænsede funktioner til en rolle som CEO. Der er mange af de samme erfaringer, vi har talt om. Men som CEO får du større indflydelse på organisationen og dine beslutninger får større betydning. Du bliver gjort til ekspert i mange af de kritiske funktioner i virksomheden; f.eks. efter at have haft succes indenfor forskning og udvikling. Ved at træde ind i rollen som CEO i et børsnoteret selskab bliver det finansielle og juridiske meget mere kritisk i virksomhedens drift.

Ultimativt er du nødt til både at være partner, men også øverste ansvarlig. Du er nødt til at vide nok om f.eks. det finansielle til at forstå om din CFO er den rigtige person til jobbet, og om han eller hun bestrider posten godt nok. Så det stopper bestemt ikke med at lære, selv når man indtager CEO-posten. Og du er nødt til at være i stand til at tilegne dig det nye stof meget hurtigt.

Som CEO er du nødt til at kunne træde til side og lade dit team udfylde sin rolle. Du er nødt til at stole på dem, fordi der er simpelthen ikke tid til andet. Det er ikke fysisk muligt at styre alt i detaljerne, men samtidigt er du nødt til at have tilstrækkeligt med viden til at kunne se, om alt kører rigtigt.”

Peder Bjerge

Nuuday-CEO: Frem med al info, både the good, the bad and the ugly

Toplederinterview: Engelske Jon James, der stadig er relativt ny CEO for TDC-selskabet Nuuday, kommer til selskabet med en særlig indsigt i virksomheder, der udfordrer de store etablerede spillere. Det giver særlig indsigt i de agile konkurrenters tænkning. Her fortæller han om sine fem vigtigste ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Efter blot syv måneder i jobbet er englænderen Jon James stadig et stykke fra at have nået sine første mål. Han er øverste operative chef for Nuuday, det ene af TDC Groups to datterselskaber, som sælger digitale services til private danskere og virksomheder, eksempelvis YouSee, Hyber og Telmore.

”Min baggrund er især fra virksomheder, der var udfordrerne til de etablerede firmaer, så stillingen her i TDC Group og Nuuday er min første i en sådan type virksomhed. Hele min karriere har handlet om at udvikle virksomheder til at præstere på et højere niveau ved at se på markedet som en udfordrer. Og det er præcist, hvad jeg forsøger at gøre her. Arbejder på at forbedre salget ved at give kunderne en bedre oplevelse. Det går den rigtige vej, selv om det nok er en smule for tidligt til, at kunderne endnu har lagt mærke til det.”

1: Hold intern støj til et absolut minimum
”Min første ledelseserfaring er, at højtydende virksomheder, særligt udfordrerne på et marked, først og fremmest tænker på kunderne. Det er, hvad de bekymrer sig om. De bruger ikke tid på at tale om interne processer, regler eller politik. Jeg skal have mit hold til at være besatte af netop dette og holde den interne støj til et absolut minimum. Jeg tror, at etablerede spillere tillægger netop de interne forhold for megen vægt, hvor udfordrerne næsten altid har deres fokus på, hvad der foregår udenfor bygningen. Man behøver ikke være en start-up for at gennemføre den forandring. Men selvfølgelig er det en længere rejse for en virksomhed som TDC, der har en lang historie bag sig som den dominerende på markedet. Men det er vigtigt, at man som virksomhed ikke lader sig definere af sin historie eller kultur. Ofte er kultur blot et spørgsmål om vaner, som egentlig kan ændres meget hurtigt. Og det handler meget om mit næste punkt.”

2: Virksomheder er følende væsner
”Man skal gøre sig meget klart, at virksomheder er følende væsener. De er ikke mekaniske. Så hvis man skaber det rigtige miljø, og har de rigtige mennesker med de rigtige strukturer, så kan man gøre en enorm forskel med de mennesker, sammenlignet med nøjagtig de samme mennesker i den samme bygning under en anden ledelse og struktur. Det er en af mine vigtigste ledelseserfaringer, nemlig at det at ændre strukturerne eller indsætte nogle få nye mennesker kan have dramatiske konsekvenser i forhold til det potentiale, du kan se realiseret i resten af organisationen. Du vil simpelthen se en anden opførsel. Jeg tænker ofte på virksomheder som mennesker, som reagerer meget forskelligt på forskellige strukturer og ledere.”

3: Vær tilbageholdende som CEO
”En af mine gamle mentorer sagde, at hans job som CEO for en stor virksomhed egentlig er ret simpelt. Det gælder om at skabe den rigtige struktur, hvor roller og ansvar er meget klart definerede. Du skal sørge for at finde ressourcerne og de bedste mennesker til at udfylde de roller og tager det ansvar. Nå det er gjort, skal man som CEO træde til side og se virksomheden forandres.

Selvfølgelig skal man sørge for, at strukturerne, menneskene og strategien bevæger sig i den rigtige retning. Men du som CEO skal ikke træffe beslutningerne. Du er der for at skabe den rigtige struktur og samle de rigtige mennesker til at udfylde den. Du skal sørge for, at det fungerer efter hensigten.

Du skal udvise tilbageholdenhed som CEO. Men du skal samtidig være klar til at skride ind, hvis strukturerne skrider, eller folk ikke er tilfredse. Men i alle andre opgaver er der som regel en person, som er klogere end CEO’en; som f.eks. kender kunderne bedre end hans eller hendes CEO. Som CEO skal man have respekt for dette.

Når det gælder om at finde de rigtige mennesker, kan jeg sige, at i forhold til Nuuday har det handlet om at finde folk med den rigtige mentalitet i forhold til forandring. Jeg tror, at for nogle mennesker er forandringer spændende og grunden til, at de går på arbejde. De elsker at forbedre organisationer eller kundeservice; kort sagt at gennemføre forandringer på en sund måde.

Og de folk kan lide selve transformationsprocessen, mens de ikke er interesserede i interne procedurer. For mig er det utroligt tilfredsstillende at omgås mennesker, som har netop det mindset, fordi den transformation fra etableret virksomhed til udfordrer virkelig er en meget stor opgave. Det kræver folk, som trives med den type opgaver.”

4: The good, the bad and the ugly
”Den næste ledelseserfaring er, at højtydende organisationer, udfordrerne, omfavner alle informationer om forretningen og konkurrenterne, ”the good, the bad and the ugly”. De kræver alle informationer om, hvordan forretningen egentlig kører, og særligt hvad kunderne reelt fortæller dem. Hvilke konkurrenter klarer sig godt? De bedste virksomheder accepterer at høre sandheden om, hvad der i virkeligheden foregår med forretningen.

I modsætning hertil kan de virksomheder, der klarer sig dårligt, eller de etablerede virksomheder, være fokuseret mere mod sig selv. De kan være for høflige eller konfliktsky i forhold til, hvad der er ubehageligt ved at være direkte. Der er bare brug for det stik modsatte. Det er så vigtigt at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår, hvis man vil forandre en virksomhed, og hvis man vil have kunderne i fokus. Her har ingen interesse i at gemme eller polere ubehagelige sandheder.

Historisk kan ledelseshierarkier i de etablerede virksomheder have en tendens til at gemme de ubekvemme fakta for den øverste ledelse, direktionen og bestyrelsen. Jeg tror, at den slags virksomheders ledelseslag har det med at filtrere informationer i forhold til, hvad de gerne vil fortælle af historie. Det er en naturlig menneskelig måde at reagere på.

I sidste instans handler det om at være direkte og være lidenskabelig i forhold til det, der i virkeligheden foregår. Det handler også om mistænksomhed i forhold til det, som ikke kommer direkte fra frontlinjen. Selv sørger jeg for at tale med medarbejderne helt i forreste linje hele tiden. Jeg sørger for at finde ud af, hvordan vi kan gøre deres arbejde så let som muligt. Altså at fjerne så meget som muligt af det, som giver besvær i dagligdagen.

Jeg sørger for, at mine ledere tager sig af det. Og hvis ikke, så vil jeg vide hvorfor. Det er så ikke kun mig, men hvad der er vigtigere kulturelt, at folk i organisationen ved, at det ikke kommer dem til skade at dele informationer om noget, som ikke går godt. Det værste, de kan gøre, er at gemme den slags for hinanden eller for mig. Det er afgørende vigtigt, at folk forstår det. Jeg stiller mig op foran hele organisation hver anden uge for at dele alle de gode, dårlige og grimme nyheder i forholdet.”

5: Den vigtige balanceakt
”Som det sidste har jeg en mere personlig erfaring, nemlig at som CEO er der en balanceakt, som du er nødt til at gennemføre rigtigt: Du skal på den ene side stole på din egen dømmekraft i forhold til penge, mennesker og strategi, mens du på den anden side skal have en sund skepsis i forhold til, hvilke beslutninger du selv skal træffe og din egen evne til at træffe beslutninger.

Du er nødt til at stole på, at andre mennesker enten selv kan træffe beslutninger eller kan udfordre dig, så organisationen kommer frem til en bedre beslutning end den, du tager på egen hånd.

Alt for mange ledere bliver for selvtilstrækkelige og for overmodige. Omvendt er der lige så mange ledere, der mangler selvtillid og ikke er i stand til at slå tilstrækkeligt igennem med de rigtige beslutninger. Det handler om at skabe en kultur, hvor en CEO ikke tager så mange beslutninger, så bedre kvalificerede folk, der er tættere på kunderne, kan tage dem.

Det gælder i virkeligheden om at kende dine egne mangler og kunne le ad dem. Det er supervigtigt som øverste chef, mens man skal modstå trangen til at tro, at man er meget bedre end alle andre hele tiden. Det sidste er en af de største faldgruber, man kan ende i som CEO.

Selv har jeg lært den lektie ved at tage for mange beslutninger, som jeg ikke var klædt på til at kunne træffe. Og jeg har lavet min del af dårlige beslutninger. Så det gælder om at være åben overfor gode diskussioner med smartere folk.

Peder Bjerge

Coronapandemien har haft begrænset effekt på digitaliseringen

Coronapandemien har stik imod forventningen kun haft begrænset effekt på digitaliseringen af de mindre virksomheder (SMV). Faktisk ses der kun en tydelig effekt inden for området ’drift og administration’, hvor syv ud af 10 SMV’er vurderer, at coronapandemien har accelereret brug af digitale teknologier. Drift og administration dækker fx over brug af Teams, Zoom og brug af økonomi- og regnskabssystemer. Til gengæld er der ikke en tydelig effekt af coronapandemien, når der ses på digitaliseringen af ’køb og salg’, ’produktion’ og ’analyse af data’.

Det viser en ny undersøgelse af SMV-virksomhedernes brug af digitale teknologier og deres rådgivningsbehov, som analyseinstituttet Seismonaut har udarbejdet på vegne af FSR – danske revisorer, Dansk IT og Teknologipagten. Analysen baserer sig på besvarelser fra 1.029 danske SMV-virksomheder og 131godkendte revisorer.

Anders Lau, chef for Kommunikation & Analyse i FSR – danske revisorer, havde forventet en tydeligere effekt af, at samfundet har været lukket ned som følge af pandemien:

”Der har været meget tale om, at coronapandemien har bidraget til at accelerere digitaliseringen af erhvervslivet og samfundet generelt. Det er desværre ikke særlig tydeligt blandt de mindste virksomheder, som i forvejen halter bagud med brugen af ny teknologi. For selv om mange bruger Teams og har fået sat strøm til deres økonomi og regnskab, så er der ifølge vores analyse ikke en tydelig effekt på digitaliseringen af fx produktionen eller af køb og salg”, siger Anders Lau.

Små gevinster

Hvis danske SMV’er skal fortsætte med at skabe vækst og produktivitet, er det vigtigt, at flere SMV’er fortsætter den digitale omstilling og bliver fortrolige med nogle af de mere avancerede digitale teknologier, der fx kan styrke produktionen eller køb og salg. For selv om Danmark bryster sig af at være et af de mest digitaliserede lande i EU, så halter danske SMV’ers brug af nye og mere avancerede teknologier efter andre europæiske lande.

Samtidig er der ifølge analysen fortsat en lille gruppe på ca. 10 pct. af SMV’erne, der slet ikke er kommet i gang med den digitale omstilling og heller ikke benytter selv simple teknologier som online mødesystemer, økonomi- og regnskabssystemer, elektronisk fakturering mv. En forklaring kan være, at op mod hver femte SMV vurderer, at gevinsterne ved at bruge de nye teknologier er for små eller uklare.

”Når SMV’ere tvivler på, at der er gevinster forbundet med at digitalisere, giver det god mening, at virksomhederne ikke prioriterer ressourcer og rekruttering af digitale kompetencer. Samtidig er det kun cirka en tiendedel, der aktuelt bruger virksomhedens bestyrelse til at få strategisk rådgivning om digitale teknologier. Her ser vi et uudnyttet potentiale for at bringe digitale profiler direkte ind i virksomhedens strategiske arbejde. SMV’ere kan styrke deres digitale strategi ved at bringe digitale kompetencer ind i bestyrelseslokalet og/eller oprette et advisory board med et digitalt mindset”, siger Annemarie Vitoft, Formand for Erhvervsudvalget i Dansk IT.

Mangel på kompetencer

Mangel på kompetencer hos medarbejdere og ledelse og mangel på ressourcer er nogle af de væsentligste hindringer for, at SMV’erne kan udnytte de nye teknologier bedre. Cirka 30 pct. af SMV’erne vurderer, at mangel på kompetencer hos medarbejderne og mangel på ressourcer bremser SMV’ernes digitale udvikling. Nogenlunde samme billede går igen, når man spørger til SMV’ernes forventede udfordringer med at udnytte teknologierne i de kommende tre år.

Hvis danske SMV’ere skal klare sig i den internationale konkurrence bliver de nødt til at være mere åbne over for de digitale muligheder og prioritere digital og teknologisk opkvalificering af både medarbejdere og ledelse, mener Christian Vintergaard, der er CEO hos Teknologipagten.

”En af Danmarks mest presserende udfordringer i disse år er manglen på kvalificeret arbejdskraft. De opgaver, der skal løses på arbejdspladserne, har en stigende grad af kompleksitet, og det øger blandt andet kravene til digitale færdigheder. Lige nu er Danmark blandt Europas digitale frontløbere, og vores udgangspunkt i den globale konkurrence er derfor god. Men hvis vi fortsat skal bevare vores styrkeposition, er vi nødt til at lægge os endnu mere i selen, når det handler om digital efteruddannelse af såvel medarbejdere som ledelse”, siger Christian Vintergaard

Læs hele analysen her

Henrik Denta

Log ind