Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 24

Peter Warnøe: Det lærte jeg om ledelse som iværksætter

Som iværksætter og investor har Peter Warnøe, kendt fra venturefonden Nordic Eye, lang erfaring med at bygge virksomheder op og sælge dem videre. Senest har han som ventureinvestor været involveret i en række nye danske og udenlandske vækstvirksomheder. Læs her hans vigtigste erfaringer som selvlært leder fortalt til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Gennem de seneste årtier har Peter Warnøe været en del af den danske og internationale IT-scene både som iværksætter og som investor. Som så mange iværksættere er han selvlært som leder med de styrker og svagheder, der følger med den tilgang.

ØU: “Hvor langt henne i din startups levetid gik du fra at være iværksætter til at være leder?” PW: ”Der sker jo det, når en virksomhed får en vis størrelse, at der bliver stillet flere og andre krav til dig som leder. Min erfaring siger, at når virksomheden når op på ca. 25 medarbejdere, så bliver der behov for ledelse i en anden form. Det er også der, hvor man begynder at udnævne mellemledere for at undgå for meget span of control og undgå, at man selv bliver flaskehals. Samtidig opstår der et stadigt stigende behov for mere struktur, og god og professionel ledelse.

Specielt som iværksætter kan man ikke have fingrene nede i alt. Det vigtigste for en iværksætter er at gøre virksomheden uafhængig af sig selv. Mange iværksættervirksomheder er voldsomt afhængige af stifteren. Netop når virksomheden får en størrelse, hvor du er mere leder end iværksætter, betyder det, at mange af beslutningerne ikke bare skal tages hen over hovedet på folk. Dem skal du lade dem tage, hvis du har ansat dem til at tage det ansvar.

Da jeg begyndte i sin tid som leder, var jeg meget opmærksom på at respektere, når andre havde fået et ansvar. Når de så laver fejl – og det gør vi jo alle sammen – er man en gang imellem nødt til at sidde stille og se på, at de begår dem. Men de lærer ikke at blive gode ledere, hvis ikke de somme tider tager fejl og selv tager ansvar for beslutningerne Det kan være svært at se på, synes jeg. Særligt i begyndelsen hvor jeg selv kunne tage beslutningen hurtigere, fordi jeg kendte virksomheden.

Man skal vænne sig til, at vi alle har hver vores måde at gøre tingene på. Jeg kan være enormt impulsiv og meget eksekverende. Det kan være både godt eller skidt, men den leder, jeg ansætter, kan omvendt være meget systematisk. Jeg synes, at det, der gør folk dygtige, er ikke nødvendigvis, at de kan drive tingene igennem alene, men også at de kan lede gennem andre. Tag f.eks. fodbold, hvor Christian Eriksen er så god, fordi han gør sine medspillere bedre. På samme måde bliver man først en rigtig god leder, når man forstår at lede gennem andre og gør dem gode.”

“Hvordan kan man holde sin mund, hvis man kan se, at en mellemleder er ved at tage den forkerte beslutning?” ”Det, man skal lære folk, er at argumentere og tage ansvar for det, de gør. Er der tale om store beslutninger, må man forsøge at påvirke dem med gode argumenter. Men det er enormt vigtigt, at den pågældende leder ikke føler, at det blev trukket ned over hovedet på ham eller hende. Det bliver aldrig særligt godt, når folk ikke selv føler ansvar. Et godt eksempel fra vores venturefond herinde (Nordic Eye, red.) er, at hele teamet, skal godkende nye investeringer. Alle skal tage og føle ansvar.”

“Hvordan gik du til opgaven med at få de nødvendige kompetencer som leder?“ ”Det meste har jeg samlet op undervejs i løbet af min karriere. Jeg prøver at lytte og forstå, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Tilbage i 90’erne skelede jeg meget til, hvordan IBM greb tingene an. Dengang var IBM også rigtigt store i Danmark. Og lige siden har jeg prøvet at inkorporere deres gode måde at drive ledelse på i mine virksomheder. Naturligvis tilsat den nye viden, værktøjer og metoder, som udviklingen giver os.

Jeg har aldrig selv deltaget i et lederkursus. Det er ikke noget, jeg er stolt af, for jeg er sikker på, at jeg kunne få meget ud af dem. Jeg har heller ikke nogen længerevarende uddannelser. Det er jeg heller ikke stolt af. Til gengæld har jeg brugt mine sociale kompetencer og autodidakte evner som leder ved hele tiden at fornemme mig frem. Og samtidig være åben for at lære fra alle de super kompetente mennesker, jeg arbejder sammen med. Det kan være kolleger, bestyrelsesmedlemmer i de virksomheder, vi arbejder med eller mit netværk med meget dygtige ledere. For eksempel min stedfar, Bent Fabricius Bjerre, har jeg lært meget af.

I min optik handler størstedelen af god ledelse om kommunikation. Der er mange ting, jeg ikke er god til, men jeg er ret god til at kommunikere. Jeg tror på, at du kommer rigtigt langt som leder, hvis du er god til at kommunikere og har en fornemmelse for andre. Hvis man samtidig er ydmyg og åben for kritik, så kommer man meget langt, hvis ikke hele vejen, som leder. Og rigtigt meget af det, ledelseskurser handler om, er jo netop kommunikation.

Men måske kan lederkurser give mig nogle redskaber til at blive lidt mere struktureret. som jeg godt ved er en vigtig kompetence som leder. Jeg har altid kompenseret for det, fordi jeg har gode sociale evner, og så har jeg ansat nogle kompetente folk, der kan drive og håndtere alt det, som ikke er mine spidskompetencer. Det er enormt vigtigt, at man som leder og iværksætter er åben for at ansætte folk, der er dygtigere end én selv.”

“Hvad lærte du om ledelse af din stedfar?” ”Jeg tror, at jeg lærte det med kommunikation og at omgås med mennesker. Jeg lærte det lette og uformelle i ledelse, som ikke er struktureret med medarbejdersamtaler og alt det. Jeg lærte at stille krav på en social god måde. Han lærte mig også at være ordentlig i min ledelsesstil. Og han havde en leveregel, som jeg har taget med mig gennem hele mine karriere: Hvis man stiller sig tilfreds, står man stille.”

“Hvilke ledelsesmæssige beslutninger har været afgørende for, at du fik succes?” ”Det handler meget om at vælge de rigtige folk. Jeg har ind imellem valgt de forkerte, men jeg har som regel valgt rigtigt. Nogle gange kræver det, at man vælger forkert, før man finder ud af, hvem de rigtige er. Det er der, man finder ud af, hvem man kan bruge, og hvad man selv skal kompensere for. En forkert beslutning stoppet i tide kan være en rigtig god beslutning.

Hvis du begynder samarbejdet med en person, og du finder ud af, at det ikke fungerer, så må du skille dig af med vedkommende. Jeg tror, at en af mine styrker som leder er, at jeg har været god til at eksekvere og drive forretningen fremad. Det er noget af det vigtigste som iværksætter, fordi man ikke har et overskud af tid eller penge til at gå og vente for længe.

Evnerne til at eksekvere er også noget af det, vi ser meget på i de virksomheder, vi investerer i. Helt tilbage i Complet, en af min første virksomheder, havde vi forskellige potentielle købere. Når man er igennem en sådan salgsproces, er den enormt hård for organisationen, og hvis det ikke ender med et endeligt salg, er det en mentalt vanskelig tid for alle involverede. I et tilfælde, jeg har oplevet, lå hele organisationen vandret for at levere informationer til den mulige køber. Og da virksomheden fik ny ledelse i Sverige, der ændrede strategi og afblæste købet, var det enormt vigtigt at dreje skuden tilbage på sporet.”

“Hvilke typer af samarbejde har været afgørende for, at du har opnået succes?” ”Jeg nævnte IBM før. Tidligere havde IBM en enorm indflydelse på hele IT-branchen i Danmark. De havde en kæmpe markedsandel og blandt andre Mærsk som kunde. Så Danmark var et meget vitalt marked for IBM. Det at være direktør for IBM var et meget prestigefyldt job dengang for 30 år siden. Min første virksomhed lænede sig meget op ad IBM’s produkter, så vores partnerskab var ekstremt vigtigt og meget væsentligt for vores succes.

Nu har teknologi været et omdrejningspunkt gennem hele min karriere. Derfor er det også især virksomheder indenfor den branche, jeg har haft mest med at gøre. Som eksempler kan nævnes Damgaard Data og Navision, hvor vi også byggede forretningen op omkring deres produkter. Det er en udmærket forretningsmodel. Tag f.eks. Humac, de er bygget op omkring Apples produkter, så Humacs overlevelse handler blandt andet om, at Apple leverer de rigtige produkter.”

”Hvor har du oplevet de største forhindringer som leder i løbet af karrieren?” ”Jeg har prøvet mange ting, herunder at starte forfra som f.eks. Nordic Eye, der nu har mere end 20 medarbejdere. Jeg har også prøvet at sidde i spidsen for Merkantil Data og Aston Group med op til 2.000 medarbejdere. Det var meget spændende og lærerigt.

Jeg må konstatere, at det er svært for mig, når der går for meget politik i hverdagen og i beslutningsprocesserne. Noget jeg har vanskeligt ved at håndtere er, når folk ikke er ærlige. Jeg har det fint med, at folk er overoptimistiske eller gerne vil vise deres bedste. Men de politiske agendaer og ting, man ikke kan tale åbent om, er en kæmpe udfordring for mig. Jeg bryder mig ikke om, når skjulte agendaer bliver en integreret del af hverdagen.”

Peder Bjerge

Peter Aalbæk Jensen: Det lærte jeg om ledelse som iværksætter

Den kendte filmmand Peter Aalbæk Jensen skabte sammen med instruktøren Lars von Trier virksomheden Zentropa, der bragte dansk film international succes. Hans opskrift på succesen: Giv de ansatte ekstremt stort ansvar, og lad være med at bruge tid på kontrol. ”Hvis man tjekker alt, fjerner du jo den fornemmelse hos medarbejderne, at det er deres solo ansvar. Hvis du som arbejdsgiver tjekker alt, har du flyttet ansvaret til et eller andet sted mellem dig som leder og din medarbejder”, fortæller han i en samtale med fagredaktør Peder Bjerge.

Sammen med instruktøren Lars von Trier skabte Peter Aalbæk Jensen i 1992 med filmselskabet Zentropa en succes i dansk og skandinavisk film med mere end 70 spillefilm og mange filmpriser bag sig. I dag har han overladt ledelsen af virksomheden til andre. Læs hvad han som iværksætter har lært om ledelse.

Hvor langt henne i din startups levetid gik du fra at være iværksætter til at være leder? ”Jeg fik min første ansatte efter en måned, og så begynder bordet så småt at fange. Så har man en lønmodtager at stille krav til, og som selv stiller krav om at få løn hver måned. Skræmmende. Det gik voldsomt hurtigt for min branche i hvert fald. Virksomheden svulmede ret hurtigt op.”

Hvordan var det så hurtigt at gå fra at være en enmandshær til som leder at skulle lede og fordele arbejdet? ”Jeg er ret dovent anlagt, så jeg havde ikke problemer med at dele opgaver ud til andre. Jeg har f.eks. ingen interesse i at læse dokumenter, tjekke regnskaber og alt sådan noget. Jeg tror aldrig, at jeg har læst eller set en kontrakt eller et regnskab, jeg har skrevet under på. I stedet har jeg haft den filosofi, at når jeg ikke kunne nå at læse og forholde mig til det hele alligevel, kunne jeg lige så godt tage konsekvensen af det, og slet ikke læse noget af det. Jeg har vænnet medarbejderne til, at det var præmissen. De må på godt og ondt stå på mål for det, de afleverer til mig til underskrift.”

Er det ikke at overdrive frihed under ansvar?
”Selvfølgelig kan det gå grueligt galt. Men er det ikke mest tilfældet i foretagender, hvor de tjekker alt? Er det ikke i Danske Bank-agtige virksomheder, det sker? Hvis man tjekker alt, fjerner du jo den fornemmelse hos medarbejderne, at det er deres solo ansvar. Hvis du som arbejdsgiver tjekker alt, har du flyttet ansvaret til et eller andet sted mellem dig som leder og din medarbejder. Hos os har ansvaret ligget fuldstændigt entydigt hos den enkelte medarbejder. Folk vokser lynhurtigt med opgaven eller det modsatte.

Her skal det siges, at jeg har en arbejdsplads, hvor de fleste har været der 20 til 25 år. Det er ret usædvanligt for min branche. Det er ikke, fordi jeg altid har betalt en dårligere løn end mine konkurrenter. Men jeg tænker, at der er et eller andet i den frihed, vi dyrker, som gør, at du som medarbejder føler, at det er dit værk. Du får al rosen for det, hvis det går godt, fordi det er dig, som solo har lavet det hele. Og går det skidt, drikker vi en kop kaffe, og du kan græde ved min skulder, hvis du har brug for det. Men hellere en medarbejder, der prøver at vinde en million, end en, som prøver at sikre sig mod tab på 100.000 kr.” Hvordan gik du til opgaven med at få de nødvendige kompetencer som leder? ”Jeg har aldrig modtaget nogen rådgivning om ledelse, hvad mange af mine medarbejdere kan skrive under på. Og nogen vil sikkert også mene, at jeg faktuelt er en dårlig leder, fordi jeg aldrig har annekteret eller accepteret kompetencerne. Jeg har aldrig set på mig selv som leder, der skal samle folk. Jeg synes, at det er en pestilens med ledere, der taler i det uendelige. Når der er gået 15 minutter, kan jeg ikke mere. Og det er sikkert en uskik, men hvorfor skal man tale i to og en halv time om et eller andet? Tag en beslutning. Er den dårlig, kommer vi sikkert videre. Er den god, er det klaret.

I stedet for alenlang konsensussøgning har jeg smidt opgaverne over til folk: værsgo. En yngre medarbejder kunne godt træde ind ad døren og samme dag få smidt en stor opgave i hovedet. Det er nok derfor, at jeg har kunnet holde på dem i 25 år. Nok sker det ud fra min egen dovenskab og ugidelighed. Men det giver en stor følelse af ansvar og tillid hos medarbejderne. Jeg tror aldrig, at jeg har skældt nogen ud over en dårlig beslutning. Heller ikke hvis det har kostet firmaet mange penge. Den protestantiske dansker har nok i sine egne selvbebrejdelser.”

Hvilke ledelsesmæssige beslutninger har været afgørende for, at du fik succes? ”At ansætte de rigtige medarbejdere.”

Hvordan har du fundet dem?
”Ja, jeg har aldrig læst en ansøgning og tjekket referencer eller noget som helst. Hvis de ikke lød fuldstændigt håbløse, har jeg drukket en kop kaffe og besluttet mig inden for et minut, om jeg ville ansætte vedkommende eller ej. Det har handlet om mavefornemmelse.

Har jeg været i tvivl, har jeg hellere ansat end at sige nej. Jeg synes, at den tvivl skal komme ansøgeren til gode. Der har også været nogle, hvor jeg har været 100 pct. sikker på, at dem skulle jeg ikke have indenfor døren. Men at ansætte folk, jeg har været i tvivl om, har været godt. Der har været nogle klare perler imellem.”

Men hvem skulle så i hvert fald ikke indenfor døren? ”Jeg har en aversion mod at ansætte mænd. Der er for meget praleri og for lidt ydelse. Der starter min skepsis. Den typiske jeg-skal-nok-klare-det-hele-dreng har jeg altid fravalgt. Min erfaring er, at det ikke har været lønnen værd. Du kender jo typen, der er stor i kæften og har utallige projekter, men efter to år er der ikke tjent en krone. Efter at have prøvet det tilstrækkeligt mange gange, måtte vi hellere forsøge os med andre racer, som de siger i dansk landbrug.

Her fandt jeg ud af, at det var kvinder, jeg skulle satse på. På det tidspunkt var der ikke mange kvinder i dansk film, så dem, der søgte, var mere ærgerrige og ambitiøse. Jeg har leveret alt, både på den kreative og ledelsesmæssige side, af stærke kvinder i dansk film. Og det har ikke været med nogen ligestillingsdagsorden. Det var min egen mavefornemmelse, at det var der guldet lå for mig. Og i dag har vi to af de bedste filmproducenter i Nordeuropa. I stedet for feminisme handlede det om, at jeg kunne jo se, at alle de andre ansatte mænd. Og jeg kunne se, hvor lidt der kom ud af de raske drenges råben og skrigen.”

Det lyder som, om at Rasmus Modsat-tilgangen har været gennemgående for dit virke som leder? ”Det har det været. Da jeg startede i dansk film var hjemmemarkedsandelen på seks pct. og eksporten på nul. Den eksisterede ikke. Så hvis de var så pissekloge, mine kolleger og konkurrenter, hvorfor gik det så ikke bedre? Så min tanke var, at det eneste jeg skal gøre, er ikke at gøre som dem. Det vidste jeg. Dengang havde vi en statssubsidieringsgrad på 80-85 pct. Det var en degenereret branche. Dovne og ugidelige med lav indtjening.

Men din tilgang har ikke været uden risiko med nedture både økonomisk og i medierne?

”Hvert tredje år har jeg fået røvfuld i et eller andet medie, hvor de skulle banke mig sønder og sammen. Men på en eller anden måde, selvom det har været røvirriterende, har det været med til at bygge et image op som en, parnasset ikke kunne lide. Hver gang var der 10-12 dage i træk med forsider om svindel, sexchikane eller et eller andet. Det har bare fulgt mig i hele karrieren.

For satan, hvor var det ikke sjovt. Men jeg oplevede, at selvom jeg havde haft ørerne i maskinen, gik der så tre år, uden der skete en skid, kunne samme medie henvende sig for at skrive succeshistorier. Først tænkte jeg: hvad fanden foregår der? Men langsomt begyndte jeg at tage det mere roligt næste gange.”

Hvilke partnerskaber har været afgørende for, at I fik succes med Zentropa? ”Jeg vil sige, at det dengang var helt uhørt, at man lavede et vigtigt partnerskab med en kunstner. Det stod ingen steder i lærebøgerne. Netop derfor var det fristende at gøre det. Vi besluttede os for at stifte et selskab, hvor vi skulle have samme løn. Og vi skrev under på, at vi ikke kunne ophæve selskabet de første tre år. Vi var tvunget sammen. Det var meget smukt, og på en måde mere et vielsesritual. Og Trier og jeg er sammen i dag til døden os skiller. Der har været rig lejlighed for os begge til at tage afstand fra den anden. Ved Gud har vi også haft lyst til det ind i mellem. Men der er også noget smukt ved at blive sammen.

Igen er det Rasmus Modsat-tilgangen. Jeg kan huske, at der var mange af mine kolleger, som advarede mig. Han var da rimeligt tumultagtig dengang, skal jeg hilse og sige. Men jo mere, man bliver advaret mod makkerskaber og ægteskaber, jo mere interessante er de. Jo, jo så har vi smidt ting efter hinanden på kontoret. Men hellere det end at holde møder og tale os ud af det.” Hvad har det været sværeste som leder?
”Jeg synes, at det har været svært, når jeg skulle forklare mig. Fortælle hvad det er, vi gør. Det bliver til nogle floskler om strategien. Men hvad helvede er strategien? Ja, at overleve og tjene nogle skejser. Det er dybest set, hvad det drejer sig om. Og hvad nytter en strategi? Der skal bare komme to fly, der flyver ind i et højhus i USA, så er den intet værd. Verden er så tæt forbundet, og dermed så omskiftelig, så strategier for et selskab som vores kan man smide ad helvede til. Så hvorfor bruge tid på at formulere det?

Peder Bjerge

Det skriver bestyrelserne om deres selvevaluering

I Økonomisk Ugebrevs årlige Top 100 Corporate Governance Rating indgår det som et af ti målepunkter, om bestyrelsen oplyser om resultatet af bestyrelsens selvevaluering, og hvilke initiativer, der er fulgt op med. Kun 20 af de 100 største børsnoterede selskaber lever op til anbefalingen fra Komiteen for God Selskabsledelse om, at der bør oplyses om resultater af bestyrelsens selvevaluering. Kom med ind i bestyrelseslokalet og læs, hvordan bestyrelserne ser sig selv. Hovedparten af bestyrelserne kommer frem til, at alt er fint.

I Økonomisk Ugebrevs ratingmodel har kun en femtedel af selskaberne fået et point ved at levere en udvidet beskrivelse, mens andre 40 selskaber leverer en summarisk forklaring på resultatet af evalueringen. Med andre ord lever 40 selskaber ikke op til anbefalingerne.

Bestyrelsen for Bang & Olufsen præsenterer en oplysningskvalitet i topklasse omkring resultatet af bestyrelsens selvevaluering. Blandt andet oplyses det, hvor bestyrelsen ser mulighed for forbedringer: ”The evaluation also identified certain areas for improvement within the following areas: • Increase focus on structured succession planning. This has also been an observation in previous years. However, as the organisation has been significantly changed and many managers in leadership positions have been replaced during the year, the succession planning process has not been materially improved yet. • Local market visits. • Allocation of more time for interaction with managers from different levels in the organisation. Steps are being taken to achieve improvements within these areas and a new set of annual wheels have been prepared to cater for these areas of improvement. The Chair has held individual meetings with each of the other members of the Board of Directors to review their performance.”

Novo Nordisks beskrivelse af resultatet er også over middel, men lidt mindre konkret: “The overall outcome of the 2021 Board evaluation was high Board effectiveness, alignment on strategic priorities and focus areas, high level of trust and commitment, strong collaboration Corporate Governance Report 2021 Novo Nordisk / 23 No. Recommendation Novo Nordisk´s approach between the Board of Directors and Executive Management and further increased Board meeting efficiency. Key 2022 focus areas for the Board of Directors are longer term strategy as well as talent and leadership development, succession, and diversity.”

Novozymes’ bestyrelse skriver, at “the evaluation was based on the input of eleven board members and eight executives and relied on in-depth personal interviews, online questionnaires, analysis of how time was spent during board meetings, board composition mapping and board composition benchmarking. As part of the evaluation, the board members and the executives were provided with feedback on their individual performance regarding how they add value to the Board of Directors. The result of the general board evaluation was discussed in a board meeting in October.”

Videre oplyses det blandt andet: ”The conclusion was that the Board of Directors was well composed compared to other relevant boards and had become more diverse and a better fit in relation to the company strategy. While the Board of Directors was perceived to be very well functioning, the evaluation identified a few focus areas to improve their performance during 2022, including strategy discussions and implementation, the balance between full board meetings and committee work and the balance between virtual and physical meetings.”

A.P. Møller-Mærsk oplyser, at bestyrelsen har haft fokus på den fremtidige sammensætning af bestyrelsen, som er tilpasset den nyere strategi. Blandt andet oplyses det, at ”Based on the strategy to move from a conglomerate to a focused transportation and logistics company, the Board initiated a process to define the Board composition of the future. As part of the Board Evaluation 2018, key competencies and areas of experience and expertise required on the Board were identified to be: Shipping, transport and logistics, IT/digital/tech and e-commerce, business transformation, innovation and entrepreneurship, asset heavy industries, finance and accounting, risk management, global leadership, and board service in stock listed companies.”

En del andre selskaber leverer en mere informationstynd beskrivelse af bestyrelsesevalueringen: ALK-Abelló skriver, at resultatet af evalueringen var, at der ikke er behov for at supplere bestyrelsen med nye eller andre kompetencer: “No other changes to the Board of Directors will be proposed at the next AGM, as the Board’s annual self-evaluation process validated the skills and competencies of the current Board. As such, the Board is considered to have the right competencies to support ALK’s long-term value creation and strategic progress.”

Carlsberg skriver om evalueringen: “During the evaluation process in 2021, the Supervisory Board members generally expressed that meeting material is of a high quality, that agendas cover relevant topics, that meetings are well planned, and that the time and discussions are well prioritised. The members also appreciated the discussions with the Executive Board and other management members, and the mutual trust and cooperation.”

DSV skriver: “The evaluation process starts with the Board of Directors defining the scope of the self-evaluation, taking into account recommendations presented by the external advisor. The evaluation itself is prepared using a mix of questionnaires and interviews. All findings are analysed and collated in a feedback report, which is subsequently presented to the Board of Directors. One of the key topics arising from the self-evaluation process this year centred around the Board’s mix of competencies in relation to operating in a fast-changing world and being able to address current developments within ESG and digitalisation, in particular. The report on the self-evaluation process concluded that no significant remarks or actions were necessary. The report also validated that the current composition of the Board was appropriate.”

Demants bestyrelse skriver: “The evaluation was performed by means of a questionnaire in 2021, as the evaluation the year before was performed with external assistance based on individual meetings. Overall, the evaluation confirmed that the Board is satisfied with its governance structures and confirmed that the interaction between the Board members is wellfunctioning. The Board of Directors is keen on keeping focus on and allocating time to the long-term strategic development of the company to continuously ensure that the potential of the company is exploited to the fullest. The collaboration between the Board of Directors and the Executive Board works well, and there is an open and trustful working atmosphere.”

Pandora skriver: “In 2021, an internal Board effectiveness self-evaluation was conducted, including a 360 degree peer review using an online survey across seven areas: value creation and strategy, Board agenda and meetings (including committees), talent and culture, Board composition, Directors’ contribution, Chairs’ effectiveness, and reporting/risk management. The conclusions were shared with the Chair, the Board members and Executive Management, followed by a thorough discussion. The assessment identified that the Board continues to consist of individuals who possess relevant skills and experience and are engaged and well-prepared. The Board structure and committee work are effective and well-functioning, including interactions with Executive Management.”

Lundbeck skriver om årets bestyrelsesevaluering: “It was conducted as an in-house online survey and the result showed an increase to an already high level of satisfaction with the collaboration and interaction between the Board of Directors and Executive Management. The collaboration was described as transparent, constructive, effective and involving. The survey also included an update of the competencies on the Board. We saw an increase of competencies and knowledge relevant for the future strategic path of the company, e.g. scientific knowledge and experience, which is now at a satisfactory level.”

Royal Unibrew skriver, at bestyrelsen især har fokus på sammensætningen og kompetencer (og tilsyneladende i mindre grad arbejdsprocesser): “The evaluation focuses on ensuring that the Board of Directors (as a body) has expertise and experience within Fast Moving Consumer Goods (FMCG), production, sales and marketing of brands globally and in business-to-business markets, strategic and general management and within economic, financial and capital market issues, including those relating to listed companies. The evaluation is facilitated by the Chairman of the Board of Directors. For this purpose, the Chairman receives written replies to a questionnaire distributed to all members of the Board. The findings of the evaluation were presented and discussed at a Board meeting and based on the 2021 evaluation it was concluded that the Board of Directors possesses the necessary competencies taken Royal Unibrew’s business model and strategy into consideration.”

Jannik Lawaetz: Det lærte jeg om ledelse som iværksætter

Under corona-pandemien blev iværksætteren Jannik Lawaetz, som står bag LuggageHero, for alvor testet som leder. ”Da jeg tog min HD på CBS, havde jeg min egen lille forretning, og jeg havde nok svært ved at relatere til mange af de cases, de brugte i undervisningen. Jeg tror egentlig ikke, at nogen bøger kan forberede dig på den virkelighed, du møder som leder”, fortæller han. Her fortæller han fagredaktør Peder Bjerge om sine værste fejl under krisen, og hvordan det udviklede ham som leder af vækstvirksomhed.

Serie-iværksætteren Jannik Lawaetz stiftede sin første virksomhed, mens han læste tilbage i 1997. Mere end 25 år som iværksætter har givet ham en række erfaringer som leder i startups, der adskiller sig markant fra CEO’s i etablerede virksomheder. Alt sammen blev testet til det yderste, da corona-nedlukninger blokerede for hans seneste startup, LuggageHero, der var tæt på at måtte give op. I dag har virksomheden elleve ansatte, der præsterer en omsætning større end før pandemien.

Hvor langt henne i din startups levetid gik du fra at være iværksætter til at være leder? ”Jeg tror, at det, jeg befinder mig i, er der mange iværksættere, som kan genkende. Man er ikke drevet af en ambition om at blive leder. Dermed ikke sagt, at det ikke er nødvendigt. Som iværksætter indtager du pladsen som CEO, og så er du jo også leder med ansvar for at motivere medarbejdere, føre dem i den rigtige retning, holde dem i hånden nogle gange og andre gange sætte dem fri.

Men jeg er mest drevet af at være iværksætter, og jeg kræver af mine medarbejdere, at de har nogle af de samme egenskaber. Det er lidt naivt, hvad jeg også må indse nogle gange. Men det, jeg bestræber mig på, er at give folk så meget frihed og ansvar som muligt for på den måde at give dem lyst til selv at skabe resultaterne i stedet for, at jeg skal fortælle dem, hvilke resultater de skal frem til.

Det går galt nogle gange. Det skal jeg ærligt indrømme. Og så bliver jeg sur på mig selv over, at jeg ikke har involveret mig noget mere. Men det er prisen for at give dem den frihed. Jeg kan også mærke på mine medarbejdere, når jeg begynder at blande mig for meget – nogle kalder det micro management – hvor det kommer i konflikt med den person, jeg ellers er i virksomheden. Skal jeg være ærlig, tror jeg ikke, at mine medarbejdere vil score mig som den bedste leder, de har haft. Måske vil jeg blive scoret højere på andre parametre, men ikke som leder.”

Kan du give et konkret eksempel, hvor du kunne have gjort det bedre som leder? ”Alle ledere har nok på en eller anden måde fået testet deres værdier og redskaber til det yderste under corona. Lige i vores marked, hvor vi arbejder med det at rejse, var det ekstra svært for os at blive ved med at være nysgerrige, udfordre os selv og vokse.

Her kunne jeg godt mærke, hvor meget det skurrede hos nogle af medarbejderne, som var nervøse for, om vi kunne betale næste månedsløn. Her var jeg mere drevet af at finde på noget andet og nyt, indtil vi kunne komme i gang igen.

Vi stod jo i en situation, hvor vores kerneforretning var væk, og vi havde desperat brug for noget andet at sætte i stedet. Og det kastede mig jeg over, men i den proces var der bare nogle af medarbejderne, jeg overså i farten. Og det kunne de ikke holde til.

Det var mit ansvar, at jeg ikke favnede dem godt nok, men i stedet for derudad med min iværksætterhjerne uden at tænke på, at jeg havde et hold af medarbejdere, knap 20 mennesker, at tænke på. Men det er svært ikke at forfalde til at være en enmandshær lige som dengang, jeg ikke havde andre at tænke end sig selv.”

Hvordan fik du repareret på det som leder?
”Det er jo det, som er det fantastiske ved livet: Du bliver hele tiden klogere. Jeg lever efter et princip om, at du lærer bedst af dine fejl. Jeg har altid elsket at fejle. Det farlige er, når man har med mennesker at gøre. Her er der andre konsekvenser ved fejl.

Man risikerer at stå med samvittighedsnag. Her bliver det en tungere proces at komme igennem. Selv her den dag i dag er der stunder, hvor jeg grubler over, om der var andre ting, jeg kunne have gjort anderledes.

Da jeg tog min HD på CBS, havde jeg min egen lille forretning, og jeg havde nok svært ved at relatere til mange af de cases, de brugte i undervisningen. Jeg tror egentlig ikke, at nogen bøger kan forberede dig på den virkelighed, du møder som leder.

Det kan man ikke læse sig til. Det må man lære med erfaring. Jeg tror, at man må erkende som iværksætter, at man ikke kan være 100 pct. god til at bære alle de hatte, man skal have på.

Jeg har stor respekt for de iværksættere, som på et tidspunkt erkender, at de ikke er egnede til at være direktør. Også selv om de har bragt virksomheden frem til et højt niveau, kræver det en anden person til at drive det videre, altså en der er bedre til at være leder for andre mennesker.”

Hvorfor har du respekt for dem?
”Jeg tror, at det kræver utroligt meget som stifter af en virksomhed at give slip, men jeg mener, at dem, der rent faktisk formår at gøre det, er dem, som flyver derfra uden at blive trukket tilbage i driften. Når det sidste sker, handler det om, at de forsøger at kontrollere, om det nu går, eller fordi de måske ikke har været grundige nok i at forventningsafstemme med den, der overtager rollen som direktør.

Heini Zachariassen, som stiftede Vivino, er et godt eksempel på, at selv om de forsøgte at indsætte en anden CEO, måtte han gå tilbage i rollen som direktør. Glem ikke, at det er sindssygt svært at trække sig, fordi meget af virksomhedens DNA har man selv slidt sig til. Når tingene ikke går efter planen, er det svært ikke at tænke, at det kunne man selv have gjort bedre.”

Hvordan gik du til opgaven med at få de nødvendige kompetencer som leder? ”Jeg har haft allerbedst erfaring med at bruge en mentor. Det har rykket mig mest at have en helt uvildig person at sparre med og kaste bolden op mod med udgangspunkt i de ting, man har at gøre med lige den uge. Omvendt har det aldrig nogensinde inspireret mig at tage på et eller andet kursus. Så snart der er en eller anden teori, som jeg ikke kan få til at passe med min virkelighed, så har jeg tabt interessen. Jeg kan ikke bruge det til noget. Jeg skal have input, der konkret har noget at gøre med det, jeg arbejder med lige på det tidspunkt.

Indtil nu har jeg arbejdet med tre forskellige mentorer, som alle er kommet fra startup verdenen. Det er mennesker, som jeg synes er inspirerende.”

Hvorfor finde en mentor udenfor virksomheden?
”Som virksomhedsejer føler man, at der er ting, man ikke kan sige i sin bestyrelse, til sine investorer eller medarbejdere. Du kan sige det til din kone derhjemme. Hun er udenfor virksomheden.

Jeg taler også med min bestyrelsesformand, men det er heller ikke alt, man kan tale med ham om. Der kan være ting, som en bestyrelsesformand i kraft af hans hverv er tvunget til at tage stilling til og handle på, men som du ikke er synderligt indstillet på at være med til. Her kan du få den nødvendige feedback fra en udefrakommende i forhold til, hvordan man skal håndtere en situation, så den ikke bliver misforstået.”

Hvilke ledelsesmæssige beslutninger har været afgørende for, at du fik succes? ”Jeg tror, at en af de ting, som har været afgørende for vores succes, har været, at samtidig med at man skal være innovativ, skal man også have et fundament, der ikke kan rokkes ved. Vi lever i Danmark, hvor der ikke er stor afstand mellem en direktør og en medarbejder.

Der er mange ting, som i en dansk virksomhed tit bliver udfordret af medarbejderne i modsætning til f.eks. en amerikansk virksomhed med en mere hierarkisk opbygning. Så mens der er ting, der gerne må udfordres, så er der ting i mit lederskab, som er mere firkantede, og som jeg har stået fast på. Det har skabt en eller anden kerne i virksomheden.”

Har du undervejs været ved at kaste håndklædet i ringen? ”Det er kun sket en enkelt gang under corona. Det var under en snak med min kone indenfor husets fire vægge, fordi vi stod med røven i vandskorpen. Virksomheden var vokset rigtigt meget i 2019. Vi havde godt gang i omsætningen. Vi var forpligtet af en række aftaler. Så da corona kom, brændte lokummet rigtigt godt, og det gik op for mig, at vi risikerede, at virksomheden ikke eksisterede i næste måned.

Jeg blev meget bevidst om, at hvis det gik galt, skulle jeg lave noget lignende igen. Det at være iværksætter gør mig rig, måske ikke på penge, men på livet, energi og glæde. Det gik op for mig i min virksomheds værste krise, hvor det var tæt på.”

Hvad er de to vigtigste ting du har lært som iværksætter – om ledelse eller om at drive virksomhed? ”Det er at stole på mine instinkter. Og at give ansvar fra mig til nogle mennesker, som aldrig nogensinde har erfaring inden for det felt.”

Peder Bjerge

 

Diversitetstræning skal bekæmpe fordomme og diskrimination

De fleste virksomheder ønsker et fordomsfrit og inkluderende arbejdsmiljø uden diskrimination på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet eller religion. Men hvordan skaber man en inkluderende og fordomsfri virksomhedskultur? Ifølge blandt andet A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg og Danske Bank er diversitetstræning vejen frem. ØU Samfundsansvars redaktør Claus Strue Frederiksen indleder her en artikelserie, der sætter spot på arbejdet med diversitet og inklusion i store danske virksomheder og organisationer.

Det hele handler om, at medarbejdere undervises i at identificere og imødegå ubevidste fordomme om eksempelvis kvinder og etniske mindretal. Wikipedia definerer diversitetstræning som ethvert træningsprogram, der er designet til at frembringe positiv interaktion mellem grupper, reducere fordomme og diskrimination samt lære forskelligartede personer at arbejde effektivt sammen.

Et typisk element i diversitetstræning er undervisning i ubevidste fordomme, der skaber stereotyper på baggrund af blandt andet køn og etnicitet og eksempelvis får nogle af os til at tænke på en hvid mand i jakkesæt, når vi hører ordet bankdirektør.

Signe Ørom, stifter og direktør af konsulentbureauet ConnectingCultures, der udbyder forskellige former for kultur- og diversitetstræning, vurderer, at stadigt flere danske virksomheder arbejder med at træne og udvikle deres medarbejdere på området.

Hun vurderer, at der er to grunde til, at især globalt orienterede virksomheder træner deres medarbejdere i forskellige aspekter af diversitet og inklusion: ”Den første grund handler om fairness. Hvis man gerne vil være en ansvarlig virksomhed, så bør man arbejde på at skabe lighed på tværs af køn, etnicitet osv. For det andet kan træningen hjælpe virksomheder med at forløse det kæmpe potentiale for dynamik og innovation, som findes i mangfoldige medarbejderteams.”

Signe Ørom understreger, at mangfoldighedsgevinsten ikke opstås ved blot at rekruttere bredt: ”Man skal også være i stand til at styre og få det bedste ud af forskelligartede medarbejdergrupper – hvis en virksomhed ikke har de rette kompetencer, så risikerer de mangfoldige teams faktisk at præstere dårlige end de mindre mangfoldige medarbejdergrupper”, siger Signe Ørom.

Der findes ingen officielle undersøgelser af, hvor udbredt diversitetstræning er blandt danske virksomheder. Men en stikprøve blandt seks tilfældigt valgte store danske virksomheder – A.P. Møller–Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Grundfos, LEGO Koncernen og Novo Nordisk – indikerer dog, at diversitetstræning nok nærmere er reglen end undtagelsen i store danske virksomheder.

I alle de seks udvalgte virksomheder udgør diversitetstræning i en eller anden form en del af det interne arbejde med mangfoldighed og inklusion.

Ifølge Carlsbergs seneste bæredygtighedsrapport har alle i selskabets øverste ledelse samt 93 procent af dets senior-managers gennemført træning i ubevidste fordomme og inkluderende ledelse. Udover lederkurset, der er obligatorisk, tilbydes bryggerigigantens øvrige medarbejdere et online-kursus i ubevidste fordomme og kulturel inklusion. ”Arbejdet med diversitet, inklusion og ligeværdighed er en høj prioritet for os, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at anerkende, at folk har forskellige behov, erfaringer og muligheder. Derfor arbejder vi som nævnt også på at fjerne de ubevidste bias, der kan begrænse muligheder og trivslen for vores nuværende og kommende medarbejdere”, udtaler Joris Huijsman, HR-director i Carlsberg, til Økonomisk Ugebrev.

At Carlsberg tillægger træningsprogrammerne stor betydning understreges yderligere af, at bestyrelsen i selskabets seneste vederlagsrapport udtrykker tilfredshed med udrulningen af diversitetstræningen – hvilket bidrager til at udløse kontant bonus til topledelsen.

A.P. Møller–Mærsk gør i sin seneste bæredygtigheds – rapport opmærksom på, at selskabet arbejder på at bekæmpe ubevidste fordomme blandt deres medarbejdere. I et svar til Økonomisk Ugebrev uddyber den danske rederigigant, at virksomheden har igangsat et træningsprogram om ubevidste fordomme. Træningen indgår som en del at et større udviklingsprogram, der dækker hele organisationen og har til hensigt at udvikle medarbejdernes kompetencer indenfor diversitet, lighed og inklusion – visse af de tilknyttede træningsprogrammer er obligatoriske, hvorimod andre er frivillige.
Læs hele artiklen her.

Claus Strue Frederiksen

Werner Valeur: Det lærte jeg om ledelse som iværksætter

Selvom han tjente et tocifret millionbeløb på salget af 90 procent af aktierne i online regnskabsprogrammet Billy, er Werner Valeur ikke færdig med at være iværksætter. Nok har milliongevinsten givet ham økonomisk sikkerhed, men det er ikke nok for ham. Her fortæller superiværksætteren, tidligere kendt som Toke Kruse, om sin vej til at skabe en succesrig virksomhed, til fagredaktør Peder Bjerge.

Werner Valeur er mest kendt som iværksætteren bag regnskabet Billy, som for to år siden blev solgt for et ukendt, men tocifret, millionbeløb, der sammen med andre af hans exits skønnes at overstige 100 mio. kr. Selv har han, der inden han skiftede navn fra Toke Kruse, ikke kommenteret, hvad han i virkeligheden tjente på sit seneste salg af en startup. Kun at det giver ham tid til at være mere til stede for sin familie. Den økonomiske frihed har ikke dulmet sulten efter at skabe nye virksomheder. Werner Valeur har stadig ambitioner om at drive startups frem mod at blive rentable forretninger. Til gengæld agter han også at slippe dem, når det mere handler om drift end at skabe nyt.

I en samtale med Økonomisk Ugebrevs Peder Bjerge beretter Werner Valeur om sin vej mod succes, og hvad han lærte af de år. Artiklen er første del af en artikelserie med interview med succesfulde erhvervsfolk, der har været med til at starte fra bunden eller næsten fra bunden.

ØU: Hvorfor valgte du som iværksætter at gå den vej, du gik. Og hvad satte dig på sporet? WV: ”Jeg var allerede iværksætter, da jeg stiftede Billy. Og jeg havde oplevet stor uforståenhed omkring, hvorfor man skulle lære at læse regnskabstal for at drive virksomhed. Da min far var kommet ind som økonomichef i Kongehuset, havde jeg heldigvis ham som min sparringspartner, når der skulle laves bogføring og afleveres årsregnskab.

Jeg kunne jo godt se, at det var svært at drive virksomhed, hvis ikke der var penge i kassen. Især noget så åbenlyst som moms, der skulle afregnes hvert kvartal eller halvår alt efter virksomhedstype. Det kom altid bag på mig, hvor meget jeg skulle betale. Som jeg sagde til min far: Regnskab interesserer mig ikke. Jeg vil bare gøre det, jeg er bedst til, nemlig at få gode ideer til at bygge virksomheder.

Selv kom jeg ikke i nærheden af en konkurs, men alt for ofte var jeg usikker på, hvor mange penge jeg egentlig havde at råde over. Nogle kunder betaler forud, mens andre ikke betaler til tiden. Kort sagt havde jeg mærket på egen krop, hvad der sker, når man ikke har det økonomiske overblik. Det ledte mig frem til konklusionen, at det måtte man kunne gøre nemmere.

Den andet er, at jeg ikke kan udstå dårlige løsninger, og jeg er meget nysgerrig over, hvorfor man gør tingene på lige den og den måde. Især hvis jeg synes, at den virker ulogisk eller besværlig. Her er regnskab et rigtig godt eksempel på noget, som er fuldstændigt snorlige og logisk for bogholdere og andre fagfolk. Men for andre er det bare besværligt. Det bragte mig hen mod Billy.”

Havde du dengang erfaring med at drive online virksomheder? ”Ja, min allerførste forretning gik ud på at sælge hjemmesider som digitale visitkort på nettet. Jeg kommer selv fra en IT-baggrund med en uddannelse på et teknisk gymnasium, HTX, med et fag, der hed informationsteknologi, som jeg fik 13 i. Så det lå naturligt for mig at arbejde med noget i den retning. Vi taler om tiden, dengang da Amazon blot var en online bogbutik. Vi var stadig i den spæde fase. Men det virkede så åbenlyst for mig at gå den vej: Det måtte være det nye. Mens man måske dengang kunne have troet, at løbet var kørt, var der stadig en masse muligheder for at lancere nye virksomheder på nettet. Vi, altså min generation af iværksættere, kunne se, at der var et kæmpe hul i markedet. Vi var en del af den anden bølge, der for en 15-20 år siden.”

Hvilke afgørende pejlemærker ser du forude, hvor du skal tage beslutning, om du skal gå den ene eller den anden vej? ”Det er et godt spørgsmål. Jeg står der, hvor jeg har solgt seks virksomheder, som jeg selv har startet. Gevinsten er skabt primært på hårdt slid. Siden jeg solgte Billy i 2020, har jeg mest investeret i andres virksomheder og lidt i min egen nye virksomhed Brand New Ventures. Jeg har trukket mig fra at møde på kontoret om morgenen og gå hjem kl. seks. Det er der to grunde til. For det første behøver jeg ikke tjene flere penge. For det andet har jeg fået familie med to børn og en dejlig kæreste.

Men jeg forestiller mig, at der kommer noget nyt indenfor det næste stykke tid, hvor jeg kaster mig over et nyt projekt. Jeg har ikke helt besluttet, hvad det skal være, men det kan være, at det skal være noget indenfor den branche, jeg i forvejen kender rigtig meget til, altså regnskab.”

Ofte ser man iværksættere, der har tjent millioner på at sælge deres startups, vælge en rolle som ventureinvestor eller business angels. Er det den retning, du bevæger dig? ”Jeg vil sige, at penge og afkast som sådan fascinerer mig ikke. Af samme grund investerer jeg heller ikke i aktier. Siden jeg solgte Billy, har jeg i stedet sat penge i virksomheder, som har haft en god idé. Endnu har jeg ikke startet en ny virksomhed helt fra bunden, men det er planen. Dog vil jeg gøre det lidt anderledes denne gang, hvor jeg vil holde en lille smule afstand.

Ideen er, at jeg så har en hverdag med en større grad af frihed end før. Jeg vil også investere lidt hårdere i det nye projekt fra start, end jeg gjorde, da jeg ikke havde de samme økonomiske muligheder. Jeg vil ikke komme ind hver dag for at være med i driften. Til gengæld vil jeg være med til at sætte retningen og være meget til stede i den svære fase, hvor det gælder om at definere produktet og få skabt et niveau af kvalitet.”

Hvad er de to vigtigste ting du har lært som iværksætter, om ledelse eller om at drive virksomhed? ”Man skal gøre det, man er bedst til. Og man skal arbejde med nogle mennesker, som bestemt ikke har de samme faglige kompetencer, men det samme mindset. Nemlig ønsket om at bygge noget nyt i et marked. Viljen til at arbejde under nogle vilkår, som er anderledes i forhold til en corporate virkelighed, selv når man er kommet frem til et koncept, der har vist sig at virke. Så man skal samle et team med forskellige kompetencer, men med et fælles værdisæt om, hvad det er, man vil bygge.”

Hvad har været de to vigtigste succeskriterier med dine indtil nu seks virksomheder? ”Det har været at have det bedste produkt og have et kundegrundlag. Man skal lave et produkt, man er stolt af som det første, og som nummer to skal der også være nogle kunder, der vil købe det. Har du de to rigtigt, falder resten af puslespillet helt automatisk på plads.”

Hvad er dine to vigtigste råd til andre iværksættere? ”Som det første skal man begynde med noget, som man interesserer sig for, og hvor man er dygtig indenfor det felt.

Det handler om stifterne, the founders. Jeg er selv dygtig til det brugervenlige og det at udvikle et stærkt koncept.

Som det andet skal man starte i et marked, hvor der så vidt muligt allerede er nogle spillere, men som er forældede på en eller anden måde. I forhold til Billy er e-conomic et godt eksempel. Tiden var løbet lidt fra dem i forhold til, at et regnskabsprogram ikke skulle være så teknisk tungt at håndtere. Det kunne de jo ikke forandre fra den ene dag til den anden.

Så det gælder om at finde et etableret marked. Mange taler om, at man skal lave noget, som er helt unikt og aldrig er set før. Min erfaring er, at det er lidt for dyrt og et lidt for stort sats. I stedet skal man gå efter et marked, hvor der i forvejen er nogle kunder at finde. Det vigtigste er, at der er en dør åben for en ny spiller.”

Hvornår skal man have et bestyrelse advisory board med ind over banen? ”Min erfaring er, at man ikke skal have en bunke bestyrelsesmedlemmer ind for tidligt, fordi i begyndelsen er man i en fase, hvor det går meget op og ned. Man skal lige have fundet ud af, hvad man står for i markedet. Her har man ikke brug for en masse ekstra inputs. Alligevel er det godt at have en at tale med – især hvis man ikke har prøvet det før – som kan hjælpe med at fjerne de pukler, som altid kommer tidligt i en virksomheds liv, så man ikke ender med at løbe ud ad en forkert tangent.

I princippet vil jeg sige, at man kan vente med at få en bestyrelse, indtil man skal skalere virksomheden. I stedet skal man omgive sig med nogen, som kan give lidt mere løse råd. Det er en ret god idé. Lidt groft skitseret kan man sige, at en bestyrelse har mere at gøre, når virksomheden er kommet over i driftsfasen.”

Hvad er de vigtigste finansieringskilder for startups? ”Pas på med at sælge dig selv for billigt til de forkerte investorer. Jeg har selv mest klaret mig uden investorer, men jeg har også prøvet at have dem med ombord tidligt. Og problemet er, at fokus flytter sig hen mod rapportering om driften i stedet for at udvikle forretningen. Det er fint at blive klogere på driften, men det kan også begrave en startup i regler og procedurer med spørgsmål: Tør vi nu det? Er det ikke for langt væk fra kerneforretningen? Med de forkerte investorer følger der noget rigidt med.”

Peder Bjerge

Rambølls CEO: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Administrerende direktør for Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen, fortæller her om sine fem vigtigste ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge. ”Jeg organiserer alt, hvad jeg gør, i en rækkefølge, der hedder ’why’, ’what’, ’how’ og ’who’. Det skyldes, at når man vil lave en ændring, skal man starte bagfra med narrativet, fortællingen. Det kommer man frem til ved at arbejde med det i den rækkefølge.

Efter nogle år som adjunkt og forsker på Aalborg Universitet tog Ib Enevoldsen i 1994 springet fra en akademisk karriere til en karriere i den danske del af rådgivningsvirksomheden Rambøll.

1. Lyt til organisationen og bliv overrasket
”Jeg er uddannet forsker. Jeg har en baggrund som civilingeniør og ph.d., og det betyder, at jeg har en tendens til at tænke analytisk over tingene. Min erfaring er, at det skal man passe på med at gøre for længe, inden man lytter til organisationen.

Jeg har et godt eksempel på det: For nogle år siden besluttede vi, at vi ville gøre noget for vores familier, altså give vores medarbejdere bedre muligheder for at have en karriere sammen med familien. Vi troede i begyndelsen, at vi skulle levere langt mere fleksibilitet. Men da vi spurgte organisationen, blandt andet kvinder, der kom tilbage fra barsel, sagde de: Nej, fleksibilitet er der en masse af i Rambøll.

Det, de i stedet efterspurgte, var hjælp, når der sker noget uventet, f.eks. sygdom, skolestart eller noget andet, hvor man bliver slået lidt ud af kurs. Her er der brug for hjælp. Derfor kom vi frem til, at vi i stedet for øget fleksibilitet skulle lave det, man kan kalde krisedage med støtte. Den løsning havde vi ikke selv udtænkt.

Det er en meget vigtig ting, som vi også har brugt nu, hvor vi har indført 24 ugers betalt barsel til både fædre, mødre og medforældre. Vores erfaring er, at når man lytter til organisationen, kan man faktisk fremme kvinders muligheder for at gøre karriere. Ikke ved at gøre kvinder i stand til at arbejde ligesom mænd traditionelt har gjort – altså for 10-15 år siden – men i stedet give alle de medarbejdere, som ønsker det, mulighed for 24 ugers betalt barsel.

Når vi optimerer mulighederne i arbejdsmarkedet for alle, understøtter vi den måde, fremtidens mænd, kvinder og medforældre gerne vil arbejde på.

Det kan man ikke selv tænke sig frem til. Det skal man finde frem til i en dialog. Konkret gør man det ikke ved at spørge i øst og vest. Du må forberede nogle temaer, noget du undrer dig over, og tage fat i den del af organisationen, som du mener kan have nogle meninger om det. Så tager man dialogen og ser, hvad de data viser. Man kan også i større sammenhænge tage det som en survey internt. Det har vi også gjort og ind i mellem fået overraskende resultater. Sidste år gjorde vi det f.eks. med vores måling på inklusion, hvor vi fik den tilbagemelding, at vi bl.a. skulle huske at smalltalke på engelsk, når vi havde udenlandske kolleger i nærheden. Den slags havde vi heller ikke set uden at spørge rundt i organisationen.”

2. Uden den rigtige fortælling er det hele tabt på forhånd
”Jeg organiserer alt, hvad jeg gør i en rækkefølge, der hedder ’why’, ’what’, ’how’ og ’who’. Det skyldes, at når man vil lave en ændring, skal man starte bagfra med narrativet, fortællingen. Det kommer man frem til ved at arbejde med det i den rækkefølge.

Hvis du har dit ’why’ på plads, kan du nemmere fortælle, hvad det hele handler om, hvordan ændringen kan gennemføres og sidst men ikke mindst udpege, hvem der skal gøre et eller andet. Hvis du holder den rækkefølge, kan du som leder nemmere fortælle organisation, hvad der skal ske af forandringer. Begynder man omvendt, altså om hvem der skal gøre hvad, går der noget situationsbestemt opportunisme i det, som kan blive destruktivt.

Målet som leder er ikke nødvendigvis altid at overbevise medarbejdere og andre ledere om, at man gør det rigtige. I stedet er det at forklare din bevæggrund for det, du gør, så de forstår, hvorfor der sker det og det. Hvis man ikke kan få lederne til at forstå, hvorfor det sker, er det hele tabt på forhånd. Så den rækkefølge skal man tænke ind i sin kommunikation omkring forandringer.

Der er ting, du aldrig vil høre mig sige som begrundelse for noget. Og det er, at dette er en ledelsesbeslutning. Det er det værste, man kan sige. Det betyder nemlig, at det er noget, vi har bestemt. Og i øvrigt hverken kan eller vil vi forklare, hvorfor vi har gjort det. Det er bare dårlig ledelse, så det gør jeg aldrig. Jeg holder mig til den anden rækkefølge, hvad der betyder, at når man presser sig selv på det, kvalitetssikrer man også det, man har gang i. Man kan ikke forvente, at man kan overbevise folk om det rigtige i det, man gør, men man kan fortælle dem sammenhængen i det.”

3. At være administrerende direktør er ikke et kontorjob
”For en seks-syv år siden gik jeg fra at være Executive director, hvor jeg havde det operationelle ansvar, til at være adm. direktør for Rambøll i Danmark. Overskriften på den forandring er, at det ikke er et kontorjob at være administrerende direktør.

Det var et betydeligt skifte for mig at gå fra at være indenrigsminister til at være udenrigsminister for firmaet. Det har også været en meget interessant rejse at vænne mig til at være så udadvendt frem for at koncentrere mig om bestemte projekter og kunder.

Den største udfordring er, at man som adm. direktør driver relation og image, der er en noget diffus størrelse. Har man som Executive director f.eks. solgt et stort projekt, er det en helt anderledes og meget konkret situation. Her er det vigtigt at være bevidst om, at man som topleder har ikke et kontorjob. Derimod skal man ud og tale med mennesker. Den bevidsthed hjalp mig meget, da jeg påtog mig opgaven og den nye rolle.

Når man påtager sig nye roller, skal man være meget bevidst om, hvad der sker. Når man i organisationen står overfor operationelle udfordringer, skal man som adm. direktør ikke falde i den grøft, at man begynder at gøre det, som man er trænet til, men i stedet uddelegere, fordi den slags opgaver ikke er en del af ens nye rolle.

Da jeg startede i rollen, var det mest frustrerende, jeg skulle vænne mig til, at rollen adm. direktør er meget mere bred, og jeg af og til kunne blive usikker på, hvad der var det rigtige at gøre. Jeg sætter dog i dag enorm stor pris på rollen og de muligheder, jeg har for at styrke virksomheden.”

4. Ledere motiveres af fælles mål
”Jeg er lidt overrasket over, hvor nemt det er at få ledere til at passe forskellige siloer på trods af, at når man så beder dem om at gå sammen om at nå et fælles mål, bliver de meget mere motiverede.

Et eksempel på, at det virkelig rykker sig, er hele temaet bæredygtighed, hvor vi skal stå sammen om at levere på det. Rambøll er organiseret i ikke mindre end syv forretningsområder. Men vi vinder kunder, når vi kan tilbyde ting fra flere forskellige markedsområder i en pakke. Vores projekter og kunders behov er ofte delt ud over mange forskellige fagligheder.

Det betyder meget, at man kan bede hele organisationen om at fokusere på værdiskabelsen for en kunde frem for egne forretningsområder. Jeg plejer at sige, at fælles projekter er vigtigere end egne projekter. Det tankesæt oplever jeg stor støtte til fra lederne.”

5. Glem dig selv, når du lytter til andre
”Det er en meget personlig erfaring. Man skal ikke spejle sig i sig selv, når man lytter til andre mennesker. Det betyder, at hvis andre mennesker siger noget om, hvordan de opfatter tingene, skal man ikke begynde med at trække på ens egen erfaring. I stedet skal man presse sig selv til at lytte til, hvor det menneske kommer fra.

Hvis man er for meget funderet i sin person, og hvor man kommer fra, risikerer man at lave nogle store fejl. Det er meget menneskeligt at finde sammenhænge og forstå tingene i forhold til én selv. Men er man også bevidst om det, kan man få meget mere ud af at lytte.

Man skal forsøge at være neutral og analytisk, når man lytter. Lad være med at sige: Ja det mener jeg også. Eller sådan noget med: Det tænker jeg også, og i gamle dage var det også… Alt den slags skal man holde mund med. Hvis vi f.eks. skal forstå forskellige kunder og medarbejdere fra forskellige kulturer, er man nødt til det. I Rambøll Danmark har vi ansat 48 forskellige nationaliteter. Taler man med en person fra en anden kultur, kan man jo ikke forstå det på baggrund af ens egen baggrund. Det skal man forstå ud fra det, de siger.

Og selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre, det jeg siger nu, fordi vi jo er de mennesker med de baggrunde, vi nu har. Men vi skal være bevidst om, at vi ubevidst er drejet i en bestemt retning. Så hvis man ikke husker, at man har en ubevidst bias i den ene eller andet retning, kommer man til at begå den fejl ikke at forstå, hvad folk rent faktisk forsøger at sige til én.”

Peder Bjerge

Hvert fjerde large cap-selskab har klima i CEO-bonus

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer viser, at mere end hver anden large cap-virksomhed har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. Klima indgår i hver fjerde topchefløn i large cap-kategorien. Det bringer store danske børsnoterede virksomheder langt foran deres engelske og amerikanske konkurrenter, der i deres variable lønpakker fokuserer mere på sociale ESG-komponenter som kundetilfredshed og diversitet & inklusion.

I forhold til at integrere egentlige klimakomponenter i topledelsens variable aflønningsprogrammer er danske large cap-selskaber langt foran deres engelske og amerikanske konkurrenter. Klimakomponenter i lønpakken indgår hos hver fjerde topleder i danske large-cap selskaber.

Ifølge en undersøgelse fra konsulenthuset Sempler Brossy Consulting Group indgår klima kun i fem procent af de amerikanske toplederes bonusprogrammer, for de engelske topledere er tallet ifølge en ny undersøgelse fra PwC 11 procent.

Omkring anvendelse af den samlede palet af ESG-komponenter i topchef-lønninger ligger danske virksomheder også foran de engelske og amerikanske. Økonomisk Ugebrevs kortlægning af bonusprogrammerne for topledelsen i danske large cap-selskaber viser, at 59 procent af alle danske large cap-virksomheder har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønningsprogram.

Lidt færre end i Danmark, nemlig 57 procent, af S&P 500-virksomhederne har ESG-komponenter i deres variable aflønningsprogrammer, viser undersøgelsen fra Sempler Brossy. Og blot 45 procent af de 100 store engelske børsnoterede selskaber i FTSE 100 indeks har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogram, viser undersøgelsen fra PwC.

Klimaaftryk topper
Af de ti udvalgte ESG-komponenter, der indgår i vores undersøgelser, er klimaaftryk den hyppigste. Novo Nordisk, der for øvrigt også demonstrerer best practice på rapportringsområdet, er blandt de selskaber, hvor topledelsens bonus afhænger af klimaresultater. Novo Nordisk oplyser i sin vederlagsrapport , at bonussen udløses, hvis klimaaftrykket for selskabets operationer er reduceret med 25 procent sammenlignet med 2019. Af rapporten fremgår det, at reduktionen endte på 43 procent, hvorved bonussen blev udløst.

De næstmest udbredte ESG-komponenter i danske large cap-selskaber er medarbejdertilfredshed og diversitet & inklusion, der begge indgår i 20 procent af chefløn-programmerne. For kundetilfredshed er tallet 18 procent.

Disse ESG-elementer omtales ofte uden præcis angivelse af, hvad målepunktet er. Eksempelvis oplyser Nordea blot i sin vederlagsrapport , at medarbejder- og kundetilfredshed udgør 15 procent af topledelsens årsbaserede bonus.

Lille efterslæb på diversitet og kundetilfredshed
Omkring diversitet og kundetilfredshed ligger de danske large cap-selskaber en anelse under deres amerikanske konkurrenter, hvor diversitet & inklusion indgår i 28 procent af chefløn-programmerne, mens kundetilfredshed indgår i 27 procent af lønpakkerne. For medarbejdertilfredshed er tallet 14 procent, altså en del under 20 procent, der er procentsatsen for danske large cap-selskaber. Vores undersøgelse viser, at det er de såkaldt operationelle ESG-komponenter, der traditionelt set er tæt knyttet til forretningsdriften, som eksempelvis kundetilfredshed og fastholdelse af medarbejdere, der dominerer. De så-kaldt bæredygtige ESG-komponenter, der er kendetegnet ved et bredere socialt og miljømæssigt sigte som eksempelvis klimaaftryk og vandforbrug, fylder samlet set en anelse mindre i chefløn-programmerne i de danske large cap-selskaber.

Sammenligner man vores 2022-undersøgelse af ESG-komponenter i danske large cap-selskabers bonusprogrammer for topledelsen med 2021 kortlægningen af bonusprogrammerne i Danmarks 100 største virksomheder, er det tydeligt, at særligt de bæredygtige ESG-komponenter spiller en langt større rolle i år, end de gjorde sidste år.

Claus Strue Frederiksen

DFDS-formand Claus Hemmingsen næstbedst i ØUs årlige Formandsrating: læs interview

Selvom de seneste år har budt på meget arbejde med begivenheder, som forinden var ufattelige, har det ikke givet anledning til at ændre fundamentet i bestyrelsesarbejdet. Det er gået tilbage til normalen. Sådan er oplevelsen hos Claus Hemmingsen, der i sin kapacitet af DFDS-formand i år kommer ind på en delt andenplads i Økonomisk Ugebrevs årlige Formandsrating.

Det er ikke uvant for Claus Hemmingsen at ligge højt i Økonomisk Ugebrevs formandsrating, men årets andenplads er på sin vis den mest hæderfulde: Bedømmelsen fra analytikere og porteføljemanagere er kommet på trods af det faktum, at DFDS-aktien har klaret sig langt dårligere end næsten alle andre i sektoren. Selv siger han om denne udvikling: ”Aktiekursen er influeret af mange ting. Men jeg hæfter mig ved den transparens og kommunikation, vi har omkring selskabets aktiviteter, sammenholdt med, at det faktisk går godt i driften. Under f.eks. coronakrisen, hvor vi stort set mistede passagerindtægterne gennem et par år, har vi været helt klare i mælet om, hvad det handlede om, hvad det kostede, og hvad vi har gjort for at styrke forretningen på andre områder.”

Claus Hemmingsen tror også, at DFDS’ ESG-profil hjælper til for populariteten på aktiemarkedet, og at den tendens bare vil blive endnu stærkere de kommende år. DFDS har bl.a. en målsætning om at få et udledningsfrit skib i søen inden 2025.

”Bare tilbage i 2019, når man havde investormøder og investorkald, var ESG ikke på dagsordenen. Det kom det i 2020, og dét næsten på trods af coronakrisen. Jeg tror kun, det vil rykke højere og højere op på dagsordenen på den måde, at man vil stille spørgsmål om, hvad selskaberne konkret gør, og ikke bare om deres målsætninger”, siger Claus Hemmingsen.

Coronaen kom til at koste dyrt for DFDS, og den medførte også en ekstra arbejdsbelastning. Men i henseende til procedurer har den ikke været så omvæltende, som man talte om for to år siden. Tværtimod har den vist, at den måde, man gjorde tingene på, var effektiv og skabte modstandskraft.

”Det er måske lidt for meget sagt, at coronaen bare var endnu en udefrakommende faktor. Men det er lidt derhenad. Det er det samme med krigen nu. Det er ikke sådan, at bestyrelsen går i permanent krisemode. Det er et spørgsmål om at træde sammen, få sat en dagsorden og få defineret nogle parametre, man skal arbejde med.”

Denne konklusion er meget afdæmpet i betragtning af, at få omkring det danske børsmarked i højere grad end Claus Hemmingsen har haft de seneste års omvæltninger inde på livet. I DFDS har han også været med til at håndtere Brexits betydning for selskabets mange ruter på kanalen og i Nordsøen.

Og i The Drilling Company, som han også er formand for (og i hvilken kapacitet han bliver bedømt lige under den bedste tredjedel i ratingen) har op- og nedturene måske været endnu større. Først crashede oliepriserne midt i 10’erne. Så blev olieudvinding ugleset i forbindelse med klimakrisen. Nu, hvor det handler om uafhængighed af Rusland, skal der pludselig skrues op for olieudvinding igen.

”Jeg har været længe i Mærsk-systemet (og er stadig i bestyrelsen for A.P. Møller Holding, red.), og der prøver vi altid at tænke i scenarier på langt sigt. Det gør vi også i DFDS og Drilling. Man spiller på, at man har et strategisk udsyn, så man planlægger ud fra det bedste billede, man kan danne sig. Men samtidig positionerer man sig, så man kan tage de udsving, som er relativt forudsigelige. For Drillings vedkommende er selskabet heldigvis positioneret, så det er i stand til at steppe aktiviteterne op igen”, siger Claus Hemmingsen.

For så vidt angår Drilling er det også hans analyse, at man nu høster fordelen af, at man har satset på langsigtede relationer til olieselskaberne, frem for at gå efter de hurtige gevinster. Den lære tror han også vil brede sig mellem transportfirmaer og deres kunder – med den effekt, at fortjenesten vedvarende vil være højere, end den var før problemerne med de proppede logistikkæder opstod. ”Forsyningskæderne har fået en helt anden opmærksomhed, og det tror jeg ikke går væk lige med det samme. Det er simpelthen ikke værd at presse leverandørerne for de sidste marginaler i forhold til risikoen ved, at forsyningskæderne bryder sammen. Jeg tror slet ikke på den totale near-shoring, hvor man siger farvel til global handel. Men man vil fordre mere af sine leverandører og logistikproviders. Dermed bliver de nødt til at investere mere, og de må være mere profitable end tidligere for at give den service, der bliver efterspurgt”, siger Claus Hemmingsen.

Sten Thorup Kristensen

Log ind