Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsideÅrshjulHr PolitikkerRitualer på arbejdet hjælper ansatte med at finde mening

Ritualer på arbejdet hjælper ansatte med at finde mening

I bogen ’The Ritual Effect’ argumenterer Harvard Business School Professor Michael Norton for de positive effekter af ritualer på arbejdspladsen. Uanset om man elsker eller hader teambuildingøvelser kan de styrke båndene mellem kollegaer og skabe en følelse af større mening og samhørighed, hedder det.

Stort set alle mennesker følger en række rutiner i deres hverdag, både på daglig, ugentlig, månedlig og årlig basis. Det kan være ens morgenrutine, når man står op: børster tænder, tager bad og spiser morgenmad, eller de mere festlige af slagsen, såsom bryllupper, fødselsdage eller fyraftensøl på en fredag. Mange af disse rutiner er faktisk ritualer, og ifølge Norton har de måske større betydning, end vi umiddelbart tror.

Det er dog vigtigt at påpege forskellen mellem vaner og ritualer. Begge dele udføres ofte nogenlunde rutinemæssigt, også ofte ubevidst. Men den store forskel ligger i, at ritualer har større betydning. En vane er mindre væsentlig og har ikke samme evne til at ændre vores mentale tilstand. Ritualer kan nemlig være kraftfulde.

Norton fremhæver: “Vi bruger dem til at ændre vores følelsesmæssige tilstande på mange forskellige måder.” Han fortsætter, “for at berolige os selv, for at motivere os selv og for at skabe forbindelser med andre.” Det kan f.eks. være at høre høj musik på en løbetur for motivationen, tage et langt varmt karbad, hvis man er stresset, eller at skåle med vennerne for at løfte stemningen.

Ritualer på arbejdspladsen

Det er ikke anderledes, når det kommer til arbejdspladsen. Teams med simple ritualer, såsom at drikke kaffe med kolleger eller at starte møder med lidt hyggesnak, før man går i gang med det faglige, rapporterer at finde mere mening i deres arbejde.

Et studie illustrerer tydeligt effekten af grupperitualer på arbejdspladsen. Forskerne bad 122 grupper, hver bestående af tre studerende, der ikke kendte hinanden på forhånd, om at deltage i et eksperiment, der skulle vurdere forbindelsen mellem grupperitualer og arbejdsopgaver.

Alle grupper udførte den samme serie af fysiske opgaver, såsom at klappe hinandens højre skulder tre gange og holde en knyttet næve mod hjertet i syv sekunder. Halvdelen af grupperne stod over for hinanden, mens resten vendte ryggen til hinanden. Efterfølgende blev grupperne bedt om at udføre en brainstormingsession. Dem, der havde stået over for hinanden, vurderede både ritual og brainstormingsessionen som mere meningsfuld. De rapporterede også større sympati for deres gruppe.

At introducere og udføre ritualer på arbejdspladsen kan virke akavet. Især hvis medarbejdere højlydt modsætter sig dem. Alligevel viser forskning, at de virker. De får medarbejdere til at interagere og knytte bånd, også selvom de ikke bryder sig om selve ritualerne.

Og det er vigtigt at huske på, at ritualer på arbejdspladsen kan være alt fra kaffepauser og fællesfrokoster til vandreture og sportsturneringer. Det behøver ikke at være en mere eller mindre akavet ‘holde i hånd’ teambuilding øvelse. Det ser dog ud til at give bedst resultater, hvis ledere opfordrer medarbejderne til at finde deres egne ritualer.

Norton anbefaler disse tre trin:

1) Observer. Er der nogle hyggelige rutiner, som medarbejdere allerede ubevidst praktiserer? Læg mærke til normer og rutiner, og udvid dem til ritualer ved at skabe bevidsthed om dem. Støt op om det, der allerede sker.

2) Hold det medarbejderdrevet. Find måder at opfordre medarbejderne til at skabe deres egne teamritualer. Igen – støt op om det, der allerede sker.

3) Giv ressourcer. Hvis et team f.eks. spiser frokost sammen hver torsdag, kan man opfordre til, at der oprettes en pulje på virksomhedens regning, hvor man kan tage ud at spise en gang om måneden.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at ritualer ikke er en tryllepille, der skaber forandringer natten over. Ritualer bringer mennesker tættere sammen og vil på sigt opbygge en medarbejderstab med større tillid og samhørighed.

Det er denne langsigtede fordel, der gør ritualer så værdifulde på arbejdspladsen. Ved at investere tid og energi i at etablere meningsfulde ritualer kan virksomheder skabe en kultur, der fremmer samarbejde, trivsel og engagement blandt deres medarbejdere.

MAL

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind