Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Køb adgang
Log ud Log ind
Alle artikler Side 8

Udform en tidsbegrænset bestyrelseskontrakt

Ejerlederen og hans familie bør sikre sig en ekstern bestyrelse i familievirksomheden.

Med udgangspunkt i sin bog: „Den familieejede virksomhed – forretningsudvikling og generationsskifte“, skriver statsautoriseret revisor Teddy Wivel i Ugebrev for Bestyrelser om de overvejelser en ejerleder bør gøre sig i relation til anvendelse af en ekstern bestyrelse som et element i virksomhedens udvikling, risikostyring og generationsskifte.

Mange ejerledede virksomheder har en familiebestyrelse, som reelt intet har med en bestyrelse at gøre. Den er alene et forum, hvor der nikkes til allerede trufne beslutninger, og hvor de mere formelle selskabsretlige ting konfirmeres. Man kan med rette stille det spørgsmål, om den familieejede – ofte ejerledede – virksomhed da har brug for en ekstern bestyrelse? (Med en ekstern bestyrelse menes en bestyrelse, der består af personer, der ikke er afhængig af ejeren, og som har mod og mandshjerte til at give udtryk for deres egne meninger). Og hvis ja, hvordan finder man så den rigtige bestyrelse?

Svaret til det første spørgsmål er som alt overvejende hovedregel ja, når virksomheden kommer op over en vis størrelse – som niveau over 50 mio. kr. i omsætning. Der er tre gode grunde til at ejerlederen og hans familie bør sikre sig en ekstern bestyrelse i familievirksomheden:

  • Pludselig en dag er ejerlederen der måske ikke mere. Hvem skal tage vare om virksomheden og hjælpe familien, hvis (når) det sker.
  • Ingen er god til det hele, og ingen kan overskue alt. Det at have kvalificerede sparringspartnere er af uvurderlig betydning.
  • Bestyrelsen har samme ansvar for virksomheden, hvad enten de løfter det eller ej. Og kan man i længden tillade sig at påføre sine nærmeste den risiko, det dog er at sidde i bestyrelsen, uden de gives mulighed for at løfte ansvaret?

For at komme i gang med etableringen af en ekstern bestyrelse er det nødvendigt at ejerlederen har gjort sig sine behov klart. Hvad er samarbejdsbetingelserne, og hvem skal sidde i bestyrelsen? Hertil kan der være behov for sparring fra en uafhængig person, men ejerlederen kan også selv tegne konturerne til en bestyrelse.

Det er for tidligt at tage kontakt til et bestyrelsesnetværk, idet disse ofte vil starte med at få kandidater på banen, inden behovene er klarlagt.

Vedrørende samarbejdsbetingelserne må man først og fremmest gøre sig forskellene på et selskab med mange ejere og den ejerledede virksomhed helt klare.

I den førstnævnte vælger ejerne en bestyrelse, som så ansætter en direktion. Hvis der er uenighed mellem direktion og bestyrelse må direktionen gå. I den sidstnævnte vælger direktionen (ejeren) bestyrelsen og ved uenighed må bestyrelsen gå. Det er derfor en god idé at arbejde med en skriftlig bestyrelsesaftale – en slags ansættelseskontrakt – byggende på følgende elementer – idet disse elementer også udgør de betingelser ejerlederen må indstille sig på:

  • Bestyrelsen har en forretningsorden, som respekteres af ejerlederen
  • Mindst to eksterne bestyrelsesmedlemmer (én kan gå i en tilvænningsperiode)
  • Bestyrelsen involveres i alle større beslutninger
  • Bestyrelsen informeres løbende om virksomhedens resultater
  • Der afholdes regelmæssige møder og mindst ét årligt strategimøde
  • Der er klar aftale om honorar
  • Der er aftale om varighed og forhold ved opsigelse. En tidsbegrænset aftale er vigtig. Hvis ejerlederen ikke føler, at samarbejdet bibringer den værdi, som han havde tænkt sig, er det hensigtsmæssigt at have et tidspunkt, hvor der kan ske udskiftning, og personer med andre kompetencer naturligt kan blive indvalgt i bestyrelsen.

Bestyrelsesaftaler er ikke almindelige i dag, men netop fordi der reelt er tale om et ansættelsesforhold, vil det være rimeligt og naturligt, at de dækkes af en aftale. Vedrørende sammensætningen er det vigtigt at bestyrelsen skal sammensættes som et team, der totalt set rummer de kompetencer, den pågældende virksomhed har brug for, samtidig med at der er tale om personer, der hver for sig har deres meningers mod.

 

Area9 Lyceum CEO: AI kan underminere vores forretningsmodel

Toplederinterview: Selvom kunstig intelligens indebærer risikoen for, at Area9 Lyceum går konkurs, indebærer AI også nye muligheder for at udnytte de 25 års forskning i digital voksenundervisning, som virksomheden udbyder verden over som e-learning til bl.a. virksomhedskunder til at opkvalificere deres medarbejdere. Ifølge CEO Ulrik Juul Christensen vokser Area9 Lyceum på trods af den globale økonomiske usikkerhed og især på det kriseramte tyske marked. I stedet for markedsføring har Area9 Lyceum i dag succes med at anvende kundernes netværk til at udvide sit marked, fortæller han til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

For lidt mere end tre år siden fik Ulrik Juul Christensen følgende besked fra sin Group Chief Technology Officer (CTO) Asger Alstrup Palm:

”Han er vores AI-guru og arbejder med nogle vilde ting. For tre og et halvt år siden ringede han til mig på den anden side af jorden. Han sagde: Der er to ting, vi skal tale om. Det ene er, at du er nødt til at anvende store sprogmodeller, altså kunstig intelligens, hver eneste dag. Du er nødt til at få det ind under huden.

Det andet er, at vi kan risikere at gå konkurs på grund af AI. Det kan simpelthen true vores eksistensberettigelse. Selvom det var i sine tidlige stadier, var han som hardcore datalog overbevist om, at det her kunne være noget, vi aldrig har set før”, siger CEO’en for Area9 Lyceum, der laver intelligente læringsprodukter til bl.a. virksomheder over hele verden. Ideen er, at medarbejderkurserne, e-learning, digitalt tilpasser sig til hver enkelt elevs niveau for på den måde at optimere undervisningen.

Inden vi kommer til det AI-dilemma, som Ulrik Juul Christensens CTO stillede ham over for, lad os for et øjeblik se nærmere på virksomheden, som er på et marked, der burde være særligt udsat i en økonomisk krise, hvor erhvervskunder skærer alle unødvendige udgifter som kurser, seminarer og træning af medarbejdere ud af deres budgetter.

Alligevel har Area9 Lyceum, på trods af den økonomiske krise, formået at skabe en sund forretning selv over de seneste år. Det gælder særligt på det kriseramte tyske marked, hvor store virksomheder som Audi og Miele anvender Area9 Lyceum til at efteruddanne deres medarbejdere.

”I Tyskland har vi en hel stribe af lidt kedelige virksomheder som kunder og partnere. Ikke kedelige for os. Men det er ikke dem, der stjæler overskrifterne. Det er gode sunde og solide virksomheder – der nu investerer i efteruddannelse. De samme virksomheder i USA eller England gør det ikke. Vi har ellers lukket alle vores konference- og messeaktiviteter ned. Men i Tyskland møder folk troligt op. Vi kan arrangere middage med topbeslutningstagere og CEOs fra tyske virksomheder. De kommer, fordi de grundlæggende er interesserede i efteruddannelse af deres ansatte.

I de seneste 20 år har jeg sagt, at man snart ikke bare kan hyre sig til de kompetencer, man har brug for. Man er nødt til at investere i sine medarbejdere. I stedet for at slå på en dommedagstromme har jeg nu fået en megafon, som der bliver lyttet til.”

Hvordan kan I vokse på et så kriseramt marked som det tyske?

”Jeg vil ikke komme nærmere ind på tal, men indenfor e-learning overgår det alle andre af vores markeder. Vores tyske forretning har vokset massivt hvert eneste år de sidste to til tre år. Vores tyske kunder er i gang med at digitalisere deres virksomheder med blandt andet kunstig intelligens, men i Tyskland kan – og vil – man ikke bare fyre folk. Så hvad skal de gøre med alle de mennesker, som de kan spare væk, men ikke må fyre? Det betyder, at der er en stor interesse for at få sat gang i en opkvalificering af medarbejderne, så de er i stand til at konkurrere i en ny verden.

Vi har f.eks. Audi som kunde, så Audis medarbejdere, der sælger en elektrisk Audi rundt omkring i verden, er trænet med vores teknologi. En lignende situation har vi med Miele i forhold til deres high-end hårde hvidevarer. Vi ser her, at der helt klart er virksomheder, som tror på, at mennesker er fremtiden. De tror på den menneskelige kapital.

Det gælder ikke i samme omfang her i USA, hvor jeg bor. Her er alt rykket op med rode. Det amerikanske politisk-økonomiske usikkerhedsindeks er eksploderet og ligger mellem 400 og næsten 700 pct. over sidste år. Det er fuldstændig sindssygt. Alligevel er det voldsomt interessant, at der alligevel er virksomheder, som er interesserede i det, vi kan tilbyde.

Vi har valgt at rundbarbere alle klassiske markedsføringsbudgetter. Det kan slet ikke betale sig. I stedet har vi valgt at vokse gennem vores kunders netværk. Kan de hjælpe os videre til en eller to andre kunder, som de arbejder sammen med, har vi et helt andet forretningsgrundlag, end hvis vi skal sælge os selv. Her kommer vi videre gennem vores kunders anbefaling. Det giver os et helt andet grundlag at arbejde med.”

Hvordan ser du de største usikkerhedsmomenter i jeres marked?

”Det er kombinationen af flere forskellige faktorer. Der er både den generelle økonomiske usikkerhed samt den geopolitiske usikkerhed. Vi ser også den usikkerhed her i USA, hvor vi kan se både præsidenten, politikere og tv-stationer som Fox News på den ene side af det politiske spektrum tale direkte usandt. Og på den anden side har vi nyhedskanaler som CNN, der vælger at fokusere så ensidigt på en politisk agenda, at det næsten er lige så bekymrende.

Samtidig ser vi en teknologisk udvikling med AI, der også stiller virksomheder som vores overfor enorme udfordringer. På den ene side kan man vælge at holde fast i faste og gennemprøvede forretningsmodeller. Men det er altså lidt som at sige, at det ikke er nødvendigt at holde op med at ryge: ”Bare se på Faster Oda, der røg 80 smøger om dagen i 40 år, og hun levede da længe.”

Alt det med den nye teknologi ser mange CEOs som en ny gang hype, som de har oplevet mange gange før. Derfor er det nærliggende for dem at holde fast i det, de ved virker. Eller også går mange i den helt anden grøft, og tror at AI er svaret på alt. Det er potentielt mindst lige så farligt.

Situationen er, at vi ikke bare kan forblive ved status quo. Der er forskel på kirurgi i fredstid og kirurgi i en krigssituation. Vi er nødt til at acceptere et lavere niveau af stabilitet, flere fejl og et større element af risiko, fordi vi ikke har noget valg.

Problemet er, at man med en business-as-usual-tilgang overser, at AI vil komme til at forandre mange brancher og fag grundlæggende. Alle de opgaver, der kan automatiseres, vil helt eller delvist blive overtaget af kunstig intelligens. Det betyder, at vi som virksomheder er nødt til at blive klar over, hvor vi som mennesker tilfører værdi og forbliver relevante.

Det betyder, at virksomhederne er nødt til at gå anderledes til værks, hvis de vil udnytte de muligheder, som kunstig intelligens giver os. Men gør man det, står man overfor nogle nye udfordringer. AI er som et sværd. Hvis man ikke anvender det rigtigt, kommer man til at stikke sig selv med den forkerte ende.

Man er nødt til at anvende de nye teknologier med kritisk sans. Det nytter ikke blindt at acceptere de resultater eller metoder, som AI nu måtte være kommet frem til. Du er simpelthen nødt til at være i stand til at vurdere de kilder, som er blevet anvendt. Som professionel er man nødt til at kunne gennemskue den støj, der også bliver genereret i en så hektisk udvikling.”

Hvordan sikrer I, at I anvender AI rigtigt til at udvikle virksomheden i stedet for at ende med at gå konkurs som din CTO advarede om?

”Lige nu står vi meget stærkt som virksomhed. Vi har betalt massivt af på de enorme investeringer, vi har lavet og står økonomisk meget stærkt i et økonomisk usikkert marked, så det er ikke der, jeg har mine største bekymringer. Vi står også meget stærkt, fordi vi har opbygget en meget stor viden indenfor intelligente læringsteknologier som f.eks. adaptive learning (teknologi der tilpasser undervisning til den enkelte elevs niveau, red.).

Umiddelbart kan du og enhver anden sætte en kunstig intelligens som ChatGPT til at lave en multiple choice-opgave til et uddannelsesforløb. Men det er ikke det samme som, at det vil blive godt eller rent faktisk vil kunne gøre en forskel.

Vi har derimod mere end 25 års erfaring og forskning bag vores tilgang til at lave indhold til intelligent og individualiserede læringsteknologier. Når vi anvender AI som en del af vores undervisningsforløb, er det med en helt anden videnskabelig tyngde end andre virksomheder, som ikke har det grundlag at bygge på.

I forhold til AI er det vigtigt at have en kritisk tilgang til at anvende kunstig intelligens, og den faglige tilgang, vi har, sikrer, at vi kan anvende de teknologier rigtigt. I den forbindelse er der ingen nemme løsninger. Som virksomhed er du nødt til at kunne omsætte dine kernekompetencer, så den kunstige intelligens potenserer den viden og de fordele du har. Og det kræver, at du kender din virksomhed til bunds.”

Peder Bjerge

Bestyrelsesguiden Brief 2/2025: Finanshus-analyser om geopolitik, klima, AI og ledelsestendenser

Bestyrelsesguiden Brief/2/2025

Højaktuel viden til bestyrelsen om geopolitik, energimarked, klimaforhold, toldpolitik, forsvar, kunstig intelligens og ledelsestendenser fra internationale finanshuse og ledelseskonsulenter

1. Franklin Templeton Institute
Titel: Consider This: The Weaponisation of Supply Chains
Dato: Juli 2025
Omfang: 32 sider
Resumé:
Rapporten identificerer fem globale forsyningskæder – AI, kritiske mineraler, industri, skibsfart og finans – som udsættes for strategisk instrumentalisering i geopolitisk rivalisering. National sikkerhed og forsyningssikkerhed får forrang over globaliseringens effektivitet. USA, EU og Kina reorganiserer produktionskæder, og fysiske flaskehalse (f.eks. datacentre og undersøkabel-infrastruktur) ses som nye sårbarheder. Investorer må gentænke risikovurdering og branchestrategier i lyset af denne transformation.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-consider-this-the-weaponisation-of-supply-chains
 

2. Franklin Templeton Equity Group
Titel: Why Trade Negotiations Won’t Solve the US Rare Earth Dilemma
Dato: Juli 2025
Omfang: 6 sider
Resumé:
Rapporten analyserer USA’s afhængighed af kinesiske sjældne jordarter og konkluderer, at handelsforhandlinger ikke kan eliminere de strategiske sårbarheder. Kina kontrollerer næsten hele forsyningskæden, især for tungere REE-mineraler, hvilket truer amerikansk industri og forsvar. USA’s forsøg på at diversificere, substituere og genbruge kritiske materialer er utilstrækkelige på kort sigt. Rapporten understreger behovet for store investeringer i minedrift og forarbejdning uden for Kina.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-why-trade-negotiations-wont-solve-the-us-rare-earth-dilemma
 

3. BNP Paribas – EcoInsight
Titel: Rearm Europe: Turning the Challenge of Rearmament into an Opportunity for European Industry and Growth
Dato: 25. juni 2025
Omfang: 9 sider
Resumé:
EU planlægger en massiv oprustning frem mod 2030 med mål om 3,5 % af BNP i militærudgifter. Rapporten vurderer vækstpotentiale ved omstilling af civil industriel kapacitet til forsvarsproduktion, især i bil- og mellemindustri. Størst effekt ventes i Tyskland, som vil suspendere gældsbremsen. Samtidig advares mod crowding-out-effekter på renter og inflation. Fælleseuropæiske fonde og militærindkøb skal øge skala og skabe incitamenter til innovation.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-05_ecoinsight_2025_EN
 

4. BNP Paribas – EcoFlash
Titel: Germany’s Budget for 2025: A Massive and Rapid Increase in Investment, But for What Purpose and at What Cost?
Dato: 26. juni 2025
Omfang: 2 sider
Resumé:
Tyskland lancerer en “breakaway budget” med rekordstore investeringer i infrastruktur og forsvar. Målet er at løfte vækstpotentialet og stimulere privat investering via skatteincitamenter. Budgettet indebærer en gældsstigning på EUR 850 mia. frem mod 2029. Rapporten vurderer, at vækststimuli på kort sigt kan opveje rentestigninger, men langtidsholdbarheden afhænger af finanspolitisk konsolidering.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-EcoFlash_26_June_2025_EN_v2
 

5. Commerzbank – Economic Insight
Titel: How Far Will the Public Debt in the Euro Area Increase?
Dato: 3. juli 2025
Omfang: 10 sider
Resumé:
Prognoser peger på markante stigninger i offentlig gæld i Tyskland, Frankrig og Italien, især grundet højere renter og forsvarsudgifter. Italien og Frankrig nærmer sig gældsgrænser, hvor de ikke længere kan “vokse sig ud af gælden”. Rapporten forudser øget pres på ECB og EU for finansiel støtte og advarer mod mulig “fiscal dominance”, hvor pengepolitikken underlægges budgetbehov.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-20250703-ei-euroarea-debt
 

6. State Street Global Advisors
Titel: Navigating the European Defence Investment Landscape
Dato: 6. juni 2025
Omfang: 11 sider
Resumé:
Rapporten analyserer Europas voksende forsvarsbudgetter i lyset af USA’s retræte fra NATO-forpligtelser. EU’s forsvarsfonde og strategiske kompasser driver investering i avanceret teknologi og dual-use kapabiliteter. Et nyt ETF-produkt følger S&P Europe Defence Vision Index og investerer i førende europæiske forsvarsvirksomheder. Fokus ligger på teknologi, uafhængighed og industrialisering af forsvarssektoren.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-Navigating%20the%20European%20Defence%20Investment%20Landscape
 

7. State Street Global Advisors
Titel: TCFD Report 2024
Dato: Juni 2025
Omfang: 40 sider
Resumé:
State Street fremlægger sin fjerde TCFD-rapport og beskriver integrationen af klimarisici i investeringsstrategi, aktivt ejerskab og risikostyring. Rapporten fremhæver engagement med over 300 selskaber om klimaovergange og præsenterer scenarioanalyser og rapportering på WACI og Carbon VaR. ESG-styring er blevet konsolideret i forenklede komitésystemer. Klimahensyn er centralt i både forvaltning og forretningsdrift.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-inst-tcfd-report-2024
 

8. Natixis – Eurasia
Titel: What Europe Must Learn from China’s Ascent in Critical Technologies
Dato: 2. juli 2025
Omfang: 4 sider
Resumé:
Kinas opstigning i AI, halvledere og kvanteteknologi skyldes massiv statsstøtte, effektiv anvendelse af data og hurtig kommercialisering af patenter. Europa halter efter i både innovation og diffusion. Rapporten foreslår EU-tiltag som teknologiske sandkasser, anvendelsesorienteret forskning, innovationsdrevet offentligt indkøb og en EU-observatorieenhed for kritiske teknologier.
Link til rapporten: https://ugebrev.dk/bgb2-What_Europe_must_learn_from_China_s_ascent_in_critical_technologies

De AI-indfødte kommer til at forme fremtiden

Finanshuset Goldman Sachs slår på tromme for, at den yngre generation, de AI-indfødte, bør få ansvar og oplæring hurtigst muligt. De er nemlig de bedst egnede til at stå i spidsen for AI-revolutionen.

Vi står på tærsklen til en ny æra med såkaldt agentisk AI – en teknologi, som er i gang med at revolutionere og omstrukturere vores måde at arbejde og samarbejde på.

Kort fortalt kan agentisk AI selv udføre opgaver, træffe beslutninger og behøver ikke at blive overvåget hele tiden. Det går altså fra at være et passivt værktøj til en aktiv samarbejdspartner. Meget snart vil mennesker og AI-assistenter skulle lære at samarbejde og sameksistere som en naturlig del af hverdagen.

Denne omstilling afhænger fuldstændig af den generation, der netop nu træder ind på arbejdsmarkedet – de AI-indfødte. Det er dem, der vokser op med AI som en integreret del af livet, som forstår teknologien instinktivt på en måde, som ældre generationer aldrig kommer til. Det er denne generation-AI, der kommer til at forme, hvordan vi bruger, lever og arbejder sammen med kunstig intelligens.

På den ene side står dem, der er vokset op med kunstig intelligens som en naturlig del af hverdagen – og på den anden side dem, der først møder teknologien senere i livet. Når man først introduceres til så gennemgribende teknologier senere i livet, bliver det sjældent en naturlig forlængelse af ens måde at tænke og arbejde på.

Kan man blive dygtig? Ja. Rigtig dygtig? Absolut. Men det kommer ikke med samme lethed og instinkt som hos dem, der har haft det mellem hænderne fra starten.

For dem, der ikke er vokset op med AI, kan det være en reel udfordring at tilpasse sig en arbejdsplads, hvor AI spiller en central rolle. Og her opstår dilemmaet: De ældre generationer besidder den største del af den vigtige erfaring og faglige viden, men det intuitive greb om AI findes hos de yngre. Derfor er det afgørende, hvordan den AI-indfødte generation bliver udrustede til at håndtere fremtiden. Det kræver, at de får de rette færdigheder og redskaber – ikke kun teknisk, men også menneskeligt.

Vi har set det før – men hastigheden er steget

Tidligere teknologiske skift har også skabt store videnshuller – f.eks. da computere, internettet, mobiltelefoner og cloud-teknologi blev indført. Dengang tog det ofte årtier, før det blev en selvfølge at mestre dem i relevante jobs.

Forskellen i dag er tempoet. Kunstig intelligens’ fremmarch sker så hurtigt. Man taler år – ikke årtier. Medarbejdere, der ikke lærer at bruge AI-værktøjer effektivt, risikerer at sakke bagud. Til gengæld vil dem, der lærer at bruge AI til at forbedre deres arbejde, komme foran.

Budskabet fra finanshuset er derfor klokkeklart: Man bør både udnytte potentialet hos den nye generation, der vokser op med AI, og samtidig klæde resten af arbejdsstyrken på til at følge med.

Denne omstilling kræver, at selv de mest grønne medarbejdere lærer tre grundlæggende færdigheder: 1) At kunne formulere en opgave klart og tydeligt, 2) at kunne uddelegere den effektivt til en AI-assistent, og 3) at kunne overvåge og kvalitetssikre resultatet.

Det sidste er særligt vigtigt, fordi AI-teknologien stadig er under udvikling. Uden evnen til at føre tilsyn kan selv små fejl få store konsekvenser. Derfor er det afgørende at opbygge en kultur med fokus på ansvarlighed og kvalitet.

Fremtidens medarbejdere skal ikke bare kunne give kommandoer til AI – de skal forstå, hvad AI kan og ikke kan. Forudse potentielle problemer, før de opstår. Tilsyn er helt centralt, men det kræver erfaring – og erfaring tager tid, hvilket er en knap ressource i denne situation.

Kulturel forandring

Meget snart bliver en ny slags hverdag til virkelighed. Hvor man arbejder side om side med virtuelle kollegaer, AI-agenter, der er mere effektive, kan skaleres op og ned efter behov, og som arbejder døgnet rundt, alle ugens dage. Og modsat mennesker går de ikke hjem fra arbejde, på pension eller holder ferie – medmindre man aktivt slukker for dem.

I takt med at AI bliver en naturlig del af det daglige arbejde, vil medarbejdernes roller, ansvar og de forventninger, der stilles til dem, forandre sig markant. De fundamentale byggesten i virksomheder skal gentænkes: Hvordan man samarbejder, hvordan man leder, og hvordan der skabes værdi. Forandringen handler ikke kun om teknologi – den er i lige så høj grad kulturel, psykologisk og ledelsesmæssig.

MAL

Bestyrelsen skal tage godt imod den nye CEO

Med flere specifikke fagkompetencer i bestyrelserne, er der blevet længere mellem erfarne topchefer i bestyrelserne. Dermed er der også færre bestyrelsesmedlemmer, der direkte forstår de udfordringer, selskabets egen topchef står med. Det gør det ekstra vigtigt at få samarbejde og sociale relationer til at fungere i den første tid efter CEO’ens ansættelse.

Tendensen med at sammensætte bestyrelser, der er mere diversificerede og omfatter flere fagkompetencer, er på mange måder positiv. Men den har også en ulempe i forhold til den klassiske bestyrelse, der – lidt firkantet sagt – bestod af repræsentanter for ejerne, advokater og erfarne topchefer fra andre selskaber. Den bestyrelse var som skabt til at understøtte topchefen, men den funktion er ofte svagere funderet i dag, og det er negativt for især topchefens første tid, anfører Spencer Stuart i en artikel .

Topcheferne har alt andet lige nemmere ved at relatere til og kommunikere med bestyrelsesmedlemmer, der selv har prøvet at sidde med det ultimative daglige ansvar. I fraværet af sådanne, ender det ifølge Spencer Stuart alt for ofte med, at topchefen knytter sig til et enkelt bestyrelsesmedlem – ikke nødvendigvis formanden – som så bliver topchefens talsmand og advokat ved møderne.

Det er uhensigtsmæssigt, og derfor er det i dag endnu vigtigere end tidligere, at bestyrelsen gør sig umage med at introducere den nyansatte topchef. Som det udtrykkes: CEO-skiftet slutter ikke, når der bliver skrevet under på ansættelseskontrakten. Det er snarere her, det begynder.

Forståelse for topchefen
Et overordnet vigtigt element for at få samarbejdet mellem bestyrelse og topchef til at fungere, er forventningsafstemning. Det kræver, at bestyrelsen for det første gør sig klart, hvad den har søgt. Her tænkes ikke bare på konkrete erfaringer og kompetencer, men også på forandringer i forhold til den foregående topchef.

Hvis bestyrelsen f.eks. har besluttet at tage større ejerskab om strategiprocesser, eller i forvejen på det punkt afviger fra den normale praksis, er det vigtigt, at den nye topchef bliver orienteret om det. Ellers kan det give anledning til misforståelser og gnidninger.

Spencer Stuart fremhæver også, at bestyrelsen må vise forståelse for, hvor topchefen står. Rekrutteringsfirmaets research viser, at der er en typisk succeskurve (målt på afkast til investorerne) over tid: Det begynder med, at stakeholdere er positive overfor den nye mand eller kvinde i spidsen. Herefter følger skuffelser, som kulminerer i år to. Derefter sker en normalisering, hvor der følger en lang årrække med mådelige, men stabile afkast. Det er faktisk først efter det tiende år, at topchefer topper (nok også fordi dem, som holder så længe, er særligt dygtige). Men med dette standardforløb er det ekstra vigtigt, at bestyrelsen bakker op i de svære perioder.

Det er omvendt ikke sådan, at opbakning altid er godt. Faktisk er det i særdeleshed i de gode perioder, hvor strategien forløber gnidningsfrit og indtjeningen stiger, at bestyrelsen skal tage sig sammen og bevare sin kritiske sans. Det er nemlig også her både topchefen selv og den øvrige direktion kan blive for magelige og selvfede. Den gode topchef genopfinder løbende sig selv og sine visioner. Men det kan kræve et venligt puf fra bestyrelsen at gøre det i praksis.

Og sidst, men ikke mindst, skal alle parter gøre sig umage med at komme til at lære hinanden at kende, også uformelt. Det kan f.eks. ske gennem middage eller andre aktiviteter, der ikke er strengt faglige. Møder på tomandshånd er særligt givtige, så man skal ikke uden videre forfalde til den tilsyneladende mere effektive model, hvor sociale arrangementer omfatter flere bestyrelsesmedlemmer.

Men de ovenstående processer bliver meget nemmere, hvis udskiftningen af topchefen er planlagt i god tid. Det handler ikke bare om, at man undgår panikløsninger og kender hinanden i forvejen, eller at kandidaten får tid og ro til at overveje, hvordan han vil gribe opgaven an. Det er også et spørgsmål om, at forløbet kan blive roligere, hvis nøgleaktionærer i forvejen kender den tiltrædende topchef. At man skal forberede skiftet af topchef har sit eget kapitel i enhver nutidig bog om bestyrelsesarbejde. Alligevel er det ifølge Spencer Stuart ofte en opgave, der bliver glemt.

Når alt går godt, og ingen stor transformation er i syne, er det kontra-intuitivt at bruge energi på at forberede udskiftning i hjørnekontoret – og måske frygter man også, at det vil få den nuværende topchef til at kigge sig om efter noget andet.

Fem spørgsmål topledere bør stille om agentisk AI

Agentisk AI er næste bølge indenfor AI: Den repræsenterer en mere kompleks og dynamisk tilgang til kunstig intelligens. I modsætning til generativ AI, som især fokuserer på indholdsskabelse, er agentisk AI designet til at træffe autonome beslutninger, forfølge komplekse mål, tilpasse sig skiftende miljøer og tage proaktive i stedet for reaktive skridt for at nå specifikke mål.

Samtalen i Citigroups podcast med de førende AI-eksperter tager os med ind i kernen af agentisk AI – hvad det er, og hvordan det adskiller sig fra generativ AI. De ser også nærmere på, hvorfor det allerede nu er en god idé, at ledere begynder at forholde sig til teknologier, der ikke længere blot assisterer mennesker, men i stigende grad handler selvstændigt.

1) Hvad er forskellen på generativ og agentisk AI?

Generativ AI er efterhånden noget, de fleste har hørt om. Det er systemer, der kan skabe indhold, som f.eks. tekster, billeder eller kode. Gen AI hjælper med at løse konkrete opgaver hurtigere – det er en smart assistent, der svarer når man stiller et spørgsmål.

Agentisk AI er næste skridt. Det kan handle på egen hånd. Her taler man om systemer, der ikke bare reagerer – men agerer. Det kan tage imod en opgave, planlægge en proces, træffe beslutninger undervejs og selv udføre handlinger. Det er en AI, der opfører sig lidt som en digital kollega, der kan arbejde selvstændigt mod et mål. Det betyder, at ledere pludselig skal tænke over, hvilke opgaver de vil lade AI tage ansvar for – ikke bare hjælpe med. Der er en stor forskel.

2) Hvordan sikrer man kontrol og sikkerhed? Når man uddelegerer ansvar til agentisk AI, opstår der nye typer af risici. Agentisk AI er uforudsigelig på en ny måde, fordi den kan finde egne veje til at nå et mål. To identiske forespørgsler kan give forskellige resultater. Det betyder, at man skal gentænke, hvordan der arbejdes med sikkerhed og ansvar.

Man bør definere grænser for, hvad systemet må – og ikke må – gøre på egen hånd. Hvordan man afbryder systemet, hvis det begynder at bevæge sig i en uønsket retning. Og så skal det gøres klokkeklart, hvem der har det endelige ansvar – både etisk, juridisk og praktisk.

3) Hvorfor er intentioner afgørende for, hvordan agentisk AI handler? Agentisk AI gør, hvad man beder det om – men ikke nødvendigvis på den måde, man havde forestillet sig. Det betyder, at man skal være ekstra opmærksom på, hvordan man formulerer sig, og hvilke rammer man sætter op.

Hvis målet bliver for snævert eller for vagt, risikerer man, at AI’en løser opgaven effektivt, men ikke på den måde, man ønskede. Et eksempel kan være, at man ønsker at optimere klik eller konverteringer – men ender med lokkende overskrifter eller løsninger, der ikke matcher virksomheden. Det handler om at balancere præcision med formål. Det kræver, at man er skarp til at beskrive opgaver.

4) Hvordan ændrer AI samarbejdet mellem mennesker og maskiner? I fremtiden vil agentisk AI begynde at ligne en ny type kollega. Ikke en, der overtager alle arbejdsopgaver. Men en, der kan foreslå løsninger, planlægge opgaver og handle uden hele tiden at skulle vente på godkendelse.

Det betyder, at arbejdsmønstre kommer til at ændre sig. Man går fra at give ordrer til at indgå i et samarbejde. Et samarbejde, hvor der coaches, evalueres og justeres. Det kræver nye kompetencer hos medarbejderne – ikke nødvendigvis tekniske, men forståelse for, hvordan AI tænker, hvad den er god til og hvor dens blinde vinkler er.

Ledere skal derfor ikke kun tænke i implementering af teknologi, men også i træning og rollefordeling.

5) Hvordan måler man effekten? Det er fristende at måle AI’s succes på klassiske parametre som tid og penge. Hvor mange timer sparer vi? Hvor meget hurtigere kan vi løse opgaver? Men agentisk AI rummer en anden type potentiale. Det handler om kvaliteten af beslutninger. Om at få nye indsigter. Om at opdage muligheder, man ikke selv havde set.

Når AI kan simulere scenarier, foreslå løsninger eller stille de rigtige spørgsmål, kan det blive en katalysator for innovation og kreativitet – ikke bare effektivitet.

Derfor bør ledere spørge: Får vi bedre beslutningsgrundlag? Får vi flere kvalificerede bud på bordet? Bliver vi mere modige i vores udviklingsarbejde, fordi vi har et system, der hurtigt kan teste idéer og vise konsekvenser? Det er her, den egentlige værdi opstår – og det er her, ledere skal se hen for ægte værdiskabelse.

MAL

Guide: Topledelsen under pres – 10 vigtige indsigter

Vi befinder os i en turbulent tid, og det præger både nyhederne og samtalerne rundt om middagsbordet. Hver dag er der nye begivenheder. Verdenssituationen ændrer sig konstant. Det betyder, at topledere bør gentænke den måde, de arbejder på. Her er nogle af de strategier, toplederne i førende virksomheder sætter i gang, ifølge Russell Reynolds.

1) Læg mærke til, hvordan medarbejdere reagerer. Krisetider giver en unik mulighed for at få indblik i, hvad medarbejdere egentlig er lavet af. Hvordan håndterer de enkelte ansatte opgaver i en stresset situation? Det er svært at fake sig igennem, når man er presset. Nogle vil træde frem som talenter, mens andre vil knække. Hold øje med dem, der bevarer overblikket, har overskud, selvindsigt og fleksibilitet.

2) Spil både offensivt og defensivt. Krisetider får mange til at trække sig tilbage og spille sikkert. Når konkurrenterne holder igen, åbner der sig en sjælden chance for at tage store skridt fremad. At spille forsvar er nødvendigt, men de bedste ledere tænker også offensivt. De søger efter muligheder midt i kaosset og bevarer samtidig roen. Det er den dobbeltsidede tilgang, der gør, at man kan komme stærkt ud på den anden side.

3) Ledere bør støtte hinanden. I usikre tider har mange topledere en tendens til at trække sig ind i sig selv. Man glemmer at række ud, hjælpe hinanden, og stå sammen. Ironisk nok bliver ledere mere individualistiske netop i det øjeblik, hvor fællesskab og lederskab er allervigtigst. De bedste ledere holder fast i at bakke op, give støtte, sparring og et lille skub i ryggen, når der er brug for det.

4) Sats på ro, vedholdenhed og mentalt overskud. Usikkerhed lægger et tungt pres på ledere. Det tester deres evne til at holde hovedet koldt. Kig efter – og giv mere ansvar til – dem, der udviser en kombination af ro, kompetence og selvsikkerhed.

5) Anvend ledelsestalent strategisk. Krisetider er ikke kun noget, man skal igennem – de kan også bruges til at spotte og udvikle nye ledere. De bliver kastet direkte i ilden. Men det er netop dér, de har mulighed for at vokse. Sørg for at vigtige opgaver ikke kun lander i de ‘sikre hænder’, men også hos dem, med stort potentiale.

6) Giv ledere spillerum til at lede. Når tingene bliver usikre, får mange topledere lyst til at tage styringen selv – og skubbe deres egne ledere lidt ud på sidelinjen. Det sker ofte i bedste mening for at mindske risiko. Men det ender tit i micromanaging. Undgå at falde tilbage i gammeldags kommandostil. Hold fast i at uddelegere ansvar og give plads – også når det er allermest fristende ikke at gøre det.

7) Lad stjernerne skinne klart. Sørg for, at seniorledere ikke lader hierarkiet kvæle fremkomsten af de nye ledere med nye idéer. Potentiale træder tydeligt frem i tider med usikkerhed. Ofte kommer det stærkeste lederskab fra dem, der ikke har en formel titel. Sørg for at vejen er banet for de medarbejdere der har lysten og evnen til at træde frem.

8) Antag ikke, at markedet for talent bliver lettere. I usikre tider bliver folk som regel mere forsigtige. De bliver helst, hvor de er – også selvom de egentlig ikke er tilfredse med deres nuværende job. Mange spår, at arbejdsmarkedet åbner op, og at det bliver lettere at rekruttere. Men hos Russell Reynolds tror man ikke på det scenarie. Virksomheder bør derfor holde øje med udviklingen og være strategiske i forhold til deres interne talentpipeline – frem for at satse på, at man bare kan hente folk udefra.

9) Vær opmærksom på (men ikke styret af) signalerne fra talentbeslutninger. Det er helt naturligt at stramme budgettet, udskyde eller sætte investeringer på pause, når alting virker usikkert.

Men husk: Skærer man for hårdt i talentudvikling, kan det sende det forkerte signal – nemlig at det er en luksus og ikke en nødvendighed. Medarbejdere kan tolke det som om deres udvikling ikke er en prioritet. Og så kan det hurtigt ligne en kortsigtet løsning på noget, der er helt centralt for virksomhedens fremtid.

10) Kolde rekrutteringsmotorer er langsomme at starte igen. Efter tidligere nedgangstider har mange virksomheder oplevet, at det tager lang tid at få gang i rekrutteringsmotoren igen – og få bygget en ny talentpipeline op, hvis den gamle er lukket helt ned.

Hvis man er nødt til at sætte ansættelser på pause, så overvej, hvordan motoren stadig kan holdes i gang. Det kan være gennem talentkortlægning, løbende kontakt til kandidater eller andre små greb. Det gør en kæmpe forskel, når markedet igen begynder at røre på sig.

MAL

Fem spørgsmål, virksomhedens ledelse bør stille sig selv om diversitet

Spørgsmål 1: Opgør I kønsfordelingen og lægger I tallene åbent frem? Hvis I både opgør kønsfordeling og gør tallene synlige på alle niveauer i virksomheden, så skaber I et godt udgangspunkt for at sætte mål og retning for en bedre kønsfordeling. Opgørelserne kan bruges til at sætte måltal, ikke kun for bestyrelsen, men også for de øvrige ledelseslag i virksomheden. På den måde kan fremdriften måles og rapporteres årligt. Det kan også sætte gang i en dialog om behovet for målrettede indsatser fx overfor enkelte afdelinger eller i forbindelse med rekrutteringen, og det kan indgå i ledelsens performanceevaluering.

Spørgsmål 2: Appellerer virksomhedens ledelseskultur også til kvinder? Virksomheden vil have nemmere ved at tiltrække og fastholde kvindelige ledere, hvis topledelsen skaber en ledelseskultur, hvor I viser, at begge køn kan gøre sig gældende, at forskellighed tillægges værdi, og at arbejdsmæssige og sociale sammenhænge tilrettelægges, så der tages hensyn til ledelsesgruppens kønsmæssige sammensætning. Indsatsen handler også om at være tydelig med hensyn til de karriereveje I kan tilbyde, og hvilke faglige og personlige kompetencer man evalueres på som leder.

Spørgsmål 3: Tilbyder I fleksible arbejdsforhold til både mænd og kvinder? Ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold, som fx hjemmearbejdsplads og orlovsordninger, tilgodeser virksomheden både mænd og kvinder, som i stigende grad ønsker en lederkarriere, hvor der også er plads til familie og fritid. Det handler især om at vise og kommunikere, at barsel ikke er en hindring for kvinders karriereudvikling i virksomheden, og at I aktivt tilskynder, at mænd også tager forældreorlov. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve både kvindelige og mandlige rollemodeller.

Spørgsmål 4: Understøtter I kvinder med lederambitioner? Giv de kvinder, som ønsker en lederkarriere, mulighed for at sparre med ledere, som de kan lære af, og som kan hjælpe dem med at udvide deres netværk ved at have både mandlige og kvindelige ledere som rollemodeller og mentorer. Det handler også om, at kvinder skal have lige muligheder for at deltage i virksomhedens ledelsesudviklingsprogrammer, der fx også kan indeholde særskilte programmer og netværk for kvindelige ledere.

Spørgsmål 5: Sikrer jeres rekrutteringsprocedurer tilstrækkelig kvindelige kandidater? Sørg for at der altid er kvindelige kandidater ved rekruttering til stillinger med ledelsesansvar i virksomheden. Det betyder, at I får en pipeline af kvindelige mellemledere, der kan rekrutteres fra til de øverste ledelsesniveauer. Her skal I være særligt opmærksom på, at kvinder kan være mindre selvpromoverende end mænd, og at de kan have behov for et ekstra skub. I forbindelse med rekruttering til bestyrelsen kan I med fordel genoverveje kompetencekravene og fortolke dem bredere, end man normalt gør Kilde: Erhvervsstyrelsen

Hvornår bør man udtræde af bestyrelsen?

Loven kræver, at der skal skrives et referat fra bestyrelsesmøderne, og at referatet skal underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

I denne kommentar skriver advokat Morten Samuelsson, der er partner i advokatfirmaet Mazanti-Andersen, om formalia omkring bestyrelsesreferatet, og hvornår et bestyrelses- medlem bør overveje at trække sig fra bestyrelsen. 

Lovgivningen om aktieselskaber indeholder mange bestemmelser, der minder om selvfølgelige ordensregler. Men i erstatningssager kan de få afgørende betydning. Loven kræver, at der skal skrives et referat fra bestyrelsesmøderne, og at referatet skal underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

I erstatningssager ser det ikke godt ud, hvis der ikke er holdt bestyrelsesmøder eller kun ganske få møder. Det samme gælder, hvis der ikke er referater, eller hvis referaterne er intetsigende. Bestyrelsen kan ikke forsvare sig med, at der blev holdt møder, men ikke taget referat. Der skal nemlig skrives et referat. De menige medlemmer kan ikke forsvare sig med, at formanden undlod at indkalde til møde. Så kunne de bare selv kræve, at der blev indkaldt til møde.

Hvis forretningsordenen bestemmer, at bestyrelsen skal gennemgå perioderegnskabet og vurdere budgettet (det skal der stå i forretningsordenen, hvis det er et børsnoteret selskab) står man dårligt i en erstatningssag, hvis referaterne viser, at regnskaberne og budgetterne ikke har været behandlet. Det er ikke tilstrækkeligt med rene „paradereferater“. Referatet skal vise, at der har været en reel behandling.

Rettigheder ved uenighed: Man har ret til at få tilført en dissens (altså et særstand- punkt i referatet), hvis man er uenig i bestyrelsens beslutning. Det er vigtigt, fordi bestyrelsen ikke har noget kollektivt ansvar. Hvert medlems ansvar bedømmes individuelt. Hvis flertallet træffer en beslutning, som fører til erstatningsansvar, kan man gå fri, hvis man beviser, at man stemte imod. Men det kan man ikke, hvis ikke det fremgår af referatet.

Loven siger oven i købet, at man har ret til „at få sin mening indført“ i protokollen. I egen interesse bør man sikre, at der ikke blot står, at man har stemt imod, men at referatet indeholder begrundelsen for, at man var uenig. I mange tilfælde vil det ikke engang være nok for at slippe for ansvar, at man har stemt imod flertallet. Det kan være nødvendigt at træde ud og måske endda gøre noget aktivt for at advare de, der risikerer tab. Men hvis der ikke engang står i referatet, at man stemte imod, kan man risikere alligevel at blive ansvarlig for den beslutning, man var imod – selvom man forlod bestyrelsen på grund af uenigheden.

Referatet skal underskrives af de tilstedeværende. Det er stort set umuligt at bevise, at referatet er forkert, eller at der skete andre væsentlige ting, end det der står i referatet, hvis først referatet er underskrevet.

Hvis ikke man kan godkende referatet, skal man ikke blot nægte at underskrive. Man skal som minimum skriftligt meddele de andre bestyrelsesmedlemmer, hvad man mener der burde stå i referatet. Gør man ikke det, kan det blive umuligt senere at føre bevis.

Udtræden ved uenighed om referat: Hvad gør man, hvis ikke formanden vil ændre referatet eller indføje dissensen? Så er der ikke længere den tillid, som er nødvendig for at sidde i bestyrelsen. Så må man træde ud og sikre skriftligt bevis for, hvorfor man udtrådte, herunder præcisere, hvad man selv mener, der skulle have stået i referatet.

Bliver man i bestyrelsen, trods referater man ikke kan godkende, er man selv ude om det!

Selvom referatet føres loyalt, skal man alligevel overveje, om det er holdbart at blive i bestyrelsen, hvis man er uenig i flertallets beslutninger. Hvis man har dissentieret, fordi flertallet vil foretage retsstridige eller uforsvarlige dispositioner, eller fordi bestyrelsen vil undlade at gribe ind for f.eks. at bringe orden i bogføringen, inddrive ulovlige aktionærlån eller lignende, så bør man træde ud.

Hvis selskabet er i økonomisk krise, er det særlig vigtigt, at bestyrelsens arbejde dokumenteres. Bestyrelsen skal sikre, at der løbende rapporteres med hyppige regnskabsoplysninger og analyser, og at materialet fremlægges på bestyrelsesmøderne og cirkuleres blandt medlemmerne ind imellem møderne. Det samme gælder for de beslutninger, som bestyrelsen træffer om, hvordan man skal håndtere krisen.

Ofte er det skønsmæssige dispositioner, hvor der ikke kan gives en præcis facitliste for, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre.

Domstolene tilsidesætter nødigt et forretningsmæssigt skøn, hvis man kan se, at der blev arbejdet seriøst og grundigt. Men det gælder ikke, hvis papirerne fra bestyrelsesarbejdet efterlader indtryk af, at man arbejdede på et ufuldstændigt og sløset grundlag.

Log ind