Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 35

Kortsigtede investorer er mindre farlige end deres rygte

Det er næsten blevet en vedtaget sandhed, at kortsigtede investorer presser selskaber til at træffe uhensigtsmæssige beslutninger. Men der er meget lidt dokumentation for, at det fungerer sådan, anfører en Harvard-professor, der anbefaler bestyrelser og direktioner at overkomme deres irritation og lytte til de argumenter, som f.eks. hedgefunde begrunder deres ”angreb” med.

Gennem det seneste halve århundrede har kortsigtede aktieinvestorer i utallige akademiske papirer fået skyld for at lokke og presse virksomhedsledelser til at træffe kortsigtede uhensigtsmæssige beslutninger. Det har også været et tema på det danske aktiemarked, selv om de fleste selskaber her er beskyttet af en dominerende aktionær.

Men er det hele en myte? Ja, mener Lucian A. Bebchuck fra Harvard Business School. I en blog afviser han ikke, at der kan være noget om snakken. Men han anfører, at en negativ effekt fra kortsigtede aktionærer aldrig er dokumenteret, og at det heller ikke virker intuitivt klart, at den skulle findes. Så i stedet taler han for, at virksomhederne skal se de kortsigtede aktionærer, f.eks. hedgefonde, som dem, der til gavn for alle parter identificerer et problem, som trænger til at blive løst.

Netop de aktivistiske hedgefonde giver mulighed for at observere, hvordan aktivismen påvirker aktiekursen. Det har Bebchuck benyttet sig af, og han fandt, at et ”angreb” typisk fører til en kursstigning. Men denne kursstigning forsvinder ikke igen – hverken før eller efter, at den aktivistiske fond har forladt selskabet igen. I et normalt forløb bliver aktien altså bare løftet et niveau, og dette løft holder på langt sigt.

Resultatet indikerer, at hedgefondene nok har sigte på noget, som kan fikses inden for kort tid. Men det står ikke i modsætning til det langsigtede hensyn. Der kan f.eks. være tale om, at selskabet, af tradition eller stædighed, opretholder en tabsgivende aktivitet, som hedgefonden presser virksomheden til at afvikle. Med mindre hedgefonden f.eks. har overset synergier mellem de mere eller mindre profitable aktiviteter, står alle tilbage som vindere. Kritikken af kortsigtethed er, anfører Bebchuck, funderet på en antagelse om, at almindelige aktieinvestorer ikke kan finde ud af at værdiansætte et langsigtet potentiale. Men den antagelse flugter meget dårligt med, at de tech-giganter, der lige nu er verdens førende børsnoterede selskaber, gennem en lang periode har givet skrabede resultater. Generelt er vækstselskaber meget populære hos investorer, og at deres aktier bliver ofte handlet til meget høje P/E-værdier.

Så kunne man selvfølgelig mene, at disse P/E-værdier skulle være endnu højere. Men (de ikke helt skråsikre) indikationer fra forskningen tyder på, at det snarere er i vækstselskaber, at investorerne kommer til at betale den højeste pris pr. fremtidig indtjeningskrone.

I virkeligheden mener Bebchuck, at man overdriver skellet mellem de kort- og langsigtede investorer. Køber man ind i en aktie for at realisere en hurtig gevinst, der til gengæld koster på den langsigtede indtjeningsmulighed, vil aktiekursen falde, inden aktivisten når at sælge igen.

Omvendt er der heller ingen, der er så langsigtede, at de er ligeglade med, om selskabet tjener penge her og nu. Finansiel soliditet og evnen til at tjene penge i det aktuelle marked er forhold, som alle aktionærer værdsætter.

Men hvis Bebchuck har ret, hvorfor er forestillingen om de kortsigtede investorer, der presser selskaber til at handle imod deres interesser, så så indgroet?

En forklaring kan være, at der ikke rigtigt er nogen til at modsige den. Bestyrelse og direktion kan finde de kritiske spørgsmål ved hvert kvartalsregnskab belastende og måske endda fornærmende. De store erhvervsdrivende fonde, som vi kender dem fra Danmark, kan sole sig i den populære langsigtethed. Det samme gælder kapitalfonde, som køber selskaber af fondsbørsen. For politikere og myndigheder kan den frygtede kortsigtethed være et alibi for at tage kontrol gennem regulering, og denne regulering vil typisk mest gavne de store institutionelle investorer, som derfor heller ikke protesterer.

Men det er altså ikke givet, at det er godt for selskaberne på langt sigt, at man jager investorer, der tænker kortsigtet. Som minimum kan der være andre steder, det er mere relevant at sætte ind, mener Bebchuck – f.eks. ved at gøre sig umage med at sammensætte lønpakker, der belønner ledelser, der handler til virksomhedens bedste, på både kort sigt og på langt sigt.

Sten Thorup Kristensen

Fordele og ulemper ved brug af headhunting

At bruge et rekrutteringsbureau til at vælge ledere kan have mange fordele, men også visse ulemper, skriver Lars Esholdt, der selv er headhunter og sammen med Christen Dalum ejer ESDA International, i denne artikel.

Headhunting er en hyppigt anvendt metode ved rekruttering af både ledere og specialister. Metoden ligger til grund for udvælgelsen af mange af de ledere, der står helt i front, og som opridser konturerne til både værdier og kultur.

Metoden er således vigtig at vide mere om, fordi den på et overordnet samfundsmæssigt plan kan have store konsekvenser for, hvem der leder og ikke mindst hvordan.

Nedenfor beskrives nogle af de fordele og ulemper, som denne metode indebærer.

Fordele ved brug af headhuntere
Det, at kandidaten typisk ikke er aktivt søgende, skaber generelt en lavere grad af opportunisme. Selve jagtmetoden har således en iboende procesfordel. Kandidater, der er tilfredse med deres nuværende stilling, vil alt andet lige være mere kritiske i forhold til egne mangler, end en gruppe kandidater, som generelt er mobile, og hvor enkelte må skaffe sig en stilling hurtigt for at kunne leve op til deres økonomiske forpligtelser.

Kandidater til topposter er optaget af deres rygte og omdømme og forstår vigtigheden heraf. Topledere har generelt en god selvforståelse. Hvis en kandidat således får mulighed for at forstå sin fremtidige virksomhed, ville vedkommende være ualmindeligt dum, hvis valget var at forfølge et stillingsalternativ med lille sandsynlighed for at lykkes. Kandidater på dette niveau udvælger således langt hen ad vejen sig selv.

Relevant, korrekt og åben information fra headhunter og kunde bliver således væsentlig og en stor del af arbejdet, og det er netop et af de punkter, hvorpå en erfaren headhunter kan spille en afgørende rolle.  Headhunterens rolle er gennem sin selvstændige forståelse at få kandidaten i en sund dialog med beslutningstageren i kundens organisation. Da ingen af parterne er tvunget til et samarbejde, vil dialogen præges af balance og ligeværd. Dette øger muligheden for ærlig dialog om udfordringer og fælles fremtid. Den endelige udvælgelse bliver til i et kompliceret samspil mellem kandidat og kunde med headhunteren som procesadvokat. Ingen har noget at tjene på at være upræcise eller uærlige.

Det er en stor fordel, at headhunteren som uafhængig og fortrolig aktør er i stand til at kontakte kandidater, uden at disse har grund til at frygte lækager. Mange kandidater vil afholde sig fra at indgå i dialog med for eksempel en direkte kontakt hos en konkurrent af samme grund.

En erfaren headhunter kan spille en vigtig rolle, når det gælder selve udformningen af stillingsbeskrivelse og ønsket kandidatprofil, og kan aktivt assistere, når aftaler skal diskuteres og indgås. Som udenforstående vil headhunteren kunne have gode og kloge perspektiver på, hvad det egentlig er, der kræves i det job, som overvejes af kandidaten, og selve det faktum, at headhunteren kigger ind udefra, er selvfølgelig et aktiv.

En ansvarlig headhunter vil ikke kun komme med kendte og ”no-brainer-profiler”, men også sørge for at inkludere yngre/ældre, skjulte og anderledes kandidatprofiler. Vi har ikke råd til at rekruttere de samme, gamle travere – så skabes der intet nyt. Jeg har sagt det før, men der kommer forbandet dårlig musik ud af udelukkende de hvide eller sorte tangenter på flygelet.

Sandsynligheden for en demokratisering af ansættelsesprocesser og rekruttering af mangfoldighed vil vokse, hvis headhunteren gør et ansvarligt stykke arbejde. Det kræver, at headhunteren kender sin egen bias – er selvstændig og ikke bange.

Ulemper ved brug af headhunter
Det foregår i en lukket beholder, der er vanskelig at kontrollere. GDPR gør indsigt i headhunterens arbejde endnu vanskeligere for en kunde.

Der er en latent fare for, at nye og ukendte kandidater sorteres fra ud fra et hensyn til headhunterens egen risikovurdering. Headhunteren går sædvanligvis efter det sikre alternativ og ikke det alternativ, der kræver størst indsats. Dette vil kunne skade mangfoldigheden i det endelige udvalg af mennesker.

Hvis ikke headhunteren har et meget reflekteret forhold til sig selv og sine egne præferencer, vil det kunne blive Tordenskjolds Soldater (de samme profiler, som går igen og igen), hvilket vil være det modsatte af udviklende og rentabilitetsskabende.

Jo længere tid, en headhunter har arbejdet for en kunde, des mere opmærksom må headhunteren være på ikke at falde for sit eget våben ved at være blevet så husvant, at headhunteren opfatter sig selv som ekspert indenfor virksomheden. Dette kan den kloge kunde afhjælpe ved at udskifte headhunteren/firmaet med jævne mellemrum.

Headhunteren lever af netværkssalg og tillid. Denne tillid tildeles af personer/individer. Headhunteren må aldrig komme i lommen på en kunde, for så får kunden ikke det produkt, vedkommende betaler for. Dette må kunden forstå af hensyn til virksomhedens bedste. Det handler ikke om at være ”kammerater”, men om at levere en helt afgørende vigtig ”vare” til virksomheden, og for at kunne levere det bedste produkt, må headhunteren både kunne diskutere og være uenig med sin kunde.

Hvis headhunteren gør det, kunden vil/ønsker, hvorfor skal virksomheden så betale et honorar for en tjenesteydelse? En del firmaer lader til at ”please” deres kunder ved at ”velsigne” kandidater, som kunden ønsker. Dette kan hverken være tilfredsstillende eller værdiskabende, men det finder alligevel ofte sted, fordi der hersker uselvstændighed på toppen og en angst for at tage beslutninger uden at være dækket ind – jeg undgår med vilje at formulere det på engelsk.

Brug af headhunting kan medføre en skævhed på arbejdsmarkedet, for hvis ikke jagten foretages ansvarsfuldt, udelukkes en stor del af arbejdsmarkedet med indavl som konsekvens – vi ved, hvordan det kan gå.

Da metoden benytter sig af en referenceorienteret tilgang, vil det kunne betyde, at de udadvendte og netværksskabende individer vil kunne befinde sig i headhunterens kreds på bekostning af de mere indadvendte og private individer. Det er ikke bevist, at de karismatiske ledere skaber bedre resultater end de mere introverte, men styrer headhunteren ikke sit ”handicap” på dette område, så resulterer det i, at headhunteren omgiver sig med et hof af håbefulde, optimistiske, selvhævdende og sociale kandidater, og så ved vi også, hvordan det kan gå.

Afhænger af headhunteren
For at identificere den bedst egnede medarbejder til virksomheden er det centralt at spørge sig selv om, hvem der foretager de første udvælgelsestrin. Hvem er headhunteren, uafhængigt af det firma, vedkommende repræsenterer?

Alle ulemper og fordele kan både reduceres og forstærkes afhængigt af det individ, der tilrettelægger udvælgelsesprocessen, så det er ikke alene kandidaten og kunden, som det er værd at analysere, men også den pågældende headhunter.

Som i mange andre af livets forhold handler det om mennesker, og det varer længe, før maskiner kan gøre arbejdet bedre.

Lars Esholdt er headhunter og ejer sammen med Christen Dalum ESDA International.

Ny bog gennemgår Robert Maxwells storhed og fald

Erhvervsskandaler kommer og går, men ingen har været mere spektakulær end den, som den britiske mediemogul præsterede. Maxwell var imidlertid meget andet end en bedrager – han var også en genial og værdiskabende forretningsmand. Dermed belyser hans historie også, hvorfor det nogle gange er svært at holde sig til forskrifterne om god selskabsledelse.

I Maos levetid gik alle kinesere i samme, enkle dragt. Den var blå, og det var der en årsag til: En embedsmand, der omkring 1950 skulle have bestilt 100 tons af farven indigo-blå, fik et nul for meget på, så han i stedet bestilte 1000 tons, svarende til et års global produktion på det tidspunkt. Han kunne være reddet af, at leverandøren opgav at håndtere den enorme ordre. Men leverandøren klarede det umulige.

Leverandøren var den senere britiske mediemogul Robert Maxwell og en daværende partner. Maxwell var i det hele taget en mester i at slå alle odds. Som bare det, at han overlevede anden verdenskrig – det var et kunststykke for en fattig, 15-årig jøde, da Tyskland besatte Tjekkiet.

Han kom ind i den britiske hær, hvor han viste en evne til at være placeret i nærheden af store begivenheder og store mennesker. F.eks. fik han en medalje af general Montgomery personligt, og han erhvervede den sidste hund fra den kennel, hvorfra også Hitlers elskede schæferhund, Blondie, stammede.

Evnen til at komme i nærheden af den verdens storheder brugte han også i årene efter krigen, hvor han slog sig ned i Storbritannien, lagde afstand til sin baggrund for at blive så britisk som muligt, og begyndte at opbygge sit erhvervsimperium, der primært var orienteret omkring medievirksomhed. Så da han som 67-årig i 1991 omkom i en ulykke, hvis indhold aldrig er opklaret, fik han en statsbegravelse i Israel, og der kom kondolencer alle store statsledere.

Men få dage senere brød skandalen løs. Det viste sig, at Maxwells erhvervsaktiviteter i lang tid havde været underskudsgivende, og at han havde maskeret tabene ved at flytte penge rundt i koncernen. Bl.a. forgreb han sig på midlerne fra de pensionskasser, der var tilknyttet hans virksomheder.

Historien bliver genfortalt i den nye bog ”Fall – the Mystery of Robert Maxwell” af journalisten og forfatteren John Preston. Bogen har interesse for en bredere kreds end de historisk interesserede: Moderne regulering af erhvervslivet, og naturligvis særligt forskrifter for god selskabsledelse, forudsætter nogle idealer om ledernes adfærd og integritet. I praksis ude i virksomhederne er man nødt til at tage højde for den menneskelige faktor. Dygtige, endda uundværlige ledere, kan i nogle sammenhænge være utilregnelige, eller bare svære at omgås. Nogle gange kan de også vise sig at være rene forbrydere.

Der kommer jævnligt skandaler ud af den slags. Robert Maxwells historie er nok det største eksempel på det i efterkrigstiden, og han var lidt af det hele. Helt fra begyndelsen af sin karriere gjorde han sig samvittighedsløst i bedrag og regnskabssminke. Personligt oplevede mange ham som ubehagelig. Alligevel er det for nemt at afskrive ham som endnu en psykopat. Han var også et geni og en mønsterbryder, der skabte værdier, som elskede sin familie, og som med oprigtighed bakkede op om noble sager.

Det, som især bragte ham rigdom, var et forlag, som publicerede videnskabelige værker. Han solgte publikationerne til meget høje priser, selv om forskerne gav ham teksterne for en slik. Det var en pengemaskine for Maxwell, men det gav også anledning til en vidensdeling, som ikke fandtes før.

Men Maxwell kom selv næppe til at opleve nogen triumf. Det lykkedes ham aldrig at slippe væk fra sin ungdoms traumer. Hans hustru tolkede det som en dårlig samvittighed over, at han havde overlevet holocaust, som både hans forældre og flere hans søskende omkom i. Under alle omstændigheder var han mere og mere forpint.

I Storbritannien bliver han husket uden medlidenhed. Sådan må det være for en mand, der har stjålet tusindvis at medarbejderes pensionsopsparing. Men det skæmmer Prestons ellers spændende bog, at han inkluderer en del historier, der ikke synes at være andet end sladder fra det britiske establishment, der heller ikke kunne lide Maxwell før skandalen. En påstand om, at han indirekte var skyld i den tyske kennelejers selvmord, fordi denne med salget af sin sidste hund ikke have nogen virksomhed længere, virker f.eks. bare dum. Masser af tyskere, ikke mindst dem med forbindelser til nazi-spidserne, begik selvmord i 1945.

John Preston: Fall: The Mystery of Robert Maxwell. Udgivet på forlaget Viking i februar 2021.

Birgit Aaby: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Iværksætter Birgit Aaby, direktør i rengøringsselskabet Combi Service, blandt andet kendt som tidligere ”løve” i tv-programmet Løvens Hule, deler her åbenhjertigt sine fem vigtigste ledelseserfaringer med fagredaktør Peder Bjerge. Et af hendes råd lyder: Få nødvendige fyringer eksekveret med det samme. ”Når en ansat kan se den tosse derovre lykkes at slippe igennem dagen, uden at chefen siger noget, er det demotiverende for de andre”, siger hun.

Ordene fra Birgit Aaby falder hurtigt og direkte blandet med et par grin ind i mellem. Selv i telefonen minder hun meget om den person, som seerne har mødt i tv-programmet Løvens Hule, hvor nye og håbefulde iværksættere søger råd og penge hos erfarne erhvervsfolk, der som Birgit Aaby har prøvet det meste før på egen krop.

Netop de ledelseserfaringer, hun vælger at dele med Økonomisk Ugebrev Ledelses læsere, er først og fremmet båret af egne erfaringer – og ikke mindst fejl, som hun selv mener at have lavet.

1. Lad være med at ansætte folk, som minder for meget om dig selv
”Du skal hyre medarbejdere, der kan noget og ved mere end dig. Hvis du får for mange ansatte, som minder om dig, så sker der ikke rigtigt noget. Du er simpelthen nødt til at finde nogle mennesker, som er dygtigere end dig.

Gør man det ikke, udvikler virksomheden sig ikke. Selv om jeg er iværksætteren, som har skabt virksomheden fra bunden, er der mange ting, jeg ikke kan. Der er noget, jeg er rigtig dygtig til, og så er der noget, jeg ikke er ret dygtig til. I begyndelsen ansatte jeg mange, som var skruet sammen ligesom mig selv, og forretningen rykkede sig ikke videre.

Generelt synes jeg, at vi har en tendens til at være bange for at ansætte folk, der er dygtigere end os selv, fordi det godt kan virke som en trussel. Tag nu mig selv; jeg har ansat rigtig mange, som er meget dygtigere end mig. Det betyder ikke, at mine andre medarbejdere ser anderledes på mig. Jeg bliver jo ikke dårligere af den grund. Tværtimod. Jeg bliver en stærkere udgave af mig selv, fordi min virksomhed udvikler sig hurtigere, netop fordi jeg tør ansætte medarbejdere, som er bedre end mig.

Jeg må da indrømme, at der gik noget tid i starten, før jeg begyndte på det. Jeg tror, at jeg har begået alle de fejl, man kan komme til. Det tog også tid, før jeg hvilede nok i mig selv til at gå den vej. Jeg havde f.eks. en gang en chef, hvor alle de gode idéer var hans, mens alle de dårlige kom fra alle os andre. Og det er noget af det værste, du som chef kan gøre.

Jo dygtigere dine medarbejdere er, jo mindre du selv er i fokus, jo bedre kører virksomheden. Jeg tror, at mange af pigerne i min virksomhed føler, at det er deres virksomhed. Og det må de også gerne. Det gør, at jeg får det bedste ud af dem. Det vigtigste er ikke, at det er min eller deres virksomhed. Det vigtigste er, at det går godt. Glem forfængeligheden og egoet.”

2. Få fyringer gjort med det samme
”Når man først har talt om, at der er en medarbejder, som skal afskediges, så få det foretaget med det samme. Der kommer altid til at gå for lang tid. Når man er for længe om det, går det ud over vedkommende selv og de medarbejdere, som sidder ved siden af.

Når man har fundet frem til, at en person skal afskediges, er der jo en eller anden grund til det. Mange gange siger man: ’nah, lad os nu give vedkommende en chance til.’ Men realiteten er, at det aldrig kommer til at virke. Det er som at være i et forhold; når man synes, at det er slut, så er det slut. Alle omkring dig, alle kolleger, kan jo se det samme, så de mister faktisk respekt for dig. Så jo hurtigere, jo bedre.

Til gengæld skal du gøre det på en ordentlig måde. Du er som leder nødt til at tage den ubehagelige snak og hjælpe vedkommende videre i det, han eller hun skal. Den der talemåde med, at når man lukker en dør, åbner der sig en anden, er rigtig. Det gælder både for den person, som er blevet fyret, og din egen organisation.

Selv har det været en svær lære for mig, som har kostet på det økonomiske i unødig løn til den medarbejder, der ikke skal være i virksomheden.

Men det koster også i forhold til den generelle motivation: Der sidder også dygtige kolleger, der har vidst, at deres kollega ikke var dygtig nok, og varer det for længe, begynder de også at bøvle med deres arbejde. Hvis det på en eller anden begynder at virke okay ikke at være dygtig nok, begynder det at give uroligheder hele vejen ned. Man kender det også fra sig selv, når man kan se den tosse derovre, som det lykkes at slippe igennem dagen, mens chefen ingenting siger. Det er demotiverende at se på.

Noget andet er, at den person, som skal fyres, selv godt ved det. Det er heller ikke fair overfor dem. Her har jeg ansvaret som chef at tage den beslutning, fordi det kan være umådeligt svært selv at tage sin afsked. Bliver de hjulpet videre på en god måde, kan det ofte være en lettelse for dem.”

3. Behandl andre, som du selv vil behandles
”Det gælder medarbejdere som kunder. Tag nu f.eks. en urimelig kunde. I stedet for at brokke dig over kunden, prøv at sætte dig i kundens sted: Hvis du var i hans eller hendes sted, ville du så også brokke dig? Hvis svaret er, at det ville jeg nok, har du også opskriften på at gøre kunden tilfreds. Så husk altid at behandle andre ordentligt. Det gælder i forhold til det, vi talte om før, når du skal fyre et andet menneske. Men det gælder også, hvis dine medarbejdere gør det godt. Husk at anerkende det og rose det.

Hvis du kommer til at tale ubehageligt til et andet menneske, så stop op og tænk over, om du selv ville synes om, at der blev talt sådan til dig. Som chef er det vigtigt, at du kan sætte dig i dine medarbejderes sted eller sætte dig i andre sted.”

4. Lad være med at bruge penge, du ikke har
”Det lyder måske lidt letkøbt, men som medarbejder er det jo nemt at gå ud og bruge penge på virksomhedens konto. Som leder er det nemt at tage nogle lån, fordi nu skal vi drive eller udvikle virksomheden frem mod noget større. Her har jeg det personligt sådan: Ingen arme, ingen småkager. Har du ikke pengene, må du få tingene til at virke på en anden måde. Du må optimere driften i stedet for at købe et eller andet for penge, du ikke har.

Alt for mange låner penge for at komme ud af deres kriser. Det tror jeg simpelthen ikke på. Du kan ikke låne dig ud af en krise.

I de kriser, vi oplevede i 2008 og nu her, gælder det om at være grundlæggende sunde. Her under corona har vi tjent flere penge end så mange andre. Årsagen, mener jeg, er, at vi ikke har lån. Vi sætter tæring efter næring.

Så må det hele gå lidt langsommere med organisk vækst. Den filosofi har jeg også i forhold til de iværksættere, jeg arbejder sammen med. Jeg er mere på, at det går lidt stille, end at det går for stærkt. Du skal ikke bruge noget, du ikke har. Hvis ikke du har nogle penge, skal du ikke bruge nogle. Sådan er det bare.

Jeg er bare ikke god til det med lån. Så skal du betale renteudgifter. Hvis ikke du har lån, kan det ikke gå galt. Det giver dig noget ro, og det giver også dine ansatte ro. Hvis de skal have løn for lånte penge, kan jeg personligt ikke sove om natten.”

5. Vi fejrer fejl
”Fejl er det samme som udvikling. Hvis du i virksomheden har en kultur, at det er okay at lave fejl, udvikler virksomheden sig, fordi folk godt tør tage beslutninger. Samtidig begår virksomheden ikke den samme fejl igen og igen, fordi vi er mere opmærksomme på den fejl. Det er ok at lave den samme fejl to gange, men ikke tre. Gør man det, er man dum, og så skal man stoppe.

I vores firma har vi altid haft den regel. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg i begyndelsen var en rigtig streng chef. Jeg skældte ud, så folk ikke sagde noget. Det betød bare, at folk ikke turde komme med gode idéer. Jo mere jeg skældte ud, jo mere indadvendte blev folk. De tog ikke initiativer. Ingen tog beslutninger. De kom hele tiden for at spørge om lov. Jeg undrede mig over, hvorfor det var sådan. Men det var jo, fordi jeg ikke lod dem lære af at fejle. Jeg sad bare der og bøvlede rundt.

Når man derimod fejrer det med at fejle, begynder folk at tage ansvar. Når man får at vide, at det var fint, at man fortalte om den og den fejl, så begynder vi at lære af hinandens fejl, Det gør vi jo ikke, hvis alle sidder og putter med det, fordi ellers bliver hun nok gal deroppe.

Det med at blive hurtigt gal, handler mere om at være usikker. Hvis man hviler i sig selv, har man ikke behov for at sidde og skjule ting. Dem, der råber op og peger fingre ad andre, er typisk dem, som ikke kan lide at blive kigget på selv. Dengang var det nok, fordi virksomheden var vokset mig lidt over hovedet. Så er det nemmest at sige my way or the highway. Det var en proces, jeg skulle igennem. Både i forhold til fejl, men også i forhold til det, vi talte om tidligere med at ansætte folk, som kan mere end mig.”

Guide: Konkrete håndtag til at justere virksomhedskulturen

En virksomheds kultur er også dens sjæl, og den er svær at ændre, som mange topledelser ønsker. PwC foreslår at sænke ambitionsniveauet og tage små, men til gengæld virksomme, skridt med udgangspunkt i kvaliteterne i den kultur, der findes i forvejen.

Når en virksomhed transformerer sig, og f.eks. gennemfører en stor digitalisering af kerneaktiviteter, er det effektivt, hvis topledelsen kan flytte kulturen, så den passer til den nye digitale verden. Men en kulturændring er nemmere sagt end gjort, fremhæver PwC i en guide .

Pointen ved en virksomhedskultur er netop, at den ofte er meget dybt forankret i en mangeårig historie. Derfor anbefaler konsulenthuset en mindre ambitiøs, men til gengæld mere pragmatisk og realistisk, tilgang, hvor ledelsen med konkrete tiltag tager afsæt i kvaliteter i den eksisterende kultur.

Det kan være med til at løse konkrete udfordringer, og måske kan man over tid også opnå en kulturændring. I guiden beskrives ti kulturelle ”håndtag”, og vi refererer her fire af de mere interessante:

Vend det negative til noget positivt: Det er sjældent, at typiske kulturelle særkender i en virksomhed kun er positive eller negative. Det er f.eks. på mange måder negativt, hvis en virksomhed har tradition for rigid regelstyring. Men det vil også give høj forudsigelighed for medarbejdere og kunder, og alt andet lige højne compliance med love og regler.

Et eksempel: En medicinalvirksomhed havde en høj succesrate i sin forskning og udvikling, men havde svært ved at få sine produkter ud over rampen, fordi medarbejderne var for selvbevidste og fagligt ærekære til at indgå i en gensidig dialog med kunderne. Ledelsen valgte at beskrive god dialog som noget af det, man kunne have høj faglighed omkring, og dermed gøre ærekærheden til en styrke, også i salgsarbejdet.

Handlinger siger mere end ord: I hedengangne Enron fik ledelsen virksomhedens formelle værdier hugget ind i marmorgulvet i det store atrium på hovedsædet i Houston. Blandt disse værdier var respekt og integritet. Men det forhindrede som bekendt ikke, at selskabet gik ned i en sump af skandaler om svindel.

Det er et eksempel på, at formulerede officielle værdier ikke nødvendigvis udleves i konkrete handlinger. Faktisk er det omvendte mere effektivt: Eksempelvis hvis ledelsen ønsker, at medarbejderne skal tage større ansvar, er det mest effektive at overlade dem ansvar på en synlig måde, som de ikke er vant til.

Et andet eksempel er fra et teleselskab, hvis kundeservice havde et dårligt ry. Fremfor for blot at opreklamere høflighed som værdi, analyserede ledelsen, hvad der fik medarbejderne til at være uhøflige. Det var især dårligt kollegialt arbejdsmiljø, så ledelsen fokuserede på at styrke samarbejdet i teams.

Gå i alliance med de uformelle ledere: Alle, der har været på en større arbejdsplads, kender det: Der er chefer, der formelt har magt og ansvar. Men hverdagen kommer til at fungere i kraft af nogle få medarbejdere, der ingen ledertitel har, men som tager ansvar langt ud over deres formelle status. Forslaget er, at topledelsen, der ønsker en kulturændring, identificerer disse medarbejdere og allierer sig med dem.

Den uformelle leder kommer i adskillige versioner. Det kan være den kollega, der kender alt og alle i virksomheden, og som skaber kontakt mellem afdelinger. Det kan være den første, der tager en ny arbejdsform eller kundegruppe til sig. Det kan være dem, der har særlige evner. Eller det kan være dem, der bare løfter humøret på gulvet på en sur mandag morgen.

Gør det abstrakte konkret: Selv om kulturændringer har været højt på managementkonsulenternes dagsorden de senere år, er det langt fra et nyt fænomen. Det har længe været normalt f.eks. at indkalde til personalemøder, hvor ledelsen fortalte om nye initiativer eller udviklinger i markedet, og hvor man diskuterede, hvad disse indebar for medarbejderne.

Sådanne møder kan imidlertid også virke fremmedgørende for medarbejderne – specielt hvis de gentagne gange oplever, at ledelsen ikke følger op på de ting, der bliver talt om.

Eller hvis ledelsen ikke formidler sine budskaber, så den enkelte forstår relevansen af dem for sig selv.

Det er altså vigtigt at forbinde forandring til noget konkret. I et olieselskab, hvor man brugte for mange penge på reparation og vedligehold af materiel, og ledelsen ønskede større opmærksomhed på omkostningerne, fik en medarbejder den simple idé at sætte prisskilte på det forskellige materiel.

På den måde blev det mere klart i situationen, om det var bedre at reparere en komponent end blot at udskifte den.

Sten Thorup Kristensen

Ny kontrolpakke medfører krav til din virksomhed

Bag kontrolpakken gemmer sig en række ændringer til årsregnskabsloven, selskabsloven, revisorloven og enkelte andre love, som alle trådte i kraft senest 1. januar 2021. Men kontrolpakken medfører også krav til virksomheder. Michael Rechnagel og Mette Hindkjær Vang fra revisionsfirmaet Martinsen gennemgår her, hvad kontrolpakken konkret betyder for virksomhederne.

I maj 2020 blev den såkaldte kontrolpakke vedtaget. Pakken har det overordnede formål at sætte mere målrettet ind over for økonomisk svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og regnskabsområderne, og derved også understøtte skatteforvaltningens indsats mod skatteunddragelse.

Kontrolpakken indfører nye regler i selskabsloven om udarbejdelse og opbevaring af selskabs- og virksomhedsdokumenter, ligesom den indfører nye kontrolbeføjelser for Erhvervsstyrelsen.

Men kontrolpakken medfører også helt centrale krav til din virksomhed om, hvordan virksomheden skal opbevare sine virksomheds- eller selskabsdokumenter, samt hvordan virksomheder og selskaber kan blive slettet eller opløst af myndighederne.

Reglerne gælder for selskaber omfattet af selskabsloven, der bl.a. omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber samt kommanditselskaber og interessentskaber omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Definitioner af Virksomhedsdokumenter og selskabsdokumenter
For bl.a. aktie- og anpartsselskaber efter selskabsloven bliver et nyt begreb – ”selskabsdokumenter” – indført. I vidt omfang omfatter begrebet ”virksomhedsdokumenter” de samme dokumenter, herunder bl.a. stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog, forretningsorden mv.

For kommanditselskaber og interessentskaber indføres en pendant, der omtales som virksomhedsdokumenter. Herved forstår man alle de dokumenter, der skal udarbejdes efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Der gælder forskellige krav til, hvilke dokumenter henholdsvis et selskab og en virksomhed er forpligtet til at udarbejde, afhængigt af om selskabet/virksomheden er omfattet af reglerne i selskabsloven eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Derfor er de to begreber heller ikke helt ens.

Ejerbog
Det centrale ledelsesorgan i et selskab har pligt til at føre en ejerbog, mens kapitalejere har pligt til at give meddelelse til selskabet, når der sker ændringer i ejerforhold.

For virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, gælder f.eks. ikke samme krav om at føre en såkaldt ejerbog, som selskaber, der er omfattet af selskabsloven, er pålagt. I sagens natur gælder der andre regler for selskaber omfattet af selskabsloven angående dokumentation for indbetaling af selskabskapital, f.eks. ved selskabsstiftelse eller kapitalforhøjelse.

Bestyrelsesdokumenter
Der eksisterer en række formelle krav til bestyrelsesdokumenter, herunder udarbejdelse af forretningsorden for bestyrelsen samt referat af møder i ledelsen og generalforsamlinger, som ikke findes i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Forskellen på et selskabsdokument og et virksomhedsdokument knytter sig til forskellen på de dokumenter, der er påkrævet af henholdsvis et selskab eller en virksomhed.

Eksempler på virksomhedsdokumenter, der er omfattet af opbevaringspligten, er:

  • stiftelsesdokument
  • vedtægter
  • oplysninger om ejerforhold
  • dokumenter, som virksomheden lader udarbejde, fx af en advokat eller revisor, og som indgår i en virksomhedsretlig beslutning i selskabet
  • generalforsamlingsprotokollater, eventuelle bestyrelsesprotokollater og forretningsorden for bestyrelsen
  • dokumentbilag i forbindelse med spaltning, kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, vurderingsmandsudtalelser 

Opbevaringspligt
Med kontrolpakken bliver nyt krav indført om opbevaring af virksomhedsdokumenter og selskabsdokumenter.

Opbevaringspligten gælder ”selskabsdokumenter”, det vil sige ethvert dokument som skal udarbejdes efter selskabsloven eller regler fastsat i medfør af selskabsloven.

Hvem skal sørge for opbevaring? Det er virksomhedens ledelse, der skal sørge for, at virksomhedsdokumenter og selskabsdokumenter opbevares behørigt. Ledelsen skal her forstås i relation til opbevaringspligten som det ledelsesorgan, der varetager den daglige ledelse, svarende til en direktion.

Hvor længe skal opbevaring ske? For begge typer af dokumenter gælder, at de skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører.

Hvordan skal opbevaring ske? Dokumenterne skal opbevares på betryggende vis, hvilket betyder, at de i rimeligt omfang skal beskyttes mod tyveri, brand og anden tilsigtet eller utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse. Det skal samtidig være muligt at fremfinde (selvstændigt og entydigt) de pågældende dokumenter i hele opbevaringsperioden.

Den daglige ledelse skal løbende kontrollere opbevaringen, så bl.a. elektronisk opbevarede dokumenter til enhver tid kan fremfindes og udskrives i klar skrift. Opbevares dokumenterne elektronisk, er det et krav, at der løbende tages backup af materialet.

Man kan overdrage opbevaringen af dokumenterne til andre end virksomheden eller selskabet selv. Ledelsen har dog ansvaret for til enhver tid og uden vanskeligheder kan gøre dokumenterne tilgængelige for offentlige myndigheder, som har ret til at kræve indsigt i dokumenterne.

Det er tilladt at opbevare dokumenterne elektronisk, men i så fald skal direktionen have adgang, og være i stand til at give de danske myndigheder adgang uden vanskeligheder.

Hvad sker der, hvis der kommer ny ledelse eller ophører? Fratræder den daglige ledelse i en virksomhed eller et selskab, forbliver pligten til at opbevare dokumenterne hos den fratrædende ledelse frem til fratrædelsestidspunkt, og først herefter overgår opbevaringspligten til den nye ledelse.

Ophører en virksomhed eller et selskab, skal den senest registrerede ledelse sørge for, at dokumenterne fortsat opbevares i fem år frem fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører.

Erhvervsstyrelsen kan opløse og slette virksomheder og selskaber
Erhvervsstyrelsen kan foranledige, at virksomheder eller selskaber ophører ved tvangsopløsning eller sletning, såfremt man ikke overholder kravene til opbevaring af dokumenterne. Bliver reglerne i den nye kontrolpakke overtrådt, kan selskaber (omfattet af selskabsloven) sendes til tvangsopløsning, mens kommanditselskaber og interessentskaber (omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder) bliver slettet.

Efter indførelsen af de nye regler i kontrolpakken medfører nedenstående forhold risiko for tvangsopløsning eller sletning:

  • manglende indsendelse af godkendt årsrapport henhold til årsregnskabsloven
  • manglende registrering af ledelse eller hjemsted
  • manglende registrering af reelle ejere
  • manglende dokumentation for oplysninger om virksomhedens reelle ejere
  • manglende anmeldelse af revisor ved tilvalgt revision eller ved revisionspligt
  • hvis en virksomhed ikke har opbevaret lovpligtige virksomhedsdokumenter i henhold til sin opbevaringsforpligtelse
  • hvis en virksomhed ikke indsender oplysninger eller indsender mangelfulde oplysninger (lov om visse erhvervsdrivende virksomheder)
  • hvis en virksomhed ikke har indhentet en erklæring eller en redegørelse påbudt af Erhvervsstyrelsen til sikring af de nødvendige oplysninger for at fastlægge, at virksomheden overholder sine forpligtelser i henhold til regnskabs- og erhvervsvirksomhedslovgivningen.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen indsende selskaber til tvangsopløsning ved manglende indsendelse af oplysninger eller efterkommelse af påbud i henhold til årsregnskabsloven.

Erhvervsstyrelsen får en fremskudt rolle
Erhvervsstyrelsens rolle som kontrollerende myndighed bliver styrket. Kontrollen omfatter årsrapporter og selskabsforhold, herunder både systematisk digital forhåndskontrol af indberetninger og anmeldelser og efterfølgende risiko- og databaseret kontrol af offentliggjorte årsrapporter og selskabsregistreringer.

Michael Rechnagel og Mette Hindkjær Vang er henholdsvis statsautoriseret revisor og kommunikations- og marketingsansvarlig i revisionsfirmaet Martinsen.

 

 

Årsregnskab i en coronatid: Ekstra fokus på værdiansættelser og ledelsesberetning

COVID-19 er ikke en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen. Det er en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser. Det handler om at vurdere, hvordan pandemien allerede har påvirket og forventes at påvirke din virksomhed fremover – herunder også om going concern kan være truet, skriver Michael Rechnagel fra Martinsen Rådgivning & Revision.

Gennem mere end et år har alle på en eller anden måde været påvirket af den igangværende pandemi.

Set fra en revisorvinkel har de seneste 12 måneder budt på en lang række udfordringer med håndtering af og rådgivning om problemstillinger forbundet med dels hjælpepakker og dels regnskabsaflæggelse.

Revisorerklæringer i relation til udvalgte støtteordninger har helt afgørende betydning for de af vores kunder, der er ramt af de forskellige varianter af hel eller delvis nedlukning, ligesom økonomisk rådgivning til kriseramte virksomheder naturligt har fyldt mere end normalt.

Sidste år ved denne tid stod mange regnskabsaflæggere med regnskabsmæssige udfordringer, som mest handlede om, hvordan den efterfølgende begivenhed, som hele coronakrisen teknisk blev betragtet som, skulle håndteres.

Et år senere står en langt mere omfattende øvelse foran ledelserne i virksomhederne.

Der er ikke længere tale om en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen, men derimod en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser. Herudover skal der fortsat foretages en vurdering af, hvordan pandemien allerede har påvirket, hvordan du forventer, virksomheden bliver påvirket fremover.

De mange overvejelser spænder fra spørgsmålet om virksomhedens mulighed for at overleve på både kort og lang sigt til mere konkret vurdering af behovet for nedskrivninger. Usikkerheder vedrørende eksempelvis størrelsen af hjælpepakker og indregningen af disse i regnskabet skal også indgå i overvejelserne.

Virksomheder i regnskabsklasse C og opefter er detailreguleret i stor stil – også for så vidt angår kravene til indholdet af ledelsesberetningen.

I regnskabsklasse B er kravene væsentligt mindre og færre.

Netop i en tid med meget usædvanlige og usikre økonomiske forhold er det værd at overveje indholdet af ledelsesberetningen – også i klasse B-regnskaber.

Oplysninger om forretningsmæssige risici og særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen som følge af pandemien, samt forventninger til fremtiden, har lige nu en fremtrædende betydning for regnskabsbrugerne.

Mange virksomheders resultat for 2020 vil være væsentligt påvirket af konsekvenserne af COVID-19-virussen, hvilket øger behovet for dels uddybende beskrivelse i ledelsesberetningen af ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold sammenholdt med tidligere år, dels noteoplysninger til resultatopgørelsens poster, som beskriver særlige poster i året, som følge af modtagne kompensationer.

Her er en række forhold, som fx kan være relevante at omtale. De gør det muligt for dine interessenter at vurdere din virksomheds risikoeksponering og afveje afkast og risiko:

  • Forretningsmæssige risici
  • Eventuelle særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen
  • Forventede resultater for næste år
  • Usikkerhed ved indregning og måling
  • Usikkerhed om fortsat drift (going concern)
  • Efterfølgende begivenheder

Ved aflæggelsen af årsrapporten for 2020 bør du særligt overveje behovet for omtale af usikkerhed om fortsat drift, og om den nuværende situation påvirker virksomheden så væsentligt, at det kræver en omtale af efterfølgende begivenheder. Denne omtale skal fremgå af både ledelsesberetningen og noter til årsregnskabet.

Michael Rechnagel er statsautoriseret revisor og ansvarlig partner i Martinsen Rådgivning & Revision.

Guide: Bestyrelserne på vej i offensiven efter genåbning

Der er skuffelse over, at det trækker ud med at få makroøkonomien op i gear igen efter coronakrisen, og det får selskaber til at agere forsigtigt her og nu. Men det synes at være stilhed før stormen. For på lidt længere sigt planlægger rigtigt mange selskaber nu fusioner, opkøb og andre udvidelser af aktiviteterne. Det viser en undersøgelse blandt amerikanske bestyrelsesmedlemmer fra revisionsselskabet BDO.

Gennem et år med corona har vi talt om, hvornår samfund og økonomi vil blive normaliseret igen – underforstået, hvornår COVID-19 er trængt så meget tilbage, at vi kan vende tilbage til livet, som vi kendte det før. Men lige nu ser det ikke ud til, at det første følger direkte af det andet: At dømme efter en undersøgelse , revisionsselskabet BDO hvert kvartal gennemfører blandt bestyrelsesmedlemmer i USA, har vi i første omgang udsigt til, at én form for turbulens bliver afløst af en anden.

Af den seneste undersøgelse fremgår det, at 70 procent af respondenterne forventer en langsom genopretning af samfundsøkonomien her i første halvår. Det er 10 procentpoint flere end i forrige undersøgelse fra efteråret 2020. Det vigtige ord er her ”langsom”: Stadigt færre tror på en hurtig tilbagevenden til samme BNP som før pandemien.

Den mindre optimisme får også selskaberne til at holde på pengene. Likviditeten skal sikres, herunder gennem kapitaltilførsler. Det angiver 30 procent af respondenterne, at deres bestyrelser diskuterer, mod 22 procent i efteråret.

Lurer på opkøb
Men ny kapital vil også kunne bruges efter krisen, for her forbereder rigtigt mange virksomheder sig på nye offensive tiltag. Faktisk er fusioner og opkøb det, som hele 48 procent peger på som værende blandt aktuelle vigtige strategiske fokuspunkter. 39 procent nævner udvidelser, markedsekspansion eller ændringer af produkter/ydelser, mens 35 procent peger på ændringer af de digitale platforme.

Til sammenligning peger 30 procent på omkostningsbesparelser, som lige nu er det største strategiske diskussionspunkt fra den defensive ende af værktøjskassen.

Af strategiske emner ligger også et direkte corona-relateret tiltag højt på listen. 40 procent diskuterer således, hvordan de i fremtiden kan indrette arbejdet sådan, at flere medarbejdere arbejder hjemmefra. Men så sent som i efteråret var det 50 procent, der havde denne diskussion. Så dette emne synes at få mindre plads på dagsordenen. Tilsvarende er andelen af dem, som peger på medarbejdernes velfærd og sikkerhed som det mest presserende og ESG-emner på kort sigt, faldet fra 71 til 65 procent. Man synes så småt at vænne sig til, at der er smittespredning, så det er business as usual.

Et bemærkelsesværdigt resultat er også, at virksomhedernes risikobillede synes at være fuldstændigt atomiseret. Blandt bestyrelsesmedlemmerne er ny regulering den største enkeltstående risiko for deres virksomheder.

Inden coronakrisen var f.eks. politisk usikkerhed på grund af populisme, potentielle handelskrige, økonomisk lavkonjunktur, klima, kunder med krav om diversitet og IT-kriminalitet de store risikoemner. De findes stadigvæk, men de er ikke så entydige og generelle, som de har været. Det er vidt forskellige udfordringer, virksomhederne oplever.

I USA har skiftet af præsident også stor betydning: Man kunne tro, at Joe Bidens gigantiske stimulus til den amerikanske økonomi var det emne, der i den henseende optog bestyrelsesmedlemmerne mest. Men der er langt større opmærksomhed på de skattestigninger, der også er adviseret, og på hvad Bidens regering kan finde på af regulatoriske tiltag.

I den mere positive ende er der en del, der forventer større ro om handelsaftaler og nemmere adgang til arbejdskraft, når nogle af Trumps begrænsninger på indvandring bliver ophævet igen.

En helt praktisk opgave, som er påvirket af coronakrisen, er regnskabsrapportering og budgetlægning. For så vidt angår det første, er det især bemærkelsesværdigt, at halvdelen planlægger en bedre beskrivelse af risikofaktorer, og at en tredjedel forventer anmærkninger fra revisorerne.

I henseende til budgetterne er man også endnu langt fra sikker havn. Det er meget svært at forudsige, hvordan indtægter og udgifter udvikler sig, og hvert fjerde bestyrelsesmedlemmer forventer at bruge signifikant mere tid end normalt på at overse direktionens arbejde med disse spørgsmål.

Karen Frøsig: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Karen Frøsig har været topchef i Sydbank i to årtier, og dermed er hun ikke kun en af de få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Hun har også vist en enestå-ende holdbarhed i en udfordret branche, som kun få andre kvindelige topchefer har gjort hende efter. Læs her om hendes opskrift – om de fem vigtigste ledelseserfaringer fortalt til fagredaktør Peder Bjerge.

Hvis der er en ting, som går igen i denne serie med interviews med CEO’s i de største danske virksomheder, er det vigtigheden af at være sin egen. Mens man kan læse sig til meget i de dusinvis af ledelsesbøger, som udkommer hvert år, er ledelse for mange først og fremmest båret af ens personlighed og erfaringer.

Det gælder om noget også for Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig, der som det første peger på vigtigheden af at finde ind til sin egen måde at være leder på.

1. Find din egen ledelsesstil
”Jeg får altid præstationsangst med sådan noget, fordi det lyder som om, man skal gøre sig så vældig klog på det at være en stor leder. Og det er der måske andre, som er bedre til end mig. Men når jeg i dag skal se tilbage på, hvad der har mest betydning, så er det at have fundet min egen ledelsesstil.

Hver gang jeg tog et ryk i karrieren, tænkte jeg over tingene og begyndte at lede med lys og lygte efter viden fra de store orakler indenfor ledelse.

Men i dag er jeg kommet frem til, at jeg skal holde fast i min egen ledelsesstil, fordi det er det eneste, som fungerer for mig. Hvert år kommer der efterhånden en ny åbenbaring indenfor generel ledelse, om hvordan man skal gøre snart det ene, snart det andet. Nu har jeg efterhånden fået så meget erfaring, at jeg er nødt til at være den leder, jeg nu engang er. Og så skal man huske at holde sig for øje, at det at være leder faktisk er meget personligt. Hvis jeg ikke kan være i det selv, dur det ikke for mig.

Selv om jeg har læst mange ledelsesbøger gennem tiderne, er det gennem de sidste år blevet meget færre. Jeg siger bestemt ikke, at der ikke har stået noget godt i nogle af bøgerne. Selvfølgelig har der det. Og selvfølgelig har jeg, måske uden at vide det, cherry-picked fra nogle af dem.

I virkeligheden handler det, lige som så meget andet, om at blive moden. Hvis man så spørger til, hvad min stil er, er min første indskydelse, at det skal man spørge andre om. Men jeg er nok direkte og kontant i min ledelsesstil. Den pointe fører videre til mit andet punkt, nemlig det at ens ledelse skal være klar og tydelig.”

2. Vær klar og tydelig
”For mig er det vigtigt at være klar og tydelig i min kommunikation. Det skal jo ikke være en gætteleg, hvor folk skal konkurrere om en præmie ved at finde ud af, hvad jeg mener.

Noget ledelse har jeg jo lært gennem tiden ved at gennemføre forskellige typer af medarbejder- eller ledelsesudviklingssamtaler. Og det gør jeg selvfølgelig, fordi det er rigtigt godt at have nogle timer til at tale tingene igennem. Men når jeg er utilfreds med noget, kunne jeg aldrig finde på at skrive det ned på en blok for så at sige det syv måneder senere. Der tror jeg mere på at gå hen og sige: Ved du hvad, Peder, det der synes jeg ikke var en god idé. Eller det der var brandgodt.”

Er det lidt lige som at opdrage en hund; den skal have det at vide her og nu, at den har gjort noget skidt eller godt? ”Det var det billede, der var inde i mit hoved, men det valgte jeg ikke at sige til dig. Men når jeg gør det på den måde, er det ikke kun, fordi det virker bedst. Men også fordi jeg synes, at uanset hvor vi er i organisationen, vil vi vel alle sammen gå hjem med en klarhed over, om vi er på den rigtige vej eller ej. Og det synes jeg, at vi alle skal gøre hinanden den tjeneste at videregive.

For mig er den direkte facon hverken ubehagelig eller grim, men hvis du laver noget for mig, vil du så ikke gerne have direkte at vide, om det var godt eller skidt? Siger man det på den rigtige måde, kan det være lige så motiverende for at gøre det endnu bedre i morgen. Nogle af de dyreste lederkurser er i virkeligheden at lære af sine egne fejl. I hvert fald til mine nærmeste ledere kan jeg simpelthen ikke forestille mig den fejl, jeg ikke kan leve med eller tilgive. Den eneste, jeg ikke kan tolerere, er, hvis man forsøger at skjule det for mig.”

3. Sæt dit hold
”Noget af det vigtigste, jeg har lært gennem min karriere som leder, er evnen til at sætte mit hold. Hvis ikke du evner at sætte dit hold rigtigt, er det godt nok svært at få succes. Jeg ved, at det er sagt mange gange, men det er virkelig vigtigt, at man får et hold af ledere til at arbejde med sig. Et lederhold skal man kunne stole 100 procent på fagligt og have et godt samspil med.

I sidste ende handler det om, hvordan man får strikket organisationen sammen, så man får de helt rigtige ledere på de helt rigtige poster. Jeg tror ikke, at det handler om at få den fagligt bedste. Det handler om den bedste for mig som CEO. Selvfølgelig er deres kompetencer i orden, men det skal også være nogle mennesker, jeg kan have et godt og tillidsfuldt samarbejde med i dagligdagen. Samtidig skal det også være personer, som i perioder er villige til at løbe solen sort.

For nu at sige det med en metafor: Det er lidt som at blive gift. Selvfølgelig skal han se godt ud, men man skal også kunne lide ham. Og det kan du heller ikke sætte på formel. Men det er noget med, at man hver dag har en målsætning om at spille hinanden bedre. Mange har sikkert viljen til det, men de skal også have evnen til det.”

4. Kend virksomhedens dna
”Nu kan man sige, at det er naturligt, fordi jeg har været her i så mange år. Men for mig er det vigtigt at kende Sydbanks DNA. Jeg ved helt præcist, hvad det er for en virksomhed, jeg sidder med. Jeg kan kun drive den fremad, hvis jeg er i harmoni med virksomhedens DNA. Mange siger, at kultur spiser strategi til morgenmad, hvad jeg også selv tror på. Netop derfor skal man være opmærksom på, om ens DNA passer med virksomheden. Ellers skal man finde et andet sted at være.

Gennem tiden kan man selvfølgelig være med til at på-virke kulturen. Men jeg plejer at sige, når jeg diskuterer det her i Sydbank, at bankens kultur er jo ikke så dum, at den ikke forandrer sig med tiden. Den forandrer sig med den verden, den er en del af.

På et tidspunkt, omkring finanskrisen, var det ganske vanskeligt at drive bank. Her lavede vi et projekt, hvor vi besluttede at lave Sydbanks grundfortælling. Den måtte ikke være ret lang, så vi alle sammen kunne den. Idéen var at bygge videre på bankens kultur i en svær tid. De værdier skulle bl.a. gøre det nemmere for folk at træffe beslutninger, hvis de var lidt usikre. Kulturen er vigtig, men man skal huske på, at den er levende og dynamisk. En krise som i 2008-2009 kan flytte på en kultur, men kan ikke ændre den grundlæggende.

Den er vigtig, fordi jeg har brug for, at alle medarbejdere går i den samme retning. Jeg ved godt, at ikke alle går i det samme tempo eller takt. Det kan også have en værdi. Men vi skal gå i samme retning.”

5. Robusthed
”Måske er det ikke en ledelseskompetence. Men det er for mig fundamentet for mange ting. Hvis nogen spørger mig, hvad det vigtigste er for mig som leder, ud over alt det andet jeg har nævnt, er det, hvad jeg vil sammenfatte i ordet ’robusthed’.

Nu kan du sagtens spørge, hvad i himlens navn er robusthed for en kompetence? Svaret er, at det er noget, du skal have inde i dig selv som leder. Hvis ikke du har en kerne af robusthed, er det svært at være leder. Så tror jeg simpelthen, at prisen er for høj.

Som noget andet har jeg også, virkelig primitivt, beskæftiget mine frontallapper med noget andet. Hvis du synes, at noget er rigtig slemt, kan det at beskæftige sig med noget helt andet i bare 10 minutter give dig det break, som er nødvendigt for at komme videre. Lige som det at sove på det, kan få de problemer, som kl. tre om natten var uoverstigelige, til at synes mere som det-klarer-vi-nokogså. Det kan være noget så simpelt som at lægge en kabale på telefonen, der giver mig den pause til at komme videre. Det er ikke særligt akademisk, men det virker.

Når du er CEO, er det i yderste instans dit ansvar. Og det er det også, selv om det ikke er din skyld. Nu er jeg i en sektor, der er stor opmærksomhed omkring, og som heller ikke altid bliver omtalt pænest. Man skal kunne se sig selv under en overskrift, som man ikke engang synes passer. Her er robusthed vigtig for, at man kan være i det. Jeg tænker ikke på det med at stå på en generalforsamling. Jeg tænker på det, som kan hagle ned over dit hoved uden varsel. Her er det vigtigt at være robust. Det kan man træne, men der skal også være noget jord, den kan gro i.”

Log ind