Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 35

Bestyrelsens dilemma, når der skal findes plads til ejerens umulige søn

I familieejede virksomheder er det ikke ualmindeligt, at næste generation involveres i virksomheden. Ofte vil dette være en god beslutning, men det medfører også en række dilemmaer som i sidste ende må håndteres i bestyrelsen – særligt hvis der er flere ejere, skriver Henrik Ottosen og Dan B. Larsen fra DAHL Advokatpartnerselskab.

De fleste kender sikker Francis Ford Coppolas ”Godfather”-trilogi om Corleone-familien, hvor Michael Corleone spillet af Al Pacino bliver det nye familieoverhoved efter den aldrende Don Vito Corleone. I forbindelse med generationsskiftet i Corleone-familien bliver den ældre bror, Frederico ”Fredo” Corleone imidlertid forbigået.

Fredo Corleone bliver i filmene beskrevet som familiens loyale, men samtidigt uduelige og pengeforbrugende, søn. Efter være blevet fravalgt som nyt overhoved i familien må Fredo Corleone nøjes med en række små og ubetydelige jobs i familien. Loyaliteten bliver derigennem sat mere og mere på prøve, indtil Fredo Corleone til sidst ender med at forråde Corleone-familien.

Bestyrelsens dilemma
Opbygningen i danske virksomheder minder heldigvis sjældent om den, man oplever i Godfather-filmene. Dette ændrer dog ikke på, at Fredo-effekten er et reelt dilemma i mange virksomheder – og dermed også ofte noget bestyrelser bliver konfronteret med.

Ejeren af virksomheden vil ofte have en interesse i at inddrage næste generation i virksomheden drift og udvikling. Uanset om næste generation en dag skal overtage ejerskabet af virksomheden, er det dog ikke ensbetydende med, at de også skal overtage ledelsen.

Det første dilemma opstår, hvis familierelationen bliver den bærende kvalifikation. Først og fremmest vil det nemlig være skadeligt for

virksomheden, hvis næste generation alene på den baggrund opnår en position i virksomheden, som vedkommende ikke har evnerne til.

Helt åbenlyst er det skadeligt for virksomheden, hvis en beslutningstager mangler de nødvendige kompetencer til at træffe de rigtige beslutninger. Dette medfører dårlige beslutninger, som skader virksomheden.

Derudover vil det oftest være skadeligt for organisationen, hvis det er tydeligt, at en leder har opnået en position, som vedkommende ikke har evnerne til. Dygtige medarbejder – som måske endda selv føler sig forbigået til den pågældende position – vil ofte kunne se problemet, men vil opleve frustrationerne over ikke at kunne gøre noget ved det.

Særligt skadeligt bliver det, hvis den pågældende tillader sig en adfærd, som ikke tillades blandt andre ansatte.

Det andet dilemma – som også udspiller sig i ”Godfather” – opstår i den situation, hvor ejeren ikke tillægger næste generation de nødvendige egenskaber til at drive virksomheden, og derfor kun tildeler familiemedlemmerne en mindre betydningsfuld eller decideret underordnet stilling. Dilemmaet bliver selvfølgelig særligt tydeligt, hvis den pågældende person ikke er enig i beslutningen og føler sig forbigået.

For det første vil en person i denne situation ofte tillade sig nogle beføjelser, som ikke normalt vil følger med denne position eller stilling. Dette er åbenlyst uhensigtsmæssigt.

Derudover vil vedkommendes eventuelle overordnede hurtigt ende i en låst situation. Det er sjældent nogen ønskeposition at være overordnet for en person, som har familiemæssige bånd til ejeren, eller måske endda er en del af ejerkredsen. Situationen forværres kun, hvis vedkommende føler sig forbigået og ikke er tilfreds med sin underordnede rolle. Derved risikerer man også at miste en ellers dygtig leder, hvis den overordnede kører træt i situationen.

Anbefalinger til bestyrelsen
Bestyrelsens udgangspunkt må altid være virksomhedens bedste. Det forhold, at en ejer ønsker at næste generation skal indtræde i virksomheden, bør give anledning til en række overvejelser i bestyrelsen. Dette gælder specielt i den situation, hvor der er flere ejere.

Overvejelser, som bestyrelsen bør have sig særligt for øje:

  • Ansættelsen af familiemedlemmer bør ske efter samme standarder og krav til kvalifikationer som almindelige medarbejdere,
  • Familiemedlemmer bør ansættes på samme vilkår, og være underlagt samme regler, kontroller, overvågning, ansvar og præstationskrav som øvrige medarbejdere,
  • Hvis familiemedlemmet skal indgå i virksomheden med henblik på at overtage ledelsen på sigt, bør der laves en klar karriereplan. En sådan kan med fordel udarbejdes i samarbejde med bestyrelsen og eksterne rådgivere,
  • Hvis familiemedlemmet skal ”beskæftiges” med en mere underordnet rolle, skal det sikres, at familiemedlemmet er indforstået med rollen. Hvis det pågældende familiemedlem fremadrettet skal eje en del af virksomheden, bør det overvejes, om dette skal ske gennem et aktivt ejerskab. Dette vil nemlig ofte være uhensigtsmæssigt.
  • Overvej konsekvenserne, hvis ansættelsen af familiemedlemmet ikke fungerer. Er bestyrelsen så klar til at drage konsekvenserne?

Er der flere ejere i virksomheden, bør der udarbejdes egentlige retningslinjer for ansættelsen af familiemedlemmer, sådan at ansættelsen af familiemedlemmer i højere grad sker til gavn for virksomhedens drift og vækst end af hensyn til ejerens familie.

Forfatterne er Henrik Ottosen og Dan B. Larsen, der begge er advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab.

Sådan håndteres turen tilbage til den digitale hverdag

Boomet i udbredelsen af digitale løsninger er slut – det har faktisk været aftagende gennem nogen tid, viser en analyse. Dermed må f.eks. virksomheder, der gerne vil have deres kunder til at gå online, igen kæmpe for at få dem til faktisk at gøre det. For nogle brancher, f.eks. dagligvarehandel, kan det blive en stor udfordring at forsvare coronakrisens landvindinger.

Coronakrisen har været herlig for mere eller mindre alt, der har haft med digitalisering at gøre. Mange ellers konservative forbrugere og virksomheder, der har nølet med at tage digitale redskaber til sig, blev tvunget til at springe ud på det dybe vand – og opdagede, at det slet ikke var så slemt. Og de virksomheder, der leverer hard- eller software til al denne nye kommunikation, har stortrivedes.

Men med normaliseringen oven på vaccinerne kommer hverdagen tilbage, advarer McKinsey i en ny analyse . Nogle fremskridt på den teknologiske front er varige, men andre er det ikke.

Alle parter vil møde hårdere konkurrence fra den fysiske verden. Den proces er faktisk for længst begyndt, viser analysen – selvom der har været stor smittespredning og mange nedlukninger i den forgangne vinter, har både virksomheder og deres kunder i mindre grad brugt digitale løsninger i deres interaktion i halvåret fra december til og med april, end de gjorde i begyndelsen af coronakrisen.

Virksomheder, der nu skal foretage deres næste skridt, må til en start gøre sig klart, hvad der mere præcist drev det digitale boom i forårsmånederne 2020. Det er der en del myter om, eller i hvert fald rigeligt unuancerede syn på. Et sindsbillede på situationen dengang var de mange millioner almindelige borgere, der pludselig var tvunget til at være hjemme, og som således, berøvet muligheden for at gå til fester, sport, teaterforestillinger og så videre, tegnede et abonnement på Netflix, som derved oplevede et boom i efterspørgslen. Måske var det sådan, det var. Men det er et mindretal af borgerne, der husker det sådan – og det er deres erindring, der er vigtig, fordi den vil afgøre, hvordan de agerer fremadrettet.

Når folk i McKinsey-analysen bliver spurgt om den primære årsag til, at de er skiftet til digitale løsninger, er det kun lidt under halvdelen (45 pct.), der peger på restriktioner i forbindelse med COVID-19. Næsten lige så mange (43 pct.) angiver, at det var fordi den digitale løsning var nemmere at bruge og mere tilgængelig.

Det er mere udpræget i nogle brancher end andre, og indenfor underholdning er det meget udpræget. Så de fleste nye brugere af net-tv oplever det sådan, at de er kommet til, fordi der var nogle programmer, de gerne vil se.

Også ved køb af digitale bankydelser er bekvemmelighed den klart mest almindelige beskrivelse, selv om det næppe refererer til Skandinavien, men mere til markeder, hvor der i forvejen var ringe gennemslag for f.eks. digitale betalingsmetoder.

Virksomheder kan regne med at beholde digitale kunder, der er kommet ind i ”butikken”, fordi de kan lide de digitale ydelser. Anderledes tungt står det til, hvis kunderne opfattede dem som en nødløsning under en pandemi. Sådan er det især i uddannelsessektoren, hvor læreanstalterne er gået over til fjernundervisning, til udbredt frustration for eleverne.

Men samme tendens er meget tydelig indenfor dagligvarehandel. F.eks. kan de store aktører i den branche i Danmark, der har foretaget store investeringer i nethandel, langt fra være sikre på, at det ikke falder tilbage til at være en nicheydelse til et lille mindretal af kunderne.

Et andet træk, man må hæfte sig ved, er, at den stigende brug af digitale ydelser ikke primært skyldes, at de mest konservative segmenter har været tvunget til at anvende dem. Faktisk er det omvendt, så størstedelen af væksten skyldes merforbrug fra de segmenter, der også forinden var mest digitale:

De unge, de veluddannede og de velhavende. Især aldersparameteren slår stærkt igennem. En oplagt tolkning er igen, at nødsituationen har været vigtig. Mange af de nye digitale brugere kendte udmærket mulighederne i forvejen, og havde også selv prøvet dem. De foretrak bare at bruge løsninger fra den fysiske verden, og dem vil de sandsynligvis vende tilbage til, når de får muligheden for det.

McKinseys budskab er, at virksomheder, der ønsker at møde deres kunder online, ikke skal lade sig forblænde af, hvor nemt det har været det seneste år. De skal tilbage til gamle dyder, hvor de f.eks. gør sig umage med brugervenligt design, og hvor den vrede eller forvirrede kunde kan komme i kontakt med et rigtigt menneske i kundeservice.

Sten Thorup Kristensen

Automatisering skal skabe innovation – ikke kun spare

Selvom alle kan se teknologi ændre verden, tilsiger toplederes instinkt stadig ofte at fokusere på, hvordan teknologi kan være en genvej til besparelser. Under coronakrisen blev mange tvunget til at anlægge et bredere perspektiv. Og det står de sig godt ved at holde fast i efterfølgende, hvor den afgørende udfordring meget vel kan blive optimering af den knappeste ressource – arbejdskraft.

Man fornærmer næppe Discovery ved at fastslå, at det ikke er finkultur og banebrydende dramatik, selskabet lever af. Programmerne på dets kanaler og streamingtjenester er mest sport og reality; produceret efter stramme skabeloner og beregnet på en afslappende stund, hvor seerne kan drømme, eller glæde sig over, at der er andre derude, der dummer sig mere, end de selv gør.

Men hvor enkelt det end ser ud på overfladen, er det et kæmpemæssigt puslespil at samle det. Discovery er kunde hos ca. 600 indholdsleverandører, og som man kan forestille sig, har de hver deres præferencer i henseende til software, videoformater og så videre.

Discovery fik styr på det hele med en cloud-løsning, hvor leverandørerne skal aflevere deres produktioner ind i en skabelon, så de kan gå mere eller mindre direkte til udsendelse.

Bain & Company nævner eksemplet i en analyse , hvor emnet er automatisering. Konsulenthusets pointe er, at det ikke bare er et spørgsmål om at spare omkostninger. Med en cloud-løsning kan man reducere sin pengebinding, og måske også spare omkostninger over tid.

Men der kan følge en række andre fordele med. I Discoverys tilfælde var det altså en meget bedre styring af de daglige processer. I andre tilfælde kan det f.eks. være muligheden for hurtig opskalering, der gør det muligt at vinde markedsandele.

Måske vil man tænke – ”Jamen, en cloud-løsning er da ikke en automatisering. Det er grundlæggende bare en server, man deler med andre, så det er mere rationelt.”

Men netop den tankegang er noget, man må overvinde, mener Bain & Company. Den stammer fra den umiddelbare impuls, at den eneste, eller i hvert fald langt den vigtigste, grund til at indføre ny teknologi, er at spare omkostninger. Men nok så vigtigt er det, at man har fokus på, hvordan den nye teknologi – hvad end den er funderet i cloudløsninger, AI eller noget tredje – på godt og ondt kan ændre fundamentet for virksomheden og dens branche.

Konsulenthuset foreslår en proces på tre punkter, som ledelsen kan anvende, når den skal forholde sig til en ny teknologi, som den er stødt på i sin jagt på besparelser:

1. Vurder, om teknologien vil medføre nye muligheder, trusler eller begge dele for virksomheden. Overvej om kunden vil have en anden oplevelse af produktet, og om teknologien kan skabe et spillerum for nye aktører, der kan tage markedsandele.

2. Se de daglige processer ovenfra. Det er sjældent sådan, at den optimale anvendelse af ny teknologi er et antal rationaliseringer, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden. Måske skal processerne overordnet lægges helt om.

3. Se forandringen som koncernledelsens ansvar. Selv om teknologier baseret på f.eks. cloud og AI bliver mere og mere almindelige, og dermed også i højere grad hverdag for mellemlederne, bør topledelsen ikke fralægge sig ansvaret for, at de bliver implementeret ordentligt.

Konsulenthuset anfører også, ikke uden patos, at mange virksomheder set i bakspejlet ville ønske, at de havde tænkt på den måde allerede inden coronakrisen. Her var der i den allertidligste fase fokus på besparelser, mens dagsordenen hurtigt svingede over til at få det bedste ud af de ændringer, der skete i markedet, bl.a. udløst af en ændret forbrugeradfærd.

Konsulenthuset mener, at disruptive chok bliver mere og mere almindelige – naturligvis ikke alle i coronaens skala, men brexit og ekstremvejr er andre eksempler.

Om verden bliver mere og mere urolig, eller om vi bare har glemt, hvordan vi oplevede fortidens problemer, dengang de var nye, kan man diskutere. Men sikkert er det, at dagsordenen hele tiden skifter, og at nye udfordringer kommer til. I skrivende stund ser det ud til, at vi er på vej ind i en hæsblæsende højkonjunktur. Det kan i givet fald gøre mangel på arbejdskraft, og især arbejdskraft med høje kompetencer, til et alvorligt problem for virksomhederne.

Det er også en af de vinkler, Bain & Company nævner: I den aktuelle situation kan det at frigøre HR-ressourcer internt være den ekstragevinst ved automatisering, som den typiske topledelse skal være allermest opmærksom på.

Sten Thorup Kristensen

Lars Marcher: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Efter en lang karriere som CEO både i Danmark og internationalt, senest som koncernchef for medicinalkoncernen Ambu, bruger Lars Marcher i dag sine ledelseserfaringer som rådgiver for andre topchefer og som professionelt bestyrelsesmedlem. Som topleder er det vigtigt at opstille et fremtidigt drømmemål for virksomheden: ’Dream the endgame’, siger Lars Macher, der her fortæller om sine vigtigste ledelseserfaringer til fagredaktør Peder Bjerge.

Lars Marcher anvender i dag sine ledelseserfaringer fra virksomheder som Ambu og Apple som professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver for andre CEO’er. Han er mest kendt som tidligere koncernchef for Ambu, men han har en 35 år lang karriere som leder og topchef bag sig, både i Danmark og udenfor landets grænser. Når Lars Marcher skal udpege sine vigtigste ledelseserfaringer, fremhæver han som det første, at man som CEO skal sørge for at gøre sit forarbejde ordentligt, inden man skrider til strategi og handling.

1. Analyse, strategi og eksekvering
”Hvis jeg skal sætte ord på de tre vigtigste elementer, nemlig analyse, strategi og eksekvering, har jeg gennem mange år lært, at hvis ikke du har analysen rigtig – altså ikke har analyseret markedet, konkurrencesituationen eller andre forhold til perfektion – vil du dels risikere at tage en forkert beslutning, dels udforme en strategi på et forkert grundlag. Derfor bruger jeg selv ufattelig meget tid, måske mere end de fleste, på at gennemføre min analyse. Det er ligesom at bygge et hus. Fundamentet skal være sikkert. Man skal pilotere og sikre sig, at det kan stå i lang tid, inden man begynder at bygge huset. Under dette punkt hører også den strategiske retning. Det er så let at sige ordet ’strategi’, men i min verden er det noget, som er forankret i organisationen.

Jeg har tidligere været med til at lægge strategier, som egentlig mest var et bestyrelsesanliggende og ikke et kompas for organisationen og medarbejderne. Så selvfølgelig skal ledelsen, såvel den daglige ledelse og bestyrelsen, være stærk og dominerende i at sætte retningen. Men man skal samtidig sørge for, at medarbejderne tror, at strategien er deres.

Om den sidste del, nemlig eksekveringen, har jeg i min 35-årige karriere lært, at der er mange virksomheder, der måske har analysen rigtig og den strategiske retning på plads. Men de er bare forbandet dårlige til at eksekvere. Eksekvering går groft sagt ud på at gøre komplicerede ting simple. Reelt kan den menneskelige hjerne kun håndtere tre til fem ting ad gangen. Vi kan som mennesker ikke håndtere 25 ting på en gang.

Det modsatte af det er, at en virksomhed har så mange ting i gang, at alle i den har super travlt med de forkerte ting. Så mister du fart og værdifuld konkurrenceevne.”

2. ’Dream the endgame’
”Dette er overbygningen på punkt nummer et. Som ledelse skal man kunne drømme om, hvor man gerne vil hen. Det flugter med talemåden: ’shoot for the moon, you may not get there, but at least you will be among the stars.’ Hvis du ikke som øverste ledelse er i stand til at fortælle organisationen om dine drømme, så har medarbejderne, specielt i store organisationer, svært ved at finde ud af, hvad der egentligt er formålet med deres hårde arbejde i dagligdagen.

Da jeg startede for mange år siden i Ambu, satte vi nogle vilde drømme op. De blev forholdsvist hurtigt skudt ned af mange i organisationen, men der var også rigtigt mange, som begyndte at arbejde i den retning. Sjovt nok var der også mange, som ikke bed på den i begyndelsen, og som senere hen af den ene eller anden grund forlod organisationen, fordi de ikke troede på, at drømmen kunne blive til virkelighed.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Steve Jobs, da jeg var i Apple i 90’erne. Og var der nogen, som kunne drømme et endgame, så var det ham. Det betød lige pludselig, at med det at se sig selv bestige det her kolossale bjerg – hvis man skal bruge den analogi – så kunne man lige så stille og roligt tage nogle børneskridt i den rigtige retning. Herved fik man på en eller anden måde også en helt anden performance i organisationen, fordi det er bedre at have store ambitioner og ikke nå dem, end at have små ambitioner og nå dem.

Så det er for mig meget vigtigt at have drømmen om det endelige mål for øje.”

3. Fjern forhindringer for medarbejderne
”Min tredje ledelseserfaring er, at man skal bruge meget tid på at finde ud af, hvordan man kan eliminere forhindringer for medarbejderne. Hvis man arbejder i en organisation og taler med medarbejderne i sådan et fem-minutters interview om deres arbejde, vil de mange gange begynde med at tale om de ting, som ikke fungerer i stedet for de ting, som virker efter hensigten.

Som topchef bliver man nødt til at have fat i, hvordan deres udfordringer kan blive elimineret. Du er nødt til at være proaktiv for at få dem fjernet. Gør du det, gør du ikke bare medarbejderne en tjeneste, du gør også organisationen som helhed en tjeneste. Og en måde at gøre det på i en global organisation, er at bruge en masse tid ude på de forskellige sites. Det er min erfaring, at man som leder er nødt til at bruge utroligt meget tid på at rejse. Man er simpelthen nødt til at besøge virksomhedens lokaliteter, fx i Kina, Indien, USA og andre steder, for at få en fornemmelse af, hvad det er for udfordringer, medarbejderne har lokalt i deres dagligdag.

Selvfølgelig er meget overladt til Zoom, Microsoft Teams og lignende i de her tider med corona, men det er stadig forbavsende, hvor mange vigtige udfordringer, man alligevel kan identificere ved at bruge tiden på den måde.

I dag anvender jeg meget af min tid på at hjælpe andre CEO’s i globale virksomheder. Og ved at tale med en person i en times tid og stille en række spørgsmål, kan du – selv om du ikke er on-site – faktisk hurtigt identificere en to eller tre strategiske områder, som CEO’en kan eliminere for at få fart i bolden.

Min erfaring er, at en ledelse ikke bare skal bruge en halv dag på en lokation men mindst et par uger om året sammenlagt, så de får en fornemmelse af, hvordan stemningen er og udfordringer de enkelte medarbejdere og ledere lever med i det daglige.”

4. Konstant information til medarbejderne
”Hvis ikke medarbejderne – uanset om det er en global eller dansk organisation – har præcis og konstant information om virksomhedens udfordringer og muligheder, så træffer de deres egne beslutninger baseret på, hvad de synes er det bedste på det tidspunkt. Det er uhensigtsmæssigt.

Så jeg praktiserede det i Ambu at have en meget aggressiv strøm af information ud til medarbejderne, både på uge- og månedsbasis. Det sikrede, at medarbejderne fik de informationer, som de skulle bruge til at træffe de rigtige beslutninger, uanset om de sad i salgsleddet eller i produktionen, i Kina eller i USA.

Jeg plejer at se på det som flyvelederen, som sidder ude i kontroltårnet i en lufthavn. Hvis ikke den flyveleder konstant kommunikerer med alle de tusindvis af fly, som før corona landede i en lufthavn, ville det hele ende i ragnarok. Så ville piloterne bare lave deres egne planer for, hvornår de skulle lande i lufthavnen, på hvilke landingsbaner, og hvordan de ville gøre det.

I overført betydning kan man sige det samme om organisationer. Men det kræver til gengæld også, at man – lige som en flyveleder – har nogle systemer, så man har overblikket hele tiden.

Det korte af det lange er, at medarbejderne skal have så meget information som muligt fra deres topledere på et overordnet niveau, så de får et klart blik for den retning, alle skal bevæge sig i. Det er ikke at sige, at du skal gøre sådan og sådan. Det er deres daglige chefs ansvar. I stedet skal man som øverste leder f.eks. give en sælger på det amerikanske marked de overordnede informationer, som er vigtige for hans aktiviteter på lige det marked.”

5. Værdiskabelse
”Det sidste punkt er summen af kardemommen, nemlig værdiskabelse. Min erfaring er, at det er afgørende vigtigt at forstå værdiskabelsens rejse. Med det mener jeg, at når man sidder som topchef i en virksomhed, specielt hvis den er børsnoteret, skal man lave en tidslinje, der går på, hvor meget værdi man har skabt for sin virksomhed og ejerne i 2022 og også længere ud i fremtiden.

Lad mig give et eksempel: Hvis man i dag sidder som CEO i en virksomhed og regner med, at ens aktiekurs skal fordobles i løbet af de næste tre år, så er det vigtigt at forstå, hvad det er for nogle ’trigger points’, altså hændelser eller aktiviteter, der skal til for, at kursen kan tredobles.

Min pointe er, at man som leder mange gange glemmer, at man er der for at skabe værdi. Det ved alle selvfølgelig. Men man forstår måske ikke, hvad det er for en rejse, man skal ud på for at skabe den værdi, som der kan forventes fra ejernes side.”

Når ulykken rammer virksomheden, og force majeure-beskyttelse ikke virker

Under coronakrisen har mange virksomheder erfaret, at force majeure er en vanskelig størrelse, og at mange standardaftaler desværre kommer til kort i krisetider. Michael Rehling og Albert Kusk fra DAHL Advokatpartnerselskab  kommer med tre konkrete anbefalinger til at opnå bedre og mere praktisk anvendelige aftaler ved indtræden af uforudsete hændelser som COVID-19 og til håndtering af de konflikter, som uundgåeligt opstår i kølvandet heraf.

Bestyrelsen er virksomhedens øverste ledelseslag og har dermed i sidste ende ansvaret for, at virksomheden tager de nødvendige forholdsregler til forebyggelse af krisetider – og i det hele taget, at virksomheden ikke påtager sig urimelige eller unødige risici. En del af dette ansvar indebærer en stillingtagen til, om virksomhedens standardaftaler håndterer risikoen for uforudsete hændelser, som hindrer virksomheden i at opfylde sine forpligtelser over for både kunder og samarbejdspartnere.

Dette emne omtales med sit juridiske navn under overskriften force majeure og har i forbindelse med coronakrisen påkaldt sig meget opmærksomhed. I sin kerne handler force majeure om den situation, hvor indtræden af en ekstraordinær uforudsigelig hændelse gør, at en aftalepart ikke kan opfylde sine forpligtelser over for aftalens anden part. Når en sådan situation indtræder, er formålet med force majeure-klausulen at fritage den part, som berøres af force majeure-begivenheden, for sit ansvar for misligholdelsen af aftalen. Dette er både rimeligt og sædvanligt.

Erfaringerne fra den seneste tid har dog vist, at man kun i sjældne tilfælde vil kunne opfylde samtlige betingelser for force majeure. Selvom mange danske virksomheder er meget påvirket af coronasituationen, vil mange virksomheder desværre ikke kunne påberåbe sig force majeure som en ”undskyldning” for et utilsigtet kontraktbrud.

Desuden tager force majeure-bestemmelser kun sjældent stilling til, hvad konsekvenserne skal være i de tilfælde, hvor virksomheden kan påberåbe sig force majeure. Skal den anden part have lov at opsige aftalen? Måske endda uden varsel? Gælder fritagelsen også i forhold til en bodsbestemmelse og så videre?

Hvorvidt en part kan påberåbe sig force majeure er naturligvis en konkret vurdering, men i disse tider kan det med fordel overvejes, om regulering i virksomhedens standardaftaler er tilstrækkelig til at håndtere en situation som coronapandemien.

Her følger DAHLs tre anbefalinger:

1: Tilføj en hardship-klausul til virksomhedens standardaftaler
For at undgå problemet skitseret ovenfor kan man med fordel overveje at tilføje en såkaldt hardship-klausul til virksomhedens standardaftaler. Hardship-klausuler er ikke særligt udbredte i danske kontrakter, men kan med rette betragtes som ”lillebroderen” til force majeure. Fordelen ved en hardshipklausul er, at betingelserne for at opnå ansvarsfrihed generelt set er mere lempelige og mere simple end ved force majeure.

Generelt stiller en almindelig force majeure-regulering krav om, at den begivenhed, som hindrer opfyldelsen af aftalen, er af ekstraordinær karakter og skal umuliggøre opfyldelsen af aftalen, før den berørte part kan bruge begivenheden som en ”undskyldning”.

En hardship-klausul er – modsat force majeure ­– kendetegnet ved, at den ikke stiller krav om, at begivenheden skal være af ekstraordinær karakter eller umuliggøre opfyldelsen af aftalen. Ved hardship er spørgsmålet derimod, om den indtrådte begivenhed har medført, at opfyldelsen af aftalen er blevet væsentligt mere byrdefuld end oprindeligt forudsat. Med en hardship-klausul er området for ansvarsfrihed altså større – og som regel lettere at dokumentere – og giver derfor parterne et mere fleksibelt udgangspunkt end en traditionel force majeure-klausul.

Derudover har en hardship-klausul den fordel, at den giver mulighed for genforhandling af kontrakten fremfor ”bare” at fritage den berørte part for sin leveranceforpligtelse og dermed sit erstatningsansvar. Genforhandling af aftalen er ofte et naturligt og mere praktisk anvendeligt værktøj til at få samarbejdet tilbage på skinnerne i en krisesituation.

2: Overvej muligheden for hurtig konfliktløsning
Når der indtræder en hændelse, som forhindrer en virksomhed i at opfylde sine aftalte forpligtelser, opstår der hyppigt konflikter. Usikkerheden om den præcise forståelse af force majeure bidrager ikke mindst hertil. Hvis tvisten ikke kan løses gennem almindelig forhandling mellem parterne, er parternes eneste mulighed som regel at indlede en retssag eller voldgiftssag til afklaring af tvisten. Denne konfliktløsningsmodel er ressourcekrævende, og der går ofte flere år, før der foreligger en endelig afgørelse. Dertil kommer, at en hurtig afklaring på en mindre tvist ofte gør, at parterne kan begrave stridsøksen og genoptage arbejdet med opfyldelsen af kontrakten, hvilket mindsker risikoen for, at samarbejdet definitivt bryder sammen, og at større konflikter opstår.

På denne baggrund anbefales det, at virksomhedens standardaftaler som minimum indeholder en alternativ procedure for tvisteløsning, som kan igangsættes som et alternativ til almindelig domstols- og voldgiftsbehandling. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at tilføje til kontrakterne, at der ved uoverensstemmelser mellem parterne skal indhentes en vejledende sagkyndig udtalelse om juridiske eller tekniske forhold, før tvisten eskaleres til domstolene. På denne måde kan der hurtigt og effektivt opnås en saglig og uvildig vurdering af et konkret forhold, som parterne herefter kan lægge til grund ved de videre forhandlinger. Det kan ligeledes være nyttigt at stille krav om, at parterne forsøger at forlige tvisten ved mediation hos en fælles udpeget mediator.

3: Tag højde for den stigende cyberkriminalitet
Som bekendt har it-kriminelle udnyttet coronakrisen og den stigende brug af hjemmearbejdspladser som en mulighed for at opnå uberettiget adgang til virksomheders it-systemer og fortrolige informationer. Tendensen ses tydeligt ved de nylige angreb på bl.a. Danish Agro og ISS og de mange falske COVID-19-hjemmesider, som er oprettet med det formål at franarre professionelle og private deres personlige oplysninger. For mange virksomheder, som allerede er pressede på grund af krisen, vil et brud på it-sikkerheden og deraf følgende nedbrud i virksomhedens it-infrastruktur have helt uoverskuelige konsekvenser.

På denne baggrund er det relevant at genbesøge virksomhedens kontraktparadigmer og i nødvendigt omfang fraskrive sig ansvaret for brud på it-sikkerheden. Dette kan f.eks. gøres ved at tilføje, at tilfælde af cyberkriminalitet, it-sikkerhedsbrud, hackerangreb, cyberterrorisme, ransomware og lignende skal betragtes som force majeure-situationer, som fritager virksomheden for ansvar for misligholdelse af kontrakten.

Samtidig gentager vi vores tidligere anbefalinger om, at ledelsen i enhver virksomhed etablerer en række klare rutiner og procedurer til håndtering af hackerangreb og uforudsete nedbrud i virksomhedens it-systemer. Det er afgørende, at der på forhånd foreligger en klar plan for aflukning af brugeradgange og genopretning af systemer systemet og data, før ulykken indtræder.

Forfatterne er Michael Rehling og Albert Kusk, begge advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab.

Bestyrelsesmedlemmer med stort netværk bedst

Gængs opfattelse af god selskabsledelse omfatter blandt andet, at det er positivt med uafhængige bestyrelsesmedlemmer, og at bestyrelsesmedlemmer ideelt skal begrænse antallet af andre tillidshverv for at have tid nok til bestyrelsesarbejde.

Begge forhold indgår i de danske anbefalinger om god selskabsledelse. Men disse dogmer kan være baseret på misforståelser, og betyde at man arbejder i en forkert retning, lyder konklusionen i en amerikansk undersøgelse.

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem de uafhængige bestyrelsesmedlemmers baggrund på den ene side og deres evne til at skabe merværdi for aktionærerne på den anden side. Undersøgelsen bekræfter ganske vist, at der er en positiv sammenhæng mellem antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer og skabelsen af shareholder value.

Men uafhængigheden er ikke den vigtigste del af tricket. Den skal kombineres med magtfuldhed – forstået som et omfattende og/eller tæt netværk med andre beslutningstagere. Uden en sådan magtposition bibringer bestyrelsesmedlemmerne mindre værdi i kraft af deres uafhængighed (men kan naturligvis gøre det i kraft af kompetencer, erfaring eller andet).

Den statistisk set bedste løsning er altså uafhængige, magtfulde bestyrelsesmedlemmer. Men kan man ikke få det, er der faktisk ifølge undersøgelsen mere værdiskabelse i et afhængigt bestyrelsesmedlem med stor magt, end i et uafhængigt bestyrelsesmedlem med ringe magt.

Det er ikke ganske klart, hvorfor magtfuldheden har så stor betydning. Forskerens teori – som netop kun er en teori, selv om den er funderet i bl.a. psykologisk forskning – er, at det magtfulde bestyrelsesmedlem vil være markant mindre ”i lommen” på topchefen, og også have adgang til større indsigt, hvormed han eller hun vil være i stand til at sætte en stopper for f.eks. ukloge, værdidestruerende fusioner. Indvendinger fra et svagt bestyrelsesmedlem vil nemt komme til at fremstå som illoyalt kværulanteri.

Forskerne hæfter sig ved, at i nogle forliste selskaber, som f.eks. Enron, har man bagefter berettet om en bestyrelseskultur, hvor man ubetinget regnede det for en dyd at bakke op om om den daglige ledelse. Herhjemme har vi set noget af det samme i nogle af de banker, der krakkede under og efter finanskrisen.

En alternativ forklaring på sammenhængen mellem magtfulde bestyrelsesmedlemmer og værdiskabelse kan være mere ligefrem: At de pågældende bestyrelsesmedlemmer simpelthen er dygtige i udgangspunktet, hvilket dels gør dem i stand til at skabe mere værdi, dels gør dem efterspurgte.

Som nævnt er magtfuldheden målt ud fra netværket opnået primært gennem andre bestyrelser, men også gennem forskellige aktiviteter i f.eks. velgørende organisationer. Datamaterialet er enormt – det dækker 8.000 amerikanske bestyrelser over 14 år – så det er også muligt at gå dybere ned i analysen og undersøge, om f.eks. et lille, men tæt, netværk er bedre end et stort, men løsere netværk.

Undersøgelsen indikerer dog også, at det ikke er så enkelt, at alt blot bliver bedre, jo flere magtfulde uafhængige bestyrelsesmedlemmer, man har. Således er der en afvigelse på formandsposten: Her er det de magtfulde insidere, der leverer merværdi, mens de magtfulde uafhængige ikke gør det.

En sidste interessant konklusion fra undersøgelsen er, at der ikke er nogen merværdi i, at den daglige topchef er magtfuld – igen i betydningen, at vedkommende har et stærkt netværk.

Whitepaper - bestyrelsesnetværk
Download gratis whitepaper om Bestyrelsesnetværk og redskaber

Nu skal coronakrisens innovationer udnyttes til vækst

Mange processer i erhvervslivet er blevet forbedret under coronakrisen. Dette produktivitetsspring har løftet mange virksomheders lønsomhed, trods måske vigende salg. Men for virksomhederne indeholder denne udvikling også en trussel: Hvis de ikke sørger for at komme med på innovationsvognen, kan de blive sat af i konkurrencen.

Innovation behøver ikke at være centreret omkring fancy it- eller biotekopfindelser, som kun opfinderne selv virkelig forstår indholdet af. Det kan også være simple erkendelser af, at hverdagen kan arrangeres på en mere effektiv måde. Eller at virksomheder begynder at bruge teknologier, som har været til rådighed i årtier, men som de blot ikke har taget til sig tidligere.

Disse typer innovation har der været mange af under coronakrisen. Det er også grunden til, at det ikke nødvendigvis er galt, at aktiekurserne er skudt i vejret under en pandemi, der isoleret set har medført store tab, ikke mindst til finansiering af staternes hjælpepakker.

McKinsey har i en analyse beregnet, at hvis virksomhederne formår at holde fast i den nye innovation, vil den årlige vækst i produktiviteten de næste tre år være godt én procentpoint højere end inden coronaen. For USA’s vedkommende svarer det til et ekstra bnp pr. capita på 3500 dollar i 2024. Et tilsvarende tal for Danmark er ikke beregnet, men det ligger måske i omegnen af 15.000-20.000 kr.

Man skal dog hæfte sig ved det ”hvis”, der indgår i sætningen. Virksomheder kan være under pres for at rulle nogle af deres innovationer tilbage. F.eks. er det muligt, at nogle kunder, der under pandemien har accepteret at købe varer på nettet, efterfølgende vil insistere på at købe varerne i fysiske butikker igen. Så er man lige vidt.

I netop det tilfælde vil det nok ligge i de fleste virksomheders instinkt at lade kunderne få deres vilje. Men så enkelt er det ikke, for hvis konkurrenterne på en eller anden måde formår at holde kunderne på nettet, ender man med at være den, der sælger det dyreste produkt, uden at der følger kvalitetsmæssige fordele med merprisen.

Dette er blot et eksempel. Men mere generelt vil det være essentielt for virksomhederne at følge med produktivitetsudviklingen. Her er der nogle faldgruber, viser McKinseys analyse, der foruden USA omfatter seks vesteuropæiske lande, herunder Sverige:

En faldgrube er, at forbedringerne i produktiviteten er blevet bedst udnyttet i meget store virksomheder. I USA har blue chip-virksomhederne ikke haft noget omsætningsfald i 2020, mens deres mindre konkurrenter måtte se et omsætningsfald på elleve procent.

De store virksomheder har også brugt langt flere ressourcer på forskning og udvikling. Tendensen er mindre udpræget i Europa. Men ser man verden fra en lille eller mellemstor virksomheds side, skal man altså være opmærksom på, at man kan være ved at blive kørt over af sine store konkurrenter.

I samme åndedrag skal man være opmærksom på fusioner og opkøb. Her har aktiviteten vist et markant fald i 2020. Det tyder på, at der kan være en stor bølge af fusioner og opkøb på vej. Ikke blot fordi der er et efterslæb at indhente, men også fordi forandringer i markedsbetingelserne, som der har været mange af under coronakrisen, ofte gør det logisk med nye konstellationer. Igen, er man en lille eller mellemstor virksomhed, kan man overveje, om man skal købe sig til mere volumen, eller om det måske vil være værdiskabende at lade sig selv opkøbe.

For mange virksomheder er et produktivitetsspring under coronaen givetvis mest noget, man har læst om, og som man ikke genkender fra sin egen hverdag. Udviklingen er nemlig vidt forskellig fra branche til branche.

Mest udpræget er det indenfor health care, hvor McKinsey ser en mulig fremgang i produktivitet på hele tre procentpoint frem mod 2024. Det er bl.a. drevet af telemedicin og nye arbejdsgange i sundhedssystemet. Men det er sandsynligt, at virksomheder fra andre brancher på et tidspunkt vil se på denne udvikling, og lade sig inspirere af den.

Det er også værd at bemærke, at der er mulighed for et stort produktivitetsspring i byggebranchen. I hvert fald på dansk jord har denne branche haft ry for at være konservativ og løfte sin produktivitet meget langsomt, selv om der dog er uenighed om, hvordan data skal tolkes.

Under alle omstændigheder kan der nu blive rusket op i branchen, og dem, som bare har skummet fløden under den ekstraordinært høje efterspørgsel det seneste år, og ikke har sat tid af til en mere langsigtet omstilling, kan komme i problemer.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Viruskrisen har forstærket de strategiske pejlemærker

BCG gennemgår nogle af de vigtigste strategiske veje, som allerede blev påpeget før viruskrisen, og konsulenthuset vurderer, om krisen har ændret på disse forestillinger. Det er i mindre grad tilfældet, og krisen har faktisk kun forstærket de strategiske pejlemærker, lyder konklusionen.

Strategi handler om en udviklingsretning på langt sigt, og når man giver strategiske råd med det indbyggede budskab, at de skal gælde for 5-10 år, skal der meget store bump på vejen til, før man med god samvittighed kan sige, at den aftalte retning ikke er aktuel alligevel.

Den nuværende pandemi, som måske kun lægger bånd på forbrugeres og virksomheders adfærd gennem et par år, er næppe bump nok, vurderer Boston Consulting Group (BCG), der har fået sin tidligere rådgivning testet.

For to år siden skrev konsulenthuset om topledernes dagsorden i 20’erne, herunder om fem imperativer (absolutte nødvendigheder) for virksomhederne. BCG vurderer i en aktuel statusanalyse , at coronakrisen blot har bekræftet analysen fra dengang. Det kan konsulenthuset selvfølgelig sagtens sige, men de argumenterer deres sag godt. I det følgende gennemgår vi de fem imperativer og hvilken betydning, pandemien har haft for dem.

Den nye logik i konkurrencen: BCG noterer sig, at virksomhederne befinder sig i en stadigt mere omskiftelig verden, især på grund af den løbende strøm af ny teknologi, der gør gamle produkter og ydelser til standardvarer, eller helt fjerner efterspørgslen efter dem. Det gør skellene mellem brancher mindre faste, og risikoen for uventede chok er større. BGC har så konkluderet, at det har ændret hele konkurrencemønstret: Det handler ikke længere så meget om at være bedst og billigst til at fremstille og markedsføre et eller andet, men om at være bedst til at omstille sig hurtigt og absorbere stød.

Det er svært at modsige, at coronakrisen har budt på en test af denne tilgang, og at det generelt også er de mest omstillingsparate virksomheder, der har klaret denne test bedst. Ikke mindst på den danske børs er det opsigtvækkende, at selv nogle af de mest eksponerede virksomheder, som bryggerier og producenter af høreapparater, kom gennem 2020 med sorte tal på bundlinjen.

En ny tids organisation: Omstillingsparathed kommer ikke af sig selv. Den skal integreres i organisationen, som skal være mere fleksibel – herunder være parat til at tilknytte nye medarbejdere.

På dette punkt er BCG mindre skråsikre om pandemiens konsekvenser. Som bekendt har mange virksomheder – og deres medarbejdere – set hjemmearbejdets kvaliteter, og en masse spildtid til pendling er sparet væk.

På den anden side er kontakten mellem medarbejderne også styrtdykket. Ifølge en analyse har hver medarbejder haft kontakt med hele 43 færre kolleger pr. uge end før krisen. Spørgsmålet er, om det er holdbart i længden, eller om det er nødvendigt at kalde de fleste på arbejde igen.

Ingen skabelon for forandringsledelse: Når virksomhederne skal være hurtige til at omstille sig, er en klassisk forandringsproces, der kan trække ud i årevis, heller ikke længere relevant. Virksomhederne skal så at sige ikke blot være i stand til at forandre sig, men også at forandre forandringsprocessen løbende.

Til det stykke er de godt hjulpet på vej af hjemmearbejdet, der gør det nemmere for ledelsen at følge processerne i virksomhederne. Men selv hvis hjemmearbejdet ikke varer ved i stort omfang, har coronakrisen budt på en aha-oplevelse: Den inerti i virksomhederne, som man altid har regnet som en stor og selvfølgelig barriere for forandring, viste sig at være meget overkommelig, da motivationen for forandring var der.

Diversitet og ESG: Vi slår her punkt fire og fem sammen. BCG havde naturligvis også i 2019 spottet de store politiske bevægelser, hvor borgere og politikere har forventninger om, at virksomheder skal løfte et samfundsansvar. Det har de så haft konkret anledning til nu, især i krisens begyndelse, hvor virksomheder meldte sig til løse praktiske opgaver, f.eks. omkring logistik eller produktion af værnemidler.

For så vidt angår diversitet bemærkede konsulenthuset for to år siden, at det ikke bare var et spørgsmål om at leve op til forventninger i omgivelserne, men også om optimal anvendelse af de ressourcer, der er til stede på arbejdsmarkedet. Det gælder stadigvæk, men ESG-vinklen på diversitet er kommet noget højere op på dagsordenen, blandt andet med Black Lives Matter-demonstrationerne i USA i sommeren 2020.

Sten Thorup Kristensen

Truels Damsgaard: Her er min fem vigtigste ledelseserfaringer

Truels Damsgaard, chef for den globale frøvirksomhed, DLF, beretter her om sine fem vigtigste ledelseserfaringer til fagredaktør Peder Bjerge. Dansk Landbrugs Frøselskab er efter en hæsblæsende vækstrejse nu en af verdens største. Truels Damsgaard fortæller her om de vigtigste ledelsesgreb for at få succes med en sådan vækst, og meget af det handler om at få de allerbedste folk ind på chefposterne, uanset køn.

Hvis man skal have en gennemført global virksomhed til at fungere, er man som øverste chef nødt til at være direkte og klar i mælet om, hvad man forventer af cheferne ude omkring i verden. I DLF, Dansk Landbrugs Frøselskab med en omsætning i sidste regnskabsår på 7,4 mia. kr., har koncernchef Truels Damsgaard valgt, at de lokale ledere har ansvaret for, hvordan virksomheden agerer i deres lokale marked. Ellers vil organisationen ikke være i stand til at reagere tilstrækkeligt hurtigt på forandringer lokalt, lyder budskabet. Men det er ikke det samme som, at alt skal uddelegeres. Med en aktiv opkøbsstrategi er virksomheden ikke bare vokset. Den har også fået adgang til ledelsestalenter, den ellers ville have haft svært ved at tiltrække.

1. Fokuser på de ledelsesmæssige værdier
”Det første, jeg finder vigtigt, er at fokusere på de ledelsesmæssige værdier, og sikre, at de er forholdsvis simple og nemme at kommunikere. Netop de værdier er vigtige, ikke bare for mig og mine ledere, men også vigtige at arbejde ud fra for hele organisationen.

De ledelsesmæssige værdier, som vi sætter meget højt, er, at vi skal være ambitiøse som ledere i virksomheden. Vi skal sætte barren højt. Vi skal gerne ville noget mere i dag end det, vi gjorde i går. Samtidig skal vi også vise tillid til organisationen ved at uddelegere alt det, vi kan uddelegere. Medarbejdere og ledere skal kunne forvente, at deres ledere er beslutningsdygtige. Man skal ikke komme ud for en leder, som ikke kan tage stilling. Det er klart, at man skal lade være med at lave for mange fejl, men det er værre ikke at være beslutningsdygtig. Det er det allerværste. Meget kort opsummeret er det vores ledelsesmæssige værdier.

Disse enkle ledelsesmæssige værdier er særligt vigtige, når man som os har en meget global spredt organisation.

Når man går op og ned ad hinanden til hverdag, er det jo ret nemt at demonstrere, hvad man mener er god ledelse. Men vi har 2.000 ansatte fordelt over hele kloden med kun en mindre del i Danmark, så det at have fokus på at kommunikere de ledelsesmæssige værdier er meget vigtigt.

Rent praktisk har vi de seneste måneder kørt nogle seancer med vores globale ledere på Teams-møder. Her samler vi ledere på tværs af kloden, så vi kan være sikre på, at vores værdier forplanter sig videre ud i organisationen. Det, finder vi, giver stor værdi i vores virksomhed.”

2. Uddeleger ledelse
”Lidt i forlængelse af det, men alligevel en anden erfaring, som jeg gerne vil dele, er, at i takt med, at vi er blevet en større virksomhed og fylder mere geografisk, er vi blevet bedre til at uddelegere ledelsen af forretningen til de lokale ledere, vi har rundt omkring i verden.

Man kan gå to veje: Man kan forsøge at samle det hele ét sted. Det er der synergi og besparelser i. Alternativet er, at man kan sige, at vi er nødt til at have nogle dygtige lokale ledere, som i stand til at tage et ansvar der, hvor de har ansvaret. Dem skal vi have tillid til ved at uddelegere ansvaret til dem. Det kræver selvfølgelig en del, men vi kan se, at det har fungeret.

Med den stolthed og arbejdsglæde ved at være i lige den her virksomhed, får man nemmere ved at give folkene tæt på markedet friheden til at træffe de beslutninger, som de synes er nødvendige. Alternativet er, at alle ting skal sendes tilbage til hovedkvarteret for at blive vendt og drejet for, at der kan tages en beslutning.

Jeg kan også se, at det har vist sig at være det rigtige i en corona-tid, som denne at være agil og beslutningsdygtig, specielt når man ikke kan besøge de forskellige dele af ens virksomhed rundt om i verden. Ikke mindst af denne årsag er det også en styrke, at vores beslutningskraft er forankret lokalt. Selvfølgelig har vi centraliseret alt det, som man skal centralisere, nemlig alt med økonomi, HR og finans samt vores IT og globale R&D. Her er der en masse synergi i at samle trådene centralt, mens alt det markedsrettede er lokalt forankret.”

3. Invester i at finde de rigtige ledertalenter
”På Human Ressource-siden er det altid optimalt at have en stærk intern pipeline i organisationen, når det gælder om at rekruttere ledere til at overtage efter andre. Det må være ambitionen, at vi har talenter, der kan fylde de huller, som kommer, når folk går af eller vælger at prøve noget andet. Men det er ikke altid sådan, at man har de rigtige folk internt. Det er min erfaring, at man er nødt til at være ret kompromisløs, når man sætter en search i gang efter en person. Her er man nødt til at gå efter de bedste. Vi bruger – tror jeg, nogen vil synes – temmelig mange penge på at rekruttere og processerne omkring det. Og jeg mener, at det er pengene værd, når man nu som os gerne vil have ledere, der er klar til at tage et ansvar. Her kan det ikke nytte noget, at man går på kompromis og ikke insisterer på at få de bedste.

Så forsøg at opbygge en god pipeline. Og hvis det ikke lykkes, så bør der virkelig investeres i at finde de rigtige talenter. Det er ret vigtigt.

Diversitet er rigtigt mange ting. Og i forhold til at få flere kvinder ind, er vi udfordret. Vi har identificeret problemet. Jeg har udtalt, at vi har for få kvinder. Eller mere præcist: vi vil stadig have den dygtigste til jobbet, og vi vil ikke prioritere køn på bekostning af kompetence. Men når det så er sagt, er vi nødt til at få flere kvinder ind. Min erfaring er, at når man har flere kvinder med på ledelsesniveau, kommer man mere nuanceret rundt om emnerne.

Jeg har en enkelt ting, som jeg finder ret vigtigt, når det det gælder om at finde det bedst mulige ledelsesteam. Jeg bryder mig meget lidt om ja-typerne, eller dem, som siger det samme som en selv. Vi har virkelig brug for folk, der kan være med til at udfordre os. Det er der, at de, som kommer udefra, kan være med til at udfordre os, for at bringe os videre. Her er det vigtigt, at man ikke søger efter dem, som ligner en selv alt for meget. Man kan have en tendens til at finde nogle, man kan spejle sig selv i. Men det er jo ikke det, der er lykken.”

4. Skal opkøb lykkes, skal topledelse være dybt involveret
”Noget af det, som vi har været rimeligt gode til, er at integrere opkøbte virksomheder. Det har vi haft succes med. Vi har de sidste fem år købt ti væsentlige virksomheder og lagt dem ind i DLF-koncernen. Vi har fordoblet vores omsætning her gennem de sidste tre til fire år. Så det at lykkes med opkøb er utroligt vigtigt. En af årsagerne er, at topledelsen har været dybt involveret. Det er noget, vi har prioriteret gennem hele rejsen.

Det er med til at sikre, at vi får screenet de dårlige opkøb fra. Vi er helt inde i duediligence-processerne, så vi i den proces tænker integrationen af virksomhederne i vores eksisterende forretning. Hvor passer de ind? Og hvor er det, vi har nogle udfordringer? Hvor er det, vi finder de muligheder, som er fantastiske? Hvor er de punkter, som ikke passer ind i det, vi skal arbejde med?

Man skal ikke outsource due diligence-processen. Man er som topledelse nødt til at investere meget tid i den slags. Det betaler sig tilbage på det, man sparer ved at få de opkøbte virksomheder rigtigt integreret. Vi har med succes gennemført rigtigt mange opkøb i tidens løb. Og årsagen til det er, at vi arbejder meget fokuseret på at få dem til at lykkes.

Det handler om, at vi kender virksomheden, vi køber, rigtigt godt, inden vi sætter en underskrift på et papir. Vi har identificeret, hvad der skal ske efter, at vi har fået nøglerne til virksomheden. Vi skal ikke til at famle rundt efter noget, men vi kan gå målrettet efter det. Og vi kan melde ret klart ud til virksomheden, hvor det er, at vi ser nogle muligheder. Så må jeg også sige, at vi generelt har fået tilført rigtigt meget god ledelseskraft fra de virksomheder, som vi har købt. Og de ledere har vi også været i stand til at give betydelige ledelsesroller.”

5. Ambitiøse ledere tiltrækkes af vækst
”Det handler ikke bare om vækst på toplinjen. Det skal være profitabel vækst. Det har rigtigt mange positive konsekvenser hele vejen rundt. Det giver nogle muligheder for at markedsføre sig. Det giver muligheder for at investere mere i research & development, fordi vi er stand til at skalere det i forhold til flere markeder.

Så må vi sige, at vækst også giver mulighed for at tiltrække nogle ambitiøse ledere, som gerne vil være en del af en succes og en vækstrejse. Modsat er der ikke rigtigt nogen, som kan se sig selv af det modsatte.

Derfor er det afgørende at sikre, at virksomheden hele tiden er i fortsat udvikling og arbejder målrettet på det. Det kan være organisk som uorganisk vækst. Begge dele er særdeles relevante her. Det giver en meget stærk corporate spirit, hvis man kan eksekvere det.”

Log ind