Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Køb adgang
Log ud Log ind
Alle artikler Side 2

Topperformers forstår at udnytte konkurrencefordele

Mange erhvervsvirksomheder oplever, at de går glip af vækstmuligheder. De ser konkurrenter lancere nye produkter og indtage nye markeder – også i situationer, hvor de egentlig selv var bedre positioneret til at vinde. Hvorfor? En undersøgelse fra McKinsey blandt 1.250 topledere peger på en markant forskel mellem de bedste økonomiske performers og resten af feltet.

Ifølge McKinsey er der især èn ting, der adskiller topperformers fra resten. Det er deres evne til systematisk at udnytte konkurrencefordele. De integrerer i højere grad deres unikke styrker, når de tager beslutninger. De bruger dem aktivt, når de prioriterer initiativer, allokerer ressourcer og går efter nye muligheder.

Konsulenthuset har i forlængelse heraf søgt at undersøge mere præcist, hvordan vindervirksomhederne arbejder med deres konkurrencefordele – og hvorfor netop deres tilgang skaber stærkere resultater.

Undersøgelsen viser, at de fleste ledere har et rimeligt klart billede af deres nuværende konkurrencefordele. Otte ud af ti adspurgte angiver, at de som minimum er nogenlunde overbeviste om, hvad der differentierer deres virksomhed fra resten. Så fundamentet er egentlig lagt.

Til gengæld forventer en tredjedel, at selve naturen i deres konkurrencefordel vil ændre sig inden for de næste fem år. Hvilket kaster det hele lidt op i luften igen. Denne forventning vidner nemlig om et markant skifte.

Mange virksomheder kommer til at skulle gentænke deres forretningsmodel for at forblive konkurrencedygtige – noget som hele 79 pct. af respondenterne forventer bliver nødvendigt.

Dette hænger godt sammen med det trusselsbillede, der viser sig i undersøgelsen. Interessant nok peger lederne nemlig ikke på deres traditionelle konkurrenter som de primære trusler. Den største bekymring kommer fra trends uden for deres egen industri: nye markedsaktører og tech-drevne spillere.

Hvad gør top performers så anderledes?

De virksomheder, der konsekvent leverer de bedste resultater, adskiller sig ved et markant større fokus på konkurrenceevne. De arbejder aktivt med at forstå og styrke deres differentiering fra feltet. Top performers lægger også langt større vægt på at validere deres konkurrencefordele med data og fakta, så beslutninger træffes på et solidt grundlag frem for mavefornemmelse. De arbejder systematisk, er grundige, går metodisk til værks.

Denne dybere indsigt i konkurrenceevne betyder også, at top performers er bedre aligned internt. Forståelsen af virksomhedens styrker er ikke forbeholdt ledelsen. Den er forankret bredt i virksomheden. Det betyder, at teams arbejder i samme retning, der er mindre friktion, man tør prioritere ressourcer anderledes.

Derefter bruger top performers aktivt deres indsigt. Når de prioriterer investeringer og træffer valg om, hvor virksomheden skal satse, tager det udgangspunkt i deres viden om konkurrencefordele.

Kort sagt: beslutninger, der tager udgangspunkt i virksomhedens reelle styrkepositioner, fører til bedre resultater. Samlet viser erfaringerne altså, at top performers har en mere disciplineret tilgang til både at validere og anvende deres konkurrencefordele.

For virksomheder, der ønsker at styrke deres egen position, peger indsigterne på tre praktiske tiltag:

1) Forstå, hvad der driver performance helt nede på celleniveau. Gå længere ned i materien og identificér præcist, hvad der driver den økonomiske performance fremad. Når drivkræfterne forstås i detaljer, bliver det muligt at opdage tidlige tegn på ændringer i markedet, der kan påvirke konkurrenceevnen. Det giver tid til at reagere og justere retning.

2) Validér antagelser om konkurrencefordele. Antagelser, der gav mening tidligere, er ikke nødvendigvis brugbare i dag. Brug eksterne data til løbende at teste, om virksomhedens styrker stadig skaber reel differentiering.

I en verden præget af stigende forandring og usikkerhed kan AI-baserede værktøjer gøre arbejdet mere overskueligt. De kan scanne markedet, analysere mønstre og overvåge udviklingen i realtid.

3) Træf informerede investeringsbeslutninger. Forstå, hvad der reelt driver performance: Hvad er kunder villige til at betale mere for? Hvordan har markedet ændret sig? Og hvad er forskellen på en generel styrke og en styrkeposition, der faktisk vinder forretning? Disse indsigter bør omsættes til prioriteringer og ressourceallokering.

MAL

Ti danske topchefer om fire veje til digital succes

Selv om hver virksomhed bør tage stilling til, hvordan de nye muligheder i digitalisering bedst udnyttes, er der alligevel en række faktorer, der er væsentlige for alle virksomheder, uanset branche og digitalt stade. Blandt andet bør digitaliseringen altid være kundedrevet, og det er vigtigt, at organisationen er smidig og fleksibel for at udnytte de nye muligheder.

Digitalisering handler om meget mere end at anskaffe sig nye digitale systemer. Men man kan ikke sige mere præcist, hvad digitalisering så er, for det vil variere meget fra virksomhed til virksomhed, alt efter hvad dens branche er, og hvor langt den er nået i udviklingen i den nye digitale verden.

Ja, ovenstående er efterhånden banal viden. Bestyrelser ved godt, at digitalisering ikke er noget, man bare kan slå op i en manual. Men konsulentfirmaet Heidrick & Struggles har alligevel identificeret fire faktorer for succes, der går igen i næsten alle virksomheder. Guiden med de fire råd er baseret på interviews med ti bestyrelsesformænd, adm. direktør og it-direktører i store danske virksomheder, der er så forskellige som COOP, Tryg og Grundfos.

Konklusionerne fra interviewrunden har Heidrick & Struggles præsenteret i en rapport med titlen ” Perspectives from Denmark Digital: acceleration – what does it take ”. De fire grundlæggende betingelser for succesrig digitalisering er:

Den adm. direktør bør sætte sig i førersædet: Det gælder også i de virksomheder, der endnu har en it-chef. Denne kan godt være den daglige operatør, men topchefen er central i henseende til at formulere strategien, koordinere tiltag på tværs af organisationen og fastholde momentum. Bag sig må den adm. direktør have en bestyrelse, der besidder digitale kompetencer.

Den bedste digitalisering er kundedrevet: For nogle virksomheder handler digitaliseringen udelukkende om at spare omkostninger internt. Dette kan også have værdi, men erfaringen tilsiger, at den bedste tilgang er at spørge sig selv, hvordan man kan forbedre det produkt eller den ydelse, der når frem til kunden.

Agilitet er alfa og omega: ”Agil” er et efterhånden latterliggjort modeord, men i digitalisering er det en helt afgørende egenskab. Når en organisation er agil, virker den som en organisme, forklarer Heidrick & Struggles: Den nedbryder uhensigtsmæssige elementer – f.eks. afdelinger, der er overflødige efter digitaliseringen – og den fordeler ressourcer fleksibelt og efter behov. Hertil kommer, at det falder en agil organisation mere naturligt at indgå i eksterne partnerskaber.

Digitalisering handler om kultur: Meget ofte er muligheden for at generere og anvende store datamængder det, som skaber de mest succesfulde digitaliseringer. Men succesen beror primært på det sidste – altså anvendelsen. Groft sagt: At generere data og regne på dem kan man købe maskiner til, men konklusionerne kommer af en måde at tænke på, hvor man holder sindet åben for, at tingene måske skal gøres på en helt anden måde end hidtil.

Krav til bestyrelsen
Heidrick & Struggles har tidligere beskrevet, at virksomheder kan være i fem forskellige faser, men efter interviewene med danske erhvervsledere er det kortet ned til tre faser, som også er mere intuitive: Der er begynderne, der er de meget avancerede, og indimellem er der dem, der er på vej fra den ene til den anden gruppe.

Undervejs ændres kravene til virksomhedens nøglepersoner markant. Det gælder ikke mindst for bestyrelsesformanden. I den uavancerede virksomhed er det vigtigste krav til ham eller hende at forstå, at digitalisering er vigtigt, og at man på dette punkt må arbejde med visioner snarere end håndgribelige målsætninger.

I mellemfasen er det tværtimod vigtigt at sætte klare mål, f.eks. til produkter, der skal på markedet. Mellemfasen er den vanskeligste for bestyrelsen, fordi denne på én gang skal holde fast i de resultater, der allerede er skabt, og sikre, at man også kommer videre. Opgaven betyder, at der bør være et bredt sæt af digitale kompetencer i bestyrelsen.

I den avancerede fase bliver det igen lidt nemmere – bestyrelsen kan forme strategier ud fra vilkårene i omverdenen og tage for givet, at strategierne bliver ført ud i verden med brug af digitale redskaber og tankegange.

Ændringer fra første til sidste fase er størst for it-chefen. Han har en meget vigtig funktion under første fase, men skal allerede et sted under anden fase losses ud. Her bliver den centralistiske tænkning, som denne chefpost symboliserer, nemlig en belastning for den videre udvikling.

Investorfokus på bløde værdier, men glemmer det klassiske

Undersøgelse viser, at britiske storinvestorer i disse år ved bedømmelse af børsnoterede selskaber har ekstremt stort fokus på klima og diversitet. Men deres fokus sker på bekostning af nogle af de klassiske discipliner, eksempelvis rapportering og revision, som får ubetydelig opmærksomhed. Overraskende er det, at selskabernes omdømme indgår med lavest vægt i investorernes bedømmelse.

Kan du huske finanskrisen? Her blev fårene virkelig skilt fra bukkene blandt de børsnoterede selskaber på børsen. Mange virksomheder blev afsløret i optimistisk regnskabsrapportering og boblelignende værdiansættelser af deres aktiver i jagten på hurtige gevinster. Det blev afsløret, at mange virksomheder blev holdt oppe af en kombination af stærk højkonjunktur og dårlig rapportering.

En ny undersøgelse viser, at institutionelle investorer i England i påfaldende grad har rettet deres opmærksomhed alle andre steder hen end på netop de faktorer, der i 00’erne skabte et korthus, som endte med at blæse omkuld. Det fremgår af en gennemgang , som EY har udarbejdet af, hvordan de 30 største britiske investorer håndterer den såkaldte UK Stewardship Code om håndtering af deres aktive ejerskab som investorer.

Undersøgelsens resultater bygger på investorernes egen rapportering, og på grundlag heraf har EY defineret otte fokusområder og givet en karakter alt efter, hvor meget investorerne gør ud af dem. De otte fokusområder er i rækkefølge efter den opmærksomhed, investorerne gav dem: Altså størst opmærksomhed til miljø, dernæst governance og efterfølgende social impact, human capital, strategi og resultater, rapportering, revision og forsikring og endelig tillid og selskabets omdømme.

Fokusområderne er vurderet på en skala fra 1 til 5, og tillid og omdømme scorer blot 1,08. Investorerne har altså stort set ingen interesse i dette emne. Det er alligevel påfaldende så kort tid efter finanskrisen.

Det er også påfaldende, at de seneste årtiers revisionsskandaler tilsyneladende er glemt. Betydning af regnskabskvalitet og revision får en score på 1,36. Et signifikant mindretal af investorerne viser en vis interesse for regnskab og revision, men flertallet af investorer vægter slet ikke kvalitet af revision og regnskab, som en del af deres arbejde med at vise ansvarlighed.

EY har efterfølgende advaret investorerne om, at de bør give mere opmærksomhed til de klassiske dyder i ansvarlig virksomhedsledelse. Men skal man være venlig overfor investorerne, kan man også hæfte sig ved, at man ikke kan have alt som topprioritet. Det, som de store investorer anvender mest energi på, er de temaer, der helt aktuelt er oppe i tiden: Miljø, diversitet og økonomisk ulighed.

Allerhøjest ligger miljø med skalaværdien 2,4. Her er det ikke overraskende, at undergruppen klima trækker mest, mens der er lidt mindre opmærksomhed om bæredygtighed generelt. Næsthøjest ligger governance med skalaværdien 2,07. Her er der større spredning i undergrupperne. Den praktiske ansvarlighed i henseende til at sikre virksomhedens soliditet, såsom risikostyring og planlægning af arvefølgen i direktionen, vækker mindre interesser.

Derimod er der stort fokus på bestyrelsens sammensætning og aflønningen af ledere. Altså de emner, der trækker overskrifter i medierne.

Kapitalejere går op i klima
Undersøgelsen har også en anden opdeling, idet der er skelnet mellem de investorer, som selv ejer den forvaltede kapital, og så de aflønnede Asset Managers, der forvalter andres kapital, eksempelvis pensionskasser. Den første gruppe udmærker sig ved stort set ikke at beskæftige sig med ansvarligt ejerskab. Kun én sag optager dem for alvor: Klima.

Om der her er tale om ansvarlighed i en altruistisk forstand, eller om man mere nøgternt anser aktiv klimaindsats som en strategisk nødvendighed, fremgår ikke af undersøgelsen. De lønnede kapitalforvaltere har en meget bredere tilgang til ansvarlighed, og de viser en eller anden grad af interesse over hele brættet.

Forskellen er især markant, når det kommer til governance, hvor de eksterne forvaltere har mest fokus. Det er igen et tankevækkende forhold, når man ved, at de selvstændige kapitalejere ofte vil have direkte og succesfuld erfaring med virksomhedsdrift. De overlader trygt alle bekymringer om risikostyring til bestyrelserne i de virksomheder, de er investorer i, og modesagerne med diversitet og aflønning afføder hos dem kun et enkelt løftet øjenbryn.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Seks strategier til en uforudsigelig fremtid

Det eneste, der er sikkert ved fremtiden er, at den er usikker og ukendt. Dette citat rammer meget præcist tidsånden. Et marked, der er præget af uro, usikkerhed og uvished, gør det svært at planlægge – meget svært. Så derfor må man ifølge Deloitte tage en anden tilgang for at navigere.

Globale målinger fra World Uncertainty Index viser, at usikkerheden har ligget på et historisk højt niveau siden 2015. Hvad der kommer til at ske de næste par år, kan ingen med sikkerhed forudsige.

Det udfordrer nogle af de helt grundlæggende antagelser bag klassisk planlægning af forretning og arbejdsstyrke. Tidligere kunne man i høj grad læne sig op ad historiske trends og lineære forecasts. Men det fungerer ikke længere. Hvad gør man så? Deloittes kommer med seks strategier som bud på vejen frem.

Flere potentielle fremtider. Første skridt er at slippe tanken om én forventet fremtid. I stedet bør man arbejde med tanken om flere mulige fremtidsscenarier. Scenarieplanlægning bliver dermed et centralt værktøj.

Ved at inddrage et bredt spektrum af usikkerheder – fra makroøkonomiske forhold til teknologisk udvikling – kan man opbygge et relevant sæt ‘what-if’-scenarier. Pointen er altså ikke at ramme plet, men at være forberedt på spændet af det, der realistisk kan ske.

En vigtig del af arbejdet er at identificere tidlige indikatorer, som kan signalere, hvilken retning udviklingen bevæger sig i. Dermed kan man justere kursen i takt med, at et bestemt scenarie begynder at tage form. Samtidig kan ledere for hvert scenarie kortlægge, hvilke kompetencer der bliver mere kritiske – og hvilke der mister værdi.

Digital tvilling-teknologi. En af de mest interessante nye teknologier er den, der kaldes en ‘digital twin.’ En digital tvilling, der imiterer arbejdsstyrken. Helt kort bygges der en digital model, der afspejler arbejdsstyrkens kompetencer, roller, workflows og kapacitet ved hjælp fra AI og machine learning. Og allervigtigst kan den bruges til at simulere forskellige situationer.

Det giver mulighed for at teste beslutninger i et virtuelt miljø, før de implementeres i virkeligheden.

Åbne for flere muligheder. Inspireret af forfatter David Weinberger bør man indse, at fremtiden ikke kan forudsiges, og det derfor er mere værdifuldt at skabe en bred palette af muligheder end at satse på én vej frem. At kaste en masse bolde op i luften, og så se hvad der lander godt.

I praksis kan det betyde mere eksperimenterende arbejde. At etablere mindre, autonome teams – der fungerer lidt som flere interne startups i virksomheden. De kan hurtigt teste nye idéer, arbejdsformer og forretningsmuligheder i mindre skala.

Indbyg en buffer til det uforudsigelige. Hvad skal man stille op, når der sker noget, som ingen kunne have forudset? Nogle begivenheder ligger simpelthen uden for det, man realistisk kan forestille sig – som det globale chok under coronakrisen. Svaret er, at man kan indbygge en buffer, et råderum, til når det utænkelige sker.

Når man regner med, at medarbejdere konstant kan arbejde på fuld kapacitet, er der meget lidt plads til at håndtere akutte ændringer, uventede kriser. Ved bevidst at planlægge efter f.eks. 80 pct. kapacitet skabes et råderum. Det giver mulighed for hurtig omstilling, når behovene ændrer sig fra den ene dag til den anden.

Tænk arbejdsstyrken som en portefølje. Inden for finans er porteføljetankegang et grundprincip i risikostyring: Man spreder sine investeringer, fordi man ved, at nogle vil dykke, mens andre stiger.

Ifølge Deloitte kan den samme logik overføres til planlægning af arbejdsstyrken. Virksomheder kan opbygge en balanceret ‘portefølje’ af human capital. Det kan f.eks. være en kombination af fastansatte, ekstern arbejdskraft, automatisering og AI – samt en bevidst prioritering af fundamentale færdigheder, der kan overføres på tværs af roller.

Sæt menneskelige evner i centrum. I en verden, hvor teknologi udvikler sig ekstremt hurtigt, er det noget nær umuligt at forudsige præcist, hvilke tekniske kompetencer, der kommer til at være brug for blot få år frem. Derfor bliver det vigtigere at planlægge efter menneskelige evner – de kommer nemlig aldrig til at blive irrelevante.

Kompetencer som nysgerrighed, kreativitet, kritisk tænkning, dømmekraft og evnen til at lære nyt bliver endnu vigtigere. De gør nemlig medarbejdere i stand til at tilpasse sig. Spørgsmålet er derfor ikke, om medarbejdere allerede har de ‘rigtige’ kompetencer – men om de har potentialet til at lære dem.

MAL

Intern opbakning til CEO’en giver ekstra styrke

Korn Ferry mener, at succesfulde CEO’er bør gå op i hvor mange følgere de har. Og nej, vi mener ikke Instagram-følgere. Men den følgerskare, den opbakning, de har blandt deres egne medarbejdere. Den er nemlig vigtigere end nogensinde før.

“Man kan ikke gå forrest og lede, hvis ingen følger efter”. Sådan siger ledelseseksperter fra Korn Ferry.

Opbakning i den interne organisation er helt central, når det kommer til ledelse. Sådan lyder deres klare vurdering. Som CEO er det helt afgørende, at medarbejderne står bag én: at de tror på chefens vision, stoler på den udstukne retning og følger dem i op- og nedture.

Den interne opbakning ses som en af de stærkeste indikatorer på CEO-succes. Samtidig stiger CEO-turnover markant. Hvor CEO-skifte i 2024 lå på omkring 7 pct., steg det til 12 pct i 2025. Det betyder et større pres på ledere for hurtigt at vinde medarbejdernes tillid og støtte.

Bestyrelser har også bemærket dette skifte. De ser i stigende grad efter muligheder og handlinger, der kan skabe bred opbakning hos medarbejderne. Netop derfor kigger de efter CEO-kandidater, der har personlige kvaliteter ud over de traditionelle fagkompetencer.

Det er nemlig én ting at blive anerkendt som dygtig af sine nærmeste kolleger. Men det er i en helt anden liga at opbygge et positivt image i hele organisationen. Det kræver en indsats. I lyset af dette har konsulenthuset opstillet tre gode råd til, hvordan CEO’er, og andre ledere, kan styrke opbakningen fra medarbejdere.

One-size-fits-all fungerer ikke. En af de store udfordringer er, at arbejdsstyrken aldrig har været mere kompleks. Altså: der er store forskelle på medarbejdernes behov, deres ønsker og deres syn på tilværelsen. Op til fem generationer er repræsenteret på arbejdsmarkedet. De motiveres af forskellige faktorer, har forskellige forventninger og foretrækker forskellige kommunikationsmåder.

Det stiller store krav til CEO’ens evne til at ramme bredt. Det betyder dog ikke, at budskabet skal ændre sig fra målgruppe til målgruppe. Retningen og værdierne skal være konsistente. Men måden, budskabet bliver formidlet på, bør være fleksibel, nuanceret og tilpasset modtageren. Når kommunikationen rammer, er medarbejdere langt mere tilbøjelige til at engagere sig – og i sidste ende bakke op.

I praksis kan det betyde, at man går i dybden med tal, scenarier og risikovurderinger sammen med finansafdelingen, mens man med en kreativ afdeling i højere grad bruger storytelling, billeder af fremtiden og konkrete eksempler på, hvordan strategien giver mening i deres hverdag. Budskabet er det samme – men indpakningen er forskellig.

Vær ægte og autentisk – og lyt. Medarbejdere gennemskuer hurtigt om en leder reelt er engageret eller bare spiller det. De fleste mennesker kan mærke forskellen på en CEO, der er oprigtigt nysgerrig, nærværende, interesseret, og en, der blot tjekker et punkt af på to-do listen og går videre til næste møde.

Autenticitet i ledelse handler ikke om at dele alt eller være decideret uformel konstant. Det handler om ægte interesse. Om at stille spørgsmål – og faktisk lytte. Om at forsøge at forstå de udfordringer, medarbejdere står med i praksis, ikke kun på PowerPoint-slides. Når medarbejdere føler sig hørt og taget alvorligt, styrker det både tillid og engagement.

Det modsatte har også et navn. Korn Ferry beskriver det som performativ ledelse – når ledelsesadfærd mest af alt er en facade. Når man siger de rigtige ting, men ikke følger op. Når man udstråler, at man vil ændre adfærd, men ikke gør det. Den slags underminerer hurtigt troværdigheden og er en direkte vej til at miste opbakning.

Prioritér mennesker. I sidste ende handler opbakning om relationer. Ægte interesse i mennesker skaber stærkere relationer. Og stærkere relationer skaber tillid. Her spiller emotionel intelligens en afgørende rolle.

CEO’er, der formår at aflæse stemninger, vise empati og reagere med omtanke opbygger troværdighed. Det skaber en oplevelse af psykologisk tryghed, hvor medarbejdere tør være ærlige, bidrage med idéer, og sige til, når noget ikke fungerer.

En konkret måde at styrke dette på er at afholde lyttesessioner med små grupper af medarbejdere. I det format bliver dialogen mere nærværende, og samtalerne kan bevæge sig ud over statusopdateringer og KPI’er. Det giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende – også på et mere personligt plan.

MAL

Guide: Sådan får du den første bestyrelsespost

Sidder du med en guldgrube af erfaringer og kompetencer, som kan bidrage markant til bestyrelsesarbejdet i mange virksomheder – men uden at nogen uden for dit personlige netværk kender til dig? Det er her, du skal pleje dit netværk. Men allerførst skal du gøre dig klart, hvilke kompetencer, du kan bidrage med.

Hvis du aktivt og på eget initiativ søger et job på arbejdsmarkedet, som du ikke har haft før, så skal du have et passende CV, der beskriver hvorfor du er relevant til jobbet. Det kan lyde som en banalitet, og er det for så vidt også.

Men der er forbløffende mange erhvervsfolk, der går med ambitioner om en bestyrelseskarriere, som ikke stiller med andet end et hastigt opdateret CV fra dengang, de var unge. Og det er en stor fejl.

Her er en kort guide til, hvordan erhvervsfolk kan forberede sig til en bestyrelseskarriere, og hvordan man positionerer sig til den første bestyrelsespost. Guiden er målrettet mod de erhvervsfolk, som har haft en solid karriere op til direktionsniveau, men som nu også ønsker en karriere i bestyrelser.

Vi gennemgår her nogle af de centrale greb til, hvordan man lander den første bestyrelsespost: Det med CV’et er en almindeligfejl. Misforståelsen kan muligvis bero på, at bestyrelsesposter stadig har en aura som noget, man bliver udnævnt til i kraft af sin erfaring og de resultater, man har skabt.

Men i dag er det andre hensyn, der i fokus hos dem, der finder nye bestyrelsesmedlemmer, herunder rådgivere og bestyrelsesformænd. Nye bestyrelsesmedlemmer har i dag langt oftere end tidligere nogle specialkompetencer, som bestyrelsesformanden mener mangler.

Efterspørgslen efter generelle ledelseskompetencer er altså nedadgående, mens efterspørgslen efter skarpe fagkompetencer er opadgående. Man er indstillet på, at en sværvægter fra erhvervslivet kan blive fravalgt til fordel for en person, som de aldrig har hørt om før.

Men så forudsætter det naturligvis, at dem, som byder ind på en bestyrelsespost, formår meget skarpt at beskrive de kvalifikationer og erfaringer, der gør dem relevante til bestyrelsen:

For det første: Du skal overveje, hvad tidens bestyrelser særligt efterspørger af fagkompetencer, og om nogle af dine kompetencer og erfaringer matcher med disse aktuelle behov. Lad de rigtige ord om det indgå i CV’et.

For det andet: Fremhæv de erfaringer fra din karriere, som har specifik relevans for bestyrelsesarbejde. Det er typisk opgaver af strategisk betydning, f.eks. med udvikling af nye produkter eller med opkøb og fusioner. Kom også ind på de erfaringer, du har gjort dig i disse tilfælde. Det kan også være specialistkompetencer, som bestyrelserne efterspørger i disse år, eksempelvis digitale kompetencer, SoMe, klima og diversitet/kampen om talenterne.

For det tredje: Hvis hele din karriere har været i én virksomhed, så gør dig umage med at beskrive de forskellige funktioner, du har haft. Har din karriere været i flere virksomheder, men i én branche, så nævn, hvordan erfaringer og kundskaber kan være relevant for andre brancher.

For det fjerde: Vær kort og præcis. Et CV skal højest være på et par sider. Brug gerne tal til at beskrive dine resultater. Hold dig til fakta, lad være med at overdrive, og undlad i det hele taget pynt, der ikke er helt sandt. Undgå også slang. Der skal være private oplysninger med, men de skal ikke fylde meget.

Hvem kan give dig gode referencer: En stor del af det at få sin første bestyrelsespost, og at have succes i den, handler om at have nuværende eller tidligere chefer, som vil anbefale dig. Din daglige chef er den mest oplagte person i dit netværk til at anbefale dig.

Vigtigt er det også, at din arbejdsgiver synes det er en god idé, at du tager en ekstern bestyrelsespost. Det må helst ikke være sådan, at arbejdsgiveren frygter, at du får mindre tid og energi til overs til dit daglige arbejde. Så du skal overbevise arbejdsgiveren om, at eksternt bestyrelsesarbejde også gør dig til en bedre og dygtigere medarbejder.

Men først er der nogen, der skal ”opdage” dig. Networkning er derfor altafgørende. Og du skal derfor have antennerne ude og være beredt på at slide skosålerne ned og at drikke en hel masse kaffe. Det kan være sammen med nuværende eller tidligere kolleger, gamle studiekammerater eller med naboer.

Og så skal du gøre dit navn velkendt hos alle de relevante rekrutteringsfirmaer, som forhåbentlig en dag med interesse vil læse dit CV, fordi de søger en person med lige netop din fagkompetence.

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

5 grundregler: Bevar markedspositionen efter digitalisering

Amerikanske Dominos Pizza var meget tidligt ude med at give kunderne mulighed for digital bestilling, og siden 2004 har selskabets aktie givet større afkast end Googles. Boston Consulting Group fremhæver det som et eksempel på, at digitaliseringen langt fra altid fører til, at nye selskaber tromler de gamle. Men de ”gamle” selskaber skal naturligvis tage digitaliseringen alvorligt, hvis de vil bevare deres markedsposition.

Den digitale verden har bragt talrige historier om virksomheder, der på få år er gået fra ingenting til nærmest at eje deres branche. Amazon, Google og Facebook er de bedste eksempler. Omvendt er der også en stærk fascinationskraft i historier om gamle solide virksomheder, der som Kodak og Blockbuster på få år bliver kørt helt af banen.

Mindre opmærksomhed har der været på det, som snarere er hovedtrenden: At store gamle spillere i en branche også ender med at vinde det digitale kapløb, så diverse startups skuffet må forlade banen igen, eller acceptere kun at spille biroller. Sådan er det f.eks. i mediebranchen, hvor de gamle virksomheder nok er pressede, men hvor de stadig sidder på næsten hele markedet for nyhedsformidling. I mange brancher er det endnu uafklaret, hvem der løber af med sejren, og her er der en håndfuld grundregler for digitaliseringsprocessen, som de eksisterende markedsledere kan iagttage, anfører Boston Consulting Group (BCG) i en analyse :

Få overblik over digitaliseringens strategiske betydning: Digitalisering er meget mere end at effektivisere og automatisere. Det handler i høj grad også om at give kunderne helt nye fordele. Og nye innovative aktører, der udnytter muligheden i at forny produkterne eller services, kan ofte snuppe en stor del af markedet. Disse forhold skal man overveje nøje, ikke mindst ved at bruge sin fantasi.

Sæt ambitionerne højt: Vil man komme først i mål, er det ikke nok at følge flokken. Man må selv tage initiativer og vise mod, når man igangsætter ændringer, som også kan påvirke markedet på måder, der skader en selv. Det var f.eks. mangel på mod, der slog Kodak og Blockbuster ihjel. De var først på markedet med henholdsvis digitale fotos og streaming af film, men de turde ikke satse på det, fordi det også ville formindske omsætningen hos dem selv.

Der behøver dog ikke at være tale om, at man skal disrupte sig selv, sådan som det var den almindelige frygt for ikke mange år siden. Der kan også bare være tale om, at man sætter barren højt for sig selv. Renault definerede f.eks. en målsætning om, at et digitaliseringsprogram skulle hæve EBIT med 25 procent, og havde succes med det.

Fokuser og sats: Ofte kan begrænsede digitaliseringsprocesser give signifikante besparelser eller andre fordele. Der er intet forkert i at høste sådanne. Som stor aktør kan man også investere i startups med en spændende teknologi, sådan som mange større danske koncerner gør det i dag. Men man skal heller ikke stikke sig selv blår i øjnene.

De digitaliseringsprocesser, der virkelig rykker, er meget dyre og kræver høj opmærksomhed fra ledelsen og organisationen i øvrigt. Derfor skal man træffe nogle valg om, at man vælger den ene vej fremfor den anden. John Deere, producent af landbrugsmaskiner, har haft succes med det flere gange. F.eks. har man udviklet sprøjter, der ved hjælp af AI kan spotte bestemte slags ukrudt, når de kører hen over marken. Det var dyrt, men nu kan man sælge præcisionssprøjter, der sparer på de kemiske giftstoffer.

Optræn nye strategiske muskler: Den kritiske faktor vil ofte være de menneskelige ressourcer. Folk med specialistviden på de it-områder, ledelsen vælger at satse på, forekommer sjældent i rigelige mængder på arbejdsmarkedet. Derfor må virksomheden for det første gøre sig attraktiv som arbejdsplads for de talenter, der nu engang er derude. Men den må også økonomisere med de specialister, den har eller får i staben. Måske kan nogle af dem servicere flere afdelinger, og måske kan man optimere deres indsats ved at fritage dem for opgaver, der ikke er indenfor specialet.

Brug (mere) aktiv ledelse: En digitaliseringsproces kan i sidste ende betragtes som en transformation som så mange andre – som hvis en ny ledelse vælger at gøre noget ved et for højt omkostningsniveau, eller at dreje produkter eller ydelser hen mod nogle lidt andre kundegrupper. Men især hvis det er en branche, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, kan der være behov for, at ledelsen hyppigere end ellers følger op på ikke bare fremdriften i den planlagte proces, men også om den stadig er optimal for markedet. Der kan være behov for ganske markante justeringer af strategien undervejs.

Sten Thorup Kristensen

Uden stærk kultur ingen vækst

Nøglen til fortsat vækst i et stadigt hårdere detailhandelsmarked er at bygge en kultur designet til at give kunderne en oplevelse, de ikke kan få hverken online eller i de store discountkæder. Med den opskrift har Jan Steinicke på blot otte år opbygget en butikskæde på 12 butikker i kæden KSO landet over med planer for yderligere vækst. Opskriften på succes som leder af virksomheden er bygget på tre afgørende værdier, fortæller han til fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.

Selvom dansk detailhandel trods usikre tider oplever vækst, er det langt fra et marked for iværksættere med en drøm om at drive egen virksomhed. De små selvstændige har nemlig yderst trange kår i dansk detailhandel.

I løbet af perioden 2012-2022 blev hver femte detailforretning i Danmark tvunget til at lukke dørene. Trods butiksdød blandt de mindre butikker er beskæftigelsen i sektoren vokset med 8 pct., viser tal fra Dansk Erhverv.

Priskonkurrencen er skærpet, og forbrugerne har ændret vaner. Stadig flere byer har problemer med tomme butiksruder. Alligevel har Jan Steinicke på mindre end ti år formået at åbne tolv butikker i KSO-kæden (Kaiser Sport & Ortopædi), der primært sælger løbesko sammen med sundhedstjenester.

Nøglen til væksten på et marked domineret af online- og discounthandel, handler ifølge CEO’en om at opbygge en kultur, der sikrer kunderne en oplevelse af at være noget særligt. Fra 2023 til 2024 blev bruttoresultatet øget 40 pct. til 35 mio. kr. med en bundlinje på et par millioner kroner.

”Hvor andre bygger læhegn, bygger vi vindmøller. Vi går mod strømmen med en model i det fysiske detailunivers. Vi ser vores kunder som kommer i hobetal for at få det, vi tilbyder”, siger han, der i dag er CEO og medejer af kæden.

Efter at have brugt de sidste år på at bygge, hvad han betegner som det taktiske lag for kæden, nemlig de vigtigste lederfunktioner indenfor bl.a. logistik og butiksledelse, er kæden nu klar til at investere i yderligere vækst. Målet er i 2028 at have 16 butikker.

Som CEO er han gået efter at bygge en hybrid mellem et detailsalg med salg af løbesko og udstyr, og et klinikunivers med specialuddannede fysioterapeuter.

Hvordan kan det koncept fungere i et så presset marked for sportsudstyr, hvor både nethandel og discountkæder presser priserne i bund?

”Vi har også en webshop, men vi er fokuseret på det fysiske univers. I alle tolv butikker er det 100 pct. af vores kunder, der booker tid på forhånd til klinikdelen, mens 80 pct. af kunderne booker tid, når de skal købe sko i selve butikken.

Tager vi detailsporet, hvis du har booket tid på forhånd, er du som kunde ret købsparat. Samtidig arbejder vi meget med at gøre oplevelsen personlig for dig som kunde: Når du så kommer, bliver du budt på kaffe eller vand, og vi tager en snak om netop dine behov.

Vi har sat 45 minutter af til at hjælpe kunden frem til at finde de rigtige sko i et marked, der for de fleste almindelige forbrugere kan synes helt uoverskueligt at finde rundt i. Lige præcis det element af personlig oplevelse kan du ikke få online eller i de fleste store butikker eller kæder. Og netop derfor oplever vi så stor efterspørgsel på vores ydelser.”

Hvor er ideen til denne forretningsmodel opstået?

”Den er som opskriften på Coca-Cola blevet forfinet gennem de 25 år, jeg har været aktiv i branchen. Den bouillonterning er indkogt af mange års erfaring, og vi arbejder hele tiden på at forbedre den.”

Hvad har du gjort for at få dine medarbejdere til aktivt at bakke op om forretningsmodellen?

”Vi har arbejdet rigtig hårdt på at fastholde og udvikle vores kultur. De øverste ledelseslag – og jeg selv – fungerer som kulturbærere, og vi bruger rigtig meget energi på at fortælle de operationelle lag, hvorfor det er så vigtigt, at vi gør os umage. Vi, de tre ejere, tager rundt en gang om året fysisk til alle butikker. Vi stiller os op på de berømte ølkasser for at understrege, hvor vigtigt det er at arbejde efter virksomhedens kerneværdier.”

Du skal kunne mærke det andet menneske?

”Netop den del af kulturen, som handler om at give kunderne en oplevelse af at være i forgrunden, er så afgørende for virksomheden, at vi har defineret tre kerneværdier, der omkranser dette, nemlig nærvær, faglighed og passion.

Lige netop nærvær kan du jo ikke få online. Det er mennesker, der kigger på dig og rører ved din fod. Det samspil mellem to mennesker kan du ikke få online. Faglighed er bundet op på et internt uddannelsesprogram, som vi kalder KSO Academy, hvor vi stræber efter at vide mest muligt om biomekanik, altså kroppens bevægelser.

Passion handler om ild i øjnene: kunderne skal kunne mærke, at vi har glædet os til, at de kommer. Som kunde skal du mærke mennesket overfor dig, og at vi gerne vil dig.

Meget af det handler også om det, jeg har med mig som menneske. Jeg er meget drevet af at gøre tingene rigtigt første gang og opføre mig ordentligt. Den indstilling går igen i de valg, vi tager i det daglige. Vi arbejder meget målrettet og professionelt.

Samtidig er vi meget optaget af at sætte tæring efter næring. Vi spiller ikke kasino med det, vi har. Alt foregår meget velovervejet, så der sker ikke meget i virksomheden, som ikke er gennemtænkt ned til mindste detalje. Det er et mindset, som jeg har taget med mig.

Når det gælder de lidt mere bløde værdier, går vi meget op i, at vi snakker ordentligt til hinanden. Man skal gerne møde ind med et smil på læben. Gør du ikke det, skal vi sørge for at løfte dig. Det er afgørende for at få en god arbejdsplads, hvor du trives og bliver i lang tid, og i sidste instans får vi også solgt nogle flere varer.”

Hvordan håndterede I COVID-19, hvor store dele af den fysiske detailhandel lukkede ned?

”I de år fik vi ligesom alle andre i detailhandlen lukket vores virksomheder, da regeringen blev enormt forskrækket. Men lige præcis vores branche var begunstiget af, at folk kunne komme ud i naturen uden at smitte andre. Så vores omsætning steg, fordi når vi så havde åbent, var folk nede og rive varer ned af hylderne, så de kunne komme ud og bevæge sig. Zoomer vi ind på lige præcis de år, var de gode for KSO på trods af ondt i maven og grå hår.

Vores oplevelse er, at premiumsegmentet gerne vil betale, hvis de føler, at de får noget for pengene. Vi sælger rådgivning, hvor prisen bliver sekundær. Omvendt, har du brug for en bestemt fodbold bliver rådgivning ligegyldig og prisen det bærende element.

Men har din krop en skade, eller er den på vej til at få en skade, er det nogle andre faktorer, der gør sig gældende. Vi har oplevelsen af, at folk ikke er bange for at bruge penge hos os.

Største udfordring over de seneste år har været, at det bliver stadig sværere at rekruttere nye medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Vi forsøger at tilbyde gode arbejdsforhold. Min fornemmelse er, at i vores del af detailbranchen er vi et sted, man gerne vil være. Vi tilbyder medarbejderne nogle gode arbejdsvilkår. Modsat mange andre detailvirksomheder handler det for os om at tilbyde nogle ordentlige arbejdstider.

Det afgørende for os er interessen for vores fag – løb, bevægelse og sundhed. Vi har haft alt fra premierløjtnanter fra forsvaret til projektledere fra Danske Bank. Nogle er gået markant ned i løn, fordi de bare gerne vil være her. De ved ikke, hvor længe de bliver, måske nogle år, men de vælger os til, fordi de gerne vil cykle glad på arbejde.

I forhold til de værdier vi bygger på, er det netop lysten, som skal drive værket og ikke alle mulige andre forhold. Jeg prikker meget gerne dygtige mennesker på ryggen for at høre, om jeg ikke kan invitere på en kop kaffe. Vi er nødt til at erkende, at der er benhård konkurrence om de bedste folk. Men med de bedste folk på holdet, kan du vinde Champions League.”

Hvorfor valgte du som eneejer at tilbyde ejerandele til to af dine medarbejdere?

”Jeg fik selv den mulighed tilbage i 2007, hvor jeg var ansat i virksomheden. Og den følelse at blive inviteret ind som medarbejder kastede benzin på mit indre bål. I 2017 var jeg som eneejer meget optaget af at give de dygtige folk i organisation den samme mulighed for at komme ind som ejere og være med i den drøm om at gøre virksomheden til en landsdækkende kæde. Det man skal forstå, er, at det jo kun er os tre drenge. Vi har ingen kapitalfonde med ind over til at drive det frem.”

Peder Bjerge

Hvad kan man forvente sig af AI i 2026?

AI er godt i gang med at ændre spillereglerne for mennesker, virksomheder og samfundet generelt. Og ifølge Goldman Sachs har vi kun set begyndelsen. “I mine 40 år i teknologi har 2025 været det år med de største forandringer, jeg har oplevet”, siger finanshusets CIO – og tilføjer, at 2026 kan blive endnu mere omvæltende. På den baggrund peger han på syv forudsigelser for 2026.

1) AI-modeller bliver det nye operativsystem. En af de største ændringer handler om, hvordan software grundlæggende fungerer. Tidligere var systemer bygget op omkring faste programmer og forudbestemte arbejdsgange. Fremover vil AI-modeller tage over som en slags nyt operativsystem. Et operativsystem, der selv kan styre og koordinere forskellige opgaver.

I stedet for at mennesker manuelt navigerer mellem forskellige værktøjer, vil intelligente modeller i stigende grad kunne gøre det selv. De kan forstå en opgave, vælge relevante systemer, hente data, udføre handlinger og samle resultaterne – på tværs af platforme. Kort sagt: Man beskriver, hvad man vil opnå, og modellen sørger for resten.

2) Kontekst i fokus. Selvom AI i dag er trænet på enorme datamængder, er dens arbejdshukommelse – altså hvor meget den kan tage med fra tidligere dialoger, dokumenter og opgaver – stadig relativt begrænset.

Det er ved at ændre sig. Det handler i høj grad om at give modeller adgang til mere relevant kontekst: historik, virksomhedsdata, tidligere beslutninger og brugerpræferencer. Når konteksten stiger, stiger kvaliteten af output også. Svar bliver mere relevante, anbefalinger mere målrettede, handlinger mere præcise.

3) Personlige AI-agenter. En anden tydelig udvikling er fremkomsten af personlige AI-agenter. Hvor man i dag manuelt hopper mellem apps for at løse praktiske opgaver, vil meget af dette fremover ske automatisk. Det flytter AI fra at være et reaktivt værktøj til at blive en proaktiv assistent.

Argenti bruger en forretningsrejse som eksempel: et fly bliver aflyst på grund af dårligt vejr. I stedet for selv at skulle i gang med at kontakte flyselskab og finde alternative løsninger, vil en AI-agent kunne håndtere hele forløbet: ombooke flyet, rykke møder, opdatere kalenderen og endda bestille mad til ventetiden.

4) ‘Agent-as-a-service’-økonomi. Mange virksomheder vil i fremtiden opbygge teams af specialiserede AI-agenter, der bliver styret af mennesker. Det bliver altså menneskers rolle at sætte retning, sikre kvalitet og lave komplekse vurderinger, mens selve udførelsen af en stor del af opgaverne vil blive håndteret af AI-agenter.

Det kan også ændre forretningsmodellen. I stedet for at fakturere efter timer, vil man se en bevægelse mod afregning baseret på forbrug af AI-kapacitet – f.eks. målt i processeret datamængde. Dermed opstår en form for ‘agent-as-a-service’-økonomi, hvor værdien leveres af hybride teams af mennesker og maskiner.

5) Læring, aflæring og genlæring. I takt med, at AI overtager flere og flere opgaver, vil arbejdsgange ændre sig. De, der vil klare denne overgang bedst, er dem med viljen til at tilpasse sig den nye virkelighed. Derfor bliver læring et essentielt nøgleord.

AI kan sammenlignes med computerens indtog på arbejdspladsen. Dengang måtte man også gentænke, hvordan man arbejdede. Derfor bliver evnen til at lære, aflære og genlære en kernekompetence.

6) Mega-partnerskaber former AI-landskabet. AI er i høj grad et spil om skala – både når det gælder data, infrastruktur og adgang til brugere. Det baner vejen for meget store strategiske partnerskaber. Disse alliancer kan skabe netværkseffekter: Jo flere, der bygger på de samme økosystemer, desto mere magtfulde bliver de. Det kan føre til en selvforstærkende dynamik, hvor et relativt lille antal aktører får en dominerende position i AI-økonomien. I den forstand kan AI-landskabet minde om andre kapitalkrævende og teknologitunge industrier, som for eksempel rumfart, hvor duopol- eller oligopolstrukturer dominerer.

7) Energiefterspørgslen bliver en flaskehals. Den sidste forudsigelse peger på en helt afgørende faktor for AI’s videre udbredelse: energi. At kunne skalere AI-løsninger handler i den grad om adgang til tilstrækkelig og stabil strøm. Ifølge analyser fra Goldman Sachs Research forventes elforbruget fra datacentre at stige med omkring 175 pct. fra 2023 til 2030. Samtidig tager det mange år at planlægge og opbygge ny energiinfrastruktur. Det betyder, at adgang til elektricitet i stigende grad bliver et spørgsmål om relationer, langsigtede aftaler.

MAL

Log ind