Landets kommuner ejer typisk en lang række selskaber inden for forsyning, affald og miljø, samt institutioner inden for undervisning og kultur, som har hver deres bestyrelse. Ofte bliver hovedparten af sæderne i disse bestyrelser besat af valgte kommunalpolitikere, som altså skal fungere som bestyrelsesmedlemmer. Men det er en risikabel affære at sende lokalpolitikere ud i bestyrelserne, uden en uddannelse i ryggen, skriver Peter Agergaard fra Board Education i dette indlæg
I det private erhvervsliv er det noget nær utænkeligt, at en stor dansk virksomhed ansætter en person uden de rette kompetencer og uden ledelseserfaring i en chefstilling. Ligeledes ses der meget på de enkelte bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer. Men frem for alt er det afgørende, at alle bestyrelsesmedlemmer kender noget til arbejdet i en bestyrelse, arbejdsprocesserne, formalia og har kendskab til deres personlige ansvar.
Men når det gælder besættelsen af posterne i kommunale bestyrelse bliver posterne ofte fordelt på baggrund af mandatfordelingen ved det seneste kommunalvalg og efter en konstitueringsaftale. Der er altså tale om et puslespil, der skal gå op. Og en række personer, der skal udfylde de nødvendige ansvarsområder.
Det er problematisk, for det betyder, at politikere i en del tilfælde hverken har det erfaringsgrundlag eller de kompetencer, der gør, at de er klædt på til at tage stilling til komplekse problemstillinger og eksempelvis store anlægsinvesteringer.
Der kan også opstå et dilemma for politikeren, der på den ene side er valgt til at varetage virksomheden og bestyrelsens interesser, og på den anden side er folkevalgt. Det er ikke altid de samme interesser, og det kræver en vis professionalisme at skille tingene ad og vide, hvor man har det formelle ansvar.
En bestyrelsespost indebærer et ansvar og stiller store krav til den enkelte. Det er ikke blot en netværksfremmende tilføjelse til det politiske CV. Enhver bestyrelsespost kræver kompetencer, som man ikke nødvendigvis har på forhånd.
Det rette match er afgørende
Når udpegningsretten ligger hos kommunerne og partierne, bliver kravet til og ansvaret for at sikre, at man tildeler den rette kasket til den rette politiker endnu større. Det kan nogle gange se ud som om, at det er tilfældighederne, der råder, når fordelingen sker. Kommunalbestyrelsen må og skal vælges ind, fordi de brænder for det forestående kommunale arbejde.
Derfor bliver det også kommunernes og partiernes ansvar at sikre, at de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer enten allerede har eller hurtigt tilegner sig de rette kompetencer, der følger med de poster, de skal varetage. Det vil både gavne institutionen, den demokratiske repræsentation og den enkelte. Derfor er et øget fokus på kompetencer og det rette match nødvendigt – og løsningen kan blive, at flere lokale og regionale politikere får en bestyrelsesuddannelse.
Bestyrelsesuddannelser vil professionalisere bestyrelsesarbejdet
Hvis flere politikere får mulighed for at tage en bestyrelsesuddannelse, vil det både styrke fagligheden hos den enkelte politiske repræsentant og være med til at udvikle de personlige kompetencer, der i lige så høj grad er en del af bestyrelsesarbejdet. Det er ikke nødvendigvis nemt at indtræde i en selvejende institutions bestyrelse som politiker, og man må skelne mellem politiske interesser og varetagelsen af institutionens interesser.
Som bestyrelsesmedlem er man først og fremmest en del af en ledelse, der har mål og ambitioner for institutionen, og sekundært er man en repræsentant for byrådet. Med en uddannelsesmæssig ballast vil politikere blive bedre klædt på til at indtræde i landets bestyrelser, og det vil styrke professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet, når politikere for fremtiden skal være en del af store beslutningsprocesser, der kan påvirke alt fra velfærdsområderne til erhvervstiltag, forsyning og grøn omstilling.
Indlægget er skrevet af Peter Agergaard fra BOARD EDUCATION, som udbyder bestyrelsesuddannelser rettet mod bestyrelsesmedlemmer i kommunale bestyrelser og institutioner. Læs mere på www.board-governance.com
