Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 13

Fremtidens arbejdsmarked – en fest for alle?

Med et arbejdsmarked, der lige nu buldrer derudad, bliver det om muligt endnu sværere for topledelsen i en virksomhed at navigere og lægge kursen rigtigt, så virksomheden stadig bliver i stand til at tiltrække de dygtige og kvalificerede medarbejdere.

En ny rapport fra Deloitte og Kraka stiller det retoriske spørgsmål, om fremtidens arbejdsmarked bliver en fest for alle. Og man kunne fristes til at sige, at svaret er nej.

Der er nemlig betydelige udfordringer, der skal overvindes, når det kommer til ligestilling, dem på kanten af arbejdsmarkedet, mangel på arbejdskraft og dynamikken på arbejdsmarkedet.

Rapporten er forfattet af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Københavns Universitet og senior fellow i Kraka, Michael Svarer, professor på Aarhus Universitet og senior fellow i Kraka, Jørgen Søndergaard, senior fellow i Kraka og Peter Mogensen, direktør i Kraka, der argumenter for, at fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked kan være udfordret. Og det hjælper her kun lidt, at netop det danske arbejdsmarked og den danske flexicurity er internationalt berømt og har tjent som inspiration mange steder.

Flexicurity

Ifølge rapporten er der en faldende kompensationsgrad i dagpengesystemet, men det har dog ikke fået arbejdstagerne til at forlade systemet i stor stil endnu. Til gengæld er omfanget af private lønforsikringer steget ganske betydeligt, og danskerne lægger mere vægt på opsigelsesvarsler i dag end tidligere. De fire forfattere anbefaler derfor højere dagpenge de første tre måneder af ledighedsperioden, betinget på en stærk beskæftigelseshistorik kan styrke forsikringsdækningen i dagpengesystemet for en relativt beskeden offentlig udgift.

Ligestilling

Rapporten fokuserer desuden på, hvor langt vi er nået med ligestillingen, også i forhold til de andre nordiske lande. Ifølge rapporten vil danskerne have mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Danskerne bakker generelt op om politiske tiltag, som har til formål at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Det mest populære tiltag er et politisk indgreb, beregnet til at udjævne lønforskellen blandt offentligt ansatte i traditionelt mands- og kvindedominerede fag. Danskerne bakker således op om at finde en løsning på de problemer, der prægede den seneste offentlige overenskomstforhandling, og som resulterede i, at en ny kommission blev nedsat for at kortlægge lønforskellene mellem fagene. Der er også stor opbakning til øremærket barsel til mænd, konkluderer rapporten.

Men samtidig noteres det også, at der er forholdsvis lille opbakning til at indføre kvoter for, hvor mange bestyrelsesposter og lederstillinger der skal besættes af kvinder.

Lønforskellene mellem mænd og kvinder er større i Danmark end i mange andre europæiske lande. Danmark sakker også bagud ift. andre nordiske lande, når det kommer til andelen af kvindelige ledere og kvindelige iværksættere.

Det går til gengæld fremad med ligestillingen i de store danske C25-irksomheder, hvor andelen af kvindelige direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer er steget betragteligt de seneste 10-20 år.

Hele rapporten kan læses her

Henrik Denta

Topleder interview med Per W. Hallgren: Hold det lange lys på

Selv når kriser strammer til, er det afgørende som topleder at holde et langsigtet fokus, uanset hvor mange kortfristede udfordringer, der presser sig på, understreger Per W. Hallgren, CEO i Jeudan, i dette toplederinterview. Friheden og evnen til at kunne agere langsigtet kræver dog, at ledelsen har lagt et solidt fundament, før kriserne indtræffer, understreger han overfor Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder K. Bjerge.

Ifølge Per W. Hallgren, CEO for den børsnoterede ejendomskoncern Jeudan, er forudsætningen for at bedrive ledelse – uanset hvilket økonomisk scenarie, der er tale om – at fire fundamentale byggesten skal ligge rigtigt. Uden dem giver det ingen mening at forsætte en samtale om ledelse i krisetider:

”Som det første skal driftsindtjeningen være passende og stabil. Ledelseserfaring handler i høj grad om, hvordan man navigerer. Det gør man ud fra et fundament, hvor indtjeningen er vigtig. Eksempelvis inden for fast ejendom kan der være flere forretningsmodeller, hvor én af dem er, at man lever af at købe og sælge til lidt højere pris.

En anden forretningsmodel er, at man lever af driften. Når ejendomsmarkedet går i stå, bliver trading-virksomheder ret hårdt ramt. Mens en virksomhed, som har en industriel tilgang til og fokus på en robust driftsindtjening, står anderledes. Uden den kan man ikke navigere som leder. Og kan man ikke navigere, hører alt op.

Som den anden vigtige byggesten vil jeg fremhæve tilstrækkelige og stabile kapitalforhold. Det tredje element er en dækkende og ordentlig risikostyring. Og som det fjerde punkt er en eksekverbar strategi, der kan kommunikeres præcist. Alle fire byggesten skal man som topleder holde fast i – uanset konjunkturforhold.”

Hvilket af de fire dele har mest vægt i en økonomisk usikker tid?

”Man kan ikke prioritere den ene fra den anden her. Fordi det er jo netop i et vækstmarked, der er positivt, at man skal sørge for at skabe stabile og tilstrækkelige kapitalforhold. Som leder kan man ikke slippe lidt i håndtaget, fordi markedet er bedre.

På samme måde kan man heller ikke slække lidt på risikostyringen i gode tider, det dur ikke. I min optik kan man ikke skrue op og ned for risikostyringen afhængig af markedsforholdene. Risikostyringen skal konstant have det samme høje niveau.

Hvis man har styr på risici, mens det går godt, og fastholder det høje niveau, så er det nemmere at navigere, når markedet bliver lidt køligere som nu.”

Hvis vi har de fire faktorer af fundamentet på plads, hvad er så dine vigtigste ledelseserfaringer for at kunne håndtere et marked, som vi ser i dag?

”Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der understreger, at i et marked som nu, hvor det kan være lidt tåget, gælder det om at holde sig tæt på sine kunder. Med det mener jeg: Spørg og tal med kunderne. Lad være med alene at tro, at du ved, hvordan de har det. Derfor går jeg selv i direkte dialog med kunder hver uge. Også om de svære ting. Vores kunder kan hurtigt blive en ubekendt størrelse, hvis vi ikke taler om eller med dem. Så det med at holde blikket udadtil, og ikke kun indadtil, er afgørende.

Fasthold en dialog om, hvilke udfordringer de har. Hvis ikke du har den indsigt, kan du ikke hjælpe dem med at skabe de rammer, som gør dem i stand til det, de er bedst til, nemlig at bygge deres forretning. Med vores ejendomme skaber vi rammerne for deres forretning.

Det kræver en tæt dialog om, hvilke udfordringer, der fylder hos dem. Et eksempel er Dansk Industri, der hver tredje måned laver en virksomhedspanelanalyse, hvor de spørger virksomheder om, hvad der er de største barrierer for at komme videre. Og en af de ting, der står allerøverst, er adgangen til arbejdskraft.

Og det skal vi jo så som leverandører, udlejer, forstå: altså hvordan vi kan hjælpe dem som virksomheder med at skabe nogle arbejdspladser, der gør det nemmere at tiltrække den arbejdskraft, som virksomhederne mangler.

Som en anden afgørende ledelseserfaring er vigtige langvarige relationer. Og med det mener jeg, at langvarige relationer står over kortsigtede resultater. Jeg har altid troet på, at den mest robuste forretning er at finde langsigtede relationer, langsigtede beslutninger og handlinger. I ejendomsbranchen har det nogle gange været kendetegnende, at den opererer lidt kortsigtet.”

Hvad mener du konkret med at skabe langsigtede relationer?

”Med det mener jeg at skabe stabilitet for kunder, vores medarbejdere, for samarbejdspartnere og for vores ejere.

Det at være langsigtede, er ikke det samme som at være slap. Altså man kan sagtens være skarp – også i de langsigtede relationer.

Jeg tror på, at langsigtede relationer, og særligt langsigtede relationer mellem mennesker, er det, der skaber den gode forretning. Hvis jeg skal konkretisere det lidt, så er det f.eks., at når vi køber en ejendom, overtager vi den for at beholde den. Det betyder, at kunderne i den ejendom kan være sikre på, at vi er her i morgen og i overmorgen. Og de kan have tillid til, at vi går efter et langsigtet samarbejde med dem som kunder.

Som en tredje vigtig ledelseserfaring, vil jeg konkret for Jeudans vedkommende sige, at det er at prioritere kunder over ejendomme. Det skal du forstå på den måde, at hvis vi i dag er i stand til at sætte vores kunder i forreste række, kan vi også få et langsigtet kundeforhold til at vokse og udvikle sig. Skal jeg sige det kort, er vi bedst til kunder og dygtige til ejendomme. Husk på, at mennesker handler med mennesker. Og satte vi f.eks. ejendomme før kunderne, ville vi komme til at glemme kunderne.”

Men alle tre ledelseserfaringer – som at skabe langvarige relationer og sætte kunderne først – vil stort set alle ledere i denne interviewserie kunne skrive under på. Er de ikke selvfølgeligheder?

”Men det gør det ikke mindre vigtigt. Det, der gør forskellen, er ikke at blive fanget af det kortsigtede. Det afgørende er at kunne fastholde og eksekvere med et langsigtet fokus.”

Altså blot den gamle sandhed om, at det er nemt at sige, men svært at gøre i praksis?

”Ja, det er en meget god måde at udtrykke det på.”

Hvad gør det svært at gøre i praksis?

”Ja, det er et meget godt spørgsmål. Men når de mere kortsigtede udfordringer ligger lige foran dig på skrivebordet, er det svært at fastholde det langsigtede perspektiv. Man får løst sådanne udfordringer fra dag til dag, men det at fastholde det langsigtede fokus er ikke nemt, specielt når markedsforholdene er lidt mere kølige eller tågede som i dag. Her har vi en tendens til at løse de opgaver, der ligger lige foran os.

Og her er vi tilbage ved de fire dele af fundamentet, som skal være på plads. Hvis man har stabil driftsindtjening, har man muligheden for at kigge mere på det lange sigt. Det ligger i det stabile. Igen, som nævnt før, med et tilstrækkeligt kapitalforhold har man også mulighed for at holde det lange lys.”

Hvor har du opsamlet de erfaringer henne?

”Det ærlige svar ville være, at det ved jeg faktisk ikke. Men nu har jeg været med i 40 år, og så er der vel et eller andet, der er sat sig fast undervejs. Og jeg har jo prøvet flere kriser. Jeg har prøvet krisen i slutningen af 80’erne-start 90’erne. Jeg har prøvet efterdønningerne af dot.com-krisen omkring år 2000. Så kom finanskrisen, COVID-19 og på ryggen af den fik vi inflation og rentestigninger.

Jeg tror, at jeg gennem dem har gjort mig erfaringer med at manøvrere sig igennem dem. Og så er der nogle erfaringer, der måske har særlig stor betydning, nemlig de fire byggesten, som skal være på plads i fundamentet, særligt indtjening og risikostyring.

Der er måske nogle, der, når det går godt, tænker: Er det nu nødvendigt? Ja, det er det. Fordi det er det, som gør, at når det køler af, så har vi løbende et konstant overblik over alle risici. Og vi har fået det klarlagt og formidlet, og så videre. Så jeg tror, det at have været igennem de kriser har givet en række vigtige erfaringer.

Og så er det vigtigt at sige, at det er jo ikke noget, jeg alene har opsamlet. Jeg er virkeligt begunstiget af at have et godt hold af dygtige kolleger og medarbejdere. Det er langt fra en enkeltmandspræstation. Det er en holdindsats.”

Af de kriser du selv nævner, hvilke har du selv lært mest af?

”Jeg har lært af dem alle sammen. Umiddelbart er det svært at fremhæve en frem for de andre, Men når det går godt, så er det jo kreativiteten, der står forrest. Og når kriserne brager løs, er det jo særligt der, at erfaringerne skal bringes i spil. Men en vigtig erfaring er at være forberedt på, at kriserne kan opstå ret hurtigt. Sådan noget som COVID-19 kom f.eks. som lyn fra en himmel, en Black Swan.

Peder Bjerge

Europas AI-mulighed står stadig åben – men ikke for evigt

I AI-kapløbet er det amerikanske marked allerede stukket af, mens Europa halter bagefter. Teknologien er dog stadig i en tidlig fase, og derfor er løbet endnu ikke tabt for Europa. Men der skal arbejdes for det – og det kan kun gå for langsomt, vurderer konsulenthuset McKinsey.

Da OpenAI introducerede ChatGPT til offentligheden tilbage i november 2022 startede et boom. AI var pludselig på alles læber, og samtalen er endnu ikke stoppet.

Men det europæiske marked har endnu ikke gjort sit indtog. Mere end 90 pct. af finansieringen relateret til LLMs (large language models) siden 2022 har fundet sted uden for Europa. Europæiske virksomheder repræsenterer kun 25 af de 101 AI-modeller, der betragtes som bemærkelsesværdige af Stanford University AI Index.

Ergo, Europa sakker bagud – igen.

Der er flere muligheder for at indfange den økonomiske værdi, der følger med AI-teknologier. Værdikæden er spredt over otte segmenter: 1) Råmaterialer, 2) AI-halvlederudstyr, 3) AI-halvlederdesign, 4) AI-halvlederproduktion, 5) cloud-infrastruktur og supercomputere, 6) foundationmodeller (herunder LLMs), 7) AI-applikationer og 8) AI-tjenester.

Europa er for tiden konkurrencedygtig i fire ud af de otte segmenter. Til gengæld har man mindre end 5 pct. af den globale markedsandel i de resterende fire segmenter.

Den nærmest totale mangel på europæiske virksomheder i halvdelen af segmenterne kan resultere i store økonomiske tab. Det globale marked for gen AI-teknologier forventes at blomstre med en høj årlig vækst over de næste ti år, og hvis Europa ikke stiger på det tog, vil det ramme hårdt. Derfor er det op til Europas erhvervsledere og beslutningstagere at sørge for, at der er de bedste forudsætninger for at realisere det fulde potentiale af AI, før man overhales indenom. Men hvordan?

Europa står klart over for en række udfordringer, men de er ikke uoverkommelige. For at skabe bedre grundlag for gen AI kan europæiske ledere overveje følgende tiltag:

Opkvalificering af arbejdsstyrken. Inden 2030 forventes efterspørgslen efter teknologiske færdigheder at stige med 25 pct. sammenlignet med 2022. Der kommer altså et betydeligt skifte i de færdigheder, som er attraktive for arbejdsmarkedet. Det kommer muligvis til at kræve opkvalificering af 12 mio. arbejdstagere at høste de fulde produktivitetsgevinster af AI. Det svarer til 6,5 pct. af hele Europas arbejdsstyrke.

For at støtte op om denne enorme ændring kan politikere guide studerende og arbejdstagere i den rigtige retning. De kan også opmuntre til partnerskaber mellem universiteter og virksomheder.

Tiltræk og fasthold AI-talenter. Europa har lidt flere AI-professionelle end USA. Men 22 pct. af verdens førende AI-forskere har studeret i Europa og kun 14 pct. fortsætter med at arbejde der. Lønforskelle spiller en væsentlig rolle, for i 2023 var lønningerne for softwareudviklere i USA to til fire gange højere end deres europæiske kollegaers. Europa halter også efter USA i AI-relateret forskning med kun to universiteter i en rangering af topinstitutioner for AI-forskning.

Også europæiske arbejdstagere er langsommere til at inkorporere brugen af AI. Den seneste McKinsey Global Survey om AI viser, at medarbejdere i Nordamerika er 15 pct. mere tilbøjelige end deres europæiske kollegaer til at bruge AI regelmæssigt.

For at adressere disse forskelle kan politikere implementere tiltag for at øge Europas attraktivitet for toptalenter. Erhvervsledere kan fokusere på at opkvalificere medarbejdere i brugen af gen AI. Mere generelt kan tiltag som forenkling af erhvervsregler og styrkelse af støtten til opstartsfinansiering også være gavnlig.

En helhedsorienteret tilgang. Forskning viser, at 90 pct. af AI-projekter står stille i eksperimenteringsfasen. Mange virksomheder mislykkes i deres gen AI-transformation ved at starte for småt eller sprede ressourcerne for meget. Succesfulde virksomheder fokuserer i stedet på nogle få nøgleområder og så følge dem helt til dørs.

Hjælp virksomheder med at navigere i regulering.

Nyeste McKinsey-forskning viser, at otte ud af ti europæiske virksomheder rapporterer, at de ikke fuldt ud forstår EU’s AI-lovgivning. Og 70 pct. finder den kompleks. Denne forvirring har konsekvenser. Meta stoppede for eksempel for nylig udrulningen af sin multimodale model i EU, angiveligt på grund af mangel på forudsigelighed i det regulative miljø.

Den situation kan nemt komme til at udfordre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder, når adgangen til de største AI-værktøjer reduceres.

MAL

AI forandrer også virksomhedens kultur – ofte til det bedre

Måske klinger kunstig intelligens for mange stadig lidt uhyggeligt af fagre nye verden. Erfaringen er dog, måske lidt overraskende, at medarbejderne i de fleste tilfælde bliver glade for det. Men denne lykkelige tilstand opstår ikke af sig selv. Virksomhederne skal tage højde for, hvordan indførelsen af den nye teknologi ændrer arbejdsgangen – også set fra de ansattes synspunkt.

For mange virksomheder er salg ud i en kanal, der udgør en bro til slutkunden, helt afgørende. Salgskonsulenter skal overbevise butikkerne om, at de ikke blot skal bestille ens produkter hjem, men også at de skal give dem en fremtrædende plads på hylderne. Det er naturligvis vigtigt, at salgskonsulenterne er dygtige, men endnu vigtigere er det, at de forstår, hvilke butikker der er modtagelige for at gøre hvad og hvornår.

På det punkt kommer kunstig intelligens (AI) til hjælp. Når et AI-baseret system har analyseret tilstrækkeligt mange besøg i butikkerne og udkommet af disse besøg, kan det foreslå, hvilke butikker salgskonsulenterne skal besøge i den kommende uge, og hvilke produkter der skal promoveres overfor disse butikker.

Faren ved sådanne systemer er, at de griber ind i en dyb kultur. Salgskonsulenter, der arbejder med en overskuelig portefølje af kunder, vil oftest have et personligt forhold til samme kunder, og evnen til at forstå dem er en del af den faglige stolthed. Så salgskonsulenten vil ikke nødvendigvis se det som en forbedring at få styret sin arbejdsuge af et it-system, og han/hun vil måske også frygte, at systemet en dag kan klare hele arbejdet selv.

At den type problemer opstår er en reel risiko. Men det er på ingen måde en selvfølge, at det vil gå sådan. Tværtimod: Ifølge en undersøgelse, som Boston Consulting Group omtaler i en ny rapport , oplever tre ud af fire topchefer, der har indført AI-systemer, at det har styrket virksomhedens kultur.

Et eksempel er Pernod Ricard, som er verdens næststørste leverandør af vin og spiritus. Virksomheden er også et eksempel på, hvor stærk den førnævnte kultur mellem salgskonsulent og detailhandler kan være. På begge sider af bordet har mange stærke holdninger til, hvad der er godt og skidt at hælde i glasset.

Alligevel blev introduktionen af et AI-system til at understøtte salgskonsulenterne en succes (ifølge ledelsen). Vejen til accept var at supplere systemet med en menneskelig ekspertise, der i situationen også var relevant. AI kan finde mønstre i fortiden, men det kan ikke nødvendigvis forudsige et skift i mode og smag. Det kan salgskonsulenterne, og dermed oplevede de sammenlagt, at ændringen kun gjorde deres faglighed endnu vigtigere.

Også på andre felter kan AI øge medarbejdernes tilfredshed. Det gælder f.eks. ved sammensætningen af incitamentprogrammer. Det er en kendt problematik, at uanset hvordan man sammensætter disse, vil de i et eller anden omfang ramme skævt i forhold til den adfærd, virksomheden ønsker at motivere til.

Ofte føler medarbejderen også, at han eller hun ikke har nogen praktisk mulighed for at bringe virksomheden tættere på det, der udløser en belønning. Helt frustrerende kan det blive for medarbejderen, der faktisk prøver, uden at nå målet, og som samtidig kan se mindre flittige og dygtige kolleger modtage belønninger.

Den amerikanske medievirksomhed CBS håndterede det ved at fodre et AI-system med 50 års data for dels de KPI’er, virksomheden har givet bonusser ud fra, dels markedsundersøgelserne om kundernes holdning til de tv-programmer, der kom ud af arbejdet. Systemets svar var at anerkende nogle af de anvendte KPI’er, men ikke dem alle, samt at foreslå nogle nye.

Det er nu implementeret, og selv om medarbejderne måske ikke altid kan gennemskue, hvorfor de skal belønnes på en specifik parameter, kan de se, at det virker i den forstand, at der er sammenhæng mellem gode KPI’er og et godt resultat for virksomheden.

Der er altså rig mulighed for at få medarbejdernes accept til at indføre AI, og at gøre det til noget, de selv opfatter som en fordel. Men BCG advarer om, at det ikke er noget, der sker af sig selv. Medarbejdernes skal sættes ind i, hvad virksomheden gør på den front, og hvorfor. Det samme gælder ideelt set overfor kunder og andre stakeholdere.

Sidst, men ikke mindst: Virksomheden skal være meget opmærksom på, at systemerne bliver fodret med de rigtige data, og tilstrækkeligt med dem. Ellers kan resultaterne blive skæve, og det vil hverken hjælpe på virksomhedens bundlinje eller medarbejdernes arbejdsglæde.

Sten Thorup Kristensen

Sådan kommer du som topdirektør styrket gennem en fyring

Executives på C level reagerer ofte kraftigere på en fyring end andre ledere og medarbejdere. Erhvervspsykolog, cand.psych., Christina Kanstrup, som har mere end 20 års erfaring med personlig udvikling hos topledere, gennemgår her fem gode konkrete råd til topchefen, der bliver fyret. Hun er også forfatter til bogen ”Du er fyret – Tillykke!”.

Vær bevidst om den personlige krise, som sikkert rammer dig: Topchefer reagerer kraftigere på en fyring end andre ansatte. Topchefen er tæt knyttet til virksomheden og identificerer sig stærkere med den, end andre ledere gør. Som fyret topchef er det ofte vanskeligt at komme tilbage i en lignende position.

Omgivelserne stiller nemlig ekstremt høje krav til dagens CEO, og alene denne erkendelse kan give en nedtur efter fyringen. Som CEO kandidat skal man både kunne fremvise stærke konkrete resultater fra karrieren. Men man skal også matche på den personlige kemi med bestyrelsesformanden, både menneskeligt men også med en professionel fælles opfattelse af, hvor virksomheden skal hen og hvordan det sker.

Foruden resultatskabelse og faglighed, lægger man derfor vægt på lederens personlighed, ambition, motivation, samt den måde, lederen forvalter sin personlighed på og vælger sine kampe. Profilkravene er dermed snævre og toplederjobbet svært at få. Den erkendelse gør, at den fyrede CEO ofte føler sig usikker på fremtiden.

Håndter krisen med nogle enkle grundregler: Ordet ”krise” betyder ”et vendepunkt”. Det vil sige, at du må forholde dig til en den nye situation, altså fremtiden og ikke fortiden. Det er normalt, at reagere unormalt i unormale situationer. Når du ikke kan kende dig selv og dine reaktioner, er det normalt og en del af kriseprocessen.

Krisen følger ofte et mønster: chok (12-72 timer), vrede/benægtelse (ca. 14 dage), bearbejdning (2-6 mdr.) og accept, som varer til du har fået nyt job. Det er faser, alle skal igennem og som følger hinanden.

Man kan med andre ord ikke lave genveje. Investerer du i et personligt udviklingsforløb i denne periode, vil dit fundament oftest være langt stærkere, end hvis du var det foruden. For naturligvis kommer du gennem krisen. Spørgsmålet er blot, hvor villig du er til at give dig selv et ”serviceeftersyn” og få justeret de detaljer, som gør forskellen på, i hvor høj grad du lærer af dine erkendelser og refleksioner under vejs.

Arbejd på at udvikle et stærkt netværk: For at udvikle dit netværk optimalt, er det bedst at vente med kontakt, til du er personligt afklaret og ved, hvad du kan og ønsker at bidrage med i dit nye job. Dine budskaber skal være præcise for at andre forstår, hvad du ønsker hjælp til.

Det kræver, at du er langt i bearbejdningsprocessen. Udsæt kaffemøderne til du tydeligt kan formulere dit næste mål. Tænk strategisk når du identificerer de profiler, du vil i kontakt med. Sæt dig ind i deres udfordringer og mød velforberedt op. Da bliver dialogen ligeværdig og du viser din kompetence gennem de råd, du giver andre. Bed dine relationer om navne på andre, de mener kan hjælpe dig.

Undgå de klassiske faldgruber: Faldgruberne er mange. Mange vil først overveje konsulentvejen, men det er ikke nødvendigvis den rigtige vej. Konsulentvejen kan du overveje, hvis du konkret har kunder, der vil betale for din viden, og du reelt holder dig i gang.

Ellers risikerer du at spilde tid. Vil du købe dig ind i en virksomhed, kan det være en idé, hvis du har en helt speciel kompetence at bidrage med. Ellers er de fleste virksomheder, som er til salg (og tilgængelige for enkeltinvestorer) skrantende med likviditetsmangel.

Ejeren bevarer sin majoritet, og din investering er risikofyldt. Måske vil du gå bestyrelsesvejen? Men de fleste bestyrelsesposter opnås, når du er i job. Læg hellere din energi i jobsøgningen.

Sådan skaber du succes fra dag-1 i dit nye job: Når du får dit nye job, så følg disse enkelte råd for succes: Vent 2-4 uger med at starte i jobbet. Brug tiden til forberedelse. Gør din tilgang klar, afhængigt af jobbets formål: En vækstvirksomhed? Hvordan ser det ud med likviditet og it? Turn-around?

Hvem skal blive – hvem må du afskedige? Og hvordan vil du eksekvere afskedigelserne? Revitalisering? Hvordan vil du arbejde med virksomhedens kultur og antagelser? Gør jobbet til dit: se for dit indre blik, hvordan du agerer og former stillingen. Som nytiltrådt er det klogt at overveje, hvordan du bygger relationer til bestyrelsen og dine lederkolleger.

Husk, du oftest ikke kender de indbyrdes relationer. Forhold dig derfor professionelt og neutralt overfor alle. Fokuser på de kort- og langsigtede mål og arbejd parallelt på at indfri dem. Da er du godt i gang.

Om skribenten: Christina Kanstrup er grundlægger af Mind Connection (i 2008), som tilbyder erhvervspsykologisk rådgivning inden for Executive Career Transition, Executive Development og Executive Coaching. Læs mere om hendes bog her

Whitepaper - bestyrelsesnetværk
Download gratis whitepaper om Bestyrelsesnetværk og redskaber

Sådan styrkes samarbejdet mellem bestyrelse og CEO

Bestyrelsens rolle bliver mere og mere kompleks. Nye udfordringer og muligheder står hver dag og banker på i en verden under konstant forandring. For at ar­bejde effektivt kræver det et stærkt partnerskab med CEO’en. Alligevel mener kun en tredjedel, at de har et effektivt samarbejde. Konsulenthuset McKinsey guider med tre måder, hvorpå bestyrelsen og ledelsen kan styrke deres teamwork.

At være bestyrelsesmedlem er ikke en let opgave. Men rollen er blevet mere og mere krævende i de seneste år. Besty­relsesmedlemmer har fået større indflydelse, samtidig med at dagsordenen og ansvaret vokser.

Bestyrelsesmedlemmerne skal tage stilling til emner, som nærmest ikke eksisterede i bestyrelseslokalet for ti år siden. Fra generativ AI og cybersikkerhed til net-zero omstillingen. Samtidig er de stadig ansvarlige for det ge­nerelle tilsyn og den strategiske retning. Der er altså nok at se til.

McKinseys seneste Global Survey om bestyrelsesar­bejdet bekræfter, at bestyrelsesmedlemmers roller bliver mere og mere komplekse. To tredjedele af de adspurgte oplever, at både kompleksiteten og ansvaret i deres rolle er steget over de seneste to år.

Men hvad betyder det for det faktiske arbejde? Under­søgelsen viser, at mange bestyrelsesmedlemmer (59 pct.) forsøger at håndtere presset ved at styrke samarbejdet med den daglige ledelse. En god plan, hvis den altså lyk­kes. Det er nemlig kun en tredjedel af respondenterne, der mener, at deres bestyrelser og CEO’er arbejder meget effektivt sammen.

Værdien af stærkt samarbejde

Over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne oplyser, at de anvender mere tid end tidligere. Det indikerer tyde­ligt, at arbejdet er blevet mere krævende, og der er stort incitament til at forsøge at optimere og effektivisere ar­bejdsgangen. Kort sagt, at nå mere på mindre tid. Ifølge McKinsey er den direkte vej til at opnå dette at optimere samarbejdet mellem bestyrelse og daglig ledelse.

For at belyse fordelene ved effektivt samarbejde har McKinsey sammenlignet svarene fra bestyrelsesmedlem mer, der rapporterer om godt samarbejde, med dem, der oplever ineffektivt samarbejde. Resultaterne viser, at dem med effektivt samarbejde er dobbelt så tilbøjelige til at sige, at deres bestyrelser har en betydelig indflydelse på langsigtet værdiskabelse. De er også langt mere tilbøjelige til at beskrive deres bestyrelser som generelt effektive.

De fleste bestyrelsesmedlemmer anerkender vigtighe­den af det gode og effektive samarbejde. Det er dog kun en tredjedel, der mener, at deres bestyrelser og CEO’er arbej­der effektivt sammen. Det betyder, at mange virksomheder har et uudnyttet potentiale i at styrke deres samarbejde.

Tre måder at arbejde bedre sammen på

Der er flere måder hvorpå man kan forbedre samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse:

1) Den første måde er at etablere velfungerende pro­cesser. Det handler om alignment: Hvem er beslutnings­tager, hvad er dagsorden, og hvornår gør man hvad? Når der er klare processer for, hvordan tingene kører, undgår man en masse tidsspild. Såsom at gentage de samme dis­kussioner om og om igen, uproduktive møder og mang­lende adgang til information. Dette kan frigøre kapacitet til værdiskabende aktiviteter.

2) Den anden måde at forbedre samarbejdet på er ved at prioritere kommunikationen mellem bestyrelsen og CEO’en. I undersøgelsen nævnes de vigtigste grunde til ineffektivt samarbejde som manglende klarhed om dagsorden, uklare roller og ansvar samt dårlig informati­onsdeling. Alle disse faktorer kan underminere forholdet mellem CEO’er og deres bestyrelser.

3) Den tredje måde at forbedre samarbejdet på, er ved at fremme en kultur af tillid og respekt i bestyrelsesloka­let. Det tyder på, at ledelsesteams og bestyrelser ofte har brug for ekstern rådgivning om, hvordan de kan skabe en god dynamik. En positiv dynamik mellem bestyrelse og CEO opmuntrer til mere åbne, konstruktive diskussioner. At tilbringe mere uformel tid sammen – f.eks. ved at spise en middag sammen, kombinere møder med ture til leve­randører eller samarbejdspartnere, hvor der er tid til at være mere personlige. Disse aktiviteter kan forbedre dy­namikkerne mellem bestyrelsesformanden og CEO’en og dermed også forbedre relationerne på tværs af den bre­dere bestyrelse og ledelsesteamet.

MAL

Bæredygtighed: Når mennesker trives, trives virksomheder også

Det er simpelt: Når mennesker trives, trives virksom­heder også. Alligevel opererer de fleste virksomheder under princippet, at medarbejdere bør skabe værdi for virksomheden – ikke omvendt. Men det giver ulig­hed i forholdet. En ulighed, som i sidste ende skader både mennesker og virksomheder. Konsulenthuset Deloitte dykker ned i begrebet ‘human sustainability’, og hvordan man kan skabe positive resultater ved at gå nedad den menneskelige bæredygtige vej.

I dag er det vigtigste element for de fleste virksomheder de­res folk: Fra ansatte og freelancere til kunder og commu­nity-medlemmer. Disse menneskelige personlige forbin­delser udgør fundamentet for alt, der har værdi.

Alligevel halter det med at prioritere disse vigtige for­bindelser. Delvist fordi mange virksomheder er fanget i en gammeldags tankegang, der fokuserer på at udvinde værdi fra mennesker i stedet for at samarbejde med dem.

Undersøgelser har konsekvent vist, at virksomheder, der arbejder med menneskelig bæredygtighed, opnår bedre resultater. En analyse fra University of Oxford Wel­lbeing Research Center finder en “stærk positiv sammen­hæng mellem medarbejdernes velvære og virksomhe­dens præstation.”

S’et i ESG-indsatsen lever typisk i skyggen af E’et, som er en del nemmere at forholde sig til og måle på. Den so­ciale del mangler ofte klare definitioner og er sværere at kvantificere. Det største problem er dog, at de sociale må­lepunkter – ikke altid, men nogle gange – er baseret på en envejs transaktion form for tankegang.

Som eksempel kan man finde på at måle medarbej­derengagement, som fra virksomhedens synspunkt er en positiv ting. Men hvorvidt det er en god ting for medarbej­derne er mere uklart. Igen er fokus på at udvinde værdi fra medarbejdere fremfor en dynamisk positiv relation.

Man kan sammenligne det med bæredygtighed i klima-og miljømæssig forstand. Vi bliver i stigende grad bevidste om, at jorden er et komplekst skrøbeligt system. Ikke en uendelig ressource, som vi tidligere har behandlet den som. Overgangen til menneskelig bæredygtighed repræ­senterer et parallelt skift – mennesker er heller ikke en uendelig ressource. De har også brug for at blive opladt.

En virksomhed er først ægte bæredygtig, når den tak­ler de strukturelle problemer, der ligger under overfladen. Ikke ved at pynte med endnu en medarbejderfordel, så­som fitnessmedlemskaber, meditationskurser eller lig­nende. Hvordan griber man det så an?

Overvej at starte med følgende tiltag:

Fokuser på at måle menneskelige resultater. Nor­malt er der fokus på at måle medarbejderes output og ak­tiviteter. Men i stedet bør man se på fremskridt i velvære, færdigheder, formål, inklusion og samfund.

Skab en forretningsmæssig case for menneskelig bæredygtighed. At ændre mindset til menneskelig bære­dygtighed kræver ofte, at ledere og bestyrelsesmedlem­mer har et klart overblik over de forretningsmæssige for­dele ved denne ændring.

Knyt bonusser til KPI’er for menneskelig bæredyg­tighed. Man bør sætte mål for menneskelig bæredygtig­hed og knytte incitamenter til at nå disse mål.

Integrér governance for menneskelig bæredygtig­hed i bestyrelsen og ledelsen. Menneskelig bæredyg­tighed får i stigende grad en central rolle på bestyrelsens dagsorden. Bestyrelsen bør føre tilsyn, mens topledelsen sikrer, at virksomheden arbejder aktivt for at hjælpe men­nesker med at trives.

Involver medarbejdere og andre i at co-create de­res roller. For at skabe værdi for mennesker har virksom­heder brug for input netop fra disse mennesker. Ledere kan engagere medarbejdere, fremtidige medarbejdere og medlemmer af lokalsamfundet om, hvad de værdsætter, og hvordan det kan forfølges.

Giv ledere ansvar for deres rolle i menneskelig bære­dygtighed. I en undersøgelse sagde seks ud af ti medarbej­dere, at deres job er den største faktor, der påvirker deres mentale sundhed. Den samme undersøgelse afslørede, at ledere har en lige så stor indflydelse på en medarbejders mentale sundhed som deres ægtefælle. Ledere spiller altså en afgørende rolle i at fremme menneskelig bæredygtighed.

Menneskelig bæredygtighed er en langsigtet indsats. Man vil ikke se resultater fra den ene dag til den anden. Det kræver, at ledere og virksomheder handler på det an­svar, de står med. De virksomheder, der omfavner dette perspektiv, kan skabe en positiv cyklus, hvor forbedring af trivsel også forbedrer virksomhedens resultater.

MAL

Bestyrelser bør have dedikerede ESG-udvalg

Bestyrelser bør have dedikerede ESG-udvalg, hvis de virkelig ønsker, at ESG-arbejdet bliver taget alvorligt ned gennem hele virksomheden. Det konkluderer en britisk rapport skrevet af Margaret Casely-Hayford for Institute of Directors i Storbritannien.

Casely-Hayford konkluderer, at et særskilt udvalg kan udfylde tomrummet der, hvor lovgivningen ikke tager hensyn til en virksomheds forpligtelser til at efterleve krav og behov indenfor ESG, miljø og det sociale og ledelsesmæssige.

“Så længe, der ikke er en pligt, påhviler det en virksomhed, der gerne vil være kendt for sit arbejde med bæredygtighed, at udarbejde en ESG-strategi og en ansvarlighedsstruktur, der er drevet af bestyrelsen eller et dedikeret udvalg som en del af den overordnede strategi for virksomheden” siger hun.

Rapporten øger presset på bestyrelser for at integrere ESG i virksomhedens strategi som et svar på voksende bekymringer om klimaændringer og bæredygtighed mere bredt.

Under COP26-klimakonferencen i Glasgow meddelte den britiske regering, at det ville være obligatorisk for finansielle eller børsnoterede virksomheder fra 2023 at fremlægge planer for, hvordan de vil medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser i de virksomheder, de driver eller som de yder lån til.

Sådanne bestræbelser sigter især mod rapportering og statistikker til interessenter. Rapporten konkluderer, at formelle ESG-udvalg i stedet vil vise en virksomheds eksplicitte indsats for indarbejdelsen af bæredygtighed i strategien og driften.

Der har i Storbritannien været en del kritik af rapporteringsindsatsen. Forud for COP26 sagde Financial Reporting Council, som er Storbritanniens ledende rapporteringsvagthund, at den har måttet påpege sløj klimarapportering overfor mange virksomheder, og at der derfor er behov for en opstramning.

Tidligere har andre forskere påpeget, at en reform af eller øget klimarapportering i sig selv ikke vil være nok alene til at ændre virksomhedens adfærd.

Fordele ved ESG-udvalg

Casely-Hayfords opfordring til ESG-komiteer eller udvalg stammer fra flere observationer. For det første kan opgaven ikke overlades til et risikoudvalg, fordi emnet så blot reduceres til compliance eller afkrydsningsliste, hvis det ikke ses som en del af organisationens strategiske plan. Det kan også ses som sekundært i forhold til en virksomheds økonomiske og kommercielle sundhed, hvis det ses som en del af et risikostyringsfokus.

Hertil kommer, at troen på, at det sociale i ESG er dækket af aflønningsudvalgene, reducerer emnet til at være et spørgsmål om beskæftigelse eller personale i stedet for en virksomheds indflydelse på omverdenen.

Casely-Hayford er ikke den eneste observatør, der bekymrer sig om bestyrelsernes pligter. Better Business Act-kampagnen opfordrer til, at selskabsloven omskrives, så bestyrelsesmedlemmer har pligt til at forfølge virksomhedens formål frem for deres virksomheds succes. Lignende tiltag er også på vej i New Zealand.

Bortset fra en lovændring kan der være behov for andre tiltag for at overbevise bestyrelsesmedlemmer om, at ESG er vejen frem. Det mener Tesco, der er en af ​​Storbritanniens førende detailhandlere, som netop selv er en virksomhed med en dedikeret ESG-komité.

Læs hele rapporten her

Henrik Denta

DSB-direktør: God kommunikation er ikke nok

Toplederinterview: Skal en så kompliceret virksom­hed som DSB med et væld af forskellige funktioner fungere, kræver det mere end klar kommunikation, understreger Flemming Jensen, statsbanernes adm. direktør. Over for Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder K. Bjerge fremhæver han begrebet sammen­hængskraft som det, der gør forskellen på succes og det modsatte. Men hvad er det konkret, og hvordan fremmer man det som leder?

Afgørende for god ledelse er at have solidt fat om kernen af det, som skaber værdi for kunderne og – ikke mindst for en offentligt ejet virksomhed – det øvrige samfund, understreger Flemming Jensen, adm. direktør for DSB. Han fremhæver også vær­dier og sammenhængskraft som afgørende for at få suc­ces som organisation.

Uden disse elementer kommer man ikke langt som øverste leder for en virksomhed, som de fleste danskere har et forhold til, lyder DSB-topchefens pointe.

”En virksomhed som vores er en kompleks størrelse med alt fra simple rengøringsopgaver til megakomplicere­de indkøbsprojekter. Så hvordan finder man ind til kernen af den kompleksitet, som man er nødt til at håndtere? Og ikke mindst hvordan reducerer man den kompleksitet, så den ikke hæmmer virksomhedens drift?

Skal man det, mener jeg, at det er afgørende at have et veldefineret tydeligt formål og sætte en retning. I DSB har vi et formål, der hedder ”Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige”, som vi gennem længere tid har kom­munikeret. Alle i DSB skal have et klart billede af, hvad det betyder for vores medarbejdere, og vores retning som virksomhed. Ud fra det har vi defineret en strategi, som vi kommunikerer.

Men lige så vigtigt er det at få taget beslutninger, som peger entydigt i samme retning. Man skal gøre sig klart, at du ikke kan drive ledelse gennem kommunikation alene.

Ja, du skal kommunikere, men det er jo handlingerne, som organisationen opdager og forholder sig til. Så det er afgørende at få truffet nogle beslutninger og eksekvere på dem, så alle kan se og opleve, at tingene flytter sig.

Ud over det tror jeg, det er utrolig vigtigt, at man fo­kuserer på ledelse, altså udvikling af sit ledelsessystem og måden, vi fungerer på som organisation. Alle virksom­heder har i udgangspunktet til fælles, at vi rekrutterer mennesker fra de samme uddannelsesinstitutioner og på kryds og tværs af forskellige virksomheder. Vi bruger de samme konsulenter til at rådgive os.

Så hvad er det, der adskiller succesfulde virksomhe­der fra nogen, der ikke lykkes? En stor del af svaret på det spørgsmål handler om den sammenhængskraft, du får skabt i din ledelsesorganisation. At du har en kultur, der bærer på nogle sunde og gode værdier. Det sikrer, at der er en tillid imellem de ledere, du har omkring dig, så vi både kan håndtere de konflikter, som måtte komme, og kan eksekvere og få leveret nogle resultater.”

Hvordan viser I ved jeres handlinger, at I lever op til jeres værdier og dermed skaber den sammenhængskraft, du taler om?

”Når du kan sige, at når vi giver plads til alle som en del af vores formål, så handler det selvfølgelig om, at vi skal sikre, at der er kapacitet derude til vores kunder. Men det betyder også, at vi som virksomhed og den type virksom­hed, vi er, gerne vil have en medarbejdersammensætning, der er et spejl af det danske samfund.

Vi er som offentlig virksomhed ejet af alle danskere. Vi har et ekstraordinært ansvar i forhold til at vise ansvarlig­hed. Så det gør vi jo f.eks. ved, at vi er medlem af noget, der hedder Velkommen Hjem, hvor vi hjælper veteraner. Vi føl­ger op på vores diversitet på etnicitet og kønssammensæt­ningen i ledelsen. Vi samarbejder med en NGO-organisation, så vi kan give plads til dem, der selv om de lider af en eller anden psykisk diagnose, kan være gode medarbejdere. Vi ansætter mange lærlinge og elever. På den måde viser vi, at det, vi siger, faktisk også det, vi gør.”

Du nævner, at sammenhængskraft er det, som gør forskel­len på de virksomheder, der lykkes, og de, der gør det mindre godt. Hvordan går man konkret til at skabe noget så abstrakt som sammenhængskraft?

”Det handler meget om den kultur, du har i en virksom­hed. I min verden er det klart, at en så gammel organisati­on som DSB har en indgroet kultur på godt og ondt. Der er jo noget, som det er godt at styrke, og der er noget, man gerne vil lave om på.

I stor udstrækning er kultur noget, der drypper ned op­pefra. Vi vil f.eks. kunne kigge på Mærsk, hvor de første generationer Møller satte en tydelig kurs for, hvordan den virksomhed skulle fungere. På samme måde er det jo vig­tigt, hvordan jeg selv og mit ledelsesteam fungerer. Det kan organisationen godt mærke.

Vi arbejder med hinanden på en måde, hvor det er ty­deligt, at vi i direktionen har en relation, der gør, at vi ikke bare har det godt med hinanden og har tillid til hinanden, men også kan udfordre hinanden og løse konflikter.

På den måde forsøger vi som lederteam at bære det­te ned igennem organisationen for på den måde både at kommunikere og konkret vise, at det er de her værdier, vi vil have, at den her virksomhed bliver drevet på. Det hand­ler om helt basale ting som ordentlighed.

Men det går også på den måde, vi eksekverer på, hvor vi f.eks. tør teste nogle ting af. At vi gerne forsøger os med løsninger, hvor vi måske kun har 80 pct. på plads. Så ja, det starter lidt oppefra med, hvad det er for nogle signaler, der kommer ud fra det øverste ledelseslag.”

Du nævner, at en virksomhed som DSB har en gammel indgroet kultur, hvor nogle elementer kan være mere eller mindre hensigtsmæssige i en moderne virkelighed. Hvordan kan man som leder påvirke en kultur i den rigtige retning?

”Det er en kombination af flere ting, men du kan sige, det er jo de færreste, der reagerer positivt på at få en mas­se viden om alt det, der går dårligt. Det er sjældent, det motiverer folk til at lave noget om. Så det handler jo om – i den udstrækning man kan – at understøtte den gode kultur, og de gode agerende, og de ledere, som man ser, agerer på en hensigtsmæssig måde.

Og så kan der være sådan nogle lidt mere håndgribe­lige ting at gøre. F.eks. har jeg altid set DSB som værende mere en privat end en offentlig virksomhed. Vi er jo det, der hedder en selvstændig offentlig virksomhed, der blev skabt i 90’erne med en professionel bestyrelse, der havde den helt klare ambition, at DSB i større udstrækning skulle agere som en privat virksomhed.

Og en af de ting, vi gjorde, var, at vi meldte DSB ind i Dansk Industri, som betyder, at overenskomsterne gik over på det private arbejdsmarked. Og det er i hvert fald, kan man sige, en ret konkret og ret stor ændring i forhold til, hvordan overenskomstforhandlinger foregår.

Det er sket ud fra en betragtning om, at langt hoved­parten af de medarbejdere, vi vil rekruttere til DSB, er vi i konkurrence om med private virksomheder og ikke nød­vendigvis offentlige institutioner.

Så det handler om at sende signaler og handle på en måde, der gør, at virksomheden bevæger sig i den retning. At vi på vores kommercielle dagsorden går efter at rekrut­tere medarbejdere og ledere ind fra private virksomhe­der, der har konkret og relevant erfaring fra den del af arbejdsmarkedet, frem for mennesker, som kommer fra det offentlige system. Skal vi forandre kulturen, er det vig­tigt at få mere DNA ind fra mennesker, som er vant til at agere i en kommerciel sammenhæng.”

Hvordan gør man sig attraktiv som arbejdsplads, hvor konkurrencen selv i en krise skærpes om de stadigt mindre generationer af unge mennesker?

”Ja, og der er ingen tvivl om, at tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft er en udfordring alle virksomheder har. Jeg vil sige, at på langt de fleste områder evner vi faktisk at rekruttere tilstrækkeligt med ansøgere. Der er ingen tvivl om, at det betyder noget, at DSB udfører en samfunds­mæssig vigtig opgave, som både handler om at reducere trængslen og bidrage til den grønne omstilling for trans­portsektoren, som står for en meget stor del af miljø­belastningen. Der er mange – hvad vi kan se, når vi ansæt­ter folk – som synes, at DSB er en spændende virksomhed, netop fordi vi har det her formål og gør en vigtig forskel i en grøn omstilling.”

Hvilken krise eller udfordring har du lært mest af som led­er eller personligt?

”Det som har påvirket mig på det personlige plan, var da vi i min tid i SAS tilbage i 2001 havde en flyulykke i Mi­lano, hvor 120 mennesker omkom. Det var jeg relativt me­get involveret i. Jeg oplevede på tæt hold de konsekvenser, der kan være af den type forretning, vi driver, og hvad det kan betyde for både medarbejdere og kunder. Det skal man have dyb respekt for.”

Peder Bjerge

Log ind