Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 12

Spirituel sundhed bør anerkendes, diskuteres og realiseres

En stor global undersøgelse viser, at spirituel sundhed er vigtig for mennesker, uanset alder, land og religion. Men hvad er spirituel sundhed egentlig, og hvad kan arbejdspladsen gøre for at fremme den? Det har McKinsey gravet dybere i. I stigende grad vælger folk deres arbejde baseret på formål og mening. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan man kan fremme spirituel sundhed på arbejdspladsen.

For mange kan spirituel sundhed umiddelbart være svært at definere. Måske anser man det for værende lidt ’fluffy’, men ikke desto mindre er det afgørende for menneskets trivsel. Nogen kæder det sammen med religion, mens andre ser det som at finde fred og ro gennem meditation.

McKinsey Health Institute (MHI), der har foretaget en global undersøgelse (26 lande) om spirituel sundhed med 41.000 respondenter på tværs af generationer, definerer det som at finde mening i sit liv, en følelse af forbindelse til noget større end en selv og en stærk følelse af formål.

Spirituel sundhed er altså en del af ens overordnede velvære. Det er ikke blot ’nice to have’, men en grundsten i menneskets livskvalitet, sammen med fysisk, mental og social sundhed. Ligesom man gennem hele livet forholder sig til de andre aspekter af sundhed, er spirituel sundhed også en kontinuerlig proces.

De, der formår at udvikle deres spirituelle sundhed, ser ofte positive resultater i andre aspekter af deres liv. Indtil videre er emnet dog relativt uudforsket. En analyse fra MHI viser, at omkring 75 pct. af studier relateret til sundhed primært handler om fysisk sundhed, mens kun 12 pct. måler mental sundhed, 6 pct. social sundhed og blot 1 pct. spirituel sundhed.

Forskelle mellem generationer og lande

Ser man nærmere på MHI’s undersøgelse, stikker særligt den unge Generation Z ud. De Gen Z’ere, der havde en høj vurdering af spirituel sundhed, så også ud til at klare sig godt i andre aspekter. De med lavere spirituel sundhed havde det ofte sværere – og dem var der relativt mange af.

Samlet set rapporterede Gen Z-respondenter udfordringer med spirituel sundhed i højere grad end andre generationer. Omkring tre gange så mange Gen Z’ere rapporterede lav spirituel sundhed sammenlignet med boomergenerationen. Det er muligvis fordi, at man i denne livsfase stadig er i gang med at finde formål og mening med livet. Hvilket, som MHI skriver, giver ekstra grund til at støtte yngre generationer i netop dette.

Undersøgelsen viser også, at dem med lavere spirituel sundhed generelt har lavere mentale sundhedsresultater. Men det varierer fra land til land. For eksempel sagde 88 pct. af respondenterne i Indonesien, at positiv spirituel sundhed hjalp deres mentale sundhed, mens kun 15 pct. af respondenterne i Japan var enige.

Mere end 80 pct. af respondenterne i Brasilien, Indonesien, Nigeria og Vietnam sagde, at spirituel sundhed var meget eller ekstremt vigtig for dem. Til sammenligning var det mindre end 45 pct. af respondenterne i Irland, Holland og Sverige, der delte denne opfattelse. Generelt var respondenter i højindkomstlande væsentligt mindre tilbøjelige til at angive, at spirituel sundhed var “ekstremt vigtig” for dem end i lav- eller mellemindkomstlande.

Spirituel sundhed på arbejdspladsen

I stigende grad vælger folk deres arbejde baseret på formål og mening. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan man kan fremme spirituel sundhed på arbejdspladsen. Som en del af et positivt og støttende arbejdsmiljø bør man hjælpe medarbejdere med at finde mening og formål i både deres arbejde og i deres liv generelt.

Der er forskel på mennesker i denne henseende. Nogle finder formål i deres arbejdsliv, mens andre finder det fra familie, frivilligt arbejde, kunst og kultur eller andre aktiviteter. Arbejdspladsen kan således være et af mange steder, hvor man oplever en følelse af mening.

Som leder kan man hjælpe medarbejdere med at finde deres formål ved at skabe plads til selvrefleksion. Et første skridt kan være at starte samtalen og forsøge at mindske stigmaet omkring spirituel sundhed.

Meget tyder på, at det i store dele af verden stadig er tabubelagt at tale om spirituel sundhed. At igangsætte en dialog kan være et vigtigt skridt mod at forbedre både arbejdspladsen og den generelle sundhed.

MAL

Excentriske CEO’er tiltrækker flere penge hos investorer

Det viser sig, at excentriske ledere med karisma har tendens til at blive overvurderet af deres publikum. At de bliver anset som værende ’forud for deres tid’, og som store ledere med store visioner, som bare venter på at indtage verden. I virkeligheden, er de måske bare excentriske – noget som, isoleret set, ikke skaber ekstra værdi.

Det er menneskeligt at ville passe ind og samtidig skille sig ud. Vi vil gerne være en del af flokken, men samtidig anerkendes og lægges mærke til. Det samme gælder faktisk for virksomheder og deres topledere, skriver Amir Goldberg, professor i Organizational Behavior ved Stanford Graduate School of Business, i artiklen ’Doing Organizational Identity: Earnings Surprises and the Performative Atypicality Premium’.

Mange gange før har man hørt, at det er vigtigt at differentiere sig fra sine konkurrenter, skille sig ud på markedet, bringe noget nyt eller anderledes til bordet, noget de andre ikke besidder. Men forskning viser, at det er ligeså vigtigt at opfylde branchenormer og forventninger – at passe ind. At spille efter de regler, som samfundet har sat op.

Det handler altså om at finde en form for balance. Så hvordan finder man den? Det har Goldberg sammen med sine kollegaer Paul Gouvard fra Università della Svizzeraitaliana og Sameer Srivastava fra Universitet California, Berkeley set nærmere på.

To måder at skille sig ud på

I artiklen skelner man mellem to måder at afvige fra markedet på: ’Kategorisk atypisk’ og ’performativt atypisk’. ’Kategorisk atypisk’ henviser til selve det produkt eller den service man sælger. Altså at det man sælger, skiller sig ud fra det øvrige marked.

Mens ’performativt atypisk’ ikke handler om, hvad man sælger, men hvordan man sælger det. Den måde man driver forretning på. Den måde man gør tingene på. Mens interessenter typisk straffer kategorisk atypiske virksomheder, tolker de performativ atypisk adfærd som en konkurrencefordel.

Der er mange måder, hvorpå man kan skille sig ud fra mængden på en performativ måde. Som eksempler kan nævnes Richard Branson fra Virgin med hans legesyge tilgang. Eller det amerikanske supermarked Trader Joe’s, hvor de ansatte går med hawaiiskjorter og er opfordret til at sludre med kunderne for at skabe en afslappet surferatmosfære. Begge selskaber sælger almindelige produkter i modne industrier, men har formået at skille sig ud baseret på måden, hvorpå de driver forretning.

Forskerne brugte en ’deep-learning’ model til at gennemgå mere end 60.000 transskriptioner fra kvartal earning calls. På den måde kunne de identificere virksomheder, der skilte sig ud fra deres konkurrenter. Som eksempel fandt de, at Tesla var langt mindre konventionelle end Ford, og at den mobile bankplatform Green Dot lå langt fra JP Morgan Chase.

Det mest interessante, de opdagede, var dog, at aktieanalytikerne forventede en højere indtjening for de performativt atypiske virksomheder fremfor de konventionelle. Problemet var bare, at sammenlignede man prognoserne med de faktisk resultater, viste det sig, at de ikke holdt stik.

Analytikerne blev således overdrevent optimistiske omkring den fremtidige indtjening for performativt atypiske virksomheder, og tolkede fejlagtigt den ukonventionelle adfærd som en form for immateriel ’it-faktor’. Denne overvurdering af de atypiske virksomheder, refererer forskerne til som ’performativ atypisk premium’.

Ved analyse af transskriptionerne fandt forskerne ligeledes ud af, at der er forskellige måder at være atypisk på, og at nogle var bedre end andre. Virksomheder, som efterlignede andre kendte innovatører, havde større ’performativ atypisk premium’, og blev derfor vurderet mere positivt. Det vil sige, at de virksomheder der fulgte den gængse idé om, hvad det vil sige at skille sig ud, havde den mest positive effekt.

Det handlede altså spøjst nok om at være atypisk på den typiske måde. Og endnu mere spøjst var det næsten, at niveauet af excentricitet åbenbart ikke kan blive højt nok. Jo mere excentrisk en leder var, jo mere (uberettiget) ros modtog de. Lederne med det højeste niveau af atypisk adfærd indkasserede de højeste belønninger. Der var intet vendepunkt. Det lader således til, at atypisk adfærd er blevet sat op på en piedestal af positive forventninger, som det ikke kan leve op til.

MAL

Guide: Vejen mod den første bestyrelsespost /2

Den første bestyrelsespost er den, som kan definere resten af din bestyrelseskarriere: Derfor er det meget vigtigt at vælge rigtigt første gang, skriver konsulentfirmaet Spencer Stuart i en guide.

Med til billedet hører dog, at den første post også er svær at få, og det taler for, at man ikke skal være for kræsen. Meget afhænger af din egen baggrund og erfaring fra erhvervslivet: Oplagt er det at stile højt, hvis man har været CEO eller CFO i en af de større erhvervsvirksomheder.

Især for toperhvervsledere med et fuldtidsjob kan det betale sig at være mere kræsen, fordi man typisk kun får lov til at tage to til tre menige bestyrelsesposter eller en enkelt formandspost ved siden af det almindelige job. Men det påpeges også, at det afgørende ikke er virksomhedens størrelse eller status.

I højere grad er det vigtigt, at bestyrelses-jobbet passer til din erfaring og faglige baggrund. Man bør altså se sig om efter virksomheder, som har behov for de særlige fagkompetencer eller den brancheerfaring, man har.

Følgende huskeregler bør man være opmærksom på: At sidde i den ”forkerte” bestyrelsen i mange år føles som lang tid, hvis det ikke er en fornøjelse. At forkerte valg af bestyrelsesposter vil komme til at fremgår af dit CV. At man ikke skal undervurdere tidsforbruget ved at sidde i en bestyrelse.

Ifølge Spencer Stuart bør man afsætte 15-25 arbejdsdage pr. år, ikke kun til møder og forberedelse, men også til møder med den daglige ledelse og besøg på virksomhedens forretningssteder.

At man ikke skal forhaste sig: man skal være tålmodig og ikke nødvendigvis forvente, at man får de første bestyrelsesposter, hvor man er til samtale. At man skal være opmærksom på interessekonflikter.

Men det er altså ikke kun et spørgsmål, om selskabet og dets bestyrelse vil have dig. Du skal også ville selskabet og dets bestyrelse. Dit hjemmearbejde og den efterfølgende due diligence, som er afgørende for din vurdering af om bestyrelsesjobbet er passende for dig, bør blandt andet omfatter følgende forhold:

Sørg for at have en forståelse for selskabet og for branchen, herunder markedet med fokus på særlige vigtige forhold, branchetendenser og vigtige drivkræfter eksempelvis makroøkonomi. Sørg også for at få en overordnet forståelse af forretningsmodellen. Sørg for at læse så meget som muligt om virksomheden, branchen og konkurrenter.

Læs analytikerrapporter, mediedækningen sammen med anden baggrundsinformation om virksomheden. Det er ikke tilstrækkeligt at surfe lidt på selskabets hjemmeside. Sørg for at besøge virksomhedens lokaliteter, hvor det er muligt. Få kendskab til virksomhedens produkter og services. Og snak med kunder og leverandører.

Spørg om bestyrelsens mødekalender for de næste 2-3 år, for at sikre, at du ikke allerede er booket ved mange af de planlagte møder. Snak med så mange personer som muligt, der har kendskab til ledelsen eller virksomheden på den ene eller anden måde.

Det kan være personer, som tidligere har været i organisationen eller andre, der kender bestyrelsen og den daglige ledelse. Search firmaer kan måske også bidrage med relevant information.

Det påpeges endvidere, at din evaluering af bestyrelsesformanden også er vigtig: Det er afgørende, at du har respekt for formanden, der jo er en central figur omkring ledelsen af bestyrelsesmøderne og grundlaget for beslutningstagningen.

Formanden er den afgørende kraft ved sammensætning af bestyrelsen, bestyrelsens arbejdsprocesser, arbejdskulturen, tonen og effektiviteten, samt fastsættelse af dagsordenen, som er afgørende for, om tiden bruges rigtigt.

Med i vurderingen af din interesse – og egnethed – til den konkrete bestyrelsespost bør også være, at du har forståelse af, hvorfor bestyrelsen er interesseret i at få dig ind som bestyrelsesmedlem og hvilken rolle, du skal have i lige netop den bestyrelse. Har du ingen særlig rolle og specialkompetence at bidrage med, risikerer du, at de andre bestyrelsesmedlemmer har svært ved at se, hvad du gør i bestyrelsen.

Endelig er det ikke lige meget om du synes, at den konkrete bestyrelsespost vil være en sjov og spændende udfordring. Og det afhænger igen af, om du kan se helt klart, hvilke rolle du skal spille i bestyrelsen. Det vil også afhænge af, om du synes, at du passer ind i kulturen og tonen og fungerer sammen med formanden, hedder det.

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

Guide: Vejen mod den første bestyrelsespost 1/

I dag er det ikke kun tidligere adm. direktører, som finder vej til bestyrelseslokalerne. Det er i høj grad også erhvervsfolk med en anden og mere specialiseret baggrund, skriver konsulentfirmaet Spencer Stuart i en guide for det nye bestyrelsesmedlem.

Tidligere foretrak den siddende bestyrelsesformand nye bestyrelsesmedlemmer, der havde en baggrund som CEO og med bestyrelseserfaring. Men sådan er det ikke længere, lyder vurderingen. Rekrutteringen til bestyrelserne sker i dag langt bredere:

  • For det første hentes også erhvervsledere fra niveau to og tre i større virksomheder ind i bestyrelserne.
  • For det andet er der øget interesse for konsulenter, rådgivere og andre specialister med særlige kompetencer.
  • For det tredje ses også flere med en baggrund fra den akademiske verden og fra den offentlige sektor.

Udviklingen fremmes af den øgede fokus på mangfoldighed, herunder yngre erhvervsfolk og kvinder, ekspertkompetencer eksempelvis fra den digitale verden, sociale medier og kundeadfærd, samt fra andre geografiske regioner.

Konsulentfirmaet oplister en stribe grundforudsætninger for den ideelle kandidat: Kommerciel og/ eller finansiel indsigt, samt god fornemmelse af risici. Interesse for forretningslivet, samt dedikeret og velforberedt. Vant til komplekse problemstillinger. Objektiv, uafhængig og rede til både at udfordre og støtte direktionen.

Holdspiller med gode evner i at bygge relationer og være en ambassadør. Intellektuel fleksibel med evne til at sætte sig ind i nye problemstillinger. Fair og med en betydelig grad af integritet. Velartikuleret og overbevisende. En god lytter og en god kommunikator. Ikke et stort ego, men selvsikker uden at være dogmatisk.

Det påpeges, at man i den første forberedelse af sin bestyrelseskarriere – og før man viser interesse for den første bestyrelsespost – grundigt og ærligt bør overveje, hvad det egentlig er, man kan tilbyde og bidrage med i bestyrelsesarbejdet.

Hvilken særlig viden, erfaring og kompetencer har du opbygget i dine år på arbejdsmarkedet? Hvilken type selskab eller organisation ville have størst udbytte af dig som medlem af bestyrelsen? Ofte vil bestyrelsesmedlemmer blive udpeget på grund af særlig indsigt og erfaring med branchen, finansielle forhold og geografiske markeder.

Andre mere specialiserede kvalifikationer kan være: Strategiudvikling, restrukturering og M&A, finans, HR/aflønningsforhold, IT/ny teknologi, produktion, marketing og supply chain.

Konsulentfirmaet skriver, at vejen til at få den første bestyrelsespost er at kende sig selv, baseret på en ærlig vurdering af styrker og svagheder. Overvej hvilken rolle du kan spille, og på hvilke områder du kan gøre en forskel, hedder det.

De næste trin er, at du skaber mulighed for, at du overhovedet må tage en ekstern bestyrelsespost for din nuværende arbejdsplads. Her er det et afgørende argument, at du med en bestyrelsespost henter ledelseserfaring fra en anden virksomhed, og får input, som du kan anvende i dit daglige job.

Man skal dog være opmærksom på, at især ikke den første bestyrelsespost kommer af sig selv. Det kræver en aktiv indsats. I første omgang er det vigtigt at få venner, familie, kolleger og andre forretningsforbindelser til at være ambassadører for dig, hvis det er muligt. I sammenhæng med dette er det vigtigt, at du holder dig opdateret med god bestyrelsespraksis, markeder og regulering i de brancher, hvor du i forvejen har indsigt.

Bestyrelsens fem hovedopgaver

  1. At balancere interesse-varetagelse mellem selskabet, dets aktionærer og andre stakeholdere ved at sikre langsigtet vækst, der både er lønsom og bæredygtig.
  2. At debattere og godkende/afvise strategioplæg fra direktionen, men ikke selve udarbejdelsen. Den daglige ledelse har ansvar for at formulere en optimal strategi. I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen er tæt på udarbejdelsen af strategien.
  3. At forstå de finansielle og operationelle risici for selskabet og for branchen og sikre, at alle nødvendige forholdsregler er taget for at reducere eller kontrollere disse risici.
  4. At sikre at alle regulatoriske krav bliver overholdt og sikre, at investorerne har tillid til, at selskaber lever op til den højeste standard for god selskabsledelse.
  5. At tage fuldt ansvar for CEO-ansættelser og eventuelle nødvendige udskiftninger, samt sikre, at der er udarbejdet en successionsplan for det øverste ledelseslag.
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

AI kan give rettesnor om, hvad du er værd som topchef

Bestyrelser føler sig ofte pressede til at acceptere høje lønkrav fra siddende topchefer eller kandidater til topchefstillinger. Investorerne, der betaler regningen, sidder ofte frustrerede tilbage og fornemmer, at aflønningen er overdreven. Deres problem er, at selv om der findes masser af data om topcheflønninger og deres sammenhæng med performance, er det svært at samle og analysere dem. Netop det vil kunstig intelligens kunne hjælpe med.

Er det overhovedet korrekt at tale om et arbejdsmarked? Det er det selvfølgelig i den simple forstand, at parter mødes og indgår aftaler med hinanden.

Men det er langt fra et perfekt marked i teoretisk forstand. For skulle det være tilfældet, måtte aktørerne have frihed til at vælge mellem muligheder og frihed til selv at forhandle priser (altså lønninger), og de skulle have information om, hvilke priser og vilkår, andre handler til.

Netop det kniber det gevaldigt med for topchefer. Én forklaring kan være, at toplederlønningerne over de seneste årtier er steget mere end lønningerne for andre ansatte. Men kunstig intelligens kan ændre spillet, skriver dataanalytiker på Harvard Lawschools blog.

For de bestyrelser, der skal skrive kontrakt med en ny topchef (eller genforhandle med en eksisterende), er dilemmaet, at de sjældent har et godt sammenligningsgrundlag. Især i toppen af erhvervslivet er ledelse ikke en standardiseret opgave.

Under forhandlingerne vil kandidaten kunne nævne adskillige eksempler på virksomheder af samme størrelse, der får eksorbitante lønninger. Bestyrelsen vil måske være skeptisk, men alligevel ende med at acceptere kravet ud fra princippet better safe than sorry: Man er måske overbevist om, at kandidaten har evnerne, og de millioner, man måske kommer til at betale for meget, gør alligevel ikke nogen forskel i virksomhedens regnskab.

Men aktive investorer vil være mindre tilbøjelige til bare at acceptere tilstanden. Hvis lønniveauet er usagligt højt, kan de være med til at betale gildet i mange forskellige virksomheder. De kan markere deres synspunkt under afstemningerne på generalforsamlingerne. Men det er også nemmere sagt end gjort.

En stor investor har ingen praktisk mulighed for at analysere rimeligheden af topcheflønningerne i hvert af de selskaber, de ejer aktier i. Dertil kræver det et for stort arbejde at indsamle data.

Så kan de alliere sig med et af de konsulenthuse, der foretager disse analyser for efterfølgende at anbefale stemmeafgivning. Men heller ikke dette er ligefremt, for selv for konsulenthusene er det svært.

De skal ikke blot forholde sig til de tal, der står på topchefernes lønsedler, men også til hensigtsmæssigheden af bonusordninger og konkrete betingelser i ansættelseskontrakterne: Hvilken økonomisk risiko står man med, hvis topchefen viser sig ikke at besidde evnerne, eller hvis bestyrelsen af andre grunde ønsker at skifte topchefen ud?

Vil der være mulighed for at regulere lønniveauet nedad, hvis man vurderer, at lønniveauet for topchefer i ens brancher falder?

Dertil kommer, at konsulenternes standardiserede råd om stemmeafgivning ikke tager højder for, at investorerne kan have vidt forskellige strategier. De kan f.eks. have forskellige tidshorisonter for deres investeringer.

Investorer, såvel som bestyrelser og konsulenter, står altså grundlæggende med det problem, at nok har de masser af data til rådighed, når de skal forholde sig til topcheflønningerne i de selskaber, de har aktier i – det er bare svært, grænsende til umuligt, at finde hoved og hale i, hvad budskabet i disse data er.

Det er imidlertid netop den slags, AI kan hjælpe med, og dataanalytikerens budskab er, at investorerne godt kan begynde at stille krav om, at de konsulenter, der anbefaler stemmeafgivning, i det mindste forholder sig til de nye muligheder.

I USA findes data om topcheflønninger spredt ud over en masse forskellige indberetninger til blandt andet børsmyndighederne. Med en AI-analyse af disse data vil det snart være muligt ikke blot at komme med et bud på, hvad en typisk topchefløn i en given branche er. Man vil også kunne sammenligne lønninger og lønpakker med virksomhedernes økonomiske resultater over en periode.

På den måde får investorerne ikke bare et billede af, hvad lønniveauet bør være. De får en film.

Sten Thorup Kristensen

Ambu-CEO: Kompromisløs kundeforståelse afgørende i krise

Da Britt Meelby Jensen i 2022 overtog stillingen som CEO for medico-koncernen Ambu, var det en kriseramt virksomhed, hun skulle rette op på. Men ét er her og nu-tiltag, noget ganske andet er at forvandle krise til langsigtet vækst. Hendes tilgang til kriseledelse handler først og fremmest om at forstå kunderne helt til bunds, fortæller hun til fagredaktør Peder Bjerge i dette interview om kriseledelse.

Forstår du som virksomhed ikke dine kunder til bunds, kan det koste dyrt. Så kort kan lektien af de seneste par år i medico-koncernen Ambu opsummeres. Og det er også her, at CEO Britt Meelby Jensen tager udgangspunkt, når hun skal definere sine vigtigste ledelseserfaringer midt i en krise. Ifølge hende er der særligt tre ledelseserfaringer, som er vigtige nu.

”Helt overordnet er det vigtigt for mig, at man som organisation sikrer en vis grad af fleksibilitet, der passer til den virkelighed, man opererer i. Verden er i dag markant mere kompleks end for bare få år siden. Som global virksomhed skal man kunne navigere i et spændingsfelt, defineret af geopolitisk usikkerhed, pandemier, forsyningskædekriser, global opvarmning, inflation, cyberrisici, kunstig intelligens osv.

Det medfører både udfordringer og muligheder, og man skal inden for rammerne af en klar strategi for virksomheden sikre en tilstrækkelig mængde fleksibilitet, så både medarbejdere og virksomheden som helhed kan agere hurtigt og forsvarligt, når og hvis noget uforudset indtræffer.

For det andet er det afgørende at have en meget fokuseret og kompromisløs kundeforståelse. Det er ikke nok bare at vide, at du har et stort markedspotentiale; du skal også være fuldkommen klar over, hvilke problemer du løser for kunderne, og hvordan du skaber værdi.

Du er nødt til at forstå til bunds, hvilke behov og arbejdsgange kunderne har. Det har altid ligget i Ambus DNA. Med vores tidligere strategi havde vi en ambitiøs plan, men vi ville for meget på én gang, og vi undervurderede behovene.

Derfor har vi i den seneste tid været fokuserede på at uddybe vores kundeforståelse og afdække nye behov og tilgange for at komme tilbage på sporet.

Som den tredje og sidste ledelseserfaring vil jeg pege på én, som er lidt mere tidløs. Skal man klare sig i en krise, skal du som virksomhed bygge en kultur og en organisation, hvor du sætter dine medarbejdere op til succes.

For mig er det noget, der starter fra toppen, hvor man ikke bare etablerer, men også dyrker, et værdisæt og en arbejdsform, der understøtter den rejse, som man er på som virksomhed. Ambu er en global virksomhed. Det kræver et godt og effektivt samarbejde på tværs af landegrænser med klare arbejdsgange, roller og governance, som alle forstår. Det, igen, fordrer simple globale principper og processer, som sikrer fælles fodslag.”

Hvad var konsekvenserne af den manglende kundeforståelse for Ambu, inden du trådte til?

”Da jeg tiltrådte for snart to år siden, var realiteten, at vi havde satset på nogle nye endoskopiområder, hvor vi ikke var lykkedes med den plan, der var lagt. Og det kostede os dyrt, både økonomisk og i forhold til aktionærernes tillid. Vi måtte nedjustere vores forventninger adskillige gange. Og det kostede os i forhold til vækst, indtjening og vores cash flow.

Kort fortalt så vi et kæmpe potentiale i et nyt stort marked på mave-tarm-området. Men det var et potentiale, vi gik efter uden i dybden at forstå den høje grad af klinisk kompleksitet, som eksisterer på det marked, både ift. procedurer og performancekrav.

Det havde vi ganske enkelt undervurderet. Det er, hvad jeg mener med kundeforståelse. Pointen er, at det ikke er nok, at der er et stort marked. Hvis ikke du forstår knivskarpt, hvordan du løser kundernes problemer på det specifikke marked, du opererer i, får du ikke succes.”

Hvis den kompromisløse kundeforståelse er så afgørende, hvordan skaber man som CEO en kultur, hvor netop den er i fokus? Nu har du jo været CEO i godt to år, og det er næppe tilstrækkeligt til at være kulturbærende.

”Vi er nået rigtig langt på de her par år. Men der er stadigvæk mange flere ting at arbejde med, og der er ingen tvivl om, at den slags tager tid. Nøglen er at dykke dybt ned og prøve at afdække kompleksiteten af, hvad det er for behov og forventninger, vores kunder rent faktisk har i deres arbejdsgange. Hvor kan vi gøre den største forskel?

Hvis man skal lykkes med at ændre kulturen i den retning, er man nødt til at starte fra toppen af og være meget tydelig omkring, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvad er det for nogle problemer, vi forsøger at løse for kunderne? Det kræver, at du som ledelse selv er fuldkommen klar på det.

Når du er så langt, handler næste skridt om at skabe fuldkommen transparens omkring det arbejde. Det er en forudsætning for at skabe tillid både internt blandt medarbejderne og eksternt i forhold til kunderne. Skal du drive den type forandringsledelse effektivt, er kommunikation et omdrejningspunkt.

Som CEO skal du være åben, ikke bare omkring retningen – hvor vi skal hen, og hvad gør vi for at komme derhen – men du er også nødt til at bruge tid på at forklare hvorfor. Det er min klare erfaring, ikke kun fra her i Ambu, men også fra tidligere.”

Hvordan gør man det konkret?

”Du skal være ekstremt tydelig omkring det. Du skal også sikre, at det ikke fremstår som floskler. Du er nødt til rent faktisk at forstå, hvad det, du siger, betyder for organisationen. F.eks. da vi lancerede vores Zoom In-strategi for snart halvandet år siden, gjorde vi meget ud af internt at fortælle, hvordan vi ville drive den. Det betød, vi i hvert enkelt område i virksomheden sørgede for at diskutere, hvad der konkret skulle leveres og hvorfor.

Jeg tror i virkeligheden, at det vigtigste er, at når du som medarbejder selv er med til at italesætte, hvordan du og dine nære kolleger passer ind i virksomhedens strategi, får du selv et klart billede af, hvad det er, du skal levere for at blive en succes. Det bringer mange gode ting med sig, for dels er det nemmere at se sig selv i virksomheden, og dels gør det også strategien meget mere levende og konkret: Altså, hvordan er det, at jeg som medarbejder skal levere på strategien.

Her er samspillet med kolleger centralt. I Ambu har vi fokus på at arbejde i takt på tværs af organisationen, ellers lykkes vi ikke. Vi ser mere indgående på, hvordan vi arbejder dynamisk og handlingsorienteret sammen på tværs. Det er vi netop ved at rulle ud under overskriften One Beat.

Pointen er, at alle i organisationen skal spille i samme takt for, at vi lykkes. Det er selvfølgelig noget, der tager tid og kræver både stærk ledelse og tydelig kommunikation, når det skal spænde på tværs af forskellige kulturer, jobfunktioner og personligheder.”

Hvordan har krisen for to år siden været afgørende for virksomhedens nuværende kurs?

”For os som organisation har krisen helt klart været et wake-up-call. Vi fik taget det nødvendige skridt tilbage og justeret vores retning. Vi fandt ud af, at vi skulle fokusere mere på de segmenter, hvor vi var stærke i forvejen. Og det er vi ved at lykkes med.

Men det er klart, at en krise også koster meget internt, på kulturen og selvopfattelsen som virksomhed. Og det tager så noget tid at få visionen tilbage på sporet igen.

Som leder er min filosofi, at hvis vi som virksomhed lykkes med at levere løsninger, der møder kundernes reelle behov, samtidig med at vi får organisationen til at gå i takt, så kommer de finansielle resultater helt af sig selv. Lige nu er vi et sted, hvor vi selvfølgelig stadigvæk har fokus på de finansielle mål og på at drive en turnaround.”

Er det den krise, du selv har lært mest af, fagligt eller personligt?

”I min tid i Ambu er der ingen tvivl om, at jeg har lært rigtig meget af den periode. Men jeg er også glad for, at jeg kom til virksomheden med en erfaring fra andre organisationer, hvor jeg også havde stået i spidsen for transformationer. Særligt vigtigt er erkendelsen af, at selvom du selv kan synes, at du har delt et tydeligt budskab, så er du ofte nødt til at sige det ti gange for at sikre, at alle hører dig.

Gentagelse er vigtigt for at massere budskabet ind. Og så hele tiden nuancere budskabet, så alle får den samme grundforståelse af, hvad vi skal. Det lærer du selvfølgelig meget af. Fra tidligere har jeg også lært hele tiden at justere kursen, hvis den ikke er helt rigtig, altså bevare fleksibiliteten. Og ikke mindst også at være åben og transparent omkring det.”

Er det en lektie lært i de 11 år, du var i Novo Nordisk? Kommer redskaberne derfra?

”Ja delvist. Da jeg var i Novo Nordisk i de år, var det i en tid med periodevis rigtig stor vækst. Men vi lærte også dengang en del om at blive bedre til at lancere produkter. Vi lærte også at justere ind efter, hvordan kunderne tilpassede sig til andre krav.

Men også i tiden bagefter, hvor jeg var direktør i Dako, som lige var blevet købt af en amerikansk virksomhed, og også senere som CEO i Zealand Pharma og Atos Medical, var der på hver sin måde situationer, hvor jeg kom ind for at drive forandringer. Det lærer man meget af.

Peder Bjerge

Kan dovne bestyrelser gøres ansvarlige?

Bestyrelsesansvaret kan ramme de enkelte bestyrelsesmedlemmer på pengepungen.

Skal bestyrelsen gøres ansvarlig for uprofessionelt arbejde, hvor der tages beslutninger på et ufuldstændigt grundlag, og hvor der ikke sker tilstrækkelig overvågning med selskabets drift, rapporteringsprocesser og interne kontroller?

Nogenlunde denne problemstilling har været relevant i mange erstatningsager efter erhvervsskandaler og konkurser. I de fleste sager har bestyrelsen sluppet for ansvar, mens de daglige ledelser hyppigere er kommet i fedtefadet.

i eksempelvis e-Huset-sagen valgte Bagmandspolitiet at gå direkte efter den daglige ledelse, som havde været vidende om uregelmæssigheder i regnskabsaflæggelsen og den interne rapportering. Men politiet valgte ikke at gå efter bestyrelsen – i forhold til et bestyrelsesansvar for ikke at leve op til sin kontrol- og overvågningsopgave, hvor et dybere engagement i virksomhedens rapporteringssystemer angiveligt havde afsløret fuldstændig utilstrækkelige processer.

I hvert fald fremgår det meget klart af dommen, at denne del af de interne forretningsprocesser flød så meget, at ikke engang økonomichefen havde mulighed for at danne sig et reelt overblik over selskabets salg og økonomiske status.

Skal bestyrelsesmedlemmer holdes ansvarlige, når de ikke har været vidende om den foregåede svindel, som har kunnet lade sig gøre på grund af bestyrelsens mangelfulde arbejdsindsats omkring kontrol, overvågning og manglende indsigt i processerne bag ved denne rapportering.

I USA har anklagemyndigheden oftere også gået efter bestyrelsen: Anklagemyndigheden mente, at bestyrelsesmedlemmerne i sagerne om Enron og Worldcom burde står til ansvar for deres svigt, fordi de svigtede deres ansvar for at overvåge den daglige ledelse: I Worldcom anvendte revisionskomiteen 3-6 timer om året på at gennemgå regnskab, finansiering og revision i det gigantiske selskab.

Bestyrelsen for Worldcom godkendte meget store virksomhedskøb uden yderligere analyse og uden papirarbejde. Eksempelvis købet af Skytell til 2 mia. USD blev godkendt på et 15 minutters møde. Og købet af Intermedia til 6 mia. USD. blev godkendt på et 35-minutters møde.

Bestyrelsen lod selskabets gæld svulme til enorme summer uden at have en plan for gældsafvikling. Den gav de to topledere fuldmagt til at optage enkeltlån på op til 15 mia. USD. – men gerne flere gange – altså en slags blanco check, som det blev udtrykt. Og bestyrelsen gav grønt lys for, at topchefen Bernie Ebbers optog lån i firmaet til private formål på flere hundrede mio. USD.

Forliget mellem anklagemyndigheden og de eksterne bestyrelsesmedlemmer i Worldcom om bødestørrelsen blev 20 procent af deres private nettoformue, excl. værdien af deres ejerboliger og deres pensionsopsparing.

Omkring Enron blev det fremhævet, at denne sag var noget anderledes i forhold til bestyrelsesansvaret, fordi bestyrelsesmedlemmerne foretog et massivt insidersalg af private aktier op til selve kollapset. Her gik forliget ud på, at de såkaldte uskyldige eksterne bestyrelsesmedlemmer skulle betale 20 procent af deres gevinst ved dette private aktiesalg. Holdningen hos en rådgiver var, at hvis bestyrelsesmedlemmerne i Enron og Worldcom ikke skulle ifalde ansvar, ville der næppe være sager, hvor det ville ske.

Repræsentanten fra et advokatfirma havde en mere juridisk tilgangsvinkel. Han mente, at så længe bestyrelsesmedlemmer er i god tro, og så længe de mener at agere i selskabets bedste interesse, så kan de ikke gøres ansvarlige. Med andre ord bliver spørgsmålet: Hvor meget kan man forlange af bestyrelsesmedlemmer, uden at de gøres ansvarlige for senere tab eller uregelmæssigheder?

Guide: Sådan opbygges modstandsdygtighed i en usikker tid

Kriseledelse: Ifølge McKinsey bør geopolitiske risici for tiden være øverst på CEO-agendaen. Virksomheder skal investere strategisk i mennesker, processer, strukturer og teknologi for at navigere i de risici, et usikkert og fragmenteret geopolitisk landskab bringer med sig. Konsulenthuset udpeger seks veje til at arbejde for øget modstandsdygtighed.

Et geopolitisk verdensbillede domineret af usikkerhed og fragmentering betyder, at mange topledere øger fokus på at modstandsdygtiggøre deres organisation. Altså gøre den mere robust, så den står stærkere til eventuelle uvejr forude. De seneste mange årtier har globalisering været et nøgleord. For første gang i mange år er globaliseringen under pres. Den ene krise efter den anden ruller ind, og CEO’erne spørger nu sig selv, om det stadig er muligt at forblive en spiller på det globale marked – og hvis ja, hvordan? Vigtigst er, at det kræver en mere struktureret måde at anse modstandsdygtighed på. Ledere kan gennemgå deres organisation ad seks forskellige dimensioner for at sikre bedst mulig geopolitisk modstandsdygtighed: Forretningsmodel, omdømme, organisatorisk, operationel, teknologisk og finansiel.

Forretningsmodel. Det er nødvendigt hele tiden at overvåge udviklingen i nye og gamle geopolitiske risici, og det bør være bestyrelsen, som går forrest. For at udvikle proaktive risikobegrænsende foranstaltninger kræver det, at bestyrelsen har forståelse for den del af den geopolitiske udvikling, som er væsentlig for organisationen.

Der bør udvikles en systematisk tilgang, der sammenfatter geopolitiske udviklinger og trends. Man kan f.eks. etablere en mekanisme til at udføre regelmæssige globale markedsscanninger. Bestyrelser bør være opmærksomme hele tiden og dedikere tid ved hvert bestyrelsesmøde til at diskutere relevante geopolitiske emner.

Omdømme. Første skridt på vejen til at opbygge et modstandsdygtigt omdømme er at sørge for intern samhørighed i organisationen. Kort sagt skal hele organisationen vide, hvad de står for (og hvad de er imod). Det hænger tæt sammen med at udvikle en værdidrevet kernefortælling, som skal stemme overens med organisationens standpunkter og identitet. Organisationer bør træde et skridt tilbage og analysere deres holdning til individuelle geopolitiske situationer. Eksempelvis ved at udarbejde markedsspecifikke vurderinger og tiltag på højrisikomarkeder.

Organisatorisk. Eksternt pres fra omverdenen udløser internt pres. Det er derfor vigtigt at opbygge en modstandsdygtig organisation med et stærkt globalt værdisæt. Organisationer skal sikre, at de har inkluderende ledelsesstrukturer, hvor personerne har forskellige geografiske erfaringer og nationaliteter.

Hvis medarbejdere ikke føler, at de er en del af diskussionen eller er med til at forme retningen vil sammenhørigheden ophøre. Det kræver, at ledere har åbne og ærlige dialoger. Disse bør anerkende globale udfordringer og den måde, de opleves på internt i organisationen.

Endelig er organisationer nødt til at overveje en række målrettede initiativer for at fremme forbindelse og samhørighed. Fra at rotere kolleger ind og ud af geopolitisk følsomme markeder til at dele synspunkter.

Operationel. Den operationelle modstandsdygtighed er i høj grad blevet stresstestet de seneste år, hvilket kræver større fokus på forsyningskæden. En fuldkommen gennemgang af forsyningskæden vil være fordelagtig, hvor man tester forskellige ”what-if” scenarier, revaluerer strategier og vurderer leverandørers leverandører. Derudover er det essentielt at sætte sikkerheden af ens medarbejdere i højsædet: Sikre kommunikationskanaler, investere i advarselssystemer og exit-planer.

Teknologisk. At skabe teknologisk modstandsdygtighed kræver accelerering af planlægning på disse punkter: For det første at lære som global organisation at navigere i, hvad der kaldes ”splinternet”, som betyder, at internettet bliver mere og mere fragmenteret i nationale varianter.

For det andet at overholde krav til datalokalisering, og hvad det indebærer af regulatoriske overvejelse.

For det tredje at holde styr på adgang til data, dataopdeling og eksterne cybertrusler.

Finansiel. Dette fokuspunkt spænder over alt fra langsigtede valutarisici til risici i udviklingen af sanktioner. Med den globale økonomi præget af inflations- og andre chok, kan udfordringer fortsætte med at manifestere sig. At gennemtænke kriseprotokoller på forhånd og opbygge et tidligt varslingssystem omkring makroøkonomiske udfordringer er nøglemodstandsforanstaltninger, der skal overvejes.

Morten W. Langer

CEO-succes: Du skal være optimist

Som topleder er det afgørende vigtigt, at man er fuldtonet optimist. At man har troen på, at man er i stand til at navigere i ukendt farvand. Det er især vigtigt nu, hvor det er noget nær umuligt at forudsige, hvordan morgendagen kommer til at se ud. Konsulenthuset Boston Consulting Group mener, at pessimisme i lederskabet meget let kan blive en selvopfyldende profeti.

I det nuværende marked er der en generel følelse af håbløshed: Først en pandemi, efterfulgt af krig, et svært uforudsigeligt makroøkonomisk miljø og en klimakrise oveni det hele. Det er måske ikke underligt, at der mange steder hersker en vis pessimisme. Men ifølge konsulenthuset bør man som topleder tage et skridt tilbage og se det større billede. Man har mange gange set, at med det rette lederskab, kan virksomheder trives under selv de hårdeste tider.

Man starter med at have troen på, at det kan lade sig gøre. Man bør være optimistisk og håbefuld. Start med at visualisere, hvordan virksomheden vil se ud om fem eller ti år. Det bør fungere som et holdepunkt i alle beslutninger. Udarbejd et roadmap med alle de praktiske ting, der skal udføres, for at visualiseringen bliver en realitet.

Vi gennemgår her i syv forskellige dele, hvordan man kan starte med at fremtidssikre sin virksomhed.

Porteføljen: Først og fremmest bør man tage et grundigt kig på sin virksomhed. Hvilke enheder performer godt? Hvilke gør ikke? Man bør ikke beholde produkter eller andre enheder alene for sentimentale eller historiske grunde. Hvis de ikke skaber værdi, bør man nøje overveje, hvordan man kan vende situationen, eller om man skal nedlægge dem. ’Kill your darlings’, siges der.

Innovation: Fremdrift kræver forandring, og forandring kræver innovation. Det er sådan, de mest succesfulde virksomheder opererer. De fleste forbinder innovation med kunstig intelligens (AI). Men ifølge BCG er innovation mere end blot teknologi – det er et mindset. Det handler i høj grad om tilgangen til det at innovere, faktisk i højere grad end selve teknologien.

Forsyningskæden: Tendensen er, at flere og flere virksomheder forsøger at holde deres værdikæde så tæt som muligt. Således at udvikling, produktion og markedsføring foregår så meget som muligt inden for samme verdensdel. Termer som ‘reshoring’ og ‘nearshoring’ går igen. Man bør løbende vurdere sin supply chain for at sikre, at den stadig giver mening.

Bæredygtighed: Bæredygtighed er gået fra tidligere at være ’nice-to-have’ til i dag at være ’need-to-have’. Men begrebet anvendes bredt og dækker over mange emner, såsom menneskerettigheder, arbejdsforhold og biodiversitet. Øverst på prioriteringslisten bør dog være reduktion af spild. Den lineære model ’take, make, waste’ bør udskiftes med den cirkulære model ’reduce, reuse, recycle’. Dernæst bør man se på udledningen af CO2 og skifte til vedvarende energikilder såsom vind, sol og vand.

Men bæredygtighed handler ikke kun om reducere spild og drivhusgasser – det handler også om at skabe vækst ved at gribe nye muligheder.

Teknologi: Teknologi kan hurtigt blive betragtet som løsningen på alle vores problemer – og sandt nok spiller den en afgørende rolle i stort set alle virksomheder. Men i sidste ende handler det om, hvor god man er til at få hele virksomheden til at omfavne ny teknologi, og det er lederens ansvar. Det er her, de fleste fejler. Ny teknologi bør integreres hele vejen rundt i virksomhedens daglige drift.

Kapital og likviditet: Man bør sikre sig, at virksomheden kan stå imod mange mulige scenarier – altså fremtidssikre. Det kræver, at man som leder sørger for at have ekstra likviditet at stå imod med, hvis tiderne skulle blive ekstra svære. Det har vist sig, at det godt kan betale sig at gemme lidt under madrassen til hårde tider. Det er måske ikke den mest effektive måde at drive virksomhed på, men hvis det kan betyde overlevelse fremfor konkurs, giver det jo sig selv.

Talent: Hvis man ikke har dygtige og dedikerede medarbejdere, kan næsten alt andet være ligegyldigt. Det er dem, der skal føre det hele ud i livet. Den store elefant i rummet er, at der er en aldrende arbejdsstyrke i hele verden, som snart vil gå på pension. Når boomergenerationen forlader arbejdsmarkedet, står vi over for en kæmpe udfordring.

Derfor bør virksomheder begynde at tænke talentagendaen anderledes: Ligesom et kontinuerligt cash-flow, bør der være en kontinuerlig strøm af talent – en konstant tilførsel af dygtige medarbejdere. Det vil tage tid at udvikle, ikke uger eller måneder, men år, måske generationer.

MAL

Log ind