Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 12

Bestyrelsen afgør selv nødvendig information

Bestyrelsesskolen: Bestyrelsen skal selv afgøre, hvilke informationer, den ønsker, for at være i stand til at passe arbejdet på forsvarlig vis. Bestyrelsens information er derfor en vigtig del af ledelsens planlægningsproces. For det enkelte bestyrelsesmedlem er det nemlig vigtig at gøre sig klart: Rapportering til bestyrelsen er noget, bestyrelsen beslutter med det formål at følge med i virksomheden. Det er bestyrelsens ansvar, at den træffer sine beslutninger på grundlag af informationer, der er relevante, rettidige, korrekte og fyldestgørende, hedder det i denne lektion af Bestyrelsesskolen.

De Kritiske Succes Faktorer, det vil sige de forhold, der er afgørende for en gennemførelse af de driftsmæssige planer, er sammen med risikovurderingen (usikkerheden) udgangspunktet for at fastlægge en plan for rapportering til bestyrelsen. Ud over rapportering om virksomhedens løbende økonomiske udvikling og budgetopfølgning, kan der være tale om forhold som ordreindgang, opnåelse af forhandleraftaler, etablering af nye kontorer eller afdelinger, ansættelse af en ny medarbejderkategori o.s.v.

Risikovurderingen er en vigtig del

Også risikovurderingen er en vigtig del af informationsplanen: Hvad kan gå galt? I rapporteringen til bestyrelsen er det nødvendigt, at der foretages en risikovurdering af de kritiske forhold for virksomhedens udvikling. Ethvert budget eller plan bør være forsynet med en risikovurdering. Ikke alle områder i en virksomhed er lige sårbare. Det er således de dele eller processer i virksomheden, der er kritiske, der skal overvåges.

Da dette kan variere fra periode til periode (år til år), vil det ofte være nødvendigt at revurdere rapporteringens indhold hvert år, således at den retter sig mod netop de væsentlige forhold i den pågældende periode. Ofte ses desværre, at den samme rapportering kører videre år efter år. Der bør naturligvis være en ensartet kernerapportering for at fastholde kontinuiteten. Men den øvrige rapportering bør skifte fra periode til periode afhængig af de aktuelle problemer. For at være sikker på at fange signalet og reagere hurtigt, må ledelsen gøre sig klart, hvorledes svigt i de kritiske succesfaktorer viser sig. Hvordan skal vi måle afvigelser? Det er vigtigt, at der for hver væsentlig KSF´er fastsættes målinger, der gør hurtig indgriben mulig. Disse målefaktorer betegnes ofte Key Performance Indicators (KPI).

Ikke kun oplysninger fra bogholderiet

Al rapportering behøver ikke at være tal hentet fra bogholderiet. Statistik fra andre dele af virksomheden kan være mere vigtig som beslutningsgrundlag. Eksempelvis kan antallet af ordrer, der ikke leveres til tiden være en kritisk faktor, som ledelsen bør følge med i. Men den information fremgår ikke nødvendigvis af informationer i bogholderiet. Her vil virksomhedens ledelse ofte stå med et dilemma med at skulle balance mellem relevans og pålidelighed.

Mange meget relevante oplysninger kan antagelig kun frembringes med stor pålidelighed ved at anvende forholdsvis mange resurser og måske med en forsinkelse, som forringer relevansen. Ledelsen må så finde balancen mellem relevans og pålidelighed under hensyntagen til de styringsmæssige konsekvenser i forhold til risikoen for fejl i materialet. Brugen af nøgletal er ofte en god måde at få overblik over et område, hvor man så kan dykke dybere ned i de underliggende tal, hvis nøgletallet ikke svarer il forventningerne.

Formålet med nøgletal er på tilsvarende måde som intern rapportering nemlig enten et styringsoverblik eller et kontroloverblik. Nøgletallene kan anvendes til at illustrere:

  • Økonomisk effektivitet
  • Risiko
  • Kapacitetsudnyttelse
  • Kapitalindsats

Finansanalytikerforeningen i Danmark har udgivet en anbefaling og en række nøgletal rettet mod de finansielle markeder, og det er disse nøgletalsdefinitioner, der anvendes generelt.

Endvidere er det formålstjeneligt at anvende forskellige diagrammer til at illustrere de talmæssige oplysninger. Mange bestyrelsesmedlemmer er ikke nødvendigvis ”talmennesker” og de vil have behov for at få tallene tydeliggjort gennem kurver, søjler eller ”lagkager”.

Danske Commodities CEO: Ny virkelighed kræver mere agilitet

De seneste ti år har energihandleren Danske Commodities skullet operere i et marked i nærmest konstante omvæltninger. CEO Helle Østergaard Kristiansen giver sit bud på, hvordan man som topleder skal håndtere det, som hun ser som en ny virkelighed. Interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Helle Østergaard Kristiansen står som CEO i Danske Commodities midt i nogle store makroøkonomiske og geopolitiske forandringer, som i særlig grad påvirker virksomhedens forretningsmodel og ikke mindst stiller særlige krav til hende som øverste leder:

”Der er en lang række forandringer, som påvirker vores forretningsmodel. Der er først og fremmest hele den grønne omstilling. Inflation og renteniveauer påvirker også vores forretning i forhold til, hvor attraktivt det er at investere i fornybar energi. Også stigende finansieringsomkostninger er vigtige.

Oven i det har vi den geopolitiske situation med Rusland, og som konsekvens at Europas import af russisk naturgas er blevet kraftigt reduceret. Når vi nævner den aktuelle geopolitiske situation, kommer vi heller ikke udenom, at cybersikkerhed er blevet endnu mere vigtig.

Samtidig betyder den stigende efterspørgsel på højtspecialiserede medarbejdere i energibranchen også, at det kan være svært at besætte særligt nichestillinger. Så det er jo en lang liste af ting, vi skal agere i som virksomheder i dag.”

Hvilke redskaber er de vigtigste som leder for at håndtere den virkelighed?

”En virksomhed skal hele tiden være relevant i forhold til den verden, den er en del af. Det betyder, at man som leder konstant skal være klar til at tilpasse strategien derefter. Som konsekvens skal man være i stand til som CEO at tage beslutninger. Også selvom de er svære. Også nogle gange, når man ikke har beslutningsgrundlaget i anden decimal. For det kan man ikke altid have som CEO. Der må man også nogle gange basere sine beslutninger, selvfølgelig både på analyser af fakta, men også på erfaring og mavefornemmelser.

Jeg har jo en lang historik med den her virksomhed. Det betyder, at jeg kender markederne rigtig godt. Det betyder også, at vi kan omstille os hurtigt, at vi er agile. Netop i den økonomisk usikre situation er det utroligt vigtigt at kunne navigere igennem de forandringer, vi ser nu. Og her er det en fordel for mig både at kunne trække på mine erfaringer fra virksomheden, og den risk management-baggrund, jeg har.

I den forbindelse er det også vigtigt at holde fast i, at jeg leder en virksomhed med dybe rødder i digitalisering og en tech-baseret forretningsmodel. Det i sig selv gør os simpelthen mere agile i forhold til at omstille os som selskab.”

Så vigtigheden af agilitet er for dig en af de vigtigste ledelseserfaringer?

”Ja, det er fuldkommen afgørende at være agil som virksomhed. Ellers risikerer man at blive irrelevant som virksomhed i forhold til den verden, som man er en del af. Man skal altid forsøge at gøre sig til en del af løsningen og tilpasse strategien derefter. Så som leder håber jeg på, at mine medarbejdere vil beskrive mig som en beslutningsdygtig CEO. Det er vigtigt at kunne tage beslutninger, også selvom de er svære.”

Det lyder lidt som om, virksomheder som Danske Commodities lige nu er ramt af den perfekte storm?

”Det tænker jeg faktisk ikke. Jeg tænker mere, at det er en ny virkelighed. Det, vi ser nu, kommer vi også til at se fremadrettet. Både ledere og virksomheder skal gøre sig klar på, at de står midt i en ny virkelighed.

Som leder skal man konstant formå at tilpasse virksomheden til det marked, man er en del af. Og selvom det måske lyder lidt old school, så går det jo aldrig af mode at have fokus på sin competitive edge. Det handler basalt set om hele tiden at have øje for, om man som virksomhed har den rigtige relevans i markedet i forhold til ens forretningsmodel og de produkter, man tilbyder.

Samtidig er det jo meget vigtigt, at man er i stand til at kombinere agiliteten og forandringsvilligheden med et meget tydeligt formuleret formål med virksomheden som et forankringspunkt for medarbejderne. Det kræver, at man som virksomhed har en klar strategi, som medarbejderne kan identificere sig med. Og så selvfølgelig skabe en god og attraktiv arbejdsplads.”

Hvilken krise har du lært mest af i forhold til det krisemarked, vi står midt i netop nu?

”Jeg vil sige, at de sidste ti år har været en lang periode, det har understreget vigtigheden af at være så agil som muligt. Lad mig bare kort opsummere: I 2014 var vi jo igennem en hård, men nødvendig konsolidering af virksomheden, hvor vi måtte afskedige 25 pct. af medarbejderne. Vi var nødt til at finde tilbage til det, som gjorde os relevante i markedet, altså vores competitive edge.

Og i 2019 blev vi solgt til Equinor for tre mia. kroner. For mig var salget kulminationen på et års intenst arbejde, hvor jeg som CFO dengang ledte salgsprocessen. Kort tid efter, vi blev en del af Equinor, blev vi lige som resten af verden i 2020 konfronteret med en corona-krise, hvor vi lynhurtigt skulle gentænke vores måde at arbejde på.

I 2022 fulgte Ruslands invasion af Ukraine, som førte til sanktioner på russisk gas, hvor vi måtte ud af alle kontrakter med russiske modparter i løbet af meget kort tid. Så kom forsyningskrisen i Europa med stigende energipriser, hvad der betød, at energihandelsselskaber som Danske Commodities stod over for en likviditetskrise.

De høje priser betød, at vi skulle bruge kæmpestore mængder af likviditet for bare at være aktive på markedet. Her var det en fordel at være en del af Equinor, som i den periode stillede en likviditetsramme på 75 mia. kr. til rådighed for os. Med forsyningskrisen fulgte også samme år en omdømmekrise for vores branche, da de usædvanlige markeder generede en høj indtjening for mange selskaber.”

Hvordan navigerer man som topchef i et forløb som det, du beskriver her?

”Her er det enormt vigtigt at have en kompetent organisation omkring sig, hvilket jeg har været heldig at have. Samtidig er det særligt afgørende, at man opbygger en vis form for robusthed. Mens alle de her ting sker, må man ikke miste fokus på bolden, så at sige. På den ene side skal man håndtere og forholde sig til de her forskellige kriser. På den anden side skal man bibeholde et stort fokus på at drive virksomheden videre, også selv om de kriser jo nærmest hele tiden har overlappet hinanden.”

Betyder det så, at virksomheden og du som CEO har været i konstant kriseberedskab?

”Her tænker jeg nok ikke, at det er en form for kriseberedskab, vi arbejder i, fordi det er en ny virkelighed. I dag er det en del af det, at vi skal drive en virksomhed, der er globalt funderet og bliver påvirket af makroøkonomiske ændringer. Så for mig er det mere en ny hverdag, end det er en krisefortælling. Jeg vil hellere sige, at intensiteten ændrer sig løbende, og det skal man kunne håndtere både som CEO og som organisation.”

Hvordan undgår man som CEO, at den konstante intensitet eller stress ikke udmatter organisationen?

”Spørgsmålet er godt, men svaret er det samme som før, nemlig at have den rigtige organisation og de rigtige kompetencer med sig. Og i stedet for at italesætte det som nye kriser, skal man se det som en del af vores hverdag, en del af vores job, en del af den virkelighed, vi agerer i.”

Hvordan sikrer man, at man kan hente de rigtige kompetencer til organisationen i et arbejdsmarked med en generation Z, der efterspørger noget andet og mere end blot mere i løn?

”Ja, det er jeg enig i. For os er det jo at gøre tydeligt, at vores opgave som virksomhed er at være en del af den grønne omstilling og skubbe den i den rigtige retning i så højt et tempo som muligt. Den grønne omstilling er ekstremt vigtig for at kunne tiltrække medarbejdere. Og jeg kan mærke, at det er noget, der er rigtig, rigtig vigtigt for vores medarbejdere og vores organisation at være en del af det.

Samtidig er det også afgørende for vores ejer Equinor, et af verdens største energiselskaber. Med det selskab som moderselskab har vi nogle muskler og en kapital bagved os, som gør at vi faktisk kan være med til at skabe forandringer. Netop dette er afgørende for at kunne levere det formål til virksomheden, både i forhold til at tiltrække nye medarbejdere og motivere alle os, som arbejder her.”

Som du selv nævnte, var I ude i, om ikke en shitstorm så en omdømmekrise med de store indtjeninger i forbindelse med den nye virkelighed på energimarkedet. Hvordan håndterer man det i forhold til at rekruttere de rigtige talenter?

”Den store interesse kom primært fra danske medier. Det fyldte ikke lige så meget uden for Danmark, så det var et meget dansk fokus, og blot fire pct. af vores forretning er i Danmark. Så det var der, hvor det havde størst betydning i forhold til at rekruttere medarbejdere.

Hvordan man håndterer det? Jamen, man forsøger at håndtere det så godt som muligt, vil jeg sige, ved at forsøge at have en klar kommunikation i forhold til de agendaer, der udfælder sig i sådan en situation. Det var noget, vi tog meget alvorligt, og vi prøvede at bringe noget transparens i diskussionen, men samtidig opererer vi i en teknisk branche med en kompliceret forretningsmodel, som kan være svær at forklare på en enkel måde.”

Peder Bjerge

Guide: Undgå disse tre faldgruber ved CEO-skifte

Om et CEO-skifte bliver en succes eller fiasko afhænger af mange faktorer. Men der er især tre faldgruber, som bestyrelsen, ifølge konsulentfirmaet Russell Reynolds, gør klogt i at undgå.

Et generationsskifte i topledelsen, også kendt som CEO-succession, er en kompleks og udfordrende proces. Men det er også en mulighed for fornyelse: Ny energi og friske perspektiver. En omfattende undersøgelse med data fra over 13.000 CEO-skift gennem fire årtier konkluderer, at CEO-skift kan skabe positivt momentum, fremme innovation og føre til væsentlige strategiske ændringer.

Manglende forberedelse kan medføre betydelige risici og omkostninger. For eksempel viser en undersøgelse af verdens 2.500 største børsnoterede selskaber, at virksomheder i gennemsnit mister 1,8 mia. USD i aktionærværdi, når de uventet må afskedige deres CEO.

Processen med at vælge en ny CEO kan let blive afsporet af mange faktorer, herunder psykologiske forudindtagede præferencer, som ifølge Russell Reynolds Associates kan udfordre selv de mest erfarne ledere og virksomheder. Disse psykologiske aspekter fører ofte til, at man træffer det forkerte valg. Nedenfor præsenteres tre typiske faldgruber ved CEO-skifte.

Faldgrube 1: Introducer successionsemnet tidligt for nuværende CEO. Selvom bestyrelsesmedlemmer er klar over, hvor stor betydning et CEO-skifte har for virksomheden, udskyder de ofte diskussionerne til fordel for mere presserende emner.

En undersøgelse fra Russell Reynolds Associates i 2022 viste, at CEO-skifte lå helt nede på en niendeplads over bestyrelsernes prioriterede emner. Derfor bør bestyrelser starte samtalerne om den fremtidige CEO i bedre tid. Typisk er der tre naturlige tidspunkter, hvor bestyrelsen kan nævne emnet for første gang:

1) På den nye CEO’s første dag. Dette kan måske virke mærkeligt, men det hjælper med at normalisere diskussioner om CEO-skifte fra start af.

2) Efter den første evaluering. Hvis det ikke gøres fra starten, er den anden naturlige milepæl lige efter den første evaluering.

3) Ved midtvejsevalueringen af strategiplanen. Dette giver anledning til bestyrelsen om at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende CEO er den rette person til at udføre den næste strategi.

Faldgrube 2: Udarbejd et blueprint. Når tiden er inde til at vælge den næste CEO, begår bestyrelsen ofte en af to fejl: Nogle bestyrelsesmedlemmer foretrækker kandidater, der er et spejlbillede af forgængeren, især hvis den nuværende har en stærk track record. Andre modarbejder den tendens ved at søge en modsætning af forgængeren.

Begge dele er hverken rigtigt eller forkert. Grundlæggende handler det om, hvorvidt bestyrelsen er enige om, hvilken type person, der vil være den bedste CEO for virksomheden i den kommende periode. De bør lave et blueprint over den ideelle CEO.

Hvis bestyrelsen springer blueprint-trinet over, fører det ofte til uenighed om, hvad de søger. Ofte viser uenigheden sig først, når bestyrelsen er langt inde i processen, har mødt kandidater og ikke kan blive enige med hinanden om, hvem der er den mest egnede kandidat.

Det er ikke nødvendigt at udelukke den nuværende CEO ved udviklingen af blueprintet. Faktisk vil den nuværende CEO sandsynligvis have indsigt i, hvad virksomheden har brug for på den fremtidige vej, og hvilke karakteristika, evner og erfaringer, der vil være nødvendige.

Faldgrube 3: En fair og effektiv proces. Enhver form for forandring er forstyrrende. Virksomhedens flow vil blive brudt, og der vil måske opstå uro omkring, hvem den næste CEO bliver. Der vil opstå sladder om hvilke kandidater, der er med i slutræset, og hvilke konsekvenser det vil have for virksomheden, strategien og de enkelte medarbejdere. Hvis denne periode håndteres dårligt, kan det resultere i uengagerede ledere, sladder og mistro til virksomhedens bestyrelse.

Derfor bør de kandidater, der ikke blev valgt, informeres om beslutningen med rettidig omhu og gives mulighed for at drøfte muligheder eller usikkerheder omkring deres fremtid. Altså, de bør få en retfærdig proces.

Endelig må den afgående CEO heller ikke overses. Afgående CEO oplever ofte en række både positive og negative følelser i forbindelse med, at de træder af. De føler sig ofte marginaliseret, når annonceringen er foretaget. Og alligevel er deres rolle ikke helt slut, da de sandsynligvis skal støtte den nye CEO i en overgangsperiode.

MAL

Karriereudvikling øverst på HR-dagsorden. Her er tre taktikker.

Coronatidens nedlukninger og efterfølgende større udbredelse af hjemmearbejde har gjort mange yngre medarbejdere usikre på, hvor de står i karrieren. Heldigvis kan de nye digitale redskaber også bruges til at rette op på dette, så karriereudviklingen faktisk bliver mere effektiv, end den var før.

Alle ved det: I en tid med mangel på arbejdskraft må virksomheder gøre sig lækre som arbejdsgivere. Og det hensyn er bare blevet endnu større post-corona, hvor det ikke bare handler om at kunne hyre og fastholde ansatte, men også om at få dem til at møde op på kontoret og holde kontakten til deres kolleger.

Derimod vil det nok overraske de fleste, hvad den vigtigste komponent i disse bestræbelser er. Ifølge Heidrick & Struggles er det hverken kontorindretning eller personalearrangementer. Det er noget mere praktisk anvendeligt for medarbejderne: Karriereudvikling. Ifølge en guide på konsulentfirmaets hjemmeside det konkrete enkeltpunkt, som flest HR-chefer (godt en tredjedel) peger på som det vigtigste lige nu.

Det er især de yngre generationer på arbejdsmarkedet, der er optagede af, at de bevæger sig fremad i karrieren. Sådan vil det altid være, men lige nu er der god grund til, at de er bekymrede. De har arbejdet hjemmefra gennem et par år, og de kan have svært ved at vurdere, hvor de står.

I den situation lader de sig endnu mindre end sædvanligt spise af med højtidelige forsikringer og politikker fra arbejdsgivernes side. De vil have noget konkret. Konsulentfirmaet foreslår tre taktiske greb til at tilfredsstille denne efterspørgsel:

Overvej virtuelt lederskab: Det første greb er simpelt: Når man arbejder hjemmefra, er det mindre vigtigt, at man er fysisk tæt på sin arbejdsplads. Dermed kan man også stille medarbejderne lederstillinger, de tidligere var afskåret fra af rent geografiske årsager, i udsigt – og endda selv få en smidigere organisation.

Det vil naturligvis sjældent være ideelt, at en chef ikke kan være jævnligt sammen med sine medarbejdere. Men i en kortere periode går det ofte alligevel, og det kan være langt at foretrække, hvis alternativet er at rekruttere en helt ny chef udefra, mens den interne kandidat selv siger op fra virksomheden.

Hjælp medarbejdere til at hjælpe sig selv: En ambitiøs medarbejder vil i langt de fleste tilfælde selv arbejde med udviklingen af sin karriere (og hvis ikke, kan det næsten være lige meget). Det er altså ikke bare et spørgsmål om, hvordan virksomheden kan løfte medarbejderen frem, men også hvordan den kan understøtte det, som han eller hun selv gør.

Her kan de digitale kommunikationsformer, som vi har vænnet os til, igen bruges. Mentorprogrammer er blevet nemmere at opsætte og vedligeholde, fordi det ikke længere er så vigtigt, at parterne mødes fysisk jævnligt, eller overhovedet. Man kan altså forbinde medarbejderen under udvikling med den helt rigtige mentor, uanset hvor i verden denne befinder sig. Man kan også oprette fora, hvor medarbejdere på tværs af organisationen kan inspirere og støtte hinanden.

Et godt og tidløst råd er at følge de største talenter ekstra tæt – f.eks. med udviklingssamtaler hvert halve år. Det er måske noget, virksomhederne tenderer mod at forsømme i hverdagens travlhed, men i den nuværende situation er det ekstra vigtigt at huske det. Og igen, de digitale løsninger giver mulighed for at invitere flere, som kunne have relevante input til medarbejderen, med til udviklingssamtalerne.

Bliv bedre til den digitale kommunikation: En forsknings- og udviklingsafdeling fortalte om et problem, den konstaterede under coronaen: Når møderne var digitale, blev forskerne endnu mere fokuserede på at præsentere data og tekniske detaljer for cheferne – som på deres side var frustrerede, fordi de især gerne ville høre om bundlinjen; altså de muligheder og udfordringer, produkterne under udvikling førte med sig.

Anekdoten er meget typisk: Selv om de digitale møder har fordele, har de også ulemper; herunder at man har svært ved at fornemme hinanden. Det skal man arbejde med, hvis de digitale møder for alvor skal have brugbarhed i sammenhæng med karriereudvikling.

Et forslag er simpelthen at holde kurser i, hvordan man deltager i et digitalt møde. Alle kan finde ud af at logge sig på, men det handler også om at kende de tilknyttede features, der kan få en diskussion til at forløbe smidigt, og at forstå de psykologiske begrænsninger i mødeformen.

Sten Thorup Kristensen

Mange fordele ved at lade aktionærer nominere nye bestyrelsesmedlemmer

Nyt studie har undersøgt forskelle, fordele og ulemper ved at lade aktionærerne deltage i nomineringen af nye bestyrelsesmedlemmer. Det er en model, der især bruges i nordiske lande. 

Den nordiske model, hvor aktionærer er med til at nominere nye bestyrelsesmedlemmer, rummer mange fordele for virksomhederne sammenlignet med de virksomheder, hvor det kun er bestyrelsen, der nominerer nye kandidater. 

Det konkluderer Laura Arranz-Aperte og Therese Strand I et studie offentliggjort i det spanske tidsskrift Spanish Journal of Finance and Accounting og gengivet i CBS forskningsudgivelser i Danmark. 

”Mens nomineringsudvalg bestående af siddende bestyrelsesmedlemmer er almindelige over hele verden, anbefales det at anvende nomineringsudvalg bestående af aktionærer, en såkaldt SNB eller Shareholders’ Nomination Board i flere nordiske lande” skriver de to forfattere, der især har studeret eksempler fra Finland, som de kalder for ”unikke”. 

I deres studie påviser de blandt andet, at bestyrelser, hvor aktionærerne har været med til at nominere nye medlemmer, sidder bestyrelsesmedlemmerne typisk i kortere tid i bestyrelserne. Der er desuden færre medlemmer med en høj alder. 

”Vi finder også dokumentation, der tyder på en højere følsomhed over for virksomhedens resultater: Den gennemsnitlige bestyrelsesperiode er stærkere relateret til virksomhedernes præstationer i tilfælde af SNB-virksomheder, og forholdet mellem bestyrelsesperiode og tilstedeværelsen af erfarne direktører er mere relateret til præstationer i SNB-virksomheder. Alt i alt understøtter vores resultater påstanden om, at SNB’er kan være nyttige værktøjer til at vende bestyrelsesstrukturer og knytte det enkelte bestyrelsesmedlems præstationer til virksomhedens præstationer” skriver forfatterne Laura Arranz-Aperte og Therese Strand. 

Abstract fra det spanske tidsskrift kan læses her https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/02102412.2022.2037120?src= 

Samme abstract kan også læses på CBS side over forskningsudgivelser her https://research.cbs.dk/en/publications/the-nordic-nomination-committee-and-board-tenure-an-empirical-inv 

Den nye CFO-profil: Her er fire arketyper

Den ideelle CFO-profil er under stadig forandring, og opgaverne bliver flere og flere. Ved nyansættelser skal bestyrelse og CEO derfor også overveje CFO’ens omstillingsparathed, og hvilke særlig profil CFO’en skal have. Konsulenthus gennemgår fire arketyper på den nye CFO.

CFO-rollen har de seneste år undergået store forandringer, men en teknisk dygtig og generelt velkvalificeret kandidat vil stadig være udgangspunktet. Men for, at en vellykket ansættelse af en ny CFO skal lykkes, er det lige så vigtigt at overveje det fremtidige potentiale. Det handler om, hvordan en kandidat kan tilpasse og udvikle sig.

Den bedste beslutning tages altså, når man overvejer hvilken kandidat, der bedst passer til både nuværende og fremtidige behov. I en guide gennemgår konsulenthuset EgonZehnder, hvilke færdigheder og kompetencer, der bør stilles til en CFO i dag. Der gennemgås også fire CFO-arketyper, og hvad de hver især bringer til bordet.

I takt med, at CFO-rollen er blevet mere kompleks, er spændet for rollen ligeledes udvidet. CFO’en fungerer nu som en form for co-pilot i virksomheden – CEO’ens højre hånd. En anden karakteristik er en større fleksibilitet.

CFO’er skal også være nysgerrige på verden omkring sig. Mindre ’bokstænkning’ og mere åbne øjne. CFO’er har ofte ansvaret for ESG-agendaen. De har en unik rolle til at kunne identificere sammenhænge mellem ESG-initiativer og virksomhedens resultater – og kommunikere disse til interne og eksterne interessenter.

Også digitalisering spiller en afgørende rolle i CFO-funktionen. Det er et ’must-have’, at CFO’en er i front med den digitale udvikling, da det vil kunne optimere arbejdet i mange aspekter.

Nøglekompetencerne

1) Solid finansiel baggrund: Herunder erfaring inden for regnskab, budgettering, kapitalmarkeder og finansiel planlægning.

2) Strategisk mindset: Bør kunne se det store billede og forstå de finansielle konsekvenser af beslutninger. Forstå og afkode finansielle data og være i stand til at udvikle langsigtede finansielle strategier.

3) Håndtere risikostyring: Identificere og håndtere potentielle risici for virksomheden, herunder markeds- og økonomiske risici, samt give vejledning om, hvordan man minimerer dem.

4) Effektiv kommunikator: Bør være i stand til at kommunikere klart og effektivt med både det interne team, CEO’en, bestyrelsen, investorerne og det generelle marked.

5) Godt lederskab: En stærk leder, der er i stand til at motivere, inspirere og skabe tillid.

6) Tilpasningsevne: Med det konstant skiftende miljø skal CFO’en være i stand til at håndtere nye udfordringer og gribe nye muligheder.

7) Relevant erfaring: Gerne fra virksomheder fra lignende sektorer eller af lignende størrelse.

Fire CFO-arketyper

Den operationelle CFO: Med en direkte ledelsesstil og en handlingsorienteret tankegang er denne type CFO særligt dygtig til at opnå hurtige resultater. Den operationelle CFO arbejder effektivt sammen med meget strategiske CEO’er. Sådan et samarbejde sikrer en harmonisk balance mellem den daglige drift og den overordnede strategiske vision.

Den strategiske CFO: Den strategiske CFO spiller typisk en central rolle i udviklingen og gennemførelsen af virksomhedens overordnede strategi. Denne rolle kræver en dyb forståelse af virksomhedens mål og de aktuelle markedstendenser. Med en bred viden om både interne og eksterne faktorer kan den strategiske CFO effektivt identificere nye forretningsmuligheder og potentielle risici.

Super controller CFO: Tidligere var dette den mest almindelige CFO-arketype. Disse personer har en dyb forståelse for regnskab, processer, systemer og kontrolforanstaltninger. Denne type CFO er typisk mest effektiv i situationer, hvor tilliden til markedet skal genoprettes og man derfor går ’all in’ på governance og kontrol.

Den eksternt-fokuserede CFO: Denne arketype er generelt mest effektiv, når der er stærke funktionelle teams under og omkring dem til at understøtte og supportere i de generelle finansfunktioner som regnskab, planlægning, skat osv. Typisk erfaring med M&A, kapitalmarkeder, investor relations. Har ofte et omfattende netværk, er uafhængigt tænkende og har stor strategisk indsigt.

MAL

Topledelsens prioriteringer i en tid med forandringer

Hvilke opgaver og problemstillinger anvender topledelserne i de store globale virksomheder aktuelt mest tid på? Det har konsulenthuset SpencerStuart spurgt topledelserne om. Og svarene er ikke umiddelbart det, man kunne forvente.

Udfordringer, forandringer og kriser står i kø og udgør en voksende hovedpine for CEO’er globalt. Det er blevet ’the new normal’. Konsulenthusets undersøgelse viser, at selvom disse ydre problemstillinger afføder bekymringer og søvnløse nætter, er det ikke disse emner, der optager CEO’erne mest.

Andre temaer står øverst på topledelsernes dagsorden. Nemlig de emner, som de kan håndtere mere konkret. Ledere vælger altså at prioritere og fokusere på de områder, hvor de har direkte kontrol. De områder, som de kan ændre på og skabe forandringer.

Konklusionen fra SpencerStuart er baseret på kvantitative data og tusindvis af kvalitative svar, konsulenthuset har indhentet. Erhvervslivets topledere er mest fokuserede på emner, de har mere direkte kontrol over. Og det handler først og fremmest om virksomhedskultur og adgangen til talent eller mangel på samme.

Kultur er afgørende. Virksomhedskulturen er en topprioritet for ledere, og det vurderes faktisk som værende den vigtigste prioritet af alle. 75 pct. af CEO’er og bestyrelser har angivet, at kultur er et område, de aktivt arbejder med. Dette fokus kan hænge sammen med den næststørste prioritet: adgangen til talent.

En positiv virksomhedskultur og oplevelsen af en god arbejdsplads med et godt purpose afføder inspirerede og motiverede medarbejdere. Og tilfredse medarbejdere har langt bedre forudsætninger for at være agile, respondere hurtigt og være fleksible. De har også større forståelse og er mere lydhøre over for forandringer. Kultur ses altså som grundstenen i at skabe en arbejdsstyrke, der er klar til fremtiden.

Sikring af toptalent. Den næststørste prioritet er fastholdelse af medarbejdere og jagten på nye talenter. 69 pct. af ledelser angiver, at arbejdsstyrken og adgangen til talent er en løbende prioritet. Her ses dog en stor udfordring i, at medarbejdere ofte er mindre engagerede, end deres ledere går og tror. 65 pct. af medarbejderne vurderer deres engagement som gennemsnitligt eller lavere, sammenlignet med tidligere år.

Miljøspørgsmål taber momentum. En anden topprioritet er miljø og klima. Men det er også en dagsorden, som er rykket lidt nedad i rangorden. Ikke alle topledere er enige om, hvor meget de røde alarmklokker ringer. Ledere i Nordamerika er mindre tilbøjelige til at prioritere miljøspørgsmål sammenlignet med deres kollegaer i Europa og Asien.

Generelt viser konsulenthusets undersøgelse faldende ’sense of urgency’ omkring bæredygtighed, miljø og klima, hvilket ikke rigtigt stemmer overens med samfundsstemningen. SpencerStuart skriver, at det er vigtigt, at topledere nøje definerer de bæredygtighedsinitiativer, de forfølger, og den værdi, de forventer at opnå, snarere end at igangsætte projekter bare “fordi det er det rigtige at gøre.”

AI vil ændre alt – men ikke endnu. Også kunstig intelligens (AI) er kommet på dagsordenen. Men med en vis tøven. På trods af mange avisoverskrifter om, hvordan generativ AI vil revolutionere alt, går ledere stadig relativt forsigtigt frem. Kun 40 pct. af lederne betegner generativ AI som en prioritet, de allerede arbejder på, mens 27 pct. oplyser, at de har planer om at adressere det i fremtiden.

Forsigtighed med politik. En dagsorden, som også bliver stadigt mere påtrængende, er topchefernes involvering i politiske spørgsmål. Bør man som erhvervsleder engagere sig offentligt i nuancerede politiske og sociale spørgsmål? Hvis ja, hvordan?

Og hvilke konsekvenser kan det potentielt have for virksomhedens brand, hvis man går ind i debatten – eller hvis man forholder sig neutralt ved at undlade at sige noget? Globalt føler 45 pct. af toplederne et moderat pres for at adressere politiske spørgsmål offentligt.

I Nordamerika føler ledere sig mindre pressede end deres europæiske kollegaer. Kun 37 pct. af lederne i Nordamerika føler højt eller moderat pres for at engagere sig i politiske spørgsmål mod 59 pct. af de europæiske CEO’er.

Interessant nok foretrækker 67 pct. af medarbejderne, at virksomheder undgår offentligt engagement i politiske spørgsmål. Dette stemmer overens med den strategi mange (46 pct.) vælger at køre med, nemlig forsigtighed og minimal involvering.

MAL

Guide: Inflation gør indkøbschefens rolle strategisk

I en situation, hvor priserne på leverancer stiger med forskellig hast, og hvor det kan være svært overhovedet at fremskaffe visse typer af varer, er det ikke længere nok, at man sørger for at få de bedst mulige priser her og nu. Indkøbschefen må også give råd og vejledning om alternativer – f.eks. om samme resultat kan opnås med en anden komponent eller råvare, som måske nu er relativt billigere end før.

Den gode indkøbschef finder de bedste og billigste leverandører og sørger for løbende at spille nuværende og potentielle leverandører ud mod hinanden, så de forbliver skarpe. På den måde sparer virksomheden penge, hvilket øger bundlinjen og sender aktiekursen i vejret.

Sådan har opfattelsen groft sagt været gennem de seneste årtier, og naturligvis har den nuværende situation med inflation og svigtende forsyninger ikke gjort det mindre vigtigt at holde styr på omkostningerne.

Men de seneste års udvikling har også gjort rollen som indkøbschef mere strategisk, anfører McKinsey i en guide. Humlen er, at det med blot at sørge for leverancerne af de varer og tjenester, som de enkelte afdelinger skal bruge, kun er velfungerende, når markederne også er velfungerende. Det har de i høj grad været, siden verdenshandlen åbnede sig mod nye økonomier fra omkring 1990.

Priser var i de fleste tilfælde nogenlunde stabile og forudsigelige, og kiggede man rundt i verden, kunne man finde adskillige alternative leverandører. Nu er situationen, at priserne stiger på de fleste varer og tjenester, men ikke lige meget. Og nogle råvarer og komponenter er det slet ikke muligt at få hjem. Det kan fuldstændigt ændre forudsætningerne bag en virksomheds drift, og nogle processer er måske ikke længere rentable.

Løsningen kan være at købe en billigere, men ringere, råvare. Men det kan også være at købe en dyrere, som til gengæld sikrer forsyningssikkerheden, så man ikke skuffer sine egne kunder. Det er indkøbschefens nye opgave at give de enkelte afdelinger – og topledelsen – informationer om hvilke forskellige muligheder, der findes i markedet.

McKinsey nævner på basis af egne erfaringer hos sine kunder nogle eksempler på, hvordan indkøbschefer konkret har fået eller tiltaget sig nye roller:

1) I en forsyningsvirksomhed satte afdelingen med ansvar for forsyningskæder og indkøbschefen sig sammen og reformerede en lang række processer omkring indkøb. Det handlede f.eks. om at standardisere de varer og tjenester, man indkøbte, så man kunne købe dem i større klumper. Også det formelle setup omkring kontrakter og governance blev ændret.

2) En industrivirksomhed, der kunne se, at der ustandseligt tikkede prisstigninger ind fra leverandørerne, satte sig for at få et præcist overblik over, hvad der skete. Hver prisændring blev omhyggeligt registreret og analyseret i sin helhed, sådan at virksomheden fik bedre overblik over omkostningerne, bl.a. med den effekt, at man opnåede en bedre indeksering af egne salgspriser.

3) Der bliver tænkt kreativt om at få forsyninger frem fra leverandører i fjerne lande. Nogle søger nye leverandører, der er tættere på. Men McKinsey nævner også et eksempel på en virksomhed, der simpelthen købte et fragtfly, så det selv kan hente varerne hos de asiatiske leverandører.

4) Før pandemi og krig var det en trend, at store virksomheder købte startups, der besad en teknologi, som kunne blive interessant i fremtiden. Nu er fokus skiftet, og man opkøber i stedet underleverandører for at sikre, at man i det mindste står først i køen hos dem.

Der er også simple tricks, som man kunne have brugt når som helst, men som man først har fået idéen til i den nuværende situation. Et miniselskab forlangte således af bestilte montører, at afregning skete pr. påbegyndt kvarter, og ikke pr. påbegyndt time. Det alene slog 5-8 procent af regningerne. Man må dog forestille sig, servicevirksomhederne hen ad vejen finder ud af at justere sine priser tilsvarende.

McKinsey er ikke det eneste konsulenthus, der giver råd om at håndtere inflation. Det gør de mere eller mindre alle sammen. Men McKinsey har en anden original indfaldsvinkel: At virksomhederne skal prøve at tænke som de centralbanker, der lige nu spekulerer over den præcise timing af renteforhøjelser og afvikling af støtteopkøb. Centralbankerne er ”på” konstant, og på samme måde skal virksomhederne hele tiden overveje, hvordan f.eks. kunderne oplever ændringer i produkter og priser, og hvordan konkurrencesituationen ændrer sig.

Sten Thorup Kristensen

Topledere skal give slip og forløse de ansattes energi

Gennem tiderne har mange topledere drømt om at udpege en retning for derefter at læne sig tilbage og iagttage de dygtige og engagerede medarbejdere gøre arbejdet. I en hastigt foranderlig verden er det en vision, der er værd at gå efter, fordi den skaber en fleksibel og dynamisk organisation. Men visionen når aldrig et endepunkt – topledelsen må hele tiden justere det grundlag, som de ansatte tager udgangspunkt i.

Hvis nogen kan huske så langt tilbage som til 2019, talte man dengang om, hvor hastigt foranderlig verden var blevet. Vi skrev også om det her på siderne. Meget af det handlede grundlæggende om digitalisering. Dels i form af nye teknologier, der ændrede brancher og forbrugsmønstre, dels i form af sociale medier, der var en rugekasse for nye strømninger; fra de kortsigtede shitstorme til langsigtede dagsordener om f.eks. klima og diversitet.

Årene siden har mindet om, at store begivenheder af mere klassisk art – først pandemi, så krig – i endnu højere grad kan vende op og ned på virksomhedernes vilkår. Rekrutteringsfirmaet SpencerStuart skriver i en guide , at disse nye erfaringer blot giver endnu mere vægt til en nytænkning af topledelse, hvor toplederne i mindre grad er en flaskehals i de konkrete aktiviteter, og dermed heller ikke hæmmer den fleksibilitet, der er behov for, når omverdenen forandrer sig.

Denne tankegang er langt fra ny. Der har til alle tider været en erkendelse af, at i store organisationer er der mange, der føler et ansvar, og de har ofte en passion og tager også et ansvar. Det er ressourcer, man alt andet lige begrænser værdien af, når beslutninger skal forbi topledelsen og passe ind i kasser.

Drømmen, eller måske snarere utopien, er, at topledelsen blot udstikker en retning, og så lade ”maskinen” gøre arbejdet. I nyere tid har denne vision f.eks. været omtalt som værdibaseret ledelse.

Men så enkelt er det naturligvis ikke. Topledelsen vil altid skulle have en aktiv rolle, og den vil også skulle gøre mere end blot formidle budskabet om, hvad virksomheden er til for. SpencerStuart opregner fire punkter, som skal være på plads, for at opnå den optimalt decentraliserede og fleksible organisation:

Klarhed. Der skal være en klart formuleret mission og retning, der konkretiseres gennem vision, strategi, formål og beskrivelse af den ønskede virksomhedskultur.

Prioritering. De kritiske ressourcer skal være tilgængelige og strategisk fordelt med henblik på at maksimere output.

Vitalitet. Medarbejderne fra top til bund skal være inspirerede, og der skal være opmærksomhed på, at de bevarer energien, så de kan og vil engagere sig.

Sammenhæng. Det skal løbende tilses, at alle afdelinger arbejder i samme retning, og at der er en fælles forståelse af de ændringer i omverdenen, der indtræffer.

Med dette på plads, hvad er så toplederens rolle? Grundlæggende vil svaret variere efter, hvilken af to situationer, virksomheden står i: Enten er der for nylig sket en stor forandring, der påvirker virksomheden, eller også er der ikke. Tankegangen er indrettet efter, at det første er tilfældet. I så fald skal topledelsen som det vigtigste koncentrere sig om at afstemme organisationen. Sammenhængen i virksomheden skal sikres i den forandrede verden. Måske skal der formuleres nye strategier eller kulturer, og måske skal også prioriteringen af ressourcer ændres.

Men verden er trods alt ikke mere foranderlig, end at mange virksomheder også oplever lange rolige perioder. Hvor nogle virksomheder f.eks. har haft nok at gøre med at tilpasse sig først pandemien og siden stigende råvare- og energipriser i krigens kølvand, har de to verdensbegivenheder for mange andre virksomheder ikke ført til meget mere end banale ledelsesopgaver.

Er der ro i og omkring virksomheden, er det vigtigt at være opmærksom på, at den dynamiske og fleksible organisation med en høj grad af decentralisering ikke uforbeholdent fører til et lykkeland, hvor man agerer optimalt.

Tværtimod betyder ro også, at der opstår en magelighed i organisationen, ned til den enkelte medarbejder. De finder sig ofte til rette med at gøre ”det man plejer”, og, i lyset af de gode tider, hele tiden skære et lidt større stykke af kagen til sig selv.

For topledelsen vil det være en udfordring at tackle denne organisatoriske inerti. Det er meget sværere at ændre noget, når alle føler, at det går godt, end når der er et åbenlyst behov for at ændre kurs.

Sten Thorup Kristensen

Log ind