Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 12

Vagn Sørensen: opstil risiko-scenarier

Toplederinterview: Økonomiske kriser og pandemier kan også åbne nye muligheder for virksomheder. Det har den erfarne erhvervsmand oplevet til fulde i de selskaber, han sidder i bestyrelsen for i rejsebranchen. Efter nedlukningerne har forbrugerne skruet deres forbrug af rejser og oplevelser markant i vejret. Men i udgangspunktet var det ikke sikkert, at det ville ende så positivt, fortæller Vagn Sørensen til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge i dette toplederinterview i artikelserien om lederskab i en usikker verden.

Vagn Sørensen har i sit mangeårige bestyrelsesarbejde haft sit fokus på virksomheder inden for rejser og fritid, herunder hans poster som formand for bestyrelserne i bl.a. Scandlines, Air Canada og bestyrelsesposter i f.eks. Royal Caribbean Cruises. Han har været gennem en årrække, hvor disse selskaber først var nærmest lukket helt ned, og derefter har redet på en efterspørgselsbølge af rejselystne forbrugere. Men man kunne slet ikke på forhånd vide, at det ville gå sådan, fortæller han.

ØU: Efter pandemien syntes alle brancher at blive ramt af stigende priser på energi, højere inflation og stigende økonomisk og geopolitisk usikkerhed. Umiddelbart skulle man tro, at rejsebranchen ville blive ramt negativt, men det er gået lige omvendt. Hvordan kan man planlægge i så usikkert et marked?

VS: ”Vi ved jo, at der er en underliggende langsigtet trend mod, at forbrugerne prioriterer deres disponible indkomst over mod oplevelser. Den trend har vi set vokse frem indenfor de sidste ti år. Talrige undersøgelser viser, at konsumenter i dag prioriterer oplevelser meget højere, end de gjorde tidligere. Og tendensen er langsigtet, fordi den specielt er karakteristisk for millenials og endnu yngre, altså demografisk betinget: jo yngre, jo vigtigere er oplevelser. Selvfølgelig har det også noget med social media at gøre, hvor der er status i at vise, at man har mange oplevelser osv. Så det er en underliggende tendens, vi har været ret sikre på ville fortsætte.

Men i udgangspunktet er det rigtigt, at der er en række umiddelbart negative faktorer for branchen. Der er fortsat risiko for en recession, hvor en strammere privatøkonomi kan gå ud over forbrugernes rejselyst. Der er stigende energipriser, som gør det dyrere at rejse.

Men trenden mod at prioritere oplevelser betyder, at salget af oplevelser går bedre, end man ville kunne forvente. Eksempelvis i cruisebranchen leverer en virksomhed som Royal Caribbean jo rekordresultater. Det er aldrig gået så godt, som det gør nu. Vi er fuldt tilbage, hvor vi var i 2019 før pandemien, selv om vi dengang blev dømt ude.”

Hvordan forsøger man i branchen at forholde sig til de risici, som fortsat ligger lige under overfladen, eksempelvis en økonomiske afmatning og geopolitisk usikkerhed?

”Det er selvfølgelig forretningsmæssige risici, som vi forsøger at tage højde for, så vi kan mindske de negative effekter, hvis de rammer os. Det er status lige nu. Billedet er dog meget kompliceret, fordi der er mange faktorer at tage højde for.”

Hvilke redskaber anvender du i bestyrelseslokalet med din bestyrelse for at kunne håndtere disse risici?

”Det handler om at anvende en række ledelsesredskaber. En ting er, at man arbejder virkelig meget med scenarier. Man kigger på de faktorer, vi har talt om. Hvad nu, hvis den her faktor udvikler sig så negativt? Og hvad kan vi så gøre? Og hvordan kan vi afhjælpe det bedst muligt? Hvordan kan vi reducere effekten af en negativ udvikling på det felt?

Det er jo ikke sådan, at du bare laver ét budget, hvor det er skåret i sten. Nej, i stedet laver du en masse mulige tænkbare udfald, hvor du ser på, hvordan man håndterer den mulige situation. Så nr. et er at tænke i scenarier.

Nr. to er at skabe så meget som muligt fleksibilitet i din omkostningsstruktur, fordi det, som du i sidste ende har mest indflydelse på, er dine omkostninger, mens du ikke er herre over efterspørgslen.

Et tredje vigtigt ledelsesredskab er diversitet forstået som diversity of thought. Her kan du som bestyrelsesformand gøre en forskel ved at sikre en sammensætning af bestyrelsen, så du er godt klædt på til kriser i den ene eller den anden retning. Du vil f.eks. gerne have en person, der har prøvet at være med til en turnaround på et tidspunkt. Du vil gerne have nogen, som er stærk på dine store risici som f.eks. cybersikkerhed. Også kønsdiversitet spiller i allerhøjeste grad en rolle her.

Alt sammen er det med til at sikre, at du kommer rundt i alle kroge og får stillet de rigtige spørgsmål.”

Kan du uddybe vigtigheden af diversity of thought i en bestyrelse? Der står man jo med den udfordring, at de fleste ledere de seneste 20-30 år har været vant til en anden virkelighed end den vi står i nu.

”Ja, det er rigtigt. Og i den sidste ende, så har du kun et vist antal pladser omkring dit bestyrelsesbord, hvor du ikke kan afdække alt. Det kan være vanskeligt at forstå effekterne af den geopolitiske udvikling. Men hvis der er et marked, hvor efterspørgslen falder helt sammen på grund af en geopolitisk forandring, er det dog en operationel opgave for ledelsen at parere, mere end det er en opgave for bestyrelsen.

Hvad gør du så? Du kan ikke påvirke det geopolitiske alligevel, men du kan tage konsekvenserne af det. For eksempel i cruisebranchen er vi meget afhængige af geopolitiske forandringer: Krigen mellem Rusland og Ukraine betyder, at vi ikke kan sejle i den østlige del af Middelhavet. Vi var begyndt med at sejle ind i Sortehavet, hvad vi selvfølgelig kunne glemme alt om. Men den branche har den fordel, at du kan tage de produktionsmidler, du havde der, og flytte dem et andet sted hen.

Her har luftfarten det sværere. Vi kan f.eks. ikke flyve på eller over Rusland mere. Det har givet os i Air Canada længere flyveje lig med højere omkostninger. Det har gjort, at vi må skippe visse ruter, fordi det bliver for langt. Den branche bliver traditionelt ramt hurtigt og hårdt, men behøver tid til at omstille sig.

Vi er så hjulpet af et paradoks, nemlig at der er mangel på fly for øjeblikket. Derfor har vi kunnet genplacere dem andre steder. Men ellers ville de geopolitiske forandringer have ramt den branche endnu hårdere. Når vi ser på B2B-markedet, er forretningsrejser faldet med 20-25 pct. efter pandemien, men det er blevet overkompenseret af B2C-efterspørgsel. Det har været overraskende, at trenden med stigende efterspørgsel efter oplevelser har været så kraftig.”

Hvilke ledelseserfaringer er de vigtigste for dig i en krise som den vi står i?

”Der vil jeg pege på tre ting, der bl.a. var vigtige for, hvordan vi kom igennem pandemien og videre frem. Som det første vil jeg pege på vigtigheden af at have meget klare og få prioriteringer. Der vil være 30 ting, du kan arbejde på, men det er vigtigt som bestyrelse at hjælpe ledelsen til at definere og prioritere de vigtigste fem til ti.

Som nr. to vil jeg fremhæve noget, som kan lyde som lidt en floskel her, men det er virkelig rigtigt og vigtigt at se enhver krise som en mulighed, f.eks. om du i en krise skal skære ned. Pandemien var den ultimative krise for flyselskaber og ikke mindst krydstogtsrederier. I en krise skal du gennemføre de tiltag, som giver dig effekt på kort sigt, men også er rigtige langsigtet.

Den tredje er at bygge så meget fleksibilitet, som du kan, ind i din omkostningsstruktur, fordi det er det, du først griber til i en krise: altså hvad kan jeg selv påvirke? Der er du glad for den fleksibilitet, som du har. Et banalt eksempel er flybranchen, hvor selskaberne ikke ejer alle fly selv, så andre sidder med den ejerrisiko.”

Peder Bjerge

Guide: Alle selskaber er i bund og grund softwareselskaber

Alle erhvervsvirksomheder bør i nutidens verden se ud, tænke og opføre sig som softwarevirksomheder, hvis de fortsat vil konkurrere og vækste i en digital verden, skriver McKinsey.

Intet tyder på, at den opadgående kurve for softwareindustrien har nået toppen. Software udgør en voksende andel af erhvervslivets værdiskabelse, da digitaliseringen giver langt bedre mulighed for at differentiere forretningen: købsoplevelsen, personalisering af produkter, leveringsmuligheder for at nævne nogle få.

Konsulenthuset skriver, at syv ud af ti top-performende virksomheder anvender deres egen software til at differentiere sig – og at en tredjedel af dem profiterer direkte på deres software. Mange virksomheder har altså forstået vigtigheden af at integrere software.

Desværre kommer de fleste fejlagtigt til at betragte software som en separat del af forretningen, der kan plastres oven på den eksisterende. Tværtimod kræver det fundamental forandring at transformere til softwarevirksomhed. Både når det kommer til kompetencer, ledelse og organisation – og det er svært.

Kun syv pct. af verdens softwareindtægter stammer fra non-tech virksomheder. McKinsey har analyseret 20 vellykkede softwaretransformationer og talt med de ledere, der har stået i spidsen for dem. Det har resulteret i seks principper, som udgør kernen i, hvad det kræver at blive en softwarevirksomhed.

1. Opbyg en kultur omkring software. Vil man gøre software til virksomhedens centrale omdrejningspunkt, bør man ligeledes opbygge en kultur omkring software. Det handler om at værdsætte kreativiteten og håndværket i softwareudvikling samt forstærke fokus på kunder og produkter. Og, måske vigtigst af alt, et ledelsesteam med en stærk forståelse af software-forretningsmodeller og teknologi.

McKinsey foreslår at indsætte minimum to bestyrelsesmedlemmer med softwareerfaring. På den måde vil der naturligt holdes fokus på fremskridt indenfor teknologi samtidig med, man kan opsætte specifikke software-KPI’er.

2. Investér i produktchefer.Konsulenthuset understreger vigtigheden af dygtige produktchefer. I tech-verdenen er betydningen af produktchefer velkendt, men få non-tech virksomheder giver dem tilsvarende ansvar og indflydelse. Det er en fejl. Dygtige produktchefer udmærker sig ved for det første at gå ekstremt meget op i data og anvende det til stort set alt. For det andet at have en skærpet intuition, hvad angår deres arbejde. Når de står foran en udfordring, forstår de instinktivt, hvordan teknologien kan anvendes til en løsning.

3. En flad organisation.Softwareudvikling og en hierarkisk organisation er et dårligt match. Det er vigtigt, at teams har frihed til at eksperimentere, afprøve innovative metoder og udvikle deres helt egen løsning. Produktchefer har brug for frihed og ansvar til at lede deres teams. Denne selvstændighed kan understøttes af mekanismer, såsom mål og KPI’er, til at fremme ansvarsfølelse for resultater og begrænse risici.

4. Anvend softwareøkosystemet. Softwaresystemer i dag er levende organismer, der er afhængige af hinanden, og som sammen udgør et stort økosystem. Softwarevirksomheder har i stigende grad brug for at udnytte dette brede økosystem for at få adgang til talentmassen af softwareudviklere.

5. Specifik software go-to-market. Salg af software kræver et dybere engagement med kunden. Sælgere bør stå til rådighed med hensyn til alt fra at kommunikere opgraderinger og tracke, hvordan kunderne bruger softwaren, til at stille tekniske eksperter til rådighed, der kan oplære kunderne i hvordan de anvender softwaren. McKinsey skriver, at flere virksomheder har kreeret en separat softwaresalgsenhed og rekrutteret softwaresalgseksperter, da de har større forståelse for kundeadfærden.

6. Hold fast på talent. Konkurrencen om tech-talent er benhård. Virksomheder, der giver medarbejdere mulighed for at videreudvikle kompetencer, har nemmere ved at rekruttere og holde på talenter. Softwareingeniører ønsker autonomi, muligheder for at vokse og forbedre deres færdigheder. Også virksomhedens mission og vision spiller en rolle. Anvend for eksempel et dashboard til at spore tilfredshed.

Morten W. Langer

Guide: Fem punkter til at håndtere en mulig krise

Nogle virksomhedskriser kan undgås, andre kan ikke. Her er fem punkter for, hvordan man spotter de gule eller røde advarselsflag og håndterer dem, før de udvikler sig yderligere, samt hvad man som virksomhedsledelse skal huske på, hvis krisen alligevel bryder løs.

Det er ikke sjældent at man ser en virksomhed trække uhensigtsmæssige medieoverskrifter på grund af en opstået krise. Ofte sker det, at virksomheden har overset de røde advarselslamper eller kommer til at gå frem med et modsvar, der virker utilstrækkeligt og uigennemtænkt, hvor der tydeligvis ikke har været en klar plan at gå efter.

Især nu, hvor de eksterne trusler ligger på stribe og venter, bør bestyrelsen og ledelsen sætte krisehåndtering højere op på agendaen, skriver konsulenthuset KPMG. Eksempler er mulige cyberangreb, øgede geopolitiske uroligheder, supply chain-problemer og global opvarmning. Negative forhold i virksomheden kan med tidens sociale medier spredes som ringe i vandet, hurtigere end nogensinde før. Det er opskriften på en mareridtskrise, når negative forhold spredes til den brede offentlighed. Ikke mindst fordi virksomhedernes stakeholders nu mere end nogensinde har høje forventninger til, at virksomheder tager den moralske ’high road’.

For at komme krisen i forkøbet er udgangspunktet at sørge for, at alt det grundlæggende er på plads: kultur, tonen i toppen, etik og compliance, whistleblowerordning og risikostyring. Man bør kortlægge, hvor virksomheden er sårbar, opstille scenarier og udføre skrivebordsøvelser. KPMG oplister fem huskepunkter til en gennemgang:

1. Skab et trygt arbejdsmiljø. Målet er at skabe et trygt rum, hvor medarbejdere opmuntres til at stå frem og være ærlige. Hvis medarbejdere føler sig trygge, tør de sige det højt, når de ser eventuelle problemer. Det kræver et behageligt arbejdsmiljø, hvor det føles naturligt at stille spørgsmål, være uenige og diskutere vanskelige emner.

For at skabe trygge rammer bør man være meget konkret omkring, hvilken opførsel virksomheden har nul tolerance overfor. Virksomhedens guidelines og politik skal afspejles i, hvem der bliver hyret, fyret og forfremmet. Det giver indirekte medarbejdere en idé om, hvilken form for opførsel, der bliver belønnet, og hvilken der ikke tolereres.

Her kan medarbejdere ligeledes se, om der ligger konkret handling bag de fine ord. Lever man op til det, man siger, viser virksomheden, at den er til at stole på, hvilket skaber tryghed og viser, at der er styr på tingene.

2. Stil spørgsmål. For at undgå kriser skal man have systemer til at spotte gule flag og tage sig af dem, før de bliver røde. Det gøres ved at se efter afvigende tendenser. Stil spørgsmål og start samtalen om, hvorfor det f.eks. går så godt eller så dårligt i en given afdeling. Her skader sund skepsis ikke, selvom det er nemt at glide hurtigt hen over en afdeling, en sag eller en ny tendens, der på overfladen ikke ser bekymrende ud. Det er også en fordel at komme rundt i organisationen og tage temperaturen ved at bygge relationer på tværs af afdelinger og niveauer.

3. Del indsigter. Formændene for de forskellige bestyrelsesudvalg (f.eks. revisionsudvalg eller vederlagsudvalg) har ofte forskellige synsvinkler på kultur, etik og potentielle sårbarheder og risici. Derfor giver det mening jævnligt at bringe udvalgsformændene sammen, også med virksomhedens ledergruppe, for at koordinere og kalibrere.

4. Hav en plan. Hvis virksomheden befinder sig i en krisesituation, står man naturligvis stærkere, hvis man har forberedt sig på den. Det gør man ved at identificere mulige krisescenarier og planlægge modreaktioner. Gå systematisk til opgaven ved at definere hvilke typer af kriser, der kan opstå, og derefter indøve modsvarene som skrivebordsøvelser.

Sørg for at have en protokol at følge: Hvem har ansvaret for hvad, hvilke kompetencer skal hives ind osv. Det kan føles dyrt og tidskrævende. Men det er investeringen værd. Derudover kan man med fordel se på andre peer-virksomheder og lære af deres krisehåndtering og fejl.

5. Fokusér på gennemsigtighed og ansvarlighed.
Udover at have en plan, er det vigtigt at virksomheden tager ansvaret for krisen på sig. Søforklaringer eller at tie situationen ihjel virker næppe. Der skal tages ejerskab over situationen. Sørg for at kortlægge det fulde omfang af krisen og vær derefter effektiv i kommunikationen.

Del så meget som muligt med medarbejderne og offentligheden. På den måde er der større chance for at undgå misforståelser, rygter og fejlagtige informationer. CEO’en er ansigtet udadtil og bør stå for kommunikationen.

Morten W. Langer

De fleste CFO’er drømmer om at blive CEO

CFO’ens rolle og placering er bredere end nogensinde før. De fleste CFO’er formår at opretholde en tilfredsstillende balance mellem arbejds- og privatliv, selvom de har overtaget rigtig mange CEO-roller. Og så drømmer mange af dem inderst inde om at blive CEO, skriver Egon Zehnder på baggrund af en global undersøgelse.

Rekrutteringsfirmaet Egon Zehnder har for nylig gennemført en omfattende undersøgelse af CFO-rollen, hvor de har talt med næsten 600 Chief Financial Officers fra hele verden. Undersøgelsen giver et dybere indblik i CFO’ens verden – hvad der fungerer godt, hvilke udfordringer de står overfor, og hvilke forandringer der er undervejs. Et slags 360-graders blik på CFO-rollen.

Baseret på denne undersøgelse er de kommet frem til fem interessante pointer:

CFO-rollen har vokseværk. CFO’er gør mere end nogensinde før. Deres rolle er bredere, og ansvaret er større. De skal kunne lidt af det hele. 82 pct. af de adspurgte siger, at deres rolle er vokset betydeligt inden for de seneste fem år. Det inkluderer blandt andet ESG-området og M&A, der er kommet ind under CFO’ens paraply.

Det ser ud til at fortsætte i den retning med øgede ansvarsområder. Da CFO’erne blev spurgt om de vigtigste kompetencer i de kommende fem år, var det at drive forandring, forme strategi og udvikle talenter, der rangerede højest på prioritetslisten.

CFO’erne forventer, at kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) vil have størst indflydelse på finansfunktionen i fremtiden, hvilket understreger behovet for, at finansledere er i stand til at eksperimentere på disse områder.

Tilfredsstillende work-life balance. Selvom arbejdsbyrden vokser, og ansvaret bliver tungere, vurderer de fleste CFO’er, at deres work-life balance fungerer. 80 pct. af dem angiver den som ‘ok’ eller ‘god’. Det efterlader kun omkring 20 pct. af CFO’erne, der rapporterer om en ringe work-life balance.

Selvom dette stadig kan virke som en betydelig andel, er det faktisk ikke så dårligt, i forhold til hvor arbejdstung en stilling de besidder. For at opretholde denne balance anvender CFO’erne en række strategier. De anvender velkendte metoder til et afbalanceret liv, såsom at tilbringe tid med familien, dyrke sport, spise nærende og prioritere søvn. De har passion for deres arbejde, samtidig med at de dyrker interesser og aktiviteter uden for arbejdet.

Det bliver sværere at tiltrække dygtige finansfolk. 40 pct. af de adspurgte CFO’er mener, at det er blevet sværere at tiltrække talent til finansstillinger sammenlignet med for to år siden. Ifølge CFO’er skyldes denne udfordring fyringer, det stramme jobmarked og en stigning i kravene til medarbejdere.

Ikke desto mindre står ikke alle virksomheder over for denne udfordring. CFO-respondenter delte nogle bevidste strategier, de anvender til at tiltrække medarbejdere. Dette inkluderer at forbedre omdømmet for deres virksomhed, omfavne remote arbejde og være førende i overgangen til bæredygtige praksis’er. Desuden er et stærkt finansteam også et stærkt salgsargument for potentielle medarbejdere. Talent tiltrækker talent, og yngre mennesker ønsker at arbejde for førende virksomhedsledere.

Eftertragtede i markedet. CFO’er bliver tilbudt nye jobmuligheder oftere: 47 pct. bliver kontaktet med et par måneders mellemrum, 28 pct. på månedsbasis og 8 pct. ugentligt. Det, der betyder noget er, om ledelsen er topklasse, og om der er muligheder for udvikling.

Det vægter altså højere, hvem man skal arbejde sammen med end selskabets størrelse og lønkompensationen. Virksomheder, der har fokus på ledelsesudvikling, er altså bedre rustet til at tiltrække toptalent. En CFO fortæller, at han aldrig ville takke ja til et CFO-job, hvis ikke han følte, at der var enighed med CEO’en omkring kultur, ledelsesfilosofi og virksomhedens vision. Kemien CFO og CEO er ofte også afgørende.

Drømmer om at blive CEO. 60 pct. af de adspurgte CFO’er drømmer om at blive CEO, enten nu eller på et tidspunkt i fremtiden. Men der er nogle barrierer, der adskiller dem fra denne drøm. Den største er netværk og synlighed. Som CFO står man ofte i skyggen af CEO’en.

Derudover nævnes mangel på kunde- og markedsindsigt samt operationel ekspertise som forhindringer. Men det er ikke alle CFO’er, der aspirerer til at blive CEO. Nogle CFO’er, som har været i gamet i mange år, overvejer, om det vil være passende at gå den vej, når man tænker på energiniveauet. Nogle har mere lyst til at trappe ned i stedet for at avancere.

MAL

Talentudvikling bør gentænkes – og det starter hos bestyrelsen

I en verden, der ændrer sig med rasende fart, er det menneskene i virksomhederne – medarbejderne – der står i centrum for denne acceleration. De skal lære nye færdigheder, uddanne sig og opkvalificeres for at følge med. Det er bestyrelsens ansvar at sætte dette på dagsordenen. Ifølge Deloitte bør bestyrelserne prioritere dette højere og være langt mere proaktive.

Selvom virksomheder altid har været en del af samfundet, er dynamikken anderledes nu. Det er ikke længere en mulighed at lukke sig inde i sin egen boble og ignorere omverdenen. Tiden er knap, og der er presserende emner at tage stilling til: AI’s indtog, løsninger på klimakrisen, mangfoldighed, ligestilling, inklusion, og udfordringer i det økonomiske, politiske og geopolitiske landskab.

Alt dette ændrer den bane, som virksomheder spiller bold på, og det er medarbejderne, der skal lære at navigere på den nye bane.

Deloitte har gennemført en undersøgelse med næsten 500 bestyrelsesmedlemmer og topledere for at forstå, hvordan de kan opbygge en robust og modstandsdygtig arbejdsstyrke klar til fremtiden. De vigtigste pointer gennemgår vi nedenfor. Men den væsentligste læring står klart: Bestyrelser bør være langt mere proaktive.

Talentagendaen bør rykkes frem. Kun 36 pct. af de adspurgte i undersøgelsen synes, at samtalerne i bestyrelseslokalet vedrørende talent er tilstrækkelige. Dette skyldes sandsynligvis, at der er så mange forskellige emner, der kæmper om opmærksomheden ved hvert bestyrelsesmøde.

Forandring er en konstant, og der vil hele tiden opstå nye ildebrande, der skal slukkes. Det betyder, at bestyrelser skal lære at prioritere hårdt, mht. hvad de skal bruge deres tid på. De skal både håndtere de pludseligt opståede udfordringer og samtidig holde fokus på fundamentale og langsigtede emner som medarbejdere, kultur og bæredygtighed. At prioritere tiden er en af de sværeste – og vigtigste – opgaver for enhver bestyrelse.

Det er dog vigtigt at huske, at bestyrelsens opgave primært er at føre tilsyn, mens det er ledelsen, der skal drive forretningen. Et område, hvor bestyrelsen alligevel bør være mere praktisk involveret, er successionsplanlægning for topledelsen. Her bør de være langt mere proaktive og strategiske.

Da der er mangel på talent i toppen, og konkurrencen er benhård, bør bestyrelser oftere drøfte, hvordan de griber rekrutteringen til topledelsen an. Det bør være en kontinuerlig proces og et centralt punkt på dagsordenen.

Den store udfordring er mangel på talent. 78 pct. anser tilgængeligheden af færdigheder og talent – eller mangel derpå – som en stor udfordring i fremtiden. Allerede nu mangler mange virksomheder de relevante færdigheder til at nå deres milepæle. Der kommer til at blive et behov for at uddanne og opkvalificere en stor del af arbejdsstyrken.

En del af problemet skyldes et skifte i magtforholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, som virksomheder har svært ved at navigere i. Medarbejdere har i dag meget mere indflydelse end tidligere. Tidligere indordnede medarbejdere sig i højere grad efter virksomhedens retningslinjer, men nu ser vi den omvendte situation udfolde sig.

For virksomheder, der ønsker at fastholde deres medarbejdere, handler det blandt andet om at skabe en følelse af tilhørsforhold og formål i det arbejde, man udfører. Når medarbejdere udvikler sig og lærer nyt, føler de sig mere forbundet til virksomheden og har derfor større tilbøjelighed til at blive.

AI og talent. AI er allerede i gang med at transformere den måde, vi arbejder på. 58 pct. af de adspurgte siger, at deres virksomheder kun lige er begyndt at udforske, hvordan integration af AI vil påvirke deres arbejdsstyrke. Kun 2 pct. siger, at de har introduceret en langvarig strategi for AI. Der bliver peget på, at AI udvikler sig meget hurtigt, og det er svært for enhver ledelse at have et klart billede af, hvordan det vil se ud bare tre år ud i fremtiden.

Den betydeligste virkning ligger i det faktum, at næsten alle skal aflære og genlære, hvordan tingene gøres. Arbejdsmetoder skal videreudvikles, og roller skal omdefineres. Dette strækker sig ud over blot virksomheder. Det handler også om undervisning og hvordan AI bør inkorporeres i uddannelse.

Man skal overveje, hvordan man bedst forbereder den kommende generation, før de indtræder på arbejdsmarkedet, bl.a. i skoler, gymnasier, universiteter og handelsskoler.

MAL

Guide: Fem måder at optimere samarbejdet med bestyrelsen

Enhver topleder bør gå meget op i, hvordan han eller hun interagerer med “sin” bestyrelse. Selvom man ty­pisk kun mødes 4-6 gange om året, har det stor indfly­delse på ens professionelle virke, at samarbejdet med bestyrelsen og især formanden fungerer godt og tillids­fuldt. PwC har oplistet fem huskepunkter, der vil hjæl­pe topledere med at brillere på bestyrelsesmøderne.

Som topleder har man i de fleste sel­skaber begrænset tid til at bevise sit værd overfor den fulde bestyrelse. Bestyrelsesmøderne repræsenterer ofte et kort tidsvindue, hvor man skal præ­stere og udnytte tiden til fulde. Det er her, man har mulig­heden for at demonstrere den værdi, man som topleder og ens ledergruppe bidrager med.

Her er fem arbejdsredskaber, der kan gøre forskellen på, om man som topleder præsterer fremragende på be­styrelsesmøderne eller kun præsterer godt.

1) Opbyg personlige relationer. Jo stærkere forholdet til bestyrelsen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer er, jo nemmere vil det også være at diskutere svære og sensitive emner. Der vil være større forståelse fra begge sider, når uenigheder opstår, hvis forholdet i forvejen bygger på re­spekt og empati.

Da man oftest kun ses 4-6 gange om året til bestyrel­sesmøder, bør man udnytte eller skabe sociale begiven­heder, der kan anvendes til at styrke de personlige relati­oner. En anden måde at vise velvilje over for bestyrelsen på, er at spørge efter feedback, også hos enkeltmedlem­mer. Det vil være med til at styrke forholdet til de enkelte bestyrelsesmedlemmer og forbedre effektiviteten til be­styrelsesmøderne.

2) Skræddersy dit materiale. ’Pre-read’ materialet, som skal forhåndslæses af bestyrelsen op til næste møde, lægger grundlaget for præsentationen til selve bestyrel­sesmødet og former den efterfølgende dialog. Med andre ord er det meget vigtigt, at materialet er udarbejdet på den mest hensigtsmæssige måde.

Hvis det ikke er det, kan det have stor betydning for ef­fektiviteten til mødet, og om der sker en relevant priorite­ring af tidsforbruget. Bestyrelsen kan f.eks. være negativt indstillet allerede inden mødet er begyndt, fordi materia­let er sjusket eller mangelfuldt.

Bestyrelsesmedlemmerne får ofte tilsendt bunker af skriftligt materiale op til bestyrelsesmøderne. Og her er det vigtigt at overveje hvilket format og hvilken detalje­grad i materialet, der vil være mest hensigtsmæssig.

Gør det nemt og overskueligt for dem uden at udelade relevante oplysninger. Få gerne feedback fra bestyrelsen: Hvad er ’need to know’, og hvad er ’nice to know’?

3) Kend dit publikum. En bestyrelse er ofte sammen­sat af mennesker med forskellige indsigter og erfaringer. Det kan derfor være en prøvelse at formidle budskaber med den rette detaljeringsgrad og grad af forudsat ind­sigt. Man kan med fordel sætte sig ind i, hvilke baggrun­de de forskellige bestyrelsesmedlemmer har, og tage det med i overvejelserne om, hvor meget eller hvor lidt man bør gå i dybden.

Der vil ofte være forskellige præferencer fra bestyrelses­medlemmerne i forhold til hvor høj detaljegrad, der fore­trækkes. Her kan det være en idé at tale med andre ledere og høre deres erfaringer med, hvad der fungerer for dem.

4) Udnyt din tid strategisk. Den verbale præsentation for bestyrelsen bør sætte ’pre-read’ materialet i kontekst og give det perspektiv. At lave en detaljeret gennemgang af det materiale, de allerede har læst, vil ofte være spild af tid.

Formålet er at bringe indsigter på bordet. Give per­spektiv og sammenhæng – forbinde brikkerne. Bestyrel­sen forventer, at man som øverste leder på området tager komplekse data og informationer og uddrager det vigtige i forhold til strategi, muligheder og risici.

Vær skarp på hvad der er de absolut vigtigste punkter i præsentationen, og hvilke der kan cuttes af om nødven­digt. Ved at begynde med hovedbudskaberne kan man være mere fleksibel med sin præsentation, hvis bestyrel­sens spørgsmål trækker i en anden retning, end den man selv havde forudset.

5) Hold fokus på dit budskab. Hvordan man præsen­terer sine pointer, har betydning for meget af det kom­munikerede, der bliver samlet op af bestyrelsen. For at få pointerne igennem bør man kommunikere med alminde­ligt talesprog, være engageret og holde øjenkontakt. Over­dreven brug af jargon, direkte oplæsning og manglende øjenkontakt under præsentationen vil aflede opmærk­somhed fra budskabet.

Morten W. Langer

Bestyrelsens ansvar at vurdere håbløshedstidspunktet

Når der er økonomiske udfordringer i et selskab, er det bestyrelsens opgave at vurdere, om det giver mening fortsat at holde selskabet kørende. Det sætter ofte bestyrelsen i nogle vanskelige dilemmaer. Hvor stort er bestyrelsen handlerum egentlig, når alt kommer til alt?

Når den fremtidige drift af et selskab ikke længere giver mening, påhviler der ikke bare de enkelte bestyrelsesmedlemmer en stor udfordring og opgave. Men mange overser, at der også følger et retsligt ansvar med.

Tidspunktet for dette point of no return omtales ofte som ”håbløshedstidspunktet”, eller ”Kast håndklædet i ringen”-tidspunktet.

I disse tider, hvor mange virksomheder kæmper for at komme på fode efter Corona-nedlukningerne, er det oplagte spørgsmål: Hvornår er det tidspunkt helt præcist?

Og det kan man selvfølgeligt ikke give et helt præcist svar på. Men advokat og partner Dan B. Larsen fra Dahl Advokatpartnerselskab har nogle ledetråde til at identificere tidspunktet.

Selskabslovens § 119

Først og fremmest er der bestemmelsen i Selskabslovens §119, der pålægger et selskabs bestyrelse at indkalde til generalforsamling senest seks måneder efter, at det er konstateret, at mere end halvdelen af egenkapitalen er tabt.

Denne bestemmelse kan umiddelbart læses som om, bestyrelsen har en objektiv handlepligt. Det har bestyrelsen også, men handlepligten består alene af pligten til at indkalde til en generalforsamling, hvor der skal redegøres for selskabets økonomiske situation og fremsættes forslag til, hvad man vil gøre ved det.

Der er altså ingen pligt til at reetablere egenkapitalen eller til at opløse selskabet, hvis det ikke sker. Men bestemmelsen bør skærpe bestyrelsens fornemmelse af, at selskabet er i krise, og at det derfor nøje skal overvejes, om denne krise kan afværges indenfor kort tid.

Business judgement rule

En anden vigtig ledetråd er Hans kollega, advokat og partner Henrik Ottosen, peger på en anden ledetråd, den såkaldte business judgmentrule.

De mange sager om ledelsesansvar i banker, der lukkede under finanskrisen, har i hvert fald gjort en ting klart: Den såkaldte business judgmentrule lever i bedste velgående og er stadig gældende ret i Danmark. Reglen kan kort sammenfattes til, at den bestyrelse, der træffer en beslutning på et oplyst grundlag, skal ikke efterfølgende pålægges ansvar, fordi det – set i bagklogskabens lys – viser sig, at denne beslutning var forkert.

Højesterets afgørelse vedrørende ledelsens ansvar i Capinordic-sagen lød blandt andet: ”Højesteret finder, at der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens bestyrelse og …”

Højesteret knæsætter et andet godt princip: Decisions are made in the Boardroom – not in the Courtroom. Og det er betryggende at vide, at de beslutninger der træffes i bestyrelseslokalet under pres fra en finanskrise eller en sundhedskrise, ikke skal censureres om 10 år af tre landsdommere på baggrund af alt det, der er sket i mellemtiden.

Havemann-dommen

Havemann-dommen ses fortsat som retningsgivende retspraksis, selvom dommen efterhånden har næsten 50 år på bagen: Sagens kerne var, at bestyrelsen for Havemanns Magasiner undlod at lukke for modtagelsen af varer den 17. februar 1975, selvom Havemanns Magasiner gik konkurs dagen efter.

Påstanden fra den kreditor, der havde leveret et stort parti damefrakker om eftermiddagen den 17. februar, var, at bestyrelsen måtte have vidst, at de dagen efter ville indgive konkursbegæring. Og at det derfor var uforsvarligt – og dermed ansvarspådragende – fortsat at modtage varer købt på kredit.

Bestyrelsen derimod argumenterede med, at man stadig om eftermiddagen og aftenen den 17. februar havde realistiske forhandlinger med selskabets banker og Lyngby Storcenter om en lejenedsættelse, og hvis disse forhandlinger var faldet positivt ud, kunne driften have været fortsat. Først da disse forhandlinger endegyldigt brød sammen, var der ingen vej udenom konkursen.

Det argument var Højesteret enig i, idet de i dommen skrev:

Selskabets situation var den 17. februar 1975 om eftermiddagen efter modtagelsen af det reviderede årsregnskab og de resultatløse forhandlinger om støtte meget alvorlig, og mulighederne for en videreførelse af selskabet måtte anses for yderst ringe. Imidlertid fremgår det af forklaringerne, at der endnu samme aften og den følgende dag førtes seriøse forhandlinger med bankerne og Storcentret for i sidste øjeblik at tilvejebringe en løsning, og der kan derfor ikke gives appellanten medhold i, at likvidationen den 17. februar var uundgåelig og i realiteten allerede da var besluttet.”

Så et håb om at kunne fortsætte, hvor spinkelt det end kan forekomme, kan efter omstændighederne være nok til at fritage ledelsen for ansvar. Men det skal naturligvis være et rimeligt begrundet håb, og realismen i overvejelserne skal efterfølgende kunne dokumenteres.

OKS-dommen

Men at man ikke bare kan fortsætte driften i tillid til nogle fantasifulde budgetter, viser en anden dom, nemlig den såkaldte OKS-dommen: Tilbage i 1990 fortsatte bestyrelsen for det aktieselskab, der drev den professionelle fodboldklub OKS – Odense Kammeraternes Sportsklub – driften, efter egenkapitalen var tabt.

Der var udarbejdet et budget, der viste et beskedent overskud, men i dette budget var der indregnet øgede entreindtægter, indtægter fra spillersalg og øgede sponsorindtægter. I forvejen var der indregnet et beløb på ca. 700.000 kr. i balancen under betegnelsen ”kontraktrettigheder”.

Et ret optimistisk budget set i lyset af, at det kunne lægges til grund, at den primære drift var tabsgivende for OKStimist A/S fra selskabets start i oktober 1986 indtil konkurstidspunktet. Og at selskabet i driftsperioden, efter bestyrelsens godkendelse af budgettet, havde oparbejdet en ikke ubetydelig gæld i form af A-skatter og moms.

Højesteret skrev i dommen:

”At bestyrelsen pr. 4. april 1989 burde have indset, at videreførsel af selskabet ikke var mulig uden yderligere tab, og at bestyrelsen har handlet uforsvarligt ved at forsætte driften.”

Konklusionen i dommen blev, at bestyrelsen – in solidum – blev pålagt at betale erstatning med 1 mio. kr. Kun den advokat, der var formand for bestyrelsen, endte med at skulle betale, på grund af lempelsesreglen i Erstatningsansvarslovens § 25 stk. 2, da han – som den eneste – var forsikret.

Selskabsloven arbejder i vidt omfang med illikviditet og ikke insolvens. I lovens §115 hedder det bl.a.:

”Bestyrelsen skal … påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.”

Bestyrelsen skal altså have blikket stift rettet mod solvensen. For er selskabet insolvent, kan det utvivlsomt være ansvarspådragende bare at fortsætte driften – herunder bestille varer på kredit.

Er insolvensen beskeden, og kan bestyrelsen med udgangspunkt i aktuelle realistiske budgetter forvente insolvensen dækket ind i løbet af et år eller to, vil de næppe senere kunne pålægges erstatningsansvar for at have fortsat driften.

Men er insolvensen betydelig, skal bestyrelsen gribe ind, hvis den ikke vil pådrage sig et personligt ansvar. Denne handlepligt er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der straks skal indgives en konkursbegæring. Det kan være, der skal søges en akkord med de største kreditorer – eller at virksomheden skal tilpasses til denne nye virkelighed via en rekonstruktion.

De muligheder skal naturligvis undersøges – inden man eventuelt må konstatere, at der ikke er nogen vej frem. Det eneste, man ikke må gøre, er at sidde med hænderne i skødet og vente på, at det går galt. For så er risikoen for et personligt ansvar stor.

Artiklen baseret på en tidligere artikel med advokat, partner Dan B. Larsen og partner Henrik Ottosen fra Dahl Advokatpartnerselskab

 

Det skriver C25-bestyrelserne om deres arbejdsprocesser

Ifølge de danske anbefalinger om god selskabsledelse bør bestyrelserne for de børsnoterede selskaber gennemføre en årlig selvevaluering af bestyrelsens arbejdsprocesser og prioritering af dagsordener. Anbefalingen lyder, at bestyrelserne bør fortælle om, hvad de kommer frem til. Men gennemgangen af de seneste årsrapporter viser, at beskrivelserne af forbedringsmulighederne er meget sparsomme, skriver chefredaktør Morten W. Langer

Danske Banks bestyrelse skriver om den gennemførte evaluering (frit oversat, side 39 i årsrapporten): “Bestyrelsens evaluering viste, at der blev gjort reelle fremskridt i 2023, navnlig med hensyn til den proces, der blev fulgt i udviklingen og kommunikationen af Forward ‘28-strategien, tilsyn med mennesker og organisatorisk kapacitet, af den øverste ledelses stabilitet og evner samt af forholdet mellem den administrerende direktør og bestyrelsen. Bestyrelsen har vedtaget og vil arbejde med konkrete tiltag, der tager sigte på at adressere identificerede udviklingsområder. Aktionerne er centreret omkring f.eks. teknologi og partnerskaber, kunder og konkurrenter samt formatet og længden af bestyrelsespapirer.”

A.P. Møller-Mærsks bestyrelse skriver (frit oversat): ”I 2023 blev der gennemført en bestyrelsesevaluering, der dækkede emner som mangfoldighed i bestyrelsen, indholdet af arbejdet i udvalgene og de kompetencer, der er nødvendige for bedst muligt at understøtte virksomhedens strategi. Alle bestyrelsesmedlemmer deltog i evalueringen. Resultaterne blev drøftet på et plenarmøde i bestyrelsen, og aftalte tiltag til forbedring vil blive gennemført. Bestyrelsesevalueringen 2023 bekræftede bestyrelsens sammensætning med hensyn til mangfoldighed, kapaciteter og tilpasning inden for bestyrelsen til de strategiske prioriteter.”

Det oplyses altså ikke konkret, hvilke forbedringstiltag bestyrelsen blev enige om.

Vestas’ bestyrelse giver en fyldig beskrivelse af arbejdet og resultater af evalueringen. Men hovedparten af gennemgangen beskriver blot, at alt er fint. Det fremhæves dog, at bestyrelsen vil arbejde for at styrke nogle af de interne kompetencer i bestyrelsen.

Det oplyses (frit oversat), at ”I forbindelse med bestyrelsens evaluering gennemgik og evaluerede bestyrelsen også sin ekspertise og sine færdigheder. Resultatet er illustreret i tabel på side 34 (hvor hvert bestyrelsesmedlems kompetencer fremgår af en matrix. red). Hver indikator er baseret på det enkelte bestyrelsesmedlems uddannelse, joberfaring eller ledelsesopgaver i løbet af deres karriere. For at udvide bestyrelsens færdigheder og kompetencer inden for områder som cybersikkerhed, bæredygtighedsspørgsmål og menneskerettigheder vil der blive afholdt et bestyrelsesuddannelsesseminar i februar 2024 i samarbejde med en ekstern rådgiver.”

Det oplyses også i en særskilt evalueringsrapport på én side, at ”det er bestyrelsesmedlemmernes opfattelse, at der er et godt samspil med CEO og CFO, både på og uden for bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen udtrykte ønske om at øge engagementet med Vestas’ bredere organisation, herunder andre medlemmer af den øverste ledelse samt kommende talenter.”

Novo Nordisks bestyrelse har udarbejdet en 32 siders governance rapport, hvor også resultater af bestyrelsesevalueringen beskrives: (frit oversat) “Samlet set viste bestyrelsesevalueringen i 2023 gode resultater fra bestyrelsens side med en konstruktiv og støttende kultur og et stærkt samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Alle bestyrelsesudvalg viste også gode resultater. Centrale fokusområder for bestyrelsen i 2024 er fortsat fokus på langsigtede strategiske dilemmaer og tilknyttede risici, der bringer udefra-ind-perspektiver til bestyrelsesdiskussioner, kultur- og organisationsudvikling og successionsplanlægning.”

I rapporten gennemgås hvert enkelt bestyrelsesudvalgs konkrete dagsordenener i 2023 ret detaljeret, og det er en nydannelse i den danske rapporteringspraksis. Novo Nordisk er også noteret i USA, hvor det i dag er almindelig praksis med en grundig redegørelse af arbejde i særligt revisionsudvalget.

Carlsbergs bestyrelse skriver om evalueringen, at (frit oversat) ”Evalueringen resulterede også i en liste med idéer til forbedring af bestyrelsesarbejdet og en handlingsplan med konkrete initiativer for 2024. Ud over den eksternt faciliterede evalueringsproces havde formanden en en-tilen-samtale med hvert medlem af bestyrelsen og ExCom.” Det oplyses ikke nærmere, hvad denne idéliste omhandler.

Morten W. Langer

Martin Thorborg: lettere at være leder under en krise

Medarbejderne efterspørger mere tryghed under en krise, mener erhvervsmanden og serieiværksætteren Martin Thorborg. I interviewet med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge fremhæver han tryghed som et afgørende parameter for at skabe vækst midt i en økonomisk usikker tid på randen af en recession. ”Utryghed er lig med dårlig innovation og mangel på fremskridt. Sådan er det bare”, siger han. Dette er første artikel i en serie af toplederinterviews med fokus på at navigere i en stærk foranderlig verden, geopolitisk, makroøkonomisk og digitalt.

Ifølge Martin Thorborg er rollen som topleder ulig lettere under en krise end i opgangstid. Og det har ikke noget at gøre med, at medarbejderne bliver billigere i drift og er mindre tilbøjelig til at kræve mere i løn.

”Der er ikke noget, som er så galt, at det ikke er godt for noget. Sammenlignet med sidste år er folk lidt mere realistiske i forhold til, hvad de skal have i løn i år. Nu er folk bare glade for at have et arbejde”, siger direktøren for Dinero, en del af den norske Visma-koncern.

”Jeg kan høre fra mine ledere, at der er lidt mindre pres på personalesamtalerne. Og det er ikke, fordi vi underbetaler de ansatte. De får faktisk en vældig fin lønstigning. Men antallet af folk, der presser på for at få mere, er lig nul. Der er ingen tvivl om, at det er lettere at være leder, når tiderne er dårligere.”

”Omvendt, når tiderne er gode, forventer medarbejdere mere i løn og en anden form for ledelse. Kan du ikke levere det, skifter de da bare arbejde. Når du holder jobsamtale, er det mere medarbejderne, som stiller dig spørgsmål end omvendt. Som leder skal du præstere mere i de gode tider, hvorimod i dårlige tider er folk bare glade for at have et job. De er mere positive. De spiller med, og forsøger virkeligt at gøre deres for at holde skruen i vandet.”

ØU: Giver dårligere tider lederne et større frirum i forhold til, hvordan de kan behandle medarbejderne?

”Nu taler jeg ikke for, at man skal behandle folk dårligt og lade være med at lade dem stige i løn. Det er ikke min pointe. Mit budskab er bare, at presset på dig som leder er væsentligt lavere, når tiderne er dårligere.

Min bog om ledelse (”Min vej som leder”, red.) udkom, da det allermest buldrede afsted. Der skrev jeg, at det er det sværeste tidspunkt i verdenshistorien at være leder på. Selvfølgelig har jeg ikke belæg for at sige det. Men sådan oplevede jeg situationen. Sådan var det for to eller tre år siden.

Det er bestemt ikke situationen i dag. Når jeg holder foredrag om ledelse, undlader jeg den pointe. Selvfølgelig skal man arbejde mere med kommunikation og at skabe tryghed, når krisen kradser, men ellers er rollen som leder lettere.

Vi bliver som virksomhed ikke længere presset på, at vi udover en god løn også skal give dem en følelse af, at de gør noget godt for verden og kan realisere sig selv på arbejdspladsen. Vi er hoppet et par trin længere ned i behovspyramiden, hvor selvrealisering er pisseligegyldigt. I stedet er der fokus på det nære og det trygge. Det er meget lettere at håndtere som leder end hele tiden at skulle finde på nye vinkler på, hvordan vi er med til at redde verden.

Det illustrerer, at ledelse er et moving target og ikke en statisk disciplin. Det påvirkes af, hvad folk ser på TV, YouTube og ellers oplever. Når vi som mennesker føler, at vi bliver fattigere med inflation, at der er krig i verden eller MeToo sætter ny dagsorden, kan vi se det i trivselsmålinger blandt medarbejderne, hvis vi når at adressere det i tide. Hvis ikke, taber vi en hel del på gulvet.”

Er en blød værdi som tryghed afgørende for, at medarbejderne præsterer bedre?

”Ja, tag innovation. Er du tryg, tør du også komme med dine idéer. Du tør også vise, hvor du er sårbar. Er medarbejderne utrygge, får du et arbejdsmiljø, hvor folk ikke kan blotte sig uden at være bange for, at kollegerne bruger det mod dem. Sker det, blotter man sig ikke en anden gang.

Det samme gælder, hvis du kommer med en idé, som de andre griner af. Måske bliver den skudt ned med det samme. Sker det, har du som leder skabt et miljø, hvor man ikke arbejder godt sammen. I stedet er medarbejderne en bunke individer, der kun tænker på sig selv. Det er hverken skalérbart eller effektivt.

For at sige det, som det er, er det bad for business. Utryghed er lig med dårlig innovation og mangel på fremskridt. Sådan er det bare.”

Hvilke redskaber tager du i brug for at undgå, at utrygheden blandt medarbejderne spreder sig?

”I Visma bliver alle medarbejdere hver anden måned spurgt om alle mulige forskellige ting. Deres svar er anonyme. Og det, vi kan se, er, at der er kommet et klart skifte væk fra strategi og purpose over mod tryghed og omsorg. Medarbejderne bekymrer sig mere om, at de har et job i morgen. De efterspørger mere omsorg, tryghed og hygge. Så i ledergruppen har vi sat kræfterne ind på at levere det de sidste fire-fem måneder. Og vi kan se, at det giver rigtig gode resultater.

Det handler om klar kommunikation omkring hvordan det går – sådan en slags hyppig State of the Union.

Her har vi nedtonet purpose, altså at vi arbejder for de små iværksættere. Det gør vi selvfølgelig stadigvæk. Men nu fokuserer vi i vores kommunikation mere på, hvad der giver utryghed i IT-branchen, som f.eks. AI. De ansatte hører jo hele tiden om, at AI kan erstatte tocifrede procentdele af arbejdsmarkedet.

For dem er krise mange forskellige ting. Vi lever i en ekstremt foranderlig hverdag. Utryghed handler ikke kun om krige og inflation. Det er jo også, om jeg har et job i morgen. Er det mig, der bliver skiftet ud med en eller anden form for AI, der kan programmere hurtigere eller er mere effektiv til markedsføring? Utryghed i forhold til jobbet kan være mange ting.”

Umiddelbart skulle man jo tro, at IT-medarbejdere eller folk i IT-branchen er dem, der har den største jobsikkerhed set i forhold til den mangel på IT-folk, vi har set de sidste mange år.

”Jo, men jeg tror egentlig heller ikke, at de er så bange for at miste deres job. Jeg tror mere, at det handler om utryghed i verden. Når utrygheden vokser, stiger salget af brætspil, folk begynder at strikke og søger det hjemlige. De køber hunde. Det handler om, at det kan godt være, at verden er fucked-up, men herhjemme har vi i hvert fald en hund og strikketøj. Og lige pludselig bliver der måske lidt mindre fokus på, om jeg kan nå en triatlon, skal være iværksætter eller have en coach.”

Hvordan adresserer man som leder den higen efter tryghed?

”Jeg tror, at det betyder meget, hvordan man selv som leder agerer i hverdagen, altså at man ikke går og hænger med næbbet. Man bliver nødt til virkeligt at hanke op i sig selv og tænke på, hvilke signaler man sender: Hvad er det for nogle ord, jeg vælger at bruge i omgang med medarbejdere og ledere?

Selvfølgelig skal man også adressere den usikkerhed, der kan være. Ellers virker man som en lallende idiot. Man skal ikke rende rundt og lade som om, at alt er godt, hvis medarbejderne er utrygge. I stedet kan man forsøge at adressere de bekymringer, medarbejderne går rundt med. F.eks. om de har et job i morgen.

Og det har jeg talt åbent om f.eks. i forhold til kunstig intelligens: Så længe, man ser AI som en medspiller og noget, som vi skal omfavne, skal man ikke være bekymret. Hvis du omvendt sætter dig med korslagte arme og ikke rigtigt gider at være med, skal du nok til at se dig om efter et andet job. Det er meget klar tale, hvor det er let for folk at forstå, hvad de så skal.

Selvfølgelig har jeg også holdt nogle mere generelle peptalks, hvor jeg fortæller dem om, at ja det ser da hårdt ud i verden lige nu, men så minder jeg dem om min egen barndom. Her snakkede vi om ozonlaget, som forsvandt, ikke? Og vi hørte om syreregn, som ødelagde skovene.

Før murens fald talte vi om kold krig, hvor man på tv fik at vide, hvad man skulle gøre, hvis bomben faldt. Min pointe er, at på trods af, hvad vi ser i øjeblikket, er det en væsentligt fredeligere og bedre verden end dengang: Så lad nu være med at gå i panik. Det handler jo også om at italesætte tingene på en positiv måde, og give dem noget perspektiv. Man er nødt til at indgyde noget optimisme. Gør man ikke det, bliver det sgu svært at drive forretning eller noget som helst andet. Det er jo ikke meget anderledes end at være forælder for sine børn.”

Er det et generationsspørgsmål, hvor de yngste, Generation Z, stiller ledere overfor helt nye udfordringer?

”Ja, de yngste er klart dem, som reagerer værst med, at de ikke vil have børn i den verden og alt den slags pladder. Vi andre, der er lidt ældre, er måske ikke lige så lette at slå ud. De unge på 25 år er jo vokset op på det fredeligste tidspunkt i hele verdenshistorien. De er for små til at huske den kolde krig. Derfor tror jeg også, det er lidt hårdt for dem lige pludselig at se sådan nogle krige.

Og de reagerer med en tilgang til det, som i mine øjne ikke er superrationel. Så ja, en del af den generation har brug for en ekstra krammer.”

Peder Bjerge

Log ind