Guide: Tre nye veje til at booste omsætningen

Trods solid global økonomisk vækst er virksomhedernes organiske vækst meget afdæmpet, og der skal kæmpes for hver millimeter. Benhård priskonkurrence i den nye digitale verden med øget effektivitet og faldende omkostninger gør det vanskeligt at skabe vækst på toplinjen. Men der er veje frem. Læs her:

At udleje et værelse i sin bolig er et af de ældste forretningskoncepter, der overhovedet findes. De, der gør det, adresserer et særdeles modent og mættet marked. Alligevel er det netop dette koncept, der er grundlaget for en af tidens største erhvervssucceser: AirBnb, som mindre end et årti efter sin opstart har spredt sig til 190 lande og omsætter for 2 mia. dollar årligt, blot ved at formidle kontakten mellem lejere og udlejere.

Det er et eksempel på, at en utraditionel tilgang til at finde ny vækst faktisk kan fungere, fremhæver BCG Henderson Institute i praktisk guide . Konsulenthuset giver tre råd om, hvor man kan lede efter organisk vækst på nye måder – og nej, det er ikke forbeholdt ambitiøse opstartsvirksomheder.

En fællesnævner for de tre råd er en forståelse af globaliseringen: I disse år tales der meget om, at den er på retur, og det er på nogle måder også rigtigt. Politisk har nationalismen fået medvind i mange små og store lande, og erhvervsmæssigt er det et faktum, at færre virksomheder end tidligere går efter at være ægte verdensomspændende. I luftfartsindustrien har vi over de seneste årtier set en atomisering i stedet for den forventede koncentration. Men globaliseringen veltrives blandt forbrugerne på nettet, og det er for samme luftfartsindustri afspejlet i, at folk over hele verden køber billetterne på de samme globale portaler.

Her er de tre råd: Ny tolkning af makrotal: Traditionelt har mange virksomheder kigget på BNP udviklingen i et land for at tolke dets modenhed. Bag det ligger tanken om S kurven, hvor en befolkning på et vist stade vil få råd til forskellige luksusprodukter, hvorfor der opstår høj vækst i salget af dem – en vækst, som så flader ud, efterhånden som landet bliver endnu rigere og alle forbrugere er med på vognen. Men S kurvens fine orden bliver ødelagt af dels tiltagende protektionisme, dels af at der næsten altid gør sig særlige vilkår gældende i udviklingsøkonomierne.

Eksempelvis i Kina bekymrer man sig over, at BNP væksten er aftagende, og så overser man nemt, at forbrugsvæksten damper derudaf på uændret højt niveau. Men selvom forbrugsvæksten stopper op, som det er sket i Brasilien, er der stadig nicher med stor fremgang. Og for så vidt angår protektionismen kan den ofte overkommes med partnerskaber med lokale virksomheder.

Find de globale digitale markeder: I dag har halvdelen af verdens befolkning en smartphone, og lidt flere er på internettet. Det skaber et kæmpemarked, som ligger udenfor rammerne af landegrænser. Naturligvis skal man være ikke bare dygtig, men også heldig, for at ramme lige midt i skiven, som Sony f.eks. gjorde det, da de alene det første halve år tjente én mia. dollar på Pokemon spillet. Men det er langt fra kun nogle få heldige, der får udbytte på det globale, digitale marked, og mange løsninger er bogstavelig talt nede på jorden. Som Caterpillars app, der hjælper kunder over hele verden med at få det optimale ud af deres entreprenørmaskiner.

Fra industri til service: Danske aktionærer er godt kendt med fænomenet, idet Vestas efterhånden har en stor del af sin omsætning fra serviceaftaler, der følger efter salget af selve møllerne. FLSmidth arbejder i samme retning.

Men rundt om i verden arbejder utallige andre industrivirksomheder med at kombinere deres produkter med services, og det handler ikke kun om gigantiske anlæg som vindmøller og cementfabrikker. Eksempelvis Whirlpool, der producerer køkkenmaskiner, arbejder meget med dette. Selskabets maskiner er på vej til at blive tilsluttet nettet, og når det sker, vil det også give mulighed for at hjælpe forbrugerne i madlavningen, f.eks. med noget så simpelt som opskrifter.

En producent af CT scannere, der koster en formue for hospitalerne, arbejder med at reducere hospitalernes samlede omkostninger ved at tilføje services, der betyder, at hospitalerne selv behøver at have færre læger og specialister på lønningslisten. Endelig er det velkendt, at bilbranchen sandsynligvis er på vej mod en revolution, hvor producenterne i mindre grad sælger biler og i højere grader transportydelser.