Nye skrappe lovkrav til rapportering om mangfoldighed

Spritnye oplysningskrav til mangfoldighed for de børsnoterede selskaber indskrives nu i årsregnskabsloven gældende fra regnskabsåret 2020. Ændringerne implementeres, fordi lovens hidtidige formuleringer ikke har levet op til gældende EU-direktiv, der definerer mangfoldighed langt mere vidtrækkende end blot opgørelse af kønsfordelingen i topledelsen.

Alle børsnoterede og statslige aktieselskaber skal fra regnskabsåret 2020 med overvejende sandsynlighed omskrive årsrapportens formuleringer om ledelsens sammensætning og mangfoldighed i det hele taget. Loven om ændringer af årsregnskabsloven, der blev vedtaget d. 20/12 2018, tilføjes nemlig helt nye og vidtrækkende krav om redegørelse for mangfoldighed.

Hidtil har opfattelsen i dansk lovgivning været, at mangfoldighedsrapportering alene omfattede oplysninger om andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen, altså typisk kvinder. Men Danmarks implementering i årsregnskabsloven af gældende EU-direktiv tilbage i 2016, har imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkelig.

Årsregnskabsloven er ikke dækkende

Efter gennemgang af den danske lovformulering om rapportering på mangfoldighed har EU-kommissionen fundet, at EU-direktivets bestemmelser ikke fuldt ud er dækkende i årsregnskabsloven.

I den vedtagne lov tilføjes derfor, at ledelsesberetningen skal indeholde ”en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår f.eks. alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, geografisk herkomst, international erfaring, ekspertise inden for relevante bæredygtighedsspørgsmål, medarbejderrepræsentation eller andre aspekter, fx socioøkonomisk baggrund.”

Endvidere fastslås det, at redegørelsen som minimum skal oplyse om ”målene for mangfoldighedspolitikken, hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.”

Det er altså tale om langt mere vidtrækkende og mange flere oplysninger om mangfoldigheden i ledelseslagene i virksomhederne. De nye regler vil stadigvæk gælde under ”følg eller forklar-princippet.”

De største børsnoterede selskaber i Danmark har hidtil tolket rapporteringskravet om mangfoldighed ensidigt i retning af fokus på kun kønssammensætningen i top- og mellemledelse. Opgørelserne over bestyrelsesmedlemmer dækker i flere virksomheder noget bredere, men generelt har årsregnskabslovens nuværende formuleringer ikke givet selskaberne anledning til at oplyse ret meget mere end fordelingen af henholdsvis kvinder og mænd i topledelsen og ofte også i mellemlederlaget.

Blandt erhvervslivets interesseorganisationer er der generelt tilfredshed med de nye lovformuleringer om bredere krav til oplysninger om mangfoldighed. Generelt vurderes det i høringssvarene, at forslaget vil bidrage til en mere ensartet rapportering til gavn for sammenligninger og bedre governance.

Dansk Investor Relations Forening (DIRF) skrev i et høringssvar, at ”DIRF udtrykker tilfredshed med den øgede forklaringsgrad og specificering for så vidt angår rapporteringskravene til ikke-finansielle forhold, som foreningen mener vil bidrage til et mere ensartet rapporteringslandskab, hvilket DIRF kun kan bifalde.”

Hos FSR – danske revisorer lød samme toner: ”Vi ser positivt på de foretagne opdateringer af bestemmelserne vedrørende samfundsansvar, kønsmæssig sammensætning af ledelsen og mangfoldighed, som vil bidrage til en øget harmonisering af implementeringen af direktiv 2014/95/EU.”

Også i NGO-verden er der positive meldinger, men også de obligatoriske advarsler og krav om mere omfattende regler. Fra 92-gruppen, der repræsenterer 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, hedder det, at ”Moderselskabets forpligtelser burde også gælde datterselskaber: 92-gruppen og Globalt Fokus finder det problematisk, at et datterselskab ikke skal overholde krav om rapportering om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, hvis moderselskabet overholder kravene.” Og, at det er utilstrækkeligt, ”at der kun fokuseres på ledelse i den foreslåede lovændring, da vi mener, det bør være en målsætning at kønsligestilling- og repræsentation er at finde på alle niveauer i virksomheden.”