Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 94

Sådan arbejder den succesfulde formand 2/

Hvilke personlige og faglige egenskaber er vigtigst hos den succesfulde bestyrelsesformand?

Det bliver der tegnet et detaljeret billede af i artiklen ”What Makes an Outstanding Chairman?” i det anerkendte tidsskrift Corporate Governance. Profilen af den særdeles succesfulde bestyrelsesformand tegnes på baggrund af omfattende research, og den model, som anvendes til at udpege årets bestyrelsesformand i England – ”The UK Non-Executive Director of the Year Awards”. Her fortsætter vi gennemgangen af de hovedpunkter, som fremgår af denne model:

Fremstå som rollemodel for integritet og en høj etisk standard i personlig adfærd: Det er ikke tilstrækkeligt at holde fanen højt, når det gælder formelle governance standarder og andre formelle spilleregler. Formanden bør gennem sin personlige adfærd signalere, at han har høj personlig integritet og at ”ordentlig” etisk adfærd ikke bare er noget, man snakker om, men noget man viser. Uafhængighed og integritet giver respekt ikke kun internt, men også eksternt hos interessenter som investorer og kunder.

Som eksempler på formandens integritet nævnes, at han aldrig kunne finde på at bede ansatte i virksomheden om noget, som kan bringe selskabets ry og rygte i fare. Han er stærk eksponent for den tænkning, som ligger bag selskabets forretningsetik. Og han ville ikke agere unfair eller på anden måde bringe forholdet til CEO’en i fare. Signalerer gennem egen adfærd, hvad han forventer af andre i organisationen. Han lægger vægt på fair play i forhold til stakeholderne, og han lægger vægt på en åben, ærlig og gennemsigtig dialog med dem.

Udfordrer de menige bestyrelsesmedlemmer: Formanden udfordrer de menige bestyrelsesmedlemmer til at tænke anderledes og skævt med henblik på at forny og modernisere selskabets måde at drive forretning på og virksomhedskulturen. Formanden er indstillet på at udskifte bestyrelsesmedlemmer, når de har udspillet deres rolle, eller når de ikke længere passer ind på ”holdet”. Udfordrer konstant den performance, som leveres af topledelsen, og skubber til nødvendig fornyelse af organisationen, som en forudsætning for at opnå vækstmålsætninger. Udfordrer direktionens indstillinger til bestyrelsen og får dem til at gennemgå og argumentere for rationalet bag indstillingen. Bør være indstillet på, at tage positionen som ”djævlens advokat” for at få vendt alle sten i de debatter, bestyrelsen har, og omkring indstillinger fra direktionen.

Som eksempel på formandens talent som mødeleder nævnes også hans evne til at stille de ”rigtige” spørgsmål på det rette tidspunkt og identificere de vigtigste temaer, bestyrelsen bør forholde sig til. Har evne til at spotte oversete muligheder og faldgruber. Formanden har analytiske evner og indsigt til at gøre bestyrelsesmøderne frugtbare og udfordrende.

Er en klarsynet tænker med god dømmekraft: Formanden har en analytisk evne til at kunne identificere de problemer, som på sigt kan blive afgørende for selskabets overlevelse og succes. Han evner at guide en proces fra identifikation af centrale problemer til opstilling af løsningsmodeller, sammen med den øvrige bestyrelse og direktionen.

Formanden skal gerne stikke op over mængden som en skarpsindig og klarsynet strategisk tænker med et overbevisende intellekt. Formanden bør kunne bringe komplicerede diskussioner frem til en succesfuld konklusion gennem skarphed i tænkning, overblik og sund dømmekraft. Som eksempler på den klarsynede formand nævnes også evnen til at kombinere en strategisk vision med en kommerciel og produktionsmæssig logik, som understøtter visionen.

En teambuilder med empati, som kan lytte til andre: Formanden skal være anfører/holdleder og være den, der får holdet til at fungere som en helhed, og sørge for, at hver enkelt ”holdspiller” yder sit bedste. Derfor er det vigtigt, at formanden viser empati og indføling overfor det enkelte individ, og at han er en god lytter, der ikke kun selv snakker hele tiden. Når der omkring bestyrelsesbordet opstår uenigheder, skal de håndteres diplomatisk, så egentlige konfrontationer undgås.

Anvender en metode, hvor der først lyttes tillidsfuldt til andre og først derefter forsøger han at komme frem til nogle konklusioner – og ikke omvendt, hvor formanden starter med at fremlægge sin konklusion. Han kan måske ”sælge” en overordnet idé, hvorefter den drøftes åbent omkring bestyrelsesbordet. Han sikrer også, at alle bestyrelsesmedlemmer og deltagerne fra direktionen får mulighed for at komme til orde med deres synspunkter. Han evner at samle interessenterne, herunder direktionen, i enighed om en vision for selskabet. Og hvis der er uenighed mellem direktion og investorer, så søger han at skabe grundlag for enighed, eksempelvis ved at revidere vision, strategi og selskabsfokus.

Sådan arbejder den succesfulde formand 1/

Hvilke personlige og faglige egenskaber er vigtigst hos den succesfulde bestyrelsesformand?

Det bliver der tegnet et detaljeret billede af i artiklen ”What Makes an Outstanding Chairman?” i det anerkendte tidsskrift Corporate Governance. Profilen af den særdeles succesfulde bestyrelsesformand tegnes på baggrund af omfattende research, og den model, som anvendes til at udpege årets bestyrelsesformand i England – ”The UK Non-Executive Director of the Year Awards.”

Selvom engelske selskaber har en one-tier ledelsesmodel, modsat danske selskaber med en to delt ledelsesmodel med separat bestyrelse og direktion, anses roller og ansvar for de engelske non-executives stort set som i danske bestyrelser. Det fremgår af en rapport med titlen ”Review of the Role and Effectiveness of Non-Executive Directors“ udarbejdet af Sir Derek Higgs.

Deres fokus bør ligge på strategi, performance, risiko og topledelse. Udpegningen af årets bestyrelsesformand sker efter en tretrins-model, hvor der først udarbejdes en shortlist på baggrund af indstillinger fra børsmæglere, advokater, investorer, revisorer og IR-rådgivere.

I næste udvælgelsesproces vurderes de nominerede bestyrelsesformænd på otte kriterier, opstillet i den velkendte Higgs rapport. I den endelige udvælgelse indgår oplysninger om selskabets finansielle resultater, avisomtaler og vurderinger fra bestyrelseskolleger, som samles af en ekspertgruppe.

I det følgende gennemgår vi de kriterier, som der i nomineringsrunden er blevet lagt mest vægt på med de vigtigste kompetencer øverst:

• Fremme investorernes tillid til ledelsen og selskabet og skabe høje investeringsafkast

• Fungere som mentor og rådgiver for CEO’en og øvrige bestyrelsesmedlemmer

• Føre an i fremmelse af god selskabsledelse

• Fremstå som rollemodel for integritet og en høj etisk standard i personlig adfærd

• Udfordre de menige bestyrelsesmedlemmer, fremme en aktiv dialog med forskellige synspunkter og derefter opnå konsensus

• Er en klartsynet tænker med god dømmekraft

• Er en teambuilder

I det følgende giver vi en uddybende beskrivelse af, hvad der ligger i de enkelte kompetencer, som tillægges stor betydning for bestyrelsesformandens virke og succes gennem en række eksempler.

Sikre høj tillid til selskabet og dets ledelse: Som eksempler nævnes blandt andet formandens tætte involvering i forhandling med banker om lånefinansiering. Aktiv lobbyisme overfor aktionærer for at hente støtte til frasalg og restrukturering. Kunne skabe bedre forståelse for, hvor værdierne i selskabet i realiteten lå. Havde konstant fokus på shareholder value og var hele tiden åben overfor private equity og andre kapitalkilder/ medejere. Hans gode omdømme sikrede, at vi altid kunne rejse kapital og tiltrække investorer til nye opkøb. Møder personligt investorer for at skabe et tillidsforhold. Støtter CEO i relation management med institutioner, og en god rådgiver for CEO’en omkring kapitalfremskaffelse. Har en klar og præcis måde at kommunikere på, hvilket giver respekt hos både direktionen og eksterne interessenter.

Fungerer som mentor og rådgiver: Eksempler herpå er, at formanden støtter CEO’en i en åben tillidsfuld dialog, som kan lette CEO’en vej gennem svære tider. Han kender forretningen ned i detaljen og presser på, for at de menige bestyrelsesmedlemmer opnår samme dybe forståelse. Han er personligt engageret i at ”videreuddanne” bestyrelsesmedlemmerne til at blive bedre, og på en måde, så hver enkelt bidrage med sit bedste. Han er altid til at få fat på, enten på mail eller telefon. Og han er ikke bange for at tage fat, når det gælder og lægge meget stor arbejdskraft i konkrete opgaver.

Fremmer god selskabsledelse: Eksemplerne er, at formanden opfordrer non-executive bestyrelsesmedlemmer til at møde uafhængigt af bestyrelsesmøder og privat, så der skabes alle muligheder for en åben og ærlig debat om bestyrelsesbordet. Sikre tid til debat af god selskabsledelse på bestyrelsesmøderne. Sikre at der er fokus på alle vigtige governance-processer på en måde, så der ikke bare er tale om box checking. Tror på, at god selskabsledelse handler om basal god forretningsdrift og ikke bare om at leve op til nogle formelle anbefalinger.

Tager bestyrelsens opgaver i relation til revisionen meget alvorligt for at sikre, at regnskabsaflæggelsen er uangribelig. Og sikrer at risici på tværs af hele forretningen er overvåget og så vidt muligt styret. Etablere revisions- og aflønningskomiteer med fast periodisk rapportering til bestyrelsen – med blandt andet løbende vurderinger af bestyrelsens effektivitet, ledelseseffektivitet og vurdering af behovet for udskiftninger i ledelsen.

Guide: Otte gode råd om bestyrelsesevaluering

Fokus på substantielle arbejdsprocesser i bestyrelsen.

Mange bestyrelser foretager stadig den årlige selvevaluering af sammensætningen og arbejdsmetoder ved at tage afsæt i firkantede anbefalinger om ”God selskabsledelse”.  Men det er ikke vejen frem at få forbedret bestyrelsens effektivitet ved at se på bestyrelsens størrelse, bestyrelsesmedlemmernes alder og andelen af uafhængige. Der skal langt mere til, og der skal især sættes fokus på de mere substantielle arbejdsprocesser i bestyrelsen, konkluderer Richard Leblanc, forsker ved York University i tidsskriftet ”The Corporate Board”.

Leblanc underviser i virksomhedsledelse og er medforfatter til lærebogen ”Inside the Boardroom: How Boards Really Work”. Leblanc mener, at de forenklede og kvantificerede metoder, bestyrelser i dag bruger til at evaluere deres arbejde, giver et lige så ufuldkomment billede af deres indsats, som et regnskab giver af en virksomheds situation. En investor ville aldrig vurdere en virksomhed alene på regnskabet, men også inddrage ledelseskvalitet, videnskapital, effektivitet, risikostyring etc.

Tre hovedområder i evalueringen: På baggrund af omfattende empiriske undersøgelser anbefaler Leblanc, at bestyrelser vurderer sig selv på tre områder. Han kalder det de tre ”C”er:

1) Chair/bestyrelsesformanden: Hvor effektiv er formanden? Sikrer han eller hun, at bestyrelsen diskuterer alternative løsningsmodeller, inden den træffer en beslutning? Er formanden god til at sætte de rigtige dagsordener? Føler det enkelte medlem, at bestyrelsen har truffet de bedst mulige beslutninger og bakker op om sine egne afgørelser? Arbejder formanden for at skabe konsensus? Sikrer bestyrelsesformanden og udvalgsformændene, at medlemmerne har den information, der er nødvendig, for at de kan deltage kvalificeret i diskussionerne? Sikrer formanden, at bestyrelsens arbejdsbyrde er ”rimelig”? Overvejes grundigt, hvilket ansvar bestyrelsen sidder med?

2) Competency/bestyrelsens kompetencer: Er processen med at vælge nye bestyrelsesmedlemmer velfungerende? Er kandidaters præstationer og referencer blevet undersøgt grundigt? Matcher kandidatens viden, erfaring og ekspertise selskabet og dets fremtidige strategiske behov? Har bestyrelsen en høj grad af integritet under hensynstagen til eventuelle interessekonflikter? Udvikler virksomheden bestyrelsesmedlemmernes relevante kompetencer og viden? Gribes prompte ind overfor bestyrelsesmedlemmer, som ikke leverer varen, eksempelvis på grund af tidsnød eller manglende engagement.

3) Chemistry/kemi: Handler om forståelse af interpersonelle relationer mellem bestyrelsesmedlemmerne og bestyrelsens gruppedynamik, herunder mekanismer, som sikrer effektive beslutningsprocesser. En supergod kemi kan give en bestyrelse, som er langt ”bedre” end enkeltindividerne ”lagt sammen”. En dårlig kemi, eksempelvis på grund af et mavesurt bestyrelsesmedlem, kan ødelægge det hele. Spørgsmålene er: Har bestyrelsesmedlemmerne tillid til og respekt for hinanden, så grundlaget for en konstruktiv debat er tilstede? Udfordres direktionens oplæg på konstruktiv vis, når nødvendigt? Er forholdet til ledelsen så tillidsfuldt, at direktøren frit lufter eventuelle bekymringer? Opfatter CEO’en det som positivt, når bestyrelsen har input til strategiarbejdet? Har det enkelte bestyrelsesmedlem en klar fornemmelse af, hvad formanden og den øvrige bestyrelse forventer sig af ham eller hende?

Fem råd til fremgangsmåden: Ud over de tre C’er, der beskriver indholdet af en selvevaluering vurderer Leblanc, at bestyrelsen i sin udførelse af evalueringen skal holde sig til yderligere fem C’er: 1) Convenience: Selvom evalueringen skal være grundig, kan den godt være brugervenlig. 2) Confidentiality: Ærlighed forudsætter, at evalueringen holdes fortrolig. 3) Constructiveness: Evalueringen bør have som mål at skabe forslag til, hvordan man løser de identificerede problemer – der bør ikke peges fingre. 4) Comparison: Evalueringen bør være så systematisk, at det er muligt at sammenligne med tidligere år. Hvis det kan lade sig gøre, bør man også sammenligne med andre bestyrelsers selvevalueringer. 5) Comprehensiveness: Evalueringen skal være både bred og detaljeret. Dermed sikrer man, at de ubehagelige, men vigtige, spørgsmål bliver stillet.

Evaluering giver bedre bestyrelser

Undersøgelse af 100 ejerledede virksomheder.

Ejerlederne i mindre og mellemstore virksomheder har langt større glæde af deres bestyrelse, når der løbende foretages evaluering og udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, som ikke ”passer ind”. Også selvom ejerlederne fortsat henter de fleste nye bestyrelsesmedlemmer i det personlige netværk viser en undersøgelse, udarbejdet af Henrik Clausen og Chris Evald som cand. merc.- afgangsopgave på Handelshøjskolen i Århus.

Undersøgelsen, som tager udgangspunkt i svar fra 100 ejerledere viser, at knap 2/3-dele af ejerlederne henter ”deres” bestyrelsesmedlemmer i det personlige netværk. Nogle af disse rekrutteringer kan også henføres til det faglige netværk, da halvdelen oplyser, at de henter deres nye bestyrelsesmedlemmer her. Det kan eksempelvis være det lokale Rotary eller en erhvervsforening, hvor der kan være overlap mellem det personlige og faglige netværk.

Kun 7 procent af de adspurgte ejerledere oplyser, at de anvender headhunterfirma til at finde nye bestyrelsesmedlemmer. Måske er trækket på det personlige netværk ikke så ”slemt”, som man hidtil har gjort det til. Ejerlederne er nemlig gode til at evaluere deres bestyrelse med henblik på at gennemføre eventuelle udskiftninger. Hele 43 procent af ejerlederne oplyser, at der foretages en jævnlig evaluering af bestyrelsen. Og det er en overraskende høj andel, der ligger højere end for de børsnoterede selskaber. Godt halvdelen af bestyrelserne har antageligt fortsat karakter af ”tantebestyrelser”.

Evaluering fremmer effektiviteten: Undersøgelsen påviser også to andre opsigtsvækkende sammenhænge: For det første har ejerlederne langt større glæde og udbytte af ”deres” bestyrelse i de tilfælde, hvor der foretages en jævnlig evaluering. Evalueringen fremmer altså bestyrelsens effektivitet gennem sikring af nødvendige kompetencer og mere effektive arbejdsprocesser – frem for de bestyrelser, som ikke gennemfører en jævnlig evaluering.

På spørgsmålet ”I hvor høj grad gør din bestyrelse dig i stand til at træffe bedre beslutninger” svarer 85 procent af ejerlederne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad,” når der foretages evaluering. Men kun 41 procent af ejerlederen giver samme positive bedømmelse, når der ikke foretages evaluering af bestyrelsen. ”Halvdelen af alle adspurgte har haft udskiftninger i bestyrelsen indenfor de seneste fem år.

Når ejerlederne bliver bedt om at angive, hvorfor der har været udskiftninger i bestyrelsen, anfører 64 procent af dem, at virksomheden havde behov for nye kompetencer i bestyrelsen,” skriver forfatterne. Behov for nye kompetencer er langt den vigtigste begrundelse for udskiftninger i bestyrelsen. Det er overraskende, da det fortsat er kutyme i mange børsnoterede selskaber, at bestyrelsesmedlemmer først fratræder, når de rammer en aldersgrænse på typisk 70 år.

I de ejerledede selskaber er alder kun begrundelse for udskiftning i 4 procent af fratrædelserne. 17 procent af udskiftningerne skyldes manglende tid hos bestyrelsesmedlemmet. 10 procent af udskiftningerne skyldes uoverensstemmelser, og 6 procent skyldes sygdom.

Bestyrelsen som sparringspartner: For det andet anvender ejerlederen også sin bestyrelse som en løbende sparringspartner i knap 9 ud af 10 tilfælde. Hele 7 ud af 10 ejerledere oplyser, at de er i jævnlig kontakt med bestyrelsesformanden. Bemærkelsesværdigt er det, at 4 ud af 10 ejerledere oplyser, at de også er i jævnlig kontakt med ”samtlige” menige bestyrelsesmedlemmer. Det peger i retning af, at ejerlederen anvender de enkelte bestyrelsesmedlemmer som faglige sparringspartnere også i operationelle forhold, og at bestyrelsen er sammensat af personer med forskellige og – for ejerlederen – nyttige kompetencer.

Undersøgelsen viser endvidere, at ejerlederen har størst glæde af sin bestyrelse, når der er løbende uformel kontakt med de enkelte bestyrelsesmedlemmer, udenfor de sædvanlige mere formelle bestyrelsesmøder. I de tilfælde, hvor der er hyppig uformel kontakt til bestyrelsesmedlemmerne, svarer 64 procent af ejerlederen, at de har stor nytte af deres bestyrelse. Kun 22 procent af ejerlederne har stor glæde af deres bestyrelse i de tilfælde, hvor der kun er kontakt ved de faste bestyrelsesmøder.

Hele bestyrelsen skal videreuddannes

De ”bedste” bestyrelser har ikke kun et uddannelsesprogram for nye bestyrelsesmedlemmer, men også et løbende program for siddende bestyrelsesmedlemmer.

Videreuddannelse handler nemlig ikke kun om at dække nogle få huller i nye bestyrelsesmedlemmers viden om virksomheden. Det handler mere om til stadighed at sikre, at bestyrelsen indretter sig optimalt, når det gælder arbejdsprocesser, roller og funktioner til gavn for selskabets aktionærer.

Konsulentfirmaet Spencer Stuart har gennemgået amerikanske selskabers erfaring med bestyrelsens uddannelse, og der gives nogle konkrete råd om tilrettelæggelsen.

Kortlægningen viser, at relativt få selskaber har en eller anden form for formalisering af bestyrelsens videreuddannelse. Hver 5. bestyrelse har sat et bestemt beløb af i budgettet til uddannelsesaktiviteter for bestyrelsen. Hver 10. bestyrelse har defineret nogle emner, som er relevante vedrørende bestyrelsens efteruddannelse.

Behov for uddannelse

Største behov for uddannelse ses for nyindtrådte bestyrelsesmedlemmer: De skal skabe sig overblik over og indsigt i virksomheden, og det kræver en særlig indsats. De skal også skabe sig en fornemmelse af virksomhedskulturen og ikke mindst den kultur, som præger bestyrelsens arbejde.

Forfatterne oplyser, at der i store virksomheder ofte er en nomineringskomité, der definerer en række vigtige emner eller temaer, som bestyrelsen bør arbejde med.

Der peges også på, at bestyrelsen kan vælge enten at etablere interne uddannelsesprogrammer eller forsøge at finde eksterne seminarer til at dække bestyrelsens behov. Disse behov kan typisk klargøres ved at følge denne opskrift:

  • Start med at kortlægge de basale behov: Er bestyrelsen generelt klædt godt på, når det handler om god selskabsledelse og arbejdsprocesserne i den ”moderne” aktive bestyrelse? Er der tale om en veletableret bestyrelse med erfarne erhvervsledere. Eller er der tale om en bestyrelse med flere mindre erfarne erhvervsledere? Er der en fælles historie og erfaring at bygge videre på, eller skal man starte med det basale? Start der, hvor bestyrelsen ”er.”
  • Udviklingsprogrammer, når nye behov opstår: Godt bestyrelsesarbejde bevæger sig hele tiden, og de fleste bestyrelser halter efter best practice. Uddannelsestemaer bør indrettes efter udviklingen i samfundet, aktuelle begivenheder af betydning for virksomheden, nye branchetendenser og bestyrelsens største bekymringer. Denne tænkning skal sikre, at hele bestyrelsen konstant har opdateret og relevant viden om helt aktuelle forhold. Eksempelvis hvordan man kan forholde sig til øgede terrortrusler, hackerangreb, klimarisici og geopolitiske risici.
  • Bestyrelsens ”need to know” centrale områder: Bestyrelsen bør være helt up-to-date på en række centrale opgavefelter, hvor der løbende sker nye ting. Det drejer sig om en række arbejdsområder, som bør have meget høj prioritet i bestyrelsesarbejdet. Som eksempler herpå nævnes regnskabspraksis, aflønning af topledelsen, successionsplanlægning og strategiplanlægning, herunder M&A-aktiviteter.
  • Uddannelse bør kobles med evaluering: Konklusionerne fra bestyrelsens selvevaluering bør anvendes ved tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammet. Afslører evalueringen huller i bestyrelsens indsigt omkring vigtige forhold, bør der sættes ind her. Det kan også være, at et enkelt eller nogle få medlemmer har brug for at blive klædt bedre på indenfor nogle felter.
  • Evaluering af uddannelsesforløb: Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne evaluerer efter hvert uddannelsesforløb, så der ved fremtidige kurser læres af de indhentede erfaringer. Evaluering bør både omfatte indhold, struktur og form.
  • Uddannelsesprocessen skal være fortløbende: Det pointeres, at der løbende bør tilrettelægges nye uddannelsesprogrammer, fordi virksomhedens omverden, udfordringer og god bestyrelsespraksis er i konstant forandring.

Endelig fremhæves en række fordele ved henholdsvis eksterne og interne uddannelsesforløb: Interne programmer gør det muligt at skræddersy kurset til de interne behov, giver et privat forum til at diskutere følsomme emner, giver bestyrelsen et uformelt mødested til debat – og sikrer bedre, at bestyrelsesmedlemmerne rent faktisk deltager.

Eksterne programmer giver mulighed for at lære fra andre bestyrelser, kan give mere ekspert-orienteret information og fremmer bedre en fordomsfri debat om bestyrelsens arbejdsmetoder.

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

Mange bestyrelser har ikke nok indsigt

Bestyrelsesmedlemmer i danske bestyrelser uddannes alt for lidt. De har ofte for ringe føling med, hvad der sker i virksomheden og i dens omverden.

De deltager for sjældent på messer og i forhandlinger med vigtige forretningspartnere. Og de er for lidt involveret i forretningsudvikling og i udviklingsprojekter. Det betyder, at når de endelige beslutninger kommer frem til bestyrelseslokalet, så sidder der i bedste fald en stribe personer med en sporadisk fællesviden. Sjældent er der mere end én eller to, som ved, hvad der bliver taget stilling til. Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra en af landets mest erfarne bestyrelsesmedlemmer, advokat Ejvind Sandal, som har mange års erfaring fra næsten alle hjørner af dansk erhvervsliv og et utal af bestyrelsesposter.

Grundlæggende mener han, at danske bestyrelser kan gøre det meget bedre: ”For nye bestyrelsesmedlemmer tager det typisk 2-3 år at komme rigtig ind under huden på virksomheden og forstå, hvordan den og branchen fungerer. Og det er afgørende med en løbende undervisningsindsats. For det er alt for farligt at overlade afgørende beslutninger til en bestyrelse, som i virkeligheden ikke ved, hvad der foregår,” siger Ejvind Sandal.

Han mener ikke, det er nok med fire årlige bestyrelsesmøder. ”Så vil bestyrelsen ikke kunne give direktionen et kvalificeret modspil. Men hvad værre er, så kan bestyrelsen heller ikke give direktionen et kvalificeret medspil.”

Udvikling mod konsulentbestyrelser: Sandal vurderer, at bestyrelserne de seneste år har udviklet sig fra at være kontrolbestyrelser – til i højere grad at være konsulentbestyrelser, hvor hvert bestyrelsesmedlem har en særlig kompetence, der kan bidrage til selskabets udvikling – og som direktionen kan trække direkte på. ”Kontrolbestyrelserne er kendetegnet ved, at de nikker, når virksomheden giver overskud, og konsulentbestyrelserne er kendetegnet ved, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har noget konkret at bidrage med,” siger han.

Sandal mener altså, at bestyrelsesmedlemmer bør spille en rolle som konsulent direkte overfor direktionen omkring konkrete projekter. ”Det skulle gerne være sådan, at bestyrelsen kan være en kompetencegruppe, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer har direkte dialog med ledelsen, når der er behov for det.

Man skal ikke skamme sig over, at der i bestyrelsen er nogen, der ved lidt mere end andre. Og samtidig er det en vigtig del af den uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne, der er behov for.” Han ser det som noget usundt, hvis alle bestyrelsesmedlemmerne har samme begrænsede viden om selskabet, opnået alene gennem skriftlige oplæg op til næste bestyrelsesmøde:

”Bestyrelsesmedlemmer er nødt til at have så meget viden, at direktøren ikke med sikkerhed ved, hvad bestyrelsesmedlemmerne ikke ved. Man kan se tendensen i de store internationale selskaber, hvor dele af bestyrelsen graver sig dybere ned i problemstillingerne ved at etablere særlige bestyrelsesudvalg, eksempelvis omkring regnskab og risikostyring.”

Bestyrelsesudvalg er ikke vejen frem: Han mener dog ikke, at bestyrelsesudvalg er vejen frem: ”De fleste danske virksomheder er ikke store nok til, at der dannes egentlige revisionsudvalg. Men de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan jo godt – via deres særlige erfaring og indsigt – forberede udredninger for bestyrelsen eller bistå direktionen med konkrete opgaver. Så hovedsigtet med bestyrelsesudvalg er rigtigt. Som bestyrelsesformand anvender jeg selv denne fremgangsmåde. Hvis der er et særligt vanskeligt spørgsmål, bestyrelsen skal tage stilling til, beder jeg nogle gange et bestyrelsesmedlem med den fornødne indsigt om at gå dybere ind i problemstillingen, evt. ved at tage et møde med direktøren eller en fagdirektør. Herefter kan dette bestyrelsesmedlem så komme tilbage til bestyrelsen og fortælle, hvordan han ser på sagen. Det fører ofte til en god dialog, hvor man kommer dybere ned i sagerne.

” Men kræver det ikke meget tid af de enkelte bestyrelsesmedlemmer? ”Jo, for nogle af medlemmerne gør det. Men det er jo ikke alle bestyrelsesmedlemmer, som behøver at have dyb brancheindsigt. Der kan også være bestyrelsesmedlemmer, som er med på grund af en særlig specialkompetence. Det kan være omkring eksempelvis regnskab eller finans.” Ejvind Sandal mener også, at der i danske bestyrelser er for lidt fokus på habilitet – eller rettere sagt inhabilitet. ”Normalt skal bestyrelsesmedlemmer være meget, meget inhabile, før de forlader bestyrelseslokalet, og hvis de ikke er meget, meget inhabile, forlader de ikke lokalet, fordi de ikke selv har en oplevelse af, at de er inhabile,” siger han.

Checkliste: Sådan kontrolleres bestyrelsesansvaret

 

Konkrete anbefalinger til forbedring af bestyrelsesarbejdet

I en artikel i tidsskriftet The Corporate Board opstiller to advokater fra advokatfirmaet Goodwin Procter en liste over konkrete initiativer, en bestyrelse kan tage for at sikre, at dens arbejde bliver gjort bedst muligt. Forslagene kan anvendes som en checkliste, og de foreslåede initiativer udmønter, hvad man på basis af sund fornuft bør kunne forvente af en bestyrelse.

1) Bestyrelsen skal forstå virksomhedens grundlæggende økonomi. Det enkelte bestyrelsesmedlem bør forstå virksomhedens forretningsmodel fuldt ud og sætte sig ind i de regnskabstal, der er afgørende for denne model. Bestyrelsen bør gå ledelsen på klingen, både hvad angår virksomhedens egne operationelle og finansielle udfordringer, og hvad angår tendenser hos forbrugere og konkurrenter. For at sætte bestyrelsen i stand til at gå virksomheden efter i sømmene, bør ledelsen sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem er sat ordentligt ind i økonomistyringen og de vigtigste forretningsaktiviteter.

2) De forhold, bestyrelsen arbejder under, skal tillade, at arbejdet bliver udført bedst muligt: Man bør holde møder mindst en gang i kvartalet, og alle medlemmer bør møde op. Hvis medlemmerne skal bruge et skriftlig grundlag for at sætte sig ind i emnerne på dagsordenen, skal materialet være dem i hænde i god tid i forvejen. Møderne skal have lov at vare så længe, at der bliver mulighed for grundige diskussioner.

Bestyrelsesudvalg med større arbejdsmængder – for eksempel revisionsudvalget – bør overveje at mødes dagen inden bestyrelsesmødet, så man kan sammenfatte et beslutningsgrundlag til de øvrige medlemmer. Bestyrelsen bør holde et årligt seminar, hvor den sammen med ledelsen gennemgår virksomhedens strategi, forretningsplaner, resultater og governanceprocedurer.

3) Bestyrelsen bør indkalde udefrakommende eksperter, hvis ingen af medlemmerne har den nødvendige ekspertise. En gennemsnitlig bestyrelse har sjældent nok viden til at give ledelsen ordentligt modspil ved alle større beslutninger. Hvis bestyrelsen indkalder eksperter, får den nemmere ved at sammenligne forskellige beslutningsalternativer.

4) Bestyrelsen bør følge med i, hvad der betragtes som best practice på de forskellige underområder af bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen skal ikke nødvendigvis have den ambition at udføre sit arbejde i overensstemmelse med best practice på alle områder. Men den bør sætte sig ind i, hvad best practice aktuelt er.

5) Det enkelte bestyrelsesmedlems indsats bør vurderes på basis af specifikke kriterier. Hvert bestyrelsesmedlem sidder i bestyrelsen, fordi han eller hun har nogle specifikke kompetencer. Derfor kan man ikke bedømme medlemmernes indsats efter ensartede kriterier. Ud over at vurdere sin indsats som helhed bør bestyrelsen også bedømme det enkelte medlem, og denne bedømmelse bør foretages ud fra, hvad formålet har været med at invitere ham eller hende med.

6) Bestyrelsesmedlemmer med aktier i virksomheden bør undgå aktiehandler, der kan se ud som insiderhandel. Ligegyldigt hvor stort eller lille et tab bestyrelsesmedlemmer undgår ved at sælge deres aktier på et bestemt tidspunkt – eller hvor stor eller lille en gevinst de sikrer sig – bør de undgå alle handler, der kunne give mistanke om insiderhandel. Mistankevækkende aktiehandler bør undgås, også selvom medlemmerne faktisk ikke handler på basis af insiderviden. Man kan eventuelt overlade alle købs- og salgsbeslutninger til en udenforstående part.

7) Bestyrelsen bør vide, hvilken lovgivning virksomheden skal overholde. Uanset om det gælder almen eller branchespecifik lovgivning, skal bestyrelsen sikre sig, at virksomheden overholder loven. Derfor skal bestyrelsen have et overblik over, hvordan den informerer sig om eventuelle lovovertrædelser og hvilke ledere, som har ansvaret for, at virksomheden overholder loven. Ansatte skal have mulighed for at indberette fejl til bestyrelsen under sikkerhed for, at de ikke bliver hængt ud.

Ejerledernes bestyrelse misser strategiarbejdet

De ejerledede virksomheder trækker i stigende grad professionelle erhvervsfolk ind i bestyrelserne. Men de nye kompetencer udnyttes slet ikke godt nok. Dels fordi erhvervsfolkene ikke bliver inddraget i alle væsentlige beslutninger, dels fordi de er for meget generalister og for lidt specialister, siger Hans Christian Madsen i interview om ejerlederens bestyrelse.

I den seneste udgave af ugebrevet beskrev vi hovedkonklusionerne i hans afgangsopgave fra MBA studiet ved Henley Management College i London med titlen ”Corporate Governance in Denmark – Strategic Role of Governing Board in SME’s.”

MBA-opgaven er baseret på dybdeinterviews med direktører og bestyrelsesmedlemmer i 12 ejerledede danske virksomheder med mellem 10 og 1.000 medarbejdere. Hans Christian Madsen arbejder i dag som konsulent for konsulentfirmaet Strategikonsulenterne.

Hvordan ser du tendenserne i sammensætningen af bestyrelserne i de ejerledede virksomheder?

Der er helt klart sket fremskridt på den måde,  at det ikke længere kun er familie, venner, husadvokaten og medarbejdere, som sidder i ejerlederens bestyrelse. Der er kommet eksterne erhvervsfolk ind i bestyrelserne, og de mener også selv, at de kan spille en strategisk rolle. Intensionerne er gode, men det fungerer ikke rigtig i praksis.

Hvor går det galt i bestyrelsens arbejde med strategi?

Bestyrelserne bliver slet ikke involveret i strategiarbejdet i tilstrækkeligt omgang. Direktøren og ofte ejerlederen kommer med en færdigtygget strategiplan, som bestyrelsen blot nikker ja til og måske stiller nogle få opklarende spørgsmål til. Som jeg ser det, er det ikke at tage strategisk lederskab. Ofte mener bestyrelserne selv, at de deltager i strategiarbejdet. Men i praksis tages der ofte vigtige beslutninger, om eksempelvis alliancer og outsourcing af processer, uden bestyrelsen inddrages.

Hvorfor er det sådan – hvorfor går bestyrelsen ikke mere ind i processen?

Ét problem er, at det kræver rigtig stor viden om virksomheden og indsigt i dens markedssituation at kunne gå dybt ind i strategiplanlægningen. Med måske fire årlige bestyrelsesmøder får medlemmerne slet ikke tilstrækkelig indsigt til at forstå virksomhedens fundament og de mulige udviklingsmuligheder. Det er en forudsætning for, at bestyrelsen kan gøre en forskel omkring den strategiske udvikling.

Hvordan kan man få bestyrelserne mere på banen omkring strategiarbejdet?

Man kan nok gøre flere ting: De enkelte bestyrelsesmedlemmer bør have mulighed for at kunne sætte sig ind i, hvad der løbende sker i virksomheden og i dens omverden. Det vil sige løbende rapportering om branchetendenser, konkurrent og markedsforhold og virksomhedens udvikling. Samtidig er det for ejerledere i mindre virksomheder også et spørgsmål om knaphed på tid og ressourcer omkring inddragelse af bestyrelsen. Dialogen og sparringen med bestyrelsen tager jo ekstra tid, og ejerlederen har mest fokus på den daglige drift. Derfor bliver bestyrelsesmøderne ofte noget, der bliver en pligt frem for en ekstra mulighed.

Er der oplagte løsninger på dette ressourceproblem for ejerledernes dialog med bestyrelsen?

Den mest oplagte løsning er, at ejerlederen finder en aktiv bestyrelsesformand, som kan være bindeled mellem ejerlederen og de menige bestyrelsesmedlemmer, og eventuelle eksterne aktionærer. Ejerlederen bliver derved aflastet som den, der skal sørge for, at bestyrelsen fungerer, og at bestyrelsen kommer til at spille en aktiv rolle. Formanden kan også sikre, at bestyrelsesmedlemmerne får den fornødne information om virksomhedens udvikling og dens omverden.

Hvilken rolle har bestyrelsesformanden så i praksis? Svarer det til din idealmodel?

I praksis er bestyrelsesformanden ofte mentor og direkte sparringspartner med ejerlederen. Men den øvrige bestyrelse bliver kun i mindre omfang inddraget. Derved udnyttes alle kompetencer ikke. Og det ønsker ejerlederne ellers selv, fordi de grundlæggende ønsker i højere grad at kunne trække på eksterne kompetencer, ikke mindst på grund af skærpet konkurrence.

Er ejerlederne selv fuldt ud indstillet på at inddrage bestyrelsen i alle væsentlige beslutninger?

Ofte er det stadig sådan, at ejerlederen ikke ønsker at dele beslutningskompetencen med bestyrelsen. En del ønsker først og fremmest nogle gode råd. Men vil professionelle bestyrelsesmedlemmer acceptere det? En mellemløsning er at nedsætte et advisory board, som ikke er ansvarlig i forhold til aktieselskabsloven. Her kan man også gå efter specifikke fagkompetencer. Ejerlederen vil gerne udfordres, men også gerne selv bestemme.

Ejerledernes bestyrelse misser strategiarbejdet

Ejerlederen vil gerne udfordres, men vil også selv bestemme.

De ejerledede virksomheder trækker i stigende grad professionelle erhvervsfolk ind i bestyrelserne. Men de nye kompetencer udnyttes slet ikke godt nok. Dels fordi erhvervsfolkene ikke bliver inddraget i alle væsentlige beslutninger, dels fordi de er for meget generalister og for lidt specialister, siger Hans Christian Madsen i interview om ejerlederens bestyrelse.

Vi har tidligere beskrevet hovedkonklusionerne i hans afgangsopgave fra MBA studiet ved Henley Management College i London med titlen ”Corporate Governance in Denmark – Strategic Role of Governing Board in SME’s.” MBA-opgaven er baseret på dybdeinterviews med direktører og bestyrelsesmedlemmer i 12 ejerledede danske virksomheder med mellem 10 og 1.000 medarbejdere. Hans Christian Madsen er tidligere Partner i konsulentfirmaet Strategikonsulenterne.

Hvordan ser du tendenserne i sammensætningen af bestyrelserne i de ejerledede virksomheder? Der er helt klart sket fremskridt på den måde, at det ikke længere kun er familie, venner, husadvokaten og medarbejdere, som sidder i ejerlederens bestyrelse. Der er kommet eksterne erhvervsfolk ind i bestyrelserne, og de mener også selv, at de kan spille en strategisk rolle. Intensionerne er gode, men det fungerer ikke rigtig i praksis.

Hvor går det galt i bestyrelsens arbejde med strategi? Bestyrelserne bliver slet ikke involveret i strategiarbejdet i tilstrækkeligt omfang. Direktøren – og ofte ejerlederen – kommer med en færdigtygget strategiplan, som bestyrelsen blot nikker ja til og måske stiller nogle få opklarende spørgsmål til. Som jeg ser det, er det ikke at tage strategisk lederskab. Ofte mener bestyrelserne selv, at de deltager i strategiarbejdet. Men i praksis tages der ofte vigtige beslutninger, om eksempelvis alliancer og outsourcing af processer, uden bestyrelsen inddrages.

Hvorfor er det sådan – hvorfor går bestyrelsen ikke mere ind i processen? Ét problem er, at det kræver rigtig stor viden om virksomheden og indsigt i dens markedssituation at kunne gå dybt ind i strategiplanlægningen. Med måske fire årlige bestyrelsesmøder får medlemmerne slet ikke tilstrækkelig indsigt til at forstå virksomhedens fundament og de mulige udviklingsmuligheder. Det er en forudsætning for, at bestyrelsen kan gøre en forskel omkring den strategiske udvikling.

Hvordan kan man få bestyrelserne mere på banen omkring strategiarbejdet? Man kan nok gøre flere ting: De enkelte bestyrelsesmedlemmer bør have mulighed for at kunne sætte sig ind i, hvad der løbende sker i virksomheden og i dens omverden. Det vil sige løbende rapportering om branchetendenser, konkurrent- og markedsforhold og virksomhedens udvikling. Samtidig er det for ejerledere i mindre virksomheder også et spørgsmål om knaphed på tid og ressourcer omkring inddragelse af bestyrelsen. Dialogen og sparringen med bestyrelsen tager jo ekstra tid, og ejerlederen har mest fokus på den daglige drift. Derfor bliver bestyrelsesmøderne ofte noget, der bliver en pligt frem for en ekstra mulighed.

Er der oplagte løsninger på dette ressourceproblem for ejerledernes dialog med bestyrelsen? Den mest oplagte løsning er, at ejerlederen finder en aktiv bestyrelsesformand, som kan være bindeled mellem ejerlederen og de menige bestyrelsesmedlemmer, og eventuelle eksterne aktionærer. Ejerlederen bliver derved aflastet som den, der skal sørge for, at bestyrelsen fungerer, og at bestyrelsen kommer til at spille en aktiv rolle. Formanden kan også sikre, at bestyrelsesmedlemmerne får den fornødne information om virksomhedens udvikling og dens omverden.

Hvilken rolle har bestyrelsesformanden så i praksis? Svarer det til din idealmodel? I praksis er bestyrelsesformanden ofte mentor og direkte sparringspartner med ejerlederen. Men den øvrige bestyrelse bliver kun i mindre omfang inddraget. Derved udnyttes alle kompetencer ikke. Og det ønsker ejerlederne ellers selv, fordi de grundlæggende ønsker i højere grad at kunne trække på eksterne kompetencer, ikke mindst på grund af skærpet konkurrence.

Er ejerlederne selv fuldt ud indstillet på at inddrage bestyrelsen i alle væsentlige beslutninger? Ofte er det stadig sådan, at ejerlederen ikke ønsker at dele beslutningskompetencen med bestyrelsen. En del ønsker først og fremmest nogle gode råd. Men vil professionelle bestyrelsesmedlemmer acceptere det? En mellemløsning er at nedsætte et advisory board, som ikke er ansvarlig i forhold til aktieselskabsloven. Her kan man også gå efter specifikke fagkompetencer. Ejerlederen vil gerne udfordres, men også gerne selv bestemme.

Log ind