Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 63

Guide: Nøglen til den innovative arbejdsgruppe

Man kan ikke få for meget af en god ting, siges der, og talemåden er ofte udgangspunktet, når virksomheder nedsætter de arbejdsgrupper, der skal skabe innovation. Men det er en misforståelse, argumenterer Cyril Bouquet, professor i strategi ved IMD, i dette indlæg. Han peger på tre områder, hvor man også skal have den hårde modsætning til de bløde værdier med.

Langt de fleste virksomheder tilstræber at være innovative, for at bevare eller forøge et forspring til konkurrenterne, og ofte nedsætter topledelsen ekspertteams til at opfylde ønsket om at være innovativ. Men hvad skaber et succesfuldt innovativt team? Dette fundamentale spørgsmål har specialister undersøgt over årene. Min erfaring fra IMD antyder, at store kreative øjeblikke ofte opstår, når teams formår at forene modsat rettede aspekter, som er i konflikt med hinanden.

Første trade off: En mangfoldighed af perspektiver og villighed til at samarbejde. Organisationer fremhæver ofte vigtigheden af det innovative team består af personer med forskellige kundskaber og perspektiver, som kan supplere hinanden. Et bredt udvalg af studier har da også vist, at bredt sammensatte teams evner at definere problemer på mere hensigtsmæssige måder. Og de kommer ofte med et bredere udvalg af originale og brugbare løsninger end homogene teams.

Men fordelene ved forskellighederne materialiserer sig ikke, hvis ikke medlemmerne er motiverede, deler en fælles målsætning, og er villige til at samarbejde. Alt for ofte har jeg set organisationer sammensætte teams oppefra og ned, ud fra en form for skabelon. Og den tilgang fungerer simpelthen ikke.

Innovation er nemlig hårdt arbejde. Uenigheder og konflikter vil opstå, og kemien mellem mennesker er lige så vigtig som det miks af færdigheder, de bringer med sig.

Andet trade off: Empati og objektivitet. Innovation forudsætter kapaciteten til at se, hvordan noget, som allerede eksisterer, kunne være bedre. Det forudsætter igen, at man er forbundet med den virkelige verden og kan sætte sig i andres sted – forstå deres liv og identificere de problemer, de vil have løst.

Ved hjælp af empati kan man forstå, hvad folk ”gør, tænker og føler”, og samtidig åbne deres sind for nye og kreative muligheder. Men innovation kræver også objektivitet. Og det, at man skal se verden fra andre menneskers perspektiv, betyder ikke, at man skal fjerne fokus fra objektive fakta og data.

Så ja – vi skal connecte til andre mennesker, men samtidig skal vi holde et åbent sind og sætte spørgsmålstegn ved antagelser, der kan sløre vores tanker. Det er ved at kombinere empati og objektivitet, at vi kan håbe at se verden som den er – ikke som vi tror, den er.

Tredje trade off: Mental tryghed og sunde gnidninger. Google havde på et tidspunkt et to-årigt udviklingsprogram med 280 teams. Selskabet fandt kun én forskel mellem de teams, der faktisk var innovative, og de, som ikke var: Mental tryghed.

Et team har mental tryghed, når medlemmerne føler, at de åbent kan dele idéer og prøve nye ting, uden at de behøver at frygte negative konsekvenser. Det var bestemt en rigtig observation fra Googles side – forudsat at den mentale tryghed ikke indebar, at teamet fortaber sig i over-venlige diskussioner, hvor enhver idé, der kommer op, bliver betragtet som god.

I virkelig innovative teams er man lidt rå overfor hinanden. Man siger, hvad man mener, og udfordrer ideer, indtil man kan få dem til at fungere. Vi skal skabe tryghed i et team, men ikke i en grad, så man får etableret et ”lykkeligt” arbejdsklima, hvor medlemmerne kommer hinanden ved og støtter hinanden – og altså ikke udfordrer hinanden. Sunde gnidninger er nødvendige for, at innovation kan blomstre. Det er ikke altid nemt at overvinde disse tre modsætninger. Man kan være fristet til at tro, at ens team er velfungerende, fordi det er sammensat på en måde, der sikrer forskellighed, empati og mental tryghed.

Men hvad med den anden side af teamets behov, hvis det skal fungere? Oplever du, at teamet har en stærk vilje til at samarbejde? I hvor høj grad bliver der anvendt evidens til at definere problemer og søge efter løsninger på dem? Er medlemmerne nok indfølende, men også tilstrækkeligt uhøflige i deres omgang med hinanden?

At skabe et velfungerende team kræver et subtilt miks af ingredienser, og det er ikke nemt at få op at flyve i praksis. Men at tænke over de tre modsætninger, der er præsenteret her, kan være et nyttigt redskab.
Artiklen er med forfatterens tilladelse oversat af Økonomisk Ugebrev.

Guide: Sådan kan kvinder fremmes i ledelseshierakiet

Anbefalinger om fremme af kvinder på lederposter

Engelsk erhvervsliv har i mange år været frontløbere omkring kvinder i selskabsbestyrelser. I en ny rapport konstateres det, at de frivillige bestræbelser på at få flere kvinder ind i virksomhedernes bestyrelse forløber fint. Men det vurderes også, at tiden nu er inde til at fokusere på at fremme kvinder i den øvrige del af virksomheden. I rapporten, som er udarbejdet af blandt andet KPMG, opstilles en stribe konkrete anbefalinger til, hvad virksomhederne kan gøre for at få flere kvinder frem i de øverste ledelsesgrupper.

Rapporten opstiller således fem anbefalinger til, hvad virksomhederne kan gøre:

For det første må virksomhederne erkende, at det er svært at sikre ligestilling for mænd og kvinder i virksomhederne. Det skyldes dels et dårligt datagrundlag for at træffe beslutninger om, hvad der skal til for at fremme kvinder, dels fordi topledelsen har mange års erfaring og klare synspunkter om dét, der karakteriserer gode ledere, og der er ofte en skævhed mod mænd.

Et solidt datagrundlag ses som nødvendigt for at kunne ændre de opfattelser, som den eksisterende ledelse har om vurderingen af et ledelsespotentiale og om udviklingen af kommende ledere. Ledelsen skal arbejde med data, der afspejler kønsforskellene på alle niveauer i virksomheden, dvs. i hele pipelinen, som det udtrykkes i rapporten.

På ethvert niveau skal der være en opgørelse over kvindernes andel, og der skal være en oversigt over de funktioner, som mænd og kvinder har, så man kan se, hvordan kønsfordelingen er. Hvordan er fordelingen mellem mænd og kvinder på faste jobs og deltidsjobs? Hvilken performance har mænd og kvinder i de øverste ledelseslag? Hvor mange kvinder deltager i trænings- og ledelsesprogrammer? Topledelsen skal også sikre, at kvinder deltager i grupper og diskussioner, som vedrører virksomhedens fremtid, og ledelsen skal i særdeleshed sikre, at kvindelige ledere referer til topledelsen, så den direkte kan følge deres udvikling.

For det andet skal der udarbejdes en begrundelse for en mere ligelig repræsentation, og der skal sættes nogle mål. Begrundelsen skal være troværdig i udvælgelsesprocessen for både mænd og kvinder, og den skal være attraktiv for både mænd og kvinder, også i deres karriereplanlægning.

Begrundelsen skal være knyttet til virksomhedens situation, og den skal f.eks. bevise, at diversitet i ledelsen skaber bedre resultater, og at kvinders potentiale ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt. Derfor skal der laves en bevisførelse, som viser, at teams med både mænd og kvinder giver bedre resultater end mandehold.

Det skal synliggøres, at kvinder har stor indflydelse på virksomhedens beslutninger om produkter og services. Det skal bevises, at det er spild af gode ressourcer, hvis ikke kvinder opnår lederposter, som svarer til deres andel af medarbejderstaben på ”gulvet.”

Målet for kønsdiversiteten må være, at kvinder skal have stort set samme andel af ledelsesposterne, som kvinder har på det tilsvarende område i samfundet – udtrykt på samme måde, som eksempelvis Lloyds Banking Group har gjort det, hedder det i rapporten.

For det tredje må der udarbejdes handlingsplaner og initiativer, som fungerer. Handlingsplanerne må knyttes til konkrete udfordringer, som virksomheden står over for. De må ikke ende som en snakkeklub eller med kun at give simple svar. Derfor bør ledelsen i første omgang kun udvælge 2-3 områder, hvor kvinderne skal have en større repræsentation.

Topledelsen skal dermed sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at skabe succes, og derfor skal der være specifikke resultater i løbet af to år. Foreløbige erfaringer viser, at det er den rigtige fremgangsmåde at tage nogle små skridt ad gangen. At skabe synlige resultater kræver langt mere energi end de fleste virksomheder er klar over, viser de seneste par års erfaringer fra England.

For det fjerde må de konkrete kvindelige ledere mærke, at de får et slags ejerskab til deres afdeling og deres beslutninger. De kompetencer, som de kvindelige ledere får, må ikke kun være politiske hensigtserklæringer.

De skal udmønte sig i resultater. De kvindelige ledere må kunne se konkrete fordele for dem selv, og de skal føle, at det er op til deres egne beslutninger at opnå resultater. Derfor skal der være målsætninger, som dels skaber incitamenter for at leve op til målene, men som også gavner dem selv.

For det femte må der være en opfølgning, og den øverste ledelse skal sikre, at alle beslutninger om kønsdiversiteten også gennemføres. Sker det ikke, er der en stor risiko for, at processen ender med at skabe frustration for alle parter. Beslutningerne skal have et synligt resultat, men det skal også være på områder, der virkelig giver ”bang for the buck.”

Den slags initiativer har større chancer for at få opbakning i virksomheden. Ved at satse på en målbar og synlig virkning er det også muligt at skabe opmærksomhed om det uden for virksomheden.

Sparsom effekt af lov om måltal for kønsligestilling

Sparsom effekt af lov om måltal for kønsmæssig sammensætning i bestyrelser. Uddrag fra en evalueringsrapport : ”Der (har) siden 2008 været en positiv udvikling i andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelsen fra 9,6 pct. i 2008 til 15,2 pct. i 2017 i de undersøgte virksomheder i kortlægningen 2008-2017.

I forhold til væksten i andelen af kvinder i bestyrelsen kan det desuden konstateres, at den årlige vækst har været lidt højere efter lovkravet trådte i kraft i forhold til inden. Den årlige vækst i kvindeandelen er mellem 2008 og 2012 i gennemsnit på 0,5 pct. point, mens den årlige vækst i kvindeandelen fra 2012 til 2017 er på 0,7 pct. point.

Udviklingen fra 2016 til 2017 er faldet med 0,1 pct.point. Samlet set er der for perioden, efter loven trådte i kraft, en svag tendens til en øget årlig vækst i andelen af kvinder i bestyrelserne i de største danske virksomheder. Det må dog også konkluderes, at lovkravets effekt indtil videre er noget begrænset, idet den årlige øgede vækst ikke overstiger 1,1 pct. point.”

Dårlige undskyldninger for at undgå kvinder i bestyrelsen

Regeringen i UK tager nu utraditionelle metoder i brug for at få flere kvinder i de engelske erhvervsvirksomheders bestyrelser. Sammen med erhvervsfolk har regeringen opstillet en oversigt over ”dårlige undskyldninger”, virksomhederne typisk anvender for at undgå flere kvinder i topledelsen.

Det er sjældent at høre en erhvervsminister af borgerlig observans kalde erhvervsledere ynkelige. Men det er sket i Storbritannien, hvor minister Andrew Griffiths efter eget udsagn er chokeret over nogle af de begrundelser, erhvervslederne angiveligt har givet for ikke at indsætte flere kvinder i bestyrelserne.

Virksomhedernes dårligste undskyldninger er nu blevet samlet i en oversigt ; som tydeligvis har til hensigt at fortælle virksomhederne, hvilke undskyldninger de ikke skal anvende. ”Undskyldningerne” spænder fra mangel på kvalificerede emner, over at aktionærerne alligevel er ligeglade, til at for få kvinder ønsker at påtage sig den usikkerhed og belastning, det er at sidde i en bestyrelse.

Som andre begrundelser for at undgå flere kvinder i bestyrelseslokalet nævnes, at kvinder ikke passer ind i det aktuelle bestyrelsesmiljø, at bestyrelsen allerede har én kvinde i bestyrelsen, og at det derfor er de andres tur til at tage en kvinde ind, at der endnu ikke er kvalificerede kvinder i den aktuelle sektor, hvorved der først skal opbygges en pipeline af kvalificerede kvinder.

Udtalelserne kommer i forbindelse med en ny evaluering af den britiske regerings målsætning om, at mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne skal være kvinder i 2020.

Men der er altså en række virksomheder, der helt eller delvist følger den vrede ministers agenda. En række af disse eksempler bliver positivt fremhævet i evalueringen: Vodafone, et internationalt teleselskab, har allerede i 2015 introduceret et program, ReConnect, der har til hensigt at holde en god pipeline af kvindelige bestyrelsesemner ved at modvirke, at deres lederkarrierer bliver ødelagt ved barselsorlov. Over tre år vil virksomheden ansætte 500 kvinder, der kommer direkte fra barselsorlov, i højere lederstillinger, og yderligere 500 i lavere lederstillinger.

Programmet har foreløbigt vist, at der er en stor efterspørgsel efter en sådan løsning hos kvinder – indenfor de første fem dage var der kommet 2400 ansøgninger fra kvinder på barsel. Vodafone udmærker sig dog også ved at have en lavere og mere beskeden målsætning end regeringen. Selskabet stiller sig tilfreds, når 30 procent af dets ledere, herunder bestyrelsesmedlemmer, er kvinder.

Virgin-gruppen har to programmer, nemlig Boomerang og ReCareer, med en tilsvarende målsætning. Her er målgruppen dog ikke kvinder på egentlig barselsorlov, men mere generelt kvinder, der har holdt en længere pause fra karriereræset. Til dem tilbyder selskaberne i gruppen kombinerede uddannelses- og træningsforløb på henholdsvis tre og seks måneder, hvor hensigten er at bringe dem up to date på de områder, de beskæftigede sig med før karrierepausen.

Lloyds Banking Group har en tredje tilgang. Bankens fokus var egentlig ikke køn eller diversitet, men derimod generelt at fremme fleksible ansættelser, også på et højt niveau. Men da fleksible ansættelsesformer er særligt højt efterspurgt af kvinder, kommer diversitetsvinklen automatisk med.

Tiltaget forpligter de personer i banken, der foretager ansættelser, til altid at tænke på, om stillingen kan gøres fleksibel, herunder om den kan deles i to, eller om den på anden måde kan have reduceret arbejdstid. Tiltaget synes at være lykkedes, for i dag arbejder 40 procent af kvindelige og 32 procent af mandlige ledere i Lloyds under fleksible ansættelsesforhold.

BHP er et mineselskab, og traditionelt har få stillinger i det været helt undtaget fra at indeholde fysisk arbejde. Det har favoriseret mænd ved ansættelser i f.eks. ingeniørstillinger. Det har et datterselskab i Australien søgt at ændre på, blandt andet ved at introducere førerløse køretøjer og at installere maskinel dér, hvor tunge løft af og til er påkrævet.

Sainsburys er gået mere traditionelt til værks og har tilbage i 2015 introduceret to mentorprogrammer for kvindelige ledere. Det ene fører de kvindelige ledere sammen i erfa-grupper, det andet knytter de kvindelige ledere til én bestemt mere erfaren kollega – i sagens natur som regel en mand.

Banken angiver, at sidstnævnte program har den ekstra dynamiske effekt, at de mandlige mentorer bliver mere opmærksomme på, hvilke barrierer kvinder kan møde i ledelse.

Guide: Hvilken ledertype er din topchef?

Alle bestyrelsesmedlemmer ved naturligvis, at når de skal finde en ny CEO, skal det være én, hvis ledelsesstil og kompetencer passer til virksomheden og situationen. Hvad der måske står mindre klart er, at de også skal forholde sig til disse spørgsmål for den siddende CEO, også selv om alt i virksomheden går fint.

Det er ikke kun menige medarbejdere, der udvikler sig – topchefer gør det også. Bestyrelsen kan også være skiftet ud siden CEO’ens ansættelse, og ikke mindst kan virksomhedens situation have ændret sig på grund af nye markedsvilkår eller et anderledes økonomisk miljø. Det sidste handler ikke blot om, hvorvidt virksomheden har mødt nye udfordringer, der kalder på andre typer i ledelsen. Det kan også handle om f.eks. ”arvefølgen”, hvor efterfølgeren ideelt set gerne skal stå for en kontinuitet.

Derfor må bestyrelser også forholde sig til, hvilken ledertype den siddende topchef er. Heidrick & Struggles har i sin research identificeret otte ledertyper, hvoraf fire er typiske for topcheferne.

I en guide gennemgår rekrutteringsfirmaet de fire typer, og der peges på, hvor cheftyperne har deres styrker og svagheder:

Forecasteren er den helt klassiske CEO-type, der i langt højere grad end sine direktionskolleger ser fremad og analyserer, hvor udviklingen er på vej hen, med henblik på at træffe beslutninger om virksomhedens strategiske retning. En sådan topchef vil ofte være agtet for sin visdom og seriøsitet. Han vil alene i kraft heraf være en ledertype, som medarbejderne finder det naturligt at følge. Men forecasteren vil også ofte have nogle mangler, der alt efter situationen kan være alvorlige.

For det første er det ikke alle, der lader sig inspirere af kløgtige analyser. I nogle tilfælde vil situationen i højere grad kalde på en person, der har høj karisma, eller som inspirerer ved sine handlinger. Forecastere kan godt have disse egenskaber. Men hvis de ikke har dem, kan det være hensigtsmæssigt at en anden central person i virksomheden besidder disse egenskaber.

For det andet kan forecasteren blive fanget i en mental fælde af handlingslammelse, når det ikke er muligt at tænke sig frem til den bedste valgmulighed. Her kan bestyrelsen skubbe på, for at der bliver truffet en beslutning.

Skafferen er også meget almindelig som CEO-type. Skafferen lægger stor vægt på, at virksomheden når frem til best practice, og dermed slår konkurrenterne, og en del af metoden er at skabe de bedst mulige vilkår for, at medarbejderne kan fungere optimalt. Det er naturligvis en opskrift på en både populær og effektiv chef. Ulempen er, at skafferen i sin selvtillid kan være blind for, at der er andre måder at gøre tingene på. Det kan medføre, at virksomheden ikke kan nå helt op til best practice. Det er mangler, der især kan frastøde mere modne medarbejdere. Også for bestyrelsesmedlemmerne kan det være et irritationsmoment, hvis topchefen nok lytter og forstår (hvilket skafferen er god til), men udelukkende gør det med henblik på at forsvare sit eget synspunkt.

Producenten vil se resultater, jo mere håndgribelige, jo bedre, og han værdsætter hårdt arbejde for at nå frem til dem. Behovet for den ledertype ser man i mange situationer, hvor en virksomhed f.eks. halser efter konkurrenterne, og der er behov for en koncentreret indsats for at nå op til dem. Producenten har også det sympatiske træk at respektere virksomhedens tradition og udgangspunkt. Men heri kan også ligge en udfordring, hvis der er behov for en bundvending og skabelse af nye traditioner. Her må bestyrelsen træffe et valg. Det kunne ligne det dilemma, Mærsk-bestyrelsen står med for tiden. Den skal gøre noget ved aktuelt svage resultater og på en gang trække på virksomhedens stærke fundament og traditioner – og samtidig ændre dette fundament.

Holdspilleren lægger i sin ledelse hovedvægten på at få det bedste ud af hver medarbejder, og der bliver lyttet og samarbejdet i stor stil. Det er en særlig kvalitet i velkørende virksomheder, hvis fortsatte trivsel i høj grad er betinget af at kunne tiltrække og fastholde unge talenter. Problemet er naturligvis de situationer, hvor det ikke er optimalt at spørge medarbejderne – uanset om disse er nok så dygtige – om hvad disse mener. Men altså hvor der tværtimod er behov for, at topchefen træffer nogle beslutninger på egen hånd, selv om de gør ondt på nogle medarbejdere.

Vindere og tabere på ny persondatabeskyttelse

Selve konceptet med privatlivsbeskyttelse giver mening. Men hver gang en myndighed tager del i en debat og indfører regulering, er der utilsigtede ulemper. Mange hævder f.eks., at finanskrisen til dels var forårsaget af velment lovgivning. Tilsvarende alvorlige konsekvenser kan vise sig af persondataforordningen, GDPR, advarer professor Michael R. Wade fra IMD i denne artikel.

GDRP har stor rækkevidde, og dens effekter er nuancerede og komplekse. Lad os se på de sandsynlige vindere og tabere, med vinderne først:

IT-leverandører: Kernen i GDPR er databeskyttelse i designet og som standardindstilling, hvilket indebærer, at det ofte ikke vil være nok at tilpasse eksisterende samtykker med et lag fernis af privatlivsbeskyttelse. I stedet kan det være nødvendigt at indføre helt nye processer og systemer, eller i det mindste at lave grundlæggende ændringer af de eksisterende systemer og processer. EU hævder, at disse tiltag vil medføre rationaliseringsgevinster i virksomhederne på mere end 17 mia. kroner om året. Men i hvert fald på kort sigt vil omkostningerne være meget større end besparelserne. Det vil især it-leverandører, der markedsfører de nye systemer, nyde godt af.

Konsulenter: Enhver gevinst til it-leverandørerne vil også smitte af som omsætning til konsulenterne. De største konsulenthuse indenfor både strategi og implementering tilbyder alle GDPR-ydelser, og det samme gør hundredvis af mindre konsulenthuse.

Advokater: Da GDPR jo er en lovtekst, er det naturligt, at meget af ansvaret for implementeringen bliver overladt til advokater. Ifølge nogle opgørelser er hele 40 procent af britiske virksomheders GDPR-budgetter afsat til juridisk rådgivning.

Forbrugere: Konsekvensen for forbrugerne vil sandsynligvis variere betydeligt. Men for de fleste af os er konsekvenserne positive. Vi vil modtage færre uønskede reklamer, færre irriterende forespørgsler om at deltage i konferencer, og færre anmodninger om at udfylde spørgeskemaer. Risikoen for, at vores data falder i de forkerte hænder, vil være lavere. Hvis man ser forkerte data om en selv, vil man have bedre mulighed for at få dem rettet eller slettet. Der vil dog også være den ulempe, at man vil få færre tilbud, man rent faktisk ønsker. Men for de fleste vil det være en acceptabel pris for at en bedre privatlivsbeskyttelse.

Og så til taberne: Organisationer: Organisationer af alle arter (herunder også virksomheder, red.), og i alle brancher, vil sandsynligt være på den tabende side. Der er ikke megen tvivl om, at de vil få større omkostninger og bureaukratiske byrder. Fordelene ligger hos forbrugerne, og det er vanskeligt at se, hvilke fordele organisationerne selv skulle få.

Organisationer, hvor indsamling af data indgår i kerneydelsen, vil blive særligt hårdt ramt. Men der er også mindre og mere konkrete problemer. IT-systemer og -procedurer skal sandsynligvis ændres. IT-, reklame- og markedsføringsaktiviteter vil blive mest direkte berørt, men GDPR vil kunne mærkes gennem hele værdikæden, fra indkøb over produktudvikling og HR til produktion, salg og salgsopfølgning.

Alle organisationer må imødese restriktioner på, hvordan de kan bruge data til at fremstille og sælge produkter og services. Det vil blive sværere at kommercialisere big data. Europæiske virksomheder vil stå konkurrencemæssigt svagere overfor konkurrenter, der ikke har samme restriktioner i deres hjemlande.

Annoncører: Specielt de, der anvender digitale kanaler og redskaber, vil blive alvorligt begrænset i deres aktiviteter. F.eks. skal de have specifik godkendelse for hver eneste cookie, de ønsker at bruge, hvilket har betydning ved den såkaldte retargeting (hvor man ønsker at påvirke forbrugerne med flere forskellige budskaber, red.). De vil have langt mindre frihed til at kombinere data fra forskellige kilder og at gennemføre målrettede kampagner til specifikke grupper eller individer.

Digitale giganter: Også f.eks. Google og Facebook vil få begrænset deres muligheder for at indsamle forbrugerdata, med henblik på at bruge disse til målrettede annoncer, baseret på eksterne data. Det vil f.eks. ramme serviceses som WhatsApp, Messenger og Gmail.

Økonomisk Ugebrev har oversat, redigeret og forkortet artiklen med tilladelse fra forfatteren.

Verdens arbejdsstyrke skrumper

Aldringen af verdens befolkning tager til og breder sig til nye lande og regioner. Det kan vende op og ned på migrationsstrømme, og dermed skabe ny politisk, økonomisk, social og kulturel tumult, lyder vurderingen i en analyse fra analysehuset Moodys. Erhvervslivets topledere og investeringsfolket skal til at vænne sig til en ny virkelighed at agere under.

Migration og lavvækst er de dominerende brudflader i politik og økonomi. I de rige lande må store befolkningsgrupper konstatere, at den vækst, der dog er, tilfalder andre. Og den indvandring, der i teorien kunne løse lavvækstproblemet, gør det i praksis kun til dels, og samtidig bringer den kulturelle sammenstød med sig.

Men hvis man håber på, at disse problemer langsomt vil flade ud, tager man sandsynligvis fejl: De vil kun forstærkes, efterhånden som de grundlæggende demografiske problemer bliver dybere og breder sig til det, vi endnu betragter som unge lande.

Sådan lyder hovedbudskabet i en rapport fra Moody’s, “How demographics will shape labor markets and credit trends”. Når ratingbureauet beskæftiger sig med dette spørgsmål, er det naturligvis fordi det vil påvirke kreditværdigheden i lande og virksomheder. Af samme grund bør virksomheder selv have øje for det: Hvor vil der om ti år være et marked for dem? Hvor vil der være ledig arbejdskraft? Og hvor er der risiko for alvorlig social uro? Når f.eks. dansk økonomi er præget af lavvækst (trods den nuværende højkonjunktur) skyldes det blandt andet den aldrende befolkning: En stadigt mindre del af befolkningen er på arbejdsmarkedet. Men Danmark er langt fra værst ramt. Det er en global tendens, og i de lande, hvor arbejdsstyrken falder, vil dette fald tage til, og der, hvor arbejdsstyrken stadig er i vækst, vil denne vækst blive mindre. Det summer sammen til, at stadig flere lande får et problem med, at en lav andel af befolkningen findes i arbejdsstyrken. Allerede i 2020 vil 60 procent af de lande, Moody’s rater, opfylde FN-definitionen for at være ”aging”, hvilket vil sige, at mindst 7 procent af befolkningen er 65 år eller derover. Antallet af ”super-aged” lande – hvor mindst 20 procent af befolkningen er 65 år eller derover – vil vokse fra 6 i 2015 til 42 i 2030.

Det betyder, at de lande, hvor aldringen af befolkningen i et eller andet omfang er problematisk, vil komme til at række langt ud over de vestlige lande, som i de fleste tilfælde allerede har problemerne inde på livet. Faktisk vil aldringen gå stærkest i Asien, hvor især Japan, Kina, Sydkorea og Thailand meget hurtigt kommer til at vænne sig til, at der er markant færre forsørgere pr. forsørget.

Umiddelbart lyder det ikke så slemt. I de fleste lande er rigdommen tilstrækkelig til, at lav vækst ikke i sig selv fører til sociale katastrofer. Desuden forventes en bølge af produktivitetsfremmende automatisering at være på vej. Den kan træde i stedet for den arbejdskraft, der netto forsvinder. Men det virkelig alvorlige kan opstå i de lande, der er allerhårdest ramt. Her tager Japan prisen. Landet har gennem mange år haft en meget lav fødselsrate, samtidig med at der i vidt omfang har været lukket af for indvandring. Det betyder, at den såkaldte old-age dependency ratio, der måler antallet af ældre i procent af antal personer i arbejdsstyrken, tordner op mod en urørlig verdensrekord.

Den var cirka 25 omkring årtusindeskiftet, den er cirka 50 nu, og hvis intet andet sker, vil den være omkring 70 i 2050. Alt andet lige vil hver arbejdende japaner altså skulle forsørge cirka en person ud over sig selv, når man medregner børn, handicappede og så videre. Det kan tvinge Japan til at foretage en U-vending i indvandrerpolitikken, og landet er da også de facto begyndt at acceptere filippinske migranter i arbejdsstyrken. Den sociale og kulturelle omvæltning i Japan kan blive enorm.

Hvis der for alvor kommer efterspørgsel efter arbejdskraft fra asiatiske lande, kan det også stille Europa i et meget alvorligt dilemma, idet vi pludselig kan få en meget alvorlig mangel på arbejdskraft – måske endda samtidig med, at de migranter, der ikke kan begå sig på vores arbejdsmarkeder, vælger at komme hertil, hvormed de blot yderlige vil øge forsørgerbyrden i Europa.

I Europa er der også nogle lande, der står til at blive særdeles hårdt ramt. I f.eks. Letland og Litauen vil arbejdsstyrken skrumpe med over 15 procent frem mod 2030. I den vestlige verden er USA og Storbritannien alene om at holde vækst i arbejdsstyrken. Men det skyldes indvandring, der som bekendt har medført politisk tumult i form af henholdsvis valget af Donald Trump og Brexit.

Virksomheder skal fokusere på ansattes praktiske etik

Etisk adfærd – eller mangel på samme – stammer typisk ikke fra rationelle handlingsmønstre. Begge dele bliver foretaget ud fra intuition. Derfor udgør etiske retningslinjer ikke i sig selv en løsning for den virksomhed, der ønsker at være hæderlig. Det handler mere om praktik.

Dagbladet Børsen ringede rundt til førende danske virksomheder for at høre, om de havde taget nogen foranstaltninger i anledning af #MeToo. Flere svarede, at de havde præciseret etiske retningslinjer om seksuel chikane på arbejdspladsen, eller at de havde mindet medarbejderne om eksisterende retningslinjer.

Man kan imidlertid betvivle effekten af sådanne tiltag: Formentlig ved alle godt i forvejen, at de ikke må udøve sexchikane. Og den tilsvarende indvending kan man gøre hver gang, nogle medarbejdere har opført sig uetisk eller det, der er værre, hvorefter virksomheden laver damage control ved at forsikre offentligheden om, at virksomhedens etiske retningslinjer vil blive gået efter med en tættekam.

Britiske Institute of Business Ethics (IBE) gør i en analyse netop opmærksom på, at man for at undgå at medarbejdere handler uetisk skal gå langt videre end blot at formulere regelsæt. Virksomheden kan naturligvis have etiske præferencer, som medarbejderne ikke skal gætte sig til, og som de derfor har behov for at se på skrift.

Men brud på generelle etiske normer kommer ikke som følge af medarbejdernes uvidenhed om disse. De kommer som følge af forskelle i etisk adfærd, og så det, IBE kalder behavioural ethics, som kan oversættes til praktisk etik. Den praktiske etik kan grundlæggende afvige fra den formulerede etik af to grunde:

1) Den ene er ”etisk blindhed”, hvor den enkelte nok ser, at han/hun er på usikker grund, men samtidig bortforklarer handlingen. Ræsonnementerne kan være ”det er jo ikke ulovligt”, ”ingen kom alvorligt til skade”, ”der er sket det, der er værre”, eller ”det er til deres eget bedste”.

Etisk blindhed kan opstå af andre grunde end psykopati eller tilsvarende mentale defekter. Det kan f.eks. også være, at personen generelt har svært at forstå bagatelgrænser, eller at personen færdes i et miljø, hvor etiske brud er hverdag. Som i eksemplet fra indledningen: Hvis sexchikane forekommer hyppigt, vil medarbejderne tendere mod at opfatte det som normalt, og dermed ”ikke så slemt”.

2) Den anden årsag bag den negative praktiske etik er moralsk efterladenhed. Her er personen helt klar over, at handlingen er uetisk, men finder en undskyldning for at foretage den alligevel. Disse undskyldninger kan være ”det var kun den ene gang”, ”dem, jeg gjorde det imod, er ikke bedre selv” eller ”hvis jeg ikke gør det, vil nogle andre gøre det”.

Hvordan kan virksomheden så forsøge at begrænse disse brud på etikken, der stammer fra menneskets inderste og ubevidste psyke? Det kan måske forekomme lidt langhåret. Men IBE nævner en stribe eksempler, og her er nogle af dem.

Forslag 1: Det er værd at hæfte sig ved, at det er den ubevidste – den instinktive – del af psyken, der står for etikken. Selv når folk opfatter situationen sådan, at de har taget rationelle valg, har de i virkeligheden handlet intuitivt, og først bagefter givet det et lag fernis af rationalitet. Heldigvis er der noget at gøre ved intuitionen: Hvis ledelsen markerer etikken ved eksemplets magt, og ikke blot i ukonkrete hensigtserklæringer, vil det indlejre sig i medarbejdernes intuition. F.eks., hvis virksomheden strengt overholder aftaler med kunder og myndigheder, vil det også være mindre sandsynligt, at medarbejderne platter på egen hånd.

Forslag 2: De uetiske handlinger kan også stamme fra medarbejdernes opfattelse af normen for den rolle, han/ hun har. F.eks. bliver brugtvognsforhandlere, med rette eller urette, forbundet med snyd på vægten. En person, der kommer ind i denne branche, og som ellers er bundhæderlig, kan således tro, at det hører til faget at snyde, og selv begynde at gør det. I sådanne tilfælde kan en klar markering af, at virksomheden hverken formelt eller uformelt regner uetisk adfærd som en naturlig del af en jobfunktion, gøre en stor forskel.

Forslag 3: Når mennesker handler uetisk, er det næsten altid i en situation, der gavner dem selv. På den måde kan ros og belønning for en god præstation være kontraproduktivt, hvis den gode præstation er opnået ved at sjuske med produktet eller narre kunderne. Det er svært at undgå, men ledelsen kan overveje, om den kan lægge en belønning på den modsatte vægtskål ved specifikt at inkludere etiske handlinger i incitamentsprogrammer.

Otte principper for den gode bestyrelsesformand

Især for nye bestyrelsesformænd kan det tage tid at lære spillereglerne at kende. Ledelsesrollen er en helt anden end den, de kender fra deres baggrund som enten topchefer eller rådgivere. Formanden skal på en gang være magtfuld og diskret, og han skal forstå, at en bestyrelse ikke kan sammenlignes med en arbejdsgruppe.

Engang var det dagens orden, at selskabets bestyrelsesformand også var nuværende eller tidligere adm. direktør i selskabet. Sådan er det stadigvæk i mange selskaber i udlandet. Men normen er under forandring, så man nu gør en dyd ud af at skille de to poster ad.

Det gør naturligvis bestyrelsesformandens kontrolfunktion mere troværdig. Men det indebærer også risikoen for, at de to træder hinanden over tæerne – typisk ved, at bestyrelsesformanden har svært ved at holde sig fra den daglige ledelse, konstaterer Harvard Business Review i en guide , hvor man opstiller otte principper for den gode bestyrelsesformand:

Hold dig på sidelinjen: Når det går galt i rollefordelingen skyldes det ofte, at den nyvalgte bestyrelsesformand kommer med erfaring fra daglig ledelse – og det tager tid at indse, at det langt fra er alle erfaringer herfra, man kan ”genbruge”, og at man tværtimod skal lære sig nogle helt nye discipliner. En grundlæggende forskel er, at mens direktøren skal være meget synlig, skal bestyrelsesformanden være det modsatte. Her gælder princippet om at være tilbageholdende og bruge sin energi på at få andres stjerner til at skinne. Det kan også være nyttigt for bestyrelsesformanden at tænke sådan, at kendskabet til selskabets branche er en biting. Rollen er ledelse på et generelt plan.

Fokuser på individet, glem team building: Det er her lidt hårdt formuleret. Men blandt de mere diversificerede bestyrelser, at det er vigtigt at arbejde med holdånden og samarbejdet i bestyrelsen. Men det skal ikke tage overhånd. Bestyrelsesmedlemmer mødes relativt sjældent, og de har typisk mange andre jern i ilden, så bestyrelsen kan ikke sammenlignes med en dedikeret arbejdsgruppe. I stedet må bestyrelsesformanden sørge for at forstå, hvor hvert enkelt medlem er i sine tanker, og at hver enkelt bliver hørt.

Læg vægt på forberedelserne: En almindelig begynderfejl er, at bestyrelsesformanden lægger afgørende vægt på dynamikken under møderne. Det kan også være relevant. Men meget foregår uden for møderne. Således er det f.eks. ikke i sig selv noget problem, at et bestyrelsesmedlem aldrig tager ordet, hvis han eller hun lytter og bidrager i andre sammenhænge.

Tag komitéerne alvorligt: Hvor arbejdet i selve bestyrelsen godt kan være stift og formelt, kan det gå anderledes bramfrit for sig i komiteerne, hvor der er færre omkring bordet, og hvor medlemmerne også ofte har specifik indsigt i det konkrete emne. Derfor er det en god idé for formanden at følge arbejdet i komiteerne tæt – at være forberedt på, hvad de lægger frem for bestyrelsen, og efter hvilke overvejelser.

Vær upartisk: Mange bestyrelsesformænd er fra deres tidligere (eller daglige) job vant til at træffe beslutninger, uanset om det er som direktør eller som rådgiver. Det skal man naturligvis også som bestyrelsesformand. Men igen: Funktionen er at lede og få det bedste frem i andre. I den sammenhæng er det kontraproduktivt, hvis man hurtigt står stejlt og helhjertet bag en ud af flere mulige løsninger på et problem.

Mål på input, ikke output: Nutidens topledere er vant til at arbejde efter definerede mål, og mange forsøger at tage princippet med over i ledelsen af bestyrelsen. Men det er særdeles vanskeligt at fastsatte meningsfulde præstationsmål for en bestyrelse. Derimod er det muligt nogenlunde fornuftigt at forholde sig til processen i beslutningsgangen. Kommer alle medlemmer med bidrag? Får de mulighed for relevant efteruddannelse? Er orienteringer fra selskabets daglige ledelse tilfredsstillende?

Vær ikke chef: I forlængelse af første punkt, men der ligger en faldgrube i det i sig selv positive, at topchef og bestyrelsesformand har tæt kontakt i hverdagen. Det må ikke ende med, at bestyrelsesformanden f.eks. rutinemæssigt deltager i forhandlinger med kunder.

Overhold formalia overfor investorer: Som bestyrelsen er over den daglige ledelse, er aktionærerne over bestyrelsen. For børsnoterede selskaber er der vigtig lovgivning, der regulerer kommunikationen mellem de to parter. Det er bestyrelsesformænd naturligvis opmærksomme på, men de skal også holde et øje på, at de i samtaler med aktionærer ikke bare er sig selv – de kommer som repræsentanter for den samlede bestyrelse.

Log ind