Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 61

Derfor smutter innovationen ud mellem fingrene

Alle i erhvervslivet taler om vigtigheden af innovation. Men for flertallet af virksomheder rækker det ikke videre end til at justere allerede eksisterende produkter. Professor i innovation management ved IMD gennemgår i denne artikel nogle årsager til, at de gode hensigter bliver ved dét.

”Ad hoc, langsommelig, kortsigtet, ude af sammenhæng”. Sådan lyder den overordnede karakteristik af virksomheders innovative processer i den nylige State of Innovation-rapport fra CB Insights, som er baseret på en undersøgelse blandt 677 strategiansvarlige. Selv om det er uklart, hvilke virksomheder de kommer fra, virker konklusionerne rimelige og genkendelige, skriver forfatterne Bill Fischer, professor i innovation management ved IMD, and co-director hos IMDMIT/Sloan Driving Strategic Innovation Program. 41 procent af respondenterne indrømmer, at deres virksomheder er i ”ekstrem risiko” for at blive disruptet. Men alligevel afsætter de 78 procent af udviklingsmidlerne til eksisterende produkter.

Det er et fænomen, der ses dagligt i virksomhederne: De står med en risiko, de ved det, og alligevel fravælger de det naturlige modsvar. Forfatterne har set på nogle af de mest almindelige forklaringer på den fraværende innovation:

”Vi kender kunderne godt. Vi ville vide det, hvis de ønskede noget nyt.” I virkeligheden er dette udsagn næsten aldrig sandt. Det er utroligt få af de virksomhedsledere indenfor B2B eller B2C, jeg arbejder sammen med, som virkelig er up to date med deres kunders behov. Forestillingen om, at kunderne forandrer sig, bliver sjældent formuleret, specielt ikke i B2B-virksomheder. En kollega fortalte mig for nyligt, at i en gruppe af 45 topchefer i skandinaviske B2B-virksomheder havde kun tolv nogensinde besøgt en kunde. Hvordan kan det lade sig gøre at være kundeorienteret, hvis man ikke har noget førstehåndskendskab til kundernes verden?

“Fremtiden er evig, men nutiden er dette kvartal.” 
Det hører jeg ofte. Vi er så kortsigtede, at vi er tvunget til at skubbe ideer for fremtiden til side. Det voksende problem med dette er, at fremtiden er tættere på, end den var tidligere. Det skyldes stadigt hurtigere innovationscyklusser, sammensmeltning af brancher og lavere adgangsbarrierer til markedet for nye virksomheder.

”Der er ingen fornemmelse af hastværk.” Det bliver næsten aldrig direkte udtrykt. Men man fornemmer det på kadencen i virksomhedens arbejde, eller i opfattelsen af, at det korte sigt er vigtigere end det lange. Holdningen påvirker snart sagt ethvert aspekt af organisationen. Når Boston Consulting Group taler om organisationers vitalitet, understreger man, at den vitale virksomhed udvikler vækstmuligheder, drevet af ledere, der tænker anderledes og foretager de fornødne investeringer. Den slags gør virksomheder uden en fornemmelse af hastværk ikke.

”Jeg er ikke med i innovationsteamet.” Mange organisationer er bundet op på strukturer, processer og ejerskab i en grad, så de er ude af stand til at se og udnytte den innovative kreativitet indenfor organisationen. Kampe om territorium og holdninger til kompetencer og erfaring står i vejen. Billedlig talt – for meget tid går med at besætte en ledig plads i det gamle symfoniorkester, mens nye jazz- og rockorkestre har succes på basis af, hvad de kan gøre næste gang, fremfor hvad de gjorde i fortiden. Ofte er de mindst imponerende innovationsteams dem, som er mest isolerede og bundet af procedurer ved rekrutteringen af medlemmer.

”Vi er for procesorienterede til at være vilde og skøre.” Disciplin fostrer innovation. De mest effektive innovationsteams vil ofte forlade sig på processer for at opnå, at vildskaben kommer til udtryk. En kollega og jeg erfarede i forbindelse med et projekt, at den innovative magi opstår, når hvert medlem af gruppen tror på, at de har fuld frihed til at fremkomme med deres bedste ideer – samtidig med at, topledelsen tror på, at den har fuld kontrol.

”Vores marginaler er for små til at vi kan innovere.” 
Det kan meget vel være den mest almindelige undskyldning for ikke at satse på innovation, og det bedste svar på en sådan kortsigtethed er, at du vil komme til at opleve endnu mindre marginaler!

Artiklen er med forfatterens tilladelse oversat og redigeret af Økonomisk Ugebrev.

Nye skrappe lovkrav til rapportering om mangfoldighed

Spritnye oplysningskrav til mangfoldighed for de børsnoterede selskaber indskrives nu i årsregnskabsloven gældende fra regnskabsåret 2020. Ændringerne implementeres, fordi lovens hidtidige formuleringer ikke har levet op til gældende EU-direktiv, der definerer mangfoldighed langt mere vidtrækkende end blot opgørelse af kønsfordelingen i topledelsen.

Alle børsnoterede og statslige aktieselskaber skal fra regnskabsåret 2020 med overvejende sandsynlighed omskrive årsrapportens formuleringer om ledelsens sammensætning og mangfoldighed i det hele taget. Loven om ændringer af årsregnskabsloven, der blev vedtaget d. 20/12 2018, tilføjes nemlig helt nye og vidtrækkende krav om redegørelse for mangfoldighed.

Hidtil har opfattelsen i dansk lovgivning været, at mangfoldighedsrapportering alene omfattede oplysninger om andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen, altså typisk kvinder. Men Danmarks implementering i årsregnskabsloven af gældende EU-direktiv tilbage i 2016, har imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkelig.

Årsregnskabsloven er ikke dækkende

Efter gennemgang af den danske lovformulering om rapportering på mangfoldighed har EU-kommissionen fundet, at EU-direktivets bestemmelser ikke fuldt ud er dækkende i årsregnskabsloven.

I den vedtagne lov tilføjes derfor, at ledelsesberetningen skal indeholde ”en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår f.eks. alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, geografisk herkomst, international erfaring, ekspertise inden for relevante bæredygtighedsspørgsmål, medarbejderrepræsentation eller andre aspekter, fx socioøkonomisk baggrund.”

Endvidere fastslås det, at redegørelsen som minimum skal oplyse om ”målene for mangfoldighedspolitikken, hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.”

Det er altså tale om langt mere vidtrækkende og mange flere oplysninger om mangfoldigheden i ledelseslagene i virksomhederne. De nye regler vil stadigvæk gælde under ”følg eller forklar-princippet.”

De største børsnoterede selskaber i Danmark har hidtil tolket rapporteringskravet om mangfoldighed ensidigt i retning af fokus på kun kønssammensætningen i top- og mellemledelse. Opgørelserne over bestyrelsesmedlemmer dækker i flere virksomheder noget bredere, men generelt har årsregnskabslovens nuværende formuleringer ikke givet selskaberne anledning til at oplyse ret meget mere end fordelingen af henholdsvis kvinder og mænd i topledelsen og ofte også i mellemlederlaget.

Blandt erhvervslivets interesseorganisationer er der generelt tilfredshed med de nye lovformuleringer om bredere krav til oplysninger om mangfoldighed. Generelt vurderes det i høringssvarene, at forslaget vil bidrage til en mere ensartet rapportering til gavn for sammenligninger og bedre governance.

Dansk Investor Relations Forening (DIRF) skrev i et høringssvar, at ”DIRF udtrykker tilfredshed med den øgede forklaringsgrad og specificering for så vidt angår rapporteringskravene til ikke-finansielle forhold, som foreningen mener vil bidrage til et mere ensartet rapporteringslandskab, hvilket DIRF kun kan bifalde.”

Hos FSR – danske revisorer lød samme toner: ”Vi ser positivt på de foretagne opdateringer af bestemmelserne vedrørende samfundsansvar, kønsmæssig sammensætning af ledelsen og mangfoldighed, som vil bidrage til en øget harmonisering af implementeringen af direktiv 2014/95/EU.”

Også i NGO-verden er der positive meldinger, men også de obligatoriske advarsler og krav om mere omfattende regler. Fra 92-gruppen, der repræsenterer 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, hedder det, at ”Moderselskabets forpligtelser burde også gælde datterselskaber: 92-gruppen og Globalt Fokus finder det problematisk, at et datterselskab ikke skal overholde krav om rapportering om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, hvis moderselskabet overholder kravene.” Og, at det er utilstrækkeligt, ”at der kun fokuseres på ledelse i den foreslåede lovændring, da vi mener, det bør være en målsætning at kønsligestilling- og repræsentation er at finde på alle niveauer i virksomheden.”

Top 100 selskaber om fremme af kvinder i bestyrelsen

Økonomisk Ugebrev har gennemgået mangfoldighedsrapporter fra de 100 største danske virksomheder. I det følgende gengiver vi uddrag fra disse rapporter.

Novo Nordisk skriver: ”DIVERSITY Target for the under-represented gender on the Board of Directors Novo Nordisk A/S In 2016, the Board of Directors of Novo Nordisk A/S adjusted its diversity ambition and set a new target that by 2020 the Board will consist of at least three shareholder-elected members of each gender. As of 31 December 2017, five shareholder-elected Board members were male and two were female.”

LEGO skriver: “We have set a target of having two female board members by 1 January, 2020. Currently, one member of the board is female, and as a result, the target is not yet reached. However, the board of LEGO System A/S (a subsidiary to LEGO A/S) meets legislative guidelines for gender balance because one out of four general assembly elected board members is female.”

ISS skriver: ”The Board has adopted a gender diversity target of having at least 40% women on the Board by 2020. Currently, 33% of our Board members are women. The target was not reached in 2017. The Board found that it in broad terms possessed a high level of diversity and did not nominate new Board candidates in 2017. In terms of international experience, the Board aims to have sufficient international experience at all management levels taking into account the size and activities of ISS. The Board considers that it has diverse and broad international experience.”

Grundfos skriver: “The Board intends to increase the number of female directors among these six to two by 2020. No directors were replaced in 2017. We are always on the lookout for qualified candidates, and expect to fulfil the targeted number of female directors.”

Rockwool skriver: “The selection of two new members of the Board of Directors during 2017 included diversity considerations, where gender was a part, as was the assessment for the overall composition of the Board. Within the Group, also ROCKWOOL A/S, in Denmark, has set a target for its Board of Directors. The target is to have one woman on the Board of Directors by 2020. Currently, the Board of Directors has only male members.”

Danish Crown skriver: “There are no women on the Supervisory Board of Leverandørselskabet Danish Crown AmbA, which does not live up to the target of 10 pct. female representation. For several of the companies, the real challenge is the gender balance among Danish Crown’s owners. The targets for 2021 have not been met in the past year either because no board members have been replaced, or because it has unfortunately not been possible to attract candidates with the right skills”.

VKR skriver: “VKR Holding støtter op om ligestilling og diversitet, hvilket har udmøntet sig i en målsætning om mangfoldighed i bestyrelsen. Ved udgangen af 2017 har bestyrelsen ét kvindeligt medlem. Dette svarer til 20% af den samlede bestyrelse. VKR Holding ønsker til enhver tid som minimum at have ét kvindeligt medlem af bestyrelsen.”

DLG skriver: ”BOARD OF DIRECTORS the Board of Directors reflects the composition of DLG’s ownership and consists of 12 members, including three employee representatives. The Board of Directors is elected for terms of two years and consists of 11 men and 1 woman (elected by the employees). The aim of DLG is for the composition of the Board of Directors in the long term to reflect the gender composition of the owner group.”

Fire strategier: ”Changing The game for Women”

Hvorfor taler virksomheder i jobopslag om ”krav” til ansøgerne, når den i virkeligheden mener ”ønsker”? En mere retvisende formulering er en af de simple metoder, som virksomheder kan bruge, hvis de ønsker en mere lige kønsfordeling i pipelinen af potentielle topledere.

Mange store virksomheder har i dag en mere eller mindre klart formuleret målsætning om at opnå en ligelig kønsfordeling i de øverste ledelseslag, men alligevel sker udviklingen meget langsomt. På verdensplan er kun cirka 20 procent af koncerndirektører kvinder. Og prognoser tyder ikke på, at det er på vej til at ændre sig væsentligt. Så hvis virksomhederne tager deres målsætninger alvorligt, må de gøre noget mere. James M. Citrin og Addie Swartz fra reacHIRE kommer i en artikel på Strategy+business med fire forslag til, hvad virksomhederne aktivt kan gøre:

Få flere kvinder ind i de mellemste ledelseslag

I dag er der flere kvinder end mænd, der tager en uddannelse og efterfølgende bliver ansat i virksomhederne. Men allerede på første trin op ad karrierestigen overhaler mændene kvinderne i antal, og dermed brister kæden til en senere rekruttering til topledelsen. Da det især er mandlige chefer, der allerede på lavt niveau afgør, hvem der skal forfremmes, kan forholdet skyldes, at de har fordomme eller indgroede vaner, der tilsiger dem at forfremme mænd. Det mener forfatterne er en vigtig faktor.

En stor undersøgelse, tidligere omtalt her, viste dog det modsatte: Nemlig at kvinder i langt højere grad end mænd blot fravælger forfremmelserne. Men en kombination af begge dele kan godt være sandt: At lederstillingerne er sammensat på en måde, så de i højere grad passer til mænd end kvinder, og at de sidste derfor fravælger dem. Under alle omstændigheder viser undersøgelser også, at en meget stor del af de kvinder, der holder en pause i karrieren, f.eks. på grund af barsel, gerne vil tilbage på karrierestigen. Derfor kan virksomhederne tænke i, om man kan tilrettelægge lederudviklingen på en måde, så en pause fra karrieren ikke bliver så stort et problem – f.eks. ved at iværksætte hurtig efteruddannelse for dem, der kommer tilbage fra en pause.

Imødekom feminin psykologi

Det er velkendt, at kvinder og mænd læser jobopslag forskelligt. Groft sagt, hvis der er listet en række krav i stillingsannoncen, betragter kvinder dem ultimative, mens mænd ser dem som en bruttoliste over kvalifikationer, de gerne må have.

Det sidste er ofte den korrekte læsning, og en virksomhed kan tænke over at skrive mere præcist, hvad den faktisk mener: At den ønsker de og de kvalifikationer af ansøgeren; ikke at den kræver dem. Også en række ”maskuline” ord om hårdt arbejde og kampgejst, vil få kvinder til at bladre videre i bunken af jobopslag.

De samme hensyn gælder efter ansættelsen – gør virksomheden en indsats for at give plads til både maskuline og feminine værdier i sin kultur, vil den øge sandsynligheden for, at kvinder bliver på arbejdspladsen og søger forfremmelse. Yderligere er det sådan, at mange mænd ønsker sig en mentor, der kan guide dem i karrieren, mens kvinder oftere blot ønsker en rollemodel, de kan spejle sig i.

Indfør fleksible arbejdstider

Mange større virksomheder gør meget ud af løn- og bonusprogrammer, der skal motivere specielt ledere til at gøre en større indsats. Men for kvinder er det ofte ikke lønnen, der er det afgørende. De vil opleve større motivation ved at få muligheden for at tilrettelægge deres tilværelse mere fleksibelt. Så i det omfang, man kan tilrettelægge lederstillinger på en måde, så de ikke indebærer, at lederen skal være på arbejde hver dag indenfor sædvanlig arbejdstid, vil det fremme rekrutteringen af kvinder.

Forfatterne betoner, at forholdet ikke gælder alle kvinder – nogle motiveres på klassisk vis af højere løn, ligesom der naturligvis også er mænd, der vil sætte pris på fleksibilitet frem for løn. Man må altså tale med den individuelle lederaspirant for at finde ud af, hvad der motiverer denne.

Få kvinder væk fra sidesporet

Kvinder falder ofte fra umiddelbart inden de når den øverste top og bliver CEO’s. De når ganske vist til at blive koncerndirektører, men det er i de fleste tilfælde med støttefunktioner som f.eks. HR som ansvar. En betydeligt lavere andel bliver koncerndirektører med ansvar for operations – og det er primært herfra, at man bliver forfremmet til absolut topchef. Virksomheder kan adressere forholdet på to måder: Enten ved at prøve at få flere kvinder til at blive i ”den lige linje” og gøre karriere indenfor operations (eller finans), eller ved at overveje, om også HR-direktøren kunne være et bud på en ny topchef.

Guide: Sådan gør topchefen sig klar til bestyrelsesposter

Selv erfarne topchefer kan genopleve fornemmelsen af at være grøn og nyuddannet, når de leder efter deres første bestyrelsespost. Rekrutteringsfirmaet Spencer-Stuart giver her råd til den komplicerede proces, om hvordan man skal dyrke sit netværk. Altså uden at blive for ivrig, og hvor man både risikerer sit ry ved at stille urealistisk høje krav og at være for beskeden.

At fylde sin bestyrelse med garvede topchefer er cirka lige så moderne som at gå med sokker i sandaler. Topcheferne har tabt ”markedsandele” til bl.a. kvinder, minoriteter, it-specialister og aktivistiske aktionærgrupper. Så hvad skal topchefer med bestyrelsesambitioner gøre?

SpencerStuart kommer i en artikel med en række anbefalinger:

Forstå processen: Det er som regel en valgkomité under bestyrelsen, der tager sig af at finde kandidater til fremtidige ledige bestyrelsesposter. Det er et arbejde, der er blevet mere kompliceret i takt med bestræbelserne på at sammensætte bestyrelser med bredde. Puslespillet skal ikke bare gå op på næste generalforsamling; det skal også tage højde for de kommende år efter forventede fratrædelser. Så komiteerne er mere eller mindre hele tiden på udkik. De er stille omkring deres arbejde, men de hyrer ofte rekrutteringsfirmaer til at hjælpe dem, så det kan være en god idé at melde sin interesse her.

Gør dig dine interesser klart: Der bliver i dag stillet høje krav til bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer. Få bliver faktisk valgt alene på ry, rygte og netværksforbindelser. Så hvis du ikke har gjort dig klart, hvorfor du vil sidde i en bestyrelse, hvad du konkret kan bidrage med, og hvad du forventer at få ud af det, er du bagud fra start.

Stil dig selv disse spørgsmål: Hvorfor er du interesseret i at sidde i et selskabs bestyrelse? Hvordan ser du din rolle i bestyrelsen? Hvilke typer af bestyrelser interesserer dig? Har du overskuddet til at engagere dig helt og fuldt i arbejdet? Hvordan ser din daglige arbejdsgiver på, at du bliver medlem af et andet selskabs bestyrelse? Passer det ind i dine fremtidsplaner i øvrigt?

Prioriter mulighederne: Det kan være en langvarig proces at udvælge bestyrelsesmedlemmer. Det kan kræve lange interviews og samtaler med både et rekrutteringsfirma og eksisterende bestyrelsesmedlemmer. Typisk vil kun nogle få kandidater til hver plads blive undersøgt i dybden. I nogle tilfælde kan situationen også være, at muligheden først åbner sig to eller tre år nede ad vejen.

Af disse grunde gælder det om ikke at spilde tiden på selskaber, man alligevel ikke er så interesseret i. Så man kan slavisk gå igennem relevante selskaber og udvælge dem, der passer en bedst. En sådan gennemgang kan også vise, at man allerede er i netværk med bestyrelsesmedlemmer i de pågældende selskaber, hvilket giver en naturlig indgang til at melde sin interesse.

Forøg dine chancer: Netværk er vigtige, for de fleste bestyrelsesmedlemmer bliver stadig valgt på den måde. Derfor kan det være en god ide at diskret lufte sin interesse, og måske også at udvide netværket til at inkludere nogle, der deltager i udvælgelsen af bestyrelsesmedlemmer.

En metode kan være at deltage i kurser for bestyrelsesmedlemmer. Men man skal være opmærksom på, at disse kurser i sig selv ikke bliver set som kvalificerende, hvis man ikke har praktisk erfaring. Det er under alle omstændigheder et spil, der kræver finfølelse, og man skal også være realistisk omkring hvilke selskaber, man passer og ikke passer ind i.

Har man ingen bestyrelseserfaring, kan det også være en god ide at være beskeden med sine ønsker i starten. I små og nystartede virksomheder er topledererfaring stadig i høj kurs, så her er det relativt nemt at komme ind og høste nogle erfaringer.

Skriv et godt CV: Er man topchef i et større selskab, tager man det måske som en selvfølge, at folk kender én, eller i hvert fald hurtigt kan finde relevant information i regnskaber, mediedatabaser, Kraks Blå Bog og hvad der ellers er. Men et CV er også relevant, og hvad mere er: Det skal tilpasses situationen. Det sidste er specielt relevant, hvis man har lidt eller ingen erfaring fra selskabsbestyrelser. Så kan man fremhæve elementer af sin karriere, der har givet relevant erfaring.

Det kan f.eks. være, man har deltaget i en børsnotering, eller at man har stået i spidsen for en turnaround eller en anden omlægning af aktiviteterne i en virksomhed. Også bestyrelsesorganisationer i brancheorganisationer eller velgørende organisationer kan være relevante.

Morten W. Langer

Whitepaper - bestyrelsesnetværk
Download gratis whitepaper om Bestyrelsesnetværk og redskaber

Guide: Fem faldgruber i digitale strategier

Alle ved, at digitaliseringen buldrer derudaf, og at man nødvendigvis må følge med. Men få forstår det konkret, mener McKinsey. Det gælder også de bestyrelsesmedlemmer, der skal fastlægge digitale strategier.

Der findes næppe nogen større virksomhed i verden, der ikke er opmærksom på, at digitaliseringen vil ændre dens marked og omverdensvilkår i øvrigt. Men tænk over det fra din egen virksomhed: Hvad lægger du mere præcist i ordet digitalisering, og hvordan håndterer ledelsen den på et strategisk niveau?

McKinsey fremsætter i en artikel det synspunkt, at der er lang vej fra den generelle til den specifikke forståelse af digitalisering, og at de fleste virksomhedslederes svar på udfordringen ikke rækker meget videre end at indføre et eller to konkrete it-projekter.

Det er en alt for primitiv tilgang. Konsulenthuset opstiller en liste på fem faldgruber, som bestyrelsen kan falde i, når den skal lægge digitaliseringsstrategien:

Definitioner bliver uklare: Virksomheder vil nemt tolke digitaliseringen som det, de kan se konkret vil angå dem. Som når Mærsk og andre shippingvirksomheder forbereder sig på Amazons indtog på markedet. Men digitaliseringen rækker videre – i McKinseys definition omfatter den langt mere omfattende følgevirkninger, blandt andet at der om få år vil være nem øjeblikkelig og meget billig adgang til at forbinde 20 mia. apparater i husholdninger og virksomheder, altså Internet-of-Things.

Den økonomiske dimension bliver misforstået: 
Bestyrelsesmedlemmer med økonomisk baggrund vil allerede på første studieår have lært, at en forretning er profitabel, når afkastet på kapitalen er højere end omkostningerne ved samme. Det gælder stadigvæk. Men hvad der ofte overses er, at man sjældent bare kan skalere kapaciteten tilsvarende ned, når egne eller konkurrenters digitale løsninger tager toppen af fortjenesten. Digitaliseringen giver forbrugeren mulighed for at finde de laveste priser og at købe præcist, hvad de ønsker – og ikke mere. Mange brancher er allerede døde på den bekostning. Tænk f.eks. på de rejsebureauer, som stortrivedes så sent som for et par årtier siden. Givetvis ville mange stadig foretrække at ringe til en person og få ham eller hende til at skaffe fly- og hotelbilletter. Men ingen vil betale den enorme prisforskel i forhold til, hvis man selv søger på nettets mange rejseportaler.

Virksomheder skal også være opmærksomme på nogle generelle erfaringer fra den digitale økonomi – f.eks. at en virksomhed ofte bliver tungt dominerende på sit felt, og at dén virksomhed som regel har været tidligt ude.

Man overser de nye forretningsmæssige økosystemer: For ikke så mange år siden var efterretninger om, hvad konkurrenterne var i færd med, som en selvfølge blandt det vigtigste beslutningsgrundlag for bestyrelser. Sådan tænker mange stadig, og det er også stadig relevant. Men gradvis forsvinder de skarpe grænser mellem brancherne, og i stedet skal man se konkurrencen komme fra økosystemer af virksomheder. Igen er Amazon, som i praksis er et netværk af utallige mindre virksomheder, og som nu også er på vej ind i shipping, et eksempel. Det gør sig gældende for AirBnb i forhold til hoteller og Uber i forhold til taxabranchen. Det sidste var som bekendt så forvirrende og fremmedartet for de danske lovgivere, at Uber de facto blev forbudt. Men sådan en beskyttelse kan kun meget få virksomheder forlade sig på.

IT-giganter tager for meget fokus: Vi har ovenfor nævnt Amazon, AirBnb og Uber, og vi kan tilføje Facebook og Google. Men ved at gentage disse navne medvirker vi også til en uheldig tendens – nemlig at de får mere opmærksomhed, end de, trods deres store succes, fortjener. Bestyrelser skal være opmærksomme på, at der er mange andre end ”de sædvanlige mistænkte” fra teknologiverdenen, der kan blive den næste store trussel på digitaliseringsfronten. Når det lykkes en traditionel storspiller at komme tidligt ind i markedet, har den i kraft af sit kendskab til markedet og kontakt til kunderne en styrke, som ingen ny aktør i markedet kan matche.

Tidshorisonten bliver læst forkert: Alle bestyrelsesmedlemmer har fået gode råd om, at deres virksomheder skal disrupte sig selv. Men det er mentalt svært at kassere en gammel forretningsmodel, der stadig er profitabel. Det skal man da som udgangspunkt heller ikke gøre. Man skal finde en balance, så man på en gang er med på det nye og tjener penge på det gamle, så længe dette varer. Hvor denne balance ligger er dog meget forskelligt fra branche til branche. Så man skal ikke følge de generelle og indlysende råd, men forstå situationen i egen branche til bunds.

Guide: En formel for balanceret selv-disruption

Sæt et positivt pejlemærke for, hvor virksomheden skal hen – så bliver det ikke helt så kontraintuitivt at være den, der slår benene væk under eget marked.

Den danske taxabranche kom fint igennem den nye taxalov. Uber blev kørt af banen, og status quo blev i store træk opretholdt. Men det er, som det ser ud her og nu. Spørgsmålet er, om det er holdbart i længden – om det virkelig er muligt at putte ånden tilbage i flasken, nu hvor forbrugerne har set, at det er muligt at arrangere den grundlæggende ydelse på en måde, som har en række fordele i forhold til den gammelkendte.

Mange steder i verden har Ubers entre udløst lignende stridigheder som dem, man så i Danmark. PwC’s global chief experience officer gør i en guide fra Strategy+business opmærksom på, at det grundlæggende problem for de etablerede taxaselskaber ikke var den nye konkurrent. Det var, at kunderne oplevede en dårlig service.

Reagerer for sent
Det rejser spørgsmålet om den i tiden meget omtalte selv-disruption, hvor veletablerede og endda dominerende virksomheder underløber deres egen branche, alene fordi man antager at andre ellers vil gøre det. Der er dog ikke mange eksempler på selv-disruption i praksis – det er noget, det er meget nemmere at tale om end faktisk at udføre.

Ikke blot på grund af den indbyggede inerti og konservatisme i virksomheder. Men også fordi det ofte vil indebære, at man sidder tilbage med mindre omsætning og indtjening. En plan, der indebærer disse konsekvenser, er svær at sælge til investorerne.

Men det kan altså være nødvendigt, og David Clarke anfører, at mange virksomheder reagerer alt for sent – nemlig når de nye konkurrenter ikke blot har vist sig på banen, men også er begyndt at tage signifikante markedsandele. Et eksempel er også Matas’ nye lavpriskonkurrent Normal.

Man skal, mener han, reagere langt tidligere, og de kendemærker, man skal gå efter, er f.eks. om kunder og medarbejdere gør nar af den service, man leverer. I taxabranchen er det f.eks. langt fra nyt, at kunderne er utilfredse med servicen og vånder sig under priserne. Det har taxaselskaberne naturligvis også vidst. Og chaufførerne har muntert udvekslet historier om, hvordan de brændte kunder af for at få en bedre tur, eller hvordan de kørte den dyre omvej med en turist.

At det er klart, at der er brug for en forandring, gør det stadig ikke nemt at udføre den. En virksomhed kan heller ikke kun tænke i at ødelægge det bestående – man skal forandre for at bevare. David Clarke foreslår en simpel formel, man kan sætte op som sit pejlemærke: En dag skal man kunne sige den følgende sætning, hvor man sætter de relevante navne og handlinger ind i parenteserne: ”(Min virksomhed) ødelagde ikke (-branchen). Vi disruptede os selv ved at skabe (en oplevelse, der er ny for kunderne).”

For at nå dertil må ledelsen for det første skabe en stemning af om ikke panik, så i hvert fald erkendelse af, at noget skal gøres, og at dette skal gøres hurtigt. Medarbejdere – og investorer – skal forstå, at selv om alt lige nu ser fredeligt ud, og man måske kan holde ny konkurrence fra livet et stykke tid, er det en stakket frist. Det svære er naturligvis at ramme balancen: Budskabet skal ud på en måde, som er markant nok til at blive hørt og forstået, men som ikke får de forskellige stakeholdere til at løbe væk i alle retninger.

Se på personalet
For det andet må ledelsen lægge et særligt øre til en type medarbejdere, der ofte er mere tålte end afholdte. Det er dem, som har en eller anden særlig kompetence, som gør dem værdifulde, men som samtidig skaber uro i organisationen ved at være utilfredse med, og måske hånlige overfor, virksomhedens produkter og organisation. De har ikke nødvendigvis alle en god pointe i den henseende, men det er ofte personer med disse karaktertræk, der først spotter det konkrete behov for forandring.

Omkring personalet er der et andet element, som det er værd af følge. Nemlig om nogle af de dygtigste og mest loyale medarbejdere søger over til opkomlinge i branchen, og om det i det hele taget er blevet sværere at tiltrække talenter.

Folk taler næsten altid pænt til og om hinanden ved både jobsamtaler og afskedsreceptioner, så det er noget, der måske ikke umiddelbart springer i øjnene. Men hvis det sker, kan det være et tegn på, at disruption udefra truer, og ved at se, hvor personalet går hen, kan man også fået praj om, hvad det mere konkrete indhold i denne disruption er.

Guide: AI kræver forberedelse hos virksomhederne

Kunstig intelligens vil ikke medføre arbejdsløshed – tværtimod, mener McKinsey. Men virksomhedernes HR-afdelinger vil få en stor udfordring, for stort set alle stillinger vil ændre indhold. Samtidig må virksomhederne i gang med at gardere sig mod de problemer, teknologien stensikkert vil medføre.

Tænk over de forskellige aktiviteter, du deltager i på din arbejdsplads i løbet af en almindelig dag. Om godt ti år vil statistisk set hver anden af dem være væsentligt forandret som følge af kunstig intelligens, vurderer McKinsey i en analyse. Konklusionen siger noget om, at teknologiens forjættende perspektiver indenfor blandt andet sundhedssektoren og detailhandlen kommer med en pris: Foruden de økonomiske investeringer ligger der en voldsom organisatorisk opgave med at tilpasse såvel virksomheder som samfundet til det, der sker.

Som i 90’erne
McKinsey illustrerer det i en artikel på en anden måde: De seneste ti år har der været lav produktivitetsudvikling. Men man kan forestille sig en gentagelse af alle de forandringer, der skete i tiåret forinden, hvor internettet netop var slået igennem, og produktivitetsvæksten var høj. Netop denne parallel illustrerer også nogle væsentlige udfordringer.

1990’ernes teknologibegejstring blev i vidt omfang skuffet og tilsværtet af alt fra Facebook-afhængighed over fake news til hacking. Tilsvarende problemer vil komme med AI. Skandaler vil opstå, når den kunstige intelligens er på afveje, eller den er blevet fodret med ufuldstændige datasæt, som får den til at træffe forkerte beslutninger.

Det vil også blive svært for f.eks. en bank at forklare, hvorfor Hansen, men ikke Jensen, kan få et boliglån, når bankens ansatte dårligt selv forstår, hvorfor de intelligente systemer er nået frem til forskellige svar på de to låneansøgninger. Det er alt sammen problemer, som der nødvendigvis må findes løsninger på.

Derimod maner McKinsey til besindighed om den problematik, som måske har fyldt mest i offentligheden: Nemlig at AI skulle overflødiggøre store mængder arbejdskraft, og på den måde give anledning til social uro. Konsulenthuset finder i sit middelscenarie, at 400 mio. jobs på verdensplan, svarende til 15 procent, vil gå tabt. Det vil gå værst ud over udviklingsøkonomier som f.eks. den indiske, hvor en stor del af den arbejdskraftintensive produktion finder sted. Men ifølge analysen vil der faktisk opstå flere nye jobs end dem der bliver tabt, og denne positive kraft vil ligeledes være stærkest i udviklingsøkonomier.

Jobskabelsen skyldes dels, at en produktivitetsstigning giver højere indkomster og dermed højere forbrug, dels at teknologien forudsætter en række nye manuelle funktioner til udvikling og drift.

En af de funktioner i virksomhederne, der vil have fast arbejde, er HR. For hvor der netto ikke vil blive tabt job, så vil vi mere eller mindre alle få brug for nye kompetencer, og indenfor nogle af de områder, hvor det allerede er svært at finde arbejdskraft, vil efterspørgslen bare blive endnu større.

Det gælder især programmering, men kreative fag vil over en bred kam have fremgang. Der vil blive mindre brug for ufaglært arbejdskraft, men ikke i nær det omfang, som mange måske forestiller sig. I Europa vil der f.eks. kun være et fald på 14 procent i den type jobs, ifølge McKinsey.

Ændring af hverdagen
Tabet af de rent manuelle jobs er dog stort nok til, at nogle kan føle sig ekskluderede af arbejdsmarkedet. Men for de fleste vil den største oplevelse nok være ændringen af daglige opgaver og arbejdsrytmer. Det gælder uanset uddannelsesniveau.

Lægen vil ikke længere skulle bruge meget tid på at lave diagnoser – det klarer maskiner ud fra diverse data. Men de bedre og hurtigere diagnoser kan give anledning til flere behandlinger og mere patientkontakt. Tilsvarende vil behovet for kasseassistenter i supermarkeder falde drastisk, måske til nul. Men butikkerne vil stadig have brug for, at der er personale i butikkerne, så det ikke bliver for nemt at stjæle. I et lykkeligt scenarie vil kunderne opleve det som bedre service.

En black box for virksomhederne er, hvordan politikerne og den offentlige sektor vil håndtere deres del af opgaven. Den går f.eks. ud på at trimme uddannelsessystemerne, så der er de typer af arbejdskraft, der er behov for.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Fyrede topchefer søger nye karriereveje

Næsten ingen fyrede topledere får en chance til i selskaber af samme kaliber, viser undersøgelse. Men mange af dem er heller ikke interesserede i det. Når de først er kommet sig over chokket, og de har haft tid til at se på verden, ønsker de ofte at gå andre veje. Konsulentfirma har interviewet tidligere topchefer om deres ”nye” vej, blandt andet Niels Smedegaard Andersen.

Anders Fogh Rasmussen blev fyret fra sin første ministerpost, fordi han havde ansvaret for kreativ bogføring. Han kom som bekendt stærkt igen, og det samme kan man sige om mange andre politikere, der i en periode er sendt ud i mørket af enten vælgerne eller politiske modstandere. Det tilsvarende er helt normalt for ledere i sportens verden. Det er altså i en række sammenhænge normalt, at ledere bliver anerkendt for deres evner, selv om de engang imellem falder igennem.

Men i erhvervslivets top er det anderledes. Kun godt én procent af topledere, der fratræder en stilling i et stort børsnoteret selskab, får en tilsvarende position i et andet stort børsnoteret selskab, viser en optælling fra rekrutteringsfirmaet Heidrick & Struggles. Tallet inkluderer frivillige jobskifter, så der er altså praktisk talt ingen fyrede topchefer, der får en chance mere i et selskab af samme tyngde.

Stram plan for hverdagen
Heidrick & Struggles sætter i analysen fokus på, hvad årsagen til fænomenet er, og hvad topcheferne selv kan gøre for at komme videre i deres liv efter en fyring. For de fleste kommer videre – blot med nogle andre ting end daglig topledelse. Det er Niels Smedegaard Andersen et eksempel på, og han er også en af de fire tidligere topchefer, Heidrick & Struggles har interviewet i forbindelse med artiklen.

Niels Smedegaard Andersen blev topchef i Carlsberg i 2001. Seks år senere skiftede han til topposten i A.P. Møller – Mærsk, hvorfra han så blev fyret i 2016. Siden har han satset på bestyrelsesarbejde og landet attraktive poster i bl.a. Dansk Supermarked, Unilever og BP. Han har faktisk i mellemtiden også fået tilbudt en anden toplederpost, fortæller han. Men her valgte han i sidste ende at sige nej tak, da han så i øjnene, at han ikke kunne dedikere sig 100 procent til den.

Netop dedikationen er ifølge Heidrick & Struggles det, som gør det svært for fyrede topchefer, der vedvarende skal give sig selv 100 procent til jobbet. Selvfølgelig har man feriedage og tid sammen med familien. Men bortset fra det er hver en time af året bundet til arbejde – ofte uden at man har nogen mulighed for at sige fra.

Fokuseringen, som en anden af de interviewede topchefer beskriver det, er så intens, at selv om man ved, at der sker mange andre ting ude i verden, kunne det lige så godt ske i et andet univers. Så selv om man har det i bevidstheden, at man kan blive fyret, har man simpelthen ikke tid til at tænke over, hvad man så kunne lave i stedet. Og så er man dér, i et vakuum med mange følelser efter fyringen. Smedegaard udtalte selv ved fyringen , at hans stolthed var såret – og brugte alle døgnets timer til at tænke over det. Det kan være ubehageligt. Men rådet fra de fyrede lyder på, at man skal give sig tid til en ”afgiftning”. Altså, man skal ikke springe til de første nye CEO åbninger, der viser sig. Man skal som modsætning heller ikke isolere sig. Man skal reflektere over den tid, man har haft som topchef, og hvordan ens evner og erfaringer kan bringes i spil andre steder.

Finansiel tryghed
I den henseende kommer de fratrædelsesbonusser, der vækker forargelse i offentligheden, de tidligere topchefer til gode. Det er ikke økonomiske sorger, der giver et pres for at handle hurtigt. Den økonomiske tryghed kan også bruges til at vælge veje, som ikke nødvendigvis er vellønnede – som faktisk tværtimod risikerer at koste penge.

Det er en klassiker, at fyrede topchefer, som Niels Smedegaard Andersen, får tunge bestyrelsesposter. Men to af de andre tidligere topchefer, Heidrick & Struggles har interviewet, er gået den modsatte vej og har tværtimod engageret sig i helt små selskaber, som de i nogle tilfælde også selv har været med til at stifte.

Det har f.eks. Mike Rees, tidligere topchef i Standard Chartered, gjort. Han konkluderede nogen tid efter sin fratrædelse, at han havde levet i en verden, der nok var krævende, men som også var lagt i nogle faste og langt hen ad vejen arbitrære rammer i form af f.eks. lovgivning og kodeks for virksomhedsledelse. Disse rammer har han siden nydt at være fri for.

Log ind