Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 39

Systematic-CEO: Mine fem vigtigste ledelseserfaringer

God ledelse handler i høj grad om at være oprigtigt nysgerrig og styre lysten til at blande sig for meget, siger Systematics CEO, Michael Holm, der fortæller om sine fem vigtigste ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge. I 1985 stiftede Michael Holm IT-virksomheden, der er vokset fra mindre dansk startup til globalt orienteret forretning med kontorer rundt om i verden til mere end 1.000 medarbejdere.

1: Nysgerrighed
”Begreber som nysgerrighed og engagement har altid været vigtige for mig i forhold til ledelse. Begge dele kan både være et plus og et minus. For mig handler ledelse om at have en enorm nysgerrighed på, hvad der foregår i organisationen. Hele tiden spørge til, hvad billedet er. Hvad foregår der? Hvad laver I? Hvorfor dit og hvorfor dat?

Den positive side af nysgerrighed er, når det kommer til udtryk som engagement. For mig handler det om hele tiden at blive klogere på, hvad der foregår i organisationen og som et link til at modtage og dele viden. Det er nemmere, når man er en lille virksomhed, hvor alle ved, hvad alle gør.

Da vi var en lille start-up virksomhed mødtes vi alle rundt om frokostbordet. Det gør vi også i dag. Men frokostbordet er vokset en del, og nu samler vi hver dag 600 personer i kantinen i Aarhus. Det er en vigtig del af kulturen, også i f.eks. vores amerikanske og engelske afdelinger. Så kan det godt være, at man snakker om fodbold eller alt muligt andet, men man lærer hinanden at kende på tværs af organisationen. Fælles frokost har altid været en stærk kulturel lim i Systematic. Men det handler også om god ledelse, at møde medarbejderne, at være nysgerrig og at være budbringer mellem de forskellige dele af virksomheden.

Det gælder dog om at holde balancen. Det må ikke være sådan, at nysgerrigheden udspringer af et ønske om at træffe beslutninger i et lag, hvor det ikke hører hjemme. Jeg må ikke blive sådan en, der overvåger andre. Som leder skal man spørge af oprigtig interesse, og man skal lade ansvaret for at træffe beslutningerne ligge hos dem, som er udpeget til det. Nysgerrighed indebærer altid en fare for at udvikle sig til micro-management. Det er en udfordring for de fleste ledere og iværksættere, som virkelig brænder for det de laver, og man skal virkelig holde balancen mellem de to ting.

Engagement er også vigtigt. Jeg er bevidst om, at min virksomhed er i gang 24/7, og jeg kan ikke bare lægge det fra mig. En leders engagement skal gerne smitte af i organisationen, og medarbejderne skal tro på, at det man gør, er rigtigt. Medarbejderne skal kunne mærke det engagement, og man skal dele sine visioner og drømme med dem, så de også kan se det, man selv ser. På den måde får man folk til at arbejde i samme retning og mod samme mål. Hvis ikke du kan få medarbejderne med på drømmen og visionerne, så har du et problem.”

2: Fokus i forretningen
”Det andet jeg vil tale om, er fokus. Når man er en lille virksomhed, og skal have solgt noget, er det som at være en fotograf, der bare knipser løs og tager billeder, som man håber at kunne sælge. Man skal bare overleve. Efterhånden som du bliver dygtigere som virksomhed, finder du dit speciale, din faglighed. Du bliver bedre til at finde ud af, hvad du vil, og hvad du vil fokusere særligt på.

Nu har jeg siddet i det samme job i 35 år: I starten kunne vi mange ting. Jo større vi er blevet, des flere ting kan vi rent fagligt. Men der, hvor vi rammer markedet, er blevet mere snævert end tidligere, fordi vi er blevet mere spidse. Billedligt talt går man fra at have den store linse for øjet til at udvælge den helt rigtige til formålet.

Vi har lært som virksomhed at være produktorienteret over tid. Vi er gået fra at være en projektforretning, hvor vi skød med spredehagl. Vi lavede produkter, som var skræddersyet til en enkelt kunde, men vi fandt hurtigt ud af, at vores produkter kunne udvikles, så flere kunder kunne få gavn af dem og efterspørge dem.

Vi fokuserede med andre ord vores forretning og begrænsede de ting, vi ville være gode til. Vi har også lært det på den hårde måde: Jo mere fokuserede vi er, desto bedre går det. Men tag ikke fejl, selv om du koncentrerer dig om en niche, kan det godt blive et kæmpestort marked, hvis man formår at nå ud på det globale marked.

3: Klarhed om retningen
”Man skal skelne mellem kompetence og klarhed, altså opgaveklarhed. Vi kan købe os til kompetencer, og vi kan give vores medarbejdere nye kompetencer ved at sende dem på kurser. Men klarheden er sværere at opnå. Det svarer til at bygge et hus, hvor der er forskel på, hvordan du skal bygge det, og hvorfor du skal bygge det. Hvad siger dine kolleger? Hvad siger dine kunder? Hvad siger din arbejdsgiver? Når de forskellige input går op i en højere enhed, så er det dig, der ved mest. Det er dig, som har kontrollen, overblikket og dermed, forhåbentlig, indsigten til at tage de rette beslutninger.

Vi taler om kontrol, selvom det er et tvetydigt ord: alle kan lide at være i kontrol, men ingen vil kontrolleres. Derfor skal du som leder finde “the sweet spot”, altså lige den balance der gør, at du har styr på dine ting, samtidig med, at du har dine medarbejdere med dig.

Jeg plejer at sige, at står man som styrmand ombord på et skib, og kaptajnen sætter en retning på 10 grader styrbord, så ved alle, hvordan man lige skal løsne lidt på riggen eller stramme på noget andet, så man kommer fuldt tryk hele vejen rundt til 10 grader styrbord. Hvis der nu er nogen, som ikke lige ved, hvad der skal gøres, jamen så bliver sejlet ikke strammet op, men står i stedet og blafrer. Hvis det er tilfældet, så har du ikke været klar i din måde at bedrive ledelse på. Så er du ikke i kontrol, fordi det ikke er lykkedes at få den klarhed hos din besætning, som du gerne vil have.

I Systematic har vi løbende dialoger om ledelse, og om hvad god ledelse er. Det, der var god ledelseslatin for år tilbage, dækker ikke nødvendigvis nutidens og fremtidens behov hos virksomheder og medarbejdere.”

4: Tillid
”Noget, der er meget vigtigt for mig som leder, er ordet tillid. Vi har fundet ud af, at det er svært at komme fra en dansk kontekst og omplante tillid i de ti kontorer, som vi har rundt om i verden. Opfattelsen af tillid, og hvordan man opnår det, er meget forskellig alt efter, hvilken del af verden, man kommer fra.

Danskerne er nogle af de mest tillidsfulde mennesker i verden, og det kan godt give udfordringer, når vi bevæger os udenfor landets grænser. Det er langt fra alle steder, at tillid er noget, vi har fra dag ét. Det er meget kulturelt betinget. Den danske tillidsmodel med lavt hierarki og åbne døre, virker godt i Danmark – men det er ikke sikkert, at det fungerer godt i praksis andre steder. Det er i hvert fald meget svært at bygge en tillidsbaseret organisation på en international scene. Tekniske kompetencer kan du hurtigt finde, men den tillid det kræver for at medarbejdere tør rejse sig op og stille spørgsmål eller udfordre ledelsen, kan være svær at opbygge i andre lande.

I vores danske udviklingsafdelinger, har vi en stærk review-kultur, hvor man arbejder på noget for så at give det videre til andre, som så kigger på det for at sige, hvor det kunne blive bedre. Det er ikke altid ligetil at gennemføre andre steder. Der skal der mere til for, at man deler sin viden med andre.”

5: Intuition og mavefornemmelse
”Mavefornemmelse er for mig en meget vigtig del af ledelse. Det snakker vi en del om, men det er ikke noget, man kan lære på intuitionskurser. Man kan lære en masse om ledelsesteori, og det skal man også gøre. Man skal tage alle de ledelseskurser, man kan få. Men når alt kommer til alt, drejer det sig om at have den intuition og mavefornemmelse for, hvad du ser, når du går forbi kolleger eller medarbejdere.

Det handler om at høre, hvad der bliver sagt og i hvilken kontekst, det bliver sagt. Den der udefinerbare mavefornemmelse eller intuition finder jeg meget, meget vigtig som leder, når det gælder om at korrigere for, om det nu er det rigtige, jeg får sagt. Det handler om at kunne sætte sig ind i, hvordan noget vil blive opfattet af dem på den anden side, uanset om det er medarbejdere eller nogle på kundesiden; hvordan vil de læse det? Det kan godt være, at jeg sidder her på hovedkontoret og siger noget, men hvordan bliver det modtaget i Australien eller i Finland?

Nok kommer den intuition eller mavefornemmelse med erfaringen, men det handler også om at være holdspiller. Du ved jo godt, hvordan de forskellige på dit hold har det, når I har været gennem en udmarvende kamp. Hvis det er gået skidt, skal man have det ud, inden man mødes næste gang til træning. Ellers det bliver bare værre og større. Det er den samme fornemmelse i en organisation som i sport, når man har med mennesker at gøre.”

Peder Bjerge

Bestyrelsesformændenes honorar steg 20 procent i 2020

Tema om Bestyrelseshonorarer 2020: Økonomisk Ugebrevs årlige gennemgang af udviklingen i bestyrelseshonorarerne i de 100 største danske selskaber viser, at særligt bestyrelsesformændene fik en ordentlig ekstra pose penge i forhold til året før. Det gennemsnitlige formandshonorar steg 20 procent, til 1,36 mio. kr. mod 1,13 mio. kr. året før. Chefredaktør Morten W. Langer fra Økonomisk Ugebrev Ledelse gennemgår her tendenserne i årets analyse af de 100 største selskabers bestyrelseshonorarer.

Den suverænt højest lønnede bestyrelsesformand i Danmark er A.P. Møller-Mærsks Jim Hagemann Snabe med et årligt honorar på syv mio. kr. Mærsk har de seneste år været gennem en succesfuld transformation, som dog ikke er tilendebragt. Blandt andet har fremdriften i den brede logistikforretning ikke været som forventet, og det har også kostet på bonusaflønningen til koncernens CEO. Men formanden har holdt niveauet fra forrige år.

Næsthøjeste formandshonorar får Bestsellers Merete Bech Povlsen med 4,8 mio. kr. Hun er mor til Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, der er søn af Bestseller-stifter Troels Holch Povlsen. Bestsellers moderselskab Heartland kom gennem regnskabsåret 2019/20 med samme salg som året før på 32,3 mia. kr. Men et betydeligt lavere EBITDA-resultat på 2,2 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. året før.

I starten af coronakrisen var der en vis ballade omkring selskabet, der ikke ville betale husleje i de forretninger, som måtte lukkes. Ledelsen trak dog senere i land på de opsigtsvækkende krav.

2020 har uden tvivl været et supertravlt år for bestyrelserne i dansk erhvervsliv, og det gælder også de store virksomheder. Velkendt er det, at bestyrelserne i kriseåret er rykket markant tættere på den daglige ledelse for at bistå med strategiske og operationelle overvejelser og beslutninger om, hvordan man både kunne udnytte nye markedsmuligheder, omlægge distributionen og slukke ildebrande, blandt andet omkring håndtering af de ansattes sundhed og sikre stabile logistikkæder.

I forvejen er bestyrelsesformændene i mange virksomheder de seneste 5-8 år rykket meget tættere på den daglige ledelse og fungerer som en sparringspartner for CEO’en og sikrer en bedre kommunikation mellem direktion og daglig ledelse. Set i det lys er det nok ikke overraskende, at især bestyrelsesformændene har fået et markant løft i honoraret.

Bag den gennemsnitlige stigning på 20 procent ligger meget store forskelle: I en stor andel af bestyrelserne har formanden fået samme eller lavere honorar i forhold til
2019. Måske fordi selskabets økonomi har været presset, fordi der er modtaget statslig coronastøtte eller i solidaritet med, at de ansatte måske har været presset på den ene eller anden måde, måske med løntilbageholdenhed.

Største stigninger i formandshonoraret er gået til Pandoras Peter A. Ruzicka, tidligere CEO i norske Orkla, som er blevet løftet fra 1,5 mio. kr. til 2,4 mio. kr., svarende til en fremgang på 60 procent. DSV’s formand, CBS-professor Thomas Plenborg, har fået 57 procent mere. Hans honorar er øget fra 1,43 mio. kr. i 2019 til 2,25 mio. kr. sidste år, og CBS-jobbet må nu anses for at være en bibeskæftigelse, i hvert fald i økonomisk henseende. Begge selskaber har været gennem en turbulent periode, for Pandoras vedkommende en omfattende turn arund proces, og for DSV’s vedkommende med en stribe meget store virksomhedsopkøb.

Andre bestyrelsesformænd har også fået en gevaldig lønforhøjelse, også i selskaber som er kørt gennem krisen uden de store forhindringer, og i selskaber, hvor der har været meget store nedture for aktionærerne. Coloplasts formand, den tidligere CEO Lars Rasmussen, lagde 35 procent oveni det tidligere honorar, som steg fra 1,36 mio. kr. i 2019 til 1,84 mio. kr. sidste år. Coloplast er et af de selskaber, som under viruskrisen har vist størst robusthed på det danske aktiemarked.

Også formanden for Mærsk Drilling, Claus V. Hemmingsen, har fået en betydelig lønforhøjelse. Honoraret er steget fra 1,16 mio. kr. til 1,59 mio. kr. svarende til et løft på 36 procent. Nedturen i olieudvindingsindustrien kan kostet dyrt på aktiekursen – og indtjeningen. Og de seneste måneders stigende energipriser har alene betydet, at selskabets aktie ikke har været på samme nedtur som det generelle aktiemarked. Aktien er stadig halveret i forhold til sommeren 2019.

Generelt har de i forvejen højest lønnede formænd fået mere i honorar end forrige år. Det drejer sig ikke mindst om formændene i Danske Bank og Nordea, som ikke kom ud af 2020 med særligt prangende resultater. Danske Banks formand Karsten Dybvad fik ni procent ekstra og steg til et honorar på 2,4 mio. kr. Topdanmarks bestyrelsesformand Ricard Wennerklint, som kommer fra hovedaktionæren Sampo, steg 36 procent og fik samlet 1,73 mio. kr. i honorar sidste år.

Jyske Banks Kurt Bligaard har som ny formand fået løftet bankens formandshonorar til et mere branchekonformt leje. Sidste år udgjorde det samlede honorar til 1,3 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. i 2019 og kun en halv million kroner i 2017. Til sammenligning får Nykredits formand, den tidligere TV2-direktør Merete Eldrup, et honorar på 1,44 mio. kr., hvorved den foreningsejede realkreditforening betaler det 25. højeste formandshonorar i Danmark

En lang række bestyrelsesformænd har holdt betydeligt mere igen med honorarstigninger. Blandt de største selskaber fik eksempelvis Novo Nordisks formand tretten procent lavere honorar end året før. Det faldt fra 3,1 mio. kr. til 2,7 mio. kr.

I vederlagsrapporten forklares, at faldet i vederlaget især skyldes lavere rejsegodtgørelser i corona-året. Her oplyses også, at formanden i forhold til bestyrelsesformændene i de store europæiske farmaselskaber fik et honorar, som ligger i laveste kvartil, altså blandt den fjerdedel af formændene, som får laveste honorarer.

Det oplyses også, at formanden får det tredobbelte honorar af et menigt medlem på 720.000, hvortil kommer ekstra vederlag for en række udvalgsposter. Det vigtigste – og mest prestigefyldte – revisionsudvalg giver et årligt ekstrahonorar på 720.000 kr. mens deltagelse i de andre bestyrelsesudvalg giver halvdelen. Det oplyses også, at der gives en rejsegodtgørelse på 38.500 kr. pr. møde, hvis man kommer fra andre lande end Danmark.

Bemærkelsesværdigt giver det også ekstra 38.500 kr. ekstra pr. møde, hvis man har mere end fem timers rejsetid til bestyrelsesmødet. Det henstår som et åbent spørgsmål, i hvilket tilfælde der er mere end fem timers rejsetid indenfor Danmarks grænser.

Andre formænd med en flad udvikling i honoraret findes hos blandt andet ISS, Carlsberg, Novozymes, Tryg og Torm.

Egentligt faldende formandshonorarer ses hos Danish Agro, Falck og Demant. Demant synes at være en af de få virksomheder, der blev ramt af corona, eller som fik statsstøtte, som selv valgte at reducere årets honorar.

Demants bestyrelse besluttede at skære 20 procent af sit eget honorar, fremgår det af vederlagsrapporten: ”At the annual general meeting in March 2020, it was decided to keep the Board of Directors’ annual fee of DKK 350,000 and the annual fee of DKK 50,000 for the members of the audit committee for the coming year. The fees were most recently increased in 2016. The Board of Directors decided to reduce their fee by 20% from 1 May and for the rest of the year due to the severe impact of coronavirus on the hearing healthcare business.”

Morten W. Langer

KMD-topchef: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Øverste chef for IT-selskabet KMD, svenske Per Johansson, ser klare forskelle på at være leder på den svenske og den danske måde. Danske ledere er ofte mere operative end svenske ledere, men svenskerne er bedre til at give organisationerne plads til at løse interne konflikter selv. Han tror mest på at være inkluderende i sit lederskab og træde et skridt tilbage for at lade organisationen selv tage ansvar. I dette toplederinterview fortæller han om sine ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

1: Tag ansvaret på dig, men involvér de andre i organisationen

”Noget, som står stærkt for mig, er det, jeg har observeret i forhold til mig selv og andre ledere, jeg har oplevet på tæt hold. Når man står og betragter andre udefra, kan man let forledes til at tro, at man kan gøre hele eller dele af det samme arbejde meget bedre selv. Men når man selv sidder i lederstolen, er det et andet job, end hvad det kan synes at være set udefra.

Der er to virkeligheder: Den, som findes i betragterens øjne, og den, som den egentlige leder lever i. Så der kan være mange, som går rundt og tænker, at de har alt, hvad der kræves for at være leder i en virksomhed. Men når man har en stilling som øverste leder, er verden mere kompleks end set udefra. Der er en tendens til, at man kommer til at forenkle kompleksiteten, når man sidder på sidelinjen.

Man ser f.eks. ikke alle konsekvenserne af de forskellige handlinger med samme intensitet, når man står udenfor og ser ind. Som øverste leder er man ansvarlig for alle medarbejdere, alle kunder og partnere i forhold til de beslutninger, man måtte træffe. Kort sagt er der stor forskel på at have hele ansvaret og på at bestride blot en delmængde af det ansvar. Det skal man som øverste leder være parat til at tage på sig.

Positionen som øverste leder indebærer mange risici, hvor en af dem er, at man trækker sig tilbage fra andre mennesker i organisationen for at tage de beslutninger, som måtte være nødvendige. Ledere som disse bliver ekskluderende, fordi de bliver bange for de konsekvenser, som den enkelte beslutning indebærer. Jeg ser mange topledere, der får en snert af dette. Det ser jeg som en af de største risici.

Står man udenfor, er det svært at forstå dette. Jeg går selv til den opgave ved at tale med folk ude i organisationen for at se, om de deler min opfattelse af situationen. Det er meget fornuftigt at få testet, om det billede, man har af forholdene, kan bekræftes af andre i organisationen. Det betyder også, at beslutningen får en bredere forankring, hvad der gør det nemmere, når man skal implementere den.

Jeg tror selv meget stærkt på netop det at være involverende, når det gælder om at tage de store beslutninger. Hvis ikke man arbejder i den retning, leder det til en distance mellem ledelse og organisation. Det kan skabe en ja-siger kultur, hvad der øger risikoen for, at der går for lang tid, før man finder ud af, at man er på vej i den gale retning.”

2: Vær åben
”Jeg har oplevet mange ledere, som er meget åbne og personlige i forhold til deres styrke og svagheder. Det er vigtigt at se sig selv som en del af et team, hvor de forskellige folk på holdet har deres forskellige stærke og svage sider. Derfor er det vigtigt at være vældig åben om, hvad man er god til, og hvad man står for som menneske. Så ved alle, at jeg er en del af et hold, hvor der er folk, der kan kompensere for det, som jeg er dårlig til. Man skal kunne slippe den formelle business-tilgang – for i stedet blot at være en af de mange, som er i værelset.

Jeg har både oplevet ledere, som er meget formelle, og dem, der er åbne. Jeg tror, at de meget formelle typer er på vej ud. Det er ofte ældre mænd eller kvinder, som er meget hierarkisk orienterede.”

3: Diversitet skaber bedre beslutninger
”Nu kommer jeg ind på det med diversitet. Det værste, som kan ske, er, hvis et lederteam bliver for homogent. Vi ser f.eks. mange ledergrupper, som kun består af mænd. Ofte har de arbejdet sammen i 10 eller 20 år. De kender hinanden utroligt godt. De er vældigt enige. Der er ofte en god stemning, og medlemmer har ofte de samme holdninger. Umiddelbart lyder det jo fint og hyggeligt, men det er faktisk ekstremt farligt. For mig er det meget vigtigt at have diversitet.

Det vigtigste er ikke at have en god stemning og mene det samme. Det vigtigste er, at medlemmer komplementerer hinanden og har forskellige syn og holdninger til tingene. Netop derfor er det meget vigtigt at tage folk ind med forskellige baggrunde. Selvfølgelig skaber det flere udfordringer, men min tro er, at det til gengæld også giver bedre beslutninger. I det lange løb er det en klar styrke, at man har fokus på diversitet.

Men det er ikke nemt at få den diversitet. Taler vi f.eks. om kvinder, er det ganske svært at finde kvinder til de ledende stillinger. Det er jo ikke sådan, at når man går ud og søger efter nye medarbejdere eller ledere, er det fifty-fifty mænd og kvinder, man får ansøgninger fra.

Du er simpelthen nødt til at anstrenge dig mere for at få kvindelige ansøgere. Det gælder særligt her i IT-branchen, hvor der i forvejen ikke er alt for mange kvinder ansat. Og det er bare nemmere at ansætte en mand med den rigtige erfaring i branchen. Her kan det være fornuftigt at hente kvindelige talenter ind fra andre brancher.

Men udfordringen er bredere end bare fordelingen af mænd og kvinder. Det handler også om forskellige kulturelle baggrunde. Der er rigtigt mange dimensioner i dette felt, hvor det kan være fristende at vælge de lette løsninger. Og de virker sikkert fint på kort sigt, men de kan give problemer på længere sigt. Jeg kan selv se, at når der er den rigtige blanding af mænd og kvinder sammen med forskellige kulturelle baggrunde, så får man simpelthen nogle bedre diskussioner.”

4: Svenske og danske fordele og ulemper
”Jeg har arbejdet meget i Sverige med svenske og norske selskaber. Jeg har været en del af amerikanske organisationer. Og nu skal man ikke generalisere forskellene mellem Danmark og Sverige, men der er en klar forskel.

Danske ledere er lidt mere operative end de svenske ledere. De er meget hurtige til at tage fat om tingene selv, hvis der er noget, der skal håndteres på den ene eller anden måde. Samtidig er der en tendens til at gå for tidligt ind for at løse interne konflikter. Det er ikke optimalt. Selvfølgelig kan der lægges låg på det med en hurtigt løsning, men få måneder senere blusser den op igen. Jeg tror ikke på, at man skal gå for hurtigt til værks.

Ofte skal man som leder – lige som børneforældre – give plads til, at konflikter finder deres egne løsninger. Kan konflikternes parter selv finde en løsning, som tilfredsstiller de fleste parter, har man opnået rigtigt meget. Hvis medarbejderne selv tager ansvar for at løse konflikten, er der også nået rigtigt meget.

Ganske på samme måde, som børn selv skal lære at løse deres konflikter ved at tage ansvar. Lige som unge mennesker heller ikke får meget ud af at gå arbejdsløse i stedet for selv at tage ansvar for deres eget liv ved at finde et arbejde, hvor de kan vokse med det ansvar, som de får.”

Peder Bjerge

Covid-19 har ændret, hvordan vi går på arbejde

Alle virksomheder kæmper fortsat med at forme fremtidens arbejdsplads efter Covid-19. Skal medarbejderne fortsat arbejde hjemme, skal de tilbage på kontoret eller skal der findes en hybrid-version? Alle famler sig vej frem i ukendt farvand. Internationalt konsulentfirma kommer med et bud.

For ledere er det også den mest udfordrende af alle muligheder. At få hybrid-modellen til at fungere kræver, at man tager en pause og tænker over, hvordan man kan bygge videre på de seneste 18 måneders gevinster frem for at forsøge at genskabe en fortid, der ikke længere er levedygtig. Og det vil kræve, at ledere er agile og tænker grundigt over fem særlige aspekter af arbejde, der har gennemgået grundlæggende ændringer. Det handler om inklusion, kommunikation, karriereudvikling, produktivitet og innovation. Sådan lyder vurderingen i en ny analyse fra rådgivningsfirmaet Heidrick & Struggles, der selv peger på, hvad de tror er fremtiden – og den er hybrid

Inklusion: Den fremherskende opfattelse er, at organisationens kultur vil erodere i et distribueret arbejdsmiljø. Personer, der arbejder eksternt, kan føle sig udelukket fra vigtige kontorbaserede aktiviteter. De nyeste ansatte, eller mindre synlige, bliver muligvis ikke inkluderet i møder og kan føle sig udeladt eller uden kontakt med deres kolleger. Men med proaktiv ledelse behøver det ikke at være sådan. Heidrick & Struggles har set, at med dedikeret indsats kan en hybrid arbejdspolitik, harmoniseret på tværs af organisationen, men fleksibel til personlige præferencer, faktisk være mere inkluderende.

”Den store fordel ved fjernarbejde baseret på vores mange samtaler med ledere siden pandemien er, at de lettere og hurtigere har kunnet samle de rigtige mennesker til at løse ethvert problem”, hedder det i rapporten.

Kommunikation: De fleste ledere har kommunikeret mere transparent, oftere, bredere og med mere empati siden pandemiens begyndelse. Men de har alligevel været nødt til at afbalancere behovet for information med den informationsoverbelastning, mange mennesker har følt.

På nogle måder er store og små møder blevet mere intime end nogensinde før. Folk er blevet vant til at høre børn i baggrunden under møder. Nogle måtte omlægge møder, fordi de havde travlt med deres børns virtuelle skolegang. Der er et øget niveau af transparens i andres liv, men alligevel er det en vanskelig balancegang.

Karriereudvikling: En frygt er, at fjernarbejde kan forringe ens karrieremuligheder. Manglen på nærhed til ledere kan begrænse netværk og mulighederne for spontant at blive trukket ind i møder eller teamopgaver. Det har været et særligt veldokumenteret problem for arbejdende kvinder, hvoraf 70 procent bekymrer sig over, at deres karriereudvikling kan være begrænset af at arbejde hjemmefra. En endnu højere andel af farvede mennesker har den samme bekymring. Generelt sagde 47 procent af arbejderne, at hurtigere fremgang i deres karriere var årsagen til, at de ville vende tilbage til kontoret.

Produktivitet: En stor bekymring, mange ledere har med fjernarbejde, er tabet af kontrol, der følger med manglen på visuelt udsyn til medarbejdere. ”I de tidlige dage af COVID-19 modtog vi mange spørgsmål om, hvordan man håndterer produktiviteten. Nu er de bedste ledere begyndt at fokusere mere på output og resultat. En direktør fortalte os for nylig, at hans virksomhed opdagede, at ”mennesker har brug for mindre tilsyn, end vi forstod før pandemien”. En kommerciel direktør sagde, at de ”havde oplevet en produktivitetsstigning på kryds og tværs; nogle uproduktive sælgere blev mere produktive. Gamle paradigmer blev brudt”.

Innovation: Ledernes mest almindelige bekymring for hybridarbejde har måske at gøre med innovation, kreativitet, brainstorming og samarbejde. ”Innovation er ikke altid en planlagt aktivitet”, sagde Tim Cook, administrerende direktør for Apple, om post-pandemisk arbejde. Argumentet virker intuitivt rigtigt. Men en innovationsforsker hævder modsat, at den spontane samtale ikke er en betingelse for innovation eller kreativitet. Det er der ingen data overhovedet, der underbygger.

Pfizer CEO Albert Bourla sagde i et interview om vaccineudvikling: ”Det, forskere hader mest, er bureaukrati. Innovation og bureaukrati er olie og vand”. Han forklarede, at en af de første ledelsesstrategier var at stoppe beslutninger, der skulle gennem flere godkendelseslag. ”Vi havde et møde, vi var alle der, og vi kunne alle bestemme”, sagde Bourla. Og selvfølgelig var disse møder virtuelle.

Thomas Thune Andersen: Mine fire vigtigste ledelseserfaringer

Ørsteds bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen fortæller om sine vigtigste ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Skal Thomas Thune Andersen pege på de vigtigste erfaringer, han har gjort sig gennem sin karriere som leder både i Danmark og internationalt, begynder han sin fortælling med at sætte rammen for den beretning, læserne skal have: ”Jeg vil kort indlede med mit overordnede syn på den type lederskab, jeg foretrækker at udøve. Jeg kan godt lide at bruge mine erfaringer i de forskellige bestyrelser, jeg er en del af, og på den måde påvirke og støtte teams eller miljøer. Denne del af lederskabet bliver for mig en større og større del af opgaven”, siger Thomas Thune Andersen, der bl.a. er bestyrelsesformand for Ørsted. Som en central pointe tager han udgangspunkt i den forskel, som for ham ligger i det at være leder, og det at være manager.

”For mig er lederskab i meget høj grad, hvad man kan opnå gennem andre mennesker, hvorimod management går ud på, hvad man har magt til selv at gøre. Lederskab handler derfor om, hvordan man får omgivelser og mennesker til at hænge sammen. Ofte bliver det… jeg vil ikke sige uldent, men det bliver svært at være helt specifik om dette, fordi det mere bliver en sum af den måde, man har opført sig på gennem et langt liv og den platform, der er resultatet af det liv.

Så lederskab opnår man kun, hvis folk har den fornødne respekt for en. Netop dette er en nøgleegenskab, som jeg har lært gennem et langt liv: En leder har kun magt, om du vil, så længe der er mennesker, som gerne vil blive ledt af en. Du har jo ingen magt, med mindre andre mennesker giver dig magten. I den forbindelse bruger jeg ordet magt i en positiv betydning.

Magt har man kun så længe, man ikke har behov for at bruge den. I det øjeblik en leder har brug for at anvende sin magt, er han eller hun, efter min mening, ikke en leder længere. Så tærer vedkommende på den respekt, jeg talte om før. Husk på, at en leder ikke skal instruere nogen. I stedet skal en leder kunne fortælle historien om, hvor vi alle gerne vil hen.

For mig er den ultimative leder den ultimative historiefortæller, altså en person, som kan artikulere en interessant, relevant og motiverende historie om, hvor en virksomhed, et fodboldhold eller en offentlig institution skal hen. Igen: En leder skaber noget gennem mennesker.

Skal jeg se på mit eget liv og egen karriere har der været nogle defining moments, hvor summen af en masse ting, jeg gennem tiden har lært, bliver udkrystalliseret.

For mig har de vigtigste øjeblikke været der, hvor nogen har haft mands- eller kvindemod til at sige noget til mig, altså som i ’Thomas, nu må du holde op’ eller noget andet. Jeg er i dag dybt taknemlig overfor de mennesker, der har ulejliget sig med at sætte mig på plads på en konstruktiv måde.

Her har jeg lært, hvor vigtigt det er at fokusere på sine omgivelser og ikke kun på sig selv. Her vil jeg knytte nogle oplevelser til, hvor de erfaringer er faldet på plads for mig.”

1: Diversitet giver bedre beslutninger
”Unge Thomas ankommer til Hong Kong som 22-årig med stort potentiale. Han synes selv, at han er meget dygtig og alt muligt andet. Han får en kinesisk chef, hvilket ikke var unaturligt. Over ham var der en anden chef, så jeg var langt nede i hakkeordenen. Jeg gjorde det godt, jeg fik fin ros, og fyldte måske lidt meget i lokalet på en eller anden måde.

Min ældre kinesiske chef kaldte mig ind på sit kontor. Han siger: ”Thomas, du gør det virkeligt godt. En eller anden dag – og det glæder jeg mig til – så kommer jeg til at rapportere til dig, men lige nu rapporterer du til mig”.

Det var en elegant måde at give mig en ordentligt en på hovedet. Jeg havde måske ikke lært at vise den fornødne respekt eller forståelse for at lytte efter, hvor omgivelserne var henne. Her var det heldigt, at der var en person, som havde lyst til at sige det til mig. Han kunne jo bare have ladet være.

For mig trækker det hele den diskussion op om, hvad er det man gør, når man bærer sig ad på den måde. Det handler om at forstå andre menneskers kulturer, altså hvorfor de siger tingene på netop den måde. Det bringer hele det aspekt, at hvis man tror på – som jeg dybt tror på – at et hold med diversitet træffer bedre beslutninger, uanset om det handler om køn, kulturer eller hvad det kan være. I sidste instans handler det om kognitiv diversitet. Det er en trossag. Altså en personlig religiøs ting, at enten tror man på det eller også det modsatte. Jeg kan ikke sige, om det er indgroet, eller om det er kommet med nogle oplevelser. For mit vedkommende er succes i et lederskab lig med en tro på, at kognitiv diversitet – altså forskellige måder at se og sige tingene på – er afgørende, uanset om det ind i mellem kan være vanskeligt at håndtere.

Det at kunne samle forskellige mennesker om et fælles mål er et afgørende parameter for en leder, at kunne tage et diverst univers og få skabt en fællesnævner.”

2: Møde mennesker fra andre lag
”Jeg tror, at vores lederskab bliver formet af de unge år. Jeg har selv sejlet med skoleskib og med marinen. Jeg tror, at det var meget betydende for mig at være i et miljø, hvor der kommer mange forskellige mennesker fra mange forskellige sociale lag, men med et fælles mål, nemlig at en tremasters skonnert ikke vælter i stormvejr. Det var med til at åbne mine øjne for noget i den retning.

Jeg tror umådeligt meget på det at møde alle lag af samfundet, både i hjertet og med hjernen. Intellektuelt tror jeg, at man ser noget, man kan bruge, fordi man rent faktisk oplever de forskellige miljøer.

Igen handler det om respekt. Det kan lyde som om jeg kravler op på en meget høj hest, men i sidste instans handler det om, hvordan man er, når folk ikke ser på en. Men samtidig giver det i hjertet en mulighed for at se og forstå en hel masse forskelle og baggrunde. Det giver en helt anden tilgang til det med diversitet.”

3: Som leder har du større skygge end du tror
”En anden oplevelse handler også om at vise respekt. Der var en, som havde mod til at sige til mig, at jeg var lidt for meget fokuseret på mig selv. Vedkommende gjorde mig opmærksom på, at mennesker, man møder på vejen op, møder man også på vejen ned. Jeg havde sikkert bare opført mig dårligt. Hans budskab var, at man bør vise respekten for mennesker, man møder undervejs i karrieren. Det, jeg vil frem til, er, at hvis man er en succesrig leder, kaster man en større skygge, end man selv tror. Det vil sige, at hvis man er en leder, er man altid på. På den måde har man jo aldrig fri. Jeg tror også, at en god leder heller ikke har lyst til at være fri. Hver gang man taler med nogen, hver gang man møder nogen, bliver de påvirket af de ting, man siger. Hvis man i stedet er en manager, går man hjem og instruerer de ansatte i at tage nogle flere fotokopier eller et eller andet. Men er du en leder, er du med til at påvirke, motivere og styre.

Jeg har oplevet, at jeg i en lufthavn møder en person, som jeg måske med skam ikke rigtigt kan genkende, hvor vedkommende siger: ”Hej Thomas, kan du huske, at da vi mødtes i Mexico City for otte år siden, da sagde du sådan og sådan. Det har betydet meget for mig”. Der gik det op for mig, at vi som ledere er med til at påvirke mennesker langt mere, end man kan forestille sig i øjeblikket.

Så igen sætningen om, at dem man møder på vejen op, er dem du møder på vejen ned. Det handler om, at man viser den fornødne respekt og nysgerrighed, når man interagerer med mennesker. Nysgerrighed er for mig det vigtige ord, for er man nysgerrig, er man interesseret i det hele billede af en anden person”.

4: Vær nærværende
”En anden lille anekdote handler om en god leder, som jeg har set og er meget påvirket af.

Thomas er i USA som chef for A.P. Møllers organisation derovre. Der er 17.000 ansatte, så på alle mulige måder var jeg en stor kanon. Men der er jo en kanon, som var endnu større. Og det var hr. Møller. Når han var på besøg, havde han en regel om, at man ikke kunne holde møde, før man havde hilst på folk ude på kontoret. En stor menneskeforståelse og respekt. Hvis ikke man går ud for at hilse på medarbejderne derude, springer man faktisk det vigtigste over: Opgaven var at gå og møde så mange mennesker som muligt. Udfordringen: Man kan ikke stoppe ved hver enkelt meget længere end 30 sekunder, ellers kan man ikke nå at sige ret meget til mange mennesker.

Bagefter besøget gik jeg ud til en masse mennesker for at høre deres mening: ”Når, var det spændende?” Det slog mig, at der var utroligt mange mennesker, der sagde, at de havde haft en samtale med hr. Møller. Det får mig til at reflektere over, at når man taler med andre mennesker skal man være nærværende og have fuldt fokus på den person, man taler med. Hvis man er i stand til virkelig at fokusere så meget, at mennesker føler, at man har været 100 eller 120 procent til stede, så de oplever at have en samtale med en.”

Peder Bjerge

Morten Christiansen: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Ansæt skæve personligheder i stedet for ens Cand. Merc.’er fra CBS. Hold op med at tilbyde produkter, som forvirrer kunderne. Det er blot et par af de erfaringer, teleselskabet 3’s direktør Morten Christiansen har indhentet gennem 16 år som CEO for virksomheden. Læs om hans fem vigtigste ledelseserfaringer, fortalt til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Hvordan kan en virksomhed blive ved med at være den nye frække dreng i klassen, når den længe har været en af de etablerede i hierarkiet? Det er den udfordring, Morten Christiansen, teleselskabet 3’s danske direktør, står overfor hver dag. Lige fra 3’s indtog på markedet i 2003 har han stået i spidsen for en virksomhed, som mange dømte ude, men som i dag er en af de største på det danske telemarked. Hør hans bud på de fem vigtigste erfaringer, han har gjort sig som topleder.

1: Gå din egen vej
”For mig er det afgørende som leder at definere virksomhedens grundlæggende position. Det sætter hele den stemning, den måde man tænker og agerer på i virksomheden. Er man en stor og etableret virksomhed, tænker man på én måde. Er der tale om et mellemstort firma, er det en anden. Og er virksomheden en udfordrer på markedet, er det en tredje måde.

Du får næppe Nobelprisen i management for at erkende, at ”3” var en udfordrer på det danske telemarked, da vi skulle bygge virksomheden op. Det betød, at vi skulle være helt klare på, hvordan vi skulle agere i markedet i forhold til konkurrenter, kunder, leverandører og så videre: Hvad var vores vinkel, vej og dna? Udfordrerrollen var vores raison d’etre, og i dag gennemsyrer den hele vores kultur.

Grundlæggende handler det om at lade være med at følge andre og at definre din egen vej i det konkurrencemæssige billede, din virksomhed befinder sig i. Lad være med at se for meget på konkurrenterne, gør i stedet det, som du føler, er rigtigt. Det er den rigtige udfordrermåde at gøre det her på.

Og så handler det om at prædike det her i årevis. Du skal blive ved og blive ved og blive ved. Jeg tror, at jeg har optrådt på 50 staff briefings i 3. Det er altid det gennemgående tema, når jeg taler med nye medarbejdere. Jeg har gentaget og gentaget det, så det nu sidder fast i væggene. Måske er 3 anderledes, fordi jeg har været i virksomheden så længe. Hvis man skifter CEO hver 18. eller 24. måned, vil enhver ny chef gøre det på en ny måde, hvorfor organisationen bliver forvirret. Kort sagt: Vid hvem du er, og naviger derefter.”

2: Ansæt personligheder
”Selvfølgelig skal kvalifikationerne være i orden. Men vi vil gerne have nogle folk, som har nogle holdninger, nogle livserfaringer, interesser og andet med ind i deres job. Vi vil have folk, som kan være med til at præge virksomheden, så det ikke bliver top-down. I stedet vil vi gerne have folk, som kan komme med skæve personligheder, der kan være med til at definere 3 på deres måde. Netop derfor vejer personlighed meget tungt i vores rekruttering.

Vi har valgt, at der skal være plads og rummelighed til andre måder at gøre tingene på. Det, tror jeg, gør, at vi er i stand til at se andre idéer og muligheder end vores konkurrenter, som måske ikke giver den samme plads til skæve mennesker. Vi har en butikschef, som spiller teater i sin fritid. Han har en masse erfaring fra det der teater, som han bruger i sin hverdag i butikken, og som han giver videre til sine medarbejdere. Vi har haft en træner, som dyrker tibetansk meditation, som finder en anden ro i sin måde at gøre tingene på.

Det at finde og rekruttere de anderledes personligheder sikrer en mere dynamisk udvikling af virksomheden i alle lag. Hvis man kun går efter at ansætte Cand. Merc.’er fra CBS (Copenhagen Business School, red.) – som indrømmet, selvfølgelig, også er forskellige personligheder – får man ansatte, som uddannelses- og baggrundsmæssigt er meget ens. Det betyder, at du får en repetition af den kultur i virksomheden. Ved at ansætte anderledes personligheder får vi en langt mere dynamisk udvikling af kulturen i virksomheden. Det betyder, at vi også arbejder for at få en divers virksomhed med så mange forskellige mennesker som muligt.”

3: Frihed under ansvar.
”Jeg tror ufatteligt meget på at uddelegere ansvaret bredt ud, så folk selv vokser med og løser de opgaver, de har. Det motiverer medarbejderne rigtigt meget. Men det kræver jo, at man så ikke følger op 20 minutter efter, at de har fået opgaven, men lader folk selv finde ud af det ved at give dem tiden til det. Det har været en rød tråd gennem hele min karriere faktisk.

Hvis jeg har givet en vicepresident en opgave eller et ansvar, skal han eller hun have lov til at tage den hele vejen. Vi kan diskutere det, eller jeg kan levere coaching, men de skal have pladsen til selv at løse opgaverne. Nogle gange går det galt, måske i starten, indtil de lærer det. Lærer de det ikke, må de finde et andet sted at være. Men uddelegering er meget, meget vigtigt. Har du nogle anderledes personligheder, som får frihed, får du nogle meget motiverede medarbejdere.

Selvfølgelig er det en balancegang som alt andet, som man foretager ved bl.a. ikke at følge op hele tiden, når en opgave er uddelegeret. Man kan komme forbi for at høre, hvordan det går. Man kan foreslå, at de taler med Per eller Marianne ovre i den og den afdeling. Men det er afgørende vigtigt, at vedkommende føler, at det er deres ansvar. Selv om man godt kan føle sig alene i en stor organisation, skal man også kunne række ud for at få hjælp, når man har behov for det. Hvis vi ser, at der er et projekt, der styrer direkte mod afgrunden, vil vi naturligvis skride ind, men det sker faktisk ufatteligt sjældent.

Selvfølgelig kan der ske fejl, og så taler vi om det, men vi har bestemt ikke en nulfejlskultur. Vi har prøvet os frem fra starten. Vi var de første med 3G på det danske marked. Vi stod med spørgsmål om, hvad vi så skulle stille op med det. Der var ingen i verden, som havde lanceret det før os. Når det er tilfældet, må man prøve sig frem. Det leder frem til mit næste punkt, som handler om at tro på det og prøve det af.”

4: Eksperimenter og test
”Hvis der er noget, som ligner en god idé, så prøver vi det af. Måske er det et produkt, som vi sælger i fem eller ti af butikkerne, hvor vi så kan lære af det eksperiment. Hvis vi så kommer frem til, at det fungerede sgu’ meget godt, ruller vi det ud i resten af vores butikker. Vi tester og justerer, til vi mener at kunne brede det helt ud i vores forretning. Nogle gange viser det sig at være dårlige idéer, og så kommer det ikke længere ud.

Min pointe er, at i stedet for at dræbe idéer på forhånd, prøver vi dem af.

Jeg tror, at det ligger meget i min natur at sige, at vi ikke kan vide alt, så lad os prøve det af i mindre målestok. Det kan være noget helt tilbage fra min tid i AIM, hvor vi arbejdede med markedsanalyser. Jeg må nok sige, at det har været et privilegium at kunne udfylde rollen som CEO i så lang tid, 16 år, hvor jeg har haft mulighed for at kunne præge den måde, virksomheden går til markedet på. Det tager meget lang tid at præge en virksomheds måde at tænke på.

Et eksempel på det er perioden omkring 2010-2011, hvor markedet på grund af finanskrisen var blevet sværere. Vi begyndte at se lavprisselskaber for alvor komme ind på markedet. Vores svar var at arbejde med kunderejsen, hvor vi fjernede mange af de barrierer for kundernes oplevelse, som vi selv kom til at skabe. Her begyndte vi arbejde med at gøre alle dele af det, kunderne mødte, nemmere.”

5: Enkelhed, enkelhed, enkelhed
”Vi arbejdede i den periode med at gøre det så simpelt for vores kunder som overhovedet muligt. Vi fjernede en masse produkter. Vores sortiment blev skåret ned til et minimalt antal produkter, som er dem, som du kan se på vores hjemmeside i dag. Vi har lidt tilbage fra tidligere, men det er minimalt.

Det handler om at skabe enkelhed, enkelhed og enkelhed. Det gør, at kunderne kan forstå, hvad vi tilbyder. Og forståelsen fører som regel til en positiv holdning. Typisk er man jo mere skeptisk overfor det, man ikke forstår. Så jo mere enkelhed i vores produkter, service og håndtering, jo gladere er kunderne. Det har vist sig at være rigtigt. Det handler også om, at medarbejderne skal se tingene fra kundernes synspunkt, og ikke fra et internt ingeniørsynspunkt. Nu mener jeg ikke noget ondt om ingeniører, men de arbejder med løsninger, som ikke altid er det, som kunderne ender med at købe.

Vores krav om enkelthed udelukker ikke, at vi kan tilføje nye produkter, hvis de er de rigtige produkter og passer ind. Men det må ikke være produkter, som komplicerer det for kunderne. De må ikke ødelægge enkeltheden og forståeligheden.”

Michael Mathiesen: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Den danske venturemand, Michael Mathiesen, tidligere kendt fra 2M Invest, fortæller om sine vigtigste ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge. I dag bruger han sine erfaringer og globale netværk på at skabe et skandinavisk-afrikansk ventureselskab med fokus på at skabe ny vækst i øst– og vestafrikanske lande. ”Jeg mener, at et ekstremt afgørende parameter, både som menneske og som leder, er at udstråle ro”, siger han.

I 90’erne var Michael Mathiesen en af de førende investorer i danske og udenlandske teknologiselskaber gennem ventureselskabet 2M Invest. Nu næsten 30 år senere går han efter at gentage succesen. I Afrika.

”Vi vil gøre det samme, som vi gjorde i 2M. Vi brød grænser. Vi var de første med en international struktur for ventureselskaber med kontor i både København og Silicon Valley. Vi var også blandt de første til at gå ind i både Taiwan og Kina”, siger Michael Mathiesen.

”Vi havde 10 gode år med fantastisk indtjening men kiksede i det 11. år.”

De erfaringer han gjorde sig i 2M og i tiden efter dens konkurs, skal nu komme ventureselskabet Bambwa Group til gode. Ventureselskabet, der har Michael Mathiesen som CEO, har indtil nu investeret i otte virksomheder fra Afrika og Norden.

Idéen er at være med til at skabe værdi ved at gå ind i de afrikanske virksomheder med en 2M-model som aktive ejere. Ikke bare for at tjene penge men også for at være med til at gøre en forskel for virksomheder og, ikke mindst, at skabe vækst og arbejdspladser på et kontinent med en hastigt voksende befolkning. Her er, hvad han tager med sig ind i det projekt fra sin karriere.

1. Udstrål ro
”Jeg mener, at en ekstremt afgørende parameter, både som menneske og som leder, er at udstråle ro. Når jeg siger det på den måde, er det, fordi jeg gennem tiderne har set rigtigt mange situationer, hvor dem, som har haft succes, er dem, der udviser ro, når et eller andet uforudset sker. Ser man på ulykker, sker de værste skader tit bagefter selv ulykken. Når man har rigtigt slemme bilulykker, klipper man tagene af bilerne, fordi du risikerer slemme skader, hvis du forsøger at hive folk ud af vragene.

Når virksomheder har deres nedture, hvad de alle kommer ud for på et eller andet tidspunkt, gælder det om at have ledere, der siger: ”Rolig nu. Lad os analysere situationen. Det kan tage en halv time eller 14 dage. Men vi går ikke i panik.” Den ro spreder sig i resten af organisationen, til andre på holdet, og det er guld værd. Samtidig har jeg set eksempler på, både hos andre og mig selv, at man får boostet sin kreativitet, når man tager den dybe indånding for at analysere situationen. Nogle gange får man paradoksalt nok skabt bedre løsninger, end man havde før.

I 2M Invest bevarede vi også roen. Og selvom det ikke lykkedes, fik vi jo rent faktisk skabt nogle muligheder, som andre så desværre ikke ville tage. Vi havde f.eks. en engelsk investor, som flere gange kom til København i sit privatfly og tilbød at redde 2M. Det var jo ikke sket, hvis vi var gået i panik. Det er et klart eksempel på, at det lønner sig at bevare roen.”

2. Nærvær
”Gennem mine 35 år med internationalt arbejde har jeg oplevet, at der rent faktisk eksisterer et globalt sprog. Og det er ikke esperanto, der var på tegnebordet engang. Nej, det er dit kropssprog. Jeg har mødtes med mennesker, hvor vi ikke kan tale direkte med hinanden, fordi jeg f.eks. ikke taler japansk og de ikke dansk, men vi har alligevel fået relationer. Vi har begge fået en fornemmelse af, at den anden er en ok person på grund af kropssproget.

Da vi i 1991 byggede en fabrik i St. Petersborg, blev jeg første gang konfronteret med vigtigheden af kropssprog. Nogle af mine superdygtige ledere sagde på et tidspunkt til mig, at i deres kultur er dit ansigt vigtigere end din underskrift. Jeg ved ikke, om jeg havde tænkt så meget over det inden. Efter den oplevelse havde jeg gennem 2M bl.a. en masse at gøre med Asien. Og det blev en del af min adfærd at være bevidst om nærvær, kropssprog og åbenhed overfor omverdenen.

Uanset om det er i St. Peterborg eller Nairobi gælder det, at hvis folk kan mærke, at du ikke er interesseret i, hvad de har at sige, er det hele lige meget. Når du spørger ’how are you?’, sætter du dig ikke til at tale i mobiltelefon, når folk svarer dig. Dit kropssprog viser, om du er nærværende.

Jeg er tit blevet spurgt, hvorfor jeg snakker med alle de mennesker hele tiden. Første gang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Det var jo bare noget, jeg gjorde. Bagefter gik jeg og tænkte over det.

Det ultrakorte svar er, at når jeg møder et nyt menneske, som jeg har gjort de sidste 13 år i Afrika, møder jeg en ny historie. Nogle gange kan den historie fortælles på et par minutter, nogle gange ender den aldrig, fordi lige med den person er der noget, som spiller rigtigt. Jeg møder folk på alle niveauer og fra alle kulturer ud fra, at der er en ny spændende historie at høre. Men jeg får kun historierne ved at være nærværende.”

3. Kommunikation og tid
”Jeg vil i virkeligheden gerne kommunikere om alting, men jeg har meget ofte et krav om, at der også skal være tid til, at tilhørerne forstår helheden. Når jeg skal beskrive det overfor mine kolleger eller medarbejdere, siger jeg ofte: ”Du kan få alt at vide, men det kræver, at vi sætter tid af til, at jeg kan komme rundt om det hele.”

Ellers svarer det til, at du kigger ind gennem et nøglehul og kan se noget af det, der er derinde. Din hjerne – sådan er vi bygget som mennesker – skaber et billede af resten af det, du ikke kan se. Her kan vi komme rigtigt galt afsted, altså som i meget slemt til skade, ved at drage nogle konklusioner, som er noget rigtigt skidt. Jeg er meget bevidst om, at man skal have det hele med. Man skal huske at sætte rammen, så helheden kommer med. Ellers nytter kommunikation ikke meget. Det hænger naturligt sammen med mit næste punkt.”

4. Vær bevidst om, hvad du ikke ved
”Når det handler om ledelse, gælder det om at være bevidst om, hvad man ikke ved. Min gamle ven Erik Rasmussen (stifter af mediehuset Mandag Morgen, red.) udtrykte det meget tydeligt, nemlig at den klogeste mand var ham, der vidste, hvad han ikke vidste. Det betyder nemlig, at man har mulighed for at kompensere for det. Det er helt rigtigt. Samtidig får du en anden troværdighed, fordi du ikke snakker løs om ting, du ikke har forstand på.

Jeg tror i øvrigt, at det er derfor jeg har haft en rimelig succes med at investere i teknologiselskaber, selv om jeg ikke har en ingeniørmæssig baggrund. Jeg har kun min uddannelse fra Handelshøjskolen. Selv om jeg havde en rimelig forståelse for, hvordan man kunne bruge teknologien, har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have andre til at undersøge det. Jeg har selv levet efter dette råd. Hvis jeg ikke forstår noget, skal jeg enten holde mig fra at investere i det, eller have – som jeg altid har gjort – fået folk til at gå det igennem. Helt tilbage fra de første investeringer har jeg vidst, at var det noget med trådløs teknologi, så var det ham og ham. Var det software, var det hende her. Og så videre. Den ydmyge respekt for min manglende viden har gjort, at jeg har kunnet navigere i det felt. Jeg fik andre til at trykprøve teknologierne, mens jeg kunne bidrage med viden om, hvordan man kunne udnytte det i markedet.”

5. Behersk både detaljer og visionen
”Når vi skal lede, skal vi både kunne tænke visionært og kunne detaljerne. Når jeg siger det, som egentlig lyder helt naturligt, er det rent faktisk ofte et problem. Tit ser man, at de to ting ikke følges ad. Sker det, bliver man en drømmer. Så kan vi sidde sammen på bænken nede på Bernstorffsvej og brokke os over, at vi havde en idé fem år før alle dem, som løb med idéen. Eller du kan blive nørden, der kigger på talkoder uden at bekymre sig om visionen eller de store perspektiver.

I ledelse skal man både kunne sætte det lange lys på, tænke tre-fem år ned ad banen, og samtidig være klar på, hvad vi skal nå konkret i netop denne uge. Det er en afgørende ledelseskompetence.

Som leder skal du selv have styr på begge dele, men er du smart, sørger du for at ansætte folk, der gør dig opmærksom på, når du glemmer det. Omgiv dig med mennesker, som er pisseirriterende, men de er en eller anden form for garant for, at det, vi ikke får gjort, bliver udført. Her kan man også tilføje, at det netop er en af grundene til, at vi som ledere ikke skal hyre kloner af os selv. Samtidig er det røvkedeligt. Du ved jo, hvad folk vil svare, inden de åbner munden.”

Lars-Peter Søbye: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Formand for Dansk industri, Lars-Peter Søbye, fortæller i dette toplederinterview om den udvikling, han har gennemgået som leder, fra han begyndte på karrieren som nyuddannet ingeniør til i dag som CEO for COWI og snarlig at blive farfar, til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge. ”Det er gået op for mig, at det at være CEO er noget, virksomheden giver én lov til for en tid. Så det er virksomheden, som er i fokus. Ikke dig som person”, siger han om en af sine læringer.

Både som menneske og leder har Lars-Peter Søbye, CEO for COWI og de sidste fire år formand for DI, lært, at når alt kommer til alt, er han – selv om han er topchef – ikke så vigtig, at det gør noget. At det ikke længere som CEO er tilstrækkeligt at sikre et godt afkast til virksomhedens ejere. I stedet er man nødt til at se ud over sig selv for at være med til at præge udviklingen ikke bare i Danmark, men også i resten af verden.

1. Du kan meget mere end du tror
”Lad mig begynde med dengang, da jeg kom ud fra Aalborg Universitet som nyuddannet ingeniør i 1985, hvor jeg kom ind i COWI. Jeg fik fornøjelsen at sidde sammen med to erfarne herrer, som havde været i virksomheden i en del år. Af de to lærte jeg, at den faglighed man kommer ind til, den forskellighed i kompetencer man møder på en arbejdsplads, gav mig en helt anden forståelse for sammenhængene i virksomheden.

Min egen mentor var en meget dygtig ingeniør, der hed Erik Pold. Ikke alene var han virkelig dygtig fagligt, han havde også en lang erfaring som projektleder. Det vil sige, at han havde overblikket over rigtigt mange ingeniørdiscipliner. Det gjorde, at han formåede at bringe helheder i spil i stedet for kun at have blik for sit eget fagområde. Altså når man kommer derhen, hvor man kan præstere ud over det, man egentlig troede, man kunne. Den oplevelse har jeg taget med mig hele vejen op til der, hvor jeg er i dag.

Når du mestrer det, kan du ændre virkelig meget. Jeg er f.eks. uddannet med speciale i bærende konstruktioner. Når du sætter en som mig sammen med folk med faglige kompetencer indenfor lydtryk, er vi i stand til at bygge konstruktioner, som kan stå for et rigtigt stort tryk, uden at mennesker får sprængt deres trommehinder.

Jeg blev sat til at arbejde med konstruktionen af de hangarer, som dengang skulle bygges til de nyindkøbte F16 jagerfly. Flyet skal kunne stå i en hangar med lukkede porte, startes indenfor, hvorefter portene åbnes for at sende det direkte i luften.

Det er svært at forestille sig trykket indenfor i de betonkonstruktioner. Jeg var rigtig dygtig til at arbejde med beton, men med det projekt lærte jeg at koble forskellige kompetencer sammen for at få det til at gå op i en højere enhed. Jeg vil helst ikke fremstå som en krigsmand, men det var det konkrete projekt, hvor jeg lærte den lektie.”

2. Lær at give slip
”I en alder af 33 fik jeg mit første lederjob, hvor jeg kom ind i den enhed, hvor også Erik Pold arbejdede. På det tidspunkt var det et stort tema, at mange skolebørn blev syge på grund af det usunde indeklima, som flade tage på skoler over hele landet medførte. Det marked havde jeg set, så jeg havde lært alt, hvad jeg kunne om flade tage. Det medførte, at COWI etablerede en afdeling, hvor jeg fik muligheden for sammen med 12 medarbejdere at afsøge, om der var muligheder for COWI indenfor det område.

Det lykkedes rigtigt godt for os over de første år. På et tidspunkt kom vi til en situation, hvor afdelingen var vokset til 25 medarbejdere, og da var det ikke længere muligt for mig at kende til alle projekter og detaljerne i dem. Her var jeg nødt til at gøre op med mig selv, om jeg ville holde mig til det rent faglige spor, eller om jeg ville vælge ledelsessporet. Hvis jeg tog det sidste spor, var jeg nødt til at indse, at det med at have de rigtige folk omkring mig, at have de rigtige kompetencer og at skabe diverse teams var vejen frem. Ellers skal du som leder være ekspert i alt, og dermed bliver du en begrænsende faktor, både for dig selv og for dem omkring dig.

I stedet skal du turde give slip og uddelegere. Måske er det kun mig, der gerne vil vide, hvad der foregår ned i detaljerne, men vælger du i din karriere ledelsessporet, skal du i stedet for de faglige detaljer sørge for at give medarbejderne mulighederne for at løse opgaverne. I stedet skal du sørge for at sammensætte teams med en tilstrækkelig diversitet. Det var det Erik Pold havde lært mig, nemlig at summen af de rigtige kompetencer er meget større end hver enkelt medarbejder lagt sammen.

For mig personligt handlede det meget om at få modet til at turde give slip. Det er jo ikke enten det ene eller det andet. Man skal kunne slippe det løs på en måde, så man er i stand til at korrigere for, at man måske kommer til at bevæge sig ned ad en forkert vej. Men gør man det rigtigt, vokser de enkelte medarbejdere med opgaverne.”

3. Tag tiden til at tænke
”Det begyndte den 9. november 1997. Da landede jeg i Oman som ny managing director for Golf-området. Jeg kom til et kontor, som bestod af både arkitekter og ingeniører. Når jeg så på den del af virksomheden, kunne jeg i hvert fald se en række ting, som man kunne forandre.

I stedet for at vælge at lave om fra starten, havde jeg derhjemme købt en bog til at tage notater i. Jeg havde besluttet, at de første tre måneder ville jeg ikke lave noget om, men jeg skrev det ned i min bog, når jeg så noget, jeg gerne ville have lavet anderledes.

Jeg skrev 21 ting ned, men da jeg efter de tre måneder satte mig ned for at se det igennem, kunne jeg se, at det var klogt, at jeg ikke havde lavet de 21 punkter om med det samme. Det ville have skabt kaos og ingen retning. Faktisk viste det sig, at der var gode forklaringer på nogle af de ting. I stedet valgte jeg at gennemføre to eller tre forandringer med det samme. Resten af ændringerne fulgte lige så stille efter hen ad vejen. Det lærte mig, at man skal reflektere over det, man ser, før man bare ændrer på det.

Så lige siden har jeg, lige så snart jeg ser noget, som man kunne gøre anderledes, taget tiden til at tænke det igennem i stedet for at ændre det med det samme. Det kan jo være, at der er nogle sammenhænge, man ikke lige ser med det første.”

4. Det handler om mere end at tjene penge
”Skal jeg tage mine ledelseserfaringer videre til det næste niveau som formand for Dansk Industri, handler det for mig om at tage samfundsansvar. Jeg har erkendt, at det ikke er nok bare at være CEO for en virksomhed, hvor man er ansigtet udadtil. Det er afgørende nu, at man også som erhvervsleder tør tage et ansvar i den samfundsdebat, der hele tiden foregår. Det oplevede jeg meget ved det sidste folketingsvalg, hvor DI var uden en administrerende direktør og jeg som formand kom i spil.

Her oplevede jeg, hvordan man skal tage ansvar for det samfund, vi lever i, ved at være med til at præge den retning, vi bevæger os. For mig er den erkendelse blevet styrket under COVID-19, hvor jeg har set og oplevet, at vi som erhvervsliv har stået helt anderledes sammen om at hjælpe samfundet om at komme godt igennem den livstruende sundhedskrise.

I dag er det ikke tilstrækkeligt blot at sikre et godt afkast til ejerne af den virksomhed, du driver for dem. Som CEO er du nødt til at styre virksomheden på bedst tænkelig vis, men det er ikke nødvendigvis kun at sikre højest muligt afkast til aktionærerne.

Det er også, at du er med til at sætte retningen, herunder at din virksomhed drives så grønt som muligt. At din virksomhed er så attraktiv som muligt for de dygtige medarbejdere, så de har lyst til at arbejde for dig. At du har en diversitet, der gør en forskel.”

5. Det handler ikke om dig
”Den femte erfaring er måske lidt anderledes, men det siger måske lidt mere personligt om, hvem jeg er. Jeg har følelserne med i alt det, jeg gør.

Jeg blev bedstefar for nu to år siden og bliver snart farfar i begyndelsen af august. Mange af mine venner havde længe sagt, at det var meget specielt at opleve. Jeg var så-dan lidt: Ja, ja, det er nok også rigtigt, men lad os nu se. Men jeg må bare erkende, at det har givet det sidste lag på min rejse som leder; en dannelsesrejse kan man vel sige. Det er gået op for mig, at det at være CEO er noget, virksomheden giver en lov til for en tid. Så det er virksomheden, som er i fokus. Ikke dig som person. Det at være formand for Dansk Industri er en mulighed, man har for at være med til at påvirke en retning for erhvervslivet og det omkringliggende samfund, så man kan være med til at skabe en endnu bedre verden.

Det man finder ud af på rejsen gennem de oplevelser, er, at livet kun er til låns.

Den erkendelse kommer med rollen som bedstefar og snart farfar. Det er den i hvert fald kommet for mig. Vi er her kun i en periode, hvor vi ikke kan tillade os at tage noget som helst for givet. Og vi skal bruge de muligheder, vi får, til at være med til at skabe bedre muligheder for ens børn og børnebørn end man selv havde.”

Lone Fønss Schrøder: Her er mine fem vigtigste ledelseserfaringer

Lone Fønss Schrøder har arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem i flere ”gamle” erhvervsvirksomheder som IKEA, Aker og Volvo Cars, men erfaringerne herfra kan også anvendes i hendes nuværende position som CEO i blockchain-selskabet Concordium med Lars Seier som hovedaktionær. Også her er det afgørende at finde de helt rette profiler hos nye ansatte: ”Jeg er meget opmærksom på at få frasorteret folk med narcissistiske eller psykopatiske personprofiler”, fortæller hun i dette interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

I rollen som CEO for Concordium, der har lanceret en ny blockchain (groft sagt en slags digital tingbog, red.) under navnet Concordium og snart en ny kryptovaluta, GTU, trækker Lone Fønss Schrøder på ledelseserfaringer opsamlet i virksomheder, der synes verdener væk fra de nye IT-teknologier, Concordium er født af. Hun mener dog, at hun kan anvende erfaringerne fra de ”gamle” virksomheder i den nye digitale verden.

1. Sæt et ordentligt team
”Når jeg siger, at det at sætte et team, er afgørende, handler det om at kende den enkelte person til bunds. Det har jeg taget med mig fra Maersk og IKEA. Og nu bruger jeg det i Concordium. Basalt set handler det om at teste den enkelte medarbejder, så du er klar over deres personlighed; hvordan motiverer man dem bedst muligt, og hvordan de arbejder. Samtidig skal man også teste deres kognitive niveau. Vi arbejder i Concordium med noget af verdens mest avancerede software, så her skal medarbejderne have et meget højt kognitivt niveau.

Du kan aldrig sige, at der er en ideel medarbejder. I alle tilfælde kommer det an på, hvad du skal bruge personen til. En jagerpilot skal have en noget anden personprofil end en kreativ reklamemand. Så du skal være meget bevidst om, hvad er det for et team, du skal have sammensat. For mig er det noget af det allervigtigste i ledelse.

Vi har valgt at benytte systemet Predictive Index til at teste medarbejderne, fordi det har en meget stor erfaringsbase. Med det system kan man teste personlighedsprofilen og intelligensniveauet – om vedkommende er detaljeorienteret, har sociale kompetencer eller er strategisk orienteret – så man som leder kan få klarhed over, om personen passer til lige det job eller til den diversitet i teamet, man gerne vil have.

Kobler man det med intelligensniveauet, altså det kognitive, får man et godt billede af den person. Kan hun eller han godt lide at træffe beslutninger, skal det helst være fulgt af en evne til at forstå konsekvenserne af de trufne beslutninger. Der findes mange forskellige systemer, men nu har jeg en god erfaring med lige det system. Vi brugte det meget i Maersk Air til at ansætte piloter. Når vi havde luftkaptajner, som i årevis havde præsteret godt – måske havde de fungeret som instruktører – brugte vi dem som idealprofiler.

Samtidig havde jeg den luksus i Concordium, at jeg stort set kunne sætte teamet fra starten. Det har gjort, at vi har været i stand til at levere et utroligt komplekst produkt på kort tid, som i dag står fuldkommen, som vi havde forestillet os, at det skulle være. Meget er foregået her under COVID-19, hvor vi sidder på de her endeløse videoopkald, hvor man skal finde en løsning på komplicerede problemer, uden det sociale element. Her har den måde, vi har sat teamet på været afgørende for, at det er gået så godt.

Det andet, jeg har været meget opmærksom på, er at få frasorteret folk med narcissistiske eller psykopatiske personprofiler. Hvis ikke man får sikret sig det, får det skabt nogle ekstremt usunde dynamikker for de folk, som arbejder omkring dem. Det er meget svært at fungere sammen med sådan en persontype i teamet. Det er vi også meget bevidst om, når vi sætter holdet.”

2. Skab et samlet mål alle kan forstå
”Det handler om, at man bygger et mål sammen, at man har en fælles vision. Jeg taler ikke om, at man skal trække noget ned over hovedet på folk, men at man sammen som virksomhed formulerer visionen. Med det har man et tydeligt mål at arbejde hen imod som organisation.

Skal jeg tage Concordium som et eksempel, har vi haft et ekstremt veldefineret mål, nemlig at vi skal levere en blockchain med de og de karakteristika. Det har vi nået. Det næste er at få vores token, altså vores kryptovaluta, børsnoteret. Som det sidste er det at opgradere vores software med forskellige nye funktionaliteter.

Selv arbejder jeg meget med at give mine medarbejdere et holistisk billede, så de ikke sidder hver for sig i en silo, men i stedet forstår, hvor deres del passer ind i helheden. Meget ofte er det netop de spørgsmål, som du ikke vidste eksisterede, der er vigtige. Det er ikke nok at kunne svare på de spørgsmål og analyser, du har foran dig. Arbejder du sammen med folk i et team, får du belyst tingene fra så mange sider, at de spørgsmål du ikke rigtigt fik stillet, også kommer frem.

Noget af det har jeg lært i Maersk. Her sad jeg i mange år i vores globale remuneration committee, hvor vi havde 130.000 mennesker igennem hvert år. Her fik jeg oparbejdet et grundigt håndelag for den slags sammen med vores superdygtige HR-folk. En af dem har jeg faktisk fået med mig i Concordium, så der er faktisk en rød tråd tilbage til mine helt tidlige dage i Maersk.”

3. Skal du arbejde i sekvenser eller parallelt?
”Denne erfaring handler i bund og grund om tiden eller det, som tit kaldes time to market. Der er tendens til, at man i virksomheder arbejder i sekvenser med først projekt nr. et, så nr. to osv. Men det er ikke altid, at der er en logisk forklaring på, at man arbejder på den måde.

Selvfølgelig er det fint, hvis et element skal være færdigt, før du kan bygge videre på det. Så er sekvenser udmærkede, men mange opgaver kræver det egentlig ikke.

I stedet kan man gøre det hele samtidigt, altså parallelt, så man er i stand til at levere mindre dele løbende. Man skal kort sagt være bevidst om, hvorfor man planlægger på netop den måde. Oftest er der måske tale om en mental begrænsning, man kommer til at lægge ned over sin planlægning. Noget som måske slet ikke var nødvendigt.”

4. Arbejd globalt og vær i bevægelse
”IKEA, Maersk og Volvo Cars er alle virksomheder, som har været i stand til at forny sig selv. Et godt eksempel er IKEA med deres democracy design og deres digitalisering. Det samme gælder også Volvo Cars. Hvis man kigger på 2010, hvor de nuværende ejere overtog virksomheden, var flagskibsproduktet en sedan som S90 med dieselmotor. Nu er vores flagskibe elektriske biler med autonomous driving-funktionaliteter. Den transformation er sket på ganske få år, så man er i stand til i dag at stå som en af de fremmeste producenter af elektriske biler.

Jeg har altid arbejdet i globale virksomheder. Jeg lever også selv globalt. Dengang jeg i 2013 var med til at udarbejde Danmarks eksportkanon, talte vi meget om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Eksporten af produkter er afgørende for Danmarks BNP. Det danske marked er så lille et marked, at de færreste store virksomheder kan leve af kun at servicere det danske marked. Med andre ord er det afgørende, at man som leder og virksomhed tænker globalt fra starten.

Så det at tænke globalt er for mig noget meget naturligt. Det har arbejdet med de virksomheder givet mig. Samtidigt er det med hele tiden at være i bevægelse også noget, jeg har taget med mig fra de store virksomheder, jeg har arbejdet for. Nemlig at din største konkurrent måske ikke engang er født endnu. Du kan slet ikke tåle at hvile på laurbærrene. I dag er man nødt til at agere som en stor virksomhed fra dag et. Det betyder rigtigt meget, at man ikke er nødt til at stoppe op for at kunne skalere virksomheden sidenhen.”

5. Udnævn din medarbejdere til chefer tidligt
”Generelt synes jeg, at man i de fleste virksomheder alt for ofte udnævner sine medarbejdere for langsomt. Man vægter lang erfaring alt for tungt, mener jeg.

Unge mennesker er branddygtige. Det er en anden ting, jeg taget med mig fra Maersk. Her udnævnte vi folk meget hurtigt. Jeg blev selv administrerende direktør som
28-årig. Jeg havde mange kolleger, der i en ganske ung alder sad som chefer i vanskelige markeder over hele verden. For os var det så naturligt, fordi der var tale om en virksomhed i ekspansion.

Jeg tror, at mange virksomheder ville udvikle sig hurtigere, hvis de udnævnte deres folk hurtigere. Så kunne de have nogle eksperter, som kunne være med til at hjælpe, hvis der er behov for det. De kan være ryggraden, hvis der bliver behov for det. Vil man ekspandere, skal man udnævne de unge meget hurtigere end i dag. Samtidig bliver du også i stand til som virksomhed at holde længere på dine talenter. Jeg tror, at i de kommende år vil der være virkeligt rift om talenter.”

Log ind