Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 39

Derfor bliver SWOT-analyser ofte noget bras!

Skal et emne analyseres til bunds, skal der en SWOT-analyse til. Sådan lyder en udbredt opfattelse, men desværre er der flere ting, der kan gå galt med SWOT-analyserne, så deres resultater bliver misvisende. Det forklarer strategihuset Vinderstrategi A/S i denne analyse, hvor der også er gode råd til, hvordan man kan undgå SWOT-analysernes faldgruber.

De fleste virksomhedsledere har stiftet bekendtskab med en SWOT-analyse – og de fleste har også arbejdet med en SWOT.
Men desværre bliver SWOT oftest en omgang bras. Det siger vi ikke kun, fordi vi får lidt ”kant”, men fordi der rent faktisk er tre store og væsentlige faldgruber ved SWOT-arbejdet som rigtig mange falder i.
Og det er oftest et hattrick på alle tre faldgruber.

De tre faldgruber kommer vi tilbage til, men inden vil vi først lige sætte scenen med hvad en SWOT egentlig er for noget. Og hvad er bedre end at genbruge formuleringen fra bogen, som Vinderstrategi®-konceptet bygger på, ”Strategi i vindervirksomheder”:

”SWOT-modellen er et analyseværktøj, som anvendes til at beskrive virksomhedens konkurrencemæssige og ledelsesmæssige situation – og der måles på såvel interne som eksterne faktorer.”

Nu, hvor er scenen sat, kommer vi til det, du har ventet på – begrundelsen for hvorfor din SWOT formentlig er noget bras. Tidligere skrev vi, at det var tre væsentlige faldgruber, som du skal være opmærksom på, når du arbejdet med SWOT.

De tre faldgruber i SWOT-arbejdet er:

1) SWOT bliver en brainstormingsmodel. Enten af dig selv eller nogle få medarbejdere. Det betyder i mange tilfælde, at den, som råber højst, får mest indflydelse på, hvad der står i SWOT’en, eller måske er det den med flest ”pomfritter på skulderen”, der får sin vilje. Hvis det er tilfældet, bliver SWOT’en stærkt unuanceret, og der er store chancer for, at I ikke er nået hele vejen rundt i alle hjørner og kroge i virksomheden. Med andre ord bliver SWOT’en baseret på mavefornemmelser, og ikke fakta.

2) SWOT’en er ikke prioriteret. De mange findings, som I kommer frem til, bliver ”kastet” ind i SWOT’en – og når I er færdige, har I ikke forholdt sig til, om nogle er mere kritiske end andre.

3) SWOT’en bliver en ”stand alone øvelse” og fremstår statisk. Der er ingen, der ved, hvad der skal stilles op med den efterfølgende, og så bliver den bare et flot værktøj, der ligger i skuffen. Et værktøj, som hverken bliver brugt eller genbesøgt.

Formålet med SWOT’en er altså ikke, at der bare skal fyldes noget i alle fire kasser, men at du skal forholde dig kritisk, når du analyserer på de fire elementer, og at du rent faktisk kan anvende den til noget, når du er færdig med den.
Men vi synes ikke, vi kan efterlade dig sådan her, uden at komme med et par råd til, hvordan du kan håndtere de tre faldgruber.

Tre måder at håndtere det på:

1) SWOT’en skal være en konklusionsmodel. Ud fra både de eksterne og interne analyser er et godt råd at udlede en række konkrete muligheder og trusler ud fra de eksterne analyser og udlede styrker og svagheder ud fra jeres interne analyser. På denne måde bliver SWOT’en en konklusionsmodel, som i højere grad baseres på reelle fakta, og ikke en brainstormingsmodel hvor den, der har flest stjerner, får kastet mest ind i den.

2) SWOT’ens enkeltstående elementer prioriteres ud fra en række objektive kriterier. Styrker og svagheder kan prioriteres ud fra deres indvirkning på de fire bundlinjer; kunder, samfund, medarbejdere og økonomi. Når det kommer til muligheder og trusler, kan de vurderes ud fra sandsynlighed, ressourcerne i virksomheden til at udnytte eller modstå dem, tidshorisonten og de økonomiske konsekvenser af mulighederne eller truslerne.
Ved at prioritere ud fra objektive kriterier bliver SWOT’en mere kritisk og realistisk, men også nemmere at forholde sig til.

3) SWOT’en gøres dynamisk ved at identificere relevante forandringsbehov. Ved at kombinere trusler med svagheder identificeres de initiativer, som virksomheden skal arbejde med for at undgå truslerne. Og ved at kombinere muligheder med virksomhedens styrker identificeres de initiativer, som virksomheden skal arbejde med for at udnytte sine muligheder bedst muligt. Nogle kender det også som en TOWS-analyse – og det er lige præcis det, vi gør her.

P.S. Vi medgiver at der selvfølgelig udarbejdes gode SWOT-analyser, og er du én af dem, der har udarbejdet en god SWOT, så håber vi at du tilgiver vores generalisering!

Artiklen er skrevet af strategihuset Vinderstrategi i november 2020.

Mauricio Graber: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Chr. Hansen-koncernens mexicanske CEO, Mauricio Graber, har arbejdet på flere kontinenter, og alle steder har bidraget med nye byggeklodser til hans ledelsesstil. Også Danmark: ”Da jeg kom til Danmark, så jeg, at om eftermiddagen var mange kontorer tomme. Men danskerne arbejder enormt effektivt og opnår mindst lige så gode resultater som i de samfund, hvor man først går hjem fra kontoret meget senere. Her lærte jeg at holde folk til regnskab for deres præstation i stedet for deres arbejdstid. Jeg tror, at den danske tilgang giver mere lykkelige og afbalancerede mennesker.” Læs her Mauricio Grabers åbenhjertige beretning om sine ledelseserfaringer, som han fortæller til fagredaktør Peder Bjerge.

Mauricio Graber, CEO for Chr. Hansen-koncernen, er som leder i den grad formet af en international ledelseskarriere. Han bringer erfaringer med til Danmark fra lederjob i lande som Mexico, USA, Brasilien og Schweiz. På den måde er hans ledelsesstil et miks af de bedste erfaringer fra flere forskellige ledelseskulturer, og det er der også kommet en anderledes tilgang ud af. Her er hans fem vigtigste ledelseserfaringer:

1. Vær ydmyg i hverdagen
”Det første, jeg vil pege på, er vigtigheden af at udvise ydmyghed, også når man stiller spørgsmål. For mig er det meget vigtigt som CEO, at alle ikke ser mig som den klogeste person i virksomheden eller som ham med alle svarene. I virkeligheden har jeg altid sagt, at jeg er omgivet af mennesker, som tilsammen er klogere, end jeg kan være. Som CEO skal man til gengæld kunne stille de rigtige spørgsmål og hjælpe andre omkring en til at finde de rigtige svar.

Her i Chr. Hansen gør jeg f.eks. meget ud af at tale med alle medarbejdere. Jeg holder rundbordsdiskussioner med medarbejdere, hvor jeg inviterer alle til at tale med mig. Før COVID-19 foregik det som samtaler omkring et bord, hvor alle medarbejdere i virksomheden kunne tilmelde sig. Og her i Danmark, hvor vi har et meget lige samfund, kunne det være alt lige fra vicedirektører til produktionsmedarbejdere, som gerne vil dele deres synspunkter. Under disse samtaler stiller jeg spørgsmål, som f.eks. hvordan vi kan skabe en god arbejdsplads. På den måde føler alle, at de har en mulighed for at får deres stemme hørt. Og det giver os mulighed for at opbygge tillid og dermed overkomme vanskelige situationer.

I begyndelsen var det vanskeligt for folk at indse, at, ’wow, ham den nye CEO virkelig mener det. Han er reelt tilgængelig. Når vi siger noget, lytter han efter.’ Når du som direktør viser, at du altså er tilgængelig og åben ved at tage kommentarer fra medarbejderne alvorligt, når de adresserer relevante problemer, så kan de se, at jeg mener, hvad jeg siger.

Når jeg tænker over, hvad der har gjort det muligt for mig at nå resultater, har det været kombinationen af ydmyghed og beslutsomhed. Det handler også om at være ydmyg, når man stiller spørgsmål til mennesker. Men det må ikke forveksles med at være tilbagelænet. Ydmyghed og lydhørhed udelukker ikke at have en stærk beslutsomhed.”

2. Autentisk lederskab
”Jeg nyder virkeligt at arbejde med andre mennesker, både professionelt og i det private. Ledere spiller en vigtig rolle med at udvikle talenter og forme virksomhedens kultur. Og der har vi her i Chr. Hansen anderledes lederudviklingsprogrammer, som bryder med den traditionelle tænkning. De handler meget om at give en leder en bestemt værktøjskasse og bestemte principper, som organisationen efterspørger. Ideen er som oftest at skabe den samme type ledere, som arbejder på samme måde. Det har aldrig vakt genklang hos mig, for hvis medarbejdere skal følge en leder, skal de føle, at den person er autentisk. Det er ikke nok, at vedkommende kan sige de rigtige ting lige ud af lærebogen.

I stedet for arbejder vi i Chr. Hansen med at udvikle ledere på en måde, som hjælper dem til at udvikle deres autenticitet. Vi hjælper dem med at lære sig selv at kende, ved at tale om deres styrker og svagheder. Det er meget vigtigt. Hvis en leder åbent tør vise, at han eller hun også kan blive bedre som leder, vil det få medarbejdere til mere villigt at følge denne leder. Den metode er blevet utrolig godt modtaget i organisationen. Den har gjort det muligt for os at skabe en generation af ledere, som bruger sig selv i deres omgang med medarbejderne.

Selv har jeg også mine egne svage og stærke sider. Jeg er jo født og opvokset i Latinamerika, så en af mine styrker er, at jeg virkelig kan lide at være sammen med andre mennesker. Det kan man også mærke i min lederstil. Jeg er meget lidt en ”lone ranger”-type, som sidder alene i mit kontor for at udvikle den store forkromede strategi: Jeg får ny energi ved at være sammen med kunder eller andre grupper af mennesker.

Et af mine svage punkter, som jeg gennem tiden har arbejdet på at komme ud over, er det latinamerikanske behov for at blive accepteret og værdsat. Men som CEO er man nødt til at blive respekteret, og man er nødt til at kunne træffe vanskelige beslutninger. Som CEO er man nødt til at have en vision og strategi for virksomheden, og det kræver, at man tager ubehagelige beslutninger hen ad vejen. Det betyder, at man skal føle sig komfortabel med at blive vurderet mere end andre.

Et godt eksempel på min egen udvikling som leder er fra før, jeg kom til Chr. Hansen. Jeg havde arbejdet i mange år for et schweizisk firma, hvor jeg havde været leder i Brasilien, hvor det var gået rigtigt godt. Så jeg var blevet forfremmet til at drive den globale forretning, hvorfor jeg flyttede til Schweiz. Efter at have udviklet den nye strategi, var jeg på en rundtur for at præsentere den for medarbejderne.

Havde det været i Latinamerika, hvor jeg havde præsenteret strategien for derefter at spørge medarbejderne, hvad de syntes om den, ville de sige, at den var fantastisk. Bedste præsentation nogensinde. Alle ville give mig komplimenter. Da jeg havde præsenteret strategien i Holland for medarbejdere fra Holland og Benelux, syntes jeg egentlig, at det var gået ganske godt. Bagefter fik vi en cocktail og lidt at spise.

Jeg spurgte en af de lokale folk, hvad vedkommende syntes om præsentation. Svaret var, at den var forløbet godt. ’Der er ingen tvivl om, at du er en god taler,’ blev der sagt. ’Det egentlige spørgsmål er, om du kan levere varen?’ På det tidspunkt var jeg ikke trænet i, at der blev stillet spørgsmål ved den slags. I dag ville jeg sige tak for, at du kunne lide præsentationen, men det er ikke mig, der skal levere. Det er os som virksomhed. Men det er et eksempel på noget, hvor man er nødt til at vokse, hvis man skal udvikle sig som leder.”

3. Diversitet og inklusion.
”Jeg ved, at da jeg som latinamerikaner blev udpeget som CEO for Chr. Hansen, sendte det et signal til medarbejdere i Latinamerika om, at de også har mulighed for at blive en CEO for en europæisk virksomhed. Så enhver udnævnelse, vi foretager, giver folk en grund til at tro på det. Når man tænker over diversitet og inklusion, uanset om det handler om nationalitet, køn eller andet, handler det om at fjerne barrierer for debat. Den bliver styrket ved, at det bliver muligt at tale på tværs af forskellige skel. Når jeg selv ser tilbage på beslutninger, jeg har truffet gennem tiden, har de haft en positiv indflydelse på diversitet og inklusion.

Specielt har en ligelig andel af køn en meget stor opmærksomhed i Danmark. Her mener jeg også, at vi som samfund er nødt til at gøre fremskridt. Jeg er meget stolt over, at vores bestyrelse består af et lige antal kvinder og mænd. Min egen karriere blev for alvor fremmet af at have en meget stærk kvindelig leder, som virkeligt troede på mig og gav mig min første stilling som chef.

Så det er virkelig noget, jeg finder meget vigtigt i mit lederskab. Det er utrolig vigtigt for mig, at vi har en kultur, hvor det er den enkeltes præstation og potentiale, som er det vigtigste, og ikke en kultur, hvor vi promoverer dem, som ligner os selv mest.

Jeg kan give et nyligt eksempel her fra Chr. Hansen, hvor vi skulle have en ny CFO. Den liste af kandidater, som jeg fik præsenteret af vores eksterne headhunter, var alle mænd. Jeg sagde, at det ikke var acceptabelt. Jeg ville have en liste med minimum to kvalificerede kvinder. Men det er meget svært at finde og rekruttere kvindelige CFO’er, så det trak ud.

Men jeg understregede, at hvis de ikke kunne levere varen, ville vi finde nogle andre, som kunne. Til sidst fik jeg en liste på fem mulige kandidater, hvor to var kvinder. Her valgte vi Lise Skaarup Mortensen, der kom hjem til Danmark efter otte år i udlandet hos Microsoft. Simpelthen fordi hun var den bedste i feltet. I sidste ende handler det om at gøre, hvad man siger, også når det gælder diversitet og inklusion.

Til gengæld tror jeg ikke på kvoter for mænd og kvinder. Jeg tror på at fastsætte det rigtige ambitionsniveau og etablere de rigtige redskaber for at nå disse ambitioner.

Med kvoter risikerer man at ødelægge det, man i sidste ende ønsker at opnå. Hvis man f.eks. kun ville antage kvinder eller folk fra minoriteter, som ikke nødvendigvis var de mest kapable kandidater, ville det skade troværdighed og troen på, at det nytter at præstere. Man er nødt til at finde den rigtige balance på det område.”

4. Kultur
”For mig er en virksomheds kultur fundamental for succes. Citatet om, at kultur æder strategien til morgenmad, er for mig fulkommen rigtigt. Alle de succesvirksomheder, jeg kender til, har en meget unik kultur. Og når en virksomhed vokser og udvikler sig, handler det for mig om kultur.

Her i Chr. Hansen har vi gjort den idé til virkelighed. Så enhver ny medarbejder, vi ansætter, har det til fælles med os, at de deler vores lidenskab, opførsel og måde at arbejde på. Samtidig uddanner vi alle i vores kerneværdier og -principper. Jeg er meget imponeret over, hvor godt det fungerer.

Jeg tror på, at alle, som kommer for at arbejde med os, er med på vores vision for virksomheden. Så jeg bruger meget tid på at tale om vores kultur, fordi vi vil være det bedste sted at arbejde. Vi vil være resultatorienterede. Men vi er også en virksomhed, som er bygget på teamwork og det at tage beslutningerne sammen.

Jeg tror ikke på, at du kan diktere en kultur i en virksomhed fra toppen og nedefter. Jeg tror på, at du kan udkrystallisere en kultur, hvis du hjælper folk i virksomheden med at sætte ord på kulturen. Det kan du så konvertere til nogle kerneelementer. Det er derfor, at vi i Chr. Hansen arbejder med nogle kulturelle drivere. Dem kan der være nogle spændinger imellem.

F.eks. ser vi os som både formålsdrevne og resultatorienterede. Imellem de to kan der være konflikter, men ved at tale om det, kan vi gøre vores kultur levende for os alle. Selvfølgelig kan kultur være ukonkret. Men du kan gøre det konkret ved at tale om det indbyrdes, eller når vi ansætter nye folk. Eller når vi overvejer at forfremme folk. Her skal de virkelig tro på de principper, som vores kultur bygger på. Vi bruger det også, når vi skal vurdere medarbejdernes indsats. På den måde kan vi gøre vores kultur levende i det daglige.”

5. Vær international
”Meget af min karriere som leder er formet af at bevæge mig udenlands, altså udenfor min comfort zone. Og jeg tror på, at ledere, som vil være ledere i globalt orienterede virksomheder, er nødt til at komme udenlands og bevæge sig udenfor de normale arbejdsopgaver. Man er nødt til at træde ud på ukendt land for at vokse og drage nye erfaringer.

Hvis vi tager udgangspunkt i mit eget eksempel: Jeg flyttede selv fra Mexico til USA, hvilket gjorde mig langt mere konkurrenceorienteret. Mit ophold i USA fik mig til at se, at det at være god ikke var godt nok. Jeg var nødt til at satse mere. Herefter flyttede jeg til Brasilien. Jeg er uddannet som ingeniør, hvad der gør mig meget struktureret.

I Brasilien lærte jeg at håndtere det uforudsigelige ved at være mere agil og fleksibel. Inden Danmark flyttede jeg til Schweiz, hvor jeg begyndte at forstå værdien af at overholde tidsfrister og have respekt for miljøet. Endelig i Danmark har jeg lært at sætte pris på den tillid, man har mellem mennesker. Og ikke mindst at tage hensyn til work/life-balance. Og alle de erfaringer kan man ikke gøre sig ved blot at læse en bog. Du er nødt til at prøve det på egen krop for at kunne gøre dem til en del af den måde, du er leder på.

Jeg er meget betaget af det danske arbejdsmarked, hvor begge voksne i en familie kan have en karriere på en meget ansvarlig måde. Jeg er opvokset med at være den første på jobbet om morgen og den sidste til at gå hjem. Så det var en smule anderledes for mig, da jeg kom her til Danmark og så, at om eftermiddagen var mange kontorer tomme. Danskerne arbejder enormt effektivt og opnår mindst lige så gode resultater som i de samfund, hvor man først smutter hjem fra kontoret langt senere. Her lærte jeg i stedet at holde folk til regnskab for deres præstation. Jeg tror, at den danske tilgang giver mere lykkelige og afbalancerede mennesker.”

Opgør med kendte branchestrukturer i kølvandet på Corona

Når coronakrisen engang ebber ud, vil de fleste brancher sikkert finde tilbage mod den gamle normal. Bl.a. vil rejsebureauerne igen tilfredsstille en stor efterspørgsel efter ferierejser. Men indenfor en stribe brancher vil der ske store forskydninger, vurderer McKinsey i en analyse.

Erfaringsmæssigt har kriser ofte den effekt i erhvervslivet, at de skiller fårene fra bukkene. De fleste virksomheder vil lide under de dårlige konjunkturer, og de vil opfatte det som naturligt. Ikke desto mindre er der altid nogle, som formår at benytte krisen til at vinde markedsandele, og de vil have styrken til at opkøbe svagere konkurrenter i kølvandet på krisen.

Tilsvarende betyder krisen nye muligheder for venture- og kapitalfonde, der ser det som deres opgave at få værdier frem i lyset ved at reorganisere og fusionere virksomheder. Mange af dem har masser af ledig kapital til opkøb. Og de vil kunne købe op til attraktive priser, fordi mange virksomheder før coronaens ankomst var handlet meget højt op i værdi.

Konsolidering er en af de 13 trends, som McKinsey gennemgår i en analyse , og som konsulenthuset ser vil præge tiden efter corona. De første syv omtalte vi i seneste udgave, og her følger de resterende fem tendenser:

Den bioteknologiske revolution tager fart. Gennem 2020 ventede verden utålmodigt på vaccinerne. Utålmodigheden blev kun større, da de var færdigudviklet, og EU tøvede nogle uger med godkendelsen, mens fabrikanterne løb ind i produktionsproblemer. Alt dette skygger for, hvor hurtigt begge parter har ageret, i forhold til, hvad de er vant til. Med de hasteprocedurer, vi nu har set i funktion, vil det f.eks. være oplagt, hvis der kommer et krav om hastegodkendelser af kræftmidler fra Genmab, der kan redde tusindvis af menneskeliv. Disse processuelle fremskridt kommer oven i de bioteknologiske fremskridt, der er sket.

Modernisering af sundhedssystemer. MERS-virussen ramte Sydkorea i 2015, og efterfølgende opstod der kritik af landets sundhedssystemer, der tydeligvis ikke var tilstrækkeligt forberedt på dén situation. Men man lærte af det, og det er en del af baggrunden for, at netop Sydkorea er et af de lande, der har klaret sig godt igennem coronakrisen.

En tilsvarende læreproces gennemgår de vestlige landes sundhedssystemer for tiden. I Danmark er det f.eks. et godt bud, at beredskabsplanerne i tilfælde af en epidemi vil blive noget skarpere, end de var for et år siden, og at de vil inkludere planer for en større og hurtigere opskalering af kapaciteterne på hospitalerne.

Øget momentum og nyt push for grøn omstilling.
Da verden for 10-12-år siden sidst skulle stimulere økonomien efter en krise, foregik det altovervejende gennem den finansielle sektor – dels gennem bailouts af banker, dels gennem centralbankernes QE-programmer, der fik værdipapirer til at stige i kurs. Denne gang er formen ganske anderledes: Over hele verden bliver der sat store beløb i grøn omstilling. Det gælder også lande, som man for få år siden ikke havde tiltroet den slags – f.eks. Kina, Indien og endda Nigeria.

De offentlige investeringer kommer oveni, at mange private investorer har vænnet sig til at kræve et grønt element, når de investerer, og at mange grønne teknologier har nået en modenhed, så de også økonomisk er gammel teknologi overlegne.

Tømmermænd i gældsplagede stater. For et år siden udtalte tidligere Fed-chef Janet Yellen, at den amerikanske stats gældsætning var ”komplet uholdbar”. I mellemtiden er hun blevet finansminister i Bidens regering – og hun skal håndtere en gældsætning, der nu er langt større på grund af hjælpepakkerne.

Tilsvarende fænomener ses over hele verden. Selv om staterne kan glæde sig over, at renterne aktuelt er ultralave, vil det være uforsvarligt bare at lade stå til. Så i fremtiden vil det være nødvendigt med skattestigninger og/eller offentlige besparelser, hvortil kommer tiltag for at øge vækst og produktivitet.

Modning af stakeholder-fokus. Før coronakrisen var der meget tale om, hvordan virksomheder kunne og skulle finde tilbage til et andet formål end blot det at tjene penge – altså at man skulle tjene sine stakeholdere i en bredere forstand. Under coronakrisen har der været diskussioner om, hvorvidt den styrkede eller svækkede denne tendens. McKinsey tror på det første og fremhæver, at stakeholder-fokusset ikke handler om at hoppe på den seneste nye woke mode, men om at opbygge tillid i sine omgivelser.

Nybegynder-CEO’en udspiller den mere erfarne CEO

At have mulighed for at headhunte en succesfuld topchef fra en tilsvarende virksomhed synes at være det oplagte valg, og den type ansættelser bliver mere og mere udbredte. I begyndelsen giver erfaringen også pote. Men på lang sigt er den udynamisk. På den lange bane præsterer førstegangstopchefer markant bedre afkast til aktionærerne, viser undersøgelse.

Det sker uhyre sjældent, at en fyret topchef får en ny stilling på samme topniveau. Bestyrelserne tør ikke ansætte ham eller hende, selv om den manglende succes i første job måske mest skyldtes uheld eller andre eksterne omstændigheder. Men måske er det i virkeligheden de erfarne og succesrige CEO’er, bestyrelsen skal undgå.

De præsterer nemlig væsentligt dårligere, anden gang de får chancen, viser en undersøgelse fra SpencerStuart. Det er et mindretal af CEO’er, der tidligere har været CEO i en anden virksomhed. Men i S&P 500-virksomhederne gælder det dog for 16 procent af topcheferne mod blot fire procent for 25 år siden. Tendensen til at hente en tidligere CEO er altså stigende.

Mere holdbare
Intuitionen vil da også tilsige, at en erfaren topchef er det bedste bud ved en nyansættelse. Men sådan er det altså langt fra. Det er nemlig begynderne, der klarer sig bedst. De leverer det højeste afkast til aktionærerne, og de holder også tre år længere på posten, end topchefer med tidligere erfaring gør. 97 procent af topchefbegynderne outperformer deres branche, mod kun 38 procent af de erfarne. Hele 70 procent af dem leverede et bedre afkast i deres første job end i deres andet job.

Det er ikke fordi erfaringen er ubrugelig. Gennem de første år klarer de erfarne sig bedst. De får hurtigt skåret omkostninger til, og de skal ikke bruge tid på at opbygge autoritet, hverken internt i organisationen eller overfor eksterne stakeholdere.

Autoriteten har de med i bagagen. Men denne autoritet kan også blive en sovepude. De bliver ikke tilstrækkeligt udfordrede, og så har de fri bane til at følge deres egne idéer. De vil ofte gå ud på at gøre det samme, som de gjorde i deres første virksomhed. Men da alle virksomheder jo er forskellige, vil det typisk ikke være det samme, der er brug for. Og så kommer det til at koste på afkastet. Denne mangel på nytænkning hos de erfarne topchefer manifesterer sig ofte allerede under ansættelsesproceduren.

Et typisk forløb er, at bestyrelsen gør sit forarbejde og identificerer de egenskaber, man ønsker sig hos en ny topchef. Men når man så sidder med tre-fem kandidater at vælge mellem, melder en risikoaversion sig: Værste scenarie er, at bestyrelsen kommer til at ansætte et flop. Det gør pludselig den erfarne kandidat, der allerede har vist resultater på en toppost, ekstra attraktiv. Men denne prioritering indeholder altså også det uudtalte budskab, at man hellere vil have sikkerhed end fornyelse.

Spørgsmålet om nytænkning eller ej kan også gøres op på en anden skala: Afvejningen mellem top- og bundlinje. Bundlinjen kan være det nemmeste at gå efter. Og det er typisk også det, den erfarne topchef stiler efter ved at beskærer omkostninger. Men i længden er det også farligt, hvis ikke virksomheden vokser på toplinjen.

Det lægger næsten alle nye topchefer vægt på – endda selv om de tiltræder i en krisetid. Omkostningerne har de sværere ved at styre, men det kommer efter nogle år. Og den tid, det tager dem at lære virksomhedens dynamik og organisation at kende, giver dem også lejlighed til at lægge mere gennemtænkte strategier.

Forskel på situationen
For bestyrelserne har undersøgelsen flere implikationer: De kan overveje, om den erfarne er det bedste valg, hvis der af den ene eller anden grund er brug for en overgangfigur. De erfarne topchefer leverer i gennemsnit det bedste afkast i deres fjerde år. I det femte år er de stadig på omgangshøjde med nybegynderne. Men derefter dykker deres værdiskabelse markant.

Men er man ude efter en langvarig ansættelse, skal man gentænke begrebet erfaring. Det vil normalt tælle som et plus ved de fleste rekrutteringer på et hvilket som helst niveau. Men på det absolutte topniveau er det altså et tveægget sværd.

Bestyrelserne skal altså i mindre grad tænke på, hvad den enkelte kandidat til topjobbet har præsteret i et tilsvarende job og i højere grad fokusere på, hvilken typer leder de ser som den bedste for virksomheden.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Profilen på den ”rigtige” digitale marketingdirektør

I den nye digitale verden har arbejdet med marketing fået langt flere facetter, og mange topchefer kæmper med at finde den rette direktør til at stå i spidsen for det. En prioritering af de mulige kvaliteter, som kandidaterne kan have, kan føre til et lykkeligere ægteskab mellem virksomhed og CMO’en, Chief Marketing Officer.

Hvis der er to personer i direktionen, som typisk taler forbi hinanden, så er det topchefen – CEO’en – og marketingdirektøren – CMO’en. Da det jo er førstnævnte, der sidder for bordenden, er det sidstnævnte, der enten bliver skubbet ud eller trækker sig, når relationen går helt skævt. CMO’en er den post i direktionen, der hyppigst bliver skiftet ud på, oplyser Bain & Company i en analyse , og ”levetiden” for en CMO er tilmed faldende – fra gennemsnitligt 31 måneder i 2017 til blot 28 måneder i 2018.

Alt for hurtige udskiftninger er naturligvis uhensigtsmæssige, og Bain & Companys budskab går derfor ud til topchefen. Det er nemlig som regel ham eller hende, den er gal med, lyder konsulenthusets budskab.

CMO’en får skylden
Konkret stammer en stor del af striden mellem CEO og CMO fra det forhold, at kunderne stadig er på vej over på digitale platforme – en verden som i sig selv er foranderlig. Det stiller stadigt nye krav til marketingindsatsen. CMO’en ved, hvor svært det er, og vil mønstre al sin faglighed.

Hvis det fungerer, er alt naturligvis fint. Men hvis det ikke fungerer, vil CEO’en tendere til at koge spørgsmålet ned til, om CMO’en når de ønskede resultater, og hvis ikke, da se sig om efter en ny.

Den opgave kan være mere end svær, for i mange brancher findes der endnu ikke nogen formel for, hvordan man gør i den digitale verden. Dermed er det heller ikke altid oplagt hvem, man skal sætte i spidsen for det. Det er ikke som for 20 eller 30 år siden, hvor f.eks. en virksomhed, der sælger forbrugsvarer, ”bare” skulle få lavet nogle gode tv-reklamer.

I sin søgning efter egnede kandidater vil CEO’en typisk se tre arketyper:

Den visionære, som er den første blandt de kreative i marketingteamet. I tv-reklamernes tid var det ham eller hende, som selv udtænkte, hvilken målgruppe der skulle rammes med hvilke budskaber, og som kunne have en god sparring om den konkrete udførsel med reklamebureauet. I nutiden vil den kreative selv udtænke, hvor på nettet man finder de potentielle kunder, og hvordan man rent faktisk får dem til at købe noget.

Den professionelle, som gennem første del af sin karriere har prøvet kræfter med alle væsentlige discipliner indenfor marketing. Det er en tilgang, som nogle af de allerstørste producenter af forbrugsforvarer, som Procter & Gamble og Coca-Cola, har sværget til, når de skulle rekruttere til øverste ledelseslag i marketingafdelingen.

Den digitale troldmand er den sidste arketype, som er kommet til. Det er typen, som kan sine digitale markedsføringskanaler på fingrene, og som også forstår teknikken bag dem, og dermed hvordan de kan udvikle sig. Nogle virksomheder er faktisk gået helt bort fra at have marketingdirektører – de ser det som en rent teknisk disciplin og ansætter i stedet en flok it-specialister, som f.eks. kan placeres under COO’en.

CEO’en, der er i færd med at rekruttere, vil ideelt set gerne have alle tre arketypers kvaliteter. Men den slags ideelle kandidater findes stort set ikke, så kunsten er at prioritere, ud fra, hvad situationen nu er. Bain & Company nævner nogle eksempler:

En kombination af den visionære og den professionelle kan være den bedste løsning, hvis virksomheden først og fremmest lever af sit brand, og det er det, som skal flashes og vedligeholdes. I det tilfælde er det mindre vigtigt, om den digitale markedsføring er optimal. Hvis kunderne kan lide markedsføringen, skal de nok finde produktet.

Hvis virksomheden omvendt skal erobre verden via nettet, kan en kombination af den visionære og den digitale troldmand være løsningen. Ulempen ved den er, at den kan være relativt dyr: Der mangler en til at holde styr på omkostningerne, og de enkelte tiltag vil meget ofte kunne måles som profitable i sig selv, så de er et argument for at bruge flere penge.

Er brandet veletableret og med mindre behov for vedligeholdelse – som det typisk gælder for virksomheder med kunder, der køber relativt sjældent – er kombinationen af den professionelle og den digitale troldmand værd at fokusere på.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Gode råd til det virtuelle jobinterview

Under coronakrisen er mange jobinterviews, selv på højt niveau, foregået elektronisk via video. Det kan godt fungere. Men kandidater skal være opmærksomme på en række forskelle til et interview, hvor man sidder i samme lokale. Denne guide, som vejleder jobsøgerne, kan også bruges i forbindelse med videomøder i andre sammenhænge.

Under coronakrisen har mange vænnet sig til arbejdsmæssige videomøder, og det har været en overraskelse, hvor godt det fungerer. Men hånden på hjertet: Det virtuelle møde har også sine alvorlige begrænsninger. Og sidder man alligevel i samme ejendom, ville man altid vælge det fysiske møde.

Svaghederne ved det virtuelle møde kommer ikke mindst til udtryk i forbindelse med jobsamtaler. Dem har der også været mange af coronakrisen, og måske vil man også efter denne se, at flere jobinterviews – selv i henseende til topstillinger – vil foregå via Zoom eller Skype.

Rekrutteringsfirmaet Odgar Berndtson har udarbejdet en guide , der skal klæde jobansøgeren på til dette interview. Men guiden er i virkeligheden også relevant for alle andre, der skal sælge noget via et virtuelt møde. Det er jo også vigtigt at fremstå godt, hvis man taler med f.eks. en potentiel storkunde.

God forbindelse
I udgangspunktet skal det rent tekniske virke. Det kan forekomme indlysende. Men det gør et dårligt indtryk at rode med det tekniske, mens andre venter. Båndbredden skal også være tilstrækkelig. Hvis forbindelsen ”hakker” vil pointen med videoen forsvinde og måske endda virke negativt, for så vidt billedsiden fryser på et dårligt billede. Man skal også tænke over, hvad modparten ser og hører. Det vil sige, at man skal finde et rum med en passende baggrund, og at man måske skal klæde sig anderledes, end man ville gøre til et fysisk møde. Man kan eventuelt tjekke med en ven eller familiemedlem, hvordan stedet virker.

Man skal også sørge for ikke at blive forstyrret undervejs af telefoner, børn eller andet. Der har været historier om, hvordan man under lockdownen pludselig blev mindre formelle, og det f.eks. bare var hyggeligt, når der var familie i baggrunden hos en af mødedeltagerne. Men som verden åbner igen, vil man nok vende tilbage til formalia, specielt under jobsamtaler.

En stor ulempe ved de virtuelle møder er, at mange detaljer går tabt. Man ser ikke indretningen af lokalerne, og man får ikke de små sociale detaljer med, som kontakten mellem interviewerne i de mindre formelle øjeblikke, hvor der f.eks. skænkes kaffe.

Dermed mister man som jobsøger også nogle kilder til at vurdere virksomhedens kultur. Dette tab må man forsøge at råde bod på gennem research inden interviewet. Dette kommer oven i den research, man også ville foretage ved et fysisk møde, og som der naturligvis stadig er behov for, selv om mødet er virtuelt.

Mere kantet
Når interviewet er i gang, skal man være opmærksom på, at det virtuelle møde på nogle måder er anderledes end det fysiske. F.eks. er det her ikke så oplagt at bladre tilbage til en introduktion. Derfor skal man være opmærksom på de informationer, man får undervejs.

Man skal gøre sig umage med at tale klart og holde øjenkontakt – fra skærmarbejde er vi vant til at lade øjnene flyde, som det passer os. Men den vane skal man prøve at lægge fra sig, når der er et menneske i den anden ende. Det virtuelle møde vil være mindre frit end de fysiske. Der vil være behov for struktur, og at man ikke afbryder hinanden (som f.eks. når man kommer i tanke om en pointe, man glemte at få med, og venligt afbryder den, der har fået ordet efterfølgende). Denne stivhed gør det også sværere at kommunikere personlige træk og interesser.

Man kan eventuelt tydeligt lægge denne del i første del af interviewet, således at alle værdsætter det, men også forstår, at man herefter går over til den mere formelle del. Nogle af ulemperne ved det virtuelle møde opvejes af, at det til gengæld er mere acceptabelt at følge op med spørgsmål og præciseringer. Ved det fysiske møde forventes det i højere grad, at deltagerne har fulgt med og afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål og misforståelser undervejs.

Efter det virtuelle møde er det tværtimod god stil at sende en e-mail, hvor man i kort form noterer mødets konklusioner, sådan som man opfatter dem, og hvor man opsummerer egne, vigtige budskaber.

Megatrends i tiden efter corona: Den ”nye normal”

Efter finanskrisen talte man om den ”nye normal”, der var opstået i kølvandet på den finansielle rystetur. Coronakrisen vil igen ændre på denne normal – og dermed den omverden, erhvervslivet agerer i, vurderer konsulenthuset McKinsey, der peger på 13 trends, vi vil opleve på mellemlangt og langt sigt – og i nogle tilfælde helt uden synlig udløbsdato.

Forbrugerne genvinder optimismen og prøver at genvinde det tabte. Nedlukninger har givet forbrugerne anledning til en række besparelser, f.eks. på rejser og restaurantbesøg. Men usikkerheden har også i sig selv motiveret til at holde på pengene. Når corona ikke længere er hovedtemaet, vil de igen mere sorgløst bruge penge, og specielt på de ting, de har måttet undvære. Billedet vil dog variere fra land til land. Der vil være mindst optimisme i lande med en stor andel af ældre, f.eks. Frankrig, Italien og Japan, hvor også coronaens eventuelle sene bølger vil ramme hårdest.

Normalisering i turistindustrien, men ikke i erhvervsrejser. Fritidsrejser er et af de goder, som forbrugerne formentligt hurtigt vil vende tilbage til. Det understøttes også af erfaringerne fra Kina, hvor pandemien havde sit første udbrud, men hvor man tilsyneladende siden har undgået nye smittebølger. Men erhvervslivet forventes at bruge de nye erfaringer med digital kommunikation til at spare rejseudgifter. Professionelle rejser stod inden pandemien for over halvdelen af rejsebranchens omsætning og 70 procent af dens fortjeneste.

Et boom i iværksætteri. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og under coronakrisen er der opstået rigtigt mange nye ideer, specielt indenfor it og sundhed. Det har givet sig udslag i stiftelsen af usædvanligt mange nye virksomheder, hvor finanskrisen til sammenligning havde den stik modsatte effekt. Tendensen er især tydelig i USA, måske fordi hjælpepakkerne her har været fokuserede på at kompensere tabt indkomst frem for tabt arbejdstid. Men også i flere europæiske lande har man i efteråret set mange nye virksomheder, hvoraf nogle med tiden kan vokse sig store.

Digitalisering sætter fart i den fjerde industrielle revolution. Før coronakrisen var virksomhederne langsomme til at tage ny teknologi til sig. Sådan var selvopfattelsen langt fra dengang. Men sådan fremstår det ovenpå den hastige udvikling, der er sket gennem 2020. Mange virksomheder har taget nye digitale redskaber til sig, og måske har de også lært sig at lære, så de har nemmere ved at tage f.eks. kunstig intelligens i brug. I så fald vil det give et produktivitetsspring, der igen kan føre til en periode med højere økonomisk vækst.

Indkøbsvaner er ændrede for altid. I USA steg nethandlen i første halvår lige så meget, som den var steget i hele det årti, der var gået forud. Det er bare et eksempel på, i hvor høj grad forbrugerne har flyttet deres indkøb online. Nogle af dem vil formentlig finde tilbage til de fysiske butikker, men langt fra alle. Dermed er det alvor for de brands, der ikke har lært sig at sælge direkte til slutbrugerne – og det er der mange, der ikke har. En del bliver også holdt tilbage af, at forbrugerne er mindre loyale mod brands, når de handler online. Derfor er specielt de stærke brands ikke glade for at medvirke til yderligere at skubbe til den vaklende butikshandel.

Leverandørkæder bliver lagt om. En enstrenget leverandørkæde er sårbar – det har mange virksomheder erfareret under coronakrisen, og flere andre forhold gør dem motiverede til at fordele indsatsen på flere heste.

For det første har de ved nærmere analyser set, at det faktisk jævnligt sker, at en leverandør må lukke ned i uger eller måneder, f.eks. på grund af strejker. For det andet får lønforskelle mindre betydning, når processer automatiseres. Og for det tredje er der fordele ved at have leverandører i geografisk nærhed, så man nemmere kan samarbejde med dem om f.eks. nye produktserier.

Nye arbejdsformer har fået et skub fremad. Det meget hjemmearbejde siden coronaens indtog kom ikke ud af det blå. Også inden pandemien diskuterede man nye organiseringer med forskellige former for fjernarbejde. Nu har man praktiske erfaringer med det. Men netop omkring praktikken er der meget at gøre endnu, bl.a. beslutninger om, hvor meget kontorplads man får brug for, og hvordan den skal indrettes.

Sten Thorup Kristensen

McKinsey omtaler de 13 trends i gennemgangen af nye trends efter corona. Denne artikel beskriver de syv første trends, mens de øvrige seks vil blive omtalt i næste udgave af ØU Ledelse.

Trends: Ti tech trendenser ved indgangen til 2021

Læs her om de ti vigtigste tech-trends i 2021, som konsulenthuset Bain gennemgår. Blandt andet denne overraskende nydannelse: Computerspil vil blive en vigtig del i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser.

Fænomenet med ny software til at administrere fravær er en af ti tech-trends, som Bain har identificeret under coronakrisen, og som konsulenthuset beskriver i en guide :

Decentral kunstig intelligens. Under coronakrisen har cloudløsninger fået lidt af et gennembrud. Men clouden er i sidste ende et stykke hardware, og det samme er den infrastruktur, der leder data til og fra den. Den øgede trafik har således ført til flaskehalse og overbelastninger, som brugerne har oplevet som langsom forbindelse. Kapaciteten kan forøges ved at lade decentral kunstig intelligens styre trafikken. Teknologien kan også kombineres med Internet of Things, så der er kunstig intelligens ude ved den enkelte sensor.

5G revolutionerer produktion. Også de kommende 5G-netværk vil øge kapaciteten i infrastrukturen, og det nye netværk ventes samtidig at være meget mere stabilt, end 4G er det. Det vil gøre det anvendeligt i mange fysiske processer, hvor pludselige dataudfald er uacceptable – f.eks. når læger skal styre en operation på afstand.

Smartphones optimerer forsikringer. Nu, hvor vi alle går med en smartphone, er det teknisk muligt for forsikringsselskaber at følge meget af vores adfærd og dermed lave forsikringsprodukter, der tager bedre højde for vores individuelle risiko. I første omgang tænkes det brugt til bilforsikringer, hvor man kan belønne gode bilister og motivere de dårlige til at blive bedre. Samtidig vil man kunne advare kunderne om farlige situationer og modtage skadesanmeldelser få minutter efter, at skaden er indtruffet.

Kunstig intelligens i den finansielle sektor. Måske er der hjælp på vej til hvidvasksekretariatet, der modtager en syndflod af indberetninger fra bankerne, der for en sikkerheds skyld anmelder selv små uregelmæssigheder: Med nye systemer, baseret på kunstig intelligens, vil det være langt nemmere at identificere reelle forsøg på svindel. Systemerne vil – mere fredeligt – også kunne bruges af banken til at forudsige, hvilken type produkter en ny kunde vil være interesseret i.

Sikkerhed ved adgangskoder. Meget hacking foregår ved, at hackeren bryder ind i selskabets såkaldte active directory, hvor adgangskoder findes. Denne type hackere har fået nemmere vilkår under coronakrisen. Derfor må virksomhederne opruste med ny software, der hurtigt kan spotte indbruddet.

Ledelse af personalets fravær. Fravær på grund af sygdom eller andet er en stor omkostning, særligt i nogle sektorer. I detailhandlen kan en butik måske nok holde åbent med to i stedet for de sædvanlige fire medarbejdere, men servicen, og dermed salget, bliver derefter. Nye it-systemer gør det nemt for store koncerner at overskue, hvor de har ledig arbejdskraft og hvilke omkostninger, det vil indebære at flytte en medarbejder midlertidigt.

Teknologi i sundhedssektoren. Hvordan skulle en app dog kunne hjælpe til med at hele et sår? Jo, ved hjælp af billedgenkendelse kan den se, om der er begyndende betændelse i såret. Med denne information kan lægen eller sygeplejersken hurtigt finde den rette behandling.

Computerspil i ansættelsesprocesser. Langt de fleste på arbejdsmarkedet spiller spil på pc eller mobil, eller har gjort det. Det kan HR-afdelinger udnytte under ansættelsesprocesser: Ansøgerens resultater vil fortælle om hans kvalifikationer, erfaringer, sociale og kognitive evner osv. Dette op til et punkt, så man i princippet ikke mere behøver bede om eksamensbeviser eller anbefalinger. Spilscoren vil fortælle, hvad ansøgeren kan.

Fra eje til leje. Coronakrisen har været skidt for tjenester som Airbnb og Uber. Men princippet fra deleøkonomien vil overleve: Der er store fordele ved at leje et produkt frem for at købe det, og det vil sprede sig til andre kategorier af produkter. Med det vil også følge selskaber, der håndterer infrastrukturen, f.eks. returnering af produktet efter brug.

Reduktion af fødevarespild. Det anslås, at 30 procent af verdens fødevarer ender med at blive kasseret – mange af dem allerede i butikkerne. Nye digitale redskaber kan hjælpe med at få dem solgt til rabatpris, så kunderne f.eks. kan stille sig i kø til at købe en given vare tæt på udløbsdatoen.

Sten Thorup Kristensen

Finn Helmer: Her er mine vigtigste ledelseserfaringer

Gennem de seneste årtier har erhvervsmanden Finn Helmer arbejdet som leder og iværksætter i den danske og udenlandske teknologiverden. Han stod for et spektakulært milliardsalg af NKT-virksomheden Giga i 2000, som gjorde ham berømt, og han oplevede at miste alt ved en konkurs knap 15 år senere. Læs hans vigtigste ledelseserfaringer, som han har fortalt til fagredaktør Peder Bjerge.

Hvad lærer man som leder af at gå fra succes til konkurs? Om nogen må erhvervsmanden Finn Helmer kunne svare på det spørgsmål. Han tog alle danske overskrifter, da NKT-koncernen i marts 2000 solgte datterselskabet Giga for knap 10 mia. kr. Som direktør for selskabet fik han selv godt 330 mio. kr. ud af handlen.

Efter en karriere i den amerikanske Intel-koncern investerede Finn Helmer stort i bredbåndsvirksomheden ComX, som han gik personligt konkurs med i 2013. I dag er den garvede IT-mand bestyrelsesformand i en række mindre teknologiselskaber.

Ikke unaturligt fremhæver han som det første vigtigheden af at forstå netop teknologi, hvis du skal begå dig som leder i dagens marked, hvor digital forståelse bliver stadig vigtigere.

1. Du skal have teknisk viden
”Som det første skal du have teknisk viden, når du går ind i en teknologivirksomhed. Jeg er selv uddannet civilingeniør i elektronik. Og det niveau skal du have som leder, fordi du skal forstå, hvad der sker i virksomheden. Og du skal forstå detaljerne, når du skal tage beslutninger.

Når du kan se sådan en som mig gå ind i en virksomhed som Giga, der ikke tjener penge, og et år senere tjener den penge på bundlinjen, er det for mig et tegn på, at mange af de ledere, der arbejder med teknologivirksomheder, simpelthen ikke er dygtige nok. De forstår ikke, hvad de har med at gøre. Og det går i sidste ende ud over de ansatte i virksomheden. Det er jo synd. En leders ansvar er netop at lede virksomheden frem til, at den kan tjene penge. Som oftest går lederne galt i forhold til tre ting. Det første er at skabe et team.

Det vender jeg tilbage til. Men den anden fejl er, at de ikke forstår teknologien. Og fordi de ikke forstår den, tager de en masse forkerte beslutninger. Den sidste fejl, jeg ofte ser, er, at de ikke forstår markedet. Det kan man se som et hav med store bølger. Her skal du følge bølgerne. Hvis du ikke gør det, risikerer du at ryge under vandet. Og det er ikke altid lige sundt. Du skal forstå at bevæge dig i forhold til markedet.

Forstår du teknologien, er du i stand til at følge markedet. For godt ti år siden holdt regeringen f.eks. en konference om udviklingen indenfor telekom. Her gik en TDC-direktør på talerstolen for at sige, at ingen dansk familie ville nogensinde skulle bruge en internetforbindelse med en hastighed på mere end 4 Mbit/s.

Bagefter gik jeg op på talerstolen og talte for, at vi skulle gå efter at give danskerne hele 10 Gbit/s, altså mange gange hurtigere internet. I dag kan vi se, hvem der fik mest ret. Det er selvfølgeligt meget sjovt. Men det viser for mig, at der er en total mangel på forståelse for, hvad teknologi betyder for markedet.”

2. Du skal være uddannet indenfor salg
”Du skal nemlig forstå, hvad markedet beder om. Det kræver, at man er uddannet indenfor salg. Når du går ind i en virksomhed, vil du meget ofte stå i den situation, at produkterne ikke er tilpasset det, markedet efterspørger. I virksomheden synes medarbejderne, at deres produkter er enormt smarte. Men det er fuldkommen ligegyldigt, at du synes, at dit produkt er fantastisk, hvis markedet mener noget andet. Så du er nødt til som leder at kunne vurdere, hvad der sker derude blandt kunderne.

Ud over min ingeniøruddannelse er jeg selv uddannet indenfor salg. Efterfølgende lærte jeg gennem 10-12 år i praksis, hvordan man forhandler og taler med kunder.

I begyndelsen af min lederkarriere var jeg ansvarlig for Texas Instruments’ salg af memory (hukommelsesenheder til computersystemer, red.) i Skandinavien, Holland og Belgien. Her prøvede jeg for første gang at forhandle med alle de store virksomheder. Her sad jeg ofte og hørte, hvilke problemer de havde. Og ganske tit var det nemt at finde tekniske løsninger på deres problemer, hvor Texas Instruments, sjovt nok, passede ind. Det er jo underholdende at tale om i dag. Men min pointe er, at det også var en mesterlære i, hvad markedet vil have. Det skal du bruge, når du bagefter går hjem for at tilpasse dine produkter.”

3. Vær menneskekender
”Du skal have en træning i at forhandle og tale med folk, så du kommer til at tale med dem på deres niveau. Du må ikke hive dem op på dit niveau.

Det jeg mener med det, er, at man ofte ser nogle ledere, som selv synes, at de er frygteligt gode, og derfor taler de ned til folk. Og det er den bedste måde at ødelægge et team på. Så er man helt sikker på, at det team aldrig kommer til at fungere ordentligt. Du skal forstå at tale til folk på en måde, så du gør dem til et hold.

Konkret har det for mig betydet, at jeg som leder en gang om ugen har stillet mig op på en papkasse for at fortælle, hvad der skete i virksomheden; hvor er vi på vej hen den næste uge eller næste måned. Og var der nogen, som havde gjort et eller andet bemærkelsesværdigt f.eks. i forhold til en kunde, skulle de selv op for at fortælle, hvad der var sket. Her gælder det om, at deres kolleger både kan skåle med dem, sige tillykke, og klappe ham eller hende på skulderen.

Når først teamet er skabt, kører det egentlig af sig selv. Folk bliver en del af den begejstring over, at de får tingene til at ske. I Giga fik vi kunder til at prøve teknologi af, som lå på kanten af, hvad der var teknologisk muligt.

Da det lykkedes, eksploderede alt, hvad der hed værdi og løn. Det bedste jeg har prøvet i mit liv var at dele 1,7 mia. kr. ud blandt mine ansatte. De havde kæmpet for det. Men det lykkedes, og alle medarbejdere blev millionærer. Men de arbejdede ikke for pengene. De arbejdede for målet. Og det gælder alle de virksomheder, jeg har været med i. Man arbejder ikke for penge. Man arbejder for et mål.”

4. Vær hudløst ærlig
”Det at tale rigtigt til mennesker hænger tæt sammen med den fjerde erfaring, nemlig at jeg har lært at være hudløst ærlig, særligt når jeg fortæller om virksomhedens situation og økonomi. I nogle af de virksomheder, jeg er gået ind i, er der jo ingen penge. Så har jeg sagt meget klart til medarbejderne, at der er ingen penge, så vi må ikke bruge nogen penge.

I den situation gælder det nemlig om at holde på de ansatte, så man kan blive ved med at udvikle virksomheden. Her skal vi have folk til at yde noget ekstra for at udvikle virksomheden i den nærmeste fremtid. Så jeg spørger dem typisk meget direkte, om de vil være med. Og der har jeg endnu ikke oplevet, at de ikke har sagt ja.

Da jeg kom til Giga, sad der fire ingeniører, en sælger og en kontordame/økonomiansvarlig. Jeg blev ansat som direktør for en virksomhed, der havde fået 15 mio. kr. fra NKT til at udvikle forretningen. Den skulle producere integrerede kredsløb. Da de 15 mio. kr. var brugt, skyldte virksomheden yderligere 3,5 mio. kr.

Der sad de så, og i en tid hvor det ikke lige var til at få et nyt job på arbejdsmarkedet. Ind fra højre kommer i februar så ham der Finn Helmer, der havde fået at vide, at virksomheden gik supergodt; at de ville lave en omsætning på 12 mio. allerede i første kvartal det år, jeg kom til. Det lød jo meget spændende.

Men efter et par uger fandt jeg ud af, at der ingen produkter var, og at der ingen kunder var. Ovenikøbet stod vi med den gæld på 3,5 mio. kr., så vi kunne heller ikke få leveret det, vi skulle bruge. Så gik jeg op til bestyrelsen og sagde, at der er ikke en krone tilbage i forretningen. Der er ingenting at drive virksomheden videre for. Bestyrelsen blev naturligt nok i tvivl om, om Giga overhovedet skulle fortsætte.

Da jeg kom hjem, satte jeg mig sammen med medarbejderne omkring et bord over en kop kaffe og lidt chokolade. Jeg sagde til dem: ’Det her ser ikke godt ud. Situationen er sådan og sådan. Det jeg kan love jer, er to timers overarbejde hver dag, som I ikke får en krone for. I skal arbejde, så det står ud af neglene, men hvis I vil være med, prøver vi. Men I skal selv sige ja eller nej. Siger I nej, bliver vi alle afskediget. Jeg så rundt om bordet, og de sagde alle ja. Og de sagde ja med hjertet. De ville det her.

Så jeg gik til bestyrelsesformanden og bad ham om at låne syv mio. kr., som han ville få tilbage om et par år. Ikke før. Til gengæld lovede jeg ham en omsætning det år på 14 mio. kr. og næste år 24 mio. kr. Hvis jeg ikke kunne levere de tal, skulle de fyre mig: ud ad vagten.

Hvis jeg til gengæld leverede de lovede tal, var det mig, der bestemte, og jeg orienterede bestyrelsen, der ikke måtte blande sig i, hvordan jeg drev virksomheden. Det tog dem tre måneder at beslutte sig. Så kiggede jeg på de ansatte og sagde: Nu løber vi stærkt. Og det gjorde de: vi nåede 14,1 mio. kr. det første år. Det andet år nåede vi 24,8 mio. kr. Vi tjente penge på bundlinjen det første år.”

Log ind