Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 3

Guide: Sådan opnår du den første bestyrelsespost

Jagten på den første bestyrelsespost er ikke uden udfordringer: Der er mange kandidater, få åbne bestyrelsesposter – og så skal man være et match både på kvalifikationer, kulturelt og socialt. Konsulenthuset Spencer Stuart rådgiver om, hvordan man maksimerer sine chancer for at opnå en bestyrelsespost.

At skrive bestyrelsesmedlem på CV’et er noget mange erhvervsledere stræber efter at opnå. Men det er ikke alle, som det vil lykkedes for, da bestyrelser ændrer sig langsomt, og udskiftningen er konsekvent lav.

Alligevel er chancerne for udefrakommende større end tidligere. Sammensætningen af bestyrelser har nemlig gennemgået en stor udvikling. Headhunting-processen er blevet langt mere målrettet og professionel. Hvor det tidligere har været meget netværksbaseret, er der i dag en større bevidsthed om at finde det rette match gennem en mere professionel søgeproces.

At finde det rette fit til bestyrelseslokalet handler ikke kun om, hvilke perspektiver, man kan tilbyde, hvilke fagkompetencer, man besidder, eller hvilken baggrund man kommer fra. Mindst lige så vigtigt er det, om man passer ind – både personligt og kulturelt – og om man kan spille bold med de andre bestyrelsesmedlemmer.

Faktisk kan interviewprocessen ofte ses som en generalprøve på, hvordan man vil fremstå i bestyrelseslokalet, hvor både kompetencer og kemien med resten af bestyrelsen er afgørende.

Mulighederne for at få en bestyrelsespost er altså begrænsede. Så hvordan forbereder man sig bedst muligt på at få en bestyrelsespost i hus? Det har Spencer Stuart undersøgt nærmere:

1) Forbered dig grundigt. Som ved ethvert jobinterview bør man forberede sig grundigt. Man bør gøre sig klog på virksomheden og dens bestyrelse, branche, forretninger, risici og muligheder. Det kan man blandt andet gøre ved at lytte til de seneste kvartalsvise analytikermøder, gennemgå virksomhedens nyeste pressemeddelelser og regnskaber, forstå hvordan virksomhedens og konkurrenters aktie har udviklet sig over de seneste par år og kontakte branchefolk med indsigt.

2) Lær om menneskene. At kende baggrundene på ledelsesteamet og bestyrelsesmedlemmer kan hjælpe med at forstå, hvordan man selv vil passe ind. Hvilken værdi man kan tilføre, hvilken rolle og ansvarsområde man kan forvente at udfylde.

Man kan udforske virksomhedens hjemmeside om corporate governance og se nærmere på listen over nuværende bestyrelsesmedlemmer, deres biografier, retningslinjer og vedtægter. Derudover kan man se på topledelsen og deres biografier, komitéerne, antal bestyrelses- og komitémøder, bestyrelsesmedlemmers honorarer og gennemgå seneste stemmeresultater for at se hvordan landet ligger.

3) Hvordan kan du bidrage? Når alt kommer til alt, handler det om hvilken værdi, man kan tilføre. Man bør reflektere over, hvordan man kan bringe værdi til bestyrelsen og gøre den stærkere. Netop dette bør være i fokus i en interviewsituation – ikke ens personlige gevinst ved at indgå i bestyrelsen.

Det er en fordel at bruge specifikke eksempler fra tidligere karriere til at besvare spørgsmål om, hvor man kan hjælpe til og komme med indsigter.

Spencer Stuart lister en række spørgsmål, som med stor sandsynlighed vil komme på banen, blandt andet: Hvorfor er du interesseret i at indgå i denne bestyrelse? Hvilken værdi mener du, du kan tilføre denne bestyrelse? Hvad er dine forventninger til at sidde i denne bestyrelse? Hvad er dine vigtigste professionelle højdepunkter? Hvordan vil dit ekspertiseområde hjælpe os med at udvikle virksomhedens langsigtede strategi?

4) Er der et match? Ikke at forglemme er dette en gensidig proces. Vurderingen foregår fra begge sider. Man bør føle sig nogenlunde sikker i sine beslutninger, når man siger ja til samarbejdet, da bestyrelsesarbejde generelt er et flerårigt engagement.

I den anledning kan det være en god idé at få afklaret, om der er grobund for et positivt samarbejde, som begge parter vil få noget ud af. Man kan spørge om følgende: Hvorfor overvejer I at tilføje mig til bestyrelsen? Hvad er jeres onboarding-proces? Hvordan vil I beskrive bestyrelsens kultur? Hvad har været de mest udfordrende spørgsmål, som denne bestyrelse har stået overfor, og hvordan har bestyrelsen håndteret dem? Hvordan vil I beskrive dynamikken mellem bestyrelsen og ledelsesteamet?

MAL

Guide: Hvad nu hvis ”ny normal” bliver til ingen normal

En krise kommer næsten pr. definition som en overraskelse, og i hvert fald kan man ikke forudsige, hvad den næste krise mere præcist kommer til at handle om. Alligevel er det muligt at gøre noget for at øge sandsynligheden for, at man har et team, der kan håndtere situationen.

Ordet krise er kommet på mode. At dømme efter hvad folk siger, befinder vi os i en sump af klimakrise, energikrise, logistikkrise, ulighedskrise, diversitetskrise, plastikkrise og meget andet, som man kan google sig frem til, hvis man mangler tidsfordriv en søndag eftermiddag.

Den amerikanske tænketank The Conference Board vurderer i en guide, at vi står i en æra, hvor det ikke giver mening at tale om ”en ny normal”, som man gjorde efter finanskrisen: Der er slet ingen normal mere. De giver virksomhederne syv råd til, hvordan de skal navigere i denne æra.

Om vi faktisk lever i en tid med mange kriser og rystelser, kan man filosofere over. Meget opstandelse handler i virkeligheden om ting, man frygter skal ske, men som man glemmer igen, når de ikke sker alligevel.

Eksempelvis er der mange gange advaret om en nært forestående lavkonjunktur gennem det seneste tiårs uafbrudte højkonjunktur. Vi blev ramt af coronaen, men i årtierne forinden var der vel en håndfuld andre nye virale sygdomme, som hver især fik meget omtale og vakte stor bekymring, men som aldrig kom til vores del af verden.

Men ubestrideligt er det, at kriser kommer hen ad vejen, og at det er godt at bygge en solid organisation til at modstå dem. Så her er de syv råd fra tænketanken:

Vær beredt på simultane kriser. Alle store virksomheder har i dag skuffeplaner for, hvad de gør i tilfælde af definerede kriser, f.eks. som følge af naturkatastrofer, it-kriminalitet eller recession. Men man skal også forberede sig på, hvad der sker, hvis flere af disse kriser optræder samtidigt. Ser man en risiko for et hackerangreb, som det vil koste dyrt at rydde op efter, må man også tage højde for, at det kan ske under en finansiel krise, hvor det er svært at skaffe finansiering til formålet.

Vær sikker på, at bestyrelsen har kriseerfaring.
Virksomhederne bliver i forvejen tudet ørerne fulde af råd om kompetencer og profiler, som bør være repræsenteret i bestyrelsen. Men det vil være gavnligt, hvis man også har bestyrelsesmedlemmer, som har erfaring med at håndtere kriser. Den gode nyhed er, at efter coronaen er der mange kandidater, der har den kompetence på CV’et.

Vær sikker på, at bestyrelsesmedlemmerne har tid til at passe opgaverne. I hvert fald i USA har det under coronaen været et konkret problem, at mange bestyrelsesmedlemmer, der pludselig skulle være med til at træffe store beslutninger, dårligt havde tid, fordi de var optaget af kriseledelse i deres daglige arbejde. Man skal altså ikke have alt for mange bestyrelsesmedlemmer, som i en normal situation kun lige akkurat kan klare alle de opgaver, de har påtaget sig. Så knækker elastikken under en krise.

Evaluer krisehåndteringen undervejs. Efter en krise er det logisk for bestyrelsen at evaluere, hvordan den har håndteret situationen. Men det er bedre, hvis man også kan overkomme det undervejs – bl.a. fordi det i de fleste tilfælde er svært at afgøre, hvornår krisen er slut.

Læg vægt på, at topchefen indgyder tillid til stakeholdere. Enhver krise skaber sine store ledere – dem, som signalerer, at de har en fast hånd på roret og ved, hvor deres land eller virksomhed skal hen. Det er svært, grænsende til umuligt, at vurdere om kandidaterne til CEO-posten vil have disse egenskaber i en konkret krise. Men man kan vurdere kandidaternes evne til at kommunikere med diverse stakeholdere.

Planer for ”arvefølge” i ledelsen skal være klar. Dette er en generel anbefaling, som også gælder uafhængigt af kriser. Men i en sådan bliver det ekstra vigtigt, at man har afløsere parat, ikke bare til CEO’en, men også til de øvrige koncerndirektører. Krisen i sig selv kan gøre det nødvendigt at skifte ud, som hvis en direktør blev ramt af corona. Men det kan også vise sig, at direktørerne er uegnede i den trængte situation.

Overveje at udvide krisestaben. Washington og Beltzer har undersøgt de krisestabe, virksomhederne satte i spidsen for at håndtere corona, og det viser sig, at selv om de i høj grad handlede om at sikre personalet, var der kun HR-chefer i hver anden krisestab. Dem, som normalt arbejder med risikostyring, var endnu sjældnere medlemmer. Det forekommer uhensigtsmæssigt.

Sten Thorup Kristensen

Topbanner CEO Udsyn
Download gratis White Paper om CEO-Udsyn 2025 til 2030

Kvinder rekrutteres i familien

Der er kommet flere kvinder i bestyrelseslokalerne i danske virksomheder. Det har ikke mindst lovkravet fra 2012 medvirket til. Større virksomheder skal fastsætte måltal og udarbejde politikker for en ligelig kønsfordeling i deres topledelser, typisk bestyrelser.

Og det er lykkedes. Men et nyt ph.d. studie fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet viser nu også, hvor kvinderne så kommer fra. Og konklusionen er ifølge ph.d. Esther Chevrot-Bianco meget overbevisende, at kvinder med familiære bånd til siddende bestyrelsesmedlemmer og direktører har mere end dobbelt så stor chance for at blive rekrutteret.

”Ser du på potentielle kvindelige kandidater, der alle er højt kvalificerede, så er det kvinderne med familieforbindelser, som har fået lettet vejen til bestyrelseslokalet, mens situationen er uændret for alle de andre,” forklarer hun.

Dermed har loven nok skabt flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men spørgsmålet er, om det er de mest kompetente kvinder, der nu sidder i bestyrelseslokalerne.

Studiet sætter spørgsmålstegn ved den reelle effekt: I stedet for at understøtte bredere mangfoldighed i bestyrelserne og lette vejen for alle kvalificerede kvinder har loven især banet vejen for flere familierelaterede bestyrelsesudnævnelser.

I studiet viser hun, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer med familieforbindelser til siddende bestyrelsesmedlemmer og administrerende direktører steg efter 2011, og dermed sluttede en faldende tendens i årene forinden.

Også før reformen var det en afgørende faktor for kvindelige bestyrelsesmedlemmer at have familiære forbindelser. Før reformen havde en tredjedel af kvinderne familieforbindelser til bestyrelsesmedlemmer eller administrerende direktører før deres bestyrelsesudpegning, mens det blot var 10 procent blandt mændene. Reformen har forstærket denne forskel.

”Det er en risiko. Sammenligner man kvalifikationerne hos kvindelige bestyrelsesmedlemmer med og uden familieforbindelser, har dem med forbindelser en tendens til at være mindre kvalificerede målt på uddannelse og topledererfaring,” siger Esther Chevrot-Bianco.

Årsager

Hun mener ikke, at rekrutteringen af kvinder gennem familieforbindelser er et forbigående fænomen.

”De store forskelle mellem kvinder og mænd indikerer kraftigt, at kvinder generelt er meget mere afhængige af familienetværk. Det var også tilfældet før indførelsen af kvoten, men den nye kvote har forstærket mønstret. Forskellene tyder også på, at mange kvinder mangler adgang til traditionelle forretningsnetværk og er afhængige af familienetværk for at kunne kompensere.”

Hun peger på, at en af årsagerne kan være, at virksomhederne for at spare tid og penge har trukket på deres familienetværk.

Hun mener derfor, resultaterne bør lægge op til en diskussion om, hvordan man sikrer en bredere kvinderekruttering. For rekruttering gennem familierelationer og andre nære sociale netværk kan både forfordele mere kvalificerede kandidater og påvirke bestyrelsernes generelle kompetencer negativt.

 

Kvoter

Som mulige modtræk peger Esther Chevrot-Bianco også på mere gennemsigtige ansættelsesprocesser som en vej at gå. Regulering kan f.eks. sikre, at virksomheder offentliggør ledige bestyrelsesposter, herunder kvalifikationskriterier, inden de udnævner nye bestyrelsesmedlemmer.

”Hvad vi ikke bør gøre, er at konkludere, at kvoter som sådan er dårlige. Loven har faktisk øget andelen af kvinder i bestyrelser, hvilket er et klart fremskridt. Men på kort sigt har kvoter nogle utilsigtede konsekvenser, vi må håndtere.”

Henrik Denta

 

Læs hele undersøgelser her: https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/10/kvinder-i-bestyrelser-det-bliver-i-familien/

CEO-interview Karlstromer: Fleksibilitet afgørende i kriser

Opgiv at forudsige fremtiden. I stedet er evnen til at agere hurtigt og fleksibelt selv som en stor koncern med tusinde medarbejdere afgørende i en økonomisk usikker virkelighed, lyder det fra GN Store Nords CEO Peter Karlstromer i dette interview. Men hvordan gør man det i en virksomhed med mere end 155 års akkumuleret historie, kultur og ikke mindst bureaukrati, spørger Økonomisk Ugebrevs Peder K. Bjerge.

Peter Karlstromer, CEO for GN Store Nord, fremhæver, at det første man som topleder – eller mellemleder – skal gøre sig klart, er, at ledelse handler om at mobilisere energi og mennesker til at bevæge sig i den samme retning. I løbet af det år, han indtil nu har bestridt posten som øverste operativ chef for den danske teknologikoncern, har han derfor brugt tid sammen med resten af ledergruppen på at diskutere de tre vigtigste faktorer for GN som virksomhed.

”Den første er at være virkelig optaget af kunderne. Det betyder, at man er nødt til at få alle medarbejdere til at udvise en ægte interesse for kunderne, forstå deres forretning, deres behov og også markederne bredt set – både hvor de er i dag, men også hvad vi mener vil ske i fremtiden. Det er her, det hele starter.

Den anden er generelt, men endnu vigtigere i dag med den usikkerhed vi står midt i, at få ting til at ske, at få eksekveret. Du kan tænke nok så mange fine og gode tanker. Men det nytter intet, hvis du ikke er i stand til at eksekvere. Altså hvis du ikke har en handlingsorienteret kultur og ledelse, betyder det ikke noget, hvor godt dit tankesæt er. Det kræver en enkel organisationsstruktur. Ellers er det ikke muligt for os at handle hurtigt. Vi skal have en kultur, der stræber efter enkelhed og undgår overdrevet bureaukrati.

Den tredje er god ledelse af mennesker. I sidste ende er vi omkring 7.000 mennesker, og vi har cirka 1.000 ledere. Vi skal virkelig sikre, at de er gode ledere, der inspirerer deres teams og sikrer, at vi får de resultater, vi ønsker. Vi har godt 1.000 teams i GN, hvor det er afgørende, at teamlederne forstår, hvor vi er på vej hen som virksomhed, hvor det er enkelt for dem at arbejde godt sammen.”

Hvordan kan man undgå bureaukrati til fordel for fleksibilitet i en virksomhed som GN med en 155 års historie bag sig?

”Du har helt ret. Hvis du ser på de markeder, hvor vi er til stede, er vi ikke den største virksomhed i alle disse sektorer. Vi skal være store nok til at være slagkraftige, men vores styrker skal være smidighed, hurtighed og eksekvering.

Vi indførte en ny styringsstruktur for cirka et år siden, hvor vi tog det gamle høreapparatfirma og lydfirma og skabte en koncernstruktur, hvor jeg blev udnævnt til koncernchef. Vi brugte det som en platform til at stille en masse vigtige spørgsmål: Hvordan skal vi operere? Og hvordan kan vi operere på en enklere måde?

Jeg mener, at vi virkelig har forenklet vores styring og den måde, vi tænker om vores virksomhed. Jeg tror, at retningen er tydeligt sat. Og vi har gjort nogle meget gode fremskridt. Men vi har stadig en del arbejde foran os for at nå derhen, hvor vi får fuldt udbytte af vores størrelse og kompetencer på tværs af virksomheden på en ubureaukratisk måde. Så det er noget, vi bruger meget tid på sammen. Især med mit ledelsesteam for at sikre, at det er gennemført i hele organisationen i alle kerneområder.”

Hvordan går du rent praktisk til værks for at skabe en enklere organisation?

”Jeg kan give dig et eksempel. Tidligere havde vi flere teams, der alle arbejdede med produktion, logistik og forsyningskæde. Nu har vi oprettet ét globalt team, der forsøger at finde fællesnævnere, så vi ikke gør tingene på så mange forskellige måder. Vi ser også på grænsefladerne mellem vores data- og driftsorganisation og vores tre divisioner – kommunikationsløsninger til virksomheder, udstyr til gaming og høreapparater. Vores kunder i disse tre markeder stiller selvsagt meget forskellige krav. Men i vores udvikling af den bagvedliggende teknologi er der mange fællesmængder. Vi forsøger at sikre, at disse grænseflader er så enkle som mulige.

Her er det vigtigt at sætte tonen fra toppen. Noget af det kan løses i topstrukturen, men derefter handler det om at bede vores medarbejdere om at komme med idéer til, hvordan vi kan blive hurtigere og mere enkle. Jeg tror, vi er godt på vej i den rigtige retning, men vi kan blive endnu bedre.”

Og det er ikke noget, man kan gøre natten over, formoder jeg?

”Det er nok både en forbandelse for gamle virksomheder og store virksomheder. Det sker meget nemt, at der opstår komplekse arbejdsgange, hvis ikke ledelsen presser på i den modsatte retning for at undgå det. Nu prøver vi virkelig at gøre den enkelhed til en styrende tanke i den måde, vi arbejder på.”

Som den tredje vigtige faktor for, at virksomheden fungerer godt, nævnte du i begyndelsen god ledelse som afgørende. Hvordan fremmer man det konkret ned gennem organisationen?

”En forudsætning for dette er at definere, hvad vi mener med god ledelse. Som jeg nævnte i begyndelsen, har vi diskuteret det meget i mit ledelsesteam, den øverste ledelse. De tre punkter, jeg opsummerede for dig, er faktisk, hvad vi vil holde alle ledere ansvarlige for.

Vi kalder det endda vores ledelsesforpligtelser. Det handler om passionen for vores kunder, ledelse med fokus på handling og at få tingene til at ske. Vi opsummerer det i sætningen ”Embrace to win”, som handler om stærk, inkluderende ledelse blandt folk i teams, så de kan bidrage. Det betyder, at vi med godt lederskab ønsker at skabe en mangfoldig arbejdsplads, der tiltrækker de bedste talenter over hele verden, herunder kvinder, mænd, nationaliteter osv., og sørge for, at de bliver værdsat for deres individuelle styrker og bidrag og arbejder godt sammen.

Vi har defineret det godt og lanceret det blandt de øverste 200 ledere i vores virksomhed. Kort efter har vi udvidet det til alle vores ledere, som udgør omkring 1.000. Nu gennemfører vi mange samtaler om dette, mange træningssessioner, og som i alle virksomheder bruger vi det som et vigtigt parameter, når vi ansætter eller forfremmer folk. Vi forsøger også at give hinanden feedback: Hvor står vi her? Hvad gør vi godt? Og hvad kan vi gøre bedre? Jeg tror, det handler meget om at skabe et fælles sprog og sige, at dette er, hvad god ledelse er. Det tager selvfølgelig tid, før alle lever op til denne standard, men vi støtter folk undervejs for at sikre, at de kan udvikle sig som ledere i denne retning.”

I vores serie med toplederinterviews har Klaus Holse, formand for Dansk Industri, peget på, at hans generation af top- ledere står i en uvant situation med geopolitisk og økonomisk usikkerhed. Hvad mener du om den pointe?

”Jeg tror, der er meget sandhed i det. Klaus er en klog mand, som også er næstformand i vores bestyrelse. Jeg læste også den artikel. Den var interessant. Jeg mener, at det er rigtigt, at der er nogle meget stærke kræfter i verden, der har skabt mere usikkerhed end tidligere.

Jeg vil undlade at kalde det en krise. Det er nok ikke sådan, jeg tænker på det, men mere som usikkerhed, hvor vi skal tage højde for flere ubekendte, end der har været i meget lang tid. Og jeg tror, at det virkelig har fået os til at spørge os selv, hvordan vi kan øge fleksibiliteten i vores forretningsmodeller for at sikre, at vi kan navigere bedre og hurtigere i denne noget usikre tid.

Min pointe er, at det er meget svært at sige, hvad der vil ske de næste tre, fem eller ti år. Vi forsøger at håndtere det ved at sikre, at vi har mere fleksibilitet i vores forretningsmodeller end måske tidligere.”

Hvilken krise eller udfordring i denne virksomhed har du lært mest af?

”Bredere betragtet er det i de virkeligt vanskelige tider, at man lærer meget. Her vil jeg fremhæve den første globale krise, hvor jeg var en mere senior leder, nemlig finanskrisen i 2007-2009. På meget kort tid gik verden fra en følelse af sikkerhed til en hel del usikkerhed med hensyn til det globale økonomiske miljø. Det fik mig til at tænke meget og reflektere meget. Jeg fik en dybere erkendelse af vigtigheden af fleksibilitet og evnen til at navigere i det eksterne miljø.

Hvis jeg så ser på GN, har vi i dag fået en stabil virksomhed, hvor vi er bevidste om de muligheder, vi har foran os. Men da jeg kom ind i virksomheden, havde den flere vanskeligheder. Vi kunne ofte læse i nyhederne om dem. Der var en vis usikkerhed blandt medarbejderne om, hvor vi var på vej hen: Hvordan skal vi tænke om vores virksomhed? Hvor godt eller hvor dårligt står det til, essentielt set?

For mig blev det ret hurtigt klart, at det er vigtigt med meget ærlig og direkte kommunikation både internt og eksternt om, hvor vi står, og hvordan vi tackler udfordringerne. Det gav folk håb om, at der var en vej frem. Jeg tror, vi har opnået det i høj grad over de sidste 12 til 18 måneder, og jeg føler mig meget godt tilpas med det.”

Peder Bjerge

Top AI-performers har seks særlige unikke træk

AI, kunstig intelligens, har fået meget opmærksomhed – rigtig meget. Men for mange virksomheder er det stadig svært at finde den reelle værdi i anvendelsen. Konsulenthuset Boston Consulting Group ser på, hvordan de dygtigste topledere og virksomheder formår at høste frugterne.

Masser af erhvervsvirksomheder har investeret, ansat medarbejdere og lanceret pilotprojekter inden for AI. Men kun 26 pct. af virksomhederne har endnu fundet ud af at bruge AI til at skabe faktisk merværdi.

Undersøgelsen viser, at det samlede aktionærafkast er 60 pct. højere, og de opnår 40 pct. højere afkast på investeret kapital. Disse virksomheder excellerer også på ikke-finansielle faktorer, såsom indsendte patenter og medarbejdertilfredshed. De er AI top-performers, og de har seks karakteristiske træk, der adskiller dem fra andre.

1) De fokuserer både på kerneforretning og støttefunktioner. En almindelig misforståelse er, at AI’s værdi hovedsageligt ligger i at effektivisere og reducere omkostninger i støttefunktioner. Men faktisk ligger den største værdi i kerneforretningen. Her genererer topperformers 62 pct. af værdien.

2) De er mere ambitiøse. Forventningerne til vækst fra AI i 2027 er for topperformers 60 pct. højere end andre virksomheder. Derudover forventer de at reducere omkostninger med næsten 50 pct.

Tre fjerdedele af de mest visionære virksomheder fokuserer på innovation i kerneforretningen. Til sammenligning gør kun 10 pct. af andre virksomheder det – og hvis de overhovedet bruger AI, er det primært til at forbedre produktiviteten.

3) De investerer strategisk i nogle få højt prioriterede muligheder. Topperformers forfølger i gennemsnit ca. halvt så mange muligheder som andre. De fokuserer altså kun på de mest lovende initiativer og forventer mere end dobbelt så stort afkast af investeringen i 2024 sammenlignet med andre virksomheder.

4) De benytter AI både til at reducere omkostninger og skabe indtægter. Næsten 45 pct. af topperformers anvender AI til at reducere omkostninger på tværs af afdelinger, sammenlignet med kun 10 pct. af andre virksomheder.

5) De fokuserer mere på mennesker og processer end på teknologi. Topperformers investerer 10 pct. af deres ressourcer i algoritmer, 20 pct. i teknologi og data og 70 pct. i mennesker og processer, hvilket ifølge BCG er de vigtigste faktorer der understøtter succes.

6) De har meget hurtigt rettet fokus mod Gen AI. Topperformers bruger både prædiktiv AI og Gen AI – og de er hurtigere til at indsluse det, hvilket åbner op for muligheder inden for content creation og sammenspil mellem andre værktøjer og platforme.

7 trin mod AI-værdi

Top-performers baner vejen for AI, men andre virksomheder kan stadig nå at indhente dem. Efter at have set på tilgangen til ekstra værdiskabelse hos de førende virksomheder, har BCG samlet en række råd til, hvordan man hurtigt og effektivt kan skabe værdi af AI:

1) Topledelsen skal gå forrest og sætte en modig strategi. Man bør være forberedt på at støtte op om initiativerne over flere år.

2) For at maksimere den potentielle værdi af AI bør man udvikle en afbalanceret portefølje af initiativer. Det kan omfatte effektivisering af daglige processer, transformation af hele forretningsfunktioner og nye forretningsmodeller.

3) Fokusér på få initiativer med stor effekt. Start eventuelt med implementering af ét til tre tiltag med høj ROI, der er lette at implementere.

4) Man bør sikre, at den nødvendige infrastruktur for disse initiativer er til stede. Især med hensyn til IT-systemer og adgang til data.

5) Identificér, hvor der mangler viden, og investér i at lukke en eventuel kløft. Det kan være nødvendigt først at fokusere på teknologiske og datarelaterede udfordringer, men kompetencer relateret til mennesker og processer er også vigtige.

6) Sørg for, at implementeringen fokuserer på hele transformationen – både mennesker og processer. Dette inkluderer at udvikle nye arbejdsmetoder, talenter, forny processer og forbedre beslutningstagning.

7) Sørg for at sikre ansvarlig implementering af AI i alle initiativer ved at skabe gennemsigtighed, kontrol og ansvar. Dette hjælper med at overholde etiske retningslinjer og lovkrav samt håndtere forretningsrisici.

MAL

Guide: Fem skridt til at gøre diversitet til økonomisk aktiv

Med manglen på arbejdskraft er diversitet gået fra at være Nice to Have til at være Need to Have. For mange virksomhedsledelser er det en brat opvågnen, for det er ikke en opgave, de bare kan udlicitere. Hvis de mener det alvorligt, er de nødt til at begynde hos sig selv.

Diversitet, både i relation til køn, alder og andre parametre, er et stort emne i samfundsdebatten, og der er utvivlsomt mange virksomheder, der ser det som en del af deres CSR-politik.

Argumenter om, at det også er vigtigt for at tiltrække arbejdskraft og altså har en direkte driftsmæssig betydning, har man i de fleste brancher nok hørt, men også trukket på skuldrene ad. Det har mest været en sag for de nicher, hvor der længe har været kamp om talenterne, f.eks. i it-funktioner.

Den situation har dog ændret sig pludseligt og markant i coronaens kølvand. Måske har pandemien kun fremrykket en situation, som alligevel var opstået i løbet af få år. Men uanset hvad, er det nu en klar økonomisk fordel, at virksomheder er konkurrencedygtige i kampen om den knappe arbejdskraft.

På den baggrund opregner konsulentfirmaet Heidrick & Struggles i en guide fem konkrete ting, virksomheder kan gøre for at gøre sig attraktiv overfor en så bred skare af jobansøgere som muligt.

Signalerne fra topledelsen: I mange virksomheder er det HR-afdelingen, der får til opgave at tegne en profil, der er åben for diversitet. Dette har dog ikke stor effekt. Nuværende såvel som potentielle medarbejdere kan godt gennemskue markedsføring og bevingede ord nederst i et jobopslag.

Hvad der virkelig tæller er udmeldinger fra topledelsen. Det er dem, man tager pejling efter. Men igen er det ikke nok, at lederne siger alle de moderigtige ord. Situationen kan være, at en virksomhed hidtil stort set kun har tiltrukket mandlige medarbejdere.

Det er der ikke nødvendigvis noget etisk forkert i. Men hvis man vil have kvinderne med, må man troværdigt signalere, at man vil ændre det, som hidtil har afholdt kvinder fra at søge.

At bygge inklusive tankesæt og processer: Som mennesker er vi kodet til at søge hen mod mennesker, vi har noget til fælles med i relation til historik, kultur og livsværdier. Derfor vil det ofte kræve en bevidst indsats at blive mere inklusiv.

Man må sætte sig ind i, hvilken virkelighed der gælder hos den gruppe, man gerne vil række ud til. Og heller ikke det gør hele tricket – man må prøve at forstå individets unikke livserfaring.

Alle skal kunne få et tilhørsforhold til virksomheden: Den traditionelle, danske julefrokost på arbejdspladsen har været et billigt, men effektivt, ledelsesgreb: Ledelsen viste sin påskønnelse til medarbejderne, som samtidig lærte nye facetter om hinanden. Mange virksomheder har, allerede inden me too og debatten om diversitet, måttet fire på konceptet. Eksempelvis når en stor del af medarbejderne er muslimer, vil en selskabelighed, der er baseret på indtag af alkohol og svinekød, skabe mere splittelse end sammenhold.

Det er et eksempel på, at man ikke skal lyve for sig selv og påstå, at det er nemt at skabe en arbejdsplads med plads til alle. Heldigvis er der andre redskaber i værktøjskassen end selskabeligheder. IT-udviklingen har f.eks. skabt en strøm af nye kommunikationsmuligheder, der gør det muligt for medarbejderne at få en stemme, både overfor ledelsen og overfor hinanden. Nogle virksomheder får f.eks. til internt brug fremstillet videosekvenser, hvor medarbejderne får illustreret, hvad kolleger i andre afdelinger, eller i andre lande, beskæftiger sig med.

Fjern snubletrådene: Ofte vil det være helt konkrete ting, der afholder grupper i samfundet fra at søge ind i en virksomhed – eller som motiverer dem til at søge væk fra den. Der behøver ikke at være tale om diskrimination eller krænkelser. Det kan også være simple ting i hverdagen, som bare er intetsigende for nogle grupper.

Som hvis den belønning, man giver en gruppe medarbejdere for godt udført arbejde, er billetter til en fodboldkamp. Det gælder om at identificere disse små ting, som i det lange løb kan have stor betydning.

Langsigtet arbejde med diversificeret ledelse: Konsulenthuset anfører også, at det på langt sigt bliver svært at overbevise medarbejderne om, at man mener diversitet alvorligt, hvis lederne selv kommer fra én homogen gruppe – hvilket ofte er tilfældet.

Sten Thorup Kristensen

Narcissistiske topchefer scorer lavt på afkast, men højt på ESG

Mange undersøgelse indikerer, at relativt mange topchefer er narcissister. Men i den aktuelle analyse kommer konklusionen på baggrund af en grundigere analyse end normalt. Men det er ikke nødvendigvis skidt, at det er sådan, for diagnosen indebærer også nogle konstruktive karaktertræk.

Det er en almindelig antagelse, at mange personer, som kommer op på de højeste poster i erhvervslivet, relativt ofte vil have en eller anden personlighedsforstyrrelse – mest typisk narcissisme, som er kendetegnet ved overdrevne forestillinger om egen betydning, et stort behov for andres anerkendelse og en mangel på empati.

Men har det noget på sig, og i så fald, hvilke konsekvenser har det?

Det har en gruppe forskere fra Stanford undersøgt over de seneste par år. Deres undersøgelse, hvis resultater er offentliggjort i artiklen Are Narcissistic CEOs All That Bad? viser, at ja, det er sandt, at der er en noget større andel narcissister blandt topchefer, end der er i befolkningen som helhed.

Og det har også klare tydelige konsekvenser for (eller i hvert fald sammenhænge med) deres virksomheders adfærd. Men det er ikke nødvendigvis skidt, at det er sådan. Når man i første omgang har fået idéen om, at der måske er en sammenhæng mellem topledelse og narcissisme, skyldes det, at denne personlighedsforstyrrelse alt andet lige vil motivere de pågældende til at gå mod toppen.

Her er der masser af opmærksomhed og anerkendelse, og selvbilledet om at være vigtig bliver bekræftet. Samtidig er der få skrupler overfor at bruge albuerne i forhold til konkurrenter eller andre, der står i vejen.

Men det er svært at skille tingene ad, for der er jo rent faktisk nogle, som også er ekstra dygtige, og som det derfor ikke er urimeligt at give ekstra anerkendelse. Forholder det sig sådan, er det tværtimod et tegn på en sund personlighed, at vedkommende selv forstår sin rolle i verden. Det er også naturligt, at de særligt dygtige får høje stillinger.

En del undersøgelser har tilsyneladende bekræftet, at der ikke desto mindre er ekstra mange regulære narcissister i topledelse. Men de er baseret på indirekte kilder eller grovkornede teknikker – f.eks. at tælle, hvor tit topcheferne siger jeg henholdsvis vi. Det er mere end svært at få topchefer til at gennemgå den udredning, læger og psykologer ville bruge overfor deres patienter.

Den nye undersøgelse fra Stanford er også baseret på indirekte kilder, men på en mere omhyggelig måde. Over sommeren 2020 har forskerne interviewet en række bestyrelsesmedlemmer om deres syn på topchefer, som de har arbejdet tæt sammen med gennem en årrække. Groft sagt har bestyrelsesmedlemmerne været stedfortrædere for topchefen i en klinisk udredning.

Ud fra denne proces kom man frem til, at ca. 18 procent af topcheferne er kendetegnet ved en grad af narcissisme, mod anslået fem procent i hele den amerikanske befolkning. Det viste sig også, at disse topchefers virksomheder har en markant anden performance end virksomheder, hvis topchefer ikke er narcissister.

Men afvigelserne er på de fleste punkter anderledes, end man umiddelbart skulle tro. Således scorer de narcissist-ledede virksomheder højest på både ESG- og governanceparametre – det sidste vurderet ud fra formelle regler i virksomheden. Det er overraskende for så vidt, at man ville forestille sig, at den selvoptagede og -glade chef var ret ligeglad med samfundsansvar og betragtede governanceregler som en sten i skoen.

Resultaterne kan dog hænge sammen med, at både ESG og governance er oppe i tiden, så ved at fokusere på de dele, kan topchefen få opmærksomhed fra omgivelserne.

Men de narcissist-ledede virksomheder giver også aktionærerne et markant lavere afkast end gennemsnittet, mens de selv får betydeligt højere løn end deres kolleger i andre virksomheder.

Det sidste kommer igen med et forbehold – hvor topchefen får høj løn, gør den næstkommanderende det typisk også. Så enten har den narcissistiske topchef indgået en alliance med sin højrehånd, eller også har han bare mere end andre været tiltrukket af den høje løn.

Forskerne vil, som det også ligger i deres forskningspapirs titel, ikke entydigt dømme de narcissistiske topchefer ude, trods det lavere afkast de præsterer. Det fremhæves, at hvor narcissisme med rette forbindes med noget negativt, så indebærer den også positive karaktertræk – særligt udadvendthed og åbenhed for nye ideer. Det kan sagtens være det, virksomheden har brug for.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Sådan styrker CEO’en tilliden til sit lederskab

Mange nye CEO’er undervurderer, hvor meget arbejde det kræver at opbygge tillid til deres lederskab i organisationen og overfor omgivelserne. Ivrige efter at komme i gang søsætter de nye projekter, før de har vundet fuld tillid fra deres omgivelser – og det kan føre dem i store vanskeligheder, ifølge en artikel i HBR.

Man kan ikke bebrejde nye CEO’er at ville levere en stærk performance fra starten – at nå det hele på den halve tid. Den gængse opfattelse er trods alt, at man har omkring 90 dage til at bevise sit værd. Men realiteten er, at det tager længere tid – meget længere tid. Som ny CEO skal man opbygge tilliden og troværdigheden fra bunden. Det viser sig, at det tager hele to år at opnå fuld tillid fra baglandet. Og det kræver et målrettet fokus. Sådan lyder nogle af budskaberne i artikel fra Harvard Business Review.

I løbet af de første to år af en CEO’s ansættelse er der ikke meget at måle på performancemæssigt. I den periode bliver den ny CEO’s ord og handlinger nøje overvåget, men det er generelt for tidligt at evaluere på konsekvenser.

Fra år tre ændrer tingene sig: CEO’er, der startede sammenligneligt, begynder gradvist at udvikle sig i to forskellige retninger: Højt præsterende eller lavt præsterende – og fra det punkt fortsætter kløften mellem de to ledelsestyper kun med at udvide sig.

Der er en vigtig lektion her: Hvis man er en ny CEO, der ønsker at maksimere værdien på lang sigt, bør man i løbet af de første to år tålmodigt forsøge at vinde tilliden fra alle interessenter. HBR har identificeret seks principper, som man kan anvende helt fra start i sin CEO-periode.

Sæt et passende tempo. Man bør fra start gøre det klart, at det er et maraton, man er i gang med at fuldføre – ikke en sprint. Hvis man springer i hovedløst med fuld fart for at levere hurtige resultater, gør man sig selv en bjørnetjeneste. Fokus på tålmodighed, udholdenhed og en langsigtet bæredygtig strategi bør prioriteres. At acceptere denne tanke og justere tempoet derefter vil give mulighed for at opbygge tillid hele vejen rundt.

Man bør befri sig selv fra tidspres ved at sikre, at alle interessenter forstår, at de befinder sig i begyndelsen af et maraton. Gøre det klart over for bestyrelsen, ejerfamilien og virksomheden, at strategien er langsigtet.

Vælg dine kampe. Som ny CEO kan man med fordel lancere et par nøje udvalgte initiativer for at opnå momentum. De lavthængende frugter. På den måde kan man hive nogle tidlige succeser i land, mens man bygger på fundamentet for de større strategiske tiltag. Sandsynligvis vil man fra dag ét blive bombarderet med henvendelser om, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør røres ved, og det er naturligt at føle sig presset. Men vigtigst, start småt, prioritér det allermest kritiske og følg til dørs.

Vælg dit team. Et af de første skridt som ny CEO bør være at sammensætte et powerhouse af et ledelsesteam. Alt for ofte udsætter den nye CEO denne opgave. Problemet er bare, hvis man ikke har sit team på plads, er det enormt svært at komme nogle vegne, og næsten umuligt at opnå tillid på tværs af virksomheden. Det kan være svært at afskedige medarbejdere, der har siddet i lang tid, ikke desto mindre er det vigtigt, at man kommer ud af starthullerne med den opgave.

Lær baglandet at kende. Start med bestyrelsen. Nye CEO’er forstår sjældent, hvor meget tid det faktisk kræver at forstå nuancerne i bestyrelsesarbejdet og udvikle et forhold til hvert af bestyrelsesmedlemmerne. Tilliden og støtten herfra er ekstremt vigtig. At opnå tillid fra medarbejdere er også afgørende og bør inkorporeres i dagligdagen. Hvad tænker de på, er bekymrede for, hvilke tendenser er der? Få dem til at føle sig hørt og set – det skaber tillid. Har man med et børsnoteret selskab at gøre, bør man naturligvis også involvere investorerne.

Kommuniker tydeligt. Klar kommunikation er afgørende for at opbygge tillid. Tillid opbygges ved ærlighed. Fokusér ikke kun på de positive vinkler, vær realistisk og udvis gennemsigtighed. Tag medarbejderne med på rejsen ved at fortælle om fremskridt og resultater. Derudover bør man blive ved med at gentage nøglepointer igen og igen, så alle i virksomheden er på samme kurs.

Prioriter selvudvikling. Der er så mange hensyn at tage som ny CEO, at de fleste glemmer deres egen udvikling. Men man bør fortsat prioritere egen læring. Det opbygger både selvtillid og tillid fra andre, når de kan se, at man fortsat går op i at forbedre sig selv. De fleste CEO’er, har gavn af at have en coach eller en rådgiver. Nogen der regelmæssigt kan holde et spejl op, hjælpe dem med at vokse, udfordre deres perspektiver.

MAL

Guide: Sammensæt dream-team bestyrelsen

Hvordan sammensætter man den perfekte bestyrelse? Et stort spørgsmål med et kompliceret svar. Den optimale bestyrelse er nemlig altid i forandring, dynamisk, under udvikling. Det kræver, at man løbende holder øje med kompetencehuller, tør udskifte dem, der ikke bidrager, og har en plan for succession. PwC guider til at optimere bestyrelsens sammensætning.

En bestyrelse er dynamisk. En samling af færdigheder, egenskaber, erfaringer, personligheder og perspektiver, som hele tiden er i bevægelse. Bestyrelsen bør hele tiden synkront følge med tiden og strategien, og rent praktisk betyder det, at man løbende bør tjekke op på, om det er de rigtige mennesker, der sidder i bestyrelseslokalet.

Men det er en øvelse som kun få bestyrelser ægte mestrer. Alt for ofte sker udskiftning af et bestyrelsesmedlem på en ad hoc-måde, uden en gennemtænkt plan for, hvad der skal ske på sigt.

Man får ikke vurderet hvilke kompetencer, der ville kunne gavne mest, og hvilken retning man gerne vil bevæge sig i. For ofte sidder bestyrelsesmedlemmer for længe, bidrager for lidt eller mangler de rette kvalifikationer til at stille ledelsen de gode spørgsmål. PwC foreslår at man gør følgende:

1) Vurder bestyrelsens kompetencer. Stil spørgsmålet: hvordan vil den ideelle bestyrelse se ud? Her kan man med fordel udarbejde en bestyrelsesmatrix, som kan hjælpe med at kortlægge bestyrelsens viden, kompetencer og baggrunde.

Når man vurderer bestyrelsens kompetencer, er målet at sammenligne de nuværende medlemmer med dem, der matcher virksomhedens fremtid. Man bør derfor identificere eventuelle huller, og lægge en plan for hvordan man rammer den ideelle sammensætning.

Man bør også overveje hvad den optimale størrelse er. Konsulenthuset skriver, at den skal være lille nok til at være effektiv, men stor nok til at varetage deres ansvar.

2) Få friske perspektiver. En god tommelfingerregel er at gå efter en tredjedel forholdsvis nye medlemmer, en tredjedel, der har siddet en mellemlang periode og en tredjedel erfarne medlemmer. I PwC’s undersøgelse nævner bestyrelsesmedlemmer, at der ofte er en modvilje mod at indlede svære diskussioner om at træde tilbage. Derfor er flere bestyrelser også begyndt at overveje obligatoriske pensionsaldre for at undgå, at medlemmer sidder for længe.

Man kan også guide bestyrelsesmedlemmers forventninger ved at blive bedre til at italesætte udskiftning. Derudover bør det ikke være normal praksis at antage, at man automatisk vil blive gennomineret hvert år. Det bør være noget, man gør sig fortjent til.

3) Få en bestyrelsesvurdering – og tag den seriøst.

Regelmæssige bestyrelsesvurderinger er værdifulde værktøjer — hvis de anvendes effektivt. Vurderinger af bestyrelsen, komiteer og individuelle bestyrelsesmedlemmer kan hjælpe med at forstå, hvilke færdigheder der mangler, om der er behov for coaching eller anden hjælp. Alt for få bestyrelser bruger disse vurderinger til at optimere bestyrelsens sammensætning.

4) Udvikl en successionsplan. Man bør have udviklet en langsigtet plan for afgående og tilkomne i bestyrelsen. En proaktiv tilgang er klart at foretrække, så man ikke er på bar bund, hver gang nogen træder af. Det er ideelt at have et perspektiv på tre til fem år for at kunne planlægge ordentligt og undgå at falde tilbage på en ad hoc-tilgang. At planlægge længere ud i fremtiden, giver tid til at rekruttere den rette kandidat med de rette færdigheder.

5) Rekrutter for at lukke kompetencehuller. Når det kommer til rekruttering, bør alle bestyrelsesmedlemmer være en del af pipelinestrategien og fremhæve potentielle kandidater. Men rekruttering skal række langt ud over bestyrelsesmedlemmernes egne netværk — det er vigtigt at undersøge flere muligheder. Nomineringskomiteen er generelt ansvarlig for at føre en løbende liste over potentielle kandidater og undersøge relationen nærmere. Målet er at have en liste af kandidater, hvis færdigheder, erfaring og karakter kan imødekomme de strategiske behov i de kommende år.

6) Øg gennemsigtigheden. I stigende grad er investorer og andre interessenter opmærksomme på bestyrelsens sammensætning. Mange investorer har også vedtaget politikker, der eksplicit støtter bestyrelsesdiversitet. Nogle overvejer endda at stemme imod nominerede medlemmer når de ser, at mangfoldigheden mangler, eller de har overskredet deres tid i bestyrelsen.

MAL

Log ind