Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 20

Kunstig intelligens giver store kompetenceudfordringer

Virksomheder bør hurtigst muligt få styr på, hvilke relevante kompetencer medarbejderne besidder i forhold til kunstig intelligens (AI), fremhæver konsu­lentfirmaet Boston Consulting Group. Sandsynligvis vil der ikke være nok ledige AI-specialister på arbejds­markedet, så intern efteruddannelse bliver en vigtig del af løsningen.

Nye vigtige teknologier bringer altid overraskelser i forhold til, hvordan den vil påvirke de ansatte, organisationen og det daglige arbejde. Alligevel var nogle af de vigtigste følger af introduktionen af internettet for 30 år siden forholdsvis li­gefremme: Den enkelte medarbejder fik adgang til meget mere viden og information, og der kunne skrues markant ned for de sindrige, logistiske systemer med gammeldags postbesørgelse.

Generativ AI er måske en endnu større revolution. Men uanset, om det er tilfældet eller ej, er den i hvert fald sværere at overskue. Derfor forestår et vigtigt arbejde i virksomhedernes HR-afdelinger med at analysere organi­sationen med henblik på at omlægge arbejdet på en øko­nomisk optimal måde.

Naturligvis ser de store konsulenthuse et forretnings­mæssigt potentiale i at bidrage til disse omlægninger. Bo­ston Consulting Groups (BCG) koncept hedder GenAI Work­force Productivity Diagnostic, og konsulenthuset forklarer i en artikel på sin hjemmeside nogle af principperne bag det.

Det siger næsten sig selv, at første skridt er at analyse­re, hvilke muligheder og krav der for den enkelte virksom­hed følger af generativ AI. Vi skal ikke gå i detaljer med det her, men det er ikke et skridt, man skal gå let hen over – der skal tænkes kreativt for at opstille scenarier, og man skal være parat til at følge udviklingen og justere planen, hvis et scenarie viser sig at gøre andre mindre relevante.

Næste skridt er at analysere, hvilke kompetencer man har i organisationen. Dette foregår grundlæggende ved at se på, hvad den enkelte medarbejder kan, og hvilket po­tentiale der vil være ved efteruddannelse mv.

BCG går lidt rundt om den varme grød og skriver om, at generativ AI vil frigive tid til, at medarbejderne kan be­skæftige sig med andre og nye vinkler, end de hidtil har været i stand til.

Den hårde virkelighed er naturligvis, at hvor nogle medarbejdere vil blive endnu mere essentielle for virk­somheden, vil andre tabe betydning og i nogle tilfælde simpelthen blive overflødige.

Dette må man håndtere på en måde, så man tager hensyn til dem, som er taberne i spillet, og så man ikke skaber unødig uro i organisationen, men samtidig uden at det blokerer for at høste gevinsterne ved generativ AI. For en stor del handler det om, at virksomheden løbende holder sine medarbejdere orienteret om, hvor man er på vej hen.

BCG fremhæver, at det ikke er så enkelt, at man bare kan indføre lidt AI her og der i organisationen. En sådan tilgang vil måske nok spare nogle penge her og nu, men strategisk set vil den ikke rykke det store. Hertil kræves en overordnet plan, hvor de forskellige AI-relaterede tiltag tænkes sammen, og hvor man, som nævnt, er parat til at justere kursen ud fra den udvikling, man faktisk ser.

I BCG’s koncept indgår, at virksomheder tegner et vej­kort – ”a roadmap” – der skitserer den transformation, man er på vej ud i. Altså en plan, hvor man definerer de forskellige skridt, der skal til for at nå frem til målet. Når den er på plads, må ledere på forskellige niveauer i orga­nisationen træffe nogle vigtige beslutninger: Hvordan vil man i praksis omlægge processerne? Og hvordan vil man måle, om det fungerer efter hensigten?

Herefter er der ”kun” personaleledelsen tilbage. Der vil f.eks. typisk være pilotprojekter. Sådanne risikerer nemt enten at få for meget eller for lidt opmærksomhed, så le­deren skal være opmærksom på at give opmærksomhed til fremtidens mulige løsninger, men uden at negligere det, som fungerer her og nu.

Lederne skal også klædes på til den svære opgave, som forandringsledelse er. Medarbejderne skal holdes til ilden, og deres naturlige bekymringer skal adresseres – dels af menneskelige hensyn, men også for at undgå, at desillusi­on breder sig og spænder ben for forandringen.

BCG har en ydelse, de gerne vil sælge, men der er for­mentlig hold i firmaets afsluttende advarsel: Omstillingen til generativ AI er så kompliceret, at selv den mest digitalt modne virksomhed er nødt til at være omhyggelig med sin personaleledelse, hvis det skal gå godt.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Ind med karrierepuslespil, ud med karrierestige

Man bør ikke bare partout gå efter forfremmelsen. Nogle gange er den bedste vej på længere sigt ikke blot frem og opad. Læs her om karrierepuslespillet.

Dem, der er ombord på karri­eretoget, deler ofte en fælles drøm om at avancere og stige i graderne til at blive chef. Det er naturligt at stræbe efter at klatre op ad den vel­kendte karrierestige.

Alligevel er stadigt flere kvikke medarbejdere begyndt at se på deres karriere som et puslespil snarere end en stige, skriver konsulenthuset Korn Ferry. I stedet for at søge efter den traditionelle rute, omfavner de ideen om at udvikle et karrierepuslespil. Det giver dem mulighed for at påtage sig forskellige roller på samme niveau, samtidig med at de tilegner sig færdigheder, der vil komme dem til gavn senere i deres karriere.

Den lidt mere ’old school’ tankegang om at forfølge en årlig eller to-årlig forfremmelse er blevet overhalet af en mere nuanceret tilgang. Ved at opbygge et karrierepusle­spil kan medarbejdere investere tid og energi i at udvikle sig bredt og tilegne sig færdigheder, der vil forberede dem til større udfordringer og muligheder i fremtiden.

Skiftet i mentalitet er mere holistisk og langsigtet. På sigt kan det hjælpe med at skabe en mere bæredygtig og tilfredsstillende karriere. Her er fem måder, man kan komme i gang med karrierepuslespillet på.

1) Lad dig ikke begrænse. Ikke alle job indeholder en naturlig karrierevej, der leder opad mod større ansvar og højere lønninger. Men dette bør ikke ses som en begræns­ning, tværtimod. Ved at omfavne puslespilstankegangen og tænke horisontalt i stedet for udelukkende vertikalt, åbner man for flere muligheder. Man bør tage et skridt tilbage og overveje, hvordan man kan udvide sine kom­petencer og lære nye færdigheder. Hvordan kan man bidrage positivt på tværs af virksomheden? Det vil åbne døren for en mere alsidig karriere. Det handler om at se det store billede.

2) Prøv noget nyt. At finde nye muligheder indenfor samme virksomhed kan være en win-win situation. Man kan udforske andre teams eller personlige interesseom­råder og prøve kræfter med nye færdigheder og opbygge en bredere kompetencebase.

Alt sammen i et trygt miljø, hvor man allerede er be­kendt med kulturen og strukturen. I sidste ende kan det lede til et potentielt karriereskifte, hvis det er det, man er interesseret i.

3) Fokuser på det du elsker. Hvis man ønsker at sætte skub i karrieren, er et helt naturligt sted at starte at re­flektere over, hvad der virkelig betyder mest i ens arbejds­liv. Hvad er det, der giver en mest energi og tilfredshed? Identificeringen af disse aspekter kan tjene som nøgle­element i ens karrierevej fremadrettet. Når man har en klar forståelse af sine kernekompetencer og passioner, er det klogt at tage en samtale med sin nærmeste leder om fremtiden. Dette kan åbne for muligheder i andre afdelin­ger eller teams.

4) Se karrierepuslespillet som en tankegang. Uanset om man er i begyndelsen af sin karriere eller befinder sig i den mere erfarne ende, kan karrierepuslespillet være en værdifuld måde at tænke på sin professionelle udvikling på. Konceptet giver fleksibilitet og muligheder for både nyuddannede og de mere senior.

For dem, der er i starten af deres karriere, kan puslespil­let være en ideel tilgang. De er ofte ivrige efter at udforske forskellige roller, funktioner, virksomheder og brancher for at få en bredere forståelse af arbejdsmarkedet.

Ved at hoppe fra brik til brik i puslespillet kan de opbyg­ge en imponerende vifte af erfaringer og kompetencer. På den anden side kan karrierepuslespillet også appellere til de mere erfarne medarbejdere, især dem der begynder at tænke på pension. Selvom pension er i horisonten, kan nogle ønske at fortsætte med at udfordre sig selv og finde nye eventyr, inden de trækker sig tilbage.

5) Udeluk ikke en forfremmelse. Hvis man føler, at man er klar til nye udfordringer, men der ikke umiddelbart er udsigt til en forfremmelse i den nuværende rolle, er det en overvejelse værd at se på mulighederne for en anden stilling. Dette kan give den nødvendige erfaring og kom­petencer til at positionere en bedre til fremtidige forfrem­melser og udvikling. Mange arbejdsgivere værdsætter an­satte, der viser sig at være tilpasningsdygtige og villige til at arbejde på deres færdigheder. Ved at tage initiativ til at skifte til en anden rolle viser det, at man er dedikeret og omstillingsparat.

MAL

Ok at tage fejl på den rigtige måde

Det er ikke per definition forkert at tage fejl. At lære at fejle på den rigtige måde, kan lære os at trives. Det er undertitlen på en spændende bog ”Right Kind of Wrong” skrevet af professor Amy Edmondson fra Harvard University. Fejltagelser kan være forudsætningen for, at vi gør det rigtige. Ligesom når forskere laver talrige forsøg og prøver ideer af – indtil der er et gennembrud. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen.

Forfatteren skriver i indledningen, at de fleste ikke bryder sig om at lave fejl. Hvis det sker, fejer man det ofte ind under gulvtæppet. Men så lærer man ikke af fejlene. Så bruger man ikke den nødvendige tid på at analysere, hvad der gik galt. Det værste er, at hvis vi kun fokuserer på at finde årsagen til fejl hos andre eller i omgivelserne. Dermed får vi ikke den lærdom og viden, som en gennemgang af vores egne fejl giver.

Amy Edmondsons studie af fejltagelser begyndte for 20 år siden, hvor hun ville undersøge, hvorfor der var stor forskel på kvaliteten af teamwork på to hospitaler. Hun troede, at det bedste teamwork ville føre til færre medicinske fejltagelser. Men det stik modsatte var tilfældet.

Det hold, der ifølge en gængs opfattelse fungerede bedst, lavede de fleste fejltagelser. Det lærte hende, at fejltagelser kan være en fordel, og det gav hende mod på at gøre dette til kernen i sit akademiske liv.

Hun krydrer også bogen med nogle kendte citater, der tit siger mere end 100 siders bogtekst. F.eks. Winston Churchill: ”Succes er at snuble fra fejltagelse til fejltagelse uden at miste entusiasmen”. Robert F. Kennedy: ”Kun de, der tør tage gruelig galt, kan opnå storslåede resultater”. Og Thomas A. Edison (den elektriske pæres opfinder): ”Jeg har ikke lavet fejl. Jeg har bare fundet 10.000 måder, der ikke fungerer”. Edison-citatet er netop kernen i det at betragte fejltagelser som en lære- og udviklingsproces. Fejl kan ganske enkelt være nødvendige for at komme videre og se et problem fra nye sider.

Edmondson taler om ”elite fejltagelsesudøvere”. Hun har talt med talrige mennesker om psykologi og organisationsadfærd, og hun har opsamlet store mængde data fra talrige undersøgelser. Hun skelner skarpt mellem tåbelige fejltagelser og lærerige fejl, og det fører hende til kernen: Det rigtige forkerte – hvis man ellers kan kalde right kind of wrong dét.

Derfor beskriver hun også nogle virksomheder, der hylder fejltagelser, netop fordi ledelsen og medarbejderne skelner mellem dumme og kloge fejltagelser, som når bankfolk siger, at man ikke skal smide dårlige penge efter gode, eller når de skelner mellem ærlige og ærgerlige tab. Nogle tab og fejltagelser er nødvendige byggesten i en udviklings- og forskningsproces.

Medicinalvirksomheden Eli Lilly begyndte i 90’erne at holde ”fejltagelsesparties”, hvor målet var at værdsætte de gennemtænkte risici, der er nødvendige for at skabe forskningsmæssige fremskridt, og som fører til fejl. Fejltagelse skal altså ikke nødvendigvis kritiseres.

Men fejltagelserne skal dog begrænses, og netop ved åbent at fortælle om dem og ved at hylde de, der tør lave fejl, bliver årsagen til fejlene udbredt til f.eks. en hel forskningsafdeling, så alle lærer om det, og så ”synderen” med sindsro kan fortælle om fejlene.

I mange firmaer kan der mærkes en hel befrielse, når der indføres den ånd, at fejltagelse ikke skal skjules, men tales om og værdsættes. Ved at tale om det, opdager man også de sårbarheder, der er i enhver virksomhed. Derved undgår man, at nogle succeser kan ende katastrofalt.

Sagen er den, at alt forskningsarbejde normalt sker i små pilotprojekter. Hvis de bliver en succes, kan det få ledelsen til at lancere produktet med det samme uden at få produktet testet i det fulde markedsmiljø overfor konkurrenter. De fejl, der opdages ”i marken”, bliver ikke altid synlige i en testperiode. Derfor bliver nogle produkter skabt på basis af en succes – og ender som en fejltagelse. Det betyder, at man virkelig skal gøre sit hjemmearbejde for at forberede sig på en proces, hvor der kan laves mange fejl. Det gælder i allerhøjeste grad for iværksættere, der ofte ikke har tålmodighed eller penge til at forberede en virksomhedsstart eller et nyt produkt.

Men det kan også ramme store selskaber som Boeing, der med sit MAX-fly skøjtede hen over den tidkrævende testproces og ikke ville erkende fejl, fordi man troede, man vidste det hele – med katastrofale følger.

Right Kind of Wrong, Amy Edmondson, Penguin House, 350 sider, 18,48 pund.

Hugo Gaarden

Guide: Sådan administrerer du din tid bedre

Tid. Den mest værdifulde ressource vi har. Hvornår er det værd at bruge vores tid på noget? Hvornår spilder vi vores tid? Disse spørgsmål har altid været i fokus – og i dag, med et samfund, der ændrer sig hurtigere end nogensinde før, er de stadig højrelevante. Har­vard Business School kommer her med tre grundlæg­gende strategier til at få mest ud af dit arbejdsliv.

En af de mest bemærkelses­værdige ændringer i vores ar­bejdsmønstre kom med COVID-19-pandemien, som gjor­de hjemmearbejde til en ny normal.

Det skabte større fleksibilitet i vores daglige liv, men det udviskede også grænserne mellem det private og det professionelle. Tre medlemmer af Harvard Business School fakultetet giver her deres indsigter i, hvordan vi bedst muligt administrerer vores tid.

1. Overvej, hvor du arbejder, ikke kun hvornår. Pandemien har medført mange ændringer med hensyn til, hvordan tid administreres helt praktisk – nogle positi­ve, andre negative. Det har nemlig ikke kun betydning for én selv, om man arbejder hjemme eller på selve kontoret. Det påvirker også kolleger. Medarbejderes individuelle resultater, såsom egen læring, produktivitet og trivsel, på­virkes i betydelig grad af, hvor deres kolleger vælger at arbejde, ikke blot af, hvor de selv arbejder.

Der er klare fordele ved at være på kontoret, når ens team også befinder sig der. Ansigt-til-ansigt-interaktionen fremmer samarbejde og idéudveksling. Samtidig er der omkostninger ved at arbejde ‘remote’, når ens kollegaer er til stede på kontoret. Det kan føre til, at man går glip af vigtige diskussioner, beslutningsprocesser og den ufor­melle viden, der ofte udveksles i de fysiske omgivelser.

For at opnå en effektiv balance bør man være enige om, hvornår man er på kontoret, og hvornår man arbej­der hjemmefra. Alle medarbejdere bør være bevidste om, hvilke af deres kolleger, der kan blive påvirket af deres fysiske fravær og tage det med i betragtning, når de be­slutter, hvor de vil arbejde.

2. Reducér møder. En anden måde, hvorpå pande­mien har ændret vores arbejdsliv, er stigningen i tidskræ­vende, uproduktive møder. Både mødernes varighed og antallet af møder er steget betydeligt, og det har desværre haft negative konsekvenser for trivsel på arbejdspladsen og generel jobtilfredshed.

Mange medarbejdere føler sig demotiverede af møder, de opfatter som meningsløse og ligegyldige. Men der er heldigvis måder at takle dette problem på. Forskning har vist, at korte pauser mellem obligatoriske møder kan have en positiv effekt.

En anden løsning er at indføre hele mødefri dage i lø­bet af ugen. Det giver medarbejderne mulighed for at fo­kusere på opgaver uden afbrydelser af møder.

I forhold til mødestrukturen bør de ideelt set være kor­te, helst på 25 minutter eller mindre. Dette tvinger deltager­ne til at fokusere på det væsentligste og undgå tidsspilde. Desuden bør møderne have et begrænset antal deltagere, helst syv personer eller færre. Dette sikrer, at alle mødedel­tagere er engagerede og aktivt deltager i drøftelserne.

Kort sagt bør man reducere antallet og varigheden af møder. Det er en af de mest effektive måder at få mere ud af arbejdstiden. Det forbedrer ikke kun produktiviteten, men også jobtilfredshed og trivsel.

3. Tag orlov. Pandemien medbragte en påtvungen pause fra den hverdag de fleste mennesker var vant til. Et afbræk fra de fastgroede rutiner. En sådan pause fra ens normale livsstil giver en sjælden mulighed for at stoppe op og få lidt perspektiv på, hvordan man bruger sin tid.

Det er nemlig det, orlov kan: tid til fordybelse, reflek­sion – tage livet op til revurdering. Måske er det at tage orlov netop det smarteste træk, for at finde ud af om man udnytter tiden bedst muligt. Forskning viser tre ting:

For det første har pandemien afsløret, at vores ar­bejdsliv er mere fleksibelt, end vi går og tror. Den viste, at vi er ekstremt tilpasningsdygtige over for eksterne om­stændigheder. Derfor er det op til os selv at bruge denne viden og skabe det arbejdsliv, vi drømmer om.

For det andet er en ændring i de fysiske omgivelser enormt kraftfuld og kan bidrage til positive personlige og arbejdsrelaterede resultater. At ændre omgivelserne kan bryde gamle vaner, skabe ny inspiration og fornyet energi.

For det tredje er varighed afgørende. Det tager tid at frakoble sig sin arbejdsidentitet. Forskningen viser, at det kan tage seks til otte uger, før man er i stand til at frigøre sig fra sin daglige rutine og arbejdsidentitet.

MAL

Tre strategier til at fastholde de dygtigste medarbejdere

I dag står virksomheder overfor en stadigt større ud­fordring med at fastholde de dygtigste medarbejdere, blandt andet på grund af pres på arbejdsmarkedet, skærpet konkurrence om talenterne og de gode mu­ligheder for at få bedre løn og tage et hop op ad karrie­restigen. Ifølge konsulentfirmaet Heidrick & Struggles forsøger nogle virksomheder at indtænke ’retention’ allerede i ansættelsesprocessen, under onboarding og ved afskedigelse, og det giver pote.

Når en medarbejder siger op, er det langt fra sikkert, at der står en bedre erstatning klar på sidelinjen. Der er kamp om talenterne. En af grundene til det mere flyvske ar­bejdsmarked er ændringen, der indtraf i arbejdsmiljøet i start 2020 i forbindelse med covid-19, men også det gene­relle pres på arbejdsmarkedet.

Arbejdsprocesser er stadig i høj grad mærket af de til­tag, som man gjorde dengang. Mange mennesker arbej­der stadig ’remote’, og mere er blevet digitaliseret. Det har ændret den traditionelle måde at opbygge forbindelser til både virksomheden og kolleger på.

Det er blevet sværere at knytte sig personligt til de mennesker, man arbejder sammen med, og følelsen af sammenhørighed og loyalitet overfor virksomheden er lavere. Derfor er det heller ikke overraskende, at mange medarbejdere og ledere overvejer jobskifte oftere end før.

Med det skiftende og dynamiske arbejdsmarked er det ikke underligt, at mange virksomheder har svært ved at knække koden til at fastholde deres medarbejdere. Nog­le virksomheder er alligevel begyndt at arbejde strategisk med deres pipeline af ledende medarbejdere.

Læs her om tre konkrete tiltag:

1. Det starter ved ansættelsen. Det er vigtigt, at an­sættelsesprocessen rækker ud over blot at evaluere kom­petencer. Det handler om at forstå kandidaternes tilgang til kultur og deres formål. Dem, der bedst matcher virk­somheden på disse parametre, har en betydeligt større chance for at trives på arbejdspladsen og blive i virksom­heden i længere tid.

Hvis en medarbejder ikke føler sig godt tilpas med ar­bejdskulturen, ikke kan relatere til virksomhedens formål og blot ser jobbet som en måde at tjene penge på, er de langt mere tilbøjelige til at springe fra, så snart der opstår et andet jobtilbud med en højere kompensation.

Dette understreger vigtigheden af at matche kandida­ter ikke kun i forhold til deres faglige kvalifikationer, men også i forhold til virksomhedens værdier og kultur.

2. Fokuser på relationer under onboarding. Onbo­ardingprocessen har normalt til formål at klargøre den nye medarbejder til at udføre sine arbejdsopgaver, hvilket oftest inkluderer en indføring i virksomheden, dens syste­mer og det nye job helt generelt.

Men en anden faktor, som tit overses i denne onboar­dingproces, er at aktivt hjælpe de nye medarbejdere med at opbygge et socialt netværk i virksomheden. For mange nyansatte kan det være en udfordring at finde deres plads i det sociale miljø på arbejdspladsen. Typisk overlades det til dem selv at etablere forbindelser. Men at have venner og bekendtskaber på tværs af virksomheden kan have en be­tydelig positiv effekt på medarbejderfastholdelse og trivsel.

Dette forhold er blevet udfordret post-corona, hvor fy­siske kontorer spiller en mindre rolle end nogensinde før. Derfor bør en omhyggelig onboardingproces også omfatte initiativer, der hjælper nye medarbejdere med at etablere forbindelser, deltage i virtuelle møder og begivenheder, og opfordre til interaktion på tværs af teams og afdelinger.

3. Anse offboarding som en del af strategien. En opsigelse eller afskedigelse behøver ikke være lig med brændte broer. At holde kontakten, selv efter at medar­bejdere har sagt farvel, kan stadig bringe værdi. For ek­sempel driver nogle virksomheder alumniprogrammer, hvor de regelmæssigt arrangerer sociale arrangementer og netværksmuligheder.

Andre virksomheder forsøger at hjælpe medarbejdere videre ved at placere dem i andre roller indenfor virksom­hedens økosystem, såsom hos en leverandør eller sam­arbejdspartner. Dette giver ikke kun de tidligere medar­bejdere nye karrieremuligheder, men det bevarer også de værdifulde relationer, som virksomheden har opbygget.

Der er også virksomheder, der har en praksis med at holde kontakten med de tidligere medarbejdere, der har været ekstra værdifulde, ved at ringe til dem på årlig basis. På den måde er der mulighed for, at de vender tilbage, hvis de finder ud af, at “græsset ikke var grønnere” andre steder.

MAL

Guide: Topledere bør fokusere på regler og etik omkring AI

Artikelserie om kunstig intelligens: Da Chat GPT ud af den blå luft blev lanceret i november 2022, måtte myndigheder over hele verden omgående til at tænke i ny regulering. Regulativer og lovforslag er nu begyndt at dukke op. De bærer præg af at være i en tidlig fase. Men virksomhederne gør klogt i at følge med i arbejdet, for selv uden lovgivning skal de forholde sig til samme etiske og praktiske problemer.

Transparens er et positivt ladet ord, som – med større eller mindre selvindsigt – bliver brugt i mange organisationer. Desværre står det langt hen ad vejen i modsætning til den nye dagsorden, der er på bordet i direktions- og bestyrelseslokaler: Kunstig intelligens.

Det ligger i begrebet, at maskinerne kan gennemskue mønstre, som mennesker ikke ser, og ofte er maskinerne heller ikke i stand til at forklare deres ejere, hvad der foregår. De kan kun give bundlinjen. Derfor kan den kunstige intelligens komme til at diktere nogle praksisser, som virksomheden ikke ønsker at bruge, og som også er ulovlige.

Det kan f.eks. være tilfældet i HR-arbejdet, hvor maskinen kan diskriminere mod køn eller etniciteter. Det er topledelsens opgave at holde øje med, at den slags ikke sker, og her kan det være værd at kigge på den lovgivning mod regulering af kunstig intelligens, der er begyndt at dukke op.

Fire niveauer for risiko

Et amerikansk advokatfirma med speciale i selskabsledelse gennemgår i en guide på Harvards governance blog eksempler på sådan lovgivning – eller i nogle tilfælde er det blot notater og lignende fra myndigheder, der som bekendt også er blevet taget på sengen og i hast skal finde ud af, hvordan de regulerer dette område.

Her i EU er The Artificial Intelligence Act på vej gennem systemet. Første udkast blev faktisk udsendt allerede i april 2021, det vil sige halvandet års tid inden det store gennembrud for generativ AI.

Det var trods alt kendt, at AI ville blive stort engang i fremtiden. Fremtiden kom blot hurtigere end forventet. I lovteksten deles risikoen ved AI-systemer op i fire kategorier: Uacceptabel, høj, begrænset og minimal. De to første er naturligvis de to mest relevante.

Uacceptabel risiko er, når borgernes sikkerhed, borgerrettigheder eller levebrød er i fare. For så vidt angår borgerrettigheder må AI-systemer f.eks. ikke sættes til at genkende folk i det offentlige rum. Risikoen regnes som høj, når det angår følsomme systemer. Sætter man AI til at regulere trafiksystemer, skal man f.eks. være meget sikker på, at de ikke indimellem kortslutter. Det samme gælder ved AI i sundhedssektoren.

I USA formulerede Det Hvide Hus i oktober 2022 ”Blueprint for an AI Bill of Rights”. Alene retorikken siger noget om den alvor, området bliver betragtet med – begrebet bill of rights hentyder til de ni paragraffer i den amerikanske forfatning, der sikrer de helt basale borgerrettigheder, som i dag mestendels er selvfølgelige, men som var revolutionerende, da de blev forfattet.

Rettigheder og principper

Blueprintet taler om fem grundlæggende rettigheder i henseende til AI: 1) Borgerne skal beskyttes mod usikre og ineffektive systemer. Dette skal sikres gennem omfattende høringsrunder og tests inden lanceringen. 2) AI-systemerne må ikke diskriminere på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet osv. 3) Elementer, der forhindrer misbrug af følsomme data om borgerne, skal være bygget ind i systemerne. 4) Borgerne skal have det at vide, når de kommunikerer med eller bliver sagsbehandlet af et AI-system. 5) Hvor det er rimeligt, skal borgeren have mulighed for at fravælge AI, og tillige undervejs i en proces med AI at forlade denne og blive betjent af et menneske.

På lovgivningsfronten var amerikanerne også i gang i god tid inden, at nogen havde hørt om Chat GPT. Et stort lovforslag blev lanceret denne sommer, og dette altså under indtryk af den teknologiske revolution i henseende til generativ AI.

Lovforslaget har fem fokuspunkter: 1) Beskyttelse af national sikkerhed og økonomisk tryghed for lønmodtagere. 2) Støtte af udviklingsarbejde, der skal forhindre misbrug og utilsigtet ansvarspådragelse. 3) Beskyttelse af valghandlinger og promovering af sociale ordninger. 4) At afklare hvilke informationer myndigheder og borgere har brug for om AI-systemer og 5) Støtte til amerikanske virksomheder inden for AI.

Sten Thorup Kristensen

Jens Aaløse: ”Kun i høj sø kan man se, hvem der svømmer uden tøj”

Managing director og partner i Maj Invest, Jens Aaløse, har før Maj Invest været topleder i blandt andet TDC og SAS, mens begge virksomheder stod midt i voldsomme forandringer i deres markeder. Det har givet nogle klare erfaringer om, hvad der virker i ledelse, og hvad der ikke virker. Han fortæller her om sine ledelseserfaringer til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

57-årige Jens Aaløse har været leder, siden han var 24. Med mere end et kvart århundredes ledelseserfaringer at trække på finder managing director og partner i Maj Invest Jens Aaløse disse fire erfaringer særligt afgørende:

”Som den første vil jeg sige, at ledelse er en faglighed. Det lyder som en banalitet. Men der er rent faktisk en værktøjskasse, man skal kunne håndtere. Noget, jeg ikke var helt bevidst om, da jeg blev leder første gang. Det var mere noget med, at det var spændende at skulle udvikle andre mennesker for at nå resultater gennem dem.

Det var noget diffust. Det, jeg har lært, er, at i den værktøjskasse er der mange redskaber, man skal mestre. Jeg har haft fokus på dem gennem alle årene, og – måske lyder det som banaliteter. Men det er at sætte retning, bygge ejerskab, facilitere samarbejde og sikre, hvem der har ansvaret.” Den anden vigtige erfaring, han har gjort sig som leder, er vigtigheden af at kunne kommunikere effektivt.

”Ledelseskommunikation kan aldrig overvurderes. Da jeg var ung leder i SAS, lærte jeg, hvor vigtigt det er at kunne kommunikere overfor store grupper af medarbejdere. Det skulle vi sandt for dyden også dengang (1998-2006, red.), hvor jeg lærte, at du er nødt til både at kunne kommunikere både til hovedet og til hjertet.

Hvis du ikke kan det, får du ikke arme og ben til at bevæge sig. Hvis man f.eks. kun taler om unit cost, som vi var nødt til at reducere med x antal procent, ellers kunne vi ikke konkurrere med ex. Ryanair, forstod piloterne det udmærket, men kabinepersonalet havde brug for, at du også talte til hjertet.”

Den tredje vigtige ledelseserfaring, Jens Aaløse fremhæver, er præget af hans tid i SAS og TDC.

”Der var meget modvind for begge virksomheder, hvor jeg lærte, at det er i høj sø, at du kan se, hvem der svømmer uden tøj på.

Alle kunne godt se, at der dengang skulle ske forandringer i SAS og i TDC. I den situation bliver det ekstremt transparant, hvem der kan skabe værdi, altså svømmer med tøj på.”

”Den fjerde vigtige ledelseserfaring er kontinuerligt at søge feedback fra dine omgivelser. Jeg synes, at for mange ledere både på mit eget niveau og nyuddannede glemmer det. Selv vil jeg sige, at jeg har rigeligt med dem, som taler mig efter munden. Jeg har lært, at det er afgørende både at strukturere og facilitere kritisk feedback fra både medarbejdere, andre chefer og bestyrelse. Det har jeg brug for, så jeg holder mig skarp.”

I denne serie har Martin Thorborg henvist til, at han som ny leder prøvede at efterligne Mærsk McKinney-Møller. Og det gik ikke godt. Hvordan finder man som leder den rigtige værktøjskasse? ”Jeg er helt enig i, at hvis du ikke kan lede dig selv, kan du heller ikke lede andre. Man skal have tilstrækkelig selvindsigt. Når jeg nævner vigtigheden at kunne sætte retningen, handler det jo om at kende den del af sig selv, der kan se ud i fremtiden.

I bund og grund handler det om at kunne tillade sig selv at drømme. Det er også en del af ledelsesrollen: Tænk hvis jeg nu kunne anvende det mandat, jeg har fået, til at flytte virksomheden herfra og derhen. Det handler for mig om at være tro mod sig selv.

Når jeg taler om at skabe ejerskab, går det meget på det personlige. Jeg er som udgangspunkt enormt krævende, men også et positivt og optimistisk menneske. Jeg insisterer på, at vi er her som individuelle mennesker. Her er jeg enig med Martin, at det er ens personlighed, som er vigtig. Det er for mig den, som bringer fagligheden i spil og ikke omvendt. Jeg tror ikke, at der er ret mange ledere, som lykkes som kopier af andre. Omvendt tror jeg heller ikke, at der er ret mange, som holder over tid, hvis de kun henter inspiration hos sig selv.

Her forandrer verden sig for meget til, at man kan skabe resultater uden at opsamle den nødvendige indsigt og inspiration i sin omverden. For mig er det en balance. Det er ikke det samme som, at man skal kopiere andre. Men man kan godt lade sig inspirere af dem for at finde en variant af det, som passer ind i ens egen personlighed.”

Hvem har du lært mest af?
”Igen lyder det som et simpelt svar, men jeg har lært meget af min hustru. Hun har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse i rigtig mange år, hvor hun har kørt sorggrupper for børn, som har mistet søskende og forældre til kræft. Det bruger jeg dagligt, for uanset, hvilke ledelseserfaringer jeg måtte stå overfor, er det intet i forhold til de udfordringer, de børn står overfor.

De har ikke selv valgt. Jeg har selv valgt at blive leder, så jeg har selv aktivt valgt mine udfordringer. Man kan selvfølgelig ikke direkte sammenligne de to, men for mig er de børn en kæmpe inspiration, når man ser på, hvad de skal kunne overkomme som i en alder af otte år at have mistet sin mor eller far til kræft, så fyldes jeg med ydmyghed, taknemmelighed og inspiration

I din anden ledelseserfaring taler du om at kunne tale til både hjerne og hjerte. At tale til hjernen er praktisk talt at hive et excel-ark frem med alle de rationelle argumenter. Men hvordan går man rent praktisk til opgaven med at kommunikere til hjertet, følelserne? ”Hvis vi skal bruge situationen i SAS dengang, bliver du som leder nødt til at oversætte tallene til, hvad det betyder for medarbejderne. Hvis jeg nu siger at kan vi flytte vores unit cost – for nu at vælge to tal – fra 21,8 pct. til 16,4 pct. Piloterne ser hurtigt, at det er en 25 pct. forbedring, men du er nødt til at forklare for andre medarbejdere, hvad det så betyder for den service, der skal leveres overfor kunderne. Altså: lykkes det for os at reducere vores unit cost, betyder det, at selskabet tjener flere penge. Det betyder, at vi kan investere flere penge i nye produkter, som kabinepersonalet skal tilbyde vores passagerer. Du er nødt til at oversætte de finansielle forbedringer til noget, som betyder noget for dem i deres hverdag.

Det kan være nye produkter, men det kunne også være mere miljøvenlige fly. Ikke for at det skal blive freudiansk, hvor alt handler om at undgå noget eller at opnå. Men ved at nedbringe omkostninger undgår vi at miste kunder til f.eks. Ryanair og opnår et bedre produkt. Som leder skal du kunne kommunikere dette i en sammenhæng, så det både appellerer til cockpittet og til kabinen for at bruge denne metafor.”

”Det handler om at erkende kommunikation altid sker på modtagernes præmis. Man skal lære at forstå, hvem dit publikum er.

Du skal erkende, hvad det er for nogle omgivelser, du skal arbejde med, når du står til et stormøde.

Du er nødt til at være bevidst om, hvem du taler til i stedet for at fokusere på, hvad du gerne vil sige. Det er noget, man skal lære. Alt for sjældent ser jeg ledere, der aktivt beder om feedback på deres præstation på et stormøde, investormøde eller bestyrelsesmøde.”

Den amerikanske general Petraeus udtalte på et tidspunkt, at han forfremmede en officer efter at have set ham holde overblikket, mens alt var kaos. Det er vel grundlæggende det samme, du taler om i din 3. ledelseserfaring? ”Ja, 100 pct. Så er vi tilbage til det, som der skal være i værktøjskassen for en moderne leder. Jeg har ikke brug for ledende medarbejdere omkring mig, som her i 2023 bare fortæller mig, at det også er svært, fordi renten og inflationen er steget. Og at den globale forbrugertillid er faldende og mere af den slags. Hvis de ikke går skridtet videre med at vise, hvad man så skal gøre, har de ikke svarene på, hvad vi skal gøre i det nye marked. Det betyder, at de er nogle af dem, der forsøger at svømme uden tøj på. Det vi oplever nu, hvor en række forudsætninger ændrer sig, var noget, jeg oplevede ret tidligt i min karriere. Jeg ved godt, at COVID-19 nu er noget, som hele verden har forstået. Det var ekstremt, ja, men i SAS for 15 år siden skulle vi forholde os til faren for ebola. Lige pludselig var der en islandsk askesky. Kan du huske 11. september?

Så jeg kommer fra en verden, hvor vi fik det ene chok efter det andet. Og i all fairness har jeg kunnet levere på trods af det. Så i dag er det relativt nemt for mig at se, hvem der svømmer uden tøj, når bølgerne går højt. Underforstået: det er nok ikke dem, som tager ansvar, når der er modvind.

I forhold til din fjerde ledelseserfaring hvordan fremmer man en kultur, hvor den øverste leder også får den negative feedback? ”Jeg tror, at jeg er ret eksplicit i forhold til det, jeg gerne vil have: I må gerne fortælle mig, når jeg gør det godt, men det er ikke det, der driver mig. Jeg er vokset op med elitesport, hvor en træner hele tiden fortæller dig, hvor du kan blive bedre. Da jeg dyrkede triatlon, kunne det være forslag om, at jeg ændrede lidt på mit cykelstyr for at kunne være mere effektivt. Så det behøver ikke være en kæmpe konfrontation.”

Peder Bjerge

Hvilken rolle får mennesker i en AI-fremtid?

Mens AI gør sit indtog i erhvervslivet, slår internationalt konsulenthus fast, at mennesker og AI ikke bør ses som konkurrenter, men derimod som samarbejdspartnere. Til gengæld tyder det på, at virksomhederne endnu ikke er klar til at gå ’all-in’ på AI.

Kunstig intelligens (AI) fungerer som katalysator for forandring. Dens indflydelse på erhvervslivet og samfundet som helhed har potentiale til at fremkalde et paradigmeskifte. De fleste har efterhånden indset, at de nok ikke kommer uden om en fremtid, hvor AI spiller en rolle. Der er også store gevinster at hente, og både potentialet og anvendeligheden er bred, skriver KornFerry.

Det synes klart, at AI ikke skal anvendes til at erstatte mennesker. I stedet vil arbejdsopgaverne ændre sig, og AI vil understøtte og forstærke de menneskelige evner. AI kan håndtere rutineopgaver og levere indsigt, baseret på store datamængder, hvilket frigør tid for mennesker til mere komplekse og kreative opgaver.

Inden vi i samfundet kommer til dette punkt, er der dog behov for at integrere AI i virksomhederne. Som med enhver anden forandring står de over for en udfordring: at tilpasse sig den nye virkelighed.

Det adskiller dem, der er på forkant, fra dem, der sakker bagud. Konsulenthuset har gennemført en international undersøgelse blandt 240 CEO’er og ledende medarbejdere om, hvordan de forbereder sig på skiftet til AI. Ud fra deres svar kan man udlede et klart billede af AI’s påvirkning på fremtidens arbejde. Her er hvad de havde at sige:

AI er uundgåelig
I løbet af de næste 12 til 24 måneder forventes det, at adm. direktører vil fokusere yderligere på at integrere AI-løsninger med det formål at øge produktiviteten og reducere driftsomkostningerne. Andre vil rette deres opmærksomhed mod at opnå en bedre markedsposition og stå stærkere end deres konkurrenter ved at skabe merværdi for kunder. Selvom AI stadig er i sin spæde start, hvor virksomheder udforsker og tester teknologien, er der en klar tendens mod, at AI snart bliver en nødvendighed. Integrationen af AI bevæger sig derfor fra at være en perifer overvejelse til at spille en central rolle i virksomhedernes strategi og drift.

Ikke konkurrenter – samarbejdspartnere
Mennesket vil bevare den centrale rolle i en verden med AI. Selvom AI har potentiale til at automatisere mange opgaver, vil målet være at støtte op om medarbejdere – ikke konkurrere med dem. Det væsentlige er altså, at mennesker og AI kommer til at arbejde sammen, idet mennesker vil bruge AI som et værktøj i deres hverdag.

Vi vil se en ændring i opgaverne, der udføres – rutineopgaver og håndtering af data vil blive varetaget af AI. Mens opgaver, der bedst løses af menneskers kognitive evner, såsom beslutningstagning, strategisk planlægning og kreativ tænkning, vil forblive i menneskets hænder.

En transformationskløft, der skal lukkes
De fleste adm. direktører er enige om, at deres arbejdsstyrke endnu ikke er fuldt klar til integration af AI. Der er stadig behov for uddannelse og omstilling. Næsten 44 pct. af de undersøgte mener, at medarbejderne skal udvikle nye færdigheder for at ruste sig til et arbejdsliv, hvor AI spiller en væsentlig rolle.

Derudover mangler mange virksomheder stadig den konkrete plan for at støtte og hjælpe deres medarbejdere med at tilpasse sig den nye AI-virkelighed. Medarbejderne har manglende viden og færdigheder inden for AI, og nogle udviser modstand mod projektet. Mange virksomheder er altså endnu ikke er klar til at foretage det store skift.

Før man kører fuld skrue på projektet, er det afgørende at forberede virksomheden til forandring gennem uddannelse og oplæring. Det indebærer at lære medarbejderne at udnytte AI-værktøjer til planlægning, beslutningstagning og kreativitet.

Derudover bør der lægges vægt på at fremme en positiv AI-kultur, hvor AI ses som et hjælperedskab og ikke en konkurrent. Det kræver en mentalitetsændring, hvor AI betragtes som et værktøj, der forstærker menneskelige evner og frigiver tid til mere værdifulde opgaver.

Det er uundgåeligt, at AI træder ind i erhvervslivet med sit betydelige potentiale for vækst, effektivitet og innovation. Det vigtigste budskab er, at mennesker og AI ikke bør ses som konkurrenter, men derimod som naturlige samarbejdspartnere. Mennesker vil fortsat spille en uundværlig rolle på arbejdspladsen ved at anvende deres kognitive evner til at maksimere AI’s potentiale.

MAL

6 typer ansatte: Nogle opbygger værdi, andre ødelægger

I gennemsnit er mere end halvdelen af medarbejderne i virksomheder relativt uproduktive – og det er dyrt. For at tackle problemet har konsulentfirmaet McKinsey identificeret seks forskellige medarbejderarketyper, og hvordan de forskellige typer bedst motiveres. Fra de meget utilfredse medarbejdere i den ene ende af spektret til ’stjerneskuddene’ i den anden ende.

Som topleder er det vigtigt at forstå, at ens medarbejdere ikke er ens, når det kommer til, hvad der holder dem til ilden, motiverer dem, engagerer dem og holder dem dedikerede. Ifølge McKinsey bør man gøre brug af differentierede motivationsstrategier til forskellige typer af medarbejdere. Konsulenthuset gennemgår seks forskellige medarbejderarketyper.

1) Dem med det ene (eller begge) ben ude af døren.
Den allermest utilfredse medarbejdertype er dem, der er tæt på at søge andre steder hen. De udgør i gennemsnit omkring 10 pct. af medarbejderstaben. En af de største risici er, at værdifulde medarbejdere begynder at føle sig mindre værdsat og ryger ned i denne gruppe. Derfor bør man som leder sikre sig, at talenter føler sig anerkendt. Helt grundlæggende bør man også sørge for, at kompensationspakker og medarbejderfordele er på niveau med markedet.

2) Dem der forstyrrer. Denne gruppe er den mest skadelige for virksomheden. De udgør i gennemsnit omkring 11 pct. af medarbejderne. De er uengagerede, utilfredse, og de holder det ikke for sig selv. De udtrykker åbent deres negative følelser for deres job og virksomheden og forstyrre deres kollegaer. De siger ikke op, men udøver ’quiet quitting’. De er energivampyrer, der suger motivationen ud af deres kollegaer.

Som leder bør man identificere denne adfærd og forstå, at den er baseret på mistillid til lederne og virksomheden grundlagt af en følelse af, at deres behov ikke bliver tilgodeset. Karriereudvikling er afgørende for medarbejdere i denne gruppe. De skal føle, at virksomheden gerne vil investere i dem. Derudover kan det være en idé at ændre rolle, team, samarbejdspartner eller lignende.

3) Dem, der kun lige opfylder mindstekravene. Tættere på midten findes den medarbejdertype, som er lettere uengageret og præsterer i den lave ende af gennemsnittet.

I modsætning til den forstyrrende medarbejdergruppe hiver de dog ikke andre ned. Men de hiver heller ikke andre op. De er ikke proaktive og vil til enhver tid sætte sig selv før virksomheden. De udfører kun lige det, der forventes af dem. De udgør omkring en tredjedel af medarbejderne. Sammenlagt med de to ovenstående grupper udgør de sammen over halvdelen af en typisk virksomheds arbejdsstyrke.

For denne gruppe er fleksibilitet og autonomi afgørende. De skal selv styre deres arbejdsgang – micromanagement kan få dem til at tabe modet yderligere. Ledere kan derudover kortlægge potentielle karriereveje og ansvarsområder. Det kan sikre, at medarbejderne ser fremtidsmuligheder.

4) Dem med to eller flere jobs. ’Polyworkers’ er den populære term for fuldtidsmedarbejdere, der arbejder med to eller flere jobs samtidig. De udgør omkring 5 pct. af medarbejderne i denne internationale undersøgelse. Fænomenet er sandsynligvis mindre udbredt i Danmark, da det kun er en mulighed for medarbejdere, der arbejder 100 pct. remote.

5) Dem der går den ekstra mil. Pålidelige medarbejdere, der udfører deres opgaver godt og grundigt, udgør omkring 38 pct., og de repræsenterer derved virksomhedens kerne. De er tilfredse, dedikerede og går gerne udover det, der forventes af dem for virksomheden. De motiveres af meningsfuldt arbejde, fleksibilitet og en kultur, hvor man hjælper og støtter op om hinanden. Yderligere kompensation motiverer ikke denne gruppe af medarbejdere, men uretfærdighed demotiverer dem.

6) Dem der skaber ekstraordinær værdi og løfter andre. Toptalentet i virksomheden. De sjældne medarbejdere. De udgør omkring 4 pct. af medarbejderne, og de er superengagerede. De er ikke kun ekstra produktive selv, men spreder deres positive engagement til andre som ringe i vandet. Derudover er de tilpasningsdygtige og robuste. De har fundet mening med deres arbejde, hvilket motiverer dem i deres hverdag. Det er meget vigtigt, at ledere beskytter denne gruppe fra en for høj arbejdsbyrde og begrænser antallet af projekter, de er involveret i.

De har nemlig øget risiko for at blive udbrændte grundet deres engagement. Derudover bør ledere anerkende den værdi disse stjernemedarbejdere skaber ved blandt andet individualiseret feedback og ros, samt fokusere på at snakke karriereudviklingsmuligheder med dem.

MAL

Log ind