Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 20

Syv store huller i vores viden om god selskabsledelse

Forskere har udført nærmest uendelig meget research for at kortlægge, hvordan virksomheders ledelser bliver mest effektive. Alligevel findes der store huller i vores viden om corporate governance, endda også på nogle ret ordinære områder. Områder hvor ”best practise” reelt set bygger på påstande og meninger fremfor research og videnskabelig dokumentation.

Forskere fra Stanford Business gennemgår i et forskningspapir syv punkter, hvor de mener, at vi stadig kan blive meget klogere på corporate governance.

Effektive bestyrelser. Det første store hul i vores viden om corporate governance er forståelsen af, hvad der gør en bestyrelse effektiv. Selvom der findes et bjerg af forskning, der vurderer elementer som mangfoldighed, størrelsen af bestyrelsen, alder, kvalifikationer etc., viser det meste forskning, at de fleste af disse elementer ikke – eller kun meget løst – er forbundet med virksomhedens resultater.

Uafhængighed. Et andet hul i forståelsen af corporate governance er bestemmelsen af de faktorer, der bidrager til bestyrelsens uafhængighed. Uafhængighedsstandarder er fastsat for at sikre, at man ikke kompromitteres af en økonomisk eller arbejdsrelateret forbindelse til virksomheden. De fleste undersøgelser finder dog meget beskeden eller ingen sammenhæng mellem uafhængighed og resultater, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om disse almindelige standarder overhovedet giver mening. Forskning har vist, at andre faktorer som for eksempel sociale forbindelser kan hæmme den uafhængige vurdering. Der mangler altså en dybere forståelse af de faktorer, der fremmer ægte uafhængighed blandt bestyrelsesmedlemmer.

Effektivitet på jobmarkedet for CEO’er. Effektiviteten på arbejdsmarkedet for CEO’er er et tredje område, hvor der er utilstrækkelig viden. Et effektivt arbejdsmarked er et, hvor udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft er nogenlunde i balance, og info om stillinger og kandidaters kvalifikationer er tilgængelige.

Markedet for CEO’er ser dog ikke ud til at matche denne beskrivelse. Forskning viser, at virksomheder er langsomme til at afskedige underpræsterende CEO’er, langsomme til at ansætte en efterfølger og ofte mangler en succesionsplan.

Derudover er puljen af tilgængelige og relevante kandidater for store virksomheder lille og fragmenteret. Det ville have stor værdi at få indsigt i, hvordan CEO-arbejdsmarkedet faktisk fungerer.

CEO lønningsniveau. CEO-lønninger blandt store internationale virksomheder er høje og får ofte stor offentlig opmærksomhed – til tider kritik. Kritikken fokuserer sædvanligvis på den enorme forskel mellem CEO-løn og lønnen for den gennemsnitlige medarbejder. Men hvad er en CEO egentlig værd? Det ved man faktisk ikke.

Forskellige metoder er anvendt til at fastslå CEO-værdien. Og der er meget forskellige syn på, hvor meget af værdiskabelsen, CEO’en kan tilskrives. Noget forskning tilskriver CEO’en så lidt som tre pct. af en skønnet værdiskabelse, mens andre vurderer så højt som 40 pct. Så til trods for de meget store lønbeløb, der betales til CEO’er, ved man ikke hvilket lønningsniveau, der rent faktisk er passende.

Løn baseret på præstation. Endnu et hul i vores viden om corporate governance er, hvordan man bedst kan balancere løn og præstation. Der er mange måder at sammensætte løn på i dag, og resultatet af dette er, at den moderne kompensationskontrakt er en forvirrende mosaik af forskellige valgmuligheder. Det er svært at sige, om kompleksitet øger eller muligvis mindsker incitamentet til at præstere, og om komplekse lønprogrammer styrker eller svækker interessefællesskabet mellem topledere og aktionærer.

Betydning af aktionærbase. Det sjette hul i vores viden handler om, at visse aktionærer er “bedre” end andre. Virksomheder lægger betydelig vægt på sammensætningen af deres aktionærbase og har investor relations-afdelinger for at tilgodese dem. Den viden, der findes om aktionærers påvirkning af selskabet, er dog ufuldstændig.

Forskning har vist, at virksomheder tror, at deres aktiekurs ville være højere, hvis de kunne tiltrække deres “ideelle” aktionærbase, som hovedsageligt ville bestå af langsigtede professionelle investorer. Alligevel ved man ikke, om sammensætningen af en aktionærbase reelt påvirker resultater.

Interessenternes rolle. Med fremkomsten af ESG er de fleste virksomheder – i det mindste overfladisk set – skiftet til en mere interessentorienteret tilgang med større fokus på omverdenen og eksternt miljø. Men man ved ikke, hvilken rolle interessenters holdning bør spille, og hvordan de skal prioriteres i forhold til aktionærers interesser.

MAL

En social agenda gavner både forretningen og samfundet

Virksomheder bør tage den sociale agenda seriøst. Ikke kun fordi det skaber positiv effekt på samfundsplan, men fordi det kan frembringe reelle økonomiske resultater for virksomheden. En win-win situation, vurderer internationalt konsulenthus.

Omgivelsernes forventninger til virksomheders rolle i samfundet har været under drastisk forandring det seneste tiår. Tidligere skulle man blot holde aktionærer glade og tilfredse, nu skal man holde alle interessenter glade og tilfredse.

Kravene er skudt i vejret, og det er ikke længere nok at forholde sig passivt og opføre sig ordentligt. Omgivelserne – og interessenterne – forventer, at virksomheder går aktivt ind i sociale problemstillinger og tager ansvar.

Hvis virksomheder ikke lever op til de nye samfundsmæssige forventninger, kan de pludselig stå over for alvorlige problemer. Flere og flere forbrugere, især millenials og generation z, lægger stor vægt på, at deres arbejdsplads eller virksomheder, de handler hos, lever op til miljømæssige standarder og sociale parametre, såsom arbejdsstandarder, mangfoldighed, lighed og inklusion.

De fleste virksomheder er godt klar over risikoen ved at overtræde de nye sociale “spilleregler”. Og de vil gøre meget for at undgå at se deres virksomhed angrebet på sociale platforme eller hængt ud i medierne. I en undersøgelse, hvor globale CEO’er blev spurgt om, hvad de ser som deres virksomheders primære rolle, svarede 60 pct. enten “at balancere behov hos alle interessenter” eller “skabe positive resultater for samfundet”.

Men frygt for uhensigtsmæssige konsekvenser er langt fra den eneste grund til, at man bør øge opmærksomheden på sociale tiltag. For som mange førende virksomheder opdager, kan anvendelsen af en social synsvinkel, åbne for nye muligheder – med reelle, økonomisk bæredygtige resultater for virksomheden.

Det store spørgsmål er, hvordan man konkret omsætter handlinger vedrørende sociale og miljømæssige spørgsmål til økonomiske resultater. I denne guide fra Bain gennemgås fire væsentlige interessentgrupper – nemlig lokalsamfund, kunder, medarbejdere og leverandører – og identificeres handlinger, der både adresserer sociale spørgsmål for disse interessenter og leverer resultater for virksomheden.

Lokalsamfund. Man kan med fordel se på sin tilstedeværelse i lokalsamfundet. Overveje om virksomheden bliver betragtet positivt eller negativt hos den nære lokalbefolkning. Hvordan ville lokalsamfundet reagere, hvis forretningen fordobledes eller forsvandt? Det er et godt sted at starte. Dernæst kan man begynde at se på, hvilke forbedringer man kan lave i lokalsamfundet, som ligeledes vil have positiv effekt på forretningen. Det handler meget om at se muligheder og være kreativ.

Kunder. Tænk over hvilke kundegrupper, der ikke umiddelbart har adgang til virksomhedens produkter eller services. Måske findes der er et overset segment, som kunne få stor gavn af virksomhedens tilbud. Et nyt eller underbetjent marked, hvor der kan skabes værdi. Kan der laves et økonomisk bæredygtigt tilbud til denne kundegruppe, som både er til gavn for kunden og for virksomheden?

Medarbejdere. På baggrund af de udfordringer, virksomheder står overfor med at tiltrække og fastholde talent, er det nødvendigt at skifte fra at være modtager af eksternt talent til selv at skabe talent internt. Hele 70 pct. af medarbejderne vil sandsynligvis skifte job til fordel for en virksomhed, der investerer i medarbejderes læring og udvikling.

Der er altså store fordele at hente ved at begynde at investere mere struktureret i sine medarbejdere. Det kan gå hånd i hånd med at forfølge en social dagsorden, f.eks. ved at oplære i nye færdigheder, som skaber jobsikkerhed og nye muligheder. Man kan dermed øge medarbejdertilfredshed, samtidig med at man holder på sine medarbejdere i længere tid og udvikler den pipeline af talent, man har brug for.

Leverandører. Forsyningskæder er de seneste par år blevet sat hårdt på prøve. Og der er ikke noget, der tyder på, at det stopper nu. Man bør overveje, om ens leverandører lever op til standarder inden for miljø og arbejdsgange. Både for at sikre almen retfærdig praksis, men samtidig sørge for, at leverandøren er robust og har overskud til at klare eventuelle prøvelser i fremtiden. Hvad kan man gøre for at hjælpe dem med at opbygge modstandsdygtighed? Helt overordnet kan man spørge: Ser vores samfund, kunder, medarbejdere og leverandører os, som vi ser os selv? Ville de sige, at vi lever op til vores erklærede mål og værdier? Et stort spørgsmål, der kræver et svar for at leve op til de forventninger, der i dag sættes til virksomheder.

MAL

Caroline Søeborg Ahlefeldt: Jeg samler på rollemodeller

Lederinterview: I dag arbejder den tidligere iværksætter Caroline Søeborg Ahlefeldt som headhunter. Her trækker hun på de erfaringer, hun gjorde sig hos de første danske IT-pionerer i MouseHouse og frem. ”Kunsten er at formulere en vision, som andre har lyst til at blive en del af. Det er klart vigtigst, at man har en ledelse, som formår at inspirere en til at udfolde sig”, fortæller hun til Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Afgørende for en leder er evnen til at kommunikere, inspirere og få medarbejdere og stakeholders til at tage en vision til sig som deres egen: For Caroline Søeborg Ahlefeldt er det noget af det vigtigste, hun har lært om ledelse gennem sin tid som iværksætter hos de første danske IT-pionerer, MouseHouse og Space Invaders, senere som iværksætter i startups og bestyrelsesmedlem.

Hvad er de vigtigste ting, du har lært om ledelse fra din begyndelse som iværksætter til i dag, hvor du arbejder som headhunter? ”Man skal turde være modig. Og det kan godt være svært i Jantelovens hjemland at få lov til at tænke stort. Jeg synes ikke nødvendigvis, at Danmark er et land, hvor det er let at være iværksætter. Det er nemmere i Sverige og endnu nemmere i USA. Jeg siger det ikke, fordi jeg vil nedgøre Danmark. Men fordi jeg gennem 30 år har mærket, hvor vildt det er at være iværksætter. Du står med et ansvar og en risiko, som der ikke altid er stor forståelse for. Så noget af det vigtigste, jeg har lært som iværksætter og leder, er, at man skal turde drømme og tro på de drømme. Samtidig skal man være robust nok til at kunne klare den modstand, som uvægerligt kommer. Alle, der forsøger at bygge noget nyt, bliver mødt af skepsis. Og det at kunne holde fast i den indre ild er måske en af de allervigtigste egenskaber.

Når det gælder ledelse, får man et crash-kursus, hvis man træder ind i rollen som iværksætter, fordi du ikke kan love dine medarbejdere særligt meget. I hvert fald ikke i starten, hvor du sjældent hverken er særligt godt kapitaliseret eller har en stærk organisation. Så du kan ikke lokke folk med frokostordninger, pension eller den slags.

Her skal du gøre virksomheden attraktiv på en anden måde: I den situation er det vigtigt at træde i karakter som en god og troværdig leder fra dag ét. Efter mine mange år kan jeg se, at god ledelse er det, folk vælger jobs til og fra på. Selvfølgelig tæller ting som fagligt fokus og alt muligt andet også: Men klart vigtigst er, at man har en ledelse, som formår at inspirere én til at udfolde sig.”

I dette ligger vel særligt evnen til at kommunikere?
”Ja, bestemt. Som leder handler det i høj grad også om evnen til at invitere folk ind i en vision. Enhver, der starter en ny virksomhed, gør det, fordi de har en idé eller vision om, hvorfor den er vigtig. Hvordan kan den virksomhed bidrage til eller forandre verden?

Kunsten er at formulere den vision, så andre har lyst til at blive en del af den. At være med til at fortælle den historie. Så nok er det vigtigt at kommunikere og inspirere, men også at involvere kollegerne til at folde drømmenes vinger ud samtidig med, at man formulerer realiserbare planer. Medarbejderne skal føle, at de arbejder for den fælles vision mere end deres leders vision.”

Hvor lærte du det?
”Helt ærligt, jeg var så ung, kun 23 år, da jeg blev leder. Så det, jeg havde samlet op, har jeg nok i høj grad fået fra min mor. I min familie har der været kvindelige ledere i tre generationer. Min mormor var den første kvindelige indkøbschef i Magasin.

Min mor blev den første kvinde, som blev rektor for et musikkonservatorium i Danmark, medlem af TV2’s første bestyrelse og den slags. Hun blev leder, da jeg var ni år gammel, og jeg så hende være eminent til at kommunikere og få andre folk med sig.

Vi ser os selv igennem andre mennesker. Og det, at min mor var så dygtig til at kommunikere, folde visioner ud og få folk med sig, viste mig, at jeg kunne gøre ligesom hende. Dengang var jeg ikke bevidst om, at jeg havde hende som rollemodel. Men jeg har senere tænkt, at det var hun nok. Siden hen har jeg samlet en masse rollemodeller op. Jeg gør det ret bevidst, når jeg står i forskellige situationer for at finde ud af, hvad der er af muligheder inden for et givent felt.

Jeg har været med til at bygge seks virksomheder op, hver gang inden for nye felter. Så når jeg har siddet over for et blankt stykke papir, har jeg lært mig selv at tage fat i nogen, som har gjort det godt eller anderledes. Eller måske har fejlet eklatant. Blot at de har efterladt sig et eller andet mærke, fordi det kan man altså lære noget af. Og det er ofte den hurtigste MBA at tage.”

Hvordan er de ledelseserfaringer, du har nævnt her, relevante for din rolle i dag som headhunter? ”Som det første vil jeg pege på, at nu har jeg været så heldig at kunne arbejde med ledelse i over 30 år. Og det vil sige, at jeg har været en del af mange forskellige organisationer. Sideløbende har jeg siddet i mange bestyrelser – ja, faktisk over 30 bestyrelser i varierende størrelser. Jeg har virkelig fået lov til at være med til at påvirke mange organisationer og mennesker.

Det, der gør forskellen i de organisationer, er selvfølgelig, hvem man sætter sammen, og hvilken spilleplade, det skal foregå på. Den mønstergenkendelse, man får med erfaringen, er afgørende at få med til bordet som headhunter. Det, du laver i den rolle, er nemlig at hjælpe virksomheder med at sætte en ny leder ind, rekruttere et nyt bestyrelsesmedlem, eller hvad det nu kan være. Her handler det om at sætte sig dybt ind i, hvad det er for en virksomhed, der er tale om.

Det at forstå det menneskelige aspekt, tror jeg, at man får en vis indsigt i, når man har rørt ved tilstrækkeligt mange forskellige organisatoriske udfordringer igennem sit liv. Det er utroligt spændende, for hvis du lykkes med at lave det rigtige match i en virksomhed, får man mere ud af det end blot to plus to er fire. Så kan man virkeligt sætte turbo på vækst, innovation og omstilling.

Når jeg synes, at det er spændende at gå ind i headhunterbranchen, er det fordi, at den tid vi lever i nu, rummer flere udfordringer for virksomheder end nogensinde før. Og udfordringerne er større end nogensinde før. Der findes f.eks. ingen virksomheder, der ikke på den ene eller anden måde skal forholde sig til den grønne omstilling eller kunstig intelligens. Her er det afgørende at finde den rigtige leder til at lede organisationen gennem den transition. Det er afgørende vigtigt, fordi ingen virksomhed kan få succes uden den rigtige ledelse.”

Sidst dansk erhvervsliv stod overfor så stor en omstilling, var du selv i front med virksomheder som MouseHouse og Space Invaders. Hvordan spiller det ind i din nye rolle? ”Jeg har været med til at lave mange forskellige virksomheder gennem tiden. Jeg stiftede designvirksomheden OEO, som bl.a. er store i Japan. Jeg var med til at starte et bæredygtigt fashionfirma, Noir, som desværre var lidt for tidligt ude. Også et forlag, som vi senere solgte til Gyldendal samt to store festivaler, bl.a. indenfor bæredygtig omstilling. Samtidig har jeg siddet i en lang række bestyrelser i forskellige virksomheder, lige fra de helt små til nogle af de største. Og uanset hvilke erfaringer, jeg har gjort mig, om det var for fem eller 20 år siden, er de potentielt relevante, når jeg skal hjælpe virksomheder.

Når man er oppe i 50’erne, som jeg er nu, bliver ens forhistorie til et slags bagkatalog, som man kan trække på. Lad mig give dig et eksempel. Hvis man nu skulle ansætte en Chief Digital Officer et eller andet sted, er det selvfølgelig interessant for mig, at jeg kan række ud til nogle af 140 Space Invaders, jeg var med til at uddanne tilbage omkring år 2000-skiftet. Nogle af dem sidder jo på ganske tunge poster i dag, fordi vi var så tidligt ude. Det netværk er guld.

For mig at se er der to meget store elementer i det at være headhunter. Der er sikkert flere, men for mig er der særligt to. Det ene er, at man kan se og forstå, hvad det er for en type leder, man skal finde til den konkrete virksomhed. Og det andet er, at du rent faktisk er i stand til at finde de ledere. Her er netværket afgørende. Og det kommer med alder og erfaring.

Hvilke ledelsesmæssige kompetencer eller erfaringer har været afgørende for, at du selv fik succes? ”Jeg tror, at en vis portion stamina og stædighed nok ikke er at foragte. Selvfølgelig skal man passe på, at det ikke udvikler sig til dumstædighed, så man kommer til at drive rovdrift på egne ressourcer.

Jeg tror, at en meget vigtig ledelsesmæssig kompetence er hele tiden at kunne omstille sig, så man konstant kan udnytte de mange nye muligheder, som byder sig. Det at kunne tune sit tankesæt og finde nye veje er meget vigtigt, og særligt i en tid, hvor vi har så mange forskellige parallelle transformationer, der kører. Vi har hele omstillingen af vores samfund i en mere bæredygtig og grøn retning. Her kan ingen virksomheden undslå sig. Vi har hele den teknologiske omstilling med kunstig intelligens.

Det er så spændende, at jeg skal tilbage til 90’erne, før jeg kan huske noget, som var lige så revolutionerende. Selvfølgelig er der forskelle til dengang, internettet kom frem, men ligesom dengang vil kunstig intelligens påvirke alle virksomheder.

Peder Bjerge

Sådan fastholder de bedste CEO’er positionen som de bedste

Det er ikke ligefrem nemt at få succes og bevise sit værd som ny CEO. Alligevel vurderer konsulenthuset McKinseyat den reelt hårdeste opgave er at forblive succesfuld, når man først har nået toppen – altså at blive deroppe i rampelyset uden at blive magelig, forvænt, forkælet og selvsmagende. De midterste år i CEO’ens periode er ofte der, hvor det går galt.

Det er set mange gange før: En ny CEO starter stærkt. Tre til fem år inde i stillingen befinder de sig på toppen. De har gjort alt det rigtige: Lagt en visionær strategi, givet de rette medarbejdere ansvar, vundet tilliden fra interessenter og fokuseret på det, der virkelig rykkede.

Som resultat har den nye CEO formået at tage virksomheden til næste niveau. Det føles som succes – og det er det også. Men netop den succes gør den efterfølgende periode svær. Opnåelsen af succes kan nemlig hurtigt få luften til at gå af ballonen. Energien, CEO’en anvendte på at få succes de første år, er nemlig tilbøjelig til at aftage og gå i opløsning. Den midterste del af tiden som CEO har derfor tendens til at blive en udfordring. Medmindre man som CEO igen skubber på for forandring, vil virksomhedens udvikling sandsynligvis gå i tomgang. Så hvordan undgår direktører at blive magelige – og i stedet opretholde en engageret høj præstation igennem hele deres CEO-periode?

Læring. I de første år som CEO lærer man utrolig meget. Samtaler med kunder, medarbejdere, investorer, og andre interessenter hjælper med at forme den strategi, der fører til succes. Når først succesen er opnået, vil tallerkenen vende, og så vil alle høre på CEO’ens historie: Deres personlige historie, ’ups and downs’, deres viden og ekspertise. Det er opløftende for egoet, men farligt for udviklingen af virksomheden. Pointen er ikke, at man bør trække sig tilbage fra ekstern involvering. Det kan være god PR. Men man bør stadig holde fast i at bruge tid på at lytte og lære fremfor at tale om egne succeser.

Kort sagt handler det om at bruge tid på ting, der hjælper virksomheden med at forblive konkurrencedygtig.

Et eksternt perspektiv. Når man selv er ophavsmand til virksomhedens aktuelle situation, bliver det pludselig langt vanskeligere at bedømme virksomheden objektivt og foretage drastiske ændringer. I stedet for blot at opdatere og justere strategien bør man stadig være villig til at lave store skift i kursen.

På samme måde, som da man overtog CEO-rollen, bør man se på virksomheden udefra med friske øjne. Forsøge at se bort fra interne loyaliteter og kortsigtet pres. Kan en nuværende leder virkelig handle så dristigt som en udefrakommende? Ja. Kill your darlings, siges det. Og det gælder i sandhed her.

S-kurven. Konceptet med S-kurven er, at enhver strategi har en periode med langsom indledende fremgang, mens strategien dannes, og initiativer lanceres. Derefter følger en opstigning som et resultat af initiativer, der bærer frugt, og derefter en udfladning, hvor værdien af initiativerne er realiseret.

S-kurven bør anvendes strategisk til at skabe et flow, en rytme, i forandringerne, så man ved, hvornår virksomheden igen er klar til at eksekvere på nye tiltag. Timing er uhyre vigtig, da for mange tiltag på samme tid kan have negative konsekvenser.

Mens CEO’er klart skal definere den næste S-kurve, gør de klogt i ikke blot at diktere den til deres medarbejdere og forvente, at den bliver udført. De bedste ledere forstår, at de skal involvere andre i at forme planen. Medarbejdere støtter det, de har hjulpet med at skabe, og derfor vil en samarbejdsorienteret tilgang skabe bedst resultater.

Fremtidssikring. Desværre er spørgsmålet for mange CEO’er ikke, om de skal lede gennem en krise, men hvornår det vil ske. “Fra hyldest til afgang” er en CEO-fortælling, der alt for ofte udspiller sig. Måske fordi det er svært at forestille sig, at der kan være en krise under opsejling, når alt ellers lader til at gå godt.

Fremtidssikring betyder aktivt at opbygge talentmassen i virksomheden ved at investere i coaching, fastholdelse, talentudvikling etc. Og mindst lige så vigtigt skal man tænke på at fremtidssikre sig selv. Der er en tendens til, at CEO’er starter ud med at påtage sig en alt for tung arbejdsbyrde for at ”starte stærkt”. Men de uholdbare vaner varer ofte ved og fortsætter, indtil de medfører en personlig krise, enten mentalt eller fysisk.

Det kan konkluderes, at de bedste CEO’er hverken bliver magelige eller dovne efter at have opnået stor succes. Tværtimod forbliver de lige så modige og fokuserede, som de var ved deres CEO-debut.

MAL

CEO’en bør sætte sig for bordenden i AI-arbejdet

Selv om kunstig intelligens (AI) med al sandsynlighed vil blive stort, tilsiger erfaringen med ny teknologi, at man heller ikke skal forhaste sig. Men det er en balancegang, fordi det for de fleste virksomheder også er livsvigtigt at komme med på vognen. Løsninger skal undersøges og tænkes igennem, og i den proces er topchefens ageren afgørende, fremhæver konsulentfirma.

Internettet, som vi kender det i dag med en praktisk brugerflade, var dårligt nok opfundet, før de første dommedagsprofetier om detailhandlen kom: Forbrugerne ville købe alting på nettet, og de butikskæder, der ikke formåede at omstille sig, ville dø. Forudsigelsen skulle i lange stræk vise sig at være korrekt. Men kun i det overordnede: Forbruget flyttede langsommere end forventet, og mange af de nye netbutikker, der i begyndelsen var kry og troede, de skulle overtage verden, gik i stedet konkurs med store tab.

Man skulle tro, at dette til gengæld gav de eksisterende storspillere tid og ro til omstillingen. Men de endte, på trods af at de stod stærkt i forbrugernes bevidsthed, i de fleste tilfælde også i historiebøgerne.

Det er et skisma, der fortsætter den dag i dag. Endnu tre årtier inde i internetalderen er der sektorer af detailhandlen, hvor man diskuterer, om og i givet fald hvornår forbruget vil rykke over på nettet. Det er et forløb, der er værd at erindre for topchefer, som har fulgt den kunstige intelligens’ gennembrud med især ChatGPT, og som kan se, at det både er en mulighed og en trussel.

Denne korrekte vurdering betyder ikke, at topcheferne uden videre skal kaste alle mand og alle midler efter AI. Beslutninger på det felt er strategiske, og de skal tænkes godt igennem, så man ender med at komme til markedet med de bedste løsninger – og vel at mærke med den rigtige timing. For at det skal fungere, må topchefen selv sætte sig i spidsen for det arbejde, der ligger forud for de store beslutninger, fremhæver konsulentfirmaet SpencerStuart i en artikel på sin hjemmeside.

Umiddelbart kan det virke uoverskueligt, og der er heller ikke en konkurrent eller en ”sort svane”, som pandemien eller inflationen, der naturligt sætter handlinger i gang i organisationen. SpencerStuart foreslår tre fikspunkter, når CEO’ giver sig i kast med at føre virksomheden ind i AI’s tidsalder.

For det første må man danne sig et overblik over muligheder og risici, samt af hvordan strategien skal justeres. Til det formål må de sædvanlige fora, hvor man diskuterer strategi, aktiveres. Det gælder bestyrelse og direktion, men det vil også typisk være relevant at inddrage personer og instanser længere nede i organisationen, for hvem den praktiske anvendelse af AI synes mest oplagt.

Det er vigtigt i denne fase, at man giver sig god tid. Man skal ikke lynhurtigt nå frem til en ny strategi, man kan sætte to streger under. Man skal så at sige blot identificere de punkter i den eksisterende strategi, der skal gentænkes. Der skal også eksperimenteres med at anvende AI, men i første omgang vil der typisk være tale om få og afgrænsede eksperimenter.

For det andet skal man gennemtænke sin kommunikation om anvendelsen af AI, således at man ikke undervejs sætter sin troværdighed over styr. Hvor det umiddelbart er imponerende, at en robot på få sekunder kan skrive en længere tekst om et komplekst emne, er det også klart, at disse tekster ofte er noget overfladiske, at de kan indeholde alvorlige fejl, og at maskinerne desuden er programmeret med nogle moralske holdninger, som brugerne, eller brugernes kunder, ikke nødvendigvis er enige i.

SpencerStuart undersøgte allerede i 2021, altså før AI’s folkelige gennembrud, hvilken nytte virksomheder havde af at bruge teknologien. Man fandt, at nogle få projekter var meget succesfulde, men at de fleste floppede. Og når det gik galt, skyldtes det typisk menneskelige fejl, hvor operatørerne enten ikke udnyttede potentialet fuldt ud, eller hvor de ikke turde bruge de resultater, maskinerne fandt frem til.

For det tredje må CEO’en vise nysgerrighed, forstået sådan at han/hun skal forholde sig ligefremt til sine manglende kundskaber indenfor AI. Det hele er endnu nyt, og det er ingen skam at hidkalde klogere folk og stille dem spørgsmål, som de måske vil opfatte som dumme.

Det handler ikke blot om, at man selv skal være åben for læring. Det handler også om det signal, man sender til sine ansatte. De skal forstå, at de ligeledes gerne må stille dumme spørgsmål, og det er endnu langt fra givet, hvordan virksomheden kommer til at anvende AI.

Sten Thorup Kristensen

10 råd: Bliv en oplagt CFO-kandidat

Hvis man forfølger en karriere indenfor finans, er det sandsynligt, at man har stillingen som CFO i kikkerten. Det er aldrig for tidligt – eller for sent – at overveje, hvordan man positionerer sig bedst muligt i opløbet til den eftertragtede stilling.

Spencer Stuart har for nylig udforsket kløften mellem de nuværende CFO’ers færdigheder og hvilke kompetencer, man forudser bliver nødvendige i de kommende år. Kort sagt, hvad bliver relevant for den næste generation af CFO’er? Hvis det er et mål, man arbejder henimod, gør man klogt i at tænke over sin karrierevej hellere før end senere. Her kommer 10 råd til, hvordan man stiller sig bedst muligt an som det oplagte CFO-valg anno 2023.

Lær at samarbejde. Det er afgørende, at dem, der har øje for CFO-titlen, excellerer i samarbejde. Det kan lyde basalt, men ikke desto mindre er det en væsentlig egenskab. CFO’er spiller nemlig en vigtig rolle i at opbygge relationer med interessenter – både internt, med kolleger, og eksternt, såsom banker, advokater, etc.

CEO’ens højre hånd. CFO’er forventes i stigende grad at være en betydningsfuld rådgiver og sparringspartner for CEO’en. CFO’ens rolle strækker sig altså langt udover det talmæssige og ind i et større strategisk billede. CEO’en og CFO’en forventes at have et tæt samarbejde, hvor de udarbejder strategi, navigerer i risici og identificerer muligheder.

Viden om data. Ingen kommende CFO kommer særligt langt uden avanceret viden om data, analyse og at holde sig opdateret på de nyeste trends såsom generativ AI. Spencer Stuart skriver, at data science vil spille en stor rolle for fremtidens CFO’er, både ved at levere avancerede analyser og ved automatisering og eliminering af rugbrødsarbejde.

Opbyg kommerciel erfaring. Fordi ansvarsområdet som CFO er bredere end tidligere, bør ens kompetencer og baggrund også spænde videre – og dette inkluderer kommerciel erfaring. En CFO med kommerciel erfaring vil alt andet lige have en bedre helhedsforståelse af virksomheden, som vil styrke den strategiske agenda. Derudover vil kommunikation med de ikke-finansielle dele af virksomheden glide nemmere, og man vil stå stærkere til at gennemføre tiltag på tværs af virksomheden.

Kontinuerlig læring. Kontinuerlig læring er en god idé, og det gælder også for CFO’er og kommende CFO’er. At opsamle nye færdigheder, perspektiver og ideer. Og det handler ikke kun om teoretisk viden. Det handler også om at gribe enhver mulighed for at lære af kolleger, kunder og andre interessenter. Derfor er det som aspirerende CFO vigtigt at være der, hvor tingene sker: hvor møderne holdes, samtalerne tages og beslutningerne træffes.

Overvej karrierevej. Det er altid godt at holde styr på sine karriereplaner. Overveje, gennemtænke, planlægge. Både kortsigtet og langsigtet. Få mest ud af sin nuværende rolle og samtidig tænke over den kurs, man lægger for fremtiden: hvad ser man som den endelige destination? Man kan tage en række skridt opad, men det kan også være effektivt at tænke sidelæns: nye industrier, markeder og funktioner for at bygge bredde på sin viden og erfaring.

Omfavn ESG. Miljø, samfund og governance (ESG) er i stigende grad i fokus. Næste generations CFO’er skal tilpasse sig en verden, hvor økonomisk fremgang ikke alene er lig succes, men i højere grad er forbundet med det ansvar, virksomheden tager for sine omgivelser. CFO’er bør sætte sig ind i ESG-relaterede emner og alle forhold vedrørende governance, mangfoldighed, lighed og inklusion.

Identificér og udvikl talenter. CFO’en spiller en stor rolle i at kunne identificere, udvikle og fastholde de bedste mennesker i virksomheden. Derudover bør CFO’en være i stand til at vurdere talenter, også inden for områder, hvor de selv mangler dyb viden. CFO’er behøver ikke at være eksperter i hvert eneste område under dem, men de skal vide nok til at kunne ansætte de rigtige mennesker.

Forstå agile arbejdsmetoder. Fremtidige CFO’er bør kunne forstå og anvende agile arbejdsmetoder. Det handler om at fremme en læringsorienteret tankegang. En af dens centrale principper er “learning-by-doing”, og fleksibiliteten gør det muligt for teams hurtigt at reagere på feedback og konstant forbedre produktet.

Håndtér risici. Alene i de seneste par år har virksomheder skullet tilpasse sig en global pandemi og krig i Europa. Og dette er kun to af de mange udfordringer, virksomheder står overfor. Som følge af denne intense periode med turbulens og økonomiske udfordringer er CFO’er i stigende grad nødt til at være modige og tænke innovativt om, hvordan de håndterer risici.

MAL

Tim Frank Andersen: Sådan genopfandt jeg mig selv som leder

Som en af pionererne i den danske internet-opstart har Tim Frank Andersen været med til at stifte en lang række virksomheder. Med sin sidste virksomhed Liveshopper havde han valgt at inddrage medarbejderne så meget som muligt i den daglige drift. Det kom virksomheden til gode, da han måtte skalere ned og reelt indenfor kort tid afskedige alle undtagen stifterne. Fagredaktør Peder Bjerge har talt med Tim Frank Andersen.

Har man oplevet tiden, da internettet for alvor slog igennem efter dot.com euforien i dansk erhvervsliv, er Tim Frank Andersen et velkendt navn. Han var med til at opbygge nogle af de første danske og nordiske internetvirksomheder. Men han er stadig aktiv: De sidste par år har han været i fuld gang med at opbygge en ny virksomhed, som han her fortæller om.

Hvornår gik du i din karriere fra at være iværksætter til at være egentlig leder? ”Her skal vi lige først være enige om, hvad vi snakker om. Jeg har for relativt nylig – for et par år siden – startet en ny virksomhed, som hedder Liveshopper. Det er første gang, at jeg i løbet af min karriere har skabt en softwarevirksomhed helt fra bunden, hvor vi fik tilført kapital udefra.

Før da har jeg været med til at stifte en række virksomheder. Nogle af dem er jeg kommet ind i, da de var blevet etableret. Langt de fleste af dem har vi skabt gennem bootstrapping (altså uden ekstern kapital udefra, red.). Her adskiller Liveshopper sig klart.”

Lad os tage udgangspunkt i den sidste virksomhed. ”Vi er tre stiftere af Liveshopper. Vi er egentlig gået til idéen på hver vores måde. I min research på, hvem der havde den bedste Liveshopping platform, stødte jeg på to gutter: Marc og Brian. De havde bygget en tidlig liveshopping platform til Årstiderne, som de selv ejede, men de havde ikke nogen forretningsplan. Den kom jeg så med.

Vi blev enige om at slå pjalterne sammen og stifte Liveshopper. Det spændende for mig var, at alt det, jeg har lært gennem de sidste 25-30 år om at stifte nye virksomheder, udvikle dem, få dem til at vokse og sælge dem, kunne jeg sætte i spil her.

Kort fortalt leverer vi en platform, der gør det muligt for online butikker at gå live med video, hvor de præsenterer produkterne, som forbrugerne kan købe, mens de ser videoen. Det kalder man liveshopping, som er et voksende fænomen. I Kina står det for 10-15 pct. af al online salg. Herhjemme har Dansk Erhverv netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at en ud af fem danskere har liveshoppet indenfor de sidste tre måneder.”

Hvordan adskilte den nye virksomhed sig fra de andre, som du har været med til at stifte? ”Som sagt har vi i langt de fleste virksomheder, jeg har været med til at stifte, selv finansieret væksten uden at tage ekstern kapital ind. Med Liveshopper stod det ret hurtigt klart, at vi var nødt til at få kapital ind for at kunne vokse hurtigt nok.

Det andet, som har adskilt denne startup fra de tidligere, har været, at det var en software as a service-virksomhed, hvor vi skulle sælge abonnementer. Det har jeg heller ikke prøvet før. Så der var en række forhold, hvor jeg var en total novice og skulle lære det hele fra bunden.

Men der var også andre forhold, hvor jeg kunne trække på mine erfaringer fra tidligere, herunder som leder. Jeg skulle bl.a. for alvor aktivere mit netværk for at få Liveshopper hurtigt ud over rampen.”

Hvordan udnyttede du dit netværk?
”Her har jeg trukket på en række personer med erfaring. Jeg har brainstormet med dem for at få en bedre forståelse for, hvordan man egentlig gør det her bedst. Det har været en fin oplevelse at læne sig op ad kompetente folk.

Forholdsvist tidligt var vi i stand til at rejse kapital. Her skal man gøre sig klart, at det altid tager lang tid, seks til ni måneder, før det kommer på plads. Her tabte vi noget momentum i forhold til dem, der fik kapital hurtigere end os. Men det lykkedes os i foråret sidste år at rejse et tocifret millionbeløb fra e-handelsvirksomheden Boozt.

Derefter begyndte vi for alvor at bygge en organisation, hvor vi indtil da blot havde været os tre stiftere. Ifølge aftalen med Boozt skulle vi have en organisation, der kunne håndtere de kunder, som de måtte komme med. Så på kort tid voksede vi fra tre til 10 ansatte, hvor der så kom de klassiske ledelsesopgaver i forhold til at finde de rigtige folk, og hvordan du leder dem. Her kunne jeg for alvor trække på min erfaring som leder gennem mange år.”

I et så lille team er det vel afgørende, at medarbejderne kan fungere sammen i en typisk hektisk startup-fase. Så hvilke profiler gik du efter som leder?

”I virkeligheden er det vigtigste element her det hold, du bygger. For de skal vitterligt fungere sammen som et hold. For at spare tid var det vigtigt at få erfarne medarbejdere ind, som kunne selv. Samtidig var det lige så afgørende at få uprøvede unge medarbejdere, der kom med frisk energi. Det mix syntes jeg, at vi ramte ret godt.

Jeg mener også, at vi var sindssygt heldige med at få ansat de rigtige folk til et hold, som virkelig havde lyst til at arbejde sammen. Måske har oplevelsen af, hvor godt et hold, vi var, været den mest positive oplevelse. I den proces handler det meget om at være klar i forhold til, hvad er det for nogle værdier, vi stod for, og så lade det gennemsyre alt, hvad vi gjorde. Så medarbejderne fra starten vidste, hvad det er for en ledelseskultur, vi står for i virksomheden.”

Er der et bestemt mix af erfarne kræfter og nye uprøvede, man som leder skal gå efter? ”Det tror jeg først er relevant, når en virksomhed bliver lidt større. Vi nåede ikke at blive mere end 10 personer. Her arbejder jeg med et wingman-princip, hvor en erfaren medarbejder kan have en, måske to, yngre kræfter tilknyttet. Man skal gøre sig klart, at som nystartet virksomhed kan det være meget svært at tiltrække de rigtige folk. De kender ikke brandet. De kender ikke produktet. Det er også behæftet med en vis usikkerhed, om virksomheden overhovedet kan overleve.”

Hvordan finder man som iværksætter medarbejdere, som kan leve med den usikkerhed? ”I virkeligheden tror jeg meget på relationer: Altså at det er folk, som har en relation til nogle i dit netværk. Alle de folk, der var inde over virksomheden, var nogle, der enten kom fra etablerede jobs i større virksomheder eller direkte fra en uddannelse. Der var ingen af dem, som havde erfaring med at arbejde i en startup.

Så i starten brugte vi en del kræfter på at tale om det: Hvad betyder det, at vi er en startup? Og hvad indebærer det for jer som medarbejdere i forhold til, at I er nødt til at tage et større ansvar, end I er vant til fra større virksomheder? De budskaber blev der taget ekstremt godt imod. Et andet af de principper, vi arbejdede med, var at holde en meget høj grad af åbenhed. Det vil sige, at vi lagde stort set alt på bordet overfor alle medarbejdere en gang om ugen. Så alle vidste, hvor vi stod.

Så da vi senere kom i vanskeligheder, var der en stor accept af det, fordi de vidste, hvorfor vi var kommet derhen. Selvfølgelig gør du dig også sårbar, fordi du lægger alt på bordet. Men omvendt giver den åbenhed en masse tillid. Og medarbejderne tager et større medansvar for at få det til at lykkes.

Det fik en stor betydning, da vores investor viste sig ikke at kunne levere det forventede salg. Den væsentligste grundpræmis i vores forretningsplan faldt dermed bort, så vi var nødt til at skalere ned igen. Vi har derfor været nødt til at opsige alle medarbejdere igen, så nu er vi tilbage til kun at være os tre, der stiftede virksomheden.”

Det lyder som en rutsjetur, der ville noget.
”Ja, det har været helt vildt. Og for os stiftere har det været en rutsjebanetur først at skulle finde folk og få dem med ombord og forklare dem præmisserne for, at vi lykkes. Da vi så kunne se, at de præmisser ikke holdt, har vi som ledelse reageret med rettidig omhu og skaleret ned i tide, så vi ikke risikerer at skulle gå i betalingsstandsning. Vi har gjort en dyd ud af at behandle folk ordentligt, og det har betydet, at vi har kunnet afvikle i god ro og orden uden at nogen føler sig dårligt behandlet eller er sure, og vi har kunnet bevare vores gode relation med alle, så vi videre frem kan trække på dem.

Det hele er foregået over ekstremt kort tid. Vi nåede knapt nok at været bemandet i et år. Det er selvfølgelig frustrerende, men personligt har det også været spændende at sige: nu lægger vi en plan, hvor vi kører med en enorm burn rate, fordi vi ved, at salget skal komme på den og den måde. Men når salget så ikke kommer som aftalt, så bryder planen til gengæld også sammen ret hurtigt.”

Hvordan går man til det som erfaren leder?
”Lad være med at udskyde det i en tro på, at det nok skal fikse sig. Alle var godt klar over, at det ikke havde noget med dem at gøre. De kendte tallene, så de vidste, at tog vi ikke konsekvenserne, ville vi køre ud over klippen.

Vi havde forleden sommerfest, som blev afholdt hjemme hos den første, vi ansatte, og som også var den første, vi måtte afskedige. Alligevel tog hun initiativet og lagde hus til festen. Alle ti kom, spiste, hyggede og snakkede. Alle har fået jobs bagefter. Det er jo sindssygt dygtige folk, så der er ikke nogen, der er efterladt på perronen. At vi kunne det, er en cadeau til den måde, vi havde drevet biksen på.”

Peder Bjerge

Guide: AI marketing revolutionen er allerede i gang

Erhvervslivets marketingchefer bør begynde at integrere AI i arbejdet med at markedsføre selskabets produkter og services, vurderer konsulenthus. Mulighederne for at optimere marketingkronerne er markant større end risiciene. Markedsføring er typisk en kombination af både kreativt og datadrevet arbejde, hvilket gør det til et oplagt sted at starte AI-rejsen.

Mange virksomheder er allerede i gang med at overveje, hvordan de skal bruge kunstig intelligens, AI, til at optimere og effektivisere. En undersøgelse blandt 600 virksomheder viser, at 39 pct. allerede brugte eller overvejede at bruge AI til udarbejdelse af markedsføringsmateriale – og det giver mening, skriver konsulenthuset Bain.

AI’s evne til at engagere kunder, personalisere indhold og reducere både omkostninger og kompleksitet, stemmer nemlig utrolig godt overens med de opgaver, der ligger indenfor marketingfeltet. Der er også store effektivitetsbesparinger at hente ved at implementere det i kundeservice. Her kan kundeoplevelsen personaliseres, antal besvarelser øges og medarbejdere med kundekontakt støttes.

Selvfølgelig er der også risici at forholde sig til. Blandt andet datasikkerhed, generering af unøjagtigt indhold og utilsigtet bias. Ophavsret er også i gråzonen. AI-teknologien kan nemlig genbruge eksisterende materialer på en måde, der overtræder skaberens immaterielle rettigheder. Det er ligeledes uklart, hvor meget man selv vil være i stand til at påberåbe sig ophavsret over indhold genereret via de nyeste AI-værktøjer.

Disse faktorer kan få nogle CMO’er til at tøve, men det vil muligvis skabe en endnu større trussel at forholde sig afventende.

Trods bekymringerne ser det ud til, at AI vil transformere, hvordan marketingmedarbejdere arbejder. Frontløberne vil snart begynde at nyde godt af øget brandengagement, accelereret vækst, tidsbesparelser, fordele ved talentrekruttering og lavere omkostninger, mens konkurrenter, der tøver, vil gå glip af fordelene.

CMO’er kan trække på fem gyldne regler, ved implementering af AI:

Kunden i fokus
AI giver helt nye muligheder for, hvordan man kan engagere og interagere med kunder. Og netop kundefokus bør i sidste ende gennemsyre alt, hvad man foretager sig. Derfor bør CMO’er altid vende tilbage til spørgsmålet: “Hvordan kan dette forbedre vores kunders og medarbejderes liv?”

En holistisk tilgang
For at få maksimalt udbytte af de muligheder, AI medbringer, bør man anlægge en holistisk tilgang på arbejdet med AI. Naturligvis udnytte AI-værktøjer til de åbenlyse opgaver, som at generere kreative billeder og udkast til tekster, men også tage skridtet videre og anvende AI’s evne til at forbedre bagvedliggende processer, muliggøre næsten øjeblikkelig testning og styrke beslutningstagning.

Det fulde potentiale
CMO’er bør sørge for en afbalanceret tilgang mellem hurtige gevinster og mere komplekse projekter. Ved at identificere lavthængende frugter kan man opnå hurtige resultater og opbygge tillid til teknologien. Samtidig bør man tage fat på større og mere komplekse projekter for at udnytte det fulde potentiale.

Hold det dele internt
For at opnå konkurrencemæssige fordele og beskytte kerneforretningen bør man holde de højest prioriterede og mest strategiske AI-projekter internt. Ved at opbygge intern ekspertise og holde kontrollen over vigtige anvendelser, kan virksomheder bedre imødekomme kundebehov og bevare fortrolighed omkring deres forretningsmodeller.

Showcase for AI med CMO’en i front
Indenfor B-t-C brancher er marketing blevet et særligt hot spot for AI på grund af det oplagte match i at håndtere både kreativt og datatungt arbejde. Det giver CMO’er en unik mulighed for at fremvise deres evner i en mere innovativ kontekst. Dog bør CMO’er ligeledes agere brandbeskyttere, håndtere risici samt etablere retningslinjer (i samarbejde med det juridiske team) indenfor områder som intellektuel ejendomsret og databeskyttelse.

MAL

Lars-Christian Brask: Det lærte jeg fra mine 71 erhvervsroller

Som Liberal Alliances erhvervsordfører i Folketinget har Lars-Christian Brask mange erfaringer fra vidt forskellige dele af erhvervslivet at trække på. Han har en lang karriere bag sig både som iværksætter og som leder i bankverdenen. Læs, hvad han fortalte fagredaktør Peder Bjerge om sine ledelseserfaringer som iværksætter.

Lars-Christian Brasks LinkedIn-profil fortæller, at han har eller har haft 71 forskellige roller gennem sin karriere. Alt lige fra bankelev i Jyske Bank, over iværksætter med egen bank og restauranter i London til tour-manager for bands som Aqua. Også motorsport er det blevet til. Og nu sidder han i Folketinget for Liberal Alliance, hvor han også gør brug af de ledelsesredskaber, han har taget til sig fra uddannelser og praktisk erfaring som iværksætter.

Hvor langt henne i din karriere som iværksætter gik du over til at være egentlig leder? ”Jeg har haft en ret blandet karriere. Ud over, at jeg har stiftet virksomheder som iværksætter, har jeg også været bankdirektør og været inde i musikbranchen, med i bestyrelser og nu også medlem af Folketinget. Min første virksomhed stiftede jeg, da jeg var 13 år. Det gik ud på at bringe morgenbrød ud. Jeg havde lavet en aftale med en bagermester om at købe brødet af ham, pakke det i hans bageri og bringe det ud til kunder søndag morgen. Vi lovede kunderne, at hvis vi fik ordren senest lørdag kl. fire, ville vi bringe det ud inden kl. ni om søndagen. Da jeg var 13, var det mest en enmandshær, men jeg havde dog to ansatte.

Senere kom jeg ind i sportsverdenen, hvor jeg som 16-årig fik nogle lederroller, som kom mig til gavn senere. Jeg fik lederuddannelser under Dansk Idrætsforbund og Dansk Bordtennis Union. Det gav mig en forståelse for ansvar og de forskellige former for motivation, der kan drive ansatte eller frivillige.

Men sådan rigtig hardcore chef blev jeg først som 25-årig, da jeg blev aktiechef i et stort vekselererfirma i København. Men ellers har jeg både været passiv og aktiv investor ud over at være ejer/leder som iværksætter med motorsport, restauranter og dotcom i England. Både da jeg stiftede min egen bank i England, og også da jeg skulle starte en afdeling af en amerikansk bank i England.”

Ud over sportsverdenen, hvor har du ellers hentet dine lederkompetencer? ”Jeg har været på management school i Bruxelles og taget mange andre lederuddannelser, bl.a. på CBS og i England. Men helt fra start begyndte det, da jeg var bankelev i Jyske Bank, hvor der løbende var kurser, som også kom ind på ledelse.

Ud over det læste jeg også HD på CBS, som giver dig en vis indsigt i, hvad det er, vi laver som ledere, som f.eks. virksomhedsøkonomi. Her var også meget fokus på virksomhedsstart. Dengang kaldte man det ikke iværksætteri. Det hjalp mig, fordi det klædte mig på til senere.

Men der, hvor jeg har fået mest ud af det, har været, at jeg har været i jobs, hvor jeg kunne bruge det, jeg havde lært. For din uddannelse giver dig ikke ret meget, hvis ikke du får lov til at prøve det af i det virkelige liv. Hvis ikke du har en erfaring at bygge det på, nytter det heller ikke meget. Det er i virkelighedens verden, at du begår fejlene, som du rigtigt lærer noget af.”

Er det mest gennem learning by doing, du har hentet dine lederkompetencer? ”Ja, fordi jeg har haft mange utroligt gode chefer, som jeg har kunnet spejle mig selv i og lære af. Altså chefer, som både var resultatorienterede, men som også forstod, hvordan det var at lede: altså at få det bedste ud af forskellige mennesketyper. Den læring har jeg selv taget til mig, nemlig at stort set alle mennesker kan bidrage med noget. Sætter du dem på den rigtige hylde, kan de hver især gøre en kæmpe forskel.

Jeg havde f.eks. en rigtig god chef, da jeg flyttede til London, hvor han beskyttede mig ved at tage sig af mine blinde vinkler og lod mig give den fuld gas der, hvor jeg kunne blive en stjerne. Jeg havde også en rigtig god chef i San Francisco. Han sagde, at jeg skulle fokusere på mine styrker i stedet for svaghederne.”

Er det vigtigere end at bruge kræfter på at forbedre de svage punkter? ”Det er i hvert fald en læring. Men hvis du er megasvag på personaleledelse, nytter det ikke noget, at du er supergod til salg. Så skal du ikke være leder. Så det kommer lidt an på, hvor dine svage punkter er. Jeg har f.eks. ret hurtigt fået en assistent til at styre min kalender, fordi en ting er, at jeg har tid til noget. Det skal også ind i en kalender.

Det er jeg ikke ret god til. Men det er ikke noget, som er karrierehæmmende. Det kan løses ret let, og så kan jeg bruge tiden på at være sammen med medarbejdere eller kunder.”

I denne serie har vi talt med en række iværksættere, der har sat andre til at varetage opgaver, de selv var svage til. Er det lektien? ”Det er privilegeret, når du når til det niveau, hvor du kan ansætte folk, som kan komplementere dig. Men som iværksætter har du ikke nødvendigvis råd til at hyre en HR-chef eller en COO. Så hvis du er pivsvag på de felter, kan det være en udfordring.

Omvendt skal vi heller ikke forsøge at være andre end dem, vi er. Vi skal netop forædle vores styrker. Men er du meget svag på økonomi, er det svært at være virksomhedsleder eller iværksætter. Så er det mere end vanskeligt at finde ud af, hvad du skal tage for dine produkter i markedet.

Og hvis du skal have folk til at gå i den rigtige retning som iværksætter, kræver det altså, at du også kan noget personaleledelse, noget pli og fairness. Men i takt med, at virksomheden bliver større, kan man jo godt finde folk til at aflaste en på de felter, hvor man ikke er stærk.

Men er du iværksætter, skal du leve med, at du er den første, som medarbejderne kigger på, fordi du formentlig også er den største aktionær: De ser efter, hvad du gør, hvad er rigtigt for dig, og hvilken stil har du. Det er jo dig, der i sidste ende træffer beslutningerne. Så kort sagt, du må ikke have for mange huller i dine kompetencer.”

Anvender du de ledelseskompetencer i dag i dit hverv, som medlem af Folketinget? ”Ja, her handler det først og fremmest om at kunne forstå situationen rigtigt hos de mennesker, som du har med at gøre. Det handler også om at sørge for, at der er en god stemning blandt folk. Det kan være på en udvalgsrejse eller i et forhandlingslokale. Samtidig gælder det lige som i erhvervslivet, at der skal være noget til både køber og sælger. Der sker ikke noget, hvis ikke både køber og sælger er glade. Også det at være resultatorienteret, altså være bevidst om, hvad det er, at vi vil opnå. Hvad skal der til for at lykkes?”

Hvis vi ser på de virksomheder, du har stiftet, hvilke ledelsesmæssige beslutninger har været afgørende for succes?

”Jeg kunne pege på min restaurant, Grano i England, der efter et år vandt prisen som den bedste italienske restaurant samt bedste vinkælder i London. Det er immervæk et område, hvor man kunne spørge, hvorfor skulle en dansker sammen med to italienere stifte en restaurant. Er der ikke nok restauranter i London? Er konkurrencen ikke for hård? Er der virkelig behov for endnu en italiensk restaurant der?

Men vi havde fundet et område i London, hvor der lå ret mange store virksomheder, men faktisk ikke nogen god frokostrestaurant. Og er der noget, som store virksomheder gør, så er det at tage deres kunder ud til frokost. Så der var et behov for en god restaurant med gode vine, hvor de kunne invitere deres kunder hen uden at skulle køre seks eller ti km efter at finde noget godt.

Samtidig var det et område, hvor der var en begyndende kundegruppe af folk fra den øvre middelklasse, der var begyndt at flytte dertil. Så vi tænkte: hvis vi laver den rigtige restaurant, hvor vi begynder som frokoststed, kan vi også begynde at tiltrække de lokale.

Idéen kom sig af, da jeg selv skulle finde et sted at spise frokost. Her mødte jeg to italienere, der lige var begyndt for sig selv. Og ham, der stod i køkkenet, han ville være anerkendt som den bedste italienske kok i London, mens den anden, der stod i front, han ville være så rig, at han kunne købe sig en Ferrari. Der var bare det rigtige drive her. Igen handler det om at have den rigtige idé og finde de rigtige mennesker til at eksekvere den.

Eller det kan være dengang, jeg stiftede Creditsafe i England, en online service til at tjekke kreditkvalitet, altså ligesom Experian og Dunn & Bradstreet. Ideen var at udnytte de muligheder, der lå i at anvende internettet, hvor vi kunne købe og hente information hurtigt. Vores konkurrenter faxede deres rapporter eller sendte dem med post. Hos os kunne kunder få kreditinformation på sekunder online.

Men jeg vidste jo nul og ingenting om kreditinformation, så jeg skulle ud at afsøge markedet for at finde de rigtige mennesker til det. Jeg skulle både gøre mit hjemmearbejde og spørge nogle headhuntere. Når man så får den første og anden medarbejder, kender de også nogle, som kunne være gode at få fat i. Det udviklede sig derfra.”

Peder Bjerge

Log ind