Tænk engang over, hvad den omdiskuterede algoritmehandel på aktiemarkedet nøgternt set er: Det er maskiner, der har overtaget en væsentlig del af arbejdet fra analytikere, porteføljemanagere, aktiechefer og så videre. Nemlig opgaven at holde øje med og justere ind efter de små, tilfældige kursudsving.

Tænk så også over, hvorfor algoritmehandlen er omdiskuteret. Kritikken mod den ligner meget den, man hørte fra maskinstormere under industrialiseringen. Ja, algoritmehandlen har medført nogle uheldige bivirkninger. Men det er antageligt langt hen ad vejen bivirkninger, man kan få ud af verden, når lovgivning og regelsæt er tilpasset den nye virkelighed. Derefter vil maskinernes indtog på aktiemarkedet have samme type af fordele som maskinernes indtog i produktionen i 1800- og 1900-tallet: Billigere og mere standardiserede produkter, der er tilgængelige for langt flere.

Maskiner overtager jobbene
Men det er klart, at maskinerne tager jobbet fra et antal personer på aktiemarkedet, og at dem, der er tilbage, må fokusere på andre mere strategiske elementer. Dén udvikling – at ledelsen bliver indsnævret til det strategiske niveau – er typisk i nutidens erhvervsliv, vurderer Tim Laseter, senior executive advisor i Strategy (tidligere Booz & Company) og professor ved University of Virginia’s Darden School. I en gennemgang tager han de virkeligt lange briller på, når han betragter fænomenet ledelse:

Det er velkendt, at den økonomiske udvikling har ændret arbejdsstyrken – først fra landbrug og andre primære erhverv til industri, og siden videre til service. Mindre fokus har der været på jobfunktioner. Her er der nærmest sket en eksplosion i andelen af arbejdsstyrken, der er beskæftiget med ledelse og lignende.

Læs også:  Topchefen er alene på broen – næsten

Før industrialiseringen var ansat ledelse begrænset til praktiske arbejdsledere. Ejeren, som også var direktør, tog sig af alt det, vi i dag kalder strategi. Det gjorde han på baggrund af en blanding af intuition og let tilgængelige data. Men som virksomhederne blev større, blev der behov for professionelle ledere. Ud fra dette behov opstod handelsskoler og højere uddannelsesinstitutioner på erhvervsområdet.

På disse skoler, fremhæver Tim Laseter, var – og er – det ikke intuitionen, der er afgørende. I stedet bliver alle elementer af ledelse oversat til systemer, man skal følge. Det hele iklædt en videnskabelig kappe, der det meste af tiden i virkeligheden er falsk: Videnskab består i at afprøve teser og kassere dem, hvis de ikke holder. I henseende til erhverv foregår denne afprøvning ikke på læreanstalter eller laboratorier, men i den virkelige verden, hvor virksomhedsledere sprænger rammerne fra de indlærte systemer og prøver noget helt nyt. Virker det, bliver de rige og berømte. Virker det ikke, lukker virksomheden.

Ledelsesmæssige discipliner bliver overflødige
Tim Laseter taler om den anden maskinalder: Hans pointe er, at i takt med at computerkraften bliver større – den fordobles stadig cirka hvert halvandet år – bliver stadigt flere af de ledelsesmæssige discipliner, der er indlært på skoler, overflødige. Ingen selv nok så dygtig analytiker kan hamle op med computere, der har adgang til ufattelige mængder af data, og som kan analysere dem i løbet af et splitsekund. Den moderne ledelses opgave består i stedet i at beslutte det, som computerne ikke kan gøre bedre.

Læs også:  Guide: Kunsten at få en arbejdsgruppe til at fungere

Altså hvornår der skal skiftes spor og afprøves noget helt nyt.

Netop it-virksomheder har i mange tilfælde været gode til den disciplin; at tænke ud af boksen, så de ikke blot leverede ny teknologi eller eksisterende produkter på en anden måde, men bød ind med helt nye måder at organisere sig på. Amazon, Apple og Netflix er eksempler på it-virksomheder, der på denne måde har ændret verden.

Tim Laseter trækker pointen en tak længere: I USA har der siden Rockefeller og Carnegie været en tradition for, at succesrige erhvervsfolk efter karrieren donerer store dele af deres formue til velgørende formål. I moderne tid har f.eks. Bill Gates fulgt den tradition. Men Tim Laseter mener, at velgørenheden i den anden maskinalder vil være integreret i virksomhederne, frem for blot at bestå i uddeling af deres midler. I Danmark er der som bekendt en anden tradition, hvor borgere og virksomheder betaler en højere skat, men til gengæld giver mindre til velgørenhed. Det kunne være spændende med Tim Laseters bud på, hvordan denne danske tradition bliver påvirket af de ledelsesændringer, der følger af den voksende computerkraft.

Sten Thorup Kristensen