Guide: Tjekliste for bestyrelseskandidater 1/

Kravene til bestyrelsesmedlemmer bliver større og større, både fra myndigheder, aktionærer og fra den øvrige bestyrelse og selskabernes direktioner. Denne tendens betyder også, at den enkelte kandidat til en bestyrelsespost må tænke sig nøje om, før han eller hun accepterer kandidaturet.

Med en forhastet beslutning kan man skade sin egen karriere, og i værste fald ifalde et juridisk ansvar. Her er nogle råd til bestyrelseskandidater:

Grundlæggende research: Det første skridt er relativt simpelt og kan foregå hjemme ved pc’en. Det handler om at se, hvad der findes af nyere regnskaber, fondsbørs- og pressemeddelelser fra selskabet samt analyserapporter og mediehistorier.

Hensigten er ikke bare at forstå selskabet, men også at søge efter de skandaler og andre problemer, man måske selv kan blive involveret i. Det kan f.eks. være indgreb fra myndigheder, nye konkurrenter eller angreb fra aktivistiske aktionærer.

Personlige møder: Næste trin har samme researchmæssige hensigt, men foregår ved personlige møder med bestyrelsesformanden, men også med andre nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer.

De kan sætte farver og nuancer til det, man har læst sig til. PwC betoner, at telefonsamtaler nok er nyttige, men ikke gode nok til formålet. Der er behov for den fortrolighed, man kun kan opnå på tomandshånd.

Forstå stridspunkterne: De personlige samtaler skulle også gerne åbenbare, hvor gnidningerne i virksomheden er. Er der fraktioner i bestyrelsen? Har bestyrelsesformanden og topchefen et godt samarbejde?

I mange tilfælde vil der være bestyrelsesmedlemmer, som er indsat af bestemte aktionærer, og hvor dette kan være helt uproblematisk, er det vigtigt at forstå hvilke effekter, dette har på bestyrelsesarbejdet. Tilsvarende er det givtigt at forstå, hvilke uformelle relationer der findes mellem bestyrelsesmedlemmerne og mellem bestyrelsesmedlemmer og eksterne aktører.

Tjek de fratrådte: Der vil sandsynligvis være bestyrelsesmedlemmer eller direktører, der er fratrådt i nyere tid. Man bør undersøge, om der ligger nogen form for stridigheder bag dette – og i givet fald hvad substansen i disse stridigheder er.

Undersøg arbejdsbyrden: Tendensen med at stille større krav og forventninger til bestyrelsen betyder helt lavpraktisk, at denne får mere arbejde. Så en kandidat må forholde sig til ikke blot om der er medlemmer nok til at varetage opgaverne, men også om arbejdet er velstruktureret og omgangsformen hensigtsmæssig. Som bekendt kan dårlig organisation destruere meget af den værdi, der ligger i arbejdskraft, og dette gælder også bestyrelsers arbejdskraft.

Søg juridisk hjælp: Enhver bestyrelse er naturligvis ansvarlig for sine beslutninger, men dette ansvar kan være mere eller mindre ligefremt, alt efter hvilken myndighedsregulering, der gælder på selskabets område. Desuden vil hver bestyrelse have sit eget setup med forpligtelser, forsikringer og så videre. PwC tilråder, at man søger juridisk hjælp til at gennemgå disse forhold.

Undersøg compliance: I samme åndedrag bør kandidaten undersøge de systemer og procedurer, selskabet anvender for at leve op til love og regler. Dette er kompliceret, juridisk stof, og kandidaten forventes ikke at forstå det til bunds. Men man kan sætte sig ind i de overordnede træk.

Mest oplagt kan kandidaten undersøge, om der er uenigheder mellem selskab og revisor – eventuelt om en revisor er blevet fyret i nyere tid – og spørge ind til substansen i disse uenigheder.

Artiklen er baseret på et notat fra PWC